Elementær samfundsdeltagelse. Kapacitetsopbygning af HAERDO til støtte til nomadebørns skolegang i Salahley, Somaliland

Transkript

1 J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) 1. Forside MINDRE UDVIKLINGSPROJEKT (under ) Projekttitel: Den danske ansøgende organisation: Evt. andre danske partner(e): Lokale partnerorganisation(er): Elementær samfundsdeltagelse. Kapacitetsopbygning af HAERDO til støtte til nomadebørns skolegang i Salahley, Somaliland Københavns Internationale Klub (KIF), HAERDO (Horn of Africa Education and Rural Development Organization) Land(e): Somaliland Landets BNI per indbygger: 226 USD Projektstart-dato: 1/12/2009 Projektslut-dato: 30/11/2010 Antal måneder: 12 Ansøgt beløb Forbrug pr. projektår: fra Projektpuljen: (Samlet beløb delt med antal projektår) Er der tale om en genansøgning? (Til Projektpuljen, Minipuljen eller Udenrigsministeriet)? [ ] Nej [ x] Ja, tidl. søgt dato: 15/06/2008 Faseopdeling er der tale om: [ x ] A. Et nyt projekt, som ikke tidligere har fået støtte? [ ] B. En ny fase af et projekt, som tidligere er blevet støttet (af Projektpuljen, Danida eller andre)? [ ] C. Første fase af et projekt, som tænkes efterfulgt af flere faser? Resumé (maks. 10 linier skal skrives på dansk, også selvom den øvrige ansøgning er på engelsk) Projektet sigter på at opgradere samarbejdspartneren HAERDOs kapacitet til at drive kostskolen i Salahley, Somaliland. Projektet vil desuden styrke skolens læreres faglige kapacitet. Endelig vil projektet sikre gode, trygge og hygiejnisk forsvarlige forhold for skolens elever især den gruppe, der bor på skolen. Dato Ansvarlig person (underskrift) Brønshøj Sted Said A. Hussein, Formand Ansvarlig person og position (blokbogstaver) PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 0

2 2. Ansøgningstekst Disposition: A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den danske ansøgende organisations historie, formål og erfaringer Københavns Internationale Forening, KIF. KIF blev grundlagt i 2003 af indvandrede somaliere for at give bedre integration. Foreningen giver børn og unge med etnisk baggrund noget positivt i deres hverdag for at hjælpe dem til at komme videre i deres liv. Den tilbyder et sted at være sammen med andre, hvor de også kan være sikre på at få hjælp, støtte og rådgivning. I stedet for at gå på gaden og sidde fast i situationer, hvor de føler sig magtesløse og ikke ved, hvordan de finder det næste skridt mod en positiv tilværelse i det danske samfund. KIF har på nuværende tidspunkt 350 medlemmer, af hvilke 85 % er under 25 år. Medlemstilgangen i det sidste år har været på 85. Foreningen har en bestyrelse med 5 medlemmer og derudover underbestyrelser og 20 særligt aktive medlemmer. I øvrigt trækker medlemmerne unge fra andre etniske grupper med sig ind i foreningen, der således ikke er forbeholdt somaliere. Udover den årlige generalforsamling er der et månedligt møde for bestyrelsen og de aktive medlemmer. Her træffes i praksis alle beslutninger. KIF arbejder i høj grad efter ung-til-ung metoden. Flertallet i bestyrelsen er under 25, og det er også mest dem, der tager initiativer og kommer med forslag, ligesom det ved aktiviteter er de unge, der hjælper andre unge. KIF tilbyder en række fritidsaktiviteter til medlemmerne: Klublokale - KIF indviede med støtte fra Københavns Kommune et nyt klublokale i april Her tilbydes blandt andet fitness separat til piger og drenge, pc-spil, adgang til internet, samt opholdslokaler med video m.v. Lektiehjælp - Igennem en periode på 5 år har vi i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og på frivilligt grundlag ydet lektiehjælp til børn og unge med anden etnisk baggrund. Lektiehjælpen bliver brugt af 20 piger og 25 drenge og finder sted hver tirsdag og torsdag. Rådgivning - Rådgivning til de unge er baseret på både danske og somaliske rådgivere, så rådgivningen kan foregå på det sprog, som den unge finder nemmest, og de kan få hjælp på alle områder, om det så handler om den danske eller somaliske kultur, familieliv, det danske uddannelsessystem eller andet. Da nogle af rådgiverne selv er unge, er de også blevet rollemodeller for mange unge. De unge kan se, at rådgiveren har uddannelse, styr på sit liv osv. Det får mange til at tænke og indse, at hvis rådgiveren kan gøre det, kan de også selv. Rådgivningen finder sted hver tirsdag. Idræt - KIF samarbejder med DGI omkring idræt til drenge og piger, samt gratis kurser til forening og medlemmer samt ledere. KIF fodboldholdet blev dannet i slutningen af Der er på nuværende tidspunkt ca. 25 drenge fast på klubbens førstehold, men der kommer jævnligt mellem 30 og 40 til træning. Holdet har været rundt mange steder i Europa og deltaget i turneringer i Holland, Norge, Sverige, England og Finland. DGI har finansieret rejser til disse steder samt hjulpet os med at holde styr på holdet ved at sponsere fodboldtøj og bolde mm. Svømning tilbydes en gang om ugen til drenge i Tingbjerg Svømmehal og til piger i Kirsebær Kulturcenter. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 1

3 KIF samarbejder i Danmark med en række myndigheder og organisationer: Mellemfolkelig Samvirke (støtte til afsendelse af 40-fods containere til Somaliland), DGI (idræts- og kursusaktiviteter), Dansk Flygtningehjælp (lektiehjælp), Dansk Ungdoms Fællesråd (administrativ støtte), Københavns Kommune (klublokaler) og Gilleleje Kommune (opstilling af container til indsamling af genbrugsmaterialer), samt AIDS-Fondets sekretariat for etniske minoriteter Cross-Over (støtte til projektdesign og implementering af informationsaktiviteter om reproduktiv sundhed). I Somaliland har KIF siden 2006 samarbejdet med NGOen HAERDO (Horn of Africa Education and Rural Development Organization). HAERDO startede i 2004 genopbygningen af en skole i Salahley, og har siden støttet driften af denne. A.2 Samarbejdspartnerens historie, formål og erfaringer HAERDO (Horn of Africa Education and Rural Development Organization) blev grundlagt i 2001 og har siden 2004 arbejdet for udviklingen af lokalsamfund i Somaliland gennem lige adgang til uddannelse, sundhed og drikkevand og mobilisering af lokale ressourcer. HARERDO er en non-profit, humanitær ikke-politisk organisation, hvis hovedformål er af fremme udviklingsaktiviteter til gavn for befolkningen i Somaliland især i Hargeisa and Hawd distrikterne uanset politisk, religiøs eller klanmæssig baggrund. HAERDO ledes af en bestyrelse på syv personer, hvoraf én er inspektøren for Salahley Skole. Desuden er der kontaktpersoner rundt om i diasporaen (USA, UK, Kenya). Kontaktpersonerne spiller en vigtig rolle i forhold til indsamling af midler til organisationens aktiviteter. HAERDOs aktiviteter bliver næsten udelukkende finansieret af somaliere, både lokale (herunder en del, der er vendt hjem fra udlandet) og emigrerede og er således solidt forankret i diasporaen såvel som i lokalmiljøet. HAERDO er medlem af COSONGO (Consortium of Somaliland Non-Governmental Organizations) og er registreret som lokal NGO på nationalt og regionalt niveau. HAERDO har en multi-sektor fokus, men har koncentreret de fleste aktiviteter omkring uddannelse. Således har organisationen gennemført projekter til konstruktion, renovering, udvidelse, indretning og drift af skoler. Indsatsen har især koncentreret sig om Skolen i Salahley, hvor organisationen har været hovedkraften bag etablering og drift af den eneste kostskole I Somaliland. Da befolkningen i området primært består af nomader er det af afgørende betydning for kontinuerlig undervisning, at der er overnatnings- og kostfaciliteter for børnene. Udover skolen i Salahley har HAERDO bidraget til den igangværende restaurering af skolerne i of Bali-Matan og Labi-Sagaala i samme distrikt. Udover ovennævnte aktiviteter har HAERDO implementeret en række andre aktiviteter I distriktet, næsten alle finansieret via frivillige bidrag fra somaliere rundt om i verden. Aktiviteterne har tilsammen bidraget væsentligt til at forbedre levevilkårene for lokalbefolkningen i Hargeisa regionen Se Bilag f for en oversigt over alle HAERDOs hidtidige projekter. HAERDO har kontorer i både Salahley og i hovedstaden Hargeisa. A.3 Erfaringer fra tidligere samarbejde Københavns Internationale Forening KIF har samarbejdet med HAERDO i tre år. Samarbejdet har blandt andet udmøntet sig i afsendelse og modtagelse af fire containere med genbrugsudstyr bl.a. til skolen i Salahley. I forbindelse med modtagelse af containere og distribution af indholdet har medlemmer af KIF tre gange opholdt sig i kortere og længere perioder i Somaliland. KIF har desuden i samarbejde med HAERDO planlagt et projekt til opgardering af organisationens kapacitet til at vedligeholde og drive skolen i Salahley. Projektet blev i august 2009 diskuteret og planlagt i samarbejde med HAERDO under en afsluttende projektformuleringsmission i Somaliland. KIF har således et godt samarbejde med den lokale partner og god viden om lokale forhold i Somaliland generelt og i Salahleydistriktet specifikt. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 2

4 Samarbejdspartneren HAERDO har genopbygget og siden 2004 drevet skolen i Salahley og har således god erfaring og kapacitet i forhold til gennemførelsen af det planlagte projekt. Udover dette har organisationen som nævnt ovenfor erfaring med og kapacitet til at gennemføre projekter i et område, der er karakteriseret ved dyb fattigdom, underudvikling og mangel på basal infrastruktur og essentielle ressourcer som vand og elektricitet. B. PROJEKTANALYSE B.1 Hvilken sammenhæng indgår projektet i? Somalia er et af de allerfattigste lande i verden. Landet har 9,5 mio. indbyggere. Statsbudgettet er på under 150 mio. kr. om året. BNI pr. capita er USD 226 (2002; UM: Landefakta). Gennemsnitslevealderen er knapt 49 år (CIA: The World Factbook - se også WHO s Health System Observatory om sygdom og dødelighed). Landet har siden 1988 været præget af borgerkrig. Aktuelt er der kampe omkring Somalias hovedstad Mogadishu. Somaliland, med 3,5 mio. indbyggere erklærede sig imidlertid løsrevet fra Somalia i Dets selvstændighed er (endnu) ikke anerkendt af FN, men i almindelighed heller ikke bestridt. Baggrunden for løsrivelsen var borgerkrigen i , der medførte omfattende ødelæggelser, i høj grad også i det nuværende Somaliland, hvor bygninger og infrastruktur blev jævnet med jorden. Siden har der kun i ringe grad været økonomi til at genopbygge landet. Hovedtallene for Somaliland er snarere endnu lavere end for Somalia. I modsætning til resten af Somalia har der været fred i Somaliland siden Det lykkedes at samle klanerne om tre partier, så landet nu har et treparti-demokrati. Befolkningen er muslimer, men ikke af den militante art. Den er dybt fattig, men ikke uden håb og åbenhed. Størstedelen af befolkningen er nomader, af hvilke 90 % antages at være analfabeter (CIA: The World Factbook). Landets infrastruktur er som ovenfor nævnt spinkel, og de offentlige budgetter bittesmå. For hjemmenes økonomi spiller bidrag fra emigrerede en stor rolle. Hovedstaden er Hargeisa med ca. ½ mio indbyggere. I Hargeisa er der skoler, men de besøges ikke af nomaderne da de overvejende er betalingsskoler og dermed reelt uden for rækkevidde for den fattige nomadebefolkning. Salahley Skole ligger i Salahleydistriktet ca. 45 km fra hovedstaden. Skolens opland er et steppeland med ca nomader. Også denne skole lå jævnet med jorden i Fra 2004 fik HAERDO skolen genopbygget, og den har nu ca. 600 elever, både drenge og piger, fordelt på 12 klassetrin. Da det jo drejer sig om nomader, er der en kostafdeling til 120 elever, mens mange elever må sove forskellige steder i omegnen, bl.a. i moskéen. De materielle forhold er meget ringe, alt muligt har manglet, fra borde til rent vand. Vand er dels opsamlet regnvand, dels fragtet i tankvogne og opbevaret i et uoverdækket reservoir (jf. bilag h). De hygiejniske forhold på skolen er derfor meget dårlige. Elektricitet købes fra en privat udbyder i Salahley eller fås fra en lille benzingenerator, som imidlertid ofte er ude af drift. Salahley kommune giver et beskedent tilskud til driften, der begrænser sig til bøger og kridt. Kommunen er, ligesom lokalbefolkningen udpræget positiv og udpræget fattig. HAERDO står for driften af skolen herunder løn til halvdelen af de 12 lærere. Den anden halvdel af lærerne arbejder frivilligt og derfor gratis. Nogle af lærerne er emigranter, der er vendt tilbage. Lærernes faglige niveau er lavt og undervisningsmetoderne utidssvarende. Dansk Flygtningehjælp (DFH) har aktiviteter i Somaliland. Indsatsen, der er koncentreret i genbosættelsesområder, omfatter bl.a. bygning af skoler. Red Barnet (RB) er ligeledes aktiv i Somaliland og er som DFH involveret i bygning af skoler. I den forbindelse arrangerer RB sommerkurser for lærere på universitetet for at opgradere deres viden. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 3

5 Danida støtter gymnasielæreruddannelsen på Amoud Universitetet i byen Boroma B.2 Hvordan er projektet blevet forberedt? I rejste Said Hagi-Dahir på et 8 måneders besøg i Somaliland. Her gjorde HAERDO ham og to danske journalister - Jakob Sorgenfri Kjær og Peter Krogh Andersen - opmærksom på de yderst dårlige forhold på skolen i Salahley karakteriseret af manglende inventar og materiel og meget ringe hygiejne. Da Said Hagi-Dahir kom tilbage til København, tog han kontakt til KIF, hvor han i dag er et af de aktive medlemmer. Foranlediget af dette tog KIF initiativ til indsamling af genbrugsmateriale til skoler og hospitaler i Somaliland. En 40-fods container blev med støtte fra Mellemfolkeligt Samvirke sendt til Somaliland i Said Hagi- Dahir rejste til Somaliland og sikrede at containerens indhold kom frem uden svind og blev fordelt til de planlagte steder blandt andet skolen i Salahley, hvor Indledende samtaler med HAERDO omkring et muligt fremtidigt projekt samtidigt fandt sted. Kommunikationen med HAERDO blev opretholdt via telefon og og resulterede i april 2008 i en ansøgning fra KIF til minipuljen om støtte til skolen i Salahley. KIF fik imidlertid et positivt afslag på ansøgningen med opfordring til at ansøge om støtte til afsluttende projektformulering. I maj og juni 2008 sendte KIF to nye containere til Somaliland bl.a. med computere og printere til skolen i Salahley. Kasserer i KIF Abdifath Aden tog til Somaliland for at sikre at indholdet kom frem. Said Hagi-Dahir, der stadig befandt sig i landet installerede computerne og printerne på skolen. Det kommende projektsamarbejde mellem HAERDO og KIF blev diskuteret mere detaljeret under Abdifath Adens ophold i Salahley. Endelig rejste Bestyrelsesmedlem i KIF Guuled Hussein til Somaliland i november 2008 blandt andet for at se, hvordan de tilsendte materialer og udstyr blev benyttet, men også for at indsamle konkrete oplysninger om forholdene på skolen og sammen med HAERDO at beskrive de vigtigste behov for forbedringer på skolen. KIF modtog i 2009 støtte fra minipuljen til at gennemføre en afsluttende projektformuleringsmission i Somaliland i første halvdel af august Missionen blev gennemført som planlagt og nærværende projektforslag er således blevet til i tæt samarbejde med HAERDO. B.3 Problemanalyse De store problemer i hele området skyldes næppe manglen på naturrigdomme, men derimod en historisk funderet mangel på konsensus, udvikling og organisation. Når der provokeret af borgerkrig er opstået et demokrati og en konsensus her, er det på trods af en række negative forudsætninger. Somaliland har yderst svage økonomiske forudsætninger med f.eks. mangel på simple daglige fornødenheder som rent vand og mad, dårlig sundhed og lav levealder, manglende uddannelse og organisation. Udsigterne til selvhjælp og til at deltage i et demokrati må udvikles og styrkes. Vigtige forudsætninger her er alfabetisering og kendskab til verden. Til dette kommer en tradition, der har tendens til at holde piger ude af større fællesskaber og dermed også fra skolegang og indflydelse på deres egen fremtid og samfundsudviklingen generelt. Området er således i ekstrem grad fanget i en velkendt ond cirkel. Manglen på indtjening og den store materielle fattigdom, giver ikke grundlag for blot elementær uddannelse, og da slet ikke til områdets mange nomader. Uden skriftsprog m.m. er umådelig megen viden utilgængelig. Uden uddannelse, ingen udvikling. Uden udvikling, ingen uddannelse. Hvis ikke disse forhold ændres er en økonomisk fremgang usandsynlig. Det er mere sandsynligt, at nomadesamfundet går til grunde. Perspektivet i det foreslåede projekt er at bryde den onde cirkel. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 4

6 Konkret vil starten på dette være at opgradere kostskolen i Salahley fysisk såvel som indholdsmæssigt De overordnede problemstillinger i projektet er: De fattige børn har ikke adgang til andre skoler. De skal kunne komme i skole. Der sigtes på mindst at fastholde og kvalificere det nuværende elevtal (omkring 600) på skolen. Lærernes faglige niveau skal højnes og undervisningsmetoderne moderniseres. Selvom selve skolens eksistens allerede i dag udgør et beskedent bidrag til ligestilling, idet en mindre del af eleverne er piger, skal lokalsamfundene motiveres til at sende flere af deres piger i skole. Da mange af børnene skal bo på skolen er det af afgørende betydning at de fysiske og hygiejniske forhold især på skolens kostafdeling forbedres væsentligt. C. PROJEKTBESKRIVELSE C.1 Målgruppe og deltagere Den primære målgruppe er piger og drenge på skolen, lærerne, partnere og organisationsfolk sekundært børnene og familierne i Salahleydistriktet. Der er som nævnt omkring 600 elever på skolen. Derudover er der 12 lærere, ca. 10 lokale organisationsfolk og ca. 8 i lokalforvaltningen. I skolens opland lever primært nomader i stor fattigdom. Som nævnt overfor er der i området tradition for at holde piger og kvinder ude af større fællesskaber og dermed også fra skolegang. Projektet vil forsøge at imødegå dette ved som en speciel indsats at holde møder med mænd og kvinder i lokalsamfundene i området for at informere om vigtigheden af at også piger får en uddannelse og dermed være i stand til at bidrage positivt til udviklingen i lokalsamfundene. HAERDO har genopbygget skolen og drevet denne i fire år og nyder stor respekt i målgruppen. Organisationen og dens aktiviteter er således godt forankret i lokalsamfundet. C.2 Projektets målsætninger og succeskriterier (indikatorer) Projektets overordnede mål er at fattigdommen er mindsket i Salahleydistriktet. Projektmålene er at 1. Ved projektets afslutning har piger og drenge fra nomadesamfund i Salahleydistriktet adgang til undervisning af god kvalitet 2. Ved projektets afslutning har HAERDO styrket kapacitet til at administrere skolen i Salahley og til at træne skolens lærere 3. Ved projektets afslutning tilbyder skolen i Salahley undervisnings- og opholdsfaciliteter af god standard. Succeskriterier for projektet er 1.1. Skolens 12 lærere har deltaget i 3 workshops (undervisningsprincipper, faglig opgradering, pc-træning) informationsmøder er afholdt i lokalsamfund i Salahleyområdet Ledelsen i HAERDO har deltaget i 2 workshops om generel administration og skoleadministration, samt brug af administrative computerprogrammer. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 5

7 2.2. Ledelsen i HAERDO har deltaget i 2 Training-of-Trainers (ToT) workshops Den nødvendige infrastruktur er etableret på skolen (reparationer af døre, vinduer, vægge m.v. på sovesale, i undervisningslokaler, m.m.) og rent vand forefindes (Vandreservoir er overdækket og forsynet med vandhaner). C.3 Resultater (outputs) og projektaktiviteter Aktiviteter a. Workshops for skolens lærere (undervisningsmetoder, opgradering af fagligt niveau, pc-træning). b. Informationsmøder for lokalbefolkningen. a. Workshops om administration (generel administration og skoleadministration, pcprogrammer) for HAERDOs ledelse. b. Training-of- Trainers Workshops for HAERDOs ledelse. a. Reparationer på skolen. b. Overdækning af drikkevandsreservoir. Forventede resultater Forbedret undervisning af skolens elever. Flere piger bliver elever på skolen. Skolen drives mere effektivt. Nuværende og nye lærere trænes af HAERDO. Velfungerende undervisningslokaler og kostafdeling på skolen. God hygiejne på skolen. C.4 Strategi: Hvordan vil projektet blive gennemført? Mangel på uddannelse er på samme tid et resultat af og en årsag til fattigdom. Indsatsens strategi er derfor at bryde denne onde cirkel ved at styrke grundskoleuddannelse for piger og drenge. I første omgang vil indsatsen blive koncentreret omkring den eneste reelt fungerende skole hvortil fattige piger og drenge fra nomadesamfund i området har adgang. Indsatsen vil ske på fire områder: Opgradering af kapacitet til at drive skolen herunder træning af nuværende og fremtidige lærere, opgradering af lærernes faglige niveau og undervisningsmetoder, forbedring af de fysiske forhold og hygiejnen på skolen, samt motivering af lokalbefolkningen til at sende flere piger i skole. HAERDO har siden 2004 demonstreret at organisationen besidder kompetencen til at drive skolen på det nuværende niveau og derfor også kompetence til at være samarbejdspartner i det foreslåede projekt. Imidlertid har organisationen ikke ressourcer eller kapacitet til på egen hånd at gennemføre den nødvendige fysiske og indholdsmæssige opgradering af skolen. Hovedformålet med indsatsen er således at styrke HAERDOs kapacitet på de relevante områder. På sigt er perspektivet, at flere skoler i distriktet vil kunne genoprettes eller etableres. Ligesom skolernes aktiviteter kunne udvides til at omfatte f.eks. sportsaktiviteter for børn og unge. Nærværende projekt vil kunne lægge grunden til dette. Som beskrevet ovenfor under C2 vil projektaktiviteterne primært bestå i en række workshops med deltagelse af HAERDO stab og skolens lærere samt en række informations- og motivationsmøder med befolkningen i lokalsamfund i skolens opland. Desuden vil der blive foretaget reparationsarbejder, der er afgørende for at børnene skal kunne opholde sig sikkert og under hygiejnisk forsvarlige forhold på skolen. Det uoverdækkede vandreservoir skal tildækkes og forsynes med vandhaner. Desuden skal muligheden for at reparere den manuelle pumpe på en overdækket brønd, der befinder sig på skolens område, undersøges Projektsamarbejdet vil medføre en væsentlig forbedring af adgang til god undervisning for piger og drenge fra nomadesamfund, og styrke HAERDOs position som civilsamfundsorganisation og dens indflydelse og yderligere folkelige forankring i regionen. HAERDO fremstår allerede for befolkningen i området som et PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 6

8 positivt eksempel på civilsamfundets vigtige rolle i genopbygning og udvikling af i dette tilfælde krigs- og fattigdomsramte lokalsamfund. Projektsamarbejdet vil bidrage yderligere til dette. Eksperter med somalisk baggrund fra Danmark vil forstå gennemførelsen af de forskellige workshops, mens HAERDO vil være ansvarlig for at gennemføre informations- og motivationsmøderne med lokalbefolkningen. HAERDO vil ligeledes stå for at hyre lokale håndværkere til de forskellige reparationsopgaver. En tidsplan for projektaktiviteterne er vedlagt som bilag i. Med hensyn til fremtidig drift af skolen efter projektets afslutning er HAERDO som tidligere beskrevet solidt forankret i såvel lokalsamfund som diaspora næsten alle midler til hidtidige gennemførte aktiviteter kommer fra lokale og diaspora. Dette peger i sig selv på en fremtidig bæredygtighed i forhold til vedligehold og drift af skolen samt gennemførsel af undervisningen. HAERDO har jo allerede drevet skolen i over fire år om end på et lavere niveau. Med en styrket kapacitet vil organisationen uden tvivl være i stand til at fortsætte driften også på et højere niveau. C.5 Forudsætninger og risici Den væsentligste forudsætning for at projektmålene kan opfyldes er at der er opbakning til skolen fra lokalbefolkningen til at lade deres børn modtage undervisning på skolen. En væsentlig risiko består derfor i at der ikke er stor nok eller tilstrækkelig interesse i lokalbefolkningen for fortsat at sende deres piger og drenge i skole. Dette imødegås ved at gennemføre en række informationsmøder med lokalbefolkningen i området. Andre risici består i: At sociale, økonomiske og/eller politiske forhold umuliggør gennemførelsen af projektet. Selve projektets tilstedeværelse i området vil medvirke til at fastholde den relative stabilitet som området og Somaliland har befundet sig i siden løsrivelsen fra Somalia i At en genopblussen af borgerkrigen vil umuliggøre projektaktiviteter i landet. D. PROJEKTORGANISERING OG OPFØLGNING D.1 Ansvars- og opgavefordeling i projektgennemførelsen KIF vil have det overordnede ansvar for gennemførelsen af projektet, herunder monitorering og afrapportering samt rekruttering og udsendelse af eksperter til workshopaktiviteterne i Salahley. HAERDO vil have ansvar for den lokale implementering af projektets aktiviteter, herunder gennemførelse af oplysningsmøder med lokalbefolkningen, praktisk planlægning og gennemførelse af workshops samt forestå de nødvendige reparationer på skolen ved brug af lokale håndværkere. D.2 Monitorering og evaluering i projektgennemførelsen Monitoreringen af projektet vil primært bestå i et tilsynsbesøg midt i projektperioden samt rapporter fra workshops. Desuden vil den projektansvarlige være i løbende kontakt med HAERDOs ledelse Projektet vil blive evalueret på en workshop sidst i projektfasen. Ansvarlig for såvel tilsynsbesøg som evaluering vil være formand for KIF Said Hussein. E. FOLKELIG FORANKRING OG OPLYSNING E.1 Den danske organisations folkelige forankring PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 7

9 KIF har 350 medlemmer, og tallet er stigende. Kredsen af særligt aktive er ikke skarpt afgrænset, men kan sættes til 20. KIF er beliggende i København men har kontakter både i det øvrige Danmark og i Udlandet (EU/Somaliland) I Europa har vi kontakter i lande som Finland, Norge, Sverige og England. I Somaliland naturligvis HAERDO, men også NGOen SEHO, der har været lokal partner i forbindelse med fordeling af materialer fra de fire containere. KIF søger at organisere et større antal foreninger og har således taget initiativ til oprettelse af en paraplyorganisation (United Somali International USI), der pt. har lokalafdelinger i Ålborg, Silkeborg, Århus, Holstebro, København, Viborg, Struer, Randers og Herning. E.2 Planlægges projektrelateret oplysningsarbejde i Danmark? KIF vil oprette en speciel sektion på sin hjemmeside, hvor dette og eventuelt kommende projekter vil blive præsenteret. Desuden udgiver KIF med mellemrum en flyer, hvor der vil blive informeret om projektet. Udover dette ønsker KIF i forbindelse med dette projekt at afholde et større informationsarrangement, hvor projektet vil blive præsenteret. Bemærk: Ansøgningsteksten skal følge den ovenstående disposition, som også er fulgt i den vejledning til skemaet, som findes på de følgende sider. Denne del må maksimalt fylde 16 sider. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 8

10 3. Budgetresumé Her angives et resumé af hovedposterne i budgettet. Et detaljeret budget med budgetnoter skal angives i bilaget Budgetformat som kan hentes på OBS: Husk at klikke på alle tre faner, så I får udfyldt alle tre regneark. Se også Vejledning om opstilling af budget på Budgetresumé: Angiv de samlede omkostninger (dvs. både bidrag fra projektpuljen og bidrag fra andre) Heraf er bidrag fra Projektpuljen Angiv eventuelle andre finansieringskilder, herunder organisationens eller partnerens eventuelle egne bidrag Angiv de samlede omkostninger i lokal valuta Angiv anvendt kurs Hvis relevant: Angiv omfang af Projektspecifik konsulent bistand (regneark 3 i budgetformat) se også budgetvejledningen , valuta d.kr d.kr USD d.kr Hovedbudgetlinier: Samlet budget Finansieringsplan Heraf Projektpuljen Heraf andre 1. Aktiviteter Investeringer Udsendte medarbejdere 4. Lokale medarbejdere 5. Lokal administration 6. Projekttilsyn Evaluering Oplysning i Danmark (maks 2% af 1-7) Budgetmargin (maks 10%, min 6% af 1-8) Projektudgifter ialt (1-9) Revision i Danmark Subtotal ( ) Administration i Danmark (maks 7% af 12) Total PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 9

11 4. Kontaktinformationer Basisoplysninger om ansøgende organisation Organisationens navn Adresse Telefon og evt. faxnummer adresse Evt. web adresse Københavns Internationale Klub Gadelandet 18, 2700 Brønshøj Navn og adresse på eventuelle andre deltagende danske organisationer Kontaktperson Kontaktpersons adresse (hvis forskellig fra organisationens hjemadresse) Kontaktpersons Said Hussein Randrupvej 4.1.4, 2610 Rødovre Samarbejdspartner i syd Organisationens navn Adresse Land adresse Evt. web adresse Horn of Africa Educational and Rural Development Organization HAERDO Hargeisa Somaliland Hvis der er tale om flere partnere, skal alle organisationer nævnes. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 10

12 5. BILAG OBLIGATORISKE BILAG: Husk at følgende bilag vedr. den danske organisation skal vedlægges: a) organisationens vedtægter, b) seneste årsberetning, c) senest reviderede årsregnskab, d) liste med navne på bestyrelsesmedlemmer og e) liste over organisationens Danida finansierede projekter (herunder Minipuljen og Projektpuljen) inden for de sidste 5 år. Angiv journal nr., titel, land, bevilliget beløb og projektperiode. Supplerende bilag (maks. 30 sider): Bilagsnr. Bilagstitel: f Oversigt over HAERDOS projekter g KIF-organogram h Billeder fra skolen i Salahley i Tidsplan for projektet Bemærk: Alle bilag skal medtages på listen. Alle bilag skal fremsendes i en form, der umiddelbart tillader hurtig kopiering (dvs. ingen blade, bøger, avisudklip men kopi af relevante uddrag af disse). PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 11

13 Vejledning til ansøgningstekst: Mindre udviklingsprojekt (under kr.) Læs vejledningen grundigt. Den indeholder en uddybning af, hvad de enkelte afsnit bør indeholde. Ved at følge vejledningen kan I sikre, at I får beskrevet alle de forhold, som er nødvendige for, at jeres ansøgning kan blive vurderet. Bestemte typer ansøgninger (f.eks. en faseopdelt ansøgning eller en genansøgning) kræver afklaring af særlige supplerende punkter, som er angivet til sidst under hvert afsnit. Baggrundsmateriale: Læs Retningslinjer for Projektpuljen om bl.a. formelle krav til jeres organisation, partnerskabet og projektet, samt om de kriterier ansøgningen bliver bedømt efter. Læs Guide til formulering af NGO-projekter om metoden Logical Framework Approach (herefter forkortet LFA), som ligger til grund for ansøgningsskemaets disposition. A. SAMARBEJDSPARTNERNE Her skal I beskrive den danske organisation, den lokale partner og samarbejdsrelationen mellem jer. Det er et væsentligt udgangspunkt for Projektpuljen, at der er tale om to partnere en dansk og en lokal partner der hver især er forankret som civilsamfundsorganisationer, og at de har relevante erfaringer med dels at arbejde sammen, dels at arbejde med den målgruppe, de ønsker at nå med projektet. A.1 Den danske ansøgende organisations historie, formål og erfaringer Dette afsnit skal sikre at I får beskrevet den danske partnerorganisation, dens legitimitet, erfaringer og kapacitet. Hvis I søger mere end en organisation sammen, skal alle deltagende organisationer kort beskrives. Én organisation skal dog stå som formel ansøger, og skal beskrives først. Angiv oprettelsesår og beskriv kort organisationens historie, formål og evt. hovedaktiviteter. Hvilke erfaringer har organisationen med at arbejde med udviklingsprojekter generelt? Hvilke erfaringer har organisationen med at arbejde med det specifikke emne som dette projektforslag drejer sig om? A.2 Samarbejdspartnerens historie, formål og erfaringer Her beskrives på tilsvarende vis den lokale partners organisation, legitimitet, erfaring og kapacitet. Det er vigtigt at få beskrevet den lokale partner, da der i vurderingen bliver lagt vægt på, i hvilket omfang den lokale partner er i stand til at gennemføre og aktivt bidrage til det foreslåede projekt. Angiv oprettelsesår og beskriv kort organisationens historie, formål og evt. hovedaktiviteter. Beskriv hvilken type organisation der er tale om, og hvordan ledelsesstrukturen er opbygget. Hvilke erfaringer har organisationen med at arbejde med udviklingsprojekter generelt? Beskriv organisationens netværk- og samarbejdsrelationer til myndigheder, donorer/finansieringskilder og andre nationale og internationale civilsamfundsorganisationer Beskriv kort kvalifikationerne hos relevante medarbejdere og/eller frivillige hos samarbejdspartneren. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 12

14 A.3 Erfaringer fra tidligere samarbejde Der lægges vægt på at der er tale om en etableret samarbejds-relation mellem de involverede partnerorganisationer. Derfor er det vigtig at få beskrevet jeres tidligere samarbejde. Dette behøver ikke at begrænse sig til tidligere projekt-samarbejder, men kan også være erfaringer der er indhøstet i forbindelse med andre samarbejdsformer. Punkter alle bør overveje: Hvor lang tid har der været kontakt mellem partnerne? Beskriv de tidligere erfaringer med samarbejde, der har været mellem de(n) danske organisation(er) og de(n) lokale partner(e). Supplerende afklaring, hvis I er på vej ind i helt nyt arbejdsområde: Hvis projektets tema ligger udenfor ansøgers og samarbejdspartners normale arbejdsområde, beskrives relevansen af dette nye arbejdsområde set i forhold til organisationernes tidligere samarbejdserfaringer. B. PROJEKTANALYSE Denne sektion skal indeholde de overvejelser og analyser, I og jeres partner har gjort i forbindelsen med tilrettelæggelsen af dette projekt. Det skulle gerne give svar på spørgsmålene: - Hvad er den relevante baggrundsviden? - Hvad er problemfeltet? - Hvilke sammenhænge er vigtige? B.1 Hvilken sammenhæng indgår projektet i? Dette afsnit skal vise, at I har kendskab til den sammenhæng hvori jeres projekt skal operere. Der tænkes ikke på en generel beskrivelse (f.eks. et lands politisk økonomiske historie), men på en konkret beskrivelse af de sammenhænge, der er relevante for projektets tema. Dette afsnit danner bl.a. baggrund for den senere problemanalyse (B.3). Hvad er hovedtemaet for dette projekt? Beskriv den sammenhæng (geografisk, politisk, socialt og kulturelt) som projektet indgår i. Hvilket hovedområde/sektor (f.eks. uddannelse, landbrug, energi, fortalervirksomhed el. lign.) arbejder jeres projekt indenfor? Beskriv de lokale forhold inden for denne sektor. Beskriv kort de relevante lokale myndigheders og andre organisationers (herunder Danidas) indsats i sektoren. B.2 Hvordan er projektet blevet forberedt? Her skal forberedelsen af projektet beskrives. Der lægges bl.a. vægt på at forberedelsen har været så tæt som muligt på såvel den lokale partner, som på den faktiske målgruppe for projektet. Hvis ansøgningen bygger videre på et tidligere gennemført projekt, er opsamling af erfaringerne og resultaterne herfra en væsentlig del af forberedelsen (se nederste punkter). Hvordan og hvornår er ideen til dette projekt opstået? Beskriv forberedelsesprocessen der har ført til denne ansøgning, herunder: o Hvem har deltaget i planlægningen, og hvilken rolle har henholdsvis partnerorganisationen og den danske organisation spillet? o Hvorledes har målgruppen været involveret i forberedelsen af projektet, herunder kvinder/mænds og børn/unges deltagelse? Hvis projektet er en forlængelse af et tidligere projekt, beskriv kort erfaringerne fra dette projekt. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 13

15 Spørgsmål i forbindelse med genansøgning: Hvilke initiativer eller undersøgelser er foretaget som følge af afslag på tidligere indsendt ansøgning? Har I fået rådgivning fra Projektrådgivningen i forbindelse med genansøgningen? B.3 Problemanalyse Heri skal beskrives jeres forståelse af det problemfelt, som projektet søger at bidrage til en løsning af. Problemanalysen skal som minimum give en klar beskrivelse af, hvilket fokus projektet har, en analyse af den sammenhæng, der påvirker dette fokusområde, og en prioritering af de indsatsområder, dette projekt ønsker at have. Se mere i Guide til formulering af NGO-projekter. Guiden anvender Logical Framework Approach (LFA) til at strukturere en sådan analyse. Nedenstående punkter bygger på denne LFA tilgang. I vurderingen af ansøgningen vil der blive lagt vægt på, at de områder I vælger at prioritere i problemanalysen, afspejles i de målsætninger I senere vælger at opstille (C.1). Beskriv det hovedproblem, som projektet forventes at bidrage til at løse. Beskriv de grundlæggende årsager der har ført til at hovedproblemet eksisterer. Hvordan har kvinders og mænds (piger og drenges) behov, roller, særlige forudsætninger og interesser været behandlet i problemanalysen? C. PROJEKTBESKRIVELSE Denne sektion af ansøgningen beskriver selve projektet, dvs. målgruppe, målsætninger, aktiviteter, strategi, bæredygtighed og risici. C.1 Målgruppe og deltagere Her skal I beskrive målgruppen for projektet, samt jeres partners relation til denne (hvis målgruppen ikke er en naturlig del af jeres partner). Der lægges vægt på, at jeres lokale partner har en god kontakt og viden om målgruppen, og at målgruppen/deltagerkredsen er rigtig i forhold til indsatsens problemstilling og mål. Beskriv projektets målgruppe (specificér gerne den primære og sekundære målgruppe, hvis det er relevant). Angiv målgruppens antal personer, kønsfordeling og eventuelt socialt, etnisk eller andet tilhørsforhold. Angiv hvordan projektet gavner fattige grupper i samfundet (udfyldes kun hvis det ikke fremgår entydigt af ovenstående beskrivelse af målgruppen). Beskriv partnerens legitimitet i forhold til målgruppen (partnerens relation til projektets målgruppe, partnerens forankring i det/de lokalsamfund som aktiviteten skal foregå i). C.2 Projektets målsætninger og succeskriterier (indikatorer) I dette afsnit beskrives projektets målsætninger. Der skelnes mellem det overordnede mål, som angiver det bredere mål projektet bidrager til, men som man ikke kan forvente at det opnår i perioden, og de konkrete projektmål, som det er forventeligt at projektet faktisk vil opnå. Målsætningerne skal afspejle problemanalysen beskrevet i afsnit B.3. Der er krav om, at kapacitetsopbygning indgår i projektet. Det vil derfor være vigtigt, at dette også afspejler sig i et eller flere af projektmålene. Der er krav om, at der opstilles mindst en indikator på projektmålsniveau. En indikator skal specificere, hvad der som minimum forventes at være opnået på et givet tidspunkt. Der er frihed til at fastlægge, hvordan man ønsker at måle opfyldelsen af sine PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 14

16 indikatorer. Metoden skal blot være beskrevet og forekomme relevant for vurderingen af den/de angivne indikatorer. Se evt. mere om opstilling af formål og indikatorer i Guide til formulering af NGO-projekter (kapitel 6). Angiv det overordnede mål som projektet ønsker at bidrage til (maks. 2 linier). Angiv de konkrete projektmål (maks. tre i alt). Angiv succeskriterier/indikatorer i forhold til hvert af de opstillede konkrete projektmål. C.3 Resultater (outputs) og projektaktiviteter Et projekts aktiviteter skal føre til en række resultater (outputs), som igen skal lede frem til hvert af de opstillede projektmål (C.2). Det vil derfor være en fordel at opstille sine aktiviteter og resultater i forhold til hvert af de opstillede projektmål. Der kan være aktiviteter/resultater, der understøtter flere projektmål. Disse kan eventuelt beskrives først eller sidst i nedenstående skema. Der lægges bl.a. vægt på, at aktivitetsplanen er i overensstemmelse med strategien, og at den afspejler jeres projektmål. Se mere om resultater og aktiviteter i Guide til formulering af NGO-projekter (kapitel 6). Kopier nedenstående skema til selve ansøgningen, og beskriv hvilke aktiviteter, der skal gennemføres, og hvilke resultater, de forventes at føre til. Angiv de forventede resultater der forventes at føre til de opstillede projektmål. Aktiviteter a. b. a. b. a. b. a. b. (tilføj gerne flere rækker til skemaet) Forventede resultater Til opfyldelse af projektmål 1 Til opfyldelse af projektmål 2 Til opfyldelse af projektmål 3 Til opfyldelse af flere projektmål C.4 Strategi: Hvordan vil projektet blive gennemført? Strategien er maskinrummet i jeres projekt. Det er her, I beskriver hvordan og med hvilke metoder, I ønsker at gennemføre jeres projekt, så det med sandsynlighed leder frem til de opstillede projektmål. Det er også her, det kan forklares, på hvilke måder de involverede partnere hver især bidrager aktivt til projektet. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 15

17 Retningslinierne stiller krav om at kapacitetsopbygning indgår, og det vil derfor væsentligt at strategien beskriver, hvorledes det er tilfældet (se mere herom i retningslinierne s.25 og 26). Der skelnes mellem exit-strategi og bæredygtighed. Exit-strategi forholder sig primært til hvordan I har forberedt den situation, at bevillingens økonomiske ressourcer stopper på et givent tidspunkt. Bæredygtighed omhandler hvordan projektets resultater forventes at fortsætte efter selve projektets afslutning. Husk at tage afsæt i jeres projektmål, når I beskriver bæredygtigheden. Det skal sikre, at bæredygtigheden vurderes ud fra det konkrete ambitionsniveau I har med projektet. Læs mere om bæredygtighed i Retningslinierne s. 28. Beskriv hvordan de valgte aktiviteter bidrager til at løse det overordnede problem fastsat for projektet. Hvilken sammenhæng er der mellem de enkelte aktiviteter? Særlige inputs: Hvis projekt-budgettet indeholder særlige omkostningskrævende input f.eks. ekstern teknisk bistand eller væsentlige investeringer i udstyr el.lign. skal det beskrives, hvorfor det er relevant for strategien. Beskriv hvilke metoder og fremgangsmåder, projektet vil anvende, herunder om projektet er opdelt i sekvenser/etaper. Beskriv hvordan kapacitetsopbygning indgår i projektet. Beskriv hvordan projektet styrker den lokale samarbejdspartners og/eller målgruppes kapacitet og rolle som del af civilsamfundet (herunder deres potentiale for fortalervirksomhed). Beskriv hvorledes mænds og kvinders lige deltagelse og udbytte af projektet sikres. Exit-strategi: Beskriv hvordan det planlægges at udfase de økonomiske og personalemæssige midler fra Projektpulje-bevillingen. Bæredygtighed: Angiv overvejelser over hvorledes resultaterne af projektet forventes videreført. Hvis det forventes, at det ansøgte projekt efterfølges af endnu en projektfase: Beskriv kort hvordan strategien påtænkes videreført og udviklet i den næste fase Beskriv hvordan der kan sikres en exit-strategi i tilfælde af, at der ikke bliver en efterfølgende fase C.5 Forudsætninger og risici Forudsætninger beskriver de forhold i omgivelserne, der er udenfor projektets direkte kontrol, men som skal gøre sig gældende for at projektmålene kan blive opfyldt. Der vil typisk være en eller flere forudsætninger knyttet til hvert projektmål. Vær opmærksom på, at forudsætninger også er vigtige i forbindelse med ændringer under gennemførelsen af projektet. Hvis forudsætningerne ikke holder stik, bør projektets strategi og aktivitetsplan ofte justeres. Læs mere om forudsætninger i Guide til formulering af NGO-projekter (kapitel 6). Angiv de væsentligste forudsætninger for, at aktiviteterne fører til de opstillede målsætninger? Angiv mulige eksterne forhold, der kan hindre indfrielsen af projektets målsætninger eller forsinke gennemførelsen væsentligt. Hvorledes vil det blive forsøgt at tage højde for disse forhold i gennemførelsen af projektet? D. PROJEKTORGANISERING OG OPFØLGNING Denne sektion skal belyse fordelingen af ansvar og opgaver undervejs i projektet, samt hvordan erfaringer og resultater vil blive videreført, efter at projektet er afsluttet. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 16

18 D.1 Ansvars- og opgavefordeling i projektgennemførelsen Mens afsnit A.1 A.3 beskriver partnernes nuværende kapacitet og erfaring med udviklingsarbejde, fokuserer dette afsnit på, hvordan dette konkrete projekt er organiseret, og på hvilken måde partneren hver især bidrager med den kapacitet og de erfaringer de besidder. Der lægges bl.a. vægt på, at den lokale partner påtager sig rollen som omdrejningspunkt for aktiviteterne og som ansvarlig for implementeringen. Der lægges endvidere vægt på, at den danske organisation har inputs at byde på ud over de rent finansielle. Gør rede for ansvarsfordelingen mellem den danske organisation og den lokale samarbejdspartner. Hvorledes er ansvar og kompetencer fordelt i samarbejdsorganisationen? Er der udpeget særlige personer eller udvalg der er ansvarlige for projektet? Hvorledes vil ansvaret for gennemførelsen blive fordelt i den danske organisation? Beskriv herunder hvilke personer forventes at blive direkte involveret i gennemførelsen af projektet. Beskriv fordele ved at dette projekt varetages i samarbejde mellem den danske organisation og partnerorganisationen D.2 Monitorering og evaluering i projektgennemførelsen Her beskrives så konkret som muligt hvilken praksis, I vil anvende til at foretage monitorering og evaluering på projektets aktiviteter og mål. Det bør fremgå på hvilken måde de informationskilder ( means of verification ), der er beskrevet i afsnit C.2, indgår. Monitorering skal ikke kun benyttes til at dokumentere opnåede resultater, men også til at opfange eventuelle behov for ændringer af projektets strategi (f.eks. som følge af ændrede forudsætninger). Der lægges derfor vægt på at I har overvejet hvordan I vil sikre nødvendige justeringer undervejs. Punkter alle bør overveje: Hvordan vil projektet lokalt blive styret og løbende fulgt op på (monitoreret)? Gør rede for, om der er planlagt evalueringer, herunder hvem skal evaluere projektet og hvornår i projektforløbet, det skal gennemføres E. FOLKELIG FORANKRING OG OPLYSNING E.1 Den danske organisations folkelige forankring Her redegøres for hvordan den danske organisation er forankret i det danske civilsamfund. Den folkelige forankring kan have forskellige udtryk, og måles derfor ikke kun på medlemstal og indsamlede midler, men på baggrund af en helhedsvurdering af organisationens samlede virke i det danske samfund. Angiv hvor mange medlemmer eller faste bidragydere foreningen har. Beskriv jeres folkelige forankring. I kan gøre dette i forhold til følgende områder (I er dog ikke forpligtigede eller begrænsede til denne liste): a) antallet af frivillige/aktive i foreningens forskellige aktiviteter, udvalg, arrangementer mv. b) medlemskredsens eller bidragyderes geografiske spredning, c) omfang af oplysningsarbejde i Danmark om udviklingsspørgsmål, d) mellemfolkelige og/eller udvekslingsaktiviteter, e) Inddragelse af specielle faggrupper i Danmark, som ellers normalt ikke ville være aktive i udviklingsarbejde. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 17

19 E.2 Planlægges projektrelateret oplysningsarbejde i Danmark? Oplysningsarbejde i Danmark er ikke en forudsætning for gennemførelsen af projektet, men en mulighed I kan vælge at benytte. Der kan maksimalt søges om et beløb svarende til 2% af projektomkostningerne. Hvis I vælger at søge om dette, kan følgende punkter være en hjælp: Hvad er emnet for oplysningsarbejdet? Beskriv hvilke målgrupper oplysningsarbejdet er rettet mod. Hvilke metoder, medier, aktiviteter vil blive anvendt (radio, hjemmeside, brochure, teater el. lign.)? Hvem vil være ansvarlig for tilrettelæggelsen af oplysningsarbejdet? (Herunder: vil der blive brugt eksterne fagfolk?) Hvem vil gennemføre oplysningsarbejdet? Hvilken effekt forventer I, kommer ud af oplysningsarbejdet? BUDGETRESUMÉ OG VÆSENTLIGE INPUT I vurderingen af budgettet lægges der vægt på, at projektets omkostninger og budget er fornuftige i forhold til målgruppens størrelse og projektets forventede resultater og bæredygtighed. Vurderingen vil bl.a. se på budgetposter for administration, rejser, løn samt evt. udgifter til dansk arbejdskraft. Se Vejledning om opstilling af budget på INDSENDELSE AF ANSØGNINGEN 1. Følgende skal indsendes både elektronisk og på print i 3 eksemplarer: Ansøgningsskema (som forklaret her) Budgetformat (husk at udfylde alle tre regneark) 2. De obligatoriske bilag og øvrige bilag skal altid indsendes på print i 3 eksemplarer. Alle bilag skal fremsendes i en form der umiddelbart tillader hurtig kopiering (dvs. ingen blade, bøger, avisudklip men kopi af relevante uddrag af disse). I må gerne også indsende bilagene i elektronisk form, men det er ikke noget krav. Se adresser på første side. Resumé Når et projekt eller en partnerskabsaktivitet er bevilget, skal man indsende et resumé på dansk. Projektrådgivningen sender jer en mail med skema og vejledning til udfyldelse. Dette format er tilgængeligt på hjemmesiden, og det kan være en god idé at udfylde det i god tid, således at I i tilfælde af en godkendelse af ansøgningen hurtigt kan indgå en aftale om igangsætning af projektet. PROJEKTPULJEN Mindre udviklingsprojekter (under ) 18