1. Forside AFSLUTTENDE PROJEKTFORMULERING

Transkript

1 J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) 1. Forside AFSLUTTENDE PROJEKTFORMULERING Projekttitel: Den danske ansøgende organisation: Evt. andre danske partner(e): Københavns Internationale Forening - KIF Lokale partnerorganisation(er): Horn of Africa Education and Rural Development Organization - HAERDO Land(e): Somaliland Landets BNI per indbygger (se US$ Ansøgt beløb fra Projektpuljen til denne afsluttende projektformulering (APF): Projekttype som forventes ansøgt efterfølgende: Er der tale om en genansøgning? (Til Projektpuljen, Minipuljen eller Udenrigsministeriet)? Start-dato for APF: 1. august 2009 Slut-dato for APF: 15. august 2009 [ ] Partnerskabsaktivitet [x ]Under [ ] mio. [ ] Enkeltbevilling [ ] Nej [ x ] Ja, tidl. søgt dato: 15. juni 2008 Resumé af det projekt som forventes ansøgt efterfølgende (maks. 10 linier skal skrives på dansk, også selvom den øvrige ansøgning er på engelsk) Projektet sigter på at opgradere samarbejdspartneren HAERDOs kapacitet til at drive kostskolen i Salahley, Somaliland. Projektet vil desuden styrke lærernes kapacitet og opgradere pensum. Endelig vil projektet sikre gode, trygge og hygiejnisk forsvarlige forhold for skolens elever især den gruppe, der bor på skolen. Resumé af emner der skal finpudses som led i afsluttende projektformulering (maks. 10 linier): Projektformuleringsmissionen skal skabe et overblik over de eksisterende ressourcer hos HAERDO og på skolen og dermed mulighed for at bestemme, hvad der skal tilføres af yderligere ressourcer for at projektmålene kan blive opfyldt. Omfanget af og indholdet i den påtænkte opgradering af skolens lærere og HAERDOs stab skal afklares, og det skal besluttes hvordan skolens pensum skal udvikles. Behovet for yderligere skolematerialer vil ligeledes blive bestemt i samarbejde med HAERDO og skolens lærere. Det er samtidig vigtigt, at relevante lokale myndigheder i Hovedstaden Hargeisa og Salahley konsulteres for på den ene side at forankre indsatsen og på den anden mere praktisk - at undgå unødvendige bureaukratiske forhalinger og besværligheder når projektet sættes i gang. Endvidere skal relevante nationale og internationale NGOer også konsulteres. Endelig skal den detaljerede tidsplan for det fremtidige projekt (besøg, workshops etc.) aftales mellem partnerne

2 Dato Ansvarlig person (underskrift) København Sted Said Hussein Ansvarlig person og position (blokbogstaver) 2. Ansøgningstekst Disposition: A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den ansøgende (danske) organisation Københavns Internationale Forening, KIF. KIF blev grundlagt i 2003 af indvandrede somaliere for at give bedre integration. Foreningen giver børn og unge med etnisk baggrund noget positivt i deres hverdag for at hjælpe dem til at komme videre i deres liv. Den tilbyder et sted at være sammen med andre, hvor de også kan være sikre på at få hjælp, støtte og rådgivning. I stedet for at gå på gaden og sidde fast i situationer, hvor de føler sig magtesløse og ikke ved, hvordan de finder det næste skridt mod en positiv tilværelse i det danske samfund. KIF har på nuværende tidspunkt 350 medlemmer, af hvilke 85 % er under 25 år. Medlemstilgangen i det sidste år har været på 85. Foreningen har en bestyrelse med 5 medlemmer og derudover underbestyrelser og 20 særligt aktive medlemmer. I øvrigt trækker medlemmerne unge fra andre etniske grupper med sig ind i foreningen, der således ikke er forbeholdt somaliere. Udover den årlige generalforsamling er der et månedligt møde for bestyrelsen og de aktive medlemmer. Her træffes i praksis alle beslutninger. KIF arbejder i høj grad efter ung-til-ung metoden. Flertallet i bestyrelsen er under 25, og det er også mest dem, der tager initiativer og kommer med forslag, ligesom det ved aktiviteter er de unge, der hjælper andre unge. KIF tilbyder en række fritidsaktiviteter til medlemmerne: Klublokale - KIF indviede med støtte fra Københavns Kommune et nyt klublokale i april Her tilbydes blandt andet fitness separat til piger og drenge, pc-spil, adgang til internet, samt opholdslokaler med video m.v. Lektiehjælp - Igennem en periode på 5 år har vi i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og på frivilligt grundlag ydet lektiehjælp til børn og unge med anden etnisk baggrund. Lektiehjælpen bliver brugt af 20 piger og 25 drenge og finder sted hver tirsdag og torsdag.

3 Rådgivning - Rådgivning til de unge er baseret på både danske og somaliske rådgivere, så rådgivningen kan foregå på det sprog, som den unge finder nemmest, og de kan få hjælp på alle områder, om det så handler om den danske eller somaliske kultur, familieliv, det danske uddannelsessystem eller andet. Da nogle af rådgiverne selv er unge, er de også blevet rollemodeller for mange unge. De unge kan se, at rådgiveren har uddannelse, styr på sit liv osv. Det får mange til at tænke og indse, at hvis rådgiveren kan gøre det, kan de også selv. Rådgivningen finder sted hver tirsdag. Idræt - KIF samarbejder med DGI omkring idræt til drenge og piger, samt gratis kurser til forening og medlemmer samt ledere. KIF fodboldholdet blev dannet i slutningen af Der er på nuværende tidspunkt ca. 25 drenge fast på klubbens førstehold, men der kommer jævnligt mellem 30 og 40 til træning. Holdet har været rundt mange steder i Europa og deltaget i turneringer i Holland, Norge, Sverige, England og Finland. DGI har finansieret rejser til disse steder samt hjulpet os med at holde styr på holdet, ved at sponsere fodboldtøj og bolde mm. Svømning tilbydes en gang om ugen til drengene i Tingbjerg Svømmehal og til piger i Kirsebær Kulturcenter. KIF samarbejder i Danmark med en række myndigheder og organisationer: Mellemfolkelig Samvirke (støtte til afsendelse af 40-fods container til Somaliland), DGI (idræts- og kursusaktiviteter), Dansk Flygtningehjælp (lektiehjælp), Dansk Ungdoms Fællesråd (administrativ støtte), Københavns Kommune (klublokaler) og Gilleleje Kommune (opstilling af container til indsamling af genbrugsmaterialer), samt AIDS-Fondets sekretariat for etniske minoriteter Cross-Over (støtte til projektdesign og implementering af informationsaktiviteter om reproduktiv sundhed). I Somaliland har KIF siden 2006 samarbejdet med NGOen HAERDO (Horn of Africa Education and Rural Development Organization). HAERDO startede i 2004 genopbygningen af en skole i Salahley, og siden støtter driften af denne. A.2 Andre danske samarbejdspartnere (udfyldes hvis der er flere danske organisationer i en alliance) A.3 Den/de lokale samarbejdspartner(e)s historie, formål og erfaringer HAERDO (Horn of Africa Education and Rural Development Organization) blev grundlagt i 2001 og har siden 2004 arbejdet for udviklingen af lokalsamfund i Somaliland gennem lige adgang til uddannelse, sundhed og drikkevand og mobilisering af lokale ressourcer. HARERDO er en non-profit, humanitær ikke-politisk organisation, hvis hovedformål er af fremme udviklingsaktiviteter til gavn for befolkningen i Somaliland især i Hargeisa and Hawd distrikterne uanset politisk, religiøs eller klanmæssig baggrund. HAERDO ledes af en bestyrelse på syv personer, hvoraf én er inspektøren for Salahley Skole. Desuden er der kontaktpersoner rundt om i diasporaen (USA, UK, Kenya). Kontaktpersonerne spiller en vigtig rolle i forhold til indsamling af midler til organisationens aktiviteter. HAERDOs aktiviteter bliver næsten udelukkende finansieret af somaliere, både lokale (herunder en del, der er vendt hjem fra udlandet) og emigrerede og er således solidt forankret i diasporaen såvel som i lokalmiljøet. HAERDO er medlem af COSONGO (Consortium of Somaliland Non-Governmental Organizations) og er registreret som lokal NGO på nationalt og regionalt niveau. HAERDO har en multi-sektor fokus, men har koncentreret de fleste aktiviteter omkring uddannelse. Således har organisationen gennemført projekter til konstruktion, renovering, udvidelse, indretning og drift af skoler. Indsatsen har især koncentreret sig om Skolen i Salahley, hvor organisationen har været hovedkraften bag

4 etablering og drift af den eneste kostskole I Somaliland. Da befolkningen i området primært består af nomader er det af afgørende betydning for kontinuerlig undervisning, at der er overnatnings- og kostfaciliteter for børnene. Udover skolen i Salahley har HAERDO bidraget til den igangværende restaurering af skolerne i of Bali-Matan og Labi-Sagaala i samme distrikt. Udover ovennævnte aktiviteter har HAERDO implementeret en række andre aktiviteter I distriktet, næsten alle finansieret via frivillige bidrag fra somaliere rundt om i verden. Aktiviteterne har tilsammen bidraget væsentligt til at forbedre levevilkårene for lokalbefolkningen i Hargeisa regionen Se Bilag g for en oversigt over alle HAERDOs hidtidige projekter. HAERDO har kontorer i både Salahley og i hovedstaden Hargeisa. A.4 Erfaringer, kapacitet og samarbejdets potentiale Københavns Internationale Forening KIF har samarbejdet med HAERDO i tre år. Samarbejdet har blandt andet udmøntet sig i afsendelse og modtagelse af tre containere med genbrugsudstyr til skolen i Salahley. I forbindelse med modtagelse af containere og distribution af indholdet har medlemmer af KIF tre gange opholdt sig i kortere og længere perioder i Somaliland. KIF har desuden i samarbejde med HAERDO planlagt et projekt til opgardering af organisationens kapacitet til at vedligeholde og drive skolen i Salahley. KIF har således et godt samarbejde med den lokale partner og god viden om lokale forhold i Somaliland generelt og i Hargeisadsitriktet specifikt. Samarbejdspartneren HAERDO har genopbygget og siden 2004 drevet skolen i Salahley og har således god erfaring og kapacitet i forhold til gennemførelsen af det planlagte projekt. Udover dette har organisationen som nævnt ovenfor erfaring med og kapacitet til at gennemføre projekter i et område, der er karakteriseret ved dyb fattigdom, underudvikling og mangel på basal infrastruktur og essentielle ressourcer som vand og elektricitet. Projektsamarbejdet vil medføre en væsentlig forbedring af adgang til god undervisning for piger og drenge fra nomadesamfund, og at HAERDOs position som civilsamfundsorganisation og dens indflydelse og yderligere folkelige forankring i regionen vil blive styrket. HAERDO fremstår allerede for befolkningen i området som et positivt eksempel på civilsamfundets vigtige rolle i genopbygning og udvikling af i dette tilfælde krigs- og fattigdomsramte lokalsamfund. Projektsamarbejdet vil bidrage yderligere til dette. A.5 Forberedelsesprocessen I rejste Said Hagi-Dahir på et 8 måneders besøg i Somaliland. Her gjorde HAERDO ham og to danske journalister - Jakob Sorgenfri Kjær og Peter Krogh Andersen - opmærksom på de yderst dårlige forhold på skolen i Salahley karakteriseret af manglende inventar og materiel og meget ringe hygiejne. Da Said Hagi-Dahir kom tilbage til København, tog han kontakt til KIF, hvor han i dag er et af de aktive medlemmer. Foranlediget af dette tog KIF initiativ til indsamling af genbrugsmateriale til skoler og hospitaler i Somaliland. En 40-fods container blev med støtte fra Mellemfolkeligt Samvirke sendt til Somaliland i Said Hagi-Dahir rejste til Somaliland og sikrede at containerens indhold kom frem uden svind og blev fordelt til de planlagte steder blandt andet skolen i Salahley, hvor Indledende samtaler med HAERDO omkring et muligt fremtidigt projekt samtidigt fandt sted. Kommunikationen med HAERDO blev opretholdt via telefon og og resulterede i april 2008 i en ansøgning fra KIF til minipuljen om støtte til skolen i Salahley. KIF fik imidlertid et positivt afslag på ansøgningen med opfordring til at ansøge om støtte til afsluttende projektformulering.

5 I maj og juni 2008 sendte KIF to nye containere til Somaliland bl.a. med computere og printere til skolen i Salahley. Kasserer i KIF Abdifath Aden tog til Somaliland for at sikre at indholdet kom frem. Said Hagi- Dahir, der stadig befandt sig i landet installerede computerne og printerne på skolen. Det kommende projektsamarbejde mellem HAERDO og KIF blev diskuteret mere detaljeret under Abdifath Aden s ophold i Salahley. Endelig rejste Bestyrelsesmedlem i KIF Guuled Hussein til Somaliland i november 2008 blandt andet for at se, hvordan de tilsendte materialer og udstyr blev benyttet, men også for at indsamle konkrete oplysninger om forholdene på skolen og sammen med HAERDO at beskrive de vigtigste behov for forbedringer på skolen. KIF er i løbende kontakt med HAERDO via og telefon, og organisationen er enig med KIF om at gennemføre den her beskrevne afsluttende projektformuleringsmission i første halvdel af august KIF er i øvrigt klar med en ny container med materialer til skolen i Salahley. MS har bevilget til transport af containeren. B. BESKRIVELSE AF DET PÅTÆNKTE PROJEKT B.1 Baggrund Somalia er et af de allerfattigste lande i verden. Landet har 9,5 mio. indbyggere. Statsbudgettet er på under 150 mio. kr. om året. BNI pr. capita er USD 226 (2002; UM: Landefakta). Gennemsnitslevealderen er knapt 49 år (CIA: The World Factbook - se også WHO s Health System Observatory om sygdom og dødelighed). Landet har siden 1988 været præget af borgerkrig. Aktuelt er der kampe omkring Somalias hovedstad Mogadishu. Somaliland, med 3,5 mio. indbyggere erklærede sig imidlertid løsrevet fra Somalia i Dets selvstændighed er (endnu) ikke anerkendt af FN, men i almindelighed heller ikke bestridt. Baggrunden for løsrivelsen var borgerkrigen i , der medførte omfattende ødelæggelser, i høj grad også i det nuværende Somaliland, hvor bygninger og infrastruktur blev jævnet med jorden. Siden har der kun i ringe grad været økonomi til at genopbygge landet. Hovedtallene for Somaliland er snarere endnu lavere end for Somalia. I modsætning til resten af Somalia har der været fred i Somaliland siden Det lykkedes at samle klanerne om tre partier, så landet nu har et treparti-demokrati. Befolkningen er muslimer, men ikke af den militante art. Den er dybt fattig, men ikke uden håb og åbenhed. Størstedelen af befolkningen er nomader, af hvilke 90 % antages at være analfabeter (CIA: The World Factbook). Landets infrastruktur er som ovenfor nævnt spinkel, og de offentlige budgetter bittesmå. For hjemmenes økonomi spiller bidrag fra emigrerede en stor rolle. Hovedstaden er Hargeisa med ca. ½ mio indbyggere. I Hargeisa er der skoler, men de besøges ikke af nomaderne da de overvejende er betalingsskoler og dermed reelt uden for rækkevidde for den fattige nomadebefolkning. Salahley Skole ligger i Hargeisadistriktet ca. 45 km. fra hovedstaden. Skolens opland er et steppeland med ca nomader. Også denne skole lå jævnet med jorden i Fra 2004 fik HAERDO skolen genopbygget, og den har nu ca. 550 elever, både drenge og piger, fordelt på 12 klassetrin. Da det jo drejer sig om nomader, er der en kostafdeling til 120 elever, mens mange elever må sove forskellige steder i omegnen, bl.a. i moskéen. De hygiejniske forhold på skolen er meget dårlige. Salahley kommune giver et beskedent tilskud til driften, der begrænser sig til bøger og kridt. Kommunen er, ligesom lokalbefolkningen udpræget positiv og udpræget fattig.

6 HAERDO står for driften af skolen herunder løn til halvdelen af de 12 lærere. Den anden halvdel af lærerne arbejder frivilligt og derfor gratis. Nogle af lærerne er emigranter, der er vendt tilbage. De materielle forhold er meget ringe, alt muligt har manglet, fra borde til rent vand. Vand er dels opsamlet regnvand, dels fragtet i tankvogne og opbevaret i beholdere med ikke undersøgt bakteriebestand. Elektricitet fås fra en lille benzingenerator, som imidlertid ofte er ude af drift. Dansk Flygtningehjælp (DFH) har aktiviteter i Somaliland. Indsatsen, der er koncentreret i genbosættelsesområder, omfatter bl.a. bygning af skoler. Red Barnet (RB) er ligeledes aktiv i Somaliland og er som DFH involveret i bygning af skoler. I den forbindelse arrangerer RB sommerkurser for lærere på universitetet for at opgradere deres viden. Danida støtter gymnasielæreruddannelsen på Amoud Universitetet i byen Boroma B.2 Problemanalyse De store problemer i hele området skyldes næppe manglen på naturrigdomme, men derimod en historisk funderet mangel på konsensus, udvikling og organisation. Når der provokeret af borgerkrig er opstået et demokrati og en konsensus her, er det på trods af en række negative forudsætninger. Somaliland har yderst svage økonomiske forudsætninger med f.eks. mangel på simple daglige fornødenheder som rent vand og mad, dårlig sundhed og lav levealder, manglende uddannelse og organisation. Udsigterne til selvhjælp og til at deltage i et demokrati må udvikles og styrkes. Vigtige forudsætninger her er alfabetisering og kendskab til verden. Til dette kommer en tradition, der har tendens til at holde piger ude af større fællesskaber og dermed også fra skolegang og indflydelse på deres egen fremtid og samfundsudviklingen generelt. Området er således i ekstrem grad fanget i en velkendt ond cirkel. Manglen på indtjening og den store materielle fattigdom, giver ikke grundlag for blot elementær uddannelse, og da slet ikke til områdets mange nomader. Uden skriftsprog m.m. er umådelig megen viden utilgængelig. Uden uddannelse, ingen udvikling. Uden udvikling, ingen uddannelse. Hvis ikke disse forhold ændres er en økonomisk fremgang usandsynlig. Det er mere sandsynligt, at nomadesamfundet går til grunde. Perspektivet i det foreslåede projekt er at bryde den onde cirkel. Konkret vil starten på dette være at opgradere kostskolen i Salahley fysisk såvel som indholdsmæssigt De overordnede problemstillinger i projektet er: De fattige børn har ikke adgang til andre skoler. De skal kunne komme i skole. Der sigtes på mindst at fastholde og kvalificere det nuværende elevtal (550) på skolen. Skolens pensum skal udvikles. Selvom selve skolens eksistens allerede i dag udgør et beskedent bidrag til ligestilling, idet en mindre del af eleverne er piger, skal lokalsamfundene motiveres til at sende flere af deres piger i skole. Da mange af børnene skal bo på skolen er det af afgørende betydning at de fysiske forhold især på skolens kostafdeling forbedres væsentligt

7 B.3 Indsatsens målsætninger Projektets overordnede mål er at fattigdommen er mindsket i Hargeisaregionen. De tre projektmål er 1. Piger og drenge fra nomadesamfund i Hargesiadistriktet har adgang til undervisning af god kvalitet 2. HAERDO har styrket kapacitet til at administrere skolen i Salahley og til at træne skolens lærere 3. Skolen i Salahley tilbyder undervisnings- og opholdsfaciliteter af god standard. Projektmålene vil blive nået gennem 1.1. Skolens 12 lærere har deltaget i 3 workshops (undervisningsprincipper, nyt pensum, pc-træning) informationsmøder er afholdt i lokalsamfund i Hargesiaområdet Ledelsen i HAERDO har deltaget i 3 workshops om administration, drift og vedligehold, samt brug af administrative computerprogrammer Ledelsen i HAERDO har deltaget i 3 Training-of-Trainers workshops Den nødvendige infrastruktur er installeret på skolen (solcellebaseret el-forsyning, drikkevandsrensningsanlæg, nødvendige reparationer (sovesale, undervisningslokaler, m.m.). B.4 Omkostningsniveau og forventet tidsperiode Projektet ventes at ville koste kr. og tænkes udført i perioden 1. december 2009 til 31. november Altså et års varighed. Som nævnt ovenfor er det af afgørende betydning, at forholdene og især hygiejnen forbedres på skolen i Salahley. Det må derfor forventes at der skal afholdes relativt store udgifter til indkøb af solceller, vandrensningsanlæg og elektrisk udstyr udover indkøb af computere til administration og undervisning. Dette forklarer det relativt høje budget. B.5 Målgruppe og deltagere Den primære målgruppe er piger og drenge på skolen, lærerne, partnere og organisationsfolk sekundært børnene og familierne i Hargeisadistriktet. Der er som nævnt 550 elever på skolen. Derudover er der 12 lærere, ca. 10 lokale organisationsfolk og ca. 8 i lokalforvaltningen. I skolens opland lever primært nomader i stor fattigdom. Som nævnt overfor er der i området tradition for at holde piger og kvinder ude af større fællesskaber og dermed også fra skolegang. Projektet vil forsøge at imødegå dette ved som en speciel indsats at holde møder med mænd og kvinder i lokalsamfundene i området for at informere om vigtigheden af at også piger får en uddannelse og dermed være i stand til at bidrage positivt til udviklingen i lokalsamfundene. B.6 Indsatsens strategi og bæredygtighed Mangel på uddannelse er på samme tid et resultat af og en årsag til fattigdom. Indsatsens strategi er derfor at bryde denne onde cirkel ved at styrke grundskoleuddannelse for piger og drenge. I første omgang vil indsatsen blive koncentreret omkring den eneste reelt fungerende skole hvortil fattige piger og drenge fra nomadesamfund i området har adgang. Indsatsen vil ske på fire områder: Forbedring af de

8 fysiske forhold på skolen, opgradering af pensum og undervisningsmetoder, opgradering af kapacitet til at drive skolen herunder træning af nuværende og fremtidige lærere samt motivering af lokalbefolkningen til at sende flere piger i skole. HAERDO har siden 2004 demonstreret at organisationen besidder kompetencen til at drive skolen på det nuværende niveau og derfor også kompetence til at være samarbejdspartner i det foreslåede projekt. Imidlertid har organisationen ikke ressourcer eller kapacitet til på egen hånd at gennemføre den nødvendige fysiske og indholdsmæssige opgradering af skolen. Hovedformålet med indsatsen er således at styrke HAERDOs kapacitet på de relevante områder. På sigt er perspektivet, at flere skoler i distriktet vil kunne genoprettes eller etableres. Ligesom skolernes aktiviteter kunne udvides til at omfatte f.eks. sportsaktiviteter for børn og unge. Nærværende projekt vil kunne lægge grunden til dette. Som skitseret ovenfor under B3 vil projektaktiviteterne primært bestå i en række workshops med deltagelse af HAERDO stab og skolens lærere samt en række informations- og motivationsmøder med befolkningen i lokalsamfund i skolens opland. Desuden vil der blive foretage installations- og reparationsarbejder på skolen. Det forudses, at eksperter fra Danmark vil forstå gennemførelsen af de forskellige workshops, mens HAERDO vil være ansvarlig for at gennemføre informations- og motivationsmøderne med lokalbefolkningen. HAERDO vil ligeledes stå for at hyre lokale håndværkere til de forskellige reparationsopgaver. Det vil være af stor betydning, at de eksterne eksperter selv er somaliere eller taler somalisk. Med hensyn til fremtidig drift af skolen efter projektets afslutning er HAERDO som tidligere beskrevet solidt forankret i såvel lokalsamfund som diaspora næsten alle midler til hidtidige gennemførte aktiviteter kommer fra lokale og diaspora. Dette peger i sig selv på en fremtidig bæredygtighed i forhold til vedligehold og drift af skolen samt gennemførsel af undervisningen. HAERDO har jo allerede drevet skolen i over fire år om end på et lavere niveau. Med en styrket kapacitet vil organisationen uden tvivl være i stand til at fortsætte driften også på et højere niveau. Brug af solceller til el-produktion er i sig selv bæredygtig - en af de få ting, der ikke er mangel på i Somaliland er solskin.

9 C. HVAD SKAL UNDERSØGES? C.1 Hvorfor lave afsluttende projektformulering? Den afsluttende projektformulering vil blive lavet i tæt samarbejde med HAERDO på stedet i Somaliland. Det er vigtigt, at der skabes et overblik over de reelt eksisterende ressourcer og dermed mulighed for at bestemme, hvad der skal tilføres af yderligere ressourcer for at projektmålene kan blive opfyldt. Omfanget af og indholdet i den påtænkte opgradering af skolens lærere og HAERDOs stab skal afklares, og det skal besluttes hvordan skolens pensum skal udvikles. Behovet for yderligere skolematerialer vil ligeledes blive bestemt i samarbejde med HAERDO og skolens lærere. Det er samtidig vigtigt, at de relevante lokale myndigheder i Hargeisa og Salahley konsulteres og inddrages i formuleringsprocessen for på den ene side at forankre indsatsen og på den anden mere praktisk - at undgå unødvendige bureaukratiske forhalinger og besværligheder når projektet sættes i gang. Lokale og internationale NGOer som Dansk Flygtningehjælp og Red Barnet, der er aktive inden for uddannelsessektoren (bygning af skoler, læreruddannelse) skal også konsulteres. Muligheden for at samarbejde lokalt med Red Barnets læreruddannelsesprogram skal undersøges. Endelig skal den detaljerede tidsplan for besøg, workshops etc. aftales mellem partnerne C.2 Hvordan vil I arbejde med at afklare disse spørgsmål (aktiviteter & arbejdsmetoder)? Besøget vil starte den 1. august 2009 og vare 14 dage. Said Hussein, der er formand for KIF, og Mohamed A. Hussein vil sammen med ledelsen i HEARDO i uge 32 afholde en række møder med nationale og Internationale NGOer og relevante myndigheder såvel i Hargeisa som i Salahley for at informere om det planlagte projekt og få inputs og synspunkter. Der afholdes også separate møder med skolens lærere og elever. I begyndelsen af uge 33 afholdes en workshop med deltagelse af HAERDOs stab og skolens lærere. På denne workshop beskrives det planlagte projekt først i detaljer, og derefter diskuteres i grupper styrker og svagheder, mangler og muligheder i projektforslaget. Rapporterne fra grupperne udgør sammen med informationer indhentet i løbet af den første uge grundlaget for de sidste tre dage, hvor hovedelementerne i et revideret projektforslag herunder budget for lokale omkostninger - udarbejdes i samarbejde med HAERDOs ledelse. C.3 Hvem skal deltage i den afsluttende projektformulering (sammensætning af gruppen)? Formand for Københavns Internationale Forening, Said Hussein, der har betydelig erfaring med projektledelse og organisering af frivilligt foreningsarbejde, vil fungere som team-leader for projektformuleringsmissionen med ansvar for gennemførelsen af denne i forhold til det planlagte forløb samt udfærdigelse af rapport til Projektrådgivningen. Mohamed A. Hussein, der udover at have arbejdet som lærer i Somalia, har betydelig erfaring med implementering af udviklingsprojekter i samarbejde med internationale organisationer i Somalia og Somaliland. Mohamed A. Hussein vil fungere som teknisk rådgiver med hensyn til lokale forhold, curriculum og projektdesign.

10 Bemærk: Ansøgningsteksten skal følge den ovenstående disposition, som også er fulgt i den vejledning, som findes på de følgende sider. Denne del må maksimalt fylde 12 sider. I overensstemmelse 3. Budgetresumé Her angives et resumé af hovedposterne i budgettet. Et detaljeret budget med budgetnoter skal angives i bilaget Budgetformat

11 Se Vejledning om opstilling af budget på Budgetresumé: Angiv de samlede omkostninger (dvs. både bidrag fra projektpuljen og bidrag fra andre) valuta d.kr Heraf er bidrag fra Projektpuljen d.kr Angiv eventuelle andre finansieringskilder, herunder organisationens eller partnerens eventuelle egne bidrag Angiv de samlede omkostninger i lokal valuta Angiv anvendt kurs USD 531,6800 Samlet budget Finansieringsplan Heraf Projektpuljen Heraf andre 1. Internationale flyrejser - specificér 2 flybilletter København Hargeisa København á Vaccinationer - specificér Difteri stivkrampe 2 x 170 = 340 Gul feber 2 x 250 = 500 Hepatitis A 2 x 485 = 970 Malariaprofylakse 2 x 2 x 365 = Forsikringer - specificér 2 forsikringer á Indkvartering - specificér Hotel ophold 14 dage á 56 USD 5. Lokal transport - specificér Leje af bil i 14 dage 800 USD 6. Time- og dagpenge ( diæter ) - specificér 2 x 14 dage x Aktivitetsomkostninger, lokale konsulenter og andre udgifter - specificér Forplejning til møder og workshop 8. Budgetmargin (maksimum 10% af pkt. 1-7)

12 9. Subtotal Administration i Danmark (Maksimalt 7% af punkt 9) Total

13 4. Kontaktinformationer Basisoplysninger om ansøgende organisation Organisationens navn Adresse Telefon og evt. faxnummer adresse Evt. web adresse Københavns Internationale Forening Gadelandet 18, 2700 Brønshøj Navn og adresse på eventuelle andre deltagende danske organisationer Kontaktperson Kontaktpersons adresse (hvis forskellig fra organisationens hjemadresse) Kontaktpersons Said Hussein Ruten 187, Brønshøj Samarbejdspartner i syd. Organisationens navn Adresse Land adresse Evt. web adresse Hvis der er tale om flere partnere, skal alle organisationer nævnes. Horn of Africa Educational and Rural Development Organization HAERDO Hargeisa Somaliland siciidmhd@hotmail.com

14 5. Bilag OBLIGATORISKE BILAG: Følgende bilag skal vedlægges: a) den ansøgende organisations vedtægter, b) seneste årsberetning, c) senest reviderede årsregnskab, d) liste med navne på bestyrelsesmedlemmer, e) liste over organisationens Danida finansierede projekter (herunder Minipuljen og Projektpuljen) inden for de sidste 5 år: Angiv journal nr., titel, land, bevilliget beløb og projektperiode, f) CV er for deltagere fra den danske organisation (jvf. afsnit C.3). Supplerende bilag: Bilagsnr. Bilagstitel: g HAERDO projekter h KIF - organogram i Projektbeskrivelse på Engelsk j Månedens solstrålehistorie (Indvielse af fitnesscenter kun for kvinder) HUSK: Alle bilag skal medtages på listen og skal fremsendes i en form, der umiddelbart tillader hurtig kopiering (dvs. ingen blade, bøger, avisudklip men kopi af relevante uddrag af disse).

15 Vejledning til ansøgningstekst: Afsluttende projektformulering Læs vejledningen grundigt. Den indeholder en uddybning af, hvad de enkelte afsnit bør indeholde. Ved at følge vejledningen kan I sikre, at I får beskrevet alle de forhold, som er nødvendige for, at jeres ansøgning kan blive vurderet. Endvidere er det vigtigt at læse og gøre aktivt brug af ansøgningsskemaet for den type indsats, som I påtænker at ansøge om efter den afsluttende projektformulering. Bemærk: Det er et krav for at få støtte til en afsluttende projektformulering, at projektforslaget skal befinde sig i den sidste del af projektforberedelsen. Dispositionens sektion A og B svarer i sin struktur til den, I senere skal anvende i en efterfølgende ansøgning. I vil derfor typisk kunne overføre hovedbestanddele fra denne ansøgning til den senere endelige projektansøgning. Baggrundsmateriale: Læs Retningslinjer for Projektpuljen om bl.a. formelle krav til jeres organisation, partnerskabet og projektet, samt om de kriterier ansøgningen bliver bedømt efter. Læs Guide til formulering af NGO-projekter om LFA-metoden, som ligger til grund for ansøgningsskemaets disposition. A. SAMARBEJDSPARTNERNE Her skal I beskrive den danske organisation, den lokale partner og samarbejdsrelationen mellem jer. Det er et væsentligt udgangspunkt for Projektpuljen, at der er tale om to partnere en dansk og en lokal partner der hver især er forankret som civilsamfundsorganisationer, og at de har relevante erfaringer med dels at arbejde sammen, dels at arbejde med den målgruppe, de ønsker at nå med projektet. A.1 Den ansøgende (danske) organisation Dette afsnit skal sikre, at I får beskrevet den danske partnerorganisation, dens legitimitet, erfaringer og kapacitet. Angiv organisationens navn, formål, antal medlemmer, og oprettelsesår. Beskriv kort foreningens folkelige forankring (f.eks. antallet af aktive, medlemskredsens geografiske spredning, oplysningsarbejde i Danmark, mellemfolkelige arrangementer o.lign.). Beskriv kort organisationens relation til partneren og til projektdeltagerne. Samarbejder organisationen med andre NGO er eller institutioner i modtagerlandet? Hvis ja, hvilke? Beskriv evt. tidligere erfaring med projektarbejde i samarbejdslandet eller i andre udviklingslande.

16 Oversigt over eventuelle Danida-finansierede indsatser (herunder Minipuljen) inden for de sidste 5 år (angiv journal-nr., titel, land, bevilget beløb og projektperiode). Hvis listen er lang, kan oversigten.i stedet vedlægges som bilag. A.2 Andre danske samarbejdspartnere (udfyldes hvis der er flere danske organisationer i en alliance) Det er muligt at være to eller flere danske organisationer, som går sammen om et projekt og derfor vil gennemføre en afsluttende projektformulering sammen. Hvis det er tilfældet, skal I beskrive de øvrige deltagende danske organisationer her. Vær opmærksom på, at den organisation der skal være formelt ansvarlig for en eventuel bevilling, skal være den, der er beskrevet under A.1. Angiv oprettelsesår og beskriv kort organisationens historie, formål og evt. hovedaktiviteter. Hvilke erfaringer har organisationen med at arbejde med udviklingsprojekter generelt? Hvilke erfaringer har organisationen med at arbejde med det specifikke emne som dette projektforslag drejer sig om? A.3 Den/de lokale samarbejdspartner(e) Her beskrives på tilsvarende vis den lokale partners organisation, legitimitet, erfaring og kapacitet. Det er vigtigt at få beskrevet den lokale partner, da der i vurderingen bliver lagt vægt på i hvilket omfang den lokale partner er i stand til at gennemføre og aktivt bidrage til det foreslåede projekt. Angiv organisationens navn, formål, antal medlemmer, og oprettelsesår. Hvilken type organisation er det (f.eks. græsrodsorganisation, udviklings-ngo, fagforening el. andet)? Beskriv hvordan ledelsesstrukturen er opbygget. Beskriv partnerens relation til projektets deltagere. Beskriv partnerens erfaring med gennemførelse af udviklingsaktiviteter. A.4 Erfaringer, kapacitet og samarbejdets potentiale Der lægges vægt på at der er tale om en etableret samarbejdsrelation mellem de involverede partnerorganisationer. Derfor er det vigtig at få beskrevet jeres tidligere samarbejde. Dette behøver ikke at begrænse sig til tidligere projektsamarbejder, men kan også være erfaringer der er indhøstet i forbindelse med andre samarbejdsformer. Beskriv den danske organisations tidligere erfaringer og kapacitet i forhold til gennemførelsen af netop dette projekt (f.eks. lokalkendskab, sektorfaglig viden, langvarig relation til partner o. lign.) Beskriv samarbejdspartnerens tidligere erfaringer og kapacitet i forhold til gennemførelsen af netop dette projekt (f.eks. lokalkendskab, sektorfaglig viden, langvarig relation til partner o. lign.) Beskriv på hvilken måde samarbejdet forventes at styrke den lokale partners rolle som civilsamfundsorganisation.

17 A.5 Forberedelsesprocessen Her skal forberedelsen frem til den afsluttende projektformuleringen beskrives. Der lægges bl.a. vægt på, at forberedelsesprocessen er gennemført i tæt dialog mellem ansøgeren og den lokale partner, såvel som med den faktiske målgruppe for projektet, så vidt det er muligt. Hvordan og hvornår er idéen opstået og udviklet? Beskriv forberedelsesprocessen, herunder hvem der har deltaget og på hvilken måde - både den danske og den lokale partners rolle og konkrete aktiviteter. Beskriv hvordan den lokale partner i samarbejdslandet har bidraget til forberedelsen af den afsluttende projektformulering. Angiv hvis undersøgt om de lokale og/eller nationale myndigheder har givet udtryk for at være indforståede med projektets gennemførelse. B. BESKRIVELSE AF DET PÅTÆNKTE PROJEKT Denne sektion skal beskrive det projekt, som den afsluttende projektformulering lægger op til. Det skal indeholde de overvejelser og analyser, I og jeres partner har gjort i forbindelse med tilrettelæggelsen af dette projekt. Det skal give svar på spørgsmålene: - Hvad er den relevante baggrundsviden? - Hvilke sammenhænge er vigtige? - Hvilke interessenter er vigtige? Her skal I også beskrive, hvor der er behov for mere informationer og yderligere diskussioner for at kunne besvare disse spørgsmål. Det vil danne grundlag for beskrivelsen af formålet med den afsluttende projektformulering i sektion C. B.1 Baggrund Dette afsnit skal vise, at I har kendskab til den sammenhæng, hvori jeres projekt skal operere. Der tænkes ikke på en generel beskrivelse (f.eks. et lands politisk økonomiske historie), men på en konkret beskrivelse af de sammenhænge, der er relevante for projektets tema. Dette afsnit danner bl.a. baggrund for problemanalysen (B.2). Beskriv den sammenhæng (geografisk, politisk, socialt og kulturelt), som projektet indgår i. Hvilket hovedområde/sektor (f.eks. uddannelse, landbrug, energi, fortalervirksomhed el. lign.) arbejder jeres projekt indenfor? Beskriv de lokale forhold inden for denne sektor. Beskriv kort de relevante lokale myndigheders og andre organisationers (herunder Danidas) indsats i sektoren. B.2. Problemanalyse Her beskrives de problemer, som anses for at være de væsentligste for jeres projekt, samt deres årsager (som I har været inde på i afsnit B.1). Beskrivelsen skal relateres til både kvinders og mænds situationer og muligheder (som kan uddybes for hver af de forskellige dele af målgruppen i afsnit B.5). Beskriv de hovedproblemer, som indsatsen forventes at bidrage til at løse. Redegør for de grundlæggende årsager til problemerne.

18 Hvorledes har spørgsmål om kvinders og mænds (piger og drenges) særlige forudsætninger, roller, behov og interesser indgået i problemanalysen? B.3 Indsatsens målsætninger Her beskrives projektets målsætninger. Der skelnes mellem det overordnede mål, som angiver det bredere mål projektet bidrager til, men som man ikke kan forvente at det opnår i perioden, og de konkrete projektmål, som det er forventeligt, at projektet faktisk vil opnå. Målsætningerne skal afspejle problemanalysen ovenfor. Angiv det overordnede mål med projektet (maks. 2 linier). Angiv de (maks. 3) formål, som projektet i sig selv tager sigte på at indfri. B.4 Omkostningsniveau og forventet tidsperiode Et overslag over projektets forventede økonomiske og tidsmæssige omfang er vigtigt, eftersom projektet vil blive vurderet i lyset af budgetstørrelsen samt ansøgerens og partnerens erfaringer. Angiv et overslag på de forventede projektomkostninger (i d.kr.). Angiv den forventede indsatsperiode i antal år (herunder om der er tale om projekt der forventes opdelt i faser eller indgår i jeres organisations eventuelle programaftale med Danida). B.5 Målgruppe og deltagere Angiv en konkret beskrivelse af projektets målgruppe. Hvis der er behov for yderligere uddybning, skal der i C-sektionen beskrives, hvordan I planlægger at skaffe disse informationer. Beskriv projektets målgruppe: Angiv antal personer, kønsfordeling og eventuelt socialt, etnisk eller andet tilhørsforhold. Forventes der iværksat aktiviteter, som særligt tilgodeser kvinders/pigers langsigtede interesser? Hvis ja, beskriv. B.6 Indsatsens strategi og bæredygtighed Her skal I beskrive sammenhængen mellem de problemstillinger, som I har fremhævet som de vigtigste, de fordele, som partnerne har, og den måde I vil arbejde på. Der lægges vægt på, at I kan redegøre for, hvorfor dette er den bedste måde for jer at opnå jeres mål og sikre de bedste resultater, som også vil vare ved, efter at projektet er afsluttet. Hvis det på nuværende tidspunkt ikke er muligt f.eks. at sandsynliggøre bæredygtigheden af det fremtidige projekt, skal der i C- sektionen beskrives, hvordan I planlægger at bruge den afsluttende projektformulering til at afklare denne problemstilling. Beskriv planlagte eller overvejede fremgangsmåder og aktiviteter. På hvilken måde forventes serviceydelser, kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed at indgå i strategi (jvf. krav til den pågældende indsatstype, se Projektpuljens retningslinjer)? Angiv overvejelser over hvorledes projektdeltagerne (herunder kvinder/mænd og børn og unge) vil komme til at deltage i gennemførelsen af indsatsen. Bæredygtighed: Angiv overvejelser over hvorledes projektets effekter forventes videreført.

19 C. HVAD SKAL UNDERSØGES? Denne sektion af ansøgningen beskriver selve den afsluttende projektformuleringsproces. C.1 Hvorfor lave afsluttende projektformulering? Her skal I beskrive de vigtigste spørgsmål, som skal afklares og emner, der skal uddybes, jvf. jeres analyser og projektbeskrivelse i sektion B. Angiv de problemstillinger og spørgsmål, som skal afklares i forbindelse med den afsluttende projektformulering (OBS: den afsluttende rapport skal i sin konklusion som minimum redegøre for resultaterne desangående). C.2 Hvordan vil I arbejde med at afklare disse spørgsmål (aktiviteter & arbejdsmetoder)? Der lægges vægt på, at partneren og målgruppen samt evt. andre relevante aktører så vidt muligt er direkte inddraget i projektforberedelsen og i den afsluttende projektformulering, fx ved brug af workshops og andre inkluderende metoder. Angiv en arbejdsplan for besøget, som sikrer, at de ovennævnte problemstillinger og spørgsmål bliver afklaret. Beskriv den lokale partners rolle og deltagelse i undersøgelsesprocessen. Gør rede for på hvilken måde projektets målgruppe (mænd, kvinder, børn og unge) vil blive inddraget i processen. Forklar kort de arbejdsmetoder, som undersøgelsesgruppen vil benytte sig af. C.3 Hvem skal deltage i den afsluttende projektformulering (sammensætning af gruppen)? Dette afsnit skal vise, at gruppen er sammensat på en måde, som sikrer, at de relevante faglige kompetencer og erfaringer er tilstede. Hvilke personer består gruppen af? Og hvilken tilknytning har de(n) pågældende person(er) til henholdsvis den danske NGO og lokale partner? Angiv uddannelse (eller erhverv) og beskriv de kvalifikationer, som er relevante for den afsluttende projektformulerings gennemførelse. (OBS: CV er vedlægges for hver deltager fra den danske organisation.) Angiv, hvis det påtænkes at benytte lokal(e) konsulent(er), herunder hvilke kvalifikationer og hvilken rolle/opgave vedkommende skal have på holdet. (OBS: CV er vedlægges for hver lokal konsulent, så vidt disse vil modtage midler fra Projektpuljen).