Om dommene. I lyset af at straframmen for straffelovens

Transkript

1 To retssager afsluttet Af Ole Morten Nygård, Retsudvalget I slutningen af sidste år faldt der afgørelse i to retssager mod hiv-smittede i Danmark, henholdsvis Esbjerg-sagen og Hvidovre-sagen. Hiv-Danmark har været involveret i Esbjerg-sagen med støtte og viden til den anklagede og hendes forsvarer, men ikke i Hvidovre-sagen, da vi ikke kendte til sagen, før den var afgjort. I ingen af sagerne er nogen af partnerne blevet smittet. Esbjerg I Esbjerg var en dansk gift kvinde fra Tanzania anklaget for tre engangsforhold. I sagen stod det påstand mod påstand, om hun havde brugt femidom (altså dyrket sikker sex). Alle forholdene var frivillige, og ingen blev smittet. Under påskud af de gode behandlingsmuligheder i hjemlandet havde anklageren krævet kvinden og det ene barn udvist dertil efter afsonet straf i Danmark. Det er der ikke i Tanzania, og kvinden skal have medicin for sin hiv resten af livet. Da dommen faldt i oktober, blev den på 6 måneders fængsel, hvoraf de tre er gjort betinget med en prøvetid på 2 år. Udvisningen blev dog ikke en del af dommen, og kvinden har efterfølgende fået midlertidig opholdstilladelse af humanitære grunde. Hvidovre I Hvidovre blev en hiv-smittet mand i november idømt 6 måneders fængsel for at have haft usikker sex 4-8 gange med en ny kæreste. Han fortalte ikke om sin hiv, da han traf hende, men hans mor prøvede skjult at advare kvinden, dog i så indpakket en form, at hun ikke fattede, at hun skulle beskytte sig mod andet end at få flere børn. Imidlertid så hun hans besøgskort til hospitalet, og gjorde forholdet forbi. Manden havde til politiet forklaret, at han ikke fortalte om sin hiv af frygt for at blive smidt ud af kvinden, hvilket jo skete alligevel. Dommen på 6 måneder omfatter også straf for, at han havde stjålet en bil sammen med en kammerat og brugt den i over en uge. Den hivsmittede mand skal betale sagens omkostninger samt en erstatning på godt kr. til kvinden. Om dommene I lyset af at straframmen for straffelovens 252 under Fogh-regeringens 100-dages program blev hævet fra 4 til 8 år i 2001, mener jeg ikke, at dette er afspejlet i disse domme. Jeg vurderer ikke, at der i disse to sager er sket en stramning af strafudmålingen i forhold til tidligere sammenlignelige sager. Men det slås igen fast, at Danmark tilhører de lande i Europa, der straffer sine hiv-smittede hårdt, hvis de har usikker sex, selvom ingen er blevet smittet og samlejerne var jævnbyrdige har været frivillige. I Esbjerg-sagen blev der dog skabt lydhørhed for en vurdering af smitsomhed, skønt den ikke i sagen blev fundet konkret anvendelig. At kvinden i Esbjerg ikke blev udvist, er det allervigtigste retssikkerhedsmæssigt set med hiv-smittedes øjne. Det kan måske danne præcedens i en tid, hvor Danmark ellers udviser mange, hvis de har begået en lovovertrædelse, hvor straframmen er over 1 år. MAGAZINET Lille JANUAR 2005 Velgørenhedsmiddag med De Fantastiske 5 Du har muligheden for at få en plads ved bordet, når De Fantastiske 5 står lørdag den 29. januar for maden i den gode sags tjeneste på Kafe Knud, København! På Kafe Knud vil de fremtrylle en vidunderlig 5-retters velgørenhedsmiddag med vin til fordel for Hiv-Danmark. De Fantastiske 5 vil lave hver deres yndlingsret og serverer middagen for gæsterne. Der vil sikkert være overraskelser undervejs, for De Fantastiske 5 ved man jo aldrig helt, hvor man har. Og du kan være en af gæsterne Måske en fantastisk gaveide til en, du holder af? I hvert fald er der lagt op til en oplevelse, der sikkert vil blive talt om i lang tid. Da formålet for middagen er at rejse penge til Hiv-Danmarks arbejde, er det selvfølgelig meningen, at du skal betale for deltagelsen. Prisen for denne fantastiske aften er op til dig selv, blot du minimum betaler kr pr. kuvert. De Fantatiske 5 stiller op kvit og frit, så overskuddet fra aftenen går ubeskåret til Hiv-Danmark. Der er kun et begrænset antal pladser, så det gælder om at være hurtig. Vent derfor ikke for længe med din beslutning. Dette er en oplevelse, du ikke bør gå glip af. Du tilmelder dig direkte hos Hiv- Danmark, Marianne Ambus, på telefon , og pengene skal indbetales umiddelbart efter tilmeldingen. Pladserne bliver fordelt efter først til mølle -princippet! ISSN MAGAZINET Skinderg. 44, Kbh K T F info@hiv-danmark.dk REDAKTION Bent Hansen, ansvarshavende Morten Eiersted, redaktør/foto Ete Forchhammer, korrektur OPSÆTNING og TRYK Hiv-Danmark, trykt i eksemplarer TIDSFRIST FOR INDLÆG TIL BLADET Februar; deadline 25. januar 2005 Marts; deadline 21. februar 2005 April (Årsberetning); deadline 1. marts 2005 Maj; deadline 29. april 2005 ÅRSKONTINGENTER Enkeltmedlem: 150 kr. Pårørendemedlem: 150 kr. Støttemedlem: 200 kr. Medlemsforening: 250 kr kr. Støttefirmaer/-foreninger: min kr. Abonnement alene på Magazinet: 250 kr.

2 Med uvisheden i hælene Af Marianne Steenstrup, informationsmedarbejder i STOP AIDS Vi hører og læser ustandselig, at det i virkeligheden ikke er så slemt at være smittet med hiv. At mange hiv-smittede næsten kan leve et liv, som om de slet ikke var smittet med hiv. Derimod hører vi sjældent om den gruppe af hiv-smittede, som rent faktisk er alvorligt syge eller på vej til at blive det. For slet ikke at tale om de omkring 25, der hvert år dør af aids. Det er meget forskelligt, hvor meget den enkelte hiv-smittede mærker sin sygdom. Fælles for de fleste er dog, at de har behov for dagligt at indtage medicin. Medicinen skal indtages efter et nøje tidsskema for at sikre, at den fortsat virker, og det kan personen se frem til skal ske formentligt resten af hans/hendes liv. Ud over dette kan de fleste hivsmittede leve i flere år uden at mærke noget til, at de er smittet med hiv, mens andre bliver syge efter få år. Blandt hiv-smittede er der hvert år en lille gruppe, som bliver testet hiv-positive så langt henne i deres sygdomsforløb, at de sættes i behandling med det samme. Disse patienter er ofte syge af lungebetændelse, tuberkulose eller lymfeknudekræft. Langtidsbivirkninger Set på europæisk plan virker medicinen rigtig godt på cirka halvdelen af de hiv-smittede, som er i medicinsk behandling mod hiv, mens den anden halvdel har forskellige problemer med medicinen. Mange hiv-smittede plages af forskellige bivirkninger, som de får, netop fordi de er i behandlingen. En del hiv-smittede får akutte bivirkninger som for eksempel diarré, hovedpine og træthed, når de starter i medicinsk behandling. Disse bivirkninger kan være yderst ubehagelige, men forsvinder som oftest, når kroppen har vænnet sig til medicinen. Hiv-smittede, som har været i medicinsk behandling i en årrække, må ofte slås med langtidsbivirkninger. Langtidsbivirkninger er bivirkninger, som typisk ikke forsvinder igen, men som tværtimod udvikler sig over tid og bliver værre og værre. Sukkersyge, overproduktion 2 Hiv-Danmark Magazinet Lille Januar 2005 Sukkersyge som blandt andet kan medføre blodpropper i hjertet, nedsat syn og åreforkalkning af blodårerne i benene. Overproduktion af mælkesyre i blodet kan blandt andet medføre træthed, og at forskellige organer som for eksempel nyrer og lunger sætter ud, hvilket kan resultere i, at patienten dør. Hjerte-kar-sygdomme som blandt andet kan medføre blodprop i hjertet og forbigående eller vedvarende lammelser af arme og ben. Nedsat lever- eller nyrefunktion som lægerne på nuværende tidspunkt ikke kender følgerne af. Ændret fedtfordeling som viser sig ved, at patienterne taber fedt i ansigtet, på arme og ben, og får større mave og måske tyrenakke. af mælkesyre i blodet, nedsat leverfunktion, hjerte-kar-sygdomme og ændret fedtfordeling hører til blandt de typiske langtidsbivirkninger. Nedsat gavn af medicinen Blandt nogle hiv-smittede har virus udviklet resistens over for medicinen. Det betyder, at medicinen ikke længere virker så godt som før. Derfor stiger patientens virusmængde, hvilket betyder, at patientens immunforsvar svækkes over tid, og at patienten har større risiko for at blive alvorligt syg. Hos nogle hiv-smittede lykkes det at få virus under kontrol igen, mens det er umuligt hos andre. Det afhænger blandt andet af, hvor god patienten er til at huske at tage medicinen som foreskrevet, og af om patientens hiv kun er resistent overfor nogle af de forskellige typer af hiv-medicin, eller om patientens hiv er resistent overfor al medicinen. På trods af at patientens hiv er blevet resistent over for hiv-medicinen, har medicinen alligevel ofte en vis virkning. Derfor vil patienten ofte Reyataz viser samme virkning som andre proteasehæmmere. Reyataz gives én gang om dagen og er bedre end andre proteasehæmmere i forhold til kolesterol og triglycerider samtidig med, at Reyatas giver færre mave/tarm-problemer. På kongressen i Glasgow blev der præsenteret data om Reyataz hos hiv-patienter, der har været længe i behandling. Det omtalte studie har nu kørt i 96 uger (2 år) og viser, at effekten af Reyataz/ritonavir, som gives en gang om dagen, resulterer i, at færre patienter anvender koleterolsænkende medicin, og at både Typiske langtidsbivirkninger føle sig nogenlunde rask, selv om han har udviklet resistens. På lånt tid Men det hele ligger og gærer. På et tidspunkt vil nogle af de patienter, hvis virusmængde ikke er under kontrol, nå til et stadium, hvor alle behandlingsmuligheder er udtømt. Lægerne kan nu kun dæmpe patientens smerter og forsøge at behandle de følgesygdomme, som sætter ind. Patientens immunforsvar er for alvor ved at bryde sammen, og det er for de fleste i denne situation kun et spørgsmål om tid, før de dør. Cirka 30 procent af de hiv-smittede, som dør, dør af en aids-definerende årsag som for eksempel lungebetændelsen PCP eller hjernebetændelse. De resterende dør af andre årsager som for eksempel af leversvigt, forskellige former for kræft og hjerte-kar-sygdomme. Hvert år dør omkring 25 patienter af aids. Artiklen er skrevet på baggrund af et interview med overlæge, dr.med. Jens D. Lundgren fra Hvidovre Hospital. Drug Therapy in HIV Infection -kongressen i Glasgow, november 2004 Nyt om Reyataz Af Jens Wilhelmsborg, Internationalt Udvalg kolesterol- og triglyceridniveauet forbedres. Mave/tarm-problemer ses ofte som bivirkning ved hiv-behandlingen. Det er ikke ualmindeligt, at hivbehandlede patienter har kvalme, mavekneb og/eller diarré op til flere gange om dagen. Studiet viste, at Reyataz forårsagede signifikant mindre diarré. Konklusionen på studiet var, at Reyataz er en effektiv medicin, der tåles godt, og som kan doseres en gang om dagen i kombination med andre hiv-lægemidler, der doseres en eller to gange om dagen. Reyataz påvirkede ikke blodfedtet og gav færre diarrégener end en sammenlignelig behandling med andre proteasehæmmere.

3 Esthers Bog om at overleve med hiv/aids Af Morten Eiersted, informationsmedarbejder Journalist på Politiken, Kim Faber, udgav i december 2004 en bog, hvor han har sammenskrevet de avisartikler, som Politiken i bragte om Esther Tibasiima. Hiv-Danmark anmelder her bogen. Bogen er blevet til en flot og opmuntrende fortælling om, hvordan man kan vælge at leve med og ikke mod hiv. I bogen skildres de problemer, hiv giver i Esthers parforhold samt i at skulle leve skjult med hiv; men ligeså meget skildres de vilkår og den virkelighed, som familien er en del af i Uganda. Gennem Kim Fabers iagttagelser skildres et sundhedssystem, hvor patienterne er afhængig af lægernes nåde, og hvor gratis behandling er dyr, medmindre man har pressen med sig. Som et særligt lyspunkt står dog omtalen af et lokalt hiv/aids-projekt i bydelen, hvor Esther bor. Med ildsjæles indsats afhjælpes, at en simpel sygdom som tuberkulose medfører døden. Hiv-Danmark etablerer gruppe i Århus for pårørende til hivsmittede. Er du pårørende til en hiv-smittet: kæreste, søn, datter, mor, far, søskende eller ven? Kunne du tænke dig at tale med andre i samme situation? Hiv-Danmark i Vest tager nu initiativ til at samle en gruppe for pårørende, hvor der er mulighed for at møde andre pårørende til hiv-smittede og udveksle erfaringer. Hiv-Danmarks erfaringer viser, at samværet med andre i samme situation fremmer styrke og håb, og giver de enkelte mulighed for at finde udveje, som det kan være svært at finde på egen hånd. Indholdet af møderne i gruppen vil hovedsagelig bestå af erfarings- Kim Faber har sammen med fortællingen om Esther krydret bogen med interview: Peter Piot, direktør i UNAIDS (FNs særlige organisation for hiv/aids), der kan berette om hiv/aids fra begyndelsen af 80erne, da han som læge drog til Zaire for at studere den nye epidemi; Seth Berkeley, leder af IAVI (Internationale Aids Vaccine Initiativ); Zeda Rosenberg, leder af IPM (Internationale Partnerskab for Mikrobicider) og Gideon Byamugisha (hiv-smittet og præst fra Uganda) giver gennem interview deres vidnebyrd om hiv/ aids. Med interviewene peges der på de forskellige behov og på de strategier, der endnu mangler for effektivt at begrænse den videre udbredelse af hiv/aids. Det giver Esthers Bog en bredde, der rækker ud over fortællingen om en enkelt familie i Uganda. Og på den måde knytter Kim Faber det nære sammen med den større fortælling om hiv/aids. Bogen er skrevet så godt og pointerne falder så præcist, at det kan være svært at fatte, at der her er tale om virkelighed. Ny gruppe for pårørende i Vest Pårørende møder pårørende udveksling, men der vil også være mulighed for at få generel viden om hiv, behandlingsmuligheder og bivirkninger ved medicinen. Praktiske oplysninger Deltagelse er gratis, gruppen mødes seks gange á 2 timer og vi regner med at tidspunktet bliver sidst på eftermiddagen. Møderne foregår i Hiv-Danmarks lokaler i Vestergade 5, 2.tv., 8000 Århus C. Der vil være to rådgivere til stede under hele forløbet Der er tavshedspligt om, hvem der deltager, og om hvad der bliver talt. Datoer for møderne bliver fastsat, når der er tilstrækkelig med deltagere, dvs personer. Alle, der tilmelder sig, bliver kontaktet, når der er deltagere nok. Vil du have flere oplysninger eller tilmelde dig, kan du kontakte de psykosociale rådgivere: Solvej Sangild, tlf Charlotte Kehlet, tlf Esthers Bog om at overleve med hiv/aids Politikens Forlag, Vejl. pris kr. 179,- AktHIVhuset Tirsdag kl Onsdag kl Torsdag kl Vestergade Århus C T Hiv-Café hver tirsdag kl Åben Café hver torsdag kl Grupper Malergruppen mødes hver onsdag i ulige uger, kl (Malergruppen har plads til flere, der har lyst til at udfolde sig kreativt. Så meld dig til undervisning i maling, tegning, kroki og akvarel på T !) AktHIVisterne mødes første onsdag hver måned, kl Pårørendegruppen mødes første torsdag hver måned, kl Kvindegruppen mødes jævnligt. Gospel-workshop i AktHIVhuset Torsdag, den 10. februar, kl Fredag, den 11. februar, kl Ved korleder Ole Jørgensen. Workshopperne er for alle (hiv-smittede, frivillige og pårørende), der har lyst til at synge glad gospelmusik samt arbejde med harmoni, frigørelse, energi, krop og udstråling. Tilmelding senest den 2. februar på mail@akthivhuset.dk eller på T Tirsdagsmenu Fællesspisning, tirsdag i ulige uger, kl Der serveres to retter for 50 kr. Tilmeld dig senest søndagen før på T eller på primitivo@webspeed.dk Det er muligt at tage en pårørende med om tirsdagen til spisning og café Tomatsuppe m/hvidløgsbruchetta Lam i yoghurt m/ris, brød & chutney Velkommen 2005-menu Se opslag i huset og på hjemmesiden NB! Tilmelding senest Hiv-Danmark Magazinet Lille Januar

4 Et sted for folk berørt af hiv Onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Skinderg. 21 kld 1159 Kbh K T Køkkenet er åbent mellem kl ! Onsdag d Nordafrikansk lam m/chili/ingefær V:Tærte m/gedeost/kartofler Torsdag d Roastbeef V:Ristede grøntsager m/ris Fredag d Hakkebøf m/bløde løg V:Lasagne m/grønt Onsdag d Yoghurtkylling m/kardemomme & rosiner V:Risotto m/svampe, hvidløg & timian Torsdag d Fyldte pandekager m/u kød Fredag d Bøf Stroganoff V:Orientalsk karrysuppe Onsdag d Lynstegte kinesiske grøntsager m/u kød Torsdag d Frikadeller m/stuvet spidskål V: Urtefrikadeller m/stuvet spidskål Fredag d Det minder om ristaffel vælg selv dit tilbehør, også uden kød. Priser Forret og dessert fra 25 kr., hovedret 55 kr. Hjemmebagt brød & salat efter årstiden er altid inkluderet. V.: Vegetar. Der kan bestilles bord på T Udlejning Kafe Knud udlejes til møder, kurser, foredrag, receptioner og private fester. Vi formidler gerne kok & tjenere. Ring for aftale på T Ole Brask udstiller Mosaik i januar. Giv din mening til kende Hiv Debattér Involvér dig opslagstavlen/forum Hiv t Hiv-chat Anonym chat mellem hiv-smittede på hver torsdag fra kl. 19 til kl. 21. Hiv-gruppen Fyn Støttecenter Tirsdag for hiv-smittede Torsdag og pårørende Fredag Første fredag hver måned fra Sdr. Boulevard Odense C Tlf Noaks Ark Malmö Mandag til torsdag kl Fredag kl Frokost tirsdag til fredag: 30 SEK. Tilmelding dagen før. Södergatan 13, Malmø. T portalen til hiv/aids-miljøet Behandling og smitsomhed Torsdag den 10. marts, kl inviterer Hiv-Danmark til orienteringsaften på Rigshospitalet, auditorium 2, Centralkomplekset, opg. 2, Blegdamsvej 9, 2100 Kbh. Ø Temaerne for aftenen berører forskellige perspektiver på hiv set med en smittets briller: Ole Morten Nygård fra Hiv-Danmark indleder med foredraget: Stil krav til din behandler om din behandling. Hiv-Pensionatet I smukke og hjemlige omgivelser tilbyder vi samvær, fællesskab, sund og rigtig kost til hiv-smittede, der har behov for at genvinde manglende kræfter. Vi har erfaring i at yde omsorg og psykosocial støtte, når livet gør ondt, er kaotisk eller er svært. Hiv-Pensionatet er et bo- og værested for både kvinder og mænd, der er nysmittede eller har været hiv-smittede i længere tid. Med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov yder vi hjælp til selvhjælp. Kontakt pensionatets leder, Marianne Linér, på tlf og få mere information eller send en til info@hiv-pensionatet.dk. Se mere på Café Mandag TrHIVsel For folk berørt af hiv på Fyn Onsdag Jernbaneg. 16, Odense C tlf Spisning hver mandag fra kl. 18, husk tilmelding senest onsdagen før. Fem til seks gange om året afholder vi en debat aften. Besøgsvennetjenesten Hivnettet. Hør nærmere hos Susanne Grenaae på T Rådgivning Vest Fyn og Jylland Vestergade 5, 2., 8000 Århus C Henvendelse på T (9-14) Rådgivning Øst Sjælland og Øerne Skindergade 44, 1., 1159 Kbh. K Henvendelse på T (10-14) Herefter følger infektionsmediciner Mark Nelson, Westminister Hospital i London, med foredraget: Kend dine behandlingsmuligheder med fokus på patienten. Foredraget holdes på engelsk. Endelig afsluttes aftenen med et oplæg om smitsomhed: Nedsættes smitterisikoen med den nuværende behandling? Aftenen afsluttes med en let anretning. Tilmelding senest fredag den 4. marts til Hiv-Danmark på info@hiv-danmark.dk eller på telefon (ml. kl ). Soundex ny overvågning af hiv Ved årsskiftet er der i Danmark introduceret et nyt overvågningssystem for hiv. Fra den 1. januar 2005 er der indført en ny metode i overvågning af udbredelse af hiv. For hver person, der findes positiv ved en hiv-test, skal laboratoriet påføre testen en Soundex-kode. Ved en Soundex-kode omdannes personens efternavn til fire symboler, der sammen med fødselsdatoen bliver til en unik kode på i alt ti symboler. Herved kan man opgøre testene unikt og undgå dobbeltanmeldelser, dog uden at personregistrere hver enkelt person. Anonyme test Det er stadig muligt at få foretaget en anonym hiv-test. Man skal som tidligere vælge et dæknavn. I disse tilfælde modtager Statens Serum Institut anmeldelsen uden Soundex-kode. Kontaktannoncer African lady looking for a danish man I m a 33 yrs old african lady with hiv+, looking for a danish man to share the rest of my life with. I have a job, an appartment and live with my daughter, she is 12 years old. I have been living in DK in 12 years - speak danish and english. Bill.mrk.: 01/05 Far søges! Kærlig og omsorgsfuld far/god ven af huset søges til min søn på 20 mdr. Du må gerne være bøsse, hiv+, anden nationalitet, i parforhold. Du skal være kristen/buddhist. Straffeattest skal fremvises. Du skal være fra Horsens/Århus området. Bill.mrk.: 02/05 Ung fyr søger ven/kæreste Jeg er en ung glad fyr på 26, hiv-smittet i 2 år. Jeg søger en god ven, måske kæreste. Din alder er ca år i forhold til mig. Mine interesser er politik, natur, venner, hygge, film og rejser. Jeg bor i Sønderjylland, men er mobil. Jeg har et godt job, og lejlighed, har det godt, men mangler en at dele hverdagen med. Håber at høre fra dig. Bill.mrk.: 03/05 Indrykning af annonce Skriv en annonce på max. 75 ord, maskinskrevet eller med blokbogstaver. Anfør navn, adresse og evt. tlf.nr. og send brevet til: Hiv-Danmark, Att.: Marianne Ambus Skindergade 44, Kbh. K Kontaktannoncerne gemmes i 2 år. Besvarelse af annonce Læg svaret i kuvert med billetmærke på. Vedlæg frimærker svarende hertil og send det til ovennævnte adresse. Al post behandles anonymt.

5 Opdatering og nye data om medicinpræparatet Kaletra Af Jens Wilhelmsborg, Internationalt Udvalg Det primære mål for hivbehandlingen vil altid være at sikre en fuld og langvarig undertrykkelse af virusdeling, at hindre udvikling af resistens, mens omfang og sværhedsgrad af bivirkninger holdes på så lavt et niveau som muligt. Udvikling af resistens vil som oftest begrænse muligheder for valg af næste behandling. Det er derfor vigtigt, at der udvikles langtidsholdbare, robuste behandlinger. En sådan behandling bør være mindst muligt påvirkelig af andre lægemidler, som hiv-patienter også tager, behandlingen bør kunne doseres på en måde, der er mest hensigtsmæssig for den enkelte patient, og en optimal behandling bør tillige kunne bruges af patienter med lidelser som hepatitis, som oftest optræder samtidig med hiv-infektionen. På den nyligt afholdte HIV-7 kongres i Glasgow blev der præsenteret en række data for proteasehæmmeren Kaletra, som jeg vurderede indeholdt ovenstående forhold. Langtidsbehandling med Kaletra gennem 6 år De nyeste data for det hidtil længstvarende studie med Kaletra blev præsenteret. I dette studie blev 100 patienter, der ikke tidligere har været i hiv-behandling (naive patienter), sat i behandling med Kaletra i kombination med Zerit og Epivir. Seks år efter behandlingsstart havde 62 af 63 patienter (98%), som stadig deltog i studiet, under 50 viruskopier/ml. For disse 63 patienter steg CD4-tallet fra 280 celler/mm 3 ved behandlingsstart til 808 celler/mm 3 efter 6 års behandling, en gennemsnitlig stigning på 529 celler/mm 3. Stigningen i CD4-tallet var uafhængigt af CD4-tallet ved studiets start; selv patienter med CD4-tal under 50 celler/mm3 ved behandlingsstart oplevede en stigning ved uge 312 på 553 celler/mm 3. I alt 18 patienter havde undervejs i studiet virusmængder i blodet, der tillod måling af resistens. Hos disse patienter blev der ikke fundet én Drug Therapy in HIV Infection -kongressen i Glasgow, november 2004 eneste patient med resistens overfor Kaletra igennem de 6 år. Studiet viste, at Kaletra er virkningsfuldt gennem mange år. At der ikke ses udvikling af resistens betyder, at der er store muligheder for valg af supplerende behandling, hvis det skulle blive påkrævet. Kaletra én gang dagligt Et andet studie viste, at behandling med Kaletra én gang dagligt har tilsvarende effekt som dosis givet to gange om dagen. I alt 190 naive patienter blev fordelt på behandling af Kaletra doseret enten som 6 kapsler på én gang eller 3 kapsler to gange dagligt. Alle patienter fik samtidig Viread og Emtriva én gang dagligt. Patienterne blev behandlet i 48 uger. Begge behandlinger viste sig at være lige effektive til at hæmme virusdeling, i det 64-70% af alle patienter havde mindre end 50 viruskopier/ml ved uge 48. Samtidig steg antallet af CD4-cellerne sammenligneligt ( celler/mm 3 ) i to grupper. Engangsdosering med Kaletra medførte dog flere tilfælde med maveproblemer. Ingen patienter udviklede resistens mod Kaletra. Patienternes kolesterolmængde steg mindre, end det har været observeret i andre studier med Kaletra. Dette kan delvis tilskrives at blodprøverne blev taget fastende samt valget af Viread og Emtriva frem for andre stoffer i samme produktgruppe. Ændringerne i blodfedt var så små for begge grupper, at den gennemsnitlige risiko for udvikling af hjertekarsygdom over 10 år ikke ændres betydeligt fra studiestart og efter et års behandling. Undersøgelsen viste, at Kaletra effektivt kan doseres én gang dagligt. For den enkelte patient betyder det, at der vil kunne tilbydes en Kaletra-baseret behandling, som tilgodeser et ønske om dosering én gang dagligt. Kaletra i kombination med medicin mod mavesår Et antal patienter i hiv-behandling formodes at tage medicin mod mavesår eller irritabel maveslimhinde. Mavesårsmedicin har vist sig at nedsætte den antivirale virkningen af nogle af de hyppigst brugte proteasehæmmere med op til 50%. I studiet nævnt ovenfor med 190 patienter opgjorde man derfor resultaterne for patienter med og uden samtidig brug af mavesårsmedicin. Man fandt, at samtidig brug af mavesårsmedicin, som findes både i håndkøb og på recept, ikke påvirkede virkningen eller blodkoncentrationerne af Kaletra. Kaletra hos patienter med HIV og hepatitis En række lægemidler mod hiv, inklusiv proteasehæmmere, har vist sig at kunne påvirke leveren (levertoksicitet). Dette viser sig oftest som ændringer i visse blodprøver, men kan også ses som gulsot. Levertoksicitet er ofte mere udtalt hos hiv-patienter, som samtidig har hepatitis B eller C (såkaldte co-inficerede patienter). Blandt de forskellige proteasehæmmere er der stor forskel på deres levertoksicitet, Kaletra ligger dog i den mere sikre ende. I Glasgow blev der præsenteret et studie, hvor man har sammenholdt alle de undersøgelser, hvor Kaletra er givet til hepatitis B/C positive og negative hiv-patienter. Man fandt, at den virushæmmende effekt såvel som CD4-stigningen over tid var ens i de to grupper. Når man tog højde for leverpåvirkningen ved behandlingsstart hos patienter uden tidligere hiv-behandling, var der ikke forskel på levertoksicitet hos Kaletra-behandlede patienter med og uden hepatitis. Hos patienter, der havde fejlet anden hiv-behandling, var levertoksiciteten mere udtalt hos co-inficerede patienter. Virkningen af Kaletra kunne kun ses på blodprøver; der var ingen forskel på antal af patienter i de to grupper, som fik andre lever-relaterede hændelser som gulsot, leverskade eller hepatitis. Undersøgelsen viste, at Kaletra sikkert kan anvendes til hiv-patienter med hepatitis. Det er en viden, som afviger fra, hvad man ved om andre proteasehæmmere. Og denne viden vil formentlig give anledning til yderligere undersøgelser. Hiv-Danmark Indstik Januar 2005

6 Debatoplæg fra det danske hiv/aids-miljø Af Morten Eiersted, informationsmedarbejder Det danske hiv/aids-miljø udgav den 9. december et debatoplæg, hvor normalisering af hiv bliver debatteret på tre områder: medicin, arbejdspladsen og forsikring. Sammen med dette nummer af Magazinet Lille udsendes debatoplægget til Hiv-Danmarks medlemmer. Debatoplægget fik i december 2004 pressen til at følge op og medvirkede til, at forsikringsbetingelserne ved kritisk sygdom for smitte gennem sex og erhvervsbetinget smitte blev sidestillet i nogle forsikringsselskaber. Politiken, den 28. november 1986 Andre områder Debatoplægget problematiserer grundlæggende opfattelsen af, at hiv kan normaliseres. Medicin, arbejdspladsen og forsikring er tre områder, hvor det ikke umiddelbart kan påstås, at hiv er inde i en normaliseringsfase. Straffelovens 252, reglerne for kunstig befrugtning samt (ind)rejserestriktioner til andre lande er andre eksempler, hvor der er taget særlige forholdsregler for hiv-smittede. Men lad os blive ved 252 og kunstig befrugtning, fordi det stort set er et indenrigspolitisk anliggende! Ved usikker sex er smitterisikoen alene for hiv under 1%. Smitterisikoen ved at anvende vasket sæd, hvor den ikke-smittede kvinde insemineres med den hiv-smittedes sæd, er ligeledes under 1%. De lægefaglige accepterer disse præ- Hiv-Danmark Indstik Januar 2005 misser ved sædvasken, hvilket gør, at 252 kommer til at fremstå i så skarp kontrast. Man kan selvfølgelig ikke se bort fra, at der med kunstig befrugtning forudsættes et informeret samtykke. Men argumenterne mod den nuværende måde, som lovgivningen opfatter hiv-smitte på, hænger sammen med, at der på det medicinske område sker store fremskridt. At vi med andre ord begynder at se hiv-smittede, der er så velbehandlede, at det er tvivlsomt, om de smitter, og det defor er tvivlsomt om 252 kan anvendes ud fra den måde, som loven er tænkt på. På den led er debatten om hivloven, 252, langsomt ved at ændre sig fra at diskutere rimelighed til at diskutere anvendelighed. Kristlig Dagblad, den 30. januar 1996 Infektionsmedicinerne vil givetvis alle medgive, at der er stor forskel på, hvordan vi skal opfatte smitsomhed hos hiv-smittede, der defineres som velbehandlet, dvs. med umåleligt frit virus i blodet, god immunfunktion mv. og hiv-smittede, som ikke reagerer godt på behandlingen. Med de hidtidige lægefaglige Debatoplægget kan bestilles eller downloades fra portalen udtalelser har der dog ikke været meget hjælp til at gradbøje smitsomheden i forhold til straffelovens 252. I fremtidige retsager må det imidlertid blive naturligt, at man inddrager vurdering af den anklagedes smitsomhed før man beslutter, om 252 kan anvendes. Lukkethed et reelt behov Det kræver ikke megen argumentation at underbygge, at stigmatisering modvirker normalisering, hvadenten der her er tale om selvstigmatisering eller andres stigmatisering af dig. De undersøgelserne, som AIDS- Fondet foretog op til World Aids Dag i 2003, er noget af det eneste, som vi har at gå ud fra. Hvilket gør det svært at debattere. Opfattelsen af stigmatisering har dog så godt fat, at spørgsmålet om åbenhed hos nogle hiv-smittede slet ikke er en mulighed. Berlingske Tidende, den 21. juni 2001 Men manglende åbenheder ikke altid begrundet i angsten for stigma. For nogle hiv-smittede er åbenheden om hiv stadig en umulighed, fordi det vil begrænse dem i deres arbejde. Eksemplet er ikke tænkt, men bygger på den virkelighed, at man som hiv-smittet i dag nægtes indrejse i en række lande! Også i den forbindelse fastholdes hiv som en særlig sygdom, hvor det er utopi at tale om normalisering.