Hillerød, d. 5. oktober Kære kolleger, der underviser i dansk i læreruddannelsen

Transkript

1 Hillerød, d. 5. oktober 2012 Kære kolleger, der underviser i dansk i læreruddannelsen Dette er en rapport fra udvalget, der arbejder med at formulere kompetencemål for undervisningsfagene dansk rettet mod indskoling og mellemtrin og dansk rettet mod mellemtrin og udskoling i LU13. Vi vedhæfter vores udkast til kompetencemålsbeskrivelse for undervisningsfaget dansk rettet mod indskoling og mellemtrin. Vi er endnu ikke så langt med undervisningsfaget dansk rettet mod mellemtrin og udskoling, at vi kan sende noget om det. I arbejdet med dette udkast har vi tænkt meget på, at der skal være mulighed for at sætte sit præg på faget i de lokale studieordninger. Detaljeringsgraden er derfor begrænset mest muligt. Da vi arbejder i en meget fast ramme, som fremgår af den vejledning til master for kompetencemålsbeskrivelse, der er vedhæftet bagest, i tilfælde af at den ikke er kendt ude på læreruddannelsesstederne, forholder vi os ikke til de problematikker, der i disse dage også diskuteres i faglige fora vi har ingen indflydelse på hverken lovens tildeling af ECST-point til de forskellige fag eller professionshøjskolernes konkrete modulisering af uddannelsen. Det papir, vi har ansvar for, skal blot definere, hvad det vil sige at være en god dansklærer. Vi modtager derfor meget gerne jeres kommentarer til kompetenceområder, kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål senest torsdag d. 11. oktober kl Vi sender ikke svar på jeres kommentarer/henvendelser, men drøfter dem indgående i forhold til udarbejdelsen af næste udkast. Vi er desuden underlagt, at der fra centralt hold vil blive justeret/ rettet ind i forhold til de andre fags beskrivelser. Kommentarer sendes pr. mail til Charlotte Reusch på mail: chre@phmetropol.dk Bedste hilsner, på vegne af udvalget, Charlotte Reusch Udvalget består af: Niels Mølgaard, lektor, VIA UC, censornæstformand Herdis Toft, lektor, SDU Charlotte Rytter, fagkonsulent for folkeskolens danskfag Lise Vogt, fagkonsulent for folkeskolens danskfag Charlotte Reusch, lektor, Professionshøjskolen Metropol

2 Master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Undervisningsfaget dansk rettet mod indskoling og mellemtrin Kort bestemmelse af faget Undervisningsfaget dansk skal kvalificere til undervisning i folkeskolens danskfag. Undervisningsfaget dansk skal som færdighedsfag og dannelsesfag medvirke til at udvikle en åben, analytisk og kritisk indstilling til samtidens og andre tidsaldres udtryksformer. Desuden skal faget bidrage til den studerendes faglige, fagdidaktiske og personlige udvikling i et dansk, flerkulturelt, og internationalt perspektiv. I undervisningsfaget dansk står udviklingen af kommunikative kompetencer i et heterogent, kulturelt komplekst samfund centralt som forudsætning for den didaktiske kompetence til at tilrettelægge og vurdere elevernes arbejde med sprog og tekster. Kort beskrivelse af kompetenceområder (antal jf. vejledning) 1) Sprog og kommunikationsundervisning 2) Læsning og læseundervisning 3) Skrivning og skriveundervisning 4) Tekst- og litteraturundervisning Kort beskrivelse af fagets relation til folkeskolefaget Faget bidrager til den studerendes kompetence til at undervise i folkeskolefaget dansk i klasse (indskoling- og mellemtrin) og til at udvikle faget på basis af aktuel forskning og medieteknologisk udvikling. Redegørelse for faglig skærpelse i forhold til nuværende CKF Kompetenceområderne er præciseret med henblik på at understrege udgangspunktet i forskningsbaseret viden. Der sættes specifikt fokus på sprog og tekster, på kommunikativ og analytisk kompetence og samtidig på dansklærerens evne til at tilrettelægge, kritisk reflektere over og udvikle sit arbejde. Kompetenceområde 1 (kort beskrivelse) (følger...) Sprog- og kommunikationsundervisning Kompetencemål: Den studerende kan - planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster for en heterogen elevgruppe på baggrund af et reflekteret syn på forholdet mellem sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og tekstproduktion, og kommunikere herom på en hensigtsmæssigt måde i samarbejdet med elever, forældre, fagfæller og andre aktører. Vidensmål: Den studerende har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og nabosprog børns sprog og sprogudvikling pragmatik, herunder lærerens kommunikative opgaver Færdighedsmål: Den studerende kan beskrive, analysere og vurdere dansk tale- og skriftsprog samt redegøre for ligheder og forskelle mellem dansk og nabosprogene beskrive, analysere og vurdere børns talesprog og sproglige udvikling vælge mellem medier og sproglige virkemidler for at skabe en tekst, der er hensigtsmæssig i en given kommunikationssituation; beskrive, analysere og vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler 1

3 intersprog og intersprogsudvikling medier som redskaber til kommunikation Kompetenceområde 2 (kort beskrivelse) (følger...) Læsning og læseundervisning give feedback og vurdering af tosprogede elevers sproglige kompetencer på baggrund af egne intersprogsanalyser beskrive, analyse og kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læseundervisning for en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel forskningsbaseret viden om læsning og læseundervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning børns læsning og læseudvikling i indskolingen og på mellemtrinet Færdighedsmål: Den studerende kan anlægge et fagdidaktisk perspektiv på sammenhænge mellem læsning og skrivning redegøre for centrale teorier om læsning og læsestrategier; børns fortsatte læseudvikling redegøre for teorier om multimodale tekster, herunder teorier om faglige tekster Læsningens didaktik analysere og vurdere læremidler til såvel begynderundervisning i læsning som fortsat læsning; planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs læseudvikling it som læringsressource i læseundervisningen understøtte elevernes læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen test og evaluering anvende test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling Kompetenceområde 3 (kort beskrivelse) (følger...) Skrivning og skriveundervisning Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning for en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om skrivning og skriveudvikling Vidensmål: Den studerende har viden om børns skrivning og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin skrivningens didaktik skriftsproglige principper og normer Færdighedsmål: Den studerende kan redegøre for redegøre for centrale teorier om børns skrivning og skrivestrategier analysere og vurdere læremidler til såvel begynderundervisning i skrivning som fortsat skrivning; planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogede elevers skriveudvikling på andetsproget redegøre for og demonstrere kendskab til 2

4 tekstproduktion i forskellige medier Kompetenceområde 4 (kort beskrivelse) (følger...) Tekst og litteraturundervisning Kompetencemål: Den studerende kan principperne for dansk retskrivning; beskrive, analysere og vurdere anvendelsen af skriftsproglige normer i analoge og digitale tekster selv producere og gennem undervisning understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige remedier planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel forskningsbaseret viden. Vidensmål: Den studerende har viden om tekst-, genre- og medieteorier tekstreception og tekstanalyse tekster for, med og af børn tekstdidaktik Skønlitteratur Færdighedsmål: Den studerende kan beskrive, analysere og kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv; anvende og formidle et fagsprog om tekster analysere og kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog redegøre for børns mediebrug og læsevaner; redegøre for, analysere og kritisk vurdere tekster for, med og af børn planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, samt opstille kriterier for valg af tekster til danskundervisningen. beskrive forhold af betydning for Dansk litteraturs kanon; anvende retoriske udtryksmidler i oplæsning Forslag til eksamensformer:

5 Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering. Med kompetencemål betones de studerendes udbytte af undervisningen, det vil sige deres læringsudbytte, og interessen samler sig om det, de studerende ved afslutningen af et undervisningsforløb forventes at kunne. Det vil sige om og til hvilket kravniveau, de har nået kompetencemålet. Indførelsen af kompetencemål i læreruddannelsen skal bidrage til udviklingen af større lokal autonomi, og til, at uddannelsens omverden, herunder ikke mindst en fremtidig arbejdsgiver, kan regne med, at lærerkandidaten besidder de angivne kompetencer. Kompetencemål betoner det, som en lærerstuderende skal kunne ved afslutningen af et forløb og ved afslutningen af uddannelsen ved at kombinere viden med handlen i en pædagogisk praksis. Kompetencemål relaterer sig tæt til skolens formål og fagenes mål. Kompetencemål bidrager til at give underviseren et orienteringspunkt for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen i et fags kerneområder, og de studerende et transparent orienteringspunkt for, hvilke læringsresultater der forventes af dem. 2.0 Kompetencebegrebet Kompetence er et uklart og omdiskuteret begreb, der anvendes i mange betydninger. Her sammenfattes begrebet på følgende måde: Kompetencer er dispositioner til håndtering af særlige krav. Dispositioner ses i kompetencebegrebets tre dimensioner viden, færdigheder og refleksion. Disse tre dimensioner viser, hvad den studerende kan med hensyn til viden, færdigheder og parathed til selvstændigt at kunne reflektere over viden og færdigheder. Kompetencer forstås med andre ord som kapaciteten til på vellykket måde at kunne håndtere komplekse krav og opgaver og kunne handle i en konkret kontekst gennem mobilisering af de tilegnede ressourcer: viden, færdigheder og refleksion. Kompetencer relaterer altid viden til et handlingskrav i pædagogisk praksis. 3.0 Kompetencemål I Kvalifikationsrammen for Livslang Læring skelnes der mellem viden, færdigheder og kompetencer. Denne skelnen er blevet kritiseret for, at det kan være vanskeligt at skelne klart mellem de tre måltyper. Især er det vanskeligt at skelne klart mellem færdigheder og kompetencer, og begrebet færdigheder anvendes derfor ofte i betydningen kompetencer. Her defineres et kompetencemål derfor som et mål, der informerer om det, en person kan. En kompetence udvikles i tre dimensioner, der står i et gensidigt vekselvirkningsforhold til hinanden: - Viden - Færdigheder - Refleksion over viden og færdigheder Disse tre dimensioner beskrives ud fra kvalifikationsniveau 6 (professionsbacheloruddannelse) i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring. Uddannelsens vidensindhold kan ikke betragtes isoleret fra 1

6 de færdigheder og den overordnede kompetence, den studerende forventes at tilegne sig. Til den kommende lærers vidensbase hører den nyeste og bedste evidensbaserede viden om, hvad der virker i folkeskolen, såvel som udviklingsbaseret viden om professionens praksis samt anvendt teori og metode som professions- og praksisviden. Hertil kommer, at den lærerstuderende skal besidde færdigheder i at anvende fagområdets metoder og mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen. Endelig skal den lærerstuderende kunne reflektere over og forstå praksis, anvendt teori og metode; kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt kunne begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Som overordnet kompetence, udviklet gennem disse tre dimensioner, skal den lærerstuderende kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge, kunne indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af professionel etik og kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen. Kompetence betragtes som et overbegreb, hvortil der knytter sig mål for viden og mål for færdigheder. Mål for viden og færdigheder angiver så præcist som muligt den viden og de færdigheder, som lærerkandidaten må tilegne sig for at besidde den pågældende kompetence. Når den ønskede kompetence er fastlagt, tages der stilling til, hvilken viden og hvilke færdigheder der kan bidrage til udviklingen af den pågældende kompetence. Denne skelnen modsvarer forståelsen af læreren som en fagligt funderet, didaktisk kompetent, reflekteret praktiker, der i praksis er i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning på grundlag af viden (videnskabelig viden, professionsviden og praksisviden), og som løbende reflekterer over sin egen praksis med henblik på stadig videreudvikling af den. Vidensbase Undervisningspraksis (viden, færdigheder) Refleksion Fagligt funderet, didaktisk kompetent, reflekteret praktiker I Følgegruppens evaluering af 2006-læreruddannelsen udtrykkes dette sådan: Kompetencemålstyring af læreruddannelsen vil således indebære mål, der sigter mod, at den studerende opnår kundskaber og færdigheder såvel som kapacitet til at reflektere over disse kundskaber og færdigheder. Men det er ikke nok i sig selv. Den studerende skal også bringes i stand til at demonstrere sine kompetencer i handlinger eller præstationer. (s. 62) 4.0 Organisering af mål Kompetencemål koncentrerer sig om det enkelte fags kerneområder, ikke faget i dets fulde omfang. Kompetencemål formulerer overordnede mål for basiskompetencer af betydning for professionsvaretagelsen og professionsudøvelsen. Det indebærer, at de enkelte fag må brydes ned i velafgrænsede kompetenceområder, at vidensdimensionen og færdighedsdimensionen i 2

7 kompetenceområderne beskrives, og at der beskrives kravniveauer til målopnåelse efter følgende kompetencemodel: - Fastlæggelse og beskrivelse af fagets kompetenceområder - Fastlæggelse af kompetencemål for hvert kompetenceområde - Fastlæggelse af vidensmål og færdighedsmål for hvert kompetencemål - Beskrivelse af kravniveauer til vurdering og bedømmelse 4.1 Kompetenceområder Der fastlægges maksimalt fire kompetenceområder for hvert fag i læreruddannelsen. - Lærerens grundfaglighed (pædagogik og lærerfaglighed samt almen dannelse): kompetenceområder: Elevens læring og udvikling, undervisningskendskab, specialpædagogik, undervisning af to-sprogede samt kristendomskundskab, livsoplysning og medborgherskab. - Undervisningsfag: 4 kompetenceområder - Praktik: 3 kompetenceområder: A, B og C - Bachelorprojekt : 1 kompetenceområde - Timeløse fag: Faget udgør et kompetenceområde, hvortil der fastlægges 1 kompetencemål og eventuelt få videns- og færdighedsmål Der gives en kort redegørelse for hvert fags organisering i kompetenceområder, og hvert kompetenceområde gives en kort beskrivende karakteristik. 4.2 Mål for hvert kompetenceområde Der skal formuleres vidensmål og færdighedsmål til uddybning af kompetencemålet. Sammenkoblingen af vidensindhold (vidensmål) og handlingsområde (færdighedsmål) skal klart angives. Alle mål indledes på samme måde med følgende formuleringer: - Kompetencemål: Den studerende kan - Vidensmål: Den studerende har viden om - Færdighedsmål: Den studerende kan For videns- og færdighedsmål gælder, at de skal overholde følgende kriterier (ikke prioriteret rækkefølge): - være overskuelige i antal (et mindre antal (4-8), der kan variere fra fag til fag) - være klart og forståeligt formuleret - udvise klar sammenhæng mellem vidensmål og færdighedsmål - kunne testes i en eksamenssituation (dvs. være målbare) - afspejle høj ambition for faglighed og færdighed (der redegøres for, hvori en faglig skærpelse i forhold til nuværende CKF er består) - modsvare Kvalifikationsrammen for Livslang Lærings krav til professionsbacheloruddannelse - udformes (for undervisningsfagene) sådan, at de meningsfuldt afspejler folkeskolens faglige krav for det givne fag, samtidig med at målene har et abstraktionsniveau, der gør, at de kan rumme udviklingen i fagligheden uden at skulle revideres løbende - indeholde det almendannende aspekt - omfatte inklusion - omfatte it som pædagogisk/didaktisk værktøj - omfatte undervisning af to-sprogede - omfatte entreprenørskab - omfatte tværfagligt samarbejde 3

8 Eksempel 1: Pædagogik og lærerfaglighed: Undervisningskendskab Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i folkeskolen Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan - læreplanteori, læreplanudformning og skolens aktuelle læreplaner - nedbryde læreplanmål til mål for den enkelte elevs læring - klasseledelse - lede klassens/læringsmiljøets og den enkelte elevs læringsarbejde - undervisningsdifferentiering - tilpasse undervisningen til den enkelte elevs læringsbehov og sikre progression i elevernes læring - evaluering - evaluere udbytte af undervisning på grundlag af anerkendte metoder - anvende resultaterne som handlingsgrundlag for tilrettelæggelse af videre undervisningsforløb Eksempel 2: Dansk klasse: Sprog og læsning Kompetencemål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i sprog og læsning i klasse i folkeskolen Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan - børns sprogudvikling - tilrettelægge læringsaktiviteter, der stimulerer den enkelte elevs mundtlige - læse- skriveudvikling - metoder til læse-/skriveundervisning - læse- og skriveudvikling på et andet sprog end modersmålet - it som pædagogisk redskab - bruge it 4.3 Kravniveuaer og skriftlige sprogudvikling - tilrettelægge læse-skriveundervisning for elever i indskolingen og på mellemtrinnet - tilrettelægge undervisning i sprog og læsning for elever med et andet modersmål end dansk Kompetencemål udtrykker forventninger til, at de studerende ikke kun tilegner sig en bestemt viden, men at de også tilegner sig særlige færdigheder, som de kan bringe i anvendelse, og at de også er i stand til at forholde sig refleksivt til deres tilegnede viden og færdigheder. Denne tredimensionale forståelse af kompetencemål angiver tre kravniveauer, hvor den studerende først kan betegnes som kompetent, når alle tre kravniveauer mestres: - Den studerende kan gengive/gøre rede for kendt viden og færdigheder/grundlæggende processer/rutiner. - Den studerende kan fremstille sammenhænge og analysere bekendte sagsforhold/situationer/problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis. - Den studerende kan reflektere over og vurdere nye sagsforhold/situationer/problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. 4

9 De tre kravniveauer udgør et hierarki sådan, at et højere kravniveau forudsætter et lavere kravniveau. Mestring på kravniveau 3 forudsætter mestring på kravniveau 1 og 2. Mestring på kravniveau 2 forudsætter mestring på kravniveau 1. For at kunne reflektere over og vurdere nye sagsforhold (3) må den studerende kunne fremstille sammenhænge og analysere bekendte sagsforhold (2) og kunne gengive/gøre rede for kendt viden og færdigheder (1). Og for at kunne fremstille sammenhænge og analysere bekendte sagsforhold (2) må den studerende kunne gengive/gøre rede for kendt viden og færdigheder (1). Ved vurdering kobles de tre kravniveauer til karakterskalaen på fire niveauer: udmærket, godt, tilstrækkeligt og utilstrækkeligt: - Kravniveau 3 (udmærket) svarer til karaktererne 12 og 10. Præstationer på kravniveau 3 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler (12) og for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler (10). - Kravniveau 2 (godt) svarer til karaktererne 7 og 4. Præstationer på kravniveau2 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler (7) og for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler (4). - Kravniveau 1 (tilstrækkeligt)svarer til karakteren 2. Præstationer på kravniveau 1 demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål (2). - Hvis ingen af de tre kravniveauer mestres (utilstrækkeligt), svarer det til karaktererne 00 eller -3. Præstationer under kravniveau 1 demonstrerer den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål (00) og den helt uacceptable præstation (-3). 4.4 Eksempel på eksamens- eller opgavetyper? Eksamens- og prøveopgaver skal være udformet på en sådan måde, at de gør det muligt at bedømme og vurdere den studerendes grad af målopnåelse i forhold til de fastlagte kompetence-, videns- og færdighedsmål, samt den studerendes kapacitet til at reflektere over viden og færdigheder med henblik på videre udvikling af undervisning. Eksamens- og prøveopgaver skal med andre ord være egnede til, at den studerende kan demonstrere sine kompetencer. Her gives til illustration to eksempler på sådanne opgavetyper: Eksempel 3: Pædagogik og lærerfaglighed På baggrund af en case, som kan være en beskrivelse eller en videooptagelse af en undervisningssekvens, skal den studerende gøre rede for sekvensens vidensbasering, analysere den beskrevne/viste praksis på grundlag af relevant viden, og reflektere over, om og hvordan den beskrevne/viste praksis kunne være grebet anderledes og eventuelt bedre an. Eksempel 4: Dansk Den studerende præsenterer i en portfolio sin danskfaglige profil. Portfolien kan sammensættes af produkter fra gennemførte moduler (produceret undervejs i undervisningen og til modul-prøver) og af nye produkter. Kravet er, at produkterne dækker fagets kompetencemål. Produkterne ledsages af en refleksionstekst, hvori den studerende diskuterer fagets kompetenceområder og reflekterer over sin egen faglige profil. 5

10 5.0 Baggrundsstof - Aftaletekst: Reform af læreruddannelsen af 1. juni 2012: - Kvalifikationsrammen for Livslang Læring, krav til professionsbacheloruddannelse: - Den nye karakterskala: 6