Nordisk Kontaktblad for Burkina Fasos venner Nr. 88 Marts 2013

Transkript

1 BURKINA KONTAKT Nordisk Kontaktblad for Burkina Fasos venner Nr. 88 Marts 2013 Fra 17. april til 30. april gæster Hadjata Ohaya og Fatimata Issa fra M'Balla Sukaabe i Gorom-Gorom Danmark. Venskabsforeningen får besøg af kvinderne lørdag den 27.april kl i VerdenskulturCentret på Nørre Allé 7. Alle er meget velkomne. Nærmere om hele besøget på bagsiden af dette blad.

2 Burkina Kontakt Udgives af Venskabsforeningen Danmark-Burkina Faso i samarbejde med Vennskapsforeningen Burkina Faso- Norge. Burkina Kontakt udkommer 3 gange årligt, næste gang september Deadline: 1. september Tryk: Oplag: Atlas Plæhn Grafisk A/S 200 eksemplarer Redaktion: Niels Hougaard Strindbergsvej 45 DK-2500 Valby Tlf.: mail: n.hougaard@get2net.dk Layout: Niels Hougaard og Ulrik Falk-Sørensen Indlæg til bladet sendes til redaktionen pr. mail i Word. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise eller forkorte og redigere indlæg og meddelelser. Eftertryk skal ske med angivelse af Burkina Kontakt som kilde. Venskabsforeningen Danmark-Burkina Faso v/ Ulrik Falk-Sørensen Søndergårds Allé 208 DK-2760 Måløv Tlf.: Mail: ulrik.falk@gmail.com Vennskapsforeningen Burkina Faso-Norge v/ Torild Kylling Gneisveien 14 N-1430 Ås Norge Tlf.: Vänskapsföreningen Burkina Faso - Sverige c/o Emile Traoré Vintrosagatan 11 S Bandhagen Sverige Venskabsforeningen Danmark-Burkina Faso Bestyrelsen: Ulrik Falk-Sørensen, kasserer Maria Larsen Kortimi Zaumgrana Bedsted Ole Mikkelsen Niels Hougaard Thyge Christensen Suppleanter: Franck Pondevie Ida Hamre Karl Aage Jørgensen Rie Koustrup Merete Laugbjerg Vera Teglgaard Mariame Kulai Morten Kuni Indhold Generalforsamling Af redaktionen side 3 Truslen fra Mali Af Thyge Christensen side 4 Om håndpumper, boringer og brønde Af Karl Jørgensen side 5 I Solens Skygge Af redaktionen side 9 At vinde sølvet Af Thyge Christensen side 10 Lys over Burkina Faso Af Else Trærup side 11 Kvinder med en mission Af Karen Lundtofte side 12 Dette blad blev kun på 12 sider. Der var simpelthen ikke mere stof. Husk at skrive artikler om store som små begivenheder i forbindelse med Burkina Faso. Vi modtager meget gerne artikler. Redaktionen Burkina Kontakt nr Marts

3 Indkaldelse til generalforsamling VENSKABSFORENINGEN DANMARK BURKINA FASO Lørdag den 23. marts 2012 kl VerdensKulturCentret Nørre Allé 7, 3.sal, Lokale 305, København N (Ved Sct. Hans Torv, bus 3A) Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab 4. Planer for det kommende år 5. Behandling af indkomne forslag 6. Fastlæggelse af det årlige kontingent 7. Valg af bestyrelse og revisor 8. Eventuelt Kl til Her er du meget velkommen. Vi vil i den tid tale om situationen i Mali, specielt i forhold til Burkina Faso. Desuden vil vi fortælle lidt mere om besøget fra Gorom-Gorom. Se nærmere om dette besøg på bagsiden af bladet. Bestyrelsen ser frem til en god og inspirerende eftermiddag. Kom og vær med. På gensyn Bestyrelsen Vi ved endnu ikke om traditionen med efterfølgende besøg hos den burkinske ambassadør gentages i år. Vi håber det. Kontingent Der er stadigvæk en del medlemmer, der ikke har betalt kontingent her i Derfor gentages kontonummer her: Med netbank: regnr kontonr Med giro: kontonummer Kontingentet er fortsat 175 kr for et helt år. Burkina Kontakt nr Marts

4 Truslen fra Mali af Thyge Christensen Jeg var i Burkina, da franske styrker angreb ekstremisterne i Mali. Altså geografisk tæt på men havde slet ikke adgang til de nyhedskilder, I andre har haft herhjemme. Jeg kunne dog holde mig orienteret ved at spørge de burkinere, der havde en sådan adgang og de var velorienterede. Efter min hjemkomst har jeg læst en eksperts vurdering af, at der blandt to millioner maliere i det nordlige Mali, som ekstremister har holdt besat (det er det udtryk, der ofte bruges og efter de franske styrker og den maliske hærs fremskridt omtales situationen som befrielse), så kan opfattes som mere eller mindre dybtfølte tilhængere af de fremmedes styre. I Burkina er andelen utvivlsomt endnu mindre og langt de fleste er reelt meget nervøse ved tanken om, at ekstremisterne skulle vinde, og deres tankegang og samfundsform skulle brede sig til Burkina. Ikke mindst i det nordlige Burkina er den angst nem at høre. Myndighederne har samlet de mange maliske flygtninge i de nordlige provinser i to store lejre: den ene nord for Dori og den anden syd for Djibo. Dermed håber man at kunne styre forsøg på infiltrering af ekstremister i størst mulig udstrækning. Der har ikke været noget terrorhandlinger i Burkina og efter alt at dømme ikke nogen forsøg på noget sådant, men det er stadigvæk forbudt for hvide mennesker at køre længere nordpå end Dori. Man har ikke tænkt sig at gøre eventuelle planer om kidnapning nemmere at gennemføre. I det centrale og sydlige Burkina er sikkerhedssituationen den samme som altid. Der er ingen særlig grund til at være nervøs for at lande med fly i Ouagadougou eller opholde sig i landet syd for de berørte områder. Thyges kommentar bekræftes også af Udenrigsministeriet, hvor den seneste rejsevejledning lyder således: Rejsevejledningen for Burkina Faso er senest opdateret den 19. januar 2013 med oplysning om, at Udenrigsministeriet fraråder rejser til regionerne i det nordlige Burkina Faso, der grænser op til Mali og Niger. Sikkerhedsniveauet for disse områder er hævet. Sikkerhedsniveauet for øvrige Burkina Faso er uændret. Specielt om de nordlige områder skriver Udenrigsministeriet: Rejsende frarådes at rejse til den nordlige del af landet, regionerne Oudalan, Soum, Loroum, Yatenga og Sourou, der grænser op til Mali og Niger. Såfremt rejser gennemføres bør der udvises betydelig forsigtighed. Der er i området høj risiko for bortførelse af vesterlændinge af netværk, der opererer fra Mali og Niger. Det tilrådes at kontakte ambassaden, såfremt der planlægges rejser til dette område, samt at arrangere bevæbnet eskorte via de lokale sikkerhedsmyndigheder Burkina Kontakt nr Marts

5 Om håndpumper, boringer og brønde af Karl Jørgensen, hydrogeolog Landsbypumpe En ung kvinde i spraglet tøj og tørklæde om hovedet presser med begge hænder pumpestangen ned, medens vandet strømmer ud fra pumpens munding ned i en gul plasticdunk der kan rumme 20 liter, Når dunken er fuld, tager hun dunken og løfter den i graciøs bevægelse op på hovedet og begynder med rank ryg at gå op mod landsbyen fulgt af en lille pige, der småløbende holder en lille dunk på hovedet. En ny kvinde tager straks hendes plads ved pumpen fra køen af kvinder, der venter på at få deres 20 liter. Mange af os der er kommet på landet i Burkina har set dette billede igen og igen, men hvad ligger der bag dette idylliske billede. Rigtig mange udviklingsprojekter har et vandforsyningselement i sig. Det spænder fra de store vandforsyningsprogrammer over NGO'er med særlig fokus på vand og sundhed til mindre skoleprojekter med en tilknyttet pumpe til skolerne, ja sågar til enkeltpersonprojekter der vil skaffe en pumpe til en landsby. Desværre er der også en stor mangel på viden om vandforsyning i landsbyområder hos mange af disse organisationer. Mange organisationer har et fast koncept til vandforsyning, uafhængigt af land og/eller fysiske forhold, som de så endelig vil bruge, når de beslutter sig til at gå ind i Burkina Faso. Nu er det heldigvis sådan, at Burkina Faso for lang tid siden har fundet ud af, at det er meget uhensigtsmæssigt at lade tilfældige organisationer bestemme hvilken vandforsyningspolitik, der skal føres dér hvor de beslutter sig til at støtte. De burkinske vandmyndigheder har for mange år siden vedtaget en fast vandforsyningsstrategi for hele landet. Strategien går i al sin enkelthed ud på at begrænse antallet af forskellige pumpetyper i hver provins til højest 3, der kan variere i mærke og type alt efter de fysiske forhold (løftehøjde og surhedsgrad af vandet i området, tilstedeværelsen af et fungerende reservedels- og reparatør net for de udvalgte pumper). Geologiske begrænsninger Mange steder i Verden behøver man blot at grave tilstrækkeligt dybt, så finder man vand. Det gør man ikke i Burkina Faso, her finder man hårdt grundfjeld! Men hvis hårdt grundfjeld ligger i Burkina Kontakt nr Marts

6 et tropisk område med høje temperaturer, og godt med vand, ja, så omdannes den øverste del af det hårde grundfjeld til blødere såkaldte forvitringsbjergarter. Det kaldes en lateritdannelse. Forvitringsprofil ved Bani Den øverste del af lateritten består af en metertyk (2-7 m) fast bjergart med et stort indhold af jern, der er sivet op, fordi vandet længere nede har opløst jern i den oprindelige bjergart og nu er fordampet. Under den jernholdige skorpe findes et stærkt lerholdigt område der kan være op til 20 m tyk. Herunder finder man et sandagtigt lag der gradvist går over i den faste bjergart. Dele af lateritten kan indeholde en del vand, først og fremmest mellem jernskorpen og lerområdet, hvor langt de fleste små brønde henter deres vand, men dernæst fra det sandede område, der kan være mere eller mindre rigt på vand. Nedenunder findes vand kun bundet til sprækker. Er der mange sprækker med få cm imellem kan der være meget vand, men ellers er mængden af vand meget begrænset. Lateritdannelsen er en proces der tager meget lang tid, og kan måles i millioner af år. Ser man et satellitbillede af Burkina Faso, kan man ane en bugtet linje i terrænet der går fra Nordvest til den Østligste del af landet. Denne linje er grænsen mellem områderne i Syd, der fortsat har lateritdannelse, og områderne i Nord hvor regn og vind fjerner de bløde bjergarter. Denne grænse følger næsten kurven for 500 mm nedbør. Der hvor der er lateritdannelse kan der opmagasineres mere vand i de bløde bjergarter, end mod Nord hvor de bløde forvitringsbjergarter er forsvundet og vand kun kan findes i de sjældne sprækker. Den vestligste del af Burkina (vest for Bobo Dioulasso) er dog anderledes, for her finder man flere hundrede meter tykke aflejringer af sandsten og lersten, der rummer meget vand. Den historiske udvikling I Burkina Faso var der siden kolonitiden blevet bygget cementbrønde i mange større landsbyer. Disse brønde erstattede i vid udstrækning de gamle traditionelle brønde, eller de gamle vandhuller som mange landsbyer havde som deres vigtigste vandkilde. Kolonitidens brønde var af flere forskellige typer men den mest almindelige var en støbt betonbrønd med en diameter på 1,2 m hvori man nedsænkede gennemhullede brøndringe på 80 cm som vandindtag. Brøndene var populære og langt mere stabile end de gamle brønde. Særlig var man glade for at flere kunne hente vand samtidigt. Men siden kolonitidens ophør var der sket to ting: befolkningen var vokset væsentligt og samtidig faldt der ikke mere så meget regn som tidligere, så resultatet blev mindre grundvand til flere mennesker. Mange steder løb brøndene tørre, i hvert fald i tørtiden. Man prøvede så at uddybe brøndene, men mange steder kunne det ikke lade sig gøre. Brøndene stod allerede på den hårde klippe, og kunne ikke graves dybere! Burkina Kontakt nr Marts

7 and Maintenance) prædikat, og som havde en veletableret reservedelsorganisation, måtte bruges på projekterne. Betonbrønd med hejsebom Desuden viste kemiske analyser efterhånden, at de fleste betonbrønde var mere eller mindre forurenede, først og fremmest på grund af de ofte meget snavsede hejsereb og spande, der blev benyttet. Der måtte findes løsninger der var bedre beskyttet. 1980'erne var FN's vanddekade, hvor man for alvor besluttede sig for at gå ind og forbedre vandforsyningen i en række lande, herunder Burkina Faso. Et stort antal donorlande gik ind og lavede hver deres vandforsyningsprojekt udført af deres egne rådgivere og entreprenører, og hvortil de importerede egne produkter. Resultatet blev, at der blev udført et stort antal borede boringer og mindre vandforsyningsanlæg på meget kort tid, ofte på meget forskellig vis, og ofte af meget svingende kvalitet. Boringerne var udstyret med en mængde forskellige pumpetyper, hvoraf mange ikke var egnede til det burkinske miljø med hundredvis af daglige brugere, men måske nok på en belgisk bondegård til en enkelt familie med begrænset dyrehold. Som tidligere nævnt, satte burkinerne hurtigt stop for dette anarki, i høj grad som følge af Sankaras revolution, idet de nu stillede krav om, at kun et begrænset antal pumper med det anerkendte VLOM (Village Level Operation Hydropumpe i Vergnet Pumperne I begyndelsen var det kun fodpumpen Hydropompe Vergnet der blev installeret af de fleste franskfinansierede projekter. Håndpumpen Preussag Kardia, blev installeret på de tyske og saudisk finansierede projekter (det tyske GTZ var rådgiver for saudierne i denne periode). ABI 1+2 pumperne blev fremstillet i Elfenbenskysten af et oprindeligt franskejet firma. Pumperne var solide og havde et meget kraftigt håndtag med en betydelig vægt, der lettede pumpningen men desværre også belastede lejerne, således at disse hyppigt måtte udskiftes. Den hollandsk udviklede Volanta pumpe, med sit store drejehjul var meget effektiv, og kunne pumpe vand op fra stort dyb. Den havde desuden den fordel, at også den blev fabrikeret indenfor den afrikanske region. Volanta pumpe Burkina Kontakt nr Marts

8 UPM pumpen var en fransk fremstillet pumpe der kunne pumpe fra store dybder. Det var en ægte VLOM pumpe der primært blev installeret af franske og belgiske NGO'er. Endelig var der den UN udviklede India Mark II og senere Mark III pumpe, hvor dele blev produceret dels i Sikasso i Mali, og dels hos ITP i Togo, med støtte fra respektivt UNDP og et hollandskdansk konsortium styret af firmaet Wavin. India Mark II under opstilling I 90'erne forsvandt både ABI og UPM såvel som UNDP's Sikasso fabrik. I stedet blev den burkinsk fremstillede Diacfa (Fadoul ejet fabrik) godkendt, men den er siden nedlagt. I dag er det kun Vergnet, India og Volanta, der fortsat fremstilles. Alle de tre pumper udmærker sig ved fortsat at have velfungerende reservedelsnet, hvor både Volanta og India får produceret mange dele ved lokale producenter. Den burkinske generaldirektion for vand er ansvarlige for at sikre fordelingen af boringer og pumper til landsbyerne er ligelig. Principielt set regner man med, at der er 250 personer pr. pumpe. Ser man dette i forhold til en gammeldags dansk gårdpumpe, der jo sjældent forsynede mere end 10 personer (plus et mindre antal dyr), kan det synes meget lidt. Men for at forstå fornuften heri, må man være klar over, at selv i de mindre byer, hvor man har rindende vand i offentlige vandhaner, bruger man sjældent mere end 8 til 12 liter pr. person pr. dag. En håndpumpe i en boring kan yde op til 1200 l i timen, så på 4 til 8 timers pumpning kan man tilfredsstille 250 personers behov. Pumpernes overbygning Som det kan ses af ovenstående billeder er pumperne altid omgivne af en mur. I begyndelsen af firserne blev muren fremstillet af muddersten med betonpuds, men det blev hurtigt klart at denne type mur var meget sårbar. Derefter besluttede man sig til at bygge murene i betonsten, og de holder væsentligt bedre. Betydningen af murene er at området omkring pumpen kan holdes rent og hygiejnisk, derfor er indgangene ofte delvis blokeret med grene, for at forhindre at mindre dyr som geder, får og høns kan løbe ind ved pumpen. Ofte er der lavet kanaler, der leder ud til et drikketrug, som kan fyldes op ved at lade pumpevandet løbe direkte ned i en rende. Nogle steder udvikler der sig små kolonihaver ved pumpen, hvor foretagsomme personer kan dyrke grøntsager, når pumpen i øvrigt ikke skal bruges til drikkevand. I det hele taget er pumperne ofte vigtige sociale mødesteder, hvor der både kan opstå boder og små caféer. Men det vigtigste ved pumperne er, at de har afkortet den tid det tager at hente vand, for de allerfleste landsbyer. Og hvis brugerne husker at rengøre og holde deres vanddunke dækkede så er antallet af vandbårne sygdomme også faldet væsentligt i landsbyen. Men det er en historie, der må fortælles en anden gang. Burkina Kontakt nr Marts

9 Uddrag af pressemeddelelse I Solens Skygge En fremmed er altid en fremmed, indtil man lærer ham at kende Vi har tidligere her i Burkina Kontakt omtalt nedenstående børneteaterforestilling. Vi udsendte også i januar en mail om forestillingerne i Danmark. Vi har fra Passepartout Theatre Production modtaget yderligere materiale om projektet. Nedenstående er et uddrag af dette materiale. I foråret 2012 blev forestillingen I Solens Skygge produceret i et samarbejde mellem Landskrona Teater/Sverige, Norge, PTP/Danmark og Le Cercle des arts vivants /Burkina Faso. Det er en varm, vedkommende og humoristisk forestilling for børn, unge og voksne, om det at være den fremmede og hvordan man forholder sig til den fremmede. To brødre er gået ud for at finde Lykkens Land. Storebroren, som er arkitekt, er helt sikker på at de straks vil blive godt modtaget og finde lykken. Men lillebroren, som er læge, er ikke så sikker, og vil helst bare vende hjem til mor i landsbyen. De når omsider frem til Lykkens Land og bliver meget overrasket Forestillingen spilles af to skuespillere fra Burkina Faso i samspil med et karakterfuldt ensemble af mandshøje dukker, som føres af en svensk og en dansk skuespiller. De to fra Burkina Faso taler Gramelot, som kan forstås af alle, og dukkerne taler skandinavisk. Dramatikere: Jacques S. Matthiessen/DK og Aldo Iskra/S Iscenesættelse: Jacques S. Matthiessen Scenografi: Issa Ouedraogo/BF Dukkemagere: Jacques S. Matthiessen, Malene Bjelke og Carl Press/DK, Skuespillere: Charles Wattara og Gérard Ouédraogo/BF Dukkespillere: Søren Møller Pedersen/DK og Marie Sehlin/S Komponist: Torben Snekkerstad/N Passepartout Theatre Production /PTP arbejder for at skabe gode rammer for tværkulturel scenekunst for børn og unge. I et ligeværdigt kulturelt samarbejde, med respekt og lydhørhed for hinanden, kan vi lære af og forstå hinanden, blande stilarter og finde nye udtryk i scenekunsten. PTP har i de seneste år arbejdet i og med lande som Mali, Nepal, Uganda og Rusland. Med produktionen I Solens Skygge, har det nordiske samarbejde vist sig kunne udgøre en stærk platform for internationale, tværkulturelle projekter. Efter en succesfuld produktions- og spilleperiode i Landskrona i foråret, kan vi nu samle holdet igen for en turné i Norden. I februar- marts 2013 kan man se I Solens Skygge i Helsingør februar, flere steder i Norge 26. februar Burkina Kontakt nr Marts

10 4. marts, bl.a. på Kilden Teater og Koncerthus den februar og tilbage i Danmark på skoler i Jylland og i Københavnsområdet marts. For mere information, materiale, inspiration, idéer, eller bare kontakt (!) er I velkomne til at kontakte Passepartout Theatre Production. Kunstnerisk leder: Jacques S. Matthiessen - ptp.jsm@gmail.com eller Administration: Karin Ahnfelt- Rønne - ptp.karin@gmail.com Når forestillingen har spillet færdig herhjemme, er tanken at den skal sættes op i Burkina Faso med to fransktalende burkinske skuespillere. Senere er tanken at forestillingen flytter videre til Uganda, hvor to engelsktalende, ugandiske spillere tager de to roller. At vinde sølvet Af Thyge Christensen Det er blevet sagt af topatleter, at man ikke vinder sølv. Man taber guldet. Og ja, der var ikke den samme stemning ved at tabe finalekampen i Afrikamesterskaberne i fodbold, som en sejr ville have skabt. Allerede semifinalesejren over Togo skabet fantastiske scener i Ouagadougou og utvivlsomt i mange andre burkinske byer. Det mindede meget om Danmark efter finalesejren i Europa-mesterskaberne i Dengang sagde en dansker på gaden til en journalist: Man siger, dette er den største fest siden befrielsen. Det er befrielsen! Siden uafhængigheden fra det franske kolonistyre i 1960 har Burkina Faso stort set altid været nævnt som et fattigt land med elendige livsvilkår. Kun et par år i starten af den sankaristiske revolution i 80 erne har landet prøvet at blive forbundet med noget positivt. Og også da var den materielt fattige baggrund altid klangbunden. Følelsen af afhængighed har fyldt meget i den burkinske folkesjæl - og den følelse er der ikke meget fest i. Men netop fordi man i fodboldens verden ikke behøver at tage alle mulige aspekter med i en oplevelse netop fordi fodbold ikke har reel betydning, så kan en sejr bruges til at feste uden forbehold. Og en udmærket præstation i finalen, ja, det var ikke bare en sejr i sig selv, men en helt uventet en af slagsen et par uger før. Der er 54 lande i Afrika. At blive nr. to er da ikke dårligt! sagde en af vennerne efter kampen. Og lad mig lige minde om, at nogle af de unge burkinske spillere har været med til at vinde det afrikanske mesterskab for ungdomslandhold. Resultatet i Sydafrika var ikke en tilfældighed. Burkinsk fodbold er måske det sted, hvor Danmark befandt sig i 80 erne. De læsere, der er optaget af fodbold, ved, hvad jeg mener. De øvrige er nok lidt ligeglade. Burkina Kontakt nr Marts

11 Lys over Burkina Faso Af Else Trærup Siden 1999 og 2005 har Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Thy, haft afdelinger i h.h.v. Mali og Uganda, hvor man bl.a. har arbejdet med solenergi til skoler. På grund af urolighederne i Mali var det ikke muligt at levere de anlæg, der var tiltænkt skolerne der i , og Preben Maegaard, den netop afgående direktør på Folkecenteret, kontaktede derfor Association Kologh Naba og spurgte, om vi kunne finde god anvendelse for 20 solcelleanlæg til landsbyskoler, hvor der ikke er elektrisk lys. Vi kontaktede borgmesteren for Saaba landkommune, Mme Josiana Kabré, der straks var fyr og flamme. I oktober 2012 underskrev Association Kologh Naba kontrakt med Folkecenteret, og borgmesterkontoret udvalgte 20 skoler til projektet. I januar 2013 ankom varerne (batterier, solpaneler, lamper) fra Danmark som planlagt, og i februar Daron Miller, en canadisk tekniker, der i et halvt år havde studeret solenergi på Folkecenteret i Thy. Det var Darons opgave at uddanne vore folk i at sætte solsystemerne op på skolerne. Uddannelsen foregik on the job. Vi havde fundet 2 elektrikere, specialisterne, samt 6 af vore medlemmer, der skulle hjælpe specialisterne nemlig 3 murere og 3 snedkere. Holdet drog hver dag ud med associationens bil fuldt læsset og installerede solceller på skolerne; ofte nåede de to skoler på en dag. Det blev til i alt 20 skoler et imponerende antal, for i de andre lande, hvor Folkecenteret har doneret solceller, har opsætningen af 5 anlæg kunnet tage flere uger. Så det lover godt. Solcellebelysningen blev alle steder modtaget med åbne arme og med gaver i form af høns. Der blev på hver skole installeret 6 lamper i et klasseværelse samt en lampe i skoledirektørens kontor ved siden af. Når der kom lys i lamperne, blev alle børn kaldt sammen for at klappe, og formanden for forældresamarbejdet (Association des parents/élèves) fik hvert sted overgivet nøglen til hængelåsen til panelerne samt en klud til den ugentlige rengøring af panelerne. Skolerne planlægger at bruge klasseværelserne til elevernes lektielæsning om aftenen, samt til møder for landsbybefolkningen. Med lyset er en ny epoke begyndt i landsby-udviklingen. Vi synes, det er et rigtig godt projekt, og håber, der bliver mulighed for yderligere samarbejde med Folkecenteret. Else Trærup Folkecenterets hjemmeside: Landsbyerne, hvor der er opsat solceller vil også kunne ses på Google Earth Burkina Kontakt nr Marts

12 Afsender Venskabsforeningen Danmark Burkina Faso v/ Ulrik Falk-Sørensen Søndergårds Allé Måløv Returneres ved varig adresseændring Af Karen Lundtofte Kvinder med en mission Fra 17. april til 30. april gæster Hadjata Ohaya og Fatimata Issa fra M'Balla Sukaabe i Gorom-Gorom Danmark. Kvinderne er inviteret af Kvindemuseet i Århus. I samarbejde 'Red børnene fra Gorom-Gorom' åbner Kvindemuseet i 17. april 2013 en udstilling med fotos og genstande fra kvindeforeningen M'Balla Sukaabes virke i Gorom-Gorom. Formålet er at vise, hvordan en gruppe kvinder i et af verdens fattigste områder har valgt at tage vare på de mest udsatte børn og unge (mange af dem forældreløse) ved at optage dem i deres egne familier - i stedet for at overlade dem til børnehjem eller en tilværelse som gadebørn. Og samtidig give et nuanceret indtryk af det miljø disse kvinder og børn lever i, herunder betydningen af de udviklingstiltag Danida har bidraget og bidrager til (rindende vand, el, skolegang og sociale projekter). M'Balla Sukaabe består af ca. 80 kvinder, hvoraf mange selv har børn, har taget ca. 165 børn til sig. Mange af disse børn er forældreløse, fordi deres egne forældre ikke er i stand til at tage sig af dem og andre forældre er døde af bl.a. aids. Initiativet til dette er kommet fra kvinderne selv og de driver også hele projektet på alle niveauer. Kvinderne som arbejder ulønnet, sikrer børnenes skolegang, mad, tøj og medicin og andre livsfornødenheder. Siden 2003 har de fået hjælp fra foreningen 'Red børnene i Gorom-Gorom' til deres arbejde. Udstillingen kommer til at give et indblik i arbejdet der gøres for børnene gennem genstande, fotos og mundtlige skildringer ligesom gæsterne også vil kunne lytte til lokalt musik.udover udstillingen deltager de 2 kvinder i flere arrangementer i Århus og på Sjælland. Tirsdag d. 23 april kl 19 i Langenæs Kirken, Kirkedammen 2, Århus C Torsdag d. 25. april besøger de Buerup Skole Torsdag d. 25. april Kl. 19 på Korsør Bibliotek, Bernstensgade 3 Lørdag d. 27 april i VerdensKulturCenteret på Nørrebro kl. 14 Søndag d. 28. april hos O3V, Klosterport 4, Århus kl med mad og dans Burkina Kontakt nr Marts