Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Save this PDF as:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning"

Transkript

1 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL om, at flere elever skal inkluderes i den almindelige undervisning. Ønsket om, at folkeskolen skal inkludere flere elever med særlige behov, er derfor sat øverst på dagordenen i mange kommuner. Foreningen ønsker med dette notat at pege på muligheder for handlinger på den enkelte skole med henblik på at sikre en faglig forsvarlig inklusionsproces på skolerne. Inklusion er et langsigtet mål Danmarks Lærerforening kan tilslutte sig målsætningen om søge at inkludere flere elever i almenundervisningen under forudsætning af, at alle elever får den undervisning, de har behov for, og får udnyttet deres læringspotentiale optimalt. Øget inklusion vil kræve en styrkelse af almenundervisningen og investeringer i efteruddannelse. En forceret inklusionsproces, hvor man ikke har sikret sig at rammevilkårene er i orden, vil få alvorlige konsekvenser for såvel eleverne som for lærerens arbejdsmiljø. Målet om at inkludere mange flere elever i almenundervisningen vil efter foreningens opfattelse være et langsigtet mål, og det kræver, at man i kommunerne og på de enkelte skoler udarbejder en plan for, hvordan man vil nå det mål. Regeringen har ligeledes i deres udspil Faglighed og frihed tilkendegivet, at det er på sigt, at flere elever skal inkluderes. Af udspillet fremgår det, at regeringen sigter mod, at i 2020 skal 97 % af eleverne være i almenundervisningen mod 94,4 % i dag. Fællesskabet er en vigtig forudsætning Fra forskning ved vi, at børn lærer, når de deltager i sociale sammenhænge, inddrages i fællesaktiviteter, bidrager i fællesskabet og opnår indflydelse på det, der er en del af deres livsbetingelser og udviklingsmuligheder. Som en forudsætning herfor, skal der kunne etableres et velfungerende fællesskab som ramme for almenundervisningen. Side 1 af 5

2 For at man kan tale om vellykket inklusion, må følgende kriterier efter foreningens opfattelse være opfyldt: Eleven er til stede i almenundervisningen, deltager aktivt, oplever at have en værdi for klassens fællesskab og har et højt læringsudbytte af læringsprocesserne. Undersøgelser 1 viser, at lærerne generelt ønsker at inkludere flere elever i almenundervisningen, men at de ikke føler sig forberedte til arbejdet, og at vilkårene ikke er tilstrækkelige. Resurserne må være til stede Inklusionstankegangen kobles i en del kommuner med nogle vægtige økonomiske argumenter, men foreningen arbejder for, at målet om at inkludere flere elever ikke bliver et økonomisk spareprojekt. Resurserne til almenundervisningen og specialundervisningen er forbundne kar. Hvis almenundervisningen skal være mere inkluderende og tilgodese flere elevers undervisningsbehov, skal der være de nødvendige resurser til det. Ønsket om øget inklusion er mange steder fulgt op med ændrede resursetildelingsmodeller, hvor resurserne til specialundervisningen decentraliseres til den enkelte skole. Formålet med dette er at skabe et økonomisk incitament til at inkludere flere elever. For foreningen er det vigtigt, at det bliver gjort klart på skolen, at uanset hvordan man får tildelt resurser, har elever et retskrav på at få den støtte, det undervisningstilbud de har behov for. Forskningen Fra forskningen 2 ved vi, at følgende tre områder har betydning for, at skoler udvikler sig i en inkluderende retning: Betydningen af etablering af fælles værdier og målsætninger, som er udarbejdet, kendt og accepteret Skoleledelsens samarbejde med medarbejderne Lærernes samarbejde i team Mange kommuner har udarbejdet en overordnet målsætning for øget inklusion af elever i almenundervisningen, men som ovenstående forskningsresultater viser, forudsætter det, at den enkelte skole får skabt en fælles målsætning og ordentlige rammevilkår for processen. I det følgende peges på nogle centrale forudsætninger for processen på den enkelte skole: Afklaringen af en fælles målsætning for, hvordan skolen vil arbejde på at blive mere inkluderende Afklaringen af rammerne for inklusion 1 Folkeskolen/Ugebrevet A4 (2007): Skolens rummelighed 2 Ainscow (2006): Improving Schools Developing Inclusions Side 2 af 5

3 Drøftelse af skolens målsætning for inklusion Undersøgelser viser 3, at det er gennem etablering af fælles værdier på en skole, at det bliver synligt for såvel ledelse som medarbejdere, hvilke strategier og hvilken praksis der skal udvikles, hvis målsætningen om øget inklusion skal kunne føres ud i livet. Etablering af fælles værdier kræver en proces, hvor medarbejder og ledelse sammen drøfter de udfordringer, skolen står overfor. Er grundlaget for arbejdet ikke accepteret af medarbejderne, vil det skabe frustration og den ønskede udvikling vil ikke kunne gennemføres. Det vil derfor være vigtigt at få skabt en fælles accept af grundlag og rammer for arbejdet, herunder klarhed over, dels hvilke elever skolen forventes at kunne inkludere fremover og rammerne herfor, dels en afklaring af, hvornår mulighederne for inklusion anses for udtømte. Foreningen opfordrer derfor til, at der på skolen tages initiativ til en sådan drøftelse. Det kan ske i såvel pædagogisk råd som i MED-udvalget. Målsætningen bør ligeledes tages op til drøftelse i skolebestyrelsen. Det er vigtigt at skabe accept hos skolens forældre om målsætningen og begrundelserne herfor. Skolebestyrelsen har en vigtig funktion i forhold til dette. Det er ligeledes nødvendigt løbende at følge op på i pædagogisk råd, MEDudvalget mv., hvordan det går i forhold til at nå målsætningen, og om der er behov for evt. justeringer i indsatsen. Rammerne for inklusion Kompetenceudvikling Undersøgelser viser, at lærernes kompetencer er afgørende for, at eleverne får udbytte af undervisningen. Fokus på opkvalificering af hele lærergruppen og ledelsen er en forudsætning for, at skolen kan blive mere inkluderende. Fokus skal rettes på, hvilke områder der er behov for at få styrket kompetencerne på, hvis målsætningen skal nås. Derfor bør der på skolen (eksempelvis i MEDudvalget) laves en plan for etablering af en fælles kompetenceudvikling med henblik på dels lærernes professionelle samarbejde, både omkring almenundervisningen generelt og i forhold til elever med særlige behov, og dels lærerens efter- og videreuddannelse inden for forskellige fagområder og fag. Resursepersoner Et vigtigt element i en efteruddannelsesplan er også at sikre, at skolen råder over resursepersoner, dvs. personer med særlige kompetencer inden for de forskellige fagområder, som kan give sparring og vejledning til kollegaerne. Resursepersoner kan ikke erstatte kompetenceudvikling af lærergruppen, men kan supplere og støtte lærerne i arbejdet. Det vil være helt nødvendigt, at der bliver sat nogle rammer for vejledningen. Resursepersonerne skal være tilgængelige for kollegaerne, hvorfor der skal afsættes tid til at kunne give sparring, vejledning og konkret assistance i nødsituationer. Når skoler gør en aktiv og tydelig indsats for, at lærernes specialviden bliver synlig og tilgængelig for læ- 3 Dyssegaard (2009): Inkluderede pædagogik intentioner og virkelighedens verden Side 3 af 5

4 rerkollegerne, så kommer disse særlige ressourcepersoners viden også i spil i lærernes undervisning, viser undersøgelser. Teamsamarbejdet Et styrket teamsamarbejde er en forudsætning for en mere inkluderende skole. Ansvaret for at inkludere elever kan ikke ligge hos den enkelte lærer, men kræver teamsamarbejdsprocesser. Det vil derfor være vigtigt at sætte fokus på en styrkelse af teamsamarbejdet på skolen. Teamsamarbejdet skal ud over den fase, hvor møderne bliver brugt til praktisk koordinering og tilfældige drøftelser af eleverne. Et væsentligt aspekt af teamsamarbejdet er, at lærerne kan udnytte hinandens forskellige kompetencer, supervisere hinandens undervisning, modtage supervision fra skolens støttecenter/resursepersoner og PPR. Herigennem kan de styrke deres egen mulighed for pædagogiske drøftelser og evaluering af undervisningen med henblik på at styrke deres egen undervisning fagligt samt tilgodese alle elever i klassen ud fra deres forskellige behov. Specialcenter/Kompetencecenter Organiseringen og tilrettelæggelsen af støtten og vejledningen til elever og lærere er helt afgørende for tilstrækkelig kvalitet i både den inkluderende indsats og specialundervisningen. Derfor anbefaler foreningen, at der arbejdes for, at skolen har et specialundervisningscenter /kompetencecenter, hvor der er resursepersoner inden for det specialpædagogiske område, som har et tæt samarbejde med PPR og specialinstitutioner. Centeret opgave skal være at give støtte, rådgivning og vejledning til elever, lærere og forældre. Til centeret skal der som minimum være knyttet en lærer med speciallæreruddannelse/pd i specialpædagogik, en lærer med uddannelse og erfaring inden for AKT/PD i AKT og en læsevejleder samt tilknyttet en psykolog fra PPR. Skolens leder skal ligeledes arbejde tæt sammen med specialcenterets personale. Udover planlagt støtte mv. bør der etableres et beredskab, der gør det muligt at iværksætte akutte, midlertidige støtteforanstaltninger i forhold til elever, der har personlige, følelsesmæssige eller sociale problemer - dvs. opgaver, der typisk vil blive håndteret af skolens AKT-lærere med henblik på sikring af et trygt og velstruktureret læringsmiljø i klasserne som helhed. Det bør sikres, at der ligger en tydelig funktionsbeskrivelse for resursepersonerne i centeret, der klart beskriver de opgaver der skal varetages. Her er det vigtigt, at funktionbeskrivelsen også indebærer forebyggende indsatser såvel i forhold til enkelte elever som klasser, rådgivning og vejledningsfunktioner i forhold til almenundervisningen. Hvem kan give støtte Undersøgelser har vist 4, at det er helt afgørende for effekten af støtten til elever med særlige behov, at det er velkvalificerede lærere med særlige kompetencer inden for det specialpædagogiske område, der varetager opgaven. Derfor vil det være vigtigt at have fokus på dette i forhold til beslutningen om, hvem der kan varetage støttefunktioner i klasserne i forbindelse med skoleårets planlægning. 4 Niels Egelund mfl. Effekter af specialundervisningen (2010) Side 4 af 5

5 Langt de fleste støttefunktioner vil kræve undervisningskompetence, faglig indsigt, viden om metoder mv. Det vil derfor sætte nogle begrænsninger for brugen af pædagoger og undervisningsassistenter i støttefunktioner, såfremt man ønsker en optimal effekt af indsatsen. En stor del af AKT arbejdet er ligeledes relateret til undervisningen og dermed også kræve undervisningskompetence. Skole-hjemsamarbejdet Hvis skolen skal være mere inkluderende, stiller det også nogle krav til skolehjemsamarbejdet. Et øget fokus på forældresamarbejde og hvordan man på skolen vil prioritere og tilrettelægge dette bør etableres. Det drejer sig om at få afklaret, hvordan der skabes rammer for et udvidet og fleksibelt skolehjemsamarbejde omkring nogle elever, men også om at skabe legitimitet og forståelse for inklusionsindsatsen hos hele forældregruppen. Undervisningsmidler Inklusion af flere elever med særlige behov vil også stille krav til skolens udbud af undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler. Hvordan vil man på skolen kunne imødekomme dette? Læringsmiljøet Læringsmiljøet på skolen /i klassen spiller en afgørende rolle for elevernes trivsel og mulighed for læring og dermed også for muligheden for inklusion. En norsk undersøgelse viser 5, at bl.a. få og klare regler for adfærd på en skole, der er kendt af alle elever og håndhæves af lærerne, har en forebyggende effekt i forhold til elever med adfærdsmæssige problemer og mindsker uro. Derudover viser undersøgelsen også, at arbejde med klassen som helhed samtidig med at der undervisningsdifferentieres og kun i begrænset omfang gøres brug af individualiserede arbejdsformer har positiv indflydelse på læringsmiljøet og elevernes udbytte af undervisningen. I forbindelse med drøftelserne om, hvordan skolen kan arbejde på at blive mere inkluderende opfordres der derfor til, at disse elementer også tages op. 5 Nordahl m. fl 2009: Billeder af situationen i den danske grundskole Side 5 af 5

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status

Læs mere

Specialundervisning, inklusion og fællesskab

Specialundervisning, inklusion og fællesskab Specialundervisning, inklusion og fællesskab Dette notat er blevet til på baggrund af KLFs arbejde med afdækning af rammer og vilkår i den københavnske folkeskole i forhold til specialundervisning, inklusion

Læs mere

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Inklusionsundersøgelse Dragør Forår 19

Inklusionsundersøgelse Dragør Forår 19 Inklusionsundersøgelse Dragør Forår 19 Inklusion er uden tvivl det, som fylder allermest i forhold til vores arbejdsvilkår. Udfordringen er placeret hos kommunens politikere, der ikke afsætter de nødvendige

Læs mere

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt

LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning DPU DANMARKS PÆDAGOGISKE LP-modellen - Indikatorer

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

INKLUSION. en medlemsundersøgelse i Helsingør Lærerforening januar 2017

INKLUSION. en medlemsundersøgelse i Helsingør Lærerforening januar 2017 INKLUSION en medlemsundersøgelse i Helsingør Lærerforening januar 2017 Inklusion - en medlemsundersøgelse i Helsingør Lærerforening Hvordan oplever lærerne muligheden for at arbejde inkluderende? Spørgeskemaet

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1% DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Undervisningsministeriets informationsmøde, Kolding 26. oktober 2009 At være konsulent Bidrage til udfomningen af kommunens skolepolitik

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen. Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Inklusionsundersøgelse Tårnby Forår 19

Inklusionsundersøgelse Tårnby Forår 19 Inklusionsundersøgelse Tårnby Forår 19 Situationen er ødelæggende for alle. Konstante oplevelser af nederlag og utilpassethed hos de elever, der har særlig behov. Vi mangler tid og efteruddannelse. Vi

Læs mere

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv Ballerup Lærerforening April 2008 Indledning Ballerup Lærerforening har netop gennemført en undersøgelse af rummeligheden

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2016 Version 3.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune

Læs mere

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Inklusionsundersøgelsen 2016

Inklusionsundersøgelsen 2016 Inklusionsundersøgelsen 2016 Inklusionsundersøgelsen 2016 Side 1 af 14 Pressemeddelelse Inklusion er stadig en stor udfordring for folkeskolen i Randers. Flere og flere lærere oplever, at der er elever,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Inklusionsstrategi

Inklusionsstrategi Inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

Læringsmiljø og pædagogisk analyse Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk Hjørring kommune 26. februar 2008 Ole Hansen 1 Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-Modellen Et værktøj for den skole som gerne vil. Evidens forskningsbaseret

Læs mere

Inklusionsundersøgelse 2018

Inklusionsundersøgelse 2018 Inklusionsundersøgelse 2018 1 Inklusionsundersøgelsen 2018 Inklusion er en stor udfordring for folkeskolen i Randers Kommune. Kommunens skoler og elever er i en situation, hvor man fra politisk hold ønsker

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Cover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.

Cover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundhed og Indkøb NOTAT Til Aflæggerbordet - BUU Cover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Konsekvensen af inklusionsloven fra august 2012 er, at

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 2. maj 2013 Kl i Frokoststuen

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 2. maj 2013 Kl i Frokoststuen Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 2. maj 2013 Kl. 19-21.30 i Frokoststuen Mølleskolen tlf. 87-943100 www.moelleskolen-ry.dk Formand: Lone Dalsgaard André Fraværende: 51-2012/13: 5 min. Godkendelse

Læs mere

Handleplan for inklusion jan 2018

Handleplan for inklusion jan 2018 Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Inklusion og specialundervisning. 12. juni 2012

Inklusion og specialundervisning. 12. juni 2012 Inklusion og specialundervisning 12. juni 2012 1 Lov nr. L 103 Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole. Loven

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

Evidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever

Evidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever Evidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever Niels Egelund Temadag om Læringsmiljø og Pædagogisk analyse 6. december 2007

Læs mere

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Ja ,4% Nej 18 9,6% I alt ,0% 0-2 år 11 6,5% 3-10 år 46 27,4% år 65 38,7% Mere end 20 år 46 27,4% I alt ,0%

Ja ,4% Nej 18 9,6% I alt ,0% 0-2 år 11 6,5% 3-10 år 46 27,4% år 65 38,7% Mere end 20 år 46 27,4% I alt ,0% Underviser du i almenklasser? Ja 169 90,4% Nej 18 9,6% I alt 187 100,0% Hvor mange år har du arbejdet som lærer/børnehaveklasseleder? 0-2 år 11 6,5% 3-10 år 46 27,4% 11-20 år 65 38,7% Mere end 20 år 46

Læs mere

Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag

Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag Rejsehold er etableret er som som led led i Silkeborg i Kommunes specialstruktur og tilknyttet specialstruktur. et

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7 Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Danmark har gennem tilslutningen til Salamanca Erklæringen i 1994 forpligtet sig på at sikre rettigheder og muligheder for samfundsdeltagelse

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde Fjordskolen, Lysholm Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO Skoleåret 2012/2013 1 Forord Lovgrundlag Lovgrundlaget for specialundervisning 1 foreskriver,

Læs mere

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og

Læs mere

WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA

WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA NYBORG D. 20. JUNI 2017 PPR KONFERENCE WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA Jonas Wittendorff, teamleder, Center for Udgående Kvalitetsarbejde, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet & Hanne

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Administrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune

Administrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune Administrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune 2018-2019 Angiver grundlaget for fælles administration og forståelse af arbejdet med lærernes og børnehaveklasseledernes (efterfølgende

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen

- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen - Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen 2 ABC-intervention PPR s 2-bens strategi Forebyggende og foregribende indsats Indgribende indsats Fokus på undervisningsmiljøet

Læs mere

Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole Skanderup Hjarup Forbundsskole Dato 9. maj 2012 Sagsbehandler Johan Wentzel Helms Direkte telefon 79 79 77 92 E-mail jowh@kolding.dk Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole Skanderup-Hjarup

Læs mere

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August

Læs mere

Notat om høringssvar i forbindelse med lukning af Egebækskolen

Notat om høringssvar i forbindelse med lukning af Egebækskolen Notat om høringssvar i forbindelse med lukning af Egebækskolen Sagen har været i høring i perioden fra den 19. februar til den 15. april 2015. Der er modtaget høringssvar fra: Egebækskolens skolebestyrelse

Læs mere