Tilsynsrapport Blomsterhaven

Transkript

1 Tilsynsrapport Blomsterhaven Tilsynet er foretaget D. 25. august 2017 Tilsynsførende Deltagere ved tilsynet Marianne Preus Sørensen Lærings- og udviklingskonsulent - Fagcenter for Læring og trivsel, Holbæk Kommune preus@holb.dk Gitte Lund Pædagogisk leder Laura Aviaja Rudkøbing - Forældrerepræsentant Janne Gammelmark Pedersen - Ejer Malene Printz Agerskov - Medarbejderrepræsentant Fakta Blomsterhaven er et privat børnehus, der har plads til max 45 børnehavebørn og 15 vuggestuebørn. Blomsterhaven hører under Andreasskolen og bygger på samme kristne værdigrundlag som skolen. Arbejdet med den pædagogiske læreplan Der arbejdes med temaer fra den pædagogiske læreplan en måned ad gange henover året. Morgensamling, kreative aktiviteter og ture ud af huset tilrettelægges ud fra pågældende tema. Temaerne udvælges på baggrund af årstid, barnets optagethed og den pædagogiske læreplan. I tilsynsdialogen drøftede vi hvordan man på forskellig vis kan tilrettelægge læringsaktiviteter med den pædagogiske læreplan som grundlag. Dels som temaforløb hvor der integreres specifikke læringsmål fra samtlige/udvalgte læreplanstemaer (blomsten) og dels som forløb med et udvalgt læringsmæssigt sigte. På tilsynet blev en samling observeret i børnehaven: Den voksne deler siddemåtter ud. Børnene sætter sig på siddemåtter i en rundkreds. Der ligger en sprogmappe på en stol. Vikaren bliver bedt om at sætte sig på gulvet i stedet for stolen. Hun spørger: Er vi klar? Velkommen til alle. Hun fortæller om planerne for dagen og ugen. Hun tager guitar frem og der synges God-morgensang med børnenes navne. Et barn synger med. De fleste rokker i takt. En forælder kommer ind med en pige. De bliver i hele samlingen. Et barn deler træstave ud til alle, mens den voksne spiller stille på guitaren. Børnene spiller på stavene til en sang. Så stille som vi kan, og så højt som vi kan. Et barn holder sig for ørerne. Den vokse siger en remse med fagter. Flere børn taler med og alle laver fagter. De griner. Drengen samler stavene ind. Der snakkes om august ud fra fotos. Børnene taler lange sætninger. Børnene rækker fingre op og deltager i dialog. Den voksne fremstår velforberedt og autentisk med rolig og afstemt stemme. Børnene følger hende med blikket, og deltager i forskellige grader. Der indgår begreber (som fx blød-hård) i

2 dialogen. Børnene får mulighed for at spille aktivt med på instrumenter, og læringen bliver understøttet med fagter og billeder. Der lyttes og gives tid til det enkelte barn, og den voksne mestrer flere roller. En veltilrettelagt samling, der vurderes at matche børnegruppens læringsmæssige behov. I en samling observeret i anden børnehavegruppe var det tydeligt, at når den voksne efterspurgte, at børnene sang med, så gjorde de det faktisk også. Et tip til resten af huset. Denne type samling går igen på tværs af alle grupper, men som følgende observation i vuggestuen vil vise, så kan det give anledning til refleksion over hvor vidt samme metode (samling) er velegnet til alle aldre. Vi befinder os nu i vuggestuen: Der ligger en sprogmappe fremme på gulvet. Der er slået op på ugens ord statue. Den voksne viser billedet. Tre børn sætter sig tæt på. De taler om ordet og om en tur hvor de har set en statue. Resten af børnene sidder eller kravler på gulvet. De deltager ikke aktivt, men er optagede af andet. Den voksne fortæller eventyret Guldlok og de tre små bjørne uden bog. Tre børn lytter aktivt. Resten kravler eller leger med legetøj. Den voksne bruger dukker i fortællingen. Samlingen sluttes med information om hvad de nu skal: Vi skal trille boller vi skal vaske fingre først. Hun viser begge dele med hænderne. Den voksne fremstår autentisk, og hun præsterer stor indlevelse fx i fortællingen med lyde, forskellig stemmeføring og relevant brug af dukker. Intentionen er uden tvivl rigtig god, men observationen giver også anledning til en refleksion over om metode og indhold matcher alle børnenes kognitive udvikling og læringsmæssige behov. Der arbejdes løbende med den religiøse dimension. Barnet støttes til tro gennem fortalte bibelhistorier/tekst/fortælling, sange og værdidialoger afstemt efter alder. Denne (kulturelle og religiøse) vægtning kunne på linje med den musiske dimension integreres i den pædagogiske læreplan. Der er ansat en medarbejder med fokus på kreative og æstetiske læreprocesser. Dagligt samles en nøje sammensat børnegruppe på max 5 børn til aktiviteter. Værkstedmedarbejderen er meget bevidst om at veksle mellem at bygge på børnenes ideer og tilrettelægge læringsaktiviteter bevidst. På dagens tilsyn blev der klippet pap-fisk der blev dekoreret, mens der blev talt om fisk og hvordan de ser ud. Børnene blev understøttet i at designe deres egen fisk. Børnehuset har en mediepolitik, der er tilgængelig på hjemmesiden. Børnene introduceres for den digitale verden. Der er indkøbt IPads, storskærm til både lege/spil, men også til at hente ny viden. Det vægtes at lære børnene, at man kan hente ny viden via digitale medier. IPads bruges også som aktivitet/leg. Dette er dog en aktivitet, de voksne styrer. Der er yderligere indkøbt GoPro, der kan monteres på børnenes hoveder. Dette med henblik på at følge børnenes spor. Arbejdet med IT særligt GoPro vurderes spændende og relevant. Der arbejdes systematisk med dokumentation på flere måder: 1) Barnets egen mappe, hvori der løbende samles tegn på barnets læring. Eks. Tegneudvikling, klippeudvikling, legeudvikling mm. 2) Observationsmaterialet: Alle med, der kommer omkring barnets kompetencer indenfor de 6 læreplanstemaer. Alle Med retter sig mod det enkelte barns læring. Det pædagogiske arbejde og læringsmålene tilrettelægges ud fra de behov, der viser sig i forhold til, hvor der evt. er huller. Skemaet udfyldes igen efter en given periode oftest ca. 4-6 uger, hvor der evalueres og evt. nye mål kan sættes. Målene aftales på p-møderne, hvor der

3 også evalueres 3) Praksisfortællinger, der for medarbejderne virker bedst mundtligt (ikke skriftligt) som grundlag for evaluering af den pædagogiske praksis. Børnehuset oplever at have haft mange børn i udsatte positioner. Det har krævet et tæt samarbejde med Børneindsatsen, forældrene og skolen, hvor der samarbejdes med udgangspunkt i pædagogiske handleplaner. BH deltager i forskellige arrangementer på skolen: særlige morgensamlinger, festdage osv. Skolen besøges og lokalerne benyttes, så børnene bliver fortrolige med skolen. Skoleleder og andre ansatte besøger børnehuset og bliver kendte ansigter. Forældrene kobles på intra og bliver allerede fra starten introduceret til skolens virke. Her bruges bl.a. billeddokumentation og praksisfortællinger som formidling. Der afholdes årlige forældresamtaler ud fra alle med med henblik på handlestrategier. Herudover samarbejdes der løbende om barnets udvikling og læring med forældrene. Der arbejdes med den pædagogiske læreplan, både som grundlag for aktiviteter såvel som et fagligt fundament i den daglige pædagogiske praksis. Arbejdet dokumenteres og evalueres. Der arbejdes systematisk med det enkelte barns læring og trivsel, også med forældrene. Det er tydeligt at strukturen/pædagogikken går på tværs i alle grupper. Arbejdet med den pædagogiske læreplan kan med fordel udvikles og varieres, således at der fx tilføjes specifikke læringsmål til temaforløb og derudover fx tilrettelægges forløb med kun 1-2 læringsmål i fokus (uden tema). Begge dele kan dokumenteres og evalueres med målene som fokus. Arbejdet med Alle Med kunne med fordel videreudvikles, således at der også bliver skabt progression i barnets ressourcer, således at alle børn bliver så dygtige som de kan indenfor alle områder (jævnfør Børne og ungepolitikken) Drøft: Hvordan planlægger man læringsaktiviteter i vuggestuen, som inkluderer og tager afsæt i børnenes kognitive og læringsmæssige behov? Kunne man fx dele børnene op i mindre grupper med forskellige aktiviteter? Er samling en relevant aktivitet for alle, og i så fald hvordan? Der kan arbejdes mere systematisk med at optimere alle børns deltagelse i fælles aktiviteter gennem relevante justeringer Den kulturelle, religiøse og musiske vægtning kunne indskrives i den pædagogiske læreplan. Sprog og sprogvurderinger Sprog Blomsterhaven har -på baggrund af Holbæk Kommunes Strategi valgt sprog som fokuspunkt for Dette blev også foreslået på det seneste tilsyn.

4 I foråret har en pædagog stået for sproggrupper 1-2 gange/ uge. Nogle af børnene var med begge dage. Derudover er der etableret mindre sproggrupper for børn i sprogligt udsatte positioner. I efteråret er opgaven fordelt på en pædagog + en medhjælper, der i fællesskab laver en plan + en materialemappe, som kan benyttes af alle i huset. Samtidig tilstræbes det at øge antallet af sproggruppesamlinger. Enkelte børn har en dialogbog, som der skrives i både i BH og hjemme. Der er bøger i børnehøjde i alle grupperum. Skriftlig opfølgning på sprogvurdering sendes til forældrene med opfordring til, hvad der skal arbejdes med i BH og hjemme. Yderligere er der skriftlig opfølgning på sproggruppernes arbejde. Statusbeskrivelse og udviklingsbeskrivelse udarbejdes ved behov. Sprogvurderinger Der gennemføres rettidige sprogvurderinger af alle 3-årige og relevante 5-årige. Sprogvurderingerne bruges til at tilrettelægge det pædagogiske arbejde i forhold til, hvad der skal fokuseres på: fx forholdsord, begreber osv. Sprogvurderingerne bruges også til at sammensætte børn i sproggrupper, samt i samarbejdet med kommunens sprogkonsulent. Der arbejdes målrettet og systematisk med både almene, særlige og fokuserede sprogindsatser. Der foretages rettidige sprogvurderinger af alle treårige og femårige i dagtilbuddet, og disse sprogvurderinger benyttes i tilrettelæggelsen af nye indsatser. Der kan med fordel fortsat videreudvikles på de sproglige interaktioner mellem voksne og børn, således at børnene understøttes yderligere til gensidig dialog/kommunikation. I den forbindelse kan I fx lade jer inspirere af følgende teorier og gerne i kombination: 1) Tomasellos begreb Fælles opmærksomhed (Thomsen 2009) 2) Strive for five (Bylander og Krogh 2015) og 3) Barnetilpasset tale (Hagtvet 2004, Svensson 2011). Det psykiske børne- og læringsmiljø De voksne fremstår glade. De har smilende ansigter og møder hvert barn med nærvær, omsorg og interesse. Der skal spises formiddagsmad i børnehaven. Børn hjælpes af en voksen med oprydning. Børnene fordeler sig ved 3 borde. De venter. Børnene småsnakker. Den voksne tager vand i kander og sætter på bordene. Børnene hjælpes til rette på stolene. Den voksne deler kopper ud. Der tales om ugedagen og hvem der mangler. Den voksne viser et piktogram med billeder af dagens rutiner på opslagstavlen, og vender billedet af formiddagsmaden. Den voksne deler frugt ud på tallerkener på alle borde. Børnene tager selv frugt og vand. Børnene småsnakker roligt, spiser og drikker. Enkelte børn tager ikke vand. Deres kopper står på hovedet. En voksen sidder ved det ene

5 bord. Der tales om regnbuen. Ved et andet bord taler børnene selv om bøgerne på væggen. Samlingen vurderes som en rolig og hyggelig stund, dog med en del ventetid, som kunne begrænses af lidt bedre forberedelse. Børnene kunne med fordel tildeles ansvar og deltagelse i borddækningen. Det vil bidrage til deres læring bl.a. socialt og personligt. Piktogrammer vurderes relevante for børnenes overblik. Bøgerne på væggen bidrager til børnenes dialog. I tilsynsdialogen blev det tydeliggjort, at det vægtes at der kommunikeres med og ikke til børn. Børnene skal opleve at blive lyttet til og talt med hver dag. Det opleves på tilsynet, at de voksne taler anerkendende og med rolige stemmer i alle grupper. Der skældes ikke ud. En enkelt observation i garderoben kunne dog give anledning til refleksion. Et barn sidder i garderoben. Voksen: Tag dine sko på. Denne sætning gentages i samme ordlyd 5 gange, men uden resultat. Børnehuset påtænker at lave en børnemiljø-vurdering i løbet af efteråret, og fremadrettet hvert efterår for de ældste, sådan at alle børn bliver hørt i løbet af deres børnehavetid. Det er ambitionen også at inddrage forældrene. I tilsynsdialogen blev det tydeliggjort, at det lovgivningsmæssigt er en mulighed at integrere arbejdet med børnemiljøet i arbejdet med den pædagogiske læreplan. En særskilt børnemiljøvurdering vurderes dog både relevant, spændende og velegnet til et mere systematisk arbejde med inddragelse af børnenes perspektiver. Der arbejdes løbende med kompetenceudvikling i personalegruppen, fx lederkursus, digitale medier, og der er bevilget ressourcer til løbende supervision af personalegruppen. Personalegruppen har haft en konstruktiv dialog om magtanvendelse på et personalemøde. Dette har medført en skærpet opmærksomheden dels på lovgivningen, men også på alternative (special)pædagogiske metoder. Forældregruppen fremhæver trygheden og roen i børnehuset. De vælger børnehuset på baggrund af værdierne og størrelsen. Personalet har en anerkendende tilgang til børnene, og mødet med det enkelte barn er præget af omsorg og respekt. Der fremstår et godt og reflekteret psykisk børne- og læringsmiljø for børnene, hvor inddragelse af børneperspektivet vægtes i arbejdet. Børnene kunne med fordel tildeles ansvar i forbindelse med måltiderne Der kan med fordel arbejdes videre med at prioritere og rammesætte tid til fordybelse og fravær af afbrydelser i børnenes læringsaktiviteter. Fx ved at lave mødetid for forældre. Dette vil - foruden et højere læringsudbytte for børnene - også sikre personalet fordybelse til pædagogiske aktiviteter i en ellers hektisk hverdag Vikarer kan med fordel introduceres bedre til den pædagogiske tilgang og rollen som pædagogisk medarbejder I kan lære af hinanden på tværs af huset gennem observation og deltagelse i hinandens praksis

6 Det fysiske børne- og læringsmiljø Børnehuset har generelt lyse og rummelige lokaler. Læringsmiljøet fremstår velholdt og æstetisk både inde og ude. Der vurderes at være en fin støjisolation. Der er billeder af de voksne ved indgangen og af børn i forbindelse med grupperummene. Det fysiske læringsmiljø inde er indrettet med fx kugleramme, lille gammel skolebænk, legekrog med køkken + spisebord, udklædningstøj, tromme, siddemåtter, lænestol til læsning, legetøj i kurve mv. Der hænger dokumentation på vægge: Naturbilleder, fotos, plakater lavet af børn, tegninger og børneskrevet eventyr, børnebilleder, samt piktogrammer. Legepladsen består af sandkasse, legehus, cykler, rutsjebane, høj, båd, hængekøjer, gynge, urtehave, værksted mv. Der er monteret glas mod parkeringsplads, hvor børnene kan vinke til deres forældre. Der er overordnet set et inspirerende og godt fysisk børne- og læringsmiljø. Dokumentation kunne med fordel hænges mere systematisk i børnehøjde, men I er godt på vej Der kunne etableres flere afskærmede legezoner fx med konstruktionslegetøj/klodser/dukker eller lignende Påbud Ingen.