Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Transkript

1 GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014

2 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læremiljø Kilde: Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? (2005) Mikael Axelsen 2

3 5. Meningsdannende kommunikation Det fremmer elevers læring, når læreren og eleverne sammen kommunikerer om den personlige betydning af elevens læreprocesser og resultater. Indikatorer: Læreren samtaler med eleverne og stiller spørgsmål, der stimulerer eleverne til: at reflektere over det faglige indhold, at genkende sammenhænge fra tidligere undervisningssituationer Der arbejdes med feedback til og fra eleverne Eleverne inddrages løbende i samtaler om egen læring Jf. Meyer 2005 Mikael Axelsen 3

4 Feed-back har positiv effekt - men hvordan? To af de mest betydningsfulde ingredienser i læring er UDFORDRING OG FEEDBACK Jo større udfordring, jo større behov for feedback Observationsstudier viser: Det meste af den feedback, lærere giver er rettet mod adfærd og social kompetence Størst positiv effekt af feedback: personlig og konkret og rettet mod det faglige indhold når lærere søger og er åbne over for feedback fra eleverne mht. hvad eleverne ved, forstår - og hvor de fejler, misforstår. Hattie 2009 Mikael Axelsen 4

5 Mere om feed back altså både TIL og FRA eleverne jf. John Hattie Feed up: Hvor skal jeg hen? Feed back på opgaven Synlige læringsmål Fokus på elevens forståelser og færdigheder Feed back: Hvor er jeg i læreprocessen? Feed forward: Hvad er næste skridt? Feed back på læreprocessen Feed back på succeskriterierne for målet Løbende pege på, hvor eleverne er i forhold til mål Feed back på selvreguleringen Øge elevens læringsmuligheder via brug af strategi Fremme selv-feed back giver dybere forståelse Mikael Axelsen Inspireret af Preben Olund Kirkegaard 5

6 6. Metodemangfoldighed En flerhed af undervisningsformer og metoder fremmer elevers læring. Det kan ikke påvises, at én undervisningsmetode er bedre end en anden, men der er belæg for, at eleverne motiveres, når undervisningsformerne og metoderne varieres. Jf. Meyer 2005 Mikael Axelsen 6

7 7. Individuelle hensyn Alle elever gives chancen for at udvikle deres motoriske, intellektuelle, emotionelle og sociale potentiale Væk fra den fiktive gennemsnitselev! Indikatorer på individuel støttepraksis Eleverne arbejder med forskellige opgaver og kommer langt inden for rammerne af deres muligheder Alle elever opfordres til at tænke over deres individuelle fremgang Præstationsstærke elever har efter aftale med læreren både ret til og mulighed for at fravælge rutineprægede opgaver og i stedet arbejde med selvvalgt stof Alle elever er bekendt med, at der findes forskellige forventninger til deres præstationer. Jf. Meyer 2005 Mikael Axelsen 7

8 8. Intelligent træning Når der trænes med metoder, der er tilpasset indhold og formål øges udbytte og motivation. Indikatorer: Der trænes ofte og kortvarigt Eleverne har forstået, hvad de skal øve sig på og hvordan Læreren følger og giver feed back Der er differentierede træningsopgaver Der findes appellerende og selvforklarende øvematerialer. Materialerne muliggør en kontrol af udbyttet af læringen individuelt eller i par Jf. Meyer 2005 Mikael Axelsen 8

9 9. Transparente præstationsforventninger Lærerens tydelige forventninger til elevernes præstationer: Indikatorer: At gøre forventninger gennemskuelige indebærer at: give eleverne løbende tilbagemeldinger om deres fremskridt hyppigt og differentieret Læreren taler med eleverne om sine præstationsforventninger på en forståelig måde Eleverne er informerede om opgavernes sværhedsgrad eller arbejder med materialer, der er udformet på en måde, så de selv kan vurdere sværhedsgraden Jf. Meyer 2005 Mikael Axelsen 9

10 10. Stimulerende læremiljø En ydere side: Når klasse- og faglokalet fremviser: en god orden en funktionel og æstetisk (didaktisk!) indretning de nødvendige hjælpemidler (tavle, computer osv.) Jf. Meyer 2005 En indre side Således at lærere og elever kan gøre rummet til deres let kan undervise og lære i rummet oplever et læringsfremmende klima Mikael Axelsen 10

11 To dynamiske bevægelser i udviklingen af undervisning Hvad skal børnene lave? Hvad skal børnene lære? Hvad har børnene lært? Hvad har børnene lært af? Mikael Axelsen 11

12 Sumning 1. Hvilken grad af fælles forståelse af god undervisning har I på din skole? 2. Er der noget fra oplægget, I ville kunne bruge ift. at kvalificere denne forståelse? Mikael Axelsen 12

13 Når der OBSERVERES undervisning, opstår et dynamisk spændingsfelt! Viden om GOD UNDERVISNING OBSERVATIONS -projekt 1) Samtale FØR 2) Observation af UV 3) Samtale EFTER Mikael Axelsen 13

14 En TESE om, hvad der er på spil Enhver lærer har en praksisteori om, hvordan undervisning og læring foregår, og denne teori er subjektivt den stærkeste faktor for lærerens egen pædagogiske praksis. Dialogen med lærere må derfor tage udgangspunkt i den enkelte lærers særegne teori og forsøge at få læreren til bevidst at formulere og udvikle den og derigennem gøre den modtagelig for forandring Handal og Lauvås På egne vilkår KLIM 2002 Mikael Axelsen 14

15 Lise Underviser i 6. klasse i dansk Mikael Axelsen 15

16 Jeg sætte aldrig eleverne i gang med en opgave, uden at jeg ved, at alle er med Mikael Axelsen 16

17 PRAKSISTEORI en definition En praksisteori er en persons private og sammenvævede, men stadigt foranderlige system af: Kundskab Erfaring Værdier (grundantagelser) der til enhver tid har betydning for personens praksisudfoldelser. Mikael Axelsen 17

18 Praksisteori - en broget buket Kundskab er hentet fra forskellige sider Kundskab, erfaring og værdier er forstået og integreret bid for bid og i forskellige kontekster Praksisteorier har derfor oftest en sammensat natur med forskellig grad af konsistens Og bag kundskaben ligger mange antagelser, som oftest er usynlige for personen selv Dette kan lede til modsigelser, der kan medføre en modsigelsesfyldt og inkonsekvent praksis og det er endda helt normalt Mikael Axelsen 18

19 Fokus på VÆRDIERNES betydning Praksisteorien er en dynamisk og stadigt skiftende lomme af elementer, der både baserer sig på praksis og forskellig slags teori alt sammen i et værdiperspektiv. Vores værdier og grundantagelser har både direkte og indirekte - en dominerende effekt på struktureringen af vores praksisteori: ALTSÅ: Vi opfatter, erfarer, lærer og strukturerer vores kundskab i lyset af dét, som vi værdsætter!!! Mikael Axelsen 19

20 OBSERVATION af undervisningen bliver altså et møde mellem: Viden om GOD UNDERVISNING Lærerens Praksisteori Kundskab Erfaringer Værdier Mikael Axelsen 20

21 Niels 7. klasse Strandgårdskolen Matematik og fysiklærer Mikael Axelsen 21

22 Et eksempel på en lærers subjektive teori Jeg opdrager gennem faglighed". Normer og værdier skal læres i en kontekst, "og den eneste kontekst, jeg kan byde ind med her på skolen, det er fagligheden. I løbet af ti minutter SKAL det være lykkedes mig at få forklaret, hvad formålet er, og hvad jeg forventer af eleverne i den time. Det er elevernes egen virksomhed, der bærer timen igennem. Det SKAL lykkes. Det har jeg fokus på, når jeg planlægger. Hvordan jeg sikrer, at de kommer ordentligt i gang. Og at de KAN komme i gang. Jeg ved bare, at forforståelse SKAL i spil til at starte med, ellers går eleverne pr. automatik i 'indre eksil'. Der bruger jeg meget ofte tankekort. Det skal være hyggeligt, og det skal være sjovt at være her. Det er simpelthen fundamentet for al læring. Sure børn lærer ikke så godt, som glade børn En agenda, som jeg altid har, er: Man må aldrig forlade ungerne, uden at den gode stemning er genoprettet. Mikael Axelsen 22

23 3 pointer - for den observerende 1. Lærernes og pædagogernesd praksisteorier er motor-rummene på skolen! Det er herfra al undervisningsaktivitet udgår 2. Hvis du vil blive klogere på praksis, er det praksisteorien du skal zoome ind på med interesse og nysgerrighed sammen med læreren selv! 3. Hvis du vil udvikle og ændre på praksis, er det også lærernes og pædagogernes praksisteorier, du skal have frem i lyset mhp. bevidstgørelse, undersøgelse og udvikling. Mikael Axelsen 23

24 Min/din praksisteori! Hvad er særlige vigtige værdier for dig, når du underviser? Hvordan kommer det til udtryk 2 og 2 Vi mødes her igen kl. Mikael Axelsen 24

25 Referencer og forslag til litteratur Handal og Lauvås (2002): På egne vilkår KLIM Hartberg, Dobson og Gran (2012): Feedback I skolen, Dafolo Hattie, John (2013): Synlig læring for lærere. Frederikshavn: Dafolo Helmke, Andreas (2013): Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisning. Frederikshavn: Dafolo Helmke, Andreas m.fl. (2008): Hvad vi ved om god undervisning. Frederikshavn: Dafolo Nordenbo, S. E. m.fl. (2008): Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole. Dansk Clearinghouse, DPU Meyer, Hilbert (2005): Hvad er god undervisning? Gyldendal Plauborg, H. m.fl. (2010): Læreren som leder. Klasseledelse i folkeskole og gymnasium, Hans Reitzels Forlag OECD Reviews of Evaluation and Assessment in Education - Denmark - Dansk oversættelse af sammenfatning, vurdering og konklusioner Mikael Axelsen