Dansk plan for markedsmodning af mikrokraftvarme

Transkript

1 Stationære brændselscellesystemer Dansk plan for markedsmodning af mikrokraftvarme Gør boligejerne til miljøvenlige prosumenter Partnerskabet for brint og brændselsceller, marts Uddrag: Forord, Konklution, Handlingsplan, Forudsætninger (Bilag 1)

2 Forord Den plan for markedsmodning af mikrokraftvarme, der er beskrevet i dette notat, er en del af den overordnede danske strategi for forskning, udvikling og demonstration af brint og brændselscelleteknologier, som Energistyrelsen tog initiativ til at få udarbejdet i juni 25. I denne samlede strategi er stationære og bærbare anlæg ét af i alt fem aktivitetsområder. Den overordnede strategi er efterfølgende blevet udmøntet i roadmaps for hhv. SOFC- og PEM-teknologier, en strategi for udnyttelse af brint- og brændselscelleteknologier til transportformål og en strategi for forskning og udvikling af elektrolyse. Den nationale SOFC-strategi er opdateret i september 21. Disse roadmaps og delstrategier kan alle downloades fra Partnerskabet for Brint og Brændselscellers hjemmeside Formålet med denne nye markedsmodningsplan er at belyse, hvordan perspektivrige teknologier inden for stationære anlæg kan modnes, så de kan gøre sig gældende på et dansk såvel som et internationalt marked. Brændselscellebaserede mikrokraftvarmeanlæg udnytter teknologien til at producere el og i visse tilfælde også forbruge el. Med den kommunikationsteknologi, der udvikles og testes under demonstrationsprojektet Dansk mikrokraftvarme, kan disse anlæg understøtte funktionaliteten i Smart Grid ved hhv. at producere og forbruge el efter elsystemets behov. Dermed bliver det muligt mere omkostningseffektivt at indpasse endnu større mængder vedvarende energi og dermed lette omstillingen til et fossilfrit samfund. Planen omhandler indledningsvis en generel beskrivelse af alle typer af stationære anlæg. Ikke alle er endnu parate til markedsmodning, nogle befinder sig endnu i fasen med forskning og udvikling. Flagskibet inden for stationære brændselscellesystemer er projektet Dansk mikrokraftvarme, hvis demonstrationsopgaver afsluttes i 212. Anlæggene vil efter denne fase endnu ikke have nået et niveau, hvor de kan konkurrere på pris og kvalitet med konventionelle olie- og naturgasfyr samt varmepumper. Denne nye plan dokumenterer, at der er et behov for markedsmodning efter demonstrationsfasen og anviser metoder for denne markedsmodning. De mere strategiske overvejelser og konkrete forslag til udmøntning af markedsmodningsplanen er mere detaljeret beskrevet i kapitel 5 og 6. Denne plan belyser ved forskellige scenarier også, hvordan mikrokraft varme teknologien kan modnes til et internationalt marked med et meget stort dansk potentiale for etablering af et stort antal nye arbejdspladser og økonomisk vækst med større eksport til gavn for en fortsat finansiering af det danske velfærdssamfund. København, marts 211 Partnerskabet for brint og brændselsceller Forkortelser og begreber AC BUP CHP DC DG DMFC ENS ESCO GW H2 ICT IEA kw kwh LPG MW µchp NA NG ORC Alternating Current (vekselstrøm) Back Up Power (sikkerhedsstrøm) Combined Heat and Power (kraftvarme) Direct Current (jævnstrøm) Distributed Generation (lokal, decentral elproduktion) Direct Metanol brændselscelle) Energistyrelsen Energy Service Company (energitjeneste-selskab) Gigawatt (1 MW) Brint Information and communication technology Det Internationale Energiagentur Kilowatt Kilowatt time Liquified (flydende) Propane Gas Megawatt (1 kw) Mikrokraftvarme Not applicable (ikke anvendelig) Naturgas Organic Rankine Cycle PEM PEM-brændselscelle (PEM Proton Exchange Membrane) ppm: parts pr. million bruges her som en måleenhed for koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren PSO Public Service Obligation ekstra udgifter til offentlige forpligtelser, der finansieres over elprisen SOFC Solid Oxid brændselscelle UPS Uninterruptable Power Supply VPP Virtuelt kraftværk WEO 29 World Energy Outlook 29 (udgivet af IEA november 29) Energiselskab Dette begreb omfatter både elnetselskaber og gasdistributionsselskaber med monopolopgaver samt kommercielle elhandelsselskaber VE-gas Biogas der opgraderes til naturgaskvalitet samt forgasningsgas og brint, der er produceret af vedvarende energi (biomasse, vind og sol), og som efterfølgende er konverteret til methan og derfor kan anvendes i eksisterende naturgasledninger og udstyr. Markedsmodning af mikrokraftvarme 3

3 Konklusion Brændselscellebaseret mikrokraftvarme er en miljøvenlig og energieffektiv teknologi, der har et stort potentiale for at bidrage til at realisere de centrale målsætninger i den danske energi- og klimapolitik. VE-gasser, hvis energiforsyning primært vil stamme fra indenlandske energikilder som vindmøller, biogas, forgasningsgas, solceller, bølgekraft og andre VE-produktionsanlæg. Dette marked er mere detaljeret beskrevet i kapitel 4 (side 14-18). Hovedpunkterne i planen for markedsmodning af brændselscellebaseret mikrokraftvarme Brændselscellebaseret mikrokraftvarme kan bidrage til at etablere en god forsyningssikkerhed, miljøforbedringer samt økonomisk grøn vækst Ligeledes kan teknologien bidrage til nationale CO 2 -reduktionsforpligtelser uden for de kvoteregulerede sektorer Som denne plan viser, er der med teknologien et stort potentiale for både eksportvækst og flere nye arbejdspladser Markedsgørelse af teknologien forudsætter en støtte på knap 425 mio. kr. i perioden God forsyningssikkerhed Med hensigtsmæssige rammevilkår kan brændselscellebaserede mikrokraftvarmeanlæg erobre en andel på omkring 5 procent af det marked for boligopvarmning, der ikke dækkes af fjernvarme. Det viser et scenarie, som brændselscelleindustrien arbejder med. Dette marked består i dag af omkring 8. individuelle anlæg, der forsynes med olie, naturgas, træpiller, direkte elvarme m.v. Brændselscelleindustrien vurderer, at mikrokraftvarme ved den løbende udskiftning kan erstatte halvdelen af de udtjente anlæg, mens det øvrige marked for individuel boligopvarmning forventes dækket af varmepumper, træpillefyr m.v. Størstedelen af disse anlæg vil til den tid blive forsynet med el, biomasse og Det indenlandske potentiale fra disse vedvarende energikilder er langt større end det samlede danske bruttoenergiforbrug, og den individuelle boligopvarmning vil derfor ikke være afhængig af importerede brændsler som kul, olie og naturgas. Det vil yde et væsentligt bidrag til at opretholde en god forsyningssikkerhed. De brændselscellebaserede mikrokraftvarmeanlæg forsynes med intelligent styring, der gør det muligt for systemansvaret at inddrage disse anlæg i afbalanceringen af elsystemet. Den fremtidige elforsyning vil blive en større udfordring at håndtere for systemansvaret, fordi den baseres på vedvarende energikilder, der ganske vist er rigelige i det danske samfund, men som samtidig leverer en varierende og delvis uforudsigelig elproduktion. Bidrag til nationale CO 2 -reduktionsforpligtelser De brændselscellebaserede mikrokraftvarmeanlæg bidrager i kraft af deres brændselsanvendelse og høje virkningsgrad til at reducere den del af den danske CO 2 -udledning, der EU-reguleres som en national forpligtelse. Reduktionen vurderes at nå op på cirka 1,3 millioner tons ved den udbygning med 4. mikrokraftvarmeanlæg, som brændselscelleindustrien skønner vil være realistisk frem til 235. På det tidspunkt kan værdien af denne CO 2 -reduktion opgøres til mellem 4 og 9 millioner kr./år for den danske stat (se figur 5 og læs om de beregningstekniske forudsætninger i bilag 1 side 3-31). Figur 1 og 2 Markedsmodning af naturgas-sofc/-pem Markedsmodning af naturgas-sofc Omkostninger Antal anlæg Merpris pr. anlæg (kr.) Millioner Figur 1 viser stigningen i antal installationer, mens merprisen i forhold til et konventionelt naturgasfyr falder markant i perioden. I 213 er der en væsentlig prisforskel på PEM- og SOFC-teknologi til naturgas, men forskellen reduceres gradvis frem mod 216, hvor der forventes ens priser. For overskuelighedens skyld er der brugt gennemsnitspriser. Figur 2 viser, hvordan udgifterne til markedsmodning stiger, når antallet af installerede anlæg for alvor øges fra 215 til 216. Kilde: Partnerskabet for brint og brændselsceller Markedsmodning af mikrokraftvarme 4

4 Partnerskabet forventer, at også de naturgasbaserede mikrokraftvarmeanlæg på længere sigt kan forsynes med VE-gasser fra vedvarende energianlæg uden udledning af fossile drivhusgasser. På det tidspunkt vil CO 2 -gevinsten fra de enkelte anlæg blive større sammenlignet med et konventionelt naturgasfyr. Mikrokraftvarmeanlæggenes miljømæssige fordele er mere detaljeret beskrevet i kapitel 6 side Brændselscelleindustrien vurderer, at danske producenter på sigt kan opnå en andel af dette internationale marked, der svarer til et par millioner anlæg om året. Det forudsætter, at de danske rammevilkår indrettes, så de danske teknologiudviklere kan udnytte en first moover- eller frontrunner-effekt. Den potentielle danske eksport kan i så fald nå op omkring 5 milliarder kr. om året. Til sammenligning eksporterede den danske vindmølleindustri i 29 for 42 milliarder kr. Det internationale marked er mere detaljeret beskrevet i afsnit 4.2 side Et sådant nyt dansk eksporteventyr vil ikke kun få en gunstig effekt på værditilvæksten i det danske samfund. Brændselscelleindustrien vurderer, at en meget stor del af denne eksportomsætning kan baseres på masseproduktion i Danmark. Beskæfti- Stort beskæftigelsespotentiale Med en hurtig opbygning af et dansk hjemmemarked kan de danske producenter af mikrokraftvarmeanlæg bringe sig i en fordelagtig position på det internationale kommercielle marked. Det er Partnerskabets vurdering, at dette marked vil udvikle sig stærkt i løbet af de kommende årtier i takt med skærpede internationale klimaforpligtelser og udsigten til højere priser på og mere usikre leverancer af olie og naturgas. Markedet for mikrokraftvarme vil formentlig vokse hurtigst i EU pga. klimaforpligtelser og ambitiøse mål for udbygning med kraftvarme. Men også i Japan og Nordamerika ventes en stigende efterspørgsel efter miljøvenlige og energieffektive alternativer til naturgaskedler, oliefyr, elvarme og airconditioneringsanlæg. Topsøe Fuel Cell har i Lyngby opbygget verdens første SOFC-brændselscellefabrik, hvor automatisering og overgang til masseproduktion gradvis vil sænke produktionsprisen til et konkurrencedygtigt niveau. Foto: Poul Møller, Haldor Topsøe A/S Figur 3 og 4 Markedsmodning af brint-pem Markedsmodning af brint-pem Omkostninger 4. Antal anlæg Merpris pr. anlæg (kr.) 2. 1 Millioner Figur 3 viser, at antallet af anlæg stiger markant i perioden til et samlet antal installationer i 216 på 3.3, mens merprisen i forhold til et konventionelt naturgasfyr falder til under en fjerdedel. Figur 4 viser, hvordan udgifterne til markedsmodning foreslås fordelt over de fire år Kilde: Partnerskabet for brint og brændselsceller Markedsmodning af mikrokraftvarme 5

5 gelseseffekten for ufaglærte, korttidsuddannede medarbejdere vurderes til allerede i 23 ved et årligt eksportvolumen på 45-8 milliarder kr. med udsigt til yderligere vækst frem mod 25. Mikrokraftvarme kan dermed yde et væsentligt bidrag til den fremtidige industriproduktion i Danmark. Brændselscelleindustrien har opgjort det forventede støttebehov (jfr. figur 1 og 2 samt figur 3 og 4) til ca. 26 millioner kr. til naturgasfyret SOFC- og PEM-mikrokraftvarme og ca. 165 millioner kr. til brintforsynet PEM-mikrokraftvarme, i alt omkring 425 millioner kr. Den store potentielle danske eksport af brændselscellebaserede mikrokraftvarmeanlæg bygger på de generelle danske kompetencer inden for integration af store mængder fluktuerende elproduktion fra vedvarende energi og en udstrakt decentralisering af elproduktionen. Andre lande ikke mindst i EU vil få behov for sådanne kompetencer og de energiteknologier, der udvikles i samspil med det intelligente elsystem, når de i de kommende årtier skal udbygge deres energiforsyning med større mængder vedvarende energi. Støttebehov på 425 millioner kr. Demonstrationsprojektet Dansk mikrokraftvarme går i 211 ind i den tredje og afsluttende fase, hvor de udviklede brændselscelleanlæg testes og demonstreres hos typiske slutbrugere. Sigtet er, at konceptet for mikrokraftvarme herefter skal overgå til en fase, hvor anlæggene yderligere driftsoptimeres frem til 216, mens produktionsprocesserne hos leverandørerne rationaliseres, så anlæggene i stadig højere grad kan konkurrere med konventionelle og mere miljøbelastende opvarmningssystemer. Det forudsætter, at markedet opbygges til et omfang, der gør det muligt at udvikle en egentlig serieproduktion, og brændselscelleindustrien har i sin markedsmodningsplan anslået dette marked til i alt 1. anlæg i perioden IRD Fuel Cells har i de seneste år arbejdet målbevidst på at optimere virksomhedens forskellige produktionsanlæg til en mere omkostningseffektiv serieproduktion. Her ses produktionspresser til kommerciel fremstilling af bipolære plader. Foto: IRD Fuel Cells Figur 5 Samfundets udgifter/besparelser pr. år ved udbredelsen af mikrokraftvarme Samfundets udgifter/indtægter pr. år ved udbredelsen af mikrokraftvarme Mio. kr. Ekstra CO 2-besparelse (IEA s 45 ppm scenario, se side 3) CO 2-besparelse (IEA s referencescenario) Systemtjenester Markedsmodning Kilde: Partnerskabet for brint og brændselsceller Figur 5 viser, hvordan samfundets udgifter til de fire første års markedsmodning hurtigt afløses af samfundsmæssige gevinster, fordi mikrokraftvarme bidrager til et mere effektivt elsystem og reducerer udledningen af CO 2. CO 2 -gevinsten afhænger af udviklingen i kvoteprisen. Den lysegrønne farve angiver gevinsten ved det uambitiøse referencescenario fra IEA s WEO 29. Den mørkegrønne farve angiver gevinsten ved et mere ambitiøst forløb, der lever op til målsætningen om at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning på højest 2 C. Læs om de beregningstekniske forudsætninger i bilag 1 side 3. Markedsmodning af mikrokraftvarme 6

6 Handlingsplan For at sikre det bedst mulige samfundsmæssige afkast af de senere års offentlige støtte til forskning, udvikling og demonstration af brændselscelleteknologier foreslår brændselscelleindustrien at etablere et markedsmodningsprogram for mikrokraftvarme på 425 millioner kr. i perioden , senest som led i den næste energipolitiske aftale. der på linje med ForskVE-programmet vil lette nyudviklede miljøvenlige energiteknologiers indtrængen på markedet. Programmet kan administreres af systemansvaret, der sideløbende kan udvikle nye værdiskabende produkter og ydelser, som mikrokraftvarmeanlæggene kan afsætte på markedet for regulerkraft og systemtjenester. Brændselscelleindustrien foreslår, at markedsmodningsprogrammets handlingsplan kommer til at indeholde følgende elementer for effektivt at kunne bidrage til at kommercialisere koncepterne for brændselscellebaseret mikrokraftvarme: En offentlig bevilling, der over den fireårige periode vil beløbe sig til ca. 425 mio. kr. Denne bevilling skal dække forskellen i anlægsomkostninger mellem de nye mikrokraftvarmeanlæg og de gaskedler/oliefyr, der er de aktuelle konventionelle alternativer. De 425 mio. kr. fordeles med ca. 26 mio. kr. til i alt 6.7 naturgasbaserede mikrokraftvarmeanlæg og ca. 165 mio. kr. til 3.3 brintbaserede mikrokraftvarmeanlæg. Tilskuddet til det enkelte anlæg reduceres i løbet af markedsmodningsprogrammet i takt med, at antallet af leverede anlæg vokser. Som supplement til det midlertidige anlægstilskud skal de brændselscellebaserede mikrokraftvarmeanlæg kunne omfattes af den samme nettoafregningsordning, der i dag omfatter VE-anlæg som solceller og husstandsvindmøller med en installeret effekt på højst 6 kw. Denne nettoafregningsordning er en ubureaukratisk og gennemskuelig metode til at tilgodese de miljøvenlige mikrokraftvarmeanlægs bidrag til CO 2 -reduktion i de ikke-kvoteregulerede sektorer. Nettoafregningsprincippet skal også indbefatte mikrokraftvarmeanlæg, der ikke anvender vedvarende energikilder, fordi det vil fremme udbredelse af en ny energiteknologi, der på sigt vil være egnet til at integrere vedvarende energi i elforsyningsnettet, og som derigennem vil føre til reduktion af CO 2 -udledning. Markedsmodningsprogrammet skal iværksættes i umiddelbar forlængelse af demonstrationsprojektet Dansk mikrokraftvarme. Det skaber et energieffektivt dansk produceret alternativ til de miljøbelastende oliefyr, der i henhold til regeringens Energistrategi 25 ikke længere må installeres fra 217. Samtidig vil den rette timing af markedsmodningsprogrammet give danske producenter vigtige konkurrencefordele i forhold til evt. japanske, koreanske og amerikanske leverandører på de internationale markeder. Bevillingen kan f.eks. udmøntes som et PSO-finansieret markedsmodningsprogram med standard-anlægstilskud, Reguleringen af netselskabernes indtægtsrammer og øvrige relevant lovgivning bør indrettes, så selskaberne tilskyndes til at tage ejerskab til eller påtage sig den driftsmæssige risiko for de mikrokraftvarmeanlæg, der etableres under markedsmodningsprogrammet. Dette kan betyde, at mikrokraftvarmeanlægget ikke skal betragtes som en del af den nagelfaste del af boligen, f.eks. i relation til salg. For at styrke den danske brændselscelleindustris internationale konkurrenceevne bør der afsættes midler til en forstærket dansk indsats i det internationale standardiseringsarbejde på området samt midler til test og certificering af danske anlæg. For at tilskynde til en forstærket dansk udvikling og kommercialisering af elektrolyse til brintbaserede mikrokraftvarmeanlæg bør decentral elektrolyse til brintproduktion i enfamiliehuse omfattes af samme afgiftsfritagelse, som i dag gælder for centrale elektrolyseanlæg til bl.a. brintoptankningsstationer. Regionernes vækstfora bør i samarbejde med Partnerskabet for brint og brændselsceller igangsætte en fælles analyse af, hvordan en gradvis udbygning med mikrokraftvarme på det danske marked kan udmøntes i nye lokale arbejdspladser, evt. i kombination med målrettede efter- og videreuddannelsesaktiviteter for potentielle medarbejdere i brændselscelleindustrien. I tilknytning til markedsmodningsprogrammets handlingsplan opfordrer Partnerskabet for brint og brændselsceller kommunerne til at integrere mikrokraftvarmekonceptet i deres lokale klimaplaner, f.eks. ved at udlægge bestemte områder til udbygning med mikrokraftvarme. Regeringen kan give den danske brændselscelleindustri en værdifuld håndsrækning ved som kommende EU-formandsland at tage initiativ til at udmønte EU s kraftvarmedirektivs generelle mål om at styrke kraftvarmens andel af den europæiske elproduktion til konkrete forpligtende mål for den fremtidige udbygning med kraftvarme/fjernkøling. Markedsmodning af mikrokraftvarme 7

7 Bilag 1: Beregningstekniske forudsætninger (Samfundets udgifter/besparelser pr. år ved udbredelsen af mikrokraftvarme) Samfundets udgifter/indtægter pr. år ved udbredelsen af mikrokraftvar Mio. kr. Ekstra CO 2 -besp (IEA s 45 ppm CO 2 -besparelse Systemtjeneste Markedsmodni Fuldt udbygget marked med 4 Samfundets udgifter/indtægter pr. år ved udbredelsen af mikrokraftvarme Mio. kr tægter pr. år ved 1.5udbredelsen af mikrokraftvarme Ekstra CO 2-besparelse (IEA s 45 ppm scenario) CO 2-besparelse (IEA s referencescenario) 5 Systemtjenester Markedsmodning Udbygningstakt: Der Fuldt er udbygget efter udløbet mikrokraftvarme- markedsmodningsfasen forudsat en jævn udbygning med mikrokraftvarme med ca. marked med 4. anlæg SOFC-naturgasanlæg og 23 ca PEM-brint/elektroly- seanlæg pr. år, svarende til en markedsandel på ca. 5 procent af udskiftningsmarkedet for hhv. naturgasfyr (SOFC) og oliefyr (PEM). Det indebærer, at der i 22 er installeret ca. 45. af hver type mikrokraftvarmeanlæg, i 225 ca. 1. af hver type, i 23 ca. 15. og i 235 vil markedet være fuldt udbygget med ca. 2. anlæg af hver type. Afsætningen af mikrokraftvarme vil herefter primært ske som udskiftning af nedslidte mikrokraftvarmeanlæg. Anlæggenes levetid er sat til 15 år. Systemtjenester: Der er først regnet med, at mikrokraftvarmeanlæg kan levere systemtjenester af væsentlig betydning for den systemansvarlige virksomhed fra 22, når antallet af mikrokraftvarmeanlæg når op i omegnen af 1. anlæg, svarende til ca. 1 MW installeret eleffekt. Der er for 22 indregnet en værdi på en fjerdedel af værdien ved et fuldt udbygget marked, og der er regnet med en gradvis stigende værdi af systemtjenester i perioden CO 2 -besparelse: Der er som udgangspunkt beregnet en CO 2 - besparelse fra de naturgasforsynede PEM/SOFC- µchp-anlæg 23 Ekstra CO 2-besparelse (IEA s 45 ppm scenario) CO 2-besparelse (IEA s referencescenario) Systemtjenester Markedsmodning Fuldt udbygget mikrokraftvarmemarked med 4. anlæg 25 på knap 1,5 ton/år. Denne besparelse opstår, når en familie erstatter opvarmning med naturgasfyr og elforbrug fra nettet med produktionen fra µchp-anlægget. Et gennemsnitligt enfamiliehus har et varmebehov på 16. kwh/år og et elbehov på 4.5 kwh. Et anlæg med en eleffekt på 1 kw vil producere 3.94 kwh/år og samtidig dække husstandens varmebehov. Husets µchp-anlæg vil have et større naturgasforbrug end det oprindelige naturgasfyr, fordi det producerer både el og varme, svarende til en forøgelse af CO 2 -udslippet fra naturgasforbruget på knap 2 tons/år. Til gengæld bliver CO 2 -udslippet fra husstandens elkøb fra elnettet reduceret markant. Ifølge Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger fra april 21 er CO 2 -udslippet fra produktionen af marginal el fastsat til 862 g/kwh. Det giver en reduktion i CO 2 -udslippet fra anlæggets egenproduktion af el på 3.94 kwh a 862 g CO 2, svarende til ca. 3,4 tons/år. Dermed vil anlægget medføre en årlig nettoreduktion af CO 2 -udslippet på knap 1,5 ton. Et PEM- µchp-anlæg med VE-gas er beregnet til at erstatte varmeproduktionen fra et oliefyr i huse uden for de kollektivt forsynede områder (fjernvarme eller naturgas). Et oliefyr vil medføre et CO 2 -udslip på ca. 3 g/kwh varme, svarende til ca. 4,8 tons for et varmeforbrug på 16. kwh/år. Med en årlig Markedsmodning af mikrokraftvarme 3

8 elproduktion fra et 1 kw anlæg på 3.94 kwh, øges besparelsen med ca. 3,4 tons/år, svarende til en samlet CO 2 -besparelse på ca. 8,2 tons/år. Det er forudsat, at husstandens samlede energiforbrug i form af varme og el erstattes med vindkraft, der enten konverteres til brint eller anvendes direkte i husholdningen. I takt med at de naturgasforsynede µchp-anlæg gradvis overgår til at benytte VE-gas, der distribueres via naturgasnettet, vil CO 2 -besparelsen fra disse anlæg komme på niveau med de PEManlæg, der anvender brint eller anden form for VE-gas. Denne ekstra CO 2 -besparelse, som er vanskelig at kvantificere i de enkelte år i scenariet pga. usikkerhed i fremskrivningen, er ikke medtaget i opgørelsen af den samfundsøkonomiske gevinst fra CO 2 -besparelsen. Modsat er der ikke taget højde for, at CO 2 -udslippet fra den marginale danske elproduktion gradvis reduceres i takt med overgangen fra kul og naturgas til vedvarende energi. CO 2 -kvotepriser: Der er i figuren (med lysegrøn farve) markeret de økonomiske gevinster fra mikrokraftvarmeudbygningen, der kan forventes for det danske samfund og statskasse hvis kvoteprisen udvikler sig som angivet i IEA s reference-scenario fra World Energy Outlook 29. I dette scenario opereres med en business-as-usual udvikling, dvs. at der ikke gennemføres væsentlige ændringer i energi- og klimapolitikken globalt i forhold til de vilkår, der var gældende i 29. Klimakommissionen har i sin dokumentationsdel til Grøn energi, september 21, angivet disse kvotepriser i bilag 4, tabel 1, som grundlag for beregning af det såkaldte U-forløb. Med mørkegrøn farve er angivet den ekstra økonomiske gevinst, som samfundet (og statskassen) vil opnå, hvis kvoteprisen i stedet udvikler sig som angivet i IEA s 45 ppm-scenario. I dette scenario gennemføres de ændringer i energi- og klimapolitikken, som er nødvendige for at holde atmosfærens koncentration af drivhusgasser på højest 45 ppm og dermed leve op til den generelt fastsatte målsætning om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur på højest 2 C. Klimakommissionen har brugt disse kvotepriser i sit ambitiøse forløb A, gengivet i bilag 4, tabel 11. denne måde (side 11): I beregningerne er indeholdt værdien af CO 2 -besparelser, som skyldes færre CO 2 -emissioner i fremtidsbilledet end i referencen. Det skyldes, at Danmark forudsættes at stå over for en bindende klimamålsætning i 25 (som vil være strammere med ambitiøse rammebetingelser end med uambitiøse rammebetingelser), samt at der forudsættes at være et marked for CO 2 -forureningstilladelser, hvormed CO 2 -reduktioner i Danmark har en værdi svarende til kvoteprisen. CO 2 -kvotepriserne vil i de to forløb udvikle sig således (angivet i pris pr. ton CO 2 ): Årstal ref.-scenario 45 ppm-scenario kr. 111 kr kr. 181 kr kr. 25 kr kr. 4 kr kr. 55 kr kr. 7 kr kr. 85 kr kr. 1 kr kr. 115 kr. Statens provenutab ved nettomålingsafregning for µchpanlæg: Når µchp-anlæg omfattes af den nettomålingsafregning, som p.t. gælder for solcelleanlæg og husstandsvindmøller med en eleffekt på højst 6 kw, vil staten få et provenutab, ligesom elsystemet mister indtægter fra tariffer og PSO-bidrag. Det samlede provenutab kan opgøres til ca. 1,5 kr./kwh, svarende til et provenutab på knap 6. kr./år for et µchp-anlæg med VE-gas, mens et naturgasforsynet µchp-anlæg vil give et netto provenutab på ca. 3.7 kr. Provenutabet på knap 6. kr. kompenseres delvis af et større afgiftsprovenu fra det øgede naturgasforbrug (ca. 37 m 3 a 6 kr.). Selv om Danmark forventer at være frigjort fra anvendelsen af fossile brændsler i 25 og dermed være overgået til et CO 2 -neutralt energisystem, vil der i det globale CO 2 -regnskab formentlig fortsat være en værdi af den opnåede CO 2 -besparelse, som Danmark kan kapitalisere i den internationale kvotehandel. Klimakommissionen har i sin dokumentationsdel formuleret det på Markedsmodning af mikrokraftvarme 31