Landsmøde og generalforsamling 2010

Transkript

1 15 Landsmøde og generalforsamling Dansk Kristelig Sygeplejeforening Dato: Den 9. oktober Sted: Børkop Højskole, Peder Breths Vej 1,7080 Børkop Hovedtema: Den samaritanske pligt - Om et sundhedsvæsen i forandring ved overlæge på Ole Hartling Om nogle år vil vi måske spørge os selv: Hvorfor lod vi det her ske? Hvordan kunne vi dog give slip på de grundlæggende solidariske principper for Danmarks sundhedsvæsen? Temadagen sætter fokus på nogle af de ting der aktuelt er i spil i sundhedsvæsnet, og giver senere deltagerne mulighed for at fordybe sig yderligere via workshops (se program og tilmelding senere). Ole J. Hartling er ledende overlæge på Nuklearmedicinsk Afdeling på Vejle Sygehus og var i perioden formand for Etisk Råd. Ole Hartling har løbende markeret sig i samfundsdebatten i forhold til forskellige etiske spørgsmål og dilemmaer, bl.a. aktiv dødshjælp. Han modtog i 2008 Rosenkjær prisen for sin enestående evne til at formidle aktuelle etiske spørgsmål. I den forbindelse holdt han seks radioforedrag, der efterfølgende blev samlet i bogen Liv og død i menneskets hænder, vores etiske udfordring. TILMELDING Jeg vil deltage i: Sæt kryds: Temadagen inkl. forplejning. Pris: 300 kr. for medlemmer (350 kr. for ikke - medlemmer) og 200 kr. for elever/studerende Generalforsamlingen Jeg vælger følgende 3 ud af 4 mulige workshops (i prioriteret rækkefølge): Workshops CUTTING selvskadende adfærd Det gode liv som pensioneret Udbrændthed Sygepleje på kvalitetsudviklingens præmisser (se beskrivelse senere i programmet) Jeg er medlem / ikke medlem / studerende/elev Specielle ønsker fx mht. kost, afhentning og event. samkørsel:

2 Program: Morgenkaffe/brød Morgensang og velkomst Den samaritanske pligt Frokost Workshops Pause Workshops Generalforsamling ca Dagsorden - Generalforsamling 1. Velkomst ved formanden 2. Valg af ordstyrer og referent 3. Beretning vedrørende foreningens arbejde 4. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab samt fastsættelse af kontingent 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer 6. Godkendelse af revisor 7. Indkomne forslag 8. Eventuelt. Kandidatforslag til bestyrelsen og forslag Kandidatforslag til bestyrelsen og forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være indsendt til formanden senest to måneder før generalforsamlingen, det vil sige før d. 9. august Vi mangler bestyrelsesmedlemmer og håber, at der denne gang er nye kandidater. Hvis du har brug for at få information om hvad bestyrelsesarbejdet indebærer, kontakt da Den sygeplejefaglige medarbejder eller en af de fire medlemmer i bestyrelsen. Navn: Adresse: Tlf./mail: Arbejdssted: Tilmelding er bindende og kan foregå på følgende måder: Ved indbetaling af aktuelt beløb på: giro reg Konto: , med angivelse af navn, adresse samt mrk. temadag. Ved tilmelding på mail: dks-forum@stofanet.dk eller til.: / Ved indsendelse af ovenstående til Annette Langdahl, Haslevangsvej 62, 8210 Århus V.

3 Workshops CUTTING selvskadende adfærd ved sygeplejerske og formand for Dansk Kristelig Sygeplejeforening Kirsti Kjeldsen Cutting er et større problem end de fleste af os tror. Ca 15% af de unge vælger denne selvskadende handling som en overlevelsesmekanisme. Den høje procent viser, at det ikke kun er unge med psykiatrisk diagnose, men også mange andre unge, der skader sig selv. Når så mange unge skærer eller snitter sig, er det en slags selvbehandling. En hurtig vej til at lindre en psykisk smerte med indre spændinger og følelsesmæssigt kaos. Det er altså ikke en måde at søge opmærksomhed på, og det skal ikke forstås som et råb om hjælp. Det er en måde at håndtere og mestre sindstilstanden på. De unge forstår ikke deres egen handling, som er forbundet med skamfølelse, og forsøger at skjule deres ar. Mange har svært ved at sætte ord på deres følelser. De mærker den stigende spænding, og når de så skærer sig, letter det, fordi kroppens endorfiner aktive- res. Den psykiske stress og de smertefulde følelser minimeres. CUTTING SOM SYMPTOM PÅ VIRKELIGHEDEN Cutting kan betegnes som et symptom på den virkelighed, nutidens unge står i. Der er kæmpestore forventninger til dem fagligt og socialt. De skal tage rigtig mange valg, de skal være succesfulde og leve op til normen i forhold til krop og mode, bedømmelser, popularitet m.v. Det er en vanskelig tid i forhold til at finde ud af, hvem de selv er, og hvem de skal spejle sig i. Manglende identitetsfølelse og høje ambitioner vil for nogle ende i frustration, depression og ensomhed. Mange børn oplever tab af nærhed og tryg kontakt i deres hverdag præget af travle forældre og mange timers ophold i institutioner.

4 Børnene er blevet forældrenes projekter, og der hviler et stort præstationspres på deres skuldre i vores konkurrencefokuserede kultur. Her får de f.eks. tidligt ansvaret for egen læring og ansvar i familien, hvor forældre ikke ønsker eller ikke kan påtage sig lederrollen. De bliver deres egen lykkes smed og giver sig selv skylden, hvis tingene ikke lykkes. Selvhad kan blive resultatet. HJÆLP VIA OMSORG Hjælpen til de unge kan gives via omsorg og accept fra voksne, som involverer sig i deres liv. Det er vigtigt sammen med den unge at finde ud af, hvad der trigger i de enkelte situationer. Den unge har brug for at få afdækket det følelsesmæssige kaos og få opdelt følelser og tanker i et mere konkret og forståeligt sprog. Der kan være indre smerter og sår, som kræver bearbejdning. Samtidig øves alternative måder at komme af med indre spænding og tomhed på. Bad, løbetur, kontakt til ven eller andet kan flytte fokus og hjælpe med nye strategier. Motivation er alfa og omega. Vigtigt er også at opbygge et tillidsforhold til den unge og turde have et håb på den unges vegne. Et håb om at det er muligt, at mere konstruktive mestringsstrategier kan sættes i stedet. Det gode liv som pensioneret Set ud fra en sygeplejerskes perspektiv Ved tidligere underviser på Danmarks Sygeplejeskole, stud.teol. og foredragsholder Vibeke Frimodt Formålet med workshoppen er, at fortælle om hvilke muligheder man kan have som sygeplejerske, når man går på pension I workshoppen vil der blive sat fokus på følgende: - Faktorer der på virker ens situation - Forskellige faglige og menneskelige perspektiver på det at blive gammel - Muligheder for en pensioneret sygeplejerske Temaet vil blive belyst ved hjælp af egne erfaringer, fortællinger fra gamle, hvad de mener om at blive gamle, og hvad der er vigtigt for dem. Der vil blive præsenteret forskellig litteratur undervejs. Vibeke Frimodt er pensioneret sygeplejerske og har i en årrække holdt foredrag i kirkelige kredse og på kirkehøjskoler samt temadage for pleje- og sundhedspersonale.

5 Udbrændthed Gør vores gudsbillede nogen forskel? Oplæg til workshop ved hospicesygeplejerske Grete Schärfe Gud er god. Han ønsker det bedste for sine børn. Han er forstående, kærlig, omsorgsfuld og barmhjertig. Sådan opfatter mange mennesker Gud. Bibelen giver et langt mere nuanceret billede af ham. Men i dette indlæg vil jeg begrænse mig til at se på, hvorvidt disse karakteristika af Gud sætter sig spor i os, der tror på ham. At være kristen indebærer, at vort forhold til Gud har konsekvenser for den måde, vi vælger at leve på. Hvordan kan det så være, at mange af os, som tror på en (bl.a.) barmhjertig Gud, behandler os selv ubarmhjertigt? Hvordan kan det være, at 30 år efter, at vi i sygeplejefaglige kredse begyndte at lære om udbrændthed definitioner, symptomer, forebyggelse og behandling stadig mødes af overskrifter om udbrændt sundhedspersonale i fagblade og pressen generelt? Er det kun et fænomen, der rammer ikke troende? Har kristnes forhold til en omsorgsfuld Gud bevirket, at vi er mere omsorgsfulde overfor os selv end de, der ikke tror på ham? Det tror jeg ikke. Somme tider synes jeg, det snarere er omvendt. I den senere tid har jeg været optaget af to mulige årsager til hertil: Kilden til vort gudsbillede. Hvis vort billede af en omsorgsfuld Gud ikke har sat sig igennem som omsorg for os selv, må vi være styret af noget mere kraftfuldt. Kunne det tænkes, at vi snarere er styret af et gudsbil- lede, som er skabt af vore forældre end af Bibelen? Sagt på en anden måde: at vort gudsbillede snarere er funderet på psykologi end på teologi? Eller at vi har to gudsbilleder: Et bevidst, som vi referer til i tale og diskussioner, og et ubevidst, som vi er styret af i praksis, f.eks. når det gælder den måde, vi behandler os selv på. Vejen til vort gudsbillede. Dette er tæt forbundet til det forrige punkt. Hvordan har vi fået det billede af Gud, vi har? For kristne er de klassiske veje til vores gudsopfattelse forkyndelse og bibellæsning, dvs. vejen går hovedsagelig gennem vor tankevirksomhed og forstand. Men erfaring rummer for de fleste et kraftigere potentiale til forandring end intellektuel forståelse. Og der er blevet sagt, at den længste rejse i verden går fra hjernen til hjertet. Set i det lys bliver udfordringen: Hvordan får vi vores gudsopfattelse til at bevæge sig fra hjernen til hjertet? Hvordan bliver vores teologiske forståelse af en omsorgsfuld Gud til en personlig erfaring, der fører til omsorg for os selv? Og hvordan bliver vores (erfarede) gudsopfattelse en kilde til overskud snarere end til udbrændthed? Svarene på de spørgsmål vil variere fra menneske til menneske. Jeg tror, at brug af vores krop og sanser kan medvirke til at erfare Gud med hjertet. Som eksempler på dette kan nævnes musik, lovsangsdans, biblio-drama, pilgrimsvandring og bibelmeditation. I workshoppen vil vi prøve det sidste.

6 FORUM for kristen sundheds- og sygepleje nr Sygepleje på kvalitetsudviklingens præmisser Drøftelse af konsekvenser for udøvelsen af sygepleje, når der samfundsmæssigt stilles øgede krav om kvalitetssikring, standardisering, styring og kontrol i sundhedssektoren ved sygeplejefaglig medarbejder i DKS og Master i værdier og etik i organisationer Annette Langdahl ØGET FOKUS PÅ KVALITET Der er de senere år samfundsmæssigt sat øget fokus på kvalitet på mange områder. Specielt i sundhedsvæsnet har der været et ønske om at forbedre kvaliteten. Ønsket er affødt af de mange negative historier der har været fremme i medierne om manglende kvalitet. Listen over medieomtalte eksempler på dårlig kvalitet er lang og omfatter historier som fx dårlig hygiejne, fejlbehandling, fejlmedicinering, kræftoverdødelighed, uhensigtsmæssig kommunikation osv. Politisk er fokus på kvalitet blevet sat via sundhedsloven, den nye nationale strategi for kvalitetsudvikling og kvalitetsreformen. Kvalitetsreformen lægger op til en afbureaukratisering af den offentlige sektor med en afskaffelse af unødvendige regler og dokumentationskrav for på den måde at frigøre mere tid til omsorg og service. Alt sammen med det mål at sikre gode patientforløb til gavn for patienterne. I reformen lægges også op til brug af akkrediteringsmodeller i både primær og sekundær sektor. Som følge af dette startede idéen til Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), der bygger på akkreditering, med fokus på løbende læring og kvalitetsudvikling. UTILSIGTEDE VIRKNINGER Selv om kvalitetsreformen lægger op til en afbureaukratisering af den offentlige sektor med en afskaffelse af unødvendige regler og dokumentationskrav for på den måde at frigøre mere tid til omsorg og service, ser det nogle gange ud til at denne intention ikke er blevet opfyldt. Plejegruppen har på forskellig vis sat fokus på de utilsigtede virkninger af kvalitetsudviklingstiltagene. For eksempel kunne man i Tidsskriftet Sygeplejersken læse overskrifter som papirpleje (Sygeplejersken nr. 2/09) og Sygeplejersker skal bruge endnu mere tid ved skrivebordet (Sygeplejersken 4/09), hvor den gennemgående kritik går på dokumentationsbyrden og kontrolaspektet i forbindelse med de mange kvalitetsudviklingstiltag, samt at det øgede fokus på standarder kan risikere at fratage den enkelte sygeplejerske det personlige ansvar.(papirpleje, Sygeplejersken nr. 2/09). På workshoppen vil der blive set på, hvad det øgede fokus på kvalitetsudvikling i sundhedssektoren har af konsekvenser for både plejepersonalet, patienterne og dermed også for den kliniske praksis og udøvelsen af sygepleje. Nogle af følgende spørgsmål vil blive drøftet: - Hvad er kvalitet egentlig? - Hvordan kan det være det virker som om man opnår det modsatte af det, der er intentionen? - Skal man dokumentere for dokumentationens skyld? - Hvad bliver der af det faglige skøn? - Hvad kan plejepersonalet gøre i hverdagen for at være med til at sikre kvaliteten