PPR-psykologer og didaktik
|
|
- Tina Kronborg
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 PPR-psykologer og didaktik I den aktuelle inklusionsdebat efterlyser skolen og lærerne mere pædagogisk og didaktisk sparring fra PPR - og ikke mindst fra PPR s psykologer. 1 2 Mange psykologer på PPR er usikre på, hvad der ligger i disse forventninger, og hvad begrebet didaktik rummer. Formålet med dette notat er af søge at afmystificere det didaktiske begreb, så det bliver forståeligt for psykologer. Samtidig søger notatet kort og overordnet at anskueliggøre, at PPR s psykologer besidder vigtige faglige kompetencer, som vil være nyttige i den didaktiske refleksionsproces, som altid vil være styret af lærerne på skolen eller pædagogerne i dagtilbuddet. I dette notat tages der udgangspunkt i skolen. Didaktik er en omfattende videnskabsdisciplin, og der vil ikke blive gjort forsøg på at give et samlet overblik over dette komplekse område med dets mange forskellige teoretiske retninger og ideologier. Notatet vil kun omhandle det nødvendigste for at kunne skitsere PPR-psykologernes mulige arbejdsopgaver og rolle i forhold til at kunne imødekomme skolens og lærernes forventninger på dette område. Jo mere forståelse PPR-psykologerne har af de vigtigste relevante didaktiske forventninger, jo mere vil det være muligt at sikre sig mod mere urealistiske og diffuse forventninger fra lærere til psykologernes ansvar og medvirken til tilrettelæggelse af undervisningen. 1. Lærere og didaktik Der findes mange forskellige definitioner på didaktik. I relation til folkeskolen er de vigtigste begreber valg og begrundelser for valg. Didaktik omhandler lærerens begrundede valg af undervisningsindhold, -former, -aktiviteter, - metoder m.v. Helt op til 1960 erne var det muligt for den enkelte lærer at tilrettelægge et didaktisk og metodisk undervisningsforløb, der kunne anvendes i næsten enhver klasse uden at kende klassen og dens elever. Det var muligt i en tid, hvor læreren var den suveræne autoritet for såvel elever som forældre. Konkrete problematikker i den enkelte klasse eller med enkeltelever var det unødvendigt at medtænke i de didaktiske og metodiske overvejelser. Der var derfor heller ikke brug for pædagogisk og didaktisk sparring fra hverken PPR eller andre fagpersoner. Lærerens position som den suveræne autoritet var for nogle lærere en form for sovepude, idet der kun i ringe grad var behov for at begrunde lærerens valg for elever, forældre, kolleger eller ledelse. Lærebogens autoritet var sammen med lærerens autoritet som oftest helt tilstrækkelig. 1 Baviskar, S., Dyssegaard, C.B., Egelund, N., Lausten, M., Lynggaard, M. og Tetler, S Dokumentationsprojektet: Kommunernes Omstilling til øget Inklusion pr. marts SFI og Aarhus Universitet. 2 Tangaard, L. og Dahl, K Det konsultative tilbage til rødderne. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr. 2.
2 2 Lærerne har efterfølgende måttet kæmpe hårdt for at bevare og udvikle den nødvendige lærerautoritet i forhold til såvel eleverne som aktive og pågående forældre. Lærernes kompetence til at kunne begrunde sine valg også i forhold til kolleger og ledelse bliver derfor helt afgørende i udvikling af lærerens professionalisme. Lærerens professionalisme omfatter ikke kun at være kompetent i sit fag, men også at være kompetent til at kunne undervise i sit fag. Af interesse for bl.a. PPR er det, at forhold i selve klassen og hos enkeltelever i stigende omfang bliver vigtige at medinddrage i de didaktiske overvejelser som forudsætning for at kunne tilrettelægge en god undervisning. Det gælder også en række andre forhold som fx relation til forældre, samarbejdsforhold, arbejdsmiljø på skolen, ledelsesopbakning, viden fra forskning, analyser, dokumentation og evaluering m.v. Alt sammen forhold og betingelser som PPR har gode faglige forudsætninger for at være med til at udrede på en måde, så det kan bidrage til at kvalificere den fælles didaktiske refleksionsproces. Det er ikke længere muligt for læreren at kunne forberede sig didaktisk og metodisk til at kunne gennemføre en kvalificeret undervisning i en hvilken som helst klasse. Ingen klasser er ens. 2. Hvad er didaktik? Didaktiske teorier er fælles om det synspunkt, at der undervises med henblik på læring, men de hviler på forskellige læringsteorier. Didaktikken er vokset ud af grundskolen, men er vigtig og relevant i dag inden for såvel småbørnsområdet som alle øvrige uddannelser. Didaktikken i reformpædagogikken var et opgør med tidligere tiders vægt på udenadslæren og mere vægt på fx elevernes selv- og medbestemmelse og æstetiske og sociale kundskaber. Den dannelsesorienterede didaktik (fx Klafki) har fokus på undervisningens indhold i relation til de dannelsesformål, der fremgår af skolens formålsparagraf. Den læringsmålsorienterede didaktik (med baggrund i behaviorismen) sætter fokus på undervisningens resultater, som de kan måles i adfærdstermer. Den er central i den nye reform af folkeskolen med evalueringsværktøj som nationale test og karakterer desværre med stor risiko for at indsnævre skolens dannelsesopgaver, der vanskeligt lader sig beskrive i adfærdstermer. Den systemteoretiske didaktik (bl.a. Luhmann) tager udgangspunkt i den lærendes subjektive virkelighed. Der er tre nøglebegreber: den lærendes erfaring, individuelle velbefindende og sociale opfattelser 3. Der er desuden en række yderligere teoretiske retninger inden for didaktikken, der bygger på forskellige videnskabelige teorier herunder forskellige læringsteorier. Alle teorier har et fælles fokus på intention: nogen vil noget med nogen vil danne, opdrage eller vejlede nogen. Det sætter bl.a. fokus på etiske forhold og ansvar. Didaktikken beskæftiger sig med, hvad der er god uddannelse og undervisning. Kernen i didaktikken er meget kort: Hvad er indholdet? Hvorfor er dette indholdet? Hvordan administrerer jeg som underviser det indhold på den bedste måde? De didaktiske valg skal sætte forandringsprocesser i gang i den enkelte elev og i det sociale system. Valgene bliver forskellige inden for de forskellige didaktiske teorier. 3 Tina Bering Keiding og Ane Qvortrup Systemteori og didaktik. Hans Reitzels Forlag
3 3 I dette notat vil vi kun beskæftige os med de vigtigste forhold af relevans for PPR-psykologer. Emner som i rimeligt omfang er vigtige inden for de fleste didaktiske teorier. 3. Centrale begreber i skolens virksomhed Formål vedrører skolens opgaver i et overordnet og langt perspektiv. Det er beskrevet i folkeskolens formålsparagraf (bilag til dette notat). Her fremgår det bl.a., at undervisningen skal bidrage til den enkelte elevs alsidige udvikling (kognitivt, emotionelt, socialt og fysisk). Herudover skal undervisningen medvirke til at udvikle erkendelse og fantasi, sikre tillid til egne muligheder og få baggrund for at deltage ansvarligt i et samfund med frihed og folkestyre. Mål udtrykker mere konkret, hvad eleverne i kortere eller længere forløb skal tilegne sig og kunne gøre. Indhold betegner det stof eller genstandsområde, der skal arbejdes med for at virkeliggøre formålet og for, at eleverne erhverver sig de foreskrevne kundskaber, færdigheder, kvalifikationer og kompetencer. Indholdet er beskrevet i forhold til folkeskolens konkrete fag og fagområder i fagformål, trinmål og læseplaner. Det er undervisningen i folkeskolens fag og fagområder, der skal sikre, at det overordnede formål for folkeskolen, som det er udtrykt i formålsparagraffen, opfyldes. Formål, mål og indhold er beskrevet i lovgivning, bekendtgørelser, evaluerings- og karakterbestemmelser m.v. Undervisning er handlinger, der udføres af en person med henblik på, at andre lærer noget bestemt. Læring er et arbejde, der udføres af den lærende selv, som er besluttet af nogle andre eller af den pågældende selv. Ikke al undervisning fører til læring. 4. Hvad er læring afhængig af? 4 Hans Jørgen Kristensen beskriver fire grundopfattelser af, hvad læring er afhængig af. I praksis vil de formentligt alle være vigtige at medtænke: 1. Resultat af verbal formidling (mundtlig eller skriftlig). Er afhængig af lærerens formidlingsevne herunder engagement. Eleverne skal udfordres til tænkning og aktivitet. 2. Som resultat af egen aktivitet. Eleverne skal være aktive for at lære noget (aktivitetspædagogik). Kun målbevidste 4 Hans Jørgen Kristensen Didaktik og Pædagogik. At navigere i skolen teori i praksis. Gyldendals lærerbibliotek
4 4 aktiviteter er vigtige. Den gode lærer er god til at organisere rammer for aktiviteter, hvor målet er klart. 3. Som resultat af tænkning og konstruktion. Læring er en kognitiv aktivitet en erkendelsesproces (Piaget). Den er konstruktivistisk viden og begreber er personlige konstruktioner. Undervisning er kommunikation, der kan støtte og udfordre den lærendes tænkning og konstruktionsarbejde. Læreren er den støttende og udfordrende samarbejdspartner. 4. Gennem deltagelse i social praksis. Læring er en integreret del af deltagelse i praksisfællesskaber deltagelse i sociale sammenhænge, der er meningsfyldte som fx familieliv og arbejdsfællesskab. Skolen har dog et andet formål end de øvrige praksisfællesskaber, der ikke har læring som det primære (her drejer det sig om det virkelige liv). Derfor er det nødvendigt at sætte fokus på vigtigheden af motivation hos eleverne i skolen. Den gode lærer fungerer som en leder i et arbejdsfællesskab. 5. Vidensdomæner for lærerens valg 5 Der er et stort samfundsmæssigt fokus på skolens forhold, kvalitet og effektivitet. Undervisning er altid et spørgsmål om at træffe nogle valg i relation til de didaktiske kategorier som indhold, læringsmål, undervisningsmetoder, medier og evaluering. Valgene må træffes igen og igen, fordi undervisningsforløb er dynamiske og foranderlige, da forudsætninger, muligheder og behov hele tiden ændrer sig. Der er tre vidensdomæner for at træffe didaktisk begrundede valg erfaring, didaktik og uddannelsesvidenskab: 1. Erfaringsviden fra egen praksis det, der plejer at virke. Er et produkt af underviserens egen undervisningspraksis, af sociale konventioner/normer inden for lærerprofessionen og den enkelte skole (tradition). Denne viden er kun i begrænset omfang tilgængelig for refleksion, og den bliver selvindlysende og selvbegrundende. 2. Didaktik. En professionsvidenskab, der tilbyder beskrivelser og refleksioner over undervisning, der kan danne baggrund for at træffe undervisningsmæssige valg med refleksioner for præmisser for de didaktiske valg. Bortset fra den læringsmålsorienterede didaktik med afsæt i behavioristisk læringsforskning er den ikke empirisk forankret. 3. Den empiriske uddannelsesforskning, jfr. fx Hattie 6. Hattie minder om, at uddannelsesforskningen ikke giver handleregler, men kun hypoteser for intelligent problemløsning og udforskning af egne undervisningsformål. Forskningsresultater angiver snarere korrelationer mellem faktorer end kausalitet, fx i 5 Ane Qvortrup, Tina Bering Keiding. Undervisningens vidensdomæner Erfaring, didaktik og uddannelsesvidenskab. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, årgang 9, nr. 17, John Hattie Visible Learning. Routledge, London & New York.
5 5 forhold til læringsudbytte og feedback, jfr. efterfølgende afsnit om 10 tegn på god undervisning. Ingen af de tre ovenstående vidensdomæner er tilstrækkelige i sig selv de supplerer hinanden og kan skabe grundlag for intelligente undervisningsmæssige valg. I sidste ende vil det altid være praktikerens professionelle skøn, der er afgørende for de konkrete valg. Der er dog brug for en refleksiv distance til egne erfaringer. 6. Ti kendetegn på god undervisning 7 Hilbert Meyer angiver på baggrund af empirisk forskning ti tegn/kriterier for god undervisning, som læreren kan forholde sig til i sine didaktiske overvejelser og refleksioner. De bidrager til varige og høje kognitive, metodiske og sociale læringsresultater. De ti kendetegn er ikke formuleret som opskrifter. De skal omsættes til konkrete undervisningsarrangementer af læreren. 1. Klar strukturering af undervisningen (tydelige processer, klarhed over roller, aftaler om regler, ritualer og frirum) 2. En høj andel af ægte lærertid (gennem god udnyttelse af tiden, punktlighed; uddelegering af organiserings bøvl flest mulige disciplinære spørgsmål klares uden for selve undervisningen) 3. Et læringsfremmende klima (gennem gensidig respekt, tillidsfuld overholdelse af regler, uddelegering af ansvar, retfærdighed og omsorg) 4. Indholdsmæssig klarhed (gennem forståelse for undervisningens hensigt, fornuftig sammenhæng i det tematiske forløb, tydelig og forpligtende evaluering af resultater) 5. Meningsdannende kommunikation (gennem deltagelse i planlægning, samtalekultur, meningsdrøftelser og elevfeedback 6. Metodemangfoldighed (righoldighed af iscenesættelsesteknikker; mangfoldighed i handlemønstre; variation i forløbsformer og god balance mellem de metodiske grundformer) 7. Individuelle hensyn (gennem frirum, tålmodighed og tid; gennem undervisningsdifferentiering; gennem individuelle analyser af elevers læringssituation og planer afstemt i forhold hertil; særlig støtte til elever fra risikogrupper) 8. Intelligent træning (gennem bevidstgørelse af læringsstrategier, passende øvelsesopgaver og målrettet hjælp) 9. Transparente præstationsforventninger (gennem et læringstilbud, der er orienteret efter de gældende dannelsesstandarder og modsvarer elevernes formåen; løbende tilbagemelding om elevernes fremskridt) 10. Stimulerende miljø (gennem god orden, funktionel indretning og anvendeligt læringsværktøj) 7 Hilbert Meyer God undervisning og didaktisk kompetence. Unge Pædagoger, nr
6 6 De ti kendetegn kan forbindes til de seks opgaver, som må afklares i enhver undervisningstime (den didaktiske sekskant) 1. Timens mål må gøres klar 2. Indholdet må være klart struktureret 3. Det tidsmæssige forløb må struktureres klart 4. Lærernes og elevernes undervisnings-/læringshandlinger må afklares 5. Socialstrukturen for arbejdet må besluttes 6. Læringsrummet skal bestemmes og forberedes Hilbert Meyer mener, at didaktikeren må udvikle sin egen praksisteori og lære at forholde sig refleksivt og analytisk til sin egen praksis have en refleksiv distance til sine egne erfaringer. God undervisning skal foregå inden for rammerne af demokratisk undervisningskultur, på grundlag af en given opdragelsesopgave, med et vellykket arbejdsfællesskab som mål, præstere en meningsgivende orientering (dannelse) og udgøre et bidrag til vedvarende kompetenceudvikling for alle elever. Jo større vanskeligheder eleverne har, desto mere er de afhængige af god undervisning. 7. Seks didaktiske kategorier for undervisningen 8 Undervisning som fænomen kan beskrives som seks didaktiske kategorier, som læreren må forholde sig til: 1. Intention (formål, mål, hensigt) 2. Indhold/temaer 3. Metoder 4. Undervisningsmedier/teknologier 5. Elevernes læringsforudsætninger 6. Organisatorisk kontekst socialt, kulturelt De seks kategorier optræder ikke isoleret de interagerer. Den didaktiske refleksionsproces indebærer en strukturanalyse over de seks kategorier og samspillet mellem disse. PPR har i særlig grad faglige kompetencer til at medvirke ved de to sidste kategorier, men der er også behov for tilstrækkelig viden om førstnævnte. Der kan være andre årsager til, at noget vælges eller ikke vælges, fx hensynet til etiske, økonomiske, tidsmæssige eller kulturelle grunde. Disse er ikke didaktiske kategorier. Læring fungerer som et refleksionsbegreb for de didaktiske valg: Bidrager valget til elevernes læring? Der gives aldrig sikre svar. 8. Skjult læring/den skjulte lærerplan 9 Vigtige didaktiske refleksioner omhandler hvilke dannelsesidealer, som undervisningen fremmer i 8 Ane Qvortrup og Merete Wiberg Læringsteori og didaktik. Hans Reitzels Forlag. 9 Thomas Nordahl Èn skole to verdener. Et teoretisk og empirisk arbejd om problematferd og mistilpasning i et elev- og lærerperspektiv. NOVA Rapport 11/2000. Oslo Universitet.
7 7 praksis. Er det konkurrence frem for samarbejde, eller sorterer skolen elever efter intellektuel formåen? Undervisningen er aldrig objektiv. Undervisningen præger og forandrer mennesker. Er der overensstemmelser mellem formålet for skolen og undervisningen i praksis i klasseværelset? Thomas Nordahl fandt eksempelvis, at der i den norske grundskole var et skjult dannelsesideal for lærerne i form af den tilpassede elev, der ikke anfægtede lærerens herredømme i klasseværelset. De ideelle elever for læreren er elever, der er forudsigelige, udholdende, samarbejdsvillige, tilbageholdende og godt præsterende i skolefagene. Der er mindre plads til elever, der er selvhævdende, har kritisk sans, er aktive, kreative og har brug for fysisk udfoldelse. Dette til trods for, at disse egenskaber er højt prioriteret i formålet for den norske grundskole. Klasseledelse beskrives som et meget central kompetence for læreren i skolen. Thomas Nordahl beskriver, at klasseledelse ikke kun omhandlet adfærdsledelse med fokus på normer, regler og rutiner. Det drejer sig i højere grad om didaktisk ledelse og læringsledelse. Han skelner mellem strategisk og situationsorienteret ledelse, dvs. mellem planlægning og evaluering på den ene side og evnen til at reagere på det, der sker i nuet, på den anden side PPR og didaktik Læreren er den professionelle i forhold til at varetage de samlede refleksioner, der fører frem til at kunne træffe kvalificerede og begrundede didaktiske valg i forhold til den konkrete undervisningssituation. Som i forhold til øvrige undervisningsudfordringer kvalificeres lærerens refleksioner på det didaktiske område, når hun indgår i et trygt og udviklende lærerteam med en god dialog- og refleksionskultur. I særlige situationer er det hensigtsmæssigt, at udvide lærerteamets samlede kompetencer med faglige ressourcepersoner, bl.a. fra PPR. Det giver øgede faglige synsvinkler i dialogen om konkrete undervisningsudfordringer. Også på det didaktiske område. PPR-psykologerne bliver ikke ansvarlige for lærerens didaktiske valg, men psykologen kan med stor faglig kompetence indgå i analyser og refleksioner over relevante forhold og kategorier, der indgår i den didaktiske proces, jfr. bl.a. afsnit 7. Dette gælder især i forhold til enkeltelever og den samlede undervisningskontekst. Eksempelvis udgør henholdsvis analysefasen og handledelsfasen i arbejdet med LP-modellen et godt udgangspunkt for medvirken i lærerens didaktiske overvejelser. PPR kan endvidere på denne måde være med til at afdække, hvorvidt klassens undervisning bygger på forkerte eller uhensigtsmæssige dannelsesidealer, jfr. afsnit 8. Det kræver, at PPR-psykologerne har et indgående kendskab til skolens formålsparagraf og dens tænkning om dannelsesidealer. I visse situationer skal psykologen kunne sætte sig ind i mål og krav i et konkret fag, fx danskfaget. Lærerne skal kunne mærke interesse og kompetence hos psykologen på disse områder. 10 Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren om leder af klasser og undervisningsforløb. Dafolo.
8 8 PPR s medvirken i skolens pædagogisk arbejde herunder at kunne indgå i didaktiske refleksioner er således helt i overensstemmelse med de områder, som PPR selv vægter i forhold til at skabe en god skole med høj grad af inklusion 11. Det omhandler følgende kriterier, der er yderligere beskrevet i notatet: 1. Krav til læringsmiljøet 2. Kompetencer og krav til lærerne 3. Kompetencer og krav til skoleledere 4. Kompetencer og krav til lærerteam 5. Krav til samarbejde og inddragelse af forældre 6. Kompetencer og medvirken fra faglige ressourcepersoner 7. Kompetencer og medvirken fra PPR 8. Samarbejdsstrukturer på skolen 9. Evaluering/succeskriterier i klassen og på skolen Disse områder er desuden uddybende beskrevet i PPR-Håndbogen, bl.a. i kapitlerne 3, 4, 7 og Bestyrelsen vil i den kommende tid arbejde videre med dette emne og søge at udarbejde konkretiseringer og konsekvenser for PPR s arbejde til senere offentliggørelse i PPF-Nyt. 10. Krav til PPR-psykologerne Psykologerne på PPR mestrer således allerede en række vigtige arbejds- og indsatsformer, der kan danne baggrund for medvirken i lærernes didaktiske overvejelser og danne baggrund for hensigtsmæssige valg. Det gælder fx arbejdsformer som rådgivning, vejledning, supervision, observationer, analyse- og evalueringsopgaver, medvirken i opstilling af handleplaner, forskningsformidling m.v. For at PPR-psykologerne gennem disse arbejdsformer kan blive en vigtig del af lærernes didaktiske arbejde, kræver det, at psykologerne er i stand til at udføre disse funktioner på grundlag af en grundig og tilstrækkelig viden om skolens formål, opgaver og vilkår, som de er formuleret i den aktuelle lovgivning. Det skal kunne mærkes og anerkendes af lærerne - ikke mindst i forhold til arbejdet med udvikling af almenundervisningen med øget inklusion. Derved opnås også, at de ofte mere diffuse forventninger til PPR s didaktiske sparringsmuligheder fra skolens side bliver mere præcise og konkrete, så der bliver mulighed for, at psykologerne i praksis kan leve op til det med deres faglige kompetencer. Der er derfor brug for, at ethvert PPR finder måder at kvalificere PPR-psykologerne til at kunne medvirke i lærernes didaktiske arbejde og sikre den nødvendige viden om skolens som organisation, dens opgaver og vilkår. Den enkelte PPR-psykolog vil herudover med fordel kunne sætte sig ind i de væsentligste dele af skolens opgaver, men der er brug for fælles bearbejdning og sparring på PPR for at sikre tilstrækkelige kompetencer hos psykologerne. 11 Bjarne Nielsen Ni kvalitetskriterier for vellykket inklusion. PPF-Nyt, nr. 1, Bjarne Nielsen PPR-Håndbogen. Dansk Psykologisk Forlag
9 9 På de tværfagligt bemandede PPR er er der mulighed for nyttig dialog med de læreruddannede konsulenter, tale-hørelærere samt de læreruddannede psykologer. PPR s tilknytning til skolens arbejde og vigtigheden af en grundlæggende forståelse af dette er behandlet hos Nielsen Bjarne Nielsen Bilag Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 13 Bjarne Nielsen. Ledelse af PPR som organisation. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 1, Forlaget Skolepsykologi
Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereHVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereUNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET
UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING DIDAKTIK: AT FINDE OG GIVE SVAR Vigtigt er det i første omgang bare, at der i undervisningens øjemed ikke bare kan gøres, hvad man lige har lyst
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereUndervisning: Udøvelse af professionel
Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereSFO pædagogik skal frem i lyset
SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereS E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E
Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereSkolens kerneopgave Lærings-matrix
Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereNyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereMorgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden
Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereOm at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.
PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens
Læs mere1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:
SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereFaglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening
Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereLæringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen
Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereGOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereOM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereSjørring skoles inklusionsindsats
Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereBegrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære
Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereFælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole
Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Baggrund Fælles Måls opbygning Målorienteret undervisning: Om arbejdet med læringsmål Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen skal
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereGOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 8. april 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Hvad er god undervisning? Hvad ved
Læs merePedersborg Skoles uddannelsesplan
Pedersborg Skoles uddannelsesplan Præsentation af praktikskolen Pedersborg Skole er en 2-3-sporet folkeskole med ca. 500 elever fordelt i klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse. Til skolen er der knyttet
Læs meretil medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.
Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereRådgivningsgruppen for Fælles Måls anbefalinger til Undervisningsministeriets vejledningsmateriale
Bilag 3 Rådgivningsgruppen for Fælles Måls anbefalinger til Undervisningsministeriets vejledningsmateriale Baggrund Folkeskoleforligskredsen blev i juni 2017 enige om at løsne bindingerne i Fælles Mål.
Læs mereBroskolens uddannelsesplan for lærerstuderende
Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende Skolen er på 420 elever fordelt på børnehaveklasse til og med 9.klasse i 2 spor. Desuden har vi en SFO samt en Junior- og Ungdomsklub. Alle enheder kender
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs merePræsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform
Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Formålsparagraf - Dagtilbud Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,
Læs mereHer indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO
Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereMålstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereLæreren som leder af klasser og undervisningsforløb
Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder
Læs mereFusions- og udviklingsforløb
Fusions- og udviklingsforløb 4 skoler, 110 lærere og 1060 elever Fusion er en proces, hvor mellemtiden er central Retning Hverdag Træthed Chock Mellemtid Afprøvning Afsked Usikkerhed Relationelt perspektiv
Læs mereSkolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling
Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereHvad skal eleverne lære og hvorfor?
Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereOm God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereAlmen didaktik 2010-11, Campus Roskilde
Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mere