4.70 Kultur og Borgerservice

Transkript

1 - 1 - Kultur og Borgerservice 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Kultur og Borgerservice varetager en række serviceopgaver indenfor hovedområderne, Sport & Fritid, Kultur samt Borgerservice og Biblioteker. Kultur og Borgerservice har en fælles vision og mission, der udgør den overordnede ramme for afdelingen. Hvert af de tre hovedområde har sin egen politik, som fastlægger retning og udviklingsstrategi samt konkrete indsatsområder. Politikkerne udgør et væsentligt styringsgrundlag for de tre områder. Politikkerne vedtages i Byrådet for en 4-årig periode. Borgere, brugere, Kulturudvalget og andre interessenter inddrages i processen frem mod vedtagelsen af en ny politik. I forlængelse af politikkerne opstilles budgetmålene, som afspejler udvalgte kerneopgaver i Kultur og Borgerservice. Område Lovgivning Sport & Fritid Folkeoplysningsloven, Lov om eliteidræt Kultur Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner. Derudover er der bl.a. lovgivningen indenfor teater, museum, film, musik og billedkunst. Borgerservice og Biblioteker Lov om biblioteksvirksomhed samt lov om borgerservicecentre 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Overordnede effektmål Sport & Fritid Udarbejdes i forbindelse med den nye politik Overordnede effektmål for Kultur Aarhus Kommune skal i 2012 udpeges som Europæisk Kulturhovedstad i Kunstnerisk kvalitet Udbuddet af kunst og kultur i Aarhus skal være kendetegnet ved høj kunstnerisk kvalitet. Kulturel mangfoldighed Aarhus skal være kendetegnet ved kulturel mangfoldighed såvel i det udbud af kunst og kultur, der er tilgængeligt for borgerne, som blandt de udøvende kunstnere. Produktionsmiljøer i udvikling Aarhus skal danne ramme om aktive og eksperimenterende produktionsmiljøer inden for alle kunst- og kulturgenrer, hvor vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for udvikling.

2 - 2 - Markant kulturel profil Aarhus skal være kendt nationalt og internationalt via et mangfoldigt kunst- og kulturmiljø, markante kulturelle satsninger, en bred vifte af kulturorganisationer og -institutioner og for at turde satse på det kvalitative, det nye og det kreative Overordnede effektmål for Borgerservice og Biblioteker Borgerservice og Biblioteker vil med udgangspunkt i den eksisterende biblioteksstruktur udvikle lokale medborgercentre (effektmål) Aarhus skal være videnby for alle borgere hele livet (effektmål) Bibliotekerne skal være et inspirerende videntilbud for alle både i sit fysiske som i sit digitale indhold (effektmål) Med udgangspunkt i borgernes behov som den drivende kraft tilrettelægger Aarhus Kommune et helhedsorienteret borgerservicetilbud, der bliver borgernes naturlige indgang til den offentlige sektor (effektmål) 2.2 Delmål og målopfyldelse for Sport & Fritid Udarbejdes i forbindelse med den nye politik Delmål og målopfyldelse for Kultur Aarhus Kommune skal i 2012 udpeges som Europæisk Kulturhovedstad i Delmål: Aarhus som Kulturhovedstad 2017 (effekt mål) Aarhus kandiderer til titlen som Europæisk Kulturhovedstad. Ved udpegningen skal Aarhus 2017 overdrages til en selvstændig fond hurtigst muligt (delmålet bortfalder, hvis Aarhus ikke udpeges som Europæisk Kulturhovedstad 2017). Aarhus Kommune har ansvaret for at forberede overdragelsen af ansvaret til den nye fond. I 1. kvartal 2013 skal bestyrelsen i Aarhus2017 fonden have afholdt første bestyrelsesmøde. Senest 2 måneder efter at fondens ledelse er ansat af fondens bestyrelse har Kulturforvaltningen overdraget relevant information til Aarhus 2017 fonden, målt ved at der er afholdt minimum 2 overdragelsesmøder. Kunstnerisk kvalitet Udbuddet af kunst og kultur i Aarhus skal være kendetegnet ved høj kunstnerisk kvalitet. 7. Delmål: Den kunstneriske kvalitet skal afspejle sig ved en tilfredsstillende publikumssøgning. (effektmål ) Publikumssøgning for 4 markante Kulturinstitutioner i Aarhus

3 - 3 - Antal besøgende (1000 personer) R2010 R2011 B2012 B2013 B ARoS* Den Gamle By** Musikhuset Aarhus *** Aarhus Symfoniorkester *Etableringen af tagudsmykningen af Olafur Eliasson i 2011 styrker ARoS position og vil medvirke til at fastholde besøgstallet på et højt niveau. **Den Gamle Bys satsning på Den Moderne By og markedsføringen nationalt og internationalt forventes at forøge besøgstallet. Tallene dækker samtlige aktiviteter eksklusivt Aarhus Symfoniorkesters koncerter. ***tallene for 11 er på trods af, at Store Sal var lukket i to mrd. pga. ombygning. Kulturel mangfoldighed Aarhus skal være kendetegnet ved kulturel mangfoldighed såvel i det udbud af kunst og kultur, der er tilgængeligt for borgerne, som blandt de udøvende kunstnere. Kultur og Borgerservice arbejder med kulturel mangfoldighed både centralt og decentralt. Indikatorerne herunder er eksempler på, hvorledes denne mangfoldighed afspejles i de enkelte institutioner. Desuden arbejdes der i magistratsafdelingen til stadighed på at udvikle kulturtilbuddene med henblik på at skabe nye tiltag og inddrage flere af kommunens borgere. 8. Delmål: Kunstfaglige evalueringer skal vise et højt kvalitetsniveau. (effektmål) Kunstrådet gennemfører hvert fjerde år en grundig og dybdegående evaluering af de kulturinstitutioner, som Aarhus Kommune udpeger til evaluering. Evalueringen skaber bl.a. input til den kommende kulturpolitik. Som opfølgning på evalueringen, afholdes der årligt et møde mellem Kunstrådet og Kulturudvalget, hvor udviklingen i kvaliteten i kunst og kulturlivet diskuteres. 9. Delmål: Kulturtilbuddet i Aarhus skal udvikles og udvides for så vidt angår aktiviteter genrer, præsentationsformer, målgrupper og geografisk beliggenhed (ydelsesmål). Spillestedet Atlas er skabt som et spillested med en særlig forpligtigelse til at præsentere jazz, folkemusik og verdensmusik. Spillestedet er organiseret som en del af fonden VoxHall og er blevet udnævnt til regionalt spillested af Statens Kunstråds Musikudvalg. Spillestedet har indgået en ny aftale med stat og kommune i efteråret For perioden har Atlas forpligtet sig til at afrapportere opfyldelsen af sine aftalebestemte produktionskrav. I 2013 er produktionsmålet, at der skal afvikles 55 egenarrangementer. Den børnekulturelle indsats i Aarhus skal udvikles og forankres både centralt og decentralt. Tilbuddene fra Musikskolen, Børnekulturhuset, World Music Center og øvrige Kulturskoler styrkes. Indsatsen måles på følgende indikatorer: At der optages flere instrumentalelever i Musikskolen, at det forøgede antal kulturtilbud til børn i lokalområder i Aarhus opretholdes, samt at undervisningstimerne ved World Music Centers (WMC) afpasses til bevillingerne.

4 - 4 - R2010 R2011 B2012 B2013 B Antal instrumentalelever * 1.700* Decentrale kulturtilbud Antal undervisningstimer WMC ** I budgetforliget for 2010 er der afsat kr. 0,5 mio. til nedbringelse af ventelister til instrumentalelever, der ville have bevirket at antal instrumentalelever i 2013 ville have været Udmøntningen af innovations og bufferpuljen medfører at antallet af instrumentalelever ikke øges men fastholdes på ** I 2012 sker der en budgetreduktion. Musikhuset vil have fokus på kulturel mangfoldighed, og til alle tider søge at balancere forholdet mellem genrer, brugere og hensynet til musikhusets økonomi. Antal forestillinger fordelt på genrer i Musikhuset R2010 R2011 B2012 B Musikhuset samlet, antal arrangementer* dans shows og musical teater rytmisk musik operaforestillinger klassiske koncerter øvrige forestillinger Antal forestillinger i Musikhuset fordelt på genrer. Alle forestillinger uanset, hvem der er arrangør inklusiv gratisarrangementer eksklusiv Symfoniorkesterets betalingskoncerter, udleje til DJM, Filuren og erhvervsarrangementer. Aarhus Symfoniorkester skal sikre et bredt tilbud af klassiske symfoniske koncerter, pædagogiske koncerter, sceniske forestillinger, kammerkoncerter, ældrekoncerter med videre således at den størst mulige del af befolkningen benytter sig af orkestrets tilbud. Oversigt over aktiviteter i Aarhus Symfoniorkester Antal koncerter R2010 R2011 B2012 B Symfonikoncerter Gratiskoncerter Symfonikoncerter børn og unge Kammerkoncerter børn og unge Sceniske forestillinger Kammerkoncerter inkl. Foyerkoncerter Orgelkoncerter Lokalcenterkoncerter

5 - 5 - Udendørskoncerter Udenlands turnékoncerter Aktiviteter i alt Produktionsmiljøer i udvikling Aarhus skal danne ramme om aktive og eksperimenterende produktionsmiljøer inden for alle kunst- og kulturgenrer, hvor vækstlag, talenter og professionelle kunstnere har gode vilkår for udvikling. 10. Delmål: Rådgivning og faciliteter, der støtter op om produktion af kultur skal styrkes (ydelsesmål) Produktionscenteret for rytmisk musik, Vester Allé 15 er en kulturinstitution, hvor man i samspil med det øvrige rytmiske musikmiljø fremmer produktion af aktiviteter inden for rytmisk musik på lokalt og nationalt plan. Organisationen for produktionscenteret udlejer/udlåner produktionslaboratorierne og projektarbejdspladserne på Vester Allé 15. Flg. målsætninger om belægningspct. og aktivitetsniveau: Projektarbejdspladsernes belægningspct.: 80 % Mentorprojekter: 25 stk. Kulturproduktionscentret på Godsbanen stiller faciliteter til rådighed for kulturproduktion, som skal anvendes og udnyttes optimalt. Mangfoldigheden af lokaler til kulturproduktion og brugen af disse måles på belægningsprocenten. Belægningsprocenten for lokaler til udlejning/booking og projektarbejdspladser skal være 70%. Filmby Aarhus er centrum for filmproduktion i det Vestdanske område. De har bl.a. produktionsfaciliteter til film i form af to professionelle og top moderne filmstudier. Den Vestdanske Filmpulje kan yde støtte til filmproduktioner. Brugen af de to studier er øget frem mod Fra 2013 skal belægningen fastholdes. Belægningsprocent - Studier R2010 R2011 B2012 B Studie 1 49% 55% 64% 64% Studie 2 37% 40% 56% 56% Markant kulturel profil Aarhus skal være kendt nationalt og internationalt via et mangfoldigt kunst- og kulturmiljø, markante kulturelle satsninger, en bred vifte af kulturorganisationer og -institutioner og for at turde satse på det kvalitative, det nye og det kreative. 11. Delmål: Via de frie midler primært Kulturarrangementspuljen skabes der grundlag for fortsat udvikling af eksisterende kulturfestivaler og begivenheder samt for nye initiativer, med henblik på øget internationalisering. (ydelsesmål)

6 - 6 - Kulturforvaltningen vil foruden støtten til en række tilbagevendende kulturelle begivenheder sikre, at der er tilstrækkelige ubundne midler, der kan øremærkes til støtte af kulturinitiativer af særlig nyskabende karakter. Via Kulturarrangementspuljen samt eventuelt andre frie puljemidler støttes årligt mindst 5 nye kulturinitiativer af særlig nyskabende karakter - gerne med internationalt islæt Delmål og målopfyldelse for Borgerservice og Biblioteker Borgerservice og Biblioteker vil med udgangspunkt i den eksisterende biblioteksstruktur udvikle lokale medborgercentre. (effektmål) De lokalt placerede fysiske enheder i Borgerservice og Biblioteker er afgørende for både byen og de mange lokalsamfund. Det giver nærhed og skaber identitet. Grundlaget for udvikling af bibliotekerne til lokale medborgercentre er en transformation af det eksisterende bibliotek. Medborgercentre skal være ramme for viden, formidling, læring, samt kultur og oplevelser, hvor også borgerrettede og borgergenererede aktiviteter finder sted. 12. Delmål: Åbningstiden i Borgerservice og Biblioteker fastholdes i (ydelsesmål) En vigtig forudsætning for borgernes adgang til kommunens borgerrettede services og til lærings- og kulturproduktion er Borgerservice og Bibliotekers åbningstid Åbningstiden tilgodeses både i form af bemandede åbningstimer og ubemandede åbningstimer. I den bemandede åbningstid er der personale til stede til bl.a. at varetage formidling og vejledning af publikum. På 12 af de 18 lokalbiblioteker er der herudover ubemandet åbningstid, hvor disse biblioteker som fysiske rum og med de faciliteter de indeholder, i yderligere grad står til rådighed for brugerne. Samlet åbningstid i gennemsnit pr. uge: B * Hovedbiblioteket 44 Rådhuset (borgerservice) Timetal foreligger ikke pt. De store Lokalbiblioteker: Højbjerg, Risskov**, Viby og Åby Timetal foreligger ikke pt. De mellemstore lokalbiblioteker: Gellerup, Hasle, Lystrup, Tilst og Tranbjerg Timetal foreligger ikke pt. De mindre lokalbiblioteker: Beder-Malling, Egå, Harlev, Hjortshøj, Kolt-Hasselager, Sabro, Timetal foreligger ikke pt. Skødstrup, Solbjerg og Trige *** * I en del af den samlede åbningstid er der bibliotekspersonale til stede. For de store lokalbiblioteker sker det i x % af åbningstiden, på de mellemstore lokalbiblioteker i x % og på de små lokalbiblioteker i x % af åbningstiden. (De eksakte tal afventer beslutning vedr. evt. konsekvens af rammereduktion i 2013 og frem samt fastlæggelse af

7 - 7 - ubemandet åbningstid på lokalbibliotekerne). ** På forsøgsbasis tilbydes frem til medio 2013 ubemandet åbningstid på Risskov Bibliotek. Borgerservice findes på alle 18 lokalbiblioteker på tre forskellige niveauer. 13. Delmål: Bibliotekernes samlede besøgsaktivitet må i 2013 maksimalt falde med 3 % og skal fra 2014 til 2016 samlet set stige med 8 % (effektmål-ændret) Antallet af besøg på bibliotekerne er en indikator også for brugen af de af bibliotekernes tilbud, der ikke fordrer lånerkort, f.eks. avislæsning, afhentning af offentlig information, brug af pc er eller læsning på stedet. Besøg tælles ved elektronisk besøgstæller. Udgangspunktet for beregningen er regnskab Besøg Biblioteker Besøg (1000) R2011 B2012 B2013 B2014* B2015** B2016 Hovedbiblioteket Lokalbibliotekerne Besøgstal i alt *Besøgstallet på Hovedbiblioteket forventes i 2014 at være på et væsentligt lavere niveau end i 2013, som følge af at Hovedbiblioteket vil være lukket i ca. 2 måneder i forbindelse med flytningen til Multimediehuset. Det forventes, at mange biblioteksbrugere i stedet vil benytte lokalbibliotekerne i lukningsperioden. Faldet i Hovedbibliotekets besøgstal forventes derfor delvist modsvaret af et højere besøgstal på Lokalbibliotekerne i **Der forventes et stigende besøgstal på Hovedbiblioteket fra 2015, som følge af de nye fysiske rammer i Multimediehuset og at Borgerservice bliver en del af Multimediehusets tilbudsvifte. 14. Delmål: Mindst 85 % af brugerne skal generelt være tilfredse med ydelserne i hhv. Borgerservice og Biblioteker. (Effektmål-ændret) Tilfredshed med Borgerservice og Bibliotekter Andel (%) af adspurgte R2009 R2010 R2011 B2012 B brugere af Borgerservice som svarer meget tilfreds eller tilfreds - Hvor tilfreds er du generelt med Borgerservice og Bibliotekerne? Hvor tilfreds er du med de serviceydelser der tilbydes i Borgerservice og Biblioteker? Hvor tilfreds er du med udbuddet af services på Borgerservice- og Bibliotekernes hjemmesider? Aarhus skal være videnby for alle borgere hele livet (effektmål)

8 Delmål: Borgerservice og Biblioteker skal understøtte borgernes livslange læring og kompetenceudvikling. (Effektmål) Som en del af Aarhus Kommunes kanalstrategi er der særligt fokus på selv- og medbetjeningskurser for borgerne. Læringsinitiativerne realiseres bl.a. i et samarbejde med foreninger, frivillige og i andre forpligtigende partnerskaber. Indikatorer: Aktiviteter R2010 R2011 B2012 B * Antal udbudte kurser Antal kursister i alt Antal arrangementer for førskolebørn Antal arrangementer for skolebørn Antal samarbejder om borgervendte aktiviteter * Budgetmål er beregnet på baggrund af regnskab Bibliotekerne skal være et inspirerende videntilbud for alle både i sit fysiske som i sit digitale indhold (effektmål) 16. Delmål: Borgerservice og Biblioteker skal arbejde for muligheder på tværs af etniske skel og for udbredelsen af aktivt medborgerskab samt udbud af kulturelle tilbud på tværs af alle befolkningsgrupper i et fælles rum fri for diskrimination. (ydelsesmål) En indikator for succes er, om det lykkes at få fat i disse brugere i samme omfang, som det er lykkedes at få indfødte danskere til at bruge bibliotekerne. Målemetode: Bibliotekernes lånere af udenlandsk herkomst skal som minimum udgøre samme forholdsmæssige andel af antal lånere som af den samlede befolkning. Aktive bibliotekslånere med udenlandsk herkomst Aktive R2010 R2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B2016 bibliotekslånere % af registrerede lånere 13,4 13, ,1 15,4 15,7 16,0 % af samlet indbyggertal 14,3 14,7 14,9 15,1 15,4 15,7 16,0

9 Delmål: Digitale henvendelser til Borgerservice skal være på et højt niveau og brugernes anvendelse af bibliotekernes digitale ydelser skal stige. Udlån af bibliotekernes fysiske materialer må maksimalt falde med 1,5 %. (effektmål) Dette delmål støtter op omkring Aarhus Kommunes kanalstrategi og Regeringens digitalliseringsstrategi. Digitale ydelser i borgerservice: Andel af henvendelser fra borgere, der er digitale B2012 B Flytning * 85% 85% Sundhedskort 85% 85% Blåt EU sygesikringskort 85% 85% * I måltallet er undtaget henvendelser, som ikke er egnet til at foretage digitalt. Det drejer sig bl.a. om henvendelser vedr. flytning til udlandet. Digitale ydelser på det biblioteksfaglige område: R2010 R2011 B2012* B2013 B2014 B2015 B2016 Databaser download Netlydbøger Netfilm Netmusik Hjemmeside visninger (mio.) 14,488 12,664 15,200 13,300 14,000 14,660 15,390 Hjemmeside sessioner (mio.) 2,112 1,916 2,200 2,010 2,110 2,220 2,330 E-bøger downloads Antal følger *Udgangspunktet for beregningen er regnskab 2011 tillagt en forventet årlig vækst på 25 % vedr. de digitale ydelser og 5 % vedr. sidevisninger og sessioner på bibliotekernes hjemmesider. Fysiske materialer: Antallet af udlån fra bibliotekerne er en indikator for brugen af de af bibliotekernes tilbud, der fordrer lånerkort, typisk hjemlån af forskellige fysiske medier. Udlånstal tælles gennem biblioteksvæsenets it-system. Indikator Udlån af fysiske materialer Udlån (mio.) B2012 B2013 B2014 B2015 B2016 Boglige medier 3,450 3,448 3,431 3,414 3,397 Musik CD 0,646 0,670 0,667 0,664 0,660 Dvd 0,532 0,527 0,524 0,522 0,519 Lydbøger 0,150 0,144 0,143 0,142 0,142

10 Med udgangspunkt i borgernes behov som den drivende kraft tilrettelægger Aarhus Kommune et helhedsorienteret borgerservicetilbud, der bliver borgernes naturlige indgang til den offentlige sektor (effektmål) 18. Delmål: Borgerservice skal slutbehandle 80 % af alle førstegangshenvendelser. (Effektmål) Brugerens oplevelse af tilgængelighed og god service vurderes bl.a. ud fra, om brugerens forespørgsel slutbehandles ved første henvendelse, således at borgeren ikke på ny skal henvende sig til Borgerservice eller Aarhus Kommune. Slutbehandlede sager R2010 R2011 B2012 B Antal slutbehandlede førstegangshenvendelser (i%) Delmål Kontrolarbejdet skal effektivt afdække socialt snyd afledt af proformaflytninger. (Effektmål) Kontrolarbejdet i Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice består i at afdække socialt snyd og skattesnyd afledt af proformaflytninger. Kontrolfunktionen har til formål at kontrollere bopælsforhold m.v. vedrørende borgere, der modtager boligstøtte, familieydelser og økonomisk friplads som enlig forsørger i de tilfælde, hvor der opstår mistanke om, at disse ydelser beror på en proformaflytning. Kontrollen omfatter såvel modtageren af ydelserne som tilknyttede personer. Opfyldelsen af målet vurderes via dels værdien af fremsatte tilbagebetalingskrav og stop af betalingskrav og stoppede ydelser. Der er forskellige refusionsprocenter på de forskellige områder. Provenu ved kontrolvirksomhed i MKB 1000 kr. B2012 B Tilbagebetalingskrav Værdi af stoppede ydelser I alt provenu ved kontrolvirksomhed Heraf kommunalt provenu Særlige indsatsområder

11 Sport & Fritid Hensigtserklæringer Øvrige særlige indsatser: 3.2 Kultur Hensigtserklæringer Finansiering af Kulturhovedstad i 2017 Det er besluttet at Aarhus Kommune bidrager med i alt 100 mio. kr. til 2017-fonden. Der lægges vægt på at finansiering fortrinsvis tilvejebringes ved engangsindtægter ved salg af kommunale arealer og bygninger. I betalingsplanen til 2017-fonden vil der i budgetperioden frem til 2015 være behov for yderligere 27 mio. kr. udover de indtægter som salg af Carl Blochs Gade 28 (Bymuseet) og salg af Tivoli Friheden har indbragt. Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice skal i samarbejde med Borgmesterens Afdeling fortsætte samarbejdet med udpegning af egnede salgsemner samt eventuelt andre muligheder for engangsindtægter. Nyt børnemiljø i Sølystgade I overensstemmelse med indstillingen Ombygning af Godsbanegården til et Kulturproduktionscenter, skal det samlede areal i Hjortensgade/Saltholmsgade sælges til boligformål. Salget vurderes at indbringe ca. 34 mio. kr. (ekskl. moms). Af disse reserveres 20,9 mio. kr. til et nyt børnemiljø (herunder beboerhus) i Sølystgade. Det resterende beløb fra salget af de samlede arealer i Saltholmsgade/Hjortensgade overføres til finansieringspuljen ved Godsbanegården. Børn og Unge skal i samarbejde med Kultur og Borgerservice sikre inddragelse af de berørte borgere i forbindelse med omlægningerne. Børn og Unge har bygherreansvaret for nyt byggeri i Sølystgade. Kultur og Borgerservice har ansvaret for salg af arealerne i Saltholmsgade/Hjortensgade Øvrige særlige indsatser: 3.3 Borgerservice og Biblioteker Hensigtserklæringer Afventer budgetforlig for Øvrige særlige indsatser: Borgerservice og Biblioteker vil i 2013 arbejde med en række initiativer under overskriften innovation og vil understøtte Aarhus som Kulturhovedstad (Nærmere beskrivelse forelægger i august 2012). 4. Beskrivelse af ydelser Kultur og Borgerservice er karakteriseret ved primært at løse serviceopgaver, hvor serviceniveauet er fastlagt via byrådet.

12 Kultur og Borgerservice tilbyder borgerne en række servicetilbud via kommunale institutioner, stiller faciliteter til rådighed for foreningslivet og andre brugere samt yder tilskud foreninger og selvejende institutioner. Ydelserne er kort oplistet nedenfor. Sport & Fritid: boldbaner, haller og idrætslokaler, tennisbaner, svømmehaller og friluftsbade, atletikbaner, skøjtehal m.v. Dertil kommer tilskud til foreningsaktiviteter og lokaler. Kultur: Musikhuset, Aarhus Symfoniorkester, Aarhus Musikskole, Godsbanen, Børnekulturhuset, Filmby Aarhus. Dertil kommer tilskud til en række museer og teatre, bl.a. ARoS, Den Gamle By og Moesgaard m.fl. Borgerservice og Biblioteker: 4 borgerservicecentre, Hovedbibliotek og 18 lokalbiblioteker 5. Organisation Nedenfor vises den overordnede organisering af Kultur og Borgerservice, og der følger kort beskrivelse af arbejdsprocesser, der karakteriserer Kultur og Borgerservice. Rådmand Direktør Sekretariat Kommunikation Borgerservice og Biblioteker Sport og Fritid Kultur forvaltnigen Musik huset Aarhus Aarhus Symfoniorkester Center for Økonomi og Personale IT Bygninger * ITK og Byggeri og Planlægning er tværgående fællesfunktioner for hele magistratsafdelingen. Sport og fritid Sport & Fritid yder tilskud og stiller faciliteter til rådighed for idrætsforeninger, spejderforeninger, oplysningsforbund m.v. og arbejder med en lang række udviklingsprojekter, som skal realisere mål i Sport og Fritidspolitikken. Det er foreninger, aftenskoler og øvrige aktører på folkeoplysningsområdet som udbyder aktiviteter og fastlægger indholdet for deltagerne, og således beslutter kommunen ikke indholdet af tilbuddene til borgerne. Sport &

13 Fritid varetager også driften af en lang række idrætsfaciliteter. Sport & Fritid har endvidere opgaver vedr. talentudvikling, eliteidræt og tiltrækning og afvikling af store idrætsarrangementer. Kultur Kulturforvaltningen består af et sekretariat samt fire decentrale institutioner; Børnekulturhuset, Musikskolen, Filmby Aarhus og Driftsorganisationen for Godsbanen. Godsbanen rummer ud over den kommunale driftsorganisation bl.a. Den selvejende institution Godsbanen og tre kunstformidlingscentre. Kulturforvaltningens sekretariat varetager administrationen af tilskud til en række selvejende kulturinstitutioner i Aarhus Kommune. Kulturområdet er i øvrigt karakteriseret ved, at Aarhus Kommune i lighed med staten betjener sig af armslængdeprincippet, som skal sikre en politisk uafhængig rådgivning af det politiske og forvaltningsmæssige system. Således er det de rådgivende armslængdeorganer, Kunstrådet, Rytmisk udvalg og Billedkunstudvalget som i en række situationer indstiller og giver anbefalinger. Musikhuset Musikhuset varetager den daglige drift og vedligeholdelse af bygninger samt står for udlejningen af sale og lokaler. For at sikre et hyppigt og alsidigt kulturelt udbud arbejder Musikhuset desuden som selvstændig arrangør. Aarhus Symfoniorkester Aarhus Symfoniorkester består af godt 70 musikere og en mindre administration. Grundstammen i orkestrets virke er symfonikoncerterne i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus. Hertil kommer et antal mindre koncerter og pædagogiske aktiviteter. Borgerservice og Biblioteker Borgerservice er karakteriseret ved at tilbyde én indgang til kommunale serviceydelser på en række kerneområder som pladsanvisning, sygesikring, pas og kørekort. Borgerservice har sit største fysiske betjeningssted på Rådhuset. Borgerservicebetjening findes også på lokalbibliotekerne Borgerservice har en backoffice afdeling, som varetager sagsbehandling på familieydelse, sygesikring/folkeregister, vielser, kontrolopgaver vedr. socialt bedrageri samt opkrævning. Opgaver vedr. folketings-, lokal- og EU-valg samt folkeafstemninger løses også af Borgerservice. Bibliotekerne stiller bøger, musik, film og andre materialer til rådighed for borgerne på 18 lokalbiblioteker og på Hovedbiblioteket. Derudover tilbyder bibliotekerne en lang række elektroniske tjenester via internettet. Samtidig er bibliotekerne offentlige rum med forskellige former for aktiviteter, koncerter m.m. De fungerer dermed også som kulturelle mødesteder i lokalsamfundene. 6. Supplerende nøgletal Der udarbejdes nøgletal i 6-bysamarbejdet. De følgende nøgletal fremgår af det udarbejdede materiale med baggrund i det vedtagne budget for Sport & Fritid 6-bynøgletal for Sport & Fritidsområdet Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København

14 Kr. pr. indbygger Lokaler vedrørende idræt og fritid (kommunal) 1) Lokaler vedrørende idræt og fritid (selvejende og private) Oplysningsforbund 2) Aktivitetstilskud m.v Klubber 3) Daghøjskoler 4) Ungdomsskoler Nettodriftsudgifter i alt )Afvigelser mellem kommunerne til lokaler (-tilskud) kan skyldes strukturelle forskelle. Udgifterne vedrørende kommunernes egne lokaler finansieres 100 pct. Udgifter/tilskud til selvejende/private lokaler finansieres med mindst 65 pct. i forhold til Folkeoplysningsloven. Udgifter til lokaler og anlæg, som er anført under skolevæsenet, er ikke medtaget. Bygningsvedligeholdelse og lejeudgifter er indeholdt i nettodriftsudgiften. Udgifter vedrørende beboerhuse, forsamlingshuse, aktivitetshuse og lignende kan afhængigt af lokale forhold være registreret under henholdsvis fritidseller kulturområdet. 2)Eksklusive lokaleudgifter. 3)Nettodriftsudgifter vedrørende daghøjskoler, der konteres under funktion )Beløbet indeholder udgifterne vedr. ungdomsskoleklubber. 6.2 Kultur 6-bynøgletal for Kultur TEATRE: Antal godkendte små storbyteatre/egnsteatre MUSIKSKOLER: Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Musikskoleelever pr årige Nettodriftsudgift pr. elev 1) Antal aktivitetselever 2) LANDSDELSORKESTRE: Antal fastansatte musikere Nettodriftsudgifter pr. indbygger: Museer Teatre Landsdelsorkestre Musikskoler Andre kulturelle opgaver Nettodriftsudgift i alt Note: Bygningsvedligeholdelse og lejeudgifter er indeholdt i nettodriftsudgiften. Omfatter udgifter til musikskoler eksklusiv Musikalsk Grundkursus. Eksklusiv musikundervisning i folkeskolen og Musikalsk Grundkursus. Centrale aktivitetsoplysninger vedr. Aalborg, Odense og Aarhus Symfoniorkester

15 Finansiering pr. orkester i mio. kr. Aalborg Symfoniorkester R2006 R2007 R2008 R2009 B2010 B2011 B2012 B2013 B2014 B2015 Stat 20, ,7 20,8 20,4 20,3 20,6 20,4 20,3 20,2 Amt 0, Kommune 27,4 27,8 28,3 28, ,7 27,3 27,8 27,8 27,8 Egenfinansiering 3,5 3,2 3,1 3,1 2,6 2,8 3 3,5 4 4,2 Samlet finansiering , ,8 50,9 51,7 52,1 52,2 Aarhus Symfoniorkester Stat ,6 21,8 21,4 21,3 21,1 20,8 20,7 20,6 Amt Kommune 25,6 26,2 25,2 24,9 25,1 24,6 24,6 24,6 24,6 24,6 Egenfinansiering 4,3 5,1 5,5 5,4 7,3 6,9 6,9 6,9 6,9 6,9 Samlet finansiering 51,9 53,3 52,3 52,1 53,8 52,8 52,6 52,3 52,2 52,1 Odense Symfoniorkester Stat 22,3 22,1 21,7 21,9 21,6 21,4 21,2 20,9 20,8 20,7 Amt Kommune 31,7 31,4 33,1 31,2 33,8 34,7 33,7 33,9 33,9 33,9 Egenfinansiering 4, ,9 3,4 4,2 4,8 4,9 5 5 Samlet finansiering 58,3 58,5 59, ,8 60,3 59,7 59,7 59,7 59,6 Kilde: Finansloven Borgerservice og biblioteker 6-by nøgletal Borgerservice og Biblioteker Driftsudgifter og -indtægter til bibliotekerne Kr. pr. indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Lønudgifter1) Materialer og baser Heraf bøger m.v.2) Andre materialer3) Elektroniske ressourcer4) Administration mm.5) Øvrige udgifter Bruttodriftsudgift i alt6)

16 Bruttodriftsindtægt i alt Nettodriftsudgift i alt Kr. pr. udlån Nettodriftsudgift i alt Anmærkninger Driftsudgifter og -indtægter er ekskl. betjeningsoverenskomster med andre kommuner. 1) Lønudgifter er eksklusiv rengøring, kantiner, ejendomsfunktion og lign., men er inkl. udgifter på konto ) Bøger og seriepublikationer d.v.s. aviser, tidsskrifter og årbøger. 3) Andre materialer er musik, dvd og lydbøger m.v. 4) Elektroniske ressourcer: Online ressourcer, brugerafgift for elektroniske databaser og digitale dokumenter m.v. 5) Øvrige udgifter: Administration, kulturelle arrangementer, IT-udgifter, kørende materiel, øvrige personaleudgifter og uddannelse. 6) Eksklusive udgifter vedr. fast ejendom og centralbiblioteksandel. Biblioteker - aktiviteter og faciliteter i 2010 Antal Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København* Antal udlån 1) I alt udlån pr. indbygger Antal udlån pr. personaleenhed 2) Antal elektroniske besøg på bibliotekernes hjemmeside pr indbygger: 3) Antal visitor sessions Antal visninger Aktive lånere: 5) Antal aktive lånere procentvis af indbyggere Antal fysiske betjeningssteder pr ) Antal personale pr indbyggere Selvbetjening i procent af: Udlån Aflevering Anmærkninger Tabellen er baseret på oplysninger indberettet til Biblioteksstyrelsen om virksomheden i folkebibliotekerne i ) Eksklusiv fornyelser og cb-udlån. 2) Personaleenheder opgjort som antal årsværk eksklusive rengøring, kantine, ejendomsfunktionærer lydavisproduktion, indtægtsdækket virksomhed m.m. Ligeledes holdes central biblioteksforvaltning og lokalhistorisk arkiv udenfor. 3) Et besøg (visitor session) er en sekvens af brugeraktiviteter, som begynder når en bruger etablerer forbindelse til bibliotekets website. Et besøg, er uafhængigt af antallet af viste sider og elementer. Hvis brugeren er inaktiv i mere end 30 minutter, opfattes besøget som afsluttet. Når brugeren igen bliver aktiv på bibliotekets website, tælles det som et nyt besøg. Opgørelsen af antal besøg sker via et loganalyseprogram, hvor der er angivet en user session timeout på ca. 30 min. Sessioner, der kun besøger forsiden og besøg fra søgerobotter, medtælles ikke. 4) F.eks. E-bøger og netmusik 5) En aktiv låner er en låner, som i det pågældende år er registreret for mindst 1 transaktion i udlånssystemet. 6) Inklusiv antal bogbusser (ej bogbusstoppesteder). 7. Ressourcer Opdateres primo maj