It-relaterede seksuelle overgreb på børn

Transkript

1 It-relaterede seksuelle overgreb på børn Af psykolog Kuno Sørensen og socialrådgiver Vernon Jones, begge ansat i Red Barnet Seksuelle overgreb og informationssamfundet Den moderne digitale kommunikations- og billedteknologi har for alvor gjort sit indtog i hverdagen hos os alle. Vi har svært ved at forestille os en hverdag uden computeren og mobiltelefonen. Desværre kan den teknologiske udvikling også bruges som et redskab til seksuel udnyttelse af børn. Der er to hovedområder, hvor man skal være opmærksom på, at den nye teknologi kan misbruges. Det ene område er billedteknologien. Den moderne digitale billedteknik har sammen med internettet betydet en væsentlig vækst i antallet af billeder af seksuelle overgreb på børn, også kaldet børnepornografi. Billederne indgår både i private samlinger, men også som varer der udstilles og udveksles via internettet. Produktion og distribution foregår ikke kun i kommercielle sammenhænge i udlandet, men indgår oftere og oftere i de almindelige sager om seksuelle overgreb på børn. Bag hvert enkelt foto eller filmoptagelse er et levende barn, som har lagt krop til og ofrene for de seksuelle overgreb bliver mærket for livet. Ydermere må de seksuelt udnyttede børn leve med, at de krænkende og ulovlige billeder til evig tid flyder rundt i cyber-space og bliver brugt til at ophidse og tilfredsstille voksne med seksuelle interesser i børn. Det andet område er teknologien som kommunikationsmiddel. Altså redskaber til at etablere, fastholde og videreudvikle en relation til et barn, med det formål at forføre og manipulere barnet til at medvirke i seksuelle aktiviteter. Under dette hører chatrum, communities, messenger, og mobiltelefoner. Forskellige undersøgelser peger på, at børn på forskellig måde udsættes for krænkende seksuelle tilnærmelser eller kommentarer (Finkelhor 2000) og en nordisk undersøgelse fra 2003 (Medierådet 2003) viste, at næsten hver femte barn der chattede var inviteret til et fysisk møde med en de kun kendte fra internettet. Undersøgelserne rykker også lidt ved vores forestilling om at de seksuelle krænkelser i netmødesteder for børn og unge stammer fra mere modne voksne. Muligheden for anonymitet og lysten til at afprøve grænser betyder, at de seksuelle kommentarer og tilbud lige så vel kan komme fra andre unge. En del af disse episoder bliver på det verbale plan, men det er vigtigt også at huske på, at der også findes unge med seksuelt krænkende adfærd, som bruger online mulighederne til at skabe kontakterne. Internettet er et tveægget sværd, som også kan afsløre hvem, der beskæftiger sig med ulovligt materiale hvor børn er sex-objekter eller med at skabe kontakt til børn for at udnytte dem. Mange netværk er netop blevet optrevlet på grund af, at de har sat elektroniske fingeraftryk. Derfor ved vi i dag også meget mere om, hvordan voksne med seksuelle interesser i børn gebærder sig. Denne viden stiller krav til børnenes omgivelser. Ansvarlige voksne er nødt til at sætte sig ind

2 i, hvordan børn anvender ny teknologi og hjælpe den unge generation til at sætte grænser og begå sig i cyber-space. De følgende afsnit vil uddybe nogle af de vigtigste problematikker i forhold til itrelaterede seksuelle overgreb på børn. Første hovedafsnit omhandler problemerne med internettets udbud af pornografiske billeder med børn, mens andet hovedafsnit uddyber problematikker i forhold til børns brug af de digitale medier. Efter litteratur og henvisninger til hjemmesider, er der et særligt afsnit med baggrundsviden om de digitale medier og deres anvendelse i børn og unges sociale liv. Udnyttelse af børn til pornografi Pornografi med børn - hvad er det? I dag kan voksne mennesker næsten uden noget besvær få adgang til enhver tænkelig form for erotisk og pornografisk litteratur, billed- og filmmateriale gennem internettet. Hvor man for ganske få år siden skulle ned i kiosken og spørge efter et pornoblad, kan man i dag med et klik på musen træde ind i de mest bizarre verdener og finde det hele på internettet. Internettet har afdækket en skræmmende stor interesse for billeder og film, hvor børn udnyttes og misbruges til seksuel stimulation for andre. Ordet børneporno er blevet en del af hverdagssproget, men det kan give en forkert opfattelse af ordets egentlige betydning. For børneporno er ikke ligesom børnesang eller børnetøj noget, der er lavet for børnenes skyld. De pornografiske billeder med børn skal tilfredsstille voksnes lyster og behov på bekostning af børnene. Samtidig betegner ordet pornografi noget lovligt, når afbildningerne er seksuelle aktiviteter mellem voksne. Også her kan ordet børneporno give anledning til misforståelser. Det vil derfor være mere korrekt at bruge betegnelsen billeder af seksuelle overgreb på børn i stedet for børneporno. Udtrykket er dog ikke særlig mundret, så i det meste af teksten vil udtrykket pornografiske billeder med børn eller pornografi med børn og billeder af overgreb blive brugt som betegnelser der dækker det samme. Der er en anden kategori af billeder af børn, som ikke er pornografiske, men som tydeligt har til formål at vise børnene som seksuelle objekter. Disse billeder kan betegnes som erotiske poseringsbilleder. Børnene er tydeligt blevet klædt ud i særligt tøj, har fået lagt makeup og er blevet instrueret i at posere på en erotisk måde. Som det også vil fremgå i det følgende, så kan det være vanskeligt at trække grænsen for hvornår et billede fremstiller barnet som et seksuelt objekt, og hvor et reklamebillede for børneundertøj bragt i et tøjkatalog kan opfattes på en måde, men hvor det samme billede bragt sammen med andre erotiske billeder med børn kan opfattes som krænkende. Ofte bruges den juridiske tilgang, når man skal forklare hvad pornografi med børn dækker over. Både Europarådet, EU og FN har defitioner af pornografi med børn. FNs Børnekonvention definerer for eksempel pornografi med børn som: En hvilken som helst visuel fremstilling af et barn, der er involveret i ægte eller 2

3 simulerende og tydelige seksuelle aktiviteter, eller en visuel fremstilling af barnets kønsdele af seksuelle årsager. En anden tilgang til at belyse brugen af billeder med børn til seksuel stimulation er at se på hvilke billeder de seksuelle krænkere selv samler på (Taylor & Quayle, 2003). Det viser sig, at de billeder der bliver gemt, strækker sig fra billeder af påklædte børn, nøgne børn i tydelige erotiske poseringer og til billeder af direkte seksuelle overgreb. Noget tyder derfor på, at hvilket som helst billede af børn kan stimulere fantasierne hos voksne med seksuel interesse i børn. Hvilket så igen betyder, at samlernes udvælgelse af billeder ikke er anvendelig til en afgrænsning af, hvilke billeder der skal være ulovlige. Ved at inddele billederne i forskellige kategorier kan vi lettere diskutere, hvor vi vil sætte grænsen for, hvad der er tilladt. I nedenstående skema er billeder af børn kategoriseret på en skala fra 1 10 afhængigt af billedets erotiske eller seksuelle indhold. Skemaet strækker sig fra de almindelige og uskyldige billeder af børn til de grove og voldsomme billeder med sadistiske overgreb. (Taylor & Quayle, 2003). Skemaet er lavet ved at studere samlinger af billeder hos voksne med seksuelle interesser i børn. Inddeling af det seksuelle indhold i billeder med børn Niveau Betegnelse Beskrivelse af billedernes indhold 1 Antydende Ikke-erotiske og ikke-seksualiserede billeder som viser børn i undertøj, badetøj og lignende, enten fra reklamer eller familiefotos. Billeder hvor børn leger i almindelige omgivelser. Her er det udelukkende den organisering af billederne, som indehaveren anvender, der peger på en erotisk eller seksuel anvendelse. 2 Nudisme Billeder af nøgne eller delvist nøgne børn i almindelige nudist- sammenhænge og fra lovlige kilder. 3 Erotika Billeder taget hemmeligt af børn på legepladser eller andre omgivelser for børn. Billederne viser enten undertøjet eller forskellige grader af nøgenhed. 4 Posering Arrangerede poseringsbilleder af børn, helt eller delvist påklædte eller nøgne. Igen er det omfanget, sammenhængen og organiseringen af billederne, der peger på en seksuel interesse. 5 Erotisk posering Arrangerede poseringsbilleder med helt eller delvist påklædte eller nøgne børn i seksualiserede eller provokerende stillinger. 3

4 6 Tydelig erotisk posering 7 Tydelig seksuel aktivitet Billeder med fremhævelse af kønsområderne hvor barnet enten er nøgent eller helt eller delvist påklædt. Billeder med berøring, gensidig onani, egen onani, oralsex og samleje med barn, men uden voksendeltagelse. 8 Overgreb Billeder af børn som udsættes for seksuelle overgreb, hvor der foregår en kropsberøring med hænderne og med voksendeltagelse. 9 Groft overgreb Grove billeder af seksuelle overgreb som indeholder seksuelle aktiviteter med samleje, onani og oralsex, og med voksendeltagelse 10 Sadistisk/bestialsk a) Billeder, som viser et barn der bliver bundet, slået, pisket eller på anden måde er genstand for handlinger, der påfører barnet smerte b) Billeder, hvor et dyr er involveret i en eller anden form for seksuel aktivitet med et barn. Niveau 1: I skemaet er der medtaget billeder, som man hverken kan kalde pornografiske eller erotiske. Men det er ikke desto mindre materiale, som man kan finde hos voksne med seksuel interesse i børn. Vi kalder dem derfor antydende billeder. Selvom billederne på dette niveau ikke direkte er erotiske eller pornografiske, bruger den voksne dem på en måde og i en sammenhæng, hvor han/hun kan fantasere ud fra dem. Niveau 2: Nudisme indeholder både kunstneriske produktioner som for eksempel portrætog helfigurbilleder med børn, hvor der er eksperimenteret med fotografiets æstetiske muligheder samt billeder af børn i nudistsammenhænge såsom billedserier fra en nudistforenings sommerlejr. Som udgangspunkt er billederne i Niveau 2 ikke lavet for at vække seksuelle fantasier. Alligevel kan det ofte være svært at sætte en grænse for, hvornår voksne med seksuel interesse i børn kan bruge billederne til at stimulere deres seksuelle fantasier. Man kan aldrig helt afklare, hvilke motiver den pågældende fotograf havde. Niveau 3: Billederne i kategorien erotika minder om billederne i et familiealbum. Det særlige ved dem er imidlertid, at de er udvalgt og taget for at kunne indgå i en samling hos en voksen. Det kan være billeder taget på en legeplads, ved et soppebassin, på en badestrand eller andre steder hvor børn færdes. Børnene foretager sig ikke noget erotisk, og omgivelserne er heller ikke erotiske. Fotografen har ofte taget billederne med telelinse for ikke at vække opmærksomhed. Denne type billeder krænker, fordi de bliver taget uden at hverken barn, forældre eller pædagoger ved det. Samtidig er det krænkende, at 4

5 billederne bliver brugt til at stimulere seksuelle fantasier og på den måde bliver genstand for et voksent seksuelt fantasimiljø. Nogle billeder kan være svære at placere i en enkelt kategori. Udviklingen inden for eksempelvis tøjreklamer er et eksempel på, at billeder der objektivt skal vise noget bestemt børneundertøj bliver tilsat nogle strejf af erotisk posering. Niveau 4 og 5: Børnene på billederne i de to kategorier er blevet instrueret i at posere på en måde, som er mere eller mindre erotisk. Motivet er ikke, at barnets legekammerater skal se billederne. Motivet er, at billederne skal vises til voksne med det formål at stimulere voksnes seksuelle fantasier. Niveau 4 kan i Danmark vurderes som værende lovlig, mens de fleste billeder i kategori fem med lovændringen i 2003 vil kunne opfattes som ulovlige. Niveau 6-10: Dette er den type billeder, der i dansk lovgivning uden tvivl bliver kaldt utugtige og altså falder inden for den nuværende definition af pornografiske billeder med børn. I billederne er et tydeligt fokus på kønsområderne, og der er tydelig seksuel aktivitet i form af onani, oralsex og samleje. Niveau 10 omfatter de mest voldsomme billeder. Her er barnet offer for seksuel sadisme, eller det tvinges til seksuel kontakt med dyr. Som skemaet viser, kan næsten alle typer billeder med børn bruges til seksuelle fantasier af voksne med seksuel interesse i børn. At kriminalisere alle typer billeder, der bruges til overgrebsfantasier vil derfor både være umuligt og uklogt. Men skemaet kan i høj grad bruges til en etisk diskussion om hvor vi vil trække grænserne for hvornår billeder af børn er krænkende. Internettets kommercielle udnyttelse af børn til pornografi Voksne betaler tilsammen op til en milliard dollars eller omkring seks milliarder kroner årligt for at se børn blive seksuelt misbrugt (Red Herring, 2002). Mange voksne er så ivrige efter at se pornografi med børn, at denne industri har været i stærk vækst. Aldrig før er der fremstillet så mange pornografiske og erotiske billeder med børn som nu, og aldrig før er børnene blevet markedsført så systematisk som i dag. Der er produktionsselskaber, som alene lever af at misbruge børn foran kameraet. Mange ligger i Rusland, men parallelt med den kommercielle industri foregår der samtidig produktion og distribution på mere privat basis i alle andre lande heriblandt også i Danmark. I artiklen The Lolita Problem (Red Herring, 2002) blev det anslået, at der er websites med hårdere eller blødere pornografi med børn. De vurderer, at nogle sites, der tilsyneladende er russiske, indkasserer dollars hver eneste måned. Altså mere end kroner om måneden. Som følge af den store efterspørgsel og den hårde konkurrence er der stort set ingen grænser for, hvor aggressiv markedsføringen kan være, når pornografien skal sælges, hvad enten modellerne er voksne eller hvor de er børn. Nogle gange sendes seksuelle billeder med børn ud til internetbrugere, som end ikke har søgt efter materiale med seksuelt indhold. Markedsføringen er direkte grov og krænkende. 5

6 Et eksempel på den aggressive markedsføring og forsøg på svindel er en fra 2003, som var udformet som ordrebekræftelser på bestillinger af pornografi med børn. Den blev sendt ud til helt uskyldige indehavere af adresser med følgende tekst (oversat fra engelsk): Spam mail Goddag, Vi vil snarest fratrække et beløb på dollars på dit kreditkort. En gratis pakke med børneporno er allerede på vej til din adresse. Hvis du ønsker at afbestille medlemskabet og din CD-pakke, skal du venligst e ordren samt dit kredit- og kontonummer til Er du klar til alle former for porno med mindreårige? Vi har det bedste udvalg for enhver smag! Bare klik på det hemmelige link nedenfor og nyd det: Nøgne drenge under 16 år! Nøgne piger under 16 år! Incest med en far og en datter! Den opmærksomme modtager ville kunne se, at der i bekræftelsen ikke var oplysninger om modtagerens kreditkort. Hvis man ønskede at afbestille det ulovlige materiale skulle man ifølge teksten gå ind på sælgerens hjemmeside og indtaste oplysninger om navn og kreditkortnummer eller sende en med oplysningerne. Der er ikke et overblik over hvor mange, der blev lokket i denne fælde i bar panik over den uventede mail eller forsøg på phishing, som denne form for bedrageri kaldes. Men udbyderne af pornografi, herunder også pornografi med børn, har også udtænkt strategier for at få almindelige surfere på internettet tiltrukket af eller fastholdt i forhold til bestemte websites, som de tilfældigt eller af nysgerrighed har klikket sig ind på. De indbygger for eksempel en teknik, så deres side automatisk lægger sig ind som opstartsside, hver gang brugeren tænder sin computer. Eller de sørger for, at der popper andre af deres websites op, når man forsøger at forlade den første side. Ikke sjældent kommer så mange pop-up sider op på skærmbilledet, at man helt må slukke for sin computer for at kunne komme videre. Et besøg på disse sider resulterer som regel i at computeren bliver fyldt med små skadelige programmer (adware, spyware og malware) der kan være svære at fjerne. Mange firmaer, der udbyder pornografi med børn tilbyder derfor et medlemskab, hvor man kan slippe for de mange henvisninger og pop-ups. Fremgangsmåden er som regel, at man betaler med sit kreditkort via en særlig betalingsfunktion, som er knyttet til hjemmesiden. Når en brugers kontonummer er tastet ind, får man som regel tildelt et password, som giver adgang til medlemmernes område med de lovede ekstra billedserier, eller man må vente indtil postbudet smider den bestilte videofilm eller cd-rom gennem brevsprækken. Når denne del af branchen 6

7 maser sådan på med at sælge deres materiale, er det fordi, der er mange penge involveret, også hvad angår det ulovlige materiale med børn. Ofte arbejder den pornografiske branche på tværs af landegrænserne. Webadressen eller firmanavnet klinger russisk eller østligt, men billederne kan sagtens være placeret på en server i USA, Japan, Brasilien eller, hvor firmaet nu har købt plads. Man kan også opleve, at placeringen bliver flyttet rundt til nye steder dagligt, og ens internetprogram blot bliver omdirigeret til den nye adresse. På den måde når myndighederne i det pågældende land ikke at reagere, før materialet igen er væk. Landslide Productions Inc. I foråret 2000 blev et ægtepar i Texas, USA fængslet og sigtet for handel med pornografisk materiale. I august 2001 blev manden idømt 1335 års fængsel, og hustruen blev idømt 14 års fængsel. De havde drevet firmaet Landslide Productions Inc., som via internettet tilbød pornografiske billeder til abonnenter verden over. Da de blev dømt, blev 100 mennesker arresteret i forskellige stater i USA. Mindst mennesker abonnerede løbende på "hardcore" pornografi med børn med titler som "Child Rape" og "Children Forced to Porn". Abonnenterne modtog det bestilte materiale enten via Internettet, eller som videoer sendt som almindelig post. Politiet kunne spore abonnenterne via deres kreditkort, som de brugte til at betale med. Børn helt ned til fire år var blevet misbrugt. Myndighederne vurderede, at de fleste af børnene i billedmaterialet kom fra lande uden for USA, men enkelte blev identificeret som amerikanske børn. Parret, som drev Landslide Productions Inc., udnyttede internettets muligheder på tværs af landegrænserne. De havde ansat webmasters i Rusland og Indonesien, som oprettede og vedligeholdte internetdelen af firmaet. For eksempel brugte medarbejdere i Indonesien et amerikansk Internetfirmas server. Firmaet havde kunder i mere end 60 lande over hele verden, og førte efterfølgende til anholdelser i mange af disse lande. Interpol Press Release No. 23, 16. October 2002 Flere år efter fik sagen også følger for mennesker i Europa. De registrerede kreditkortnumre førte eksempelvis til, at det engelske politi gennem Operation Ore i januar 2002 arresterede mennesker og beslaglagde deres computere. Blandt dem var så kendte personer som rockmusikeren Pete Townsend fra the Who, men også politibetjente og lærere var blandt de arresterede. I alt havde det engelske politi fået oplysninger om engelske borgere, som havde brugt deres kreditkort hos Landslide. 7

8 Indsats mod overgrebsbilleder på internettet International indsats At bekæmpe produktion og udbredelse af pornografiske billeder med børn via internettet er på en gang et lokalt og et internationalt anliggende. Det konkrete overgreb og optagelsen af billeder foregår lokalt og kræver viden og indsats fra det lokale politi. Men samtidig sker distributionen og holdningsbearbejdelsen internationalt og respekterer ikke landegrænserne. Der er brug for indsatser på flere niveauer. I det følgende beskrives kort indsatsen på det internationale, det europæiske og det danske niveau. Interpol victim identification Interpol har en koordinerende opgave i forhold til internationalt politisamarbejde og har i en årrække haft fokus på udvekslingen af overgrebsbilleder. Interpol vedligeholder blandt andet en database med billeder af pornografi med børn, som politi i alle lande kan få adgang til. Databasen har fungeret siden 2001 og indeholder i dag mere end billeder, som viser seksuelt misbrug af mere end børn. Ifølge Interpol var mindre end 500 af disse ofre blevet identificeret og været genstand for efterforskning. Den nuværende viden om ofrene og de omstændigheder, hvorunder de er blevet misbrugt, er sparsom og ikke koordineret. At opspore og identificere de børn, som bliver misbrugt til produktion af pornografisk materiale er en stor udfordring for politi, politikere og myndigheder. Identifikation af ofre er af afgørende betydning, idet seksuelt misbrugte børn har brug for at få terapeutisk hjælp og støtte for at hjælpe dem igennem traumerne efter at være blevet misbrugt og filmet. Den væsentligste årsag til, at de fleste børn ikke fortæller nogen om misbruget, er at de er blevet manipuleret med eller groomet af dem, der har krænket dem. På grund af den manipulerende proces, de har været udsat for, er de ude af stand til at fortælle om ydmygelserne til voksne, der ville kunne beskytte dem. De har desuden brug for hjælp til at leve med det faktum, at billederne af det misbrug, de har været udsat for, vil cirkulere på internettet for evigt. Blandt NGO organisationerne har Red Barnet gennem samarbejde i Save the Children Europe Group valgt at sætte fokus på problemet med identificering af ofrene på internettets børnepornografiske billeder. Det betyder, at Red Barnet laver fortalervirksomhed blandt politikere på nationalt og internationalt niveau og informerer politi og sociale myndigheder om problemets karakter og omfang. Save the Children har produceret et policy paper, som beskriver hvordan det internationale samfund kan forbedre deres indsats med at identificere børn som er blevet misbrugt seksuelt i produktion af pornografi. ( FNs Børnekonvention FNs Børnekonvention er udarbejdet med henblik på at sikre det enkelte barns ret til at blive beskyttet. Børnekonventionen er det første bindende, folkeretlige dokument om barnets rettigheder, som også Danmark har forpligtet sig til at leve op til. Børnekonventionen, der blev vedtaget i 1989, tager afstand fra børns medvirken i pornografi i artikel 34, som omhandler barnets ret til beskyttelse mod seksuel udnyttelse og mishandling, herunder prostitution og medvirken i pornografi. 8

9 I januar 2002 trådte den såkaldte Frivillige Protokol om Salg af Børn i kraft som et tillæg til Børnekonventionen. Protokollen tvinger de underskrivende lande til at medtage pornografi med børn i de nationale straffelove, uanset om sådanne forbrydelser er forsøgt eller rent faktisk begået på nationalt eller internationalt plan og uanset om de er begået af et enkelt individ eller af en organiseret gruppe. Under alle omstændigheder skal passende straffe og sanktioner være på plads blandt medlemslandene. Verdenskongres Ligeledes har organisationen ECPAT (End Child Prostitution, Child Pornography and the Trafficking of Children for Sexual Purposes) siden den internationale kongres i Stockholm i 1996, (hvor 119 landes regeringer var repræsenteret), og senest i Yokohama 2001, sat problemet med pornografi med børn på dagsorden for alle de deltagende lande. Ved de to kongresser hvor Danmark også deltog forpligtede de deltagende lande sig til at udarbejde nationale handlingsplaner for bekæmpelse af den seksuelle udnyttelse af børn. Indsats på europæisk niveau I de seneste år er der i den Europæiske Union kommet stadig større fokus på, at medlemslandene bør udvikle metoder til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn. Den forstærkede indsats fra EUs side er blandt andet udsprunget af nogle konkrete, meget grove og omfattende sager om seksuelle overgreb mod børn. EU har taget en række initiativer i forhold til forebyggelsesprogrammer, oplysning, behandling og lovgivning. Amsterdamtraktatens artikel 29 refererer eksplicit til problemet om seksuelle overgreb mod børn, og Wien-handlingsplanen fra 1999 tager også initiativ til en forøget indsats. På baggrund af internettets hurtige udvikling besluttede EU i maj 1998 at iværksætte et handlingsprogram for at fremme sikkerhed på internettet. Handlingsprogrammet Safer Internet Action Plan, som organisatorisk hører hjemme inden for undervisningssektoren, har givet støtte til tre hovedformål: Udvikling af filtreringsprogrammer og mærkningssystemer samt grundlaget for en international aftale for mærkningssystemer. Skabelsen af et mere sikkert internetmiljø ved at udvikle hotlines, opfordre til selvregulering og etiske standarder. At gøre forældre, lærere og børn opmærksomme på internettets muligheder og farer gennem oplysningskampagner for at beskytte børn, at igangsætte oplysningskampagner om sikkerhed på internettet samt give støtte til hotlines, hvor man kan anmelde pornografi med børn på internettet. Den Europæiske Kommission har gennem forlængelsen Safer Internet Programme, som kommer til at løbe fra 2005 til 2008, erkendt, at der er behov for et transnationalt samarbejde, hvor mange aktører må arbejde sammen. Samtidig er der nu givet mulighed for både at give støtte til projekter i medlemslande og til lande, der er på vej til at blive optaget i EU. På det juridiske og lovgivningsmæssige område har EU også taget initiativer til at bekæmpe forekomsten af ulovlige pornografiske billeder med børn. EUs ministerråd vedtog 9

10 i maj 2000 at landene skal fremme efterforskning og retsforfølgelse, at Europol skal spille en koordinerende rolle og at internetudbyderne skal spille en mere aktiv rolle. I 2001 vedtog Europarådet The Convention of Cyber Crime om kriminalitet på internettet. Konventionen er den første internationale aftale, der handler om kriminalitet begået ved hjælp af computernetværk og omfatter pornografi med børn. Den forpligter de underskrivende lande til at gøre det kriminelt at distribuere pornografi med børn ved hjælp af computere og at lagre materialet på en computer. I efteråret 2002 vedtog EUs Ministerråd en rammeafgørelse, som giver EU-landene fælles minimumsregler. Rammeafgørelsen har haft direkte betydning for en opstramning af dansk lovgivning, som trådte i kraft i Indsatsen mod overgrebsbilleder i Danmark Kampen mod overgrebsbilleder foregår først og fremmest i politiet. Rigspolitiet har siden 1997 haft en særlig it-sektion, der har samlet specialistviden om pornografi med børn. Rigspolitiets indsats på dette område har været succesrig og er blevet opprioriteret gennem årene. Rigspolitiet har ud over mange enkeltsager dokumenteret deres kapacitet i flere store sager. Operation Hamlet er nævnt nedenfor og er nok den mest kendte. Derudover Operation Mjølner med over 100 arresterede og Operation Enea i 2004 med mere end 40 arresterede. Operation Hamlet Dansk politi høstede international anerkendelse i 2002, da de optrevlede en omfattende børnepornografi-ring med medlemmer fra blandt andet Danmark, Schweiz, Tyskland og USA. Forud havde først Save the Children Swedens og senere Red Barnet Danmarks hotline fået anmeldelse om, at der i en nyhedsgruppe lå billeder, hvor den voksne deltager bar en t-shirt med et dansk firmalogo. Politiet i Danmark kunne på baggrund af billedet identificere og anholde manden næste dag. Det viste sig, at han var med i et internationalt fællesskab af voksne med seksuelle interesser i børn, hvor især medlemmernes egne børn blev misbrugt som pornomodeller blandt andet i sadomasochistiske handlingsforløb. Den anholdte havde misbrugt sin egen steddatter. Politistyrker fra ti lande var involveret i sagen, hvor 16 er sigtede, og mere end 45 misbrugte børn blev identificeret. CNN.com News, 10. august 2002 Indsatsen fra politiets side afspejles også i antallet af anmeldelser og rejste sager om distribution og besiddelse af pornografi med børn. Fordeling af anmeldte sager og rejste sigtelser, for distribution og besiddelse af pornografi med børn. 10

11 Anmeldelser Sigtelser Anmeldelser og hotlines Ved anmeldelser, der vedrører ulovligt børnepornografisk materiale hos personer eller websites, der fysisk befinder sig i Danmark, er det den lokale politikreds, der har sagen, men Rigspolitiet kan hjælpe med teknisk og faglig viden og kunnen. Det er muligt at anmelde fund af pornografi med børn samt anden itkriminalitet til politiet via hjemmesiden Desuden er der mulighed for at anmelde fund af børnepornografiske materialer på Red Barnets hjemmeside. Red Barnet har siden 1998 haft en internet-hotline, hvor man kan anmelde, hvis man er stødt på pornografiske billeder med børn. Hotlinen modtager hver måned mellem 400 og 500 anmeldelser, som vurderes og videresendes til hotlines i andre lande eller til Rigspolitiet. Red Barnets hotline indgår i et internationalt samarbejde med 23 lande over hele kloden. Samarbejdet er økonomisk støttet af EUs Safer Internet Programme. I oktober 2005 lancerede TDC som de første herhjemme en filter- eller blokeringsløsning i forhold til disse hjemmesider med børnepornografisk indhold. Rigspolitiet vedligeholder og udbygger en database over udenlandske domænenavne (f.eks. eller ), hvor billedindholdet tydeligt er ulovlige erotiske og seksuelle billeder af børn. Red Barnets hotline føder hele tiden ind til Rigspolitiets database ud fra de anmeldelser hotlinen modtager. Derefter udsender Rigspolitiet med jævne mellemrum den opdaterede liste til de danske internetudbydere, som indgår i aftalen. Databasen indeholder mere end 3000 domæne navne, som alle er udenlandske hjemmesider med børnepornografisk materiale og alle de store internetudbydere i Danmark valgte i 2006 at tilslutte sig ordningen. Lovgivning om børnepornografi I 2002 vedtog EU en rammelovgivning på området, som i 2003 blev indarbejdet i den danske lovgivning. Straffen blev forhøjet, og andre utugtige visuelle gengivelser blev som noget nyt føjet til lovteksten. Det blev således fremhævet, at der nu skulle tages højde for de moderne digitale muligheder, der kunne bruges til at fremstille realistiske og livagtige billeder af seksuelle overgreb på børn, uden at der har været et reelt fysisk offer. Ved lovændringen blev definitionen på et barn samtidig ændret, så et barn i denne sammenhæng er en person under 18 år. Den nuværende lovgivning skelner mellem tre forskellige måder, hvormed man kan have med det ulovlige billedmateriale at gøre: Produktion, distribution og besiddelse. 230 handler først og fremmest om produktion, hvorimod 235 handler om distribution og besiddelse

12 Den, der optager utugtige fotografier, film eller lignende af en person under 18 år med det forsæt at sælge eller på anden måde at udbrede materialet, straffes med bøde eller fængsel indtil to år eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil seks år. Som skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om optagelser af mere systematisk eller organiseret karakter. 235 Den, som udbreder utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil to år eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil seks år. Som skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter. Stk. 2. Den, som besidder eller mod vederlag gør sig bekendt med utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gengivelser eller lignende med personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil et år. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 omfatter ikke besiddelse af utugtige billeder af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende har givet sit samtykke til besiddelsen. Formuleringerne i 235 indeholder tre vigtige definitioner: 1. Billederne skal være utugtige, hvilket i bemærkningerne til loven uddybes med at ved vurderingen af, om det pågældende materiale er utugtigt, må hovedvægten lægges på, om billedet viser et barn, der deltager i et kønsligt forhold, eller et barn, overfor hvem der i øvrigt i forbindelse med optagelsen må antages at være foretaget groft krænkende handling, f.eks. ved at anvende barnet som model for fotografering af kønsdele eller af seksuelt prægede berøringer. Almindelige nøgenbilleder af børn, eksempelvis under leg på stranden falder derimod uden for det strafbare område. 2. Andre visuelle gengivelser, tager højde for den nye tekniks muligheder for at skabe realistiske billeder, uden at involvere et barn fysisk. Den såkaldte fiktive børnepornografi er med denne formulering omfattet af bestemmelsen, hvis der er tale om realistiske visuelle afbildninger, der fremtræder på samme eller tilnærmelsesvis samme måde som fotografier mv. Malerier, håndtegninger eller lignende, der ikke fremtræder som identiske med faktiske afbildninger, samt litterære værker vil derimod falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde. 12

13 3. Loven omfatter alle personer under 18 år, og trækker dermed ikke grænsen ved den seksuelle lavalder på 15 år, som det eller tidligere har været tilfældet. Dog er der den særlige bemærkning, at besiddelse af billeder ikke skal være strafbar i de tilfælde, hvor den person, der er gengivet på billedet er fyldt 15 år på tidspunktet for gengivelse og har givet sit samtykke til besiddelsen. Loven sikrer dermed, at for eksempel et kærestepar blandt de årige, der har taget billeder af seksuel karakter af hinanden ikke kriminaliseres, så længe de er enige om at tage billederne og kun anvender dem til private formål. 13

14 Seksuelle overgreb, når børn bruger digitale medier Børn og unge er på hele tiden Udbredelsen og anvendelsen af digitale medier vokser konstant. Teknologien udvikles og forbedres. Den smelter mere og mere sammen, så man f.eks. via sin mobiltelefon kan høre musik, gå på internettet, chatte i Messenger, tage billeder, sende sms og - nå ja, tale i telefon. I 2003 havde 97 % af børn mellem 9 og 16 år adgang til en computer, og18 % brugte nettet flere gange om dagen (Medierådet 2003). I 2006 er tallene utvivlsomt højere. Det er unormalt ikke at have en mobiltelefon i 7 9 klasse. 95 % har mobiltelefon og har haft den i flere år. Den bliver mest brugt til sms. De fleste snakker mindre end 10 minutter i mobil dagligt. Til gengæld sender 45 % af teenagerne mere en 20 sms er om dagen (Østergaard 2005). En nyere undersøgelse fra 2005 (Østergaard 2005) viser at ændringen i retning af at kommunikere via messenger og lignende programmer er blevet dominerende, (som ikke fungerer via hjemmesider og hvor det primært er kommunikation med vennerne man allerede har på listen), idet 78 % angiver at de bruger denne teknologi. Til gengæld er traditionel chat via chat hjemmesider (med mange muligheder for at skabe nye kontakter) faldet til 25 %. Børne- og ungdomslivet i dag leves i tre forskellige rum, det private, det offentlige og det virtuelle. Det virtuelle rum og den kommunikation der foregår der, får større og større betydning i børn og unges sociale liv. De skal dagligt checke ud hvem der er online på messenger, om der er nye beskeder på sms og om debatten på hjemmesiden har nye indlæg. De skal sørge for at gøre sig synlige i cyberspace ved at have en eller flere spændende profiler, i et eller flere communities, de skal skrive til deres weblog, være på i debatforum, lægge en god vits op, oploade billederne af katten osv. osv. (I Appendiks 1 bliver de tekniske aspekter omkring børn og unges online liv uddybet for de læsere, som ikke er fortrolige med denne verden.) Denne konstante aktivitet og synlighed i de digitale medier giver nogle oplagte muligheder for at komme i kontakt med børn og unge. Også for de mennesker som vil bruge kontakten til at udnytte børn og unge seksuelt. I det følgende uddybes, hvordan børn og unge profilerer sig online i 2006, og hvor risikoen for seksuelle overgreb er størst. Børn og unges profilering på nettet Udviklingen af internettet og de kommunikationsmuligheder dette har skabt, har fået en stor betydning for børns og unge sociale liv og kontaktformer. (Medierådet 2003, Børnerådet m.fl. 2003, O Connell) Via netmødesteder som Arto, Skum, Netstationen, Habbohotel m.fl., er det muligt for børn og unge at udvikle venskaber med andre børn og unge. De fleste undersøgelser peger på, at børn og unge oplever at internettet er en vigtig og positiv del af deres liv. Mange børn og unge benytter i deres dagligdag netmødesteder og messengerprogrammer, fordi det er steder, hvor de kan vedligeholde og udvikle deres sociale kontakter. Bekendtskaber der kan føre positive oplevelser med sig, men i værste fald også meget negative oplevelser. 14

15 Når børn og unge opretter profiler på netmødesteder, er det væsentligt for dem, at de bekræfter hinanden og vedligeholder, passer og plejer deres eksisterende venskaber (Larsen 2005). De giver ofte følelsesladede beskeder i profilteksterne eller i gæstebøgerne hos andre og skaber dermed deres egen og de andres identiteter. Når de unge danner nye venskaber sker det ofte via hinandens bekendskaber. De kigger på hinandens vennelister eller profiltekster og finder nye venner via dem de i forvejen kender. I udviklingen af de nye venskaber kan de unge netop bruge de rosende og profilerende beskeder i profilteksterne til at danne sig et indtryk af de potentielle venner. For de unge er det nemlig vigtigt at vise, at de er værd at være venner med, og det giver status at have mange venner. Man kan også få vennerne til at anmelde en, og så kan man i sin profiltekst fortælle at andre synes man er smuk, sød, lækker, en god kammerat osv. De unges udvikling og opfattelse af egen og andres identiteter foregår og dannes i det sociale samspil i cyberspace. Vennerne er således meget vigtige i forhold til børn og unges selvforståelse, og de kommer til at have en afgørende betydning, når de skal profilere sig og få en opfattelse af deres egen identitet. En anden måde, hvorpå børn og unge forsøger at vise, hvem de er, er ved at lægge mange billeder ud i deres galleri. Ved bevidst at udvælge lidt udfordrende billeder opnår de en umiddelbar opmærksomhed og får mange komplimenter med på vejen, både fra venner og brugere, de ikke kender. Derfor er denne funktion meget populær f.eks. på Arto, og mange brugere benytter sig af disse kontaktskabende funktioner. På den måde bliver hjemmesiden og deres profil et sted hvor børn og unge kan få bekræftelse her og nu. At kroppen og det ydre fylder meget for de unges opfattelse af identitet, er et resultat af, at billedkommentarfunktionen i det hele tages findes og lægger op til en fokusering på det ydre. Den måde de nye medier er udformet på er således med til at præge den måde de unge fremstiller og dermed opfatter sig selv på (Larsen 2005). For at gøre opmærksom på sin profil og eventuelle nye billeder, skriver man beskeder på opslagstavlen eller i gæstebøgerne hos andre. Da konkurrencen er skarp, gælder det om at have noget særligt, så det bliver ens egne billeder der bliver kommenteret mest. En mulighed er at gøre billederne lidt ekstra frække eller vovede, og skrive kommenter mine nye billeder de er mega frække! Det fører i nogle tilfælde til, at barnet eller den unge får uploaded nogle billeder af sig selv, som er særligt udfordrende eller vovede og derfor bliver misforstået eller misbrugt. En norsk undersøgelse (Redd Barna 2004) viser, at de fleste unge gennemgående har gode færdigheder og viden i forbindelse med internetbrug, men at der dog er enkelte huller i deres viden. Dette viser sig blandt andet ved, at børn og unge ikke er bevidste om, at de billeder, de lægger ud på nettet kan misbruges af andre personer. Det er et grundlæggende problem, at billederne ikke kan kaldes tilbage igen. Er de først blevet kopieret, så kan de i princippet cirkulere rundt blandt venner og uvenner eller på internettet til evig tid. 15

16 Som følgende eksempler viser, kan der ske flere forskellige uheldige ting med de vovede billeder. Direkte seksuelle kontaktforsøg Billederne bliver (måske især af voksne eller lidt ældre unge) opfattet som en seksuel opfordring. Den unge kan derfor risikere at blive bombarderet med mere eller mindre direkte eller grove seksuelle kommentarer eller opfordringer. Billeder bliver brugt af uvenner til at hænge den unge ud Hvis vedkommende har nogle uvenner, kan billederne blive kopieret og bragt i en anden sammenhæng eller med nogle andre kommentarer, hvor billederne f.eks. bliver brugt til at udråbe vedkommende til en billig luder Billederne bliver kopieret og brugt på andre (evt. pornografiske) hjemmesider Endelig er der også en risiko for at billeder bliver kopieret og bragt i mere kommercielle sammenhænge, f.eks. på hardcore pornografiske sider. Mange af disse sider anvender ofte billeder i kategorien amateur, som skal signalere at billederne er optaget i rigtige private omgivelser. Her annoncerer udbyderne også tit med kategorien barely legal, altså stimulerer fantasien om at modellerne måske ikke lige når op på de 18 år, som er minimumsgrænsen for at det er lovligt. Grooming når seksuelle krænkere manipulerer børn til sex Den amerikanske forsker David Finkelhor beskrev allerede i 1984 forudsætninger, som skulle være opfyldt, for at en krænker kan nå så langt som til uforstyrret at udføre såvel psykiske som fysiske overgreb på et barn. Krænkeren må dels overvinde indre forhindringer, men krænkeren må også bearbejde sine omgivelser og barnet. Krænkeren må have arbejdsro til at skabe og vedligeholde kontakten til barnet, samt få barnet til at medvirke og tie stille om det, der finder sted (Finkelhor 1984). På engelsk anvendes begrebet grooming om den proces, hvori krænkeren bearbejder, overtaler, forfører og manipulerer et barn eller en ung til at medvirke i seksuelle aktiviteter på den voksnes præmisser. Som det vil fremgå dækker ordet grooming over flere aktiviteter, og der findes ikke ét tilsvarende ord på dansk, der dækker denne mangfoldighed. Derfor benytter vi den engelske betegnelse grooming. Grooming processen kan anvendes i alle menneskelige relationer med henblik på at manipulere med et menneske for egen vindings skyld, men vores fokus vil være på børn og unge. Dels børn under den seksuelle lavalder, som ifølge straffeloven har brug for særlig beskyttelse, dels på aldersgruppen år, som ifølge FN s Børnekonvention også defineres som børn, og derfor har krav på særlig beskyttelse også. Vi vælger det meste af tiden at bruge fællesbetegnelsen børn, om den målgruppe vi beskæftiger os med. Grooming-processen begynder allerede første gang, krænkeren får kontakt med det potentielle offer, barnet eller den unge. Krænkeren vil typisk have kontakt med flere børn på en gang, for på den måde, at udvælge de svageste dem der 16

17 er lettest at manipulere ind i et spindelvæv af løgne, tjenester og falsk omsorg, så det senere vil være muligt uden fysisk vold eller tvang at forgribe sig på barnet seksuelt. Den manipulation der finder sted kan være svær at identificere, for der er tale om en ofte lang og skjult proces, hvor krænkeren bearbejder offeret. I en artikel af Rachell O Connell, om forskellige former for IT-relaterede seksuelle udnyttelser af børn, (O Connell 2003) skildres grooming, som en del af den chatmåde, der forekommer på nettet. Det fremhæves, at grooming er en proces, der i høj grad kan udvikle sig i de særlige sociale mødesteder, som chatrum udgør, og som er gjort tilgængelige i kraft af den nye teknologi. Der er tale om en lang og omfattende proces, som kan være svær at identificere, hvis ikke man har øje for de små, men betydningsfulde detaljer, som indikerer, at der er tale om, at en grooming-proces har fundet eller finder sted. For at fagfolk kan genkende og blive bevidste om denne yderst komplekse proces grooming indeholder, vil vi i det følgende gennemgå online-grooming processen mere detaljeret. 1. Udvælgelse af offeret Forud for den egentlige grooming-proces, udvælger krænkeren nøje det pågældende barn eller børnene, ofret eller ofrene. Når krænkeren gerne vil skabe kontakt til et barn/en ung i et chatrum, er der forskellige fremgangsmåder, som denne benytter sig af. Nogle krænkere opstiller en profil af dem selv i chatrummet. En profil på en chathjemmeside kan sammenlignes med en egen minihjemmeside, hvor den pågældende person kan oplyse navn, alder samt yderligere stikord, som personen gerne vil fremhæve i forhold til sin egen person. Profilen og dens oplysninger er helt eller delvist tilgængelig for brugerne i det pågældende chatrum. Ofte vælger krænkere at være ærlige vedrørende sit køn samt alder, men det hænder at krænkere ikke er ærlige om disse forhold, idet de f.eks. udgiver sig for at være et bestemt barn i en given alder, for derved at tiltrække et barn i samme alder og af samme eller af modsatte køn. Når den pågældende voksne har opstillet en profil, går det blot ud for denne person at vente på, at et barn responderer. Idet et barn responderer, vurderer krænkeren hvorledes det pågældende barn responderer på enkelte undersøgende spørgsmål, som krænkeren stiller barnet. Ud fra svarene vælger krænkeren enten at slutte samtalen eller fortsætte, afhængig af hvor medgørlig barnet umiddelbart virker. En anden mere aktiv fremgangsmåde, som krænkere også benytter sig af, går ud på at krænkeren i en periode overvåger et givent chatrum. Han følger med i hvilke børn der deltager og hvad de er optaget af. Herefter udvælger han så på et tidspunkt hvilket barn han vil forsøge at skabe kontakt til. Hvilke børn og unge der specielt er i risikozonen for at blive groomet, vil blive behandlet senere. 2. Opbygning af relationer og venskaber I grooming-processen indgår flere faser, som i de fleste tilfælde kronologisk afløser eller supplerer hinanden. Efter at et givent barn er blevet udvalgt af den pågældende voksen, begynder venskabsfasen, som er den fase, hvor krænkeren lærer det pågældende barn at kende. Hvor længe denne fase strækker sig, afhænger af flere forhold, så som hvor hyppig kontakten er, og hvor skeptisk barnet er overfor kontakten. Det er ofte i denne fase, at den voksne forsøger, at 17

18 få barnet til at sende et billede af sig selv, først og fremmest for at sikre sig, at barnet virkelig er et barn og et af den slags, den pågældende voksne har en forkærlighed for. Hvis den voksne lever i nærheden af det pågældende barn, kan billedet ligeledes benyttes til, at en identifikation af det reelle barn kan finde sted i den virkelige verden. Den fase, hvor relationen etableres mellem det pågældende barn og den voksne, er en fase, der blot bygger videre på venskabsfasen. Der er tale om den relations skabende fase, hvor krænkeren ofte begynder at engagere sig i barnet, ved at vise interesse for og spørge ind til de ting, der berører barnet i dets daglige liv. Denne strategi ses ofte hos de voksne, der ønsker at fastholde kontakten med barnet, og barnet begynder at skabe en illusion om, at den voksne er barnets bedste ven. Sideløbende med denne fase forsøger krænkeren at få svar på specifikke spørgsmål, hvormed krænkeren kan vurdere risikoen for at blive opdaget. Der er tale om at relationen nu også bevæger sig i risikovurderings-fasen, som referer til den del af dialogen, hvor krænkeren spørger ind til hvilken lokalitet den computer er, som barnet benytter, samt hvem der ellers benytter den. Med denne og lignende former for information er det muligt for krænkeren at vurdere, hvad risikoen er for at blive opdaget af andre personer. Når krænkeren har kunnet foretage en vurdering af risikoen i forhold til at fortsætte kontakten med barnet, bevæger processen sig ofte videre til den eneste ene fase. I denne fase bliver tempoet for processen ofte sat betydeligt op. Krænkeren benytter sig af vendinger såsom: Du kan tale med mig om alt! og Jeg forstår virkelig, hvor slemt du har det! På baggrund af den mere intense måde, der nu bliver kommunikeret på, og ud fra hvad krænkeren giver udtryk for, udvikles der i relationen en større og større følelse af samhørighed og gensidighed. En gensidighed, der forudsætter og bevirker, at det de to personer har sammen må forblive hemmeligt for ikke at gå i stykker. Følelsen af og tanken om tillid bliver ofte introduceret ved, at den voksne spørger til, hvor meget barnet stoler på ham. Her reagerer børn ofte på denne taktik ved at sige, at de stoler ubetinget på personen. Når den gensidige relation er etableret, og barnet giver udtryk for at stole på den voksne, fortsætter kontakter ind i det, der kan benævnes som den seksuelle fase, som omhandler emner af mere intim og seksuel karakterer. 3. Den seksuelle fase Indtil nu har krænkeren taktisk arbejdet på, at relationen fremstår yderst positiv for barnet og dette i kraft af den omsorg krænkeren har vist samt den gensidige tillid og det unikke, der gennemsyrer forholdet. Når relationen indtræder i den seksuelle fase vil krænkeren langsomt begynde at kræve ydelser fra barnet. Krænkeren vil i starten ofte gå langsomt frem, for at barnet ikke bakker ud. Krænkeren vil begynde at stille spørgsmål, der meget direkte berører seksuelle emner, emner som barnet ofte ikke er bekendt med at tale om. På trods af det ukendte emne, som samtalen drejer sig om og det at barnets grænser presses, så vil barnet ofte opleve det som ufarligt, fordi barnet indtil nu blot har positive erfaringer med relationen. Barnet kan dog have svært ved at navigere i denne situation, da det ikke er vant til at tale om disse emner. Krænkeren vil samtidig 18

19 også løbende minde barnet om det positive de har sammen, hvad der yderligere vil understøtte barnets oplevelse af det positive forhold. Udover at det seksuelle samtaleemne vil fylde meget på nuværende tidspunkt, vil krænkeren yderligere bearbejde barnet til senere at deltage i seksuelle aktiviteter. Dette blandt andet ved at præsentere barnet for pornografisk og erotisk materiale med børn, for derved at bearbejde barnets modstand mod de seksuelle emner og aktiviteter. Den voksne benytter denne udveksling af billedmateriale til at rykke ved barnets grænser, og idet barnet gengælder med noget nyt materiale vil den voksne have noget på barnet. Ved at den voksne dermed løbende kan minde barnet om, at det selv har deltaget i udvekslingen, vil den voksne kunne fastholde og kontrollere barnet i relationen, for i sidste ende at kunne have seksuelt samvær med barnet. Udover at den voksne kan opleve en tilfredsstillelse, når han på et tidspunkt har seksuelt samvær med barnet, så kan den voksne også opnå en tilfredsstillelse i denne fase, fordi han kan udleve en fantasi med hjælp fra barnet. I nogle tilfælde anvendes f.eks. webcam eller mobiltelefonens kamera til denne udveksling af billeder, og hvor barnet opfordres til at vise frække positurer eller andet, som kan stimulere krænkerens fantasier. En del online krænkere søger ikke fysisk kontakt med deres ofre, men fastholder kontakten som cybersex. Det kan ud over webcam dreje sig om at sende pornografiske billeder, filmklip, noveller eller lignende. Flere kontakter skabt via nettet Flere pædofile bliver dømt for seksuelle overgreb på børn efter at have fået kontakt via nettet. Det viser en gennemgang af rigsadvokatens redegørelser over sager med misbrug af børn. Mens chatfora og datingsider kun er nævnt som kontaktled i tre ud af 64 sager fra september 2000 til marts 2005 har der været ni tilfælde ud af 53 sager fra september 2005 til april (JydskeVestkysten 29. juli 2006) 4. Begrænsning af risikoen For at begrænse risikoen for afsløring benytter den voksne sig, udover de skitserede værktøjer og handlemåder, også af et sæt handlinger eller ritualer, der skal begrænse risikoen for afsløring. Den voksne benytter sig af bestemte fraser, hvormed barnet gøres opmærksom på, at den relation de to har over nettet er deres hemmelighed og at den voksne elsker barnet. Disse fraser ses ofte etableret i grooming processens sene stadier og bliver over tid brugt på en rituel måde. Hensigten med at præsentere fraserne rituelt samt krydre disse med det specifikke indhold, er at fastholde relationen samt sikre, at barnet ikke sladrer. Disse fraser benyttes i processen sene stadier, hvor krænkeren hyppigt presser barnet til at overskride dets egne grænser. På dette stadie er det yderst vigtigt for krænkeren, at kunne referere til den positive relation, der forekom i processens tidlige faser, hvor den voksne gav barnet meget omsorg og støtte. Dermed undgår krænkeren, at barnet bakker ud 19

20 af de yderst grænseoverskridende aktiviteter det tager del i. Når barnet først har accepteret en mindre grænseoverskridende aktivitet, kan den voksne nu lettere presse barnet, til at deltage i yderligere aktiviteter ved at henvise til fraserne samt huske barnet på, hvad barnet allerede nu har accepteret at deltage i. Den ovenfor beskrevne grooming proces begynder som regel i et chatrum. Men kontakten bliver som regel efter nogen tid vedligeholdt og udbygget gennem alle de øvrige elektroniske kommunikationsmidler barnet har til rådighed, så som Messenger chatprogram, s og mobiltelefoner (samtaler, sms og billedbeskeder). Disse elektroniske hjælpemidler er karakteriseret ved at tilhøre barnets eller den unges privatssfære, og det kan derfor være vanskeligt for andre at følge med i at den sociale kontakt bliver bygget op. Udsatte børn og unge Tilbøjeligheden til mere ukritisk at søge relationer over nettet er specielt fremtrædende blandt børn og unge der har mange konflikter med deres forældre og har dårlig social kontakt med voksen og/eller børn, samt blandt unge med tendens til at have psykiske lidelser, såsom depression (Wolak m.fl. 2003) I denne forbindelse kan chat dog også ses som et positivt redskab for disse unge til at udvikle sig socialt og finde støtte og omsorg i de relationer, de kan etablere via chat, men hvad der dog samtidig må problematiseres er, at disse marginaliserede unge ofte er dem, der er mest udsatte i forhold til at blive offer for seksuelle og psykiske overgreb. Disse børn og unge bruger meget tid online med at chatte og kommunikere på anden måde. De er tilbøjelige til at være yderst tillidsfulde overfor de personer, de møder over nettet. De skaber idealiserende fantasier om de mennesker de får kontakt med, og fantasierne har til formål at opfylde deres mest positive drømme. Denne gruppe af børn og unge er nemme at manipulere med, da de ofte higer efter den anerkendelse og kontakt, som de kan finde i netvenskaberne. Der er tale om børn og unge, som i høj grad mangler den kritiske holdning, som er yderst væsentlig for at kunne tale om gode chat kompetencer. Det, at de ikke formår at stille sig kritisk overfor de personer, de møder over nettet, gør dem lette at bearbejde for en person, som vil udnytte dem. De svageste børn og unge bliver manipuleret gennem grooming processen ind i et spindelvæv af løgne, tjenester og falsk omsorg, så det senere uden fysisk vold eller tvang vil være muligt at forgribe sig på dem. Den tidligere folketingsmand for Venstre, Flemming Oppfeldt, blev oktober 2005 straffet med fire måneders betinget fængsel. Straffesagen har i høj grad drejet sig om Flemming Oppfeldts ivrige sexchat på nettet med drenge og unge mænd. Det var under chat-navnet»45 til ung«flemming Oppfeldt jagtede drenge og unge mænd på internettet til sex. Han blev fundet skyldig i sidste år i september at have haft samleje med en 13-årig dreng, som han havde fået kontakt med på internettet, nærmere betegnet via chatsiden på Ofir.dk - og de skulle ifølge sigtelsen have aftalt at mødes 12. september. Et møde, der angiveligt fandt sted i politikerens hjem i Farum. Domsmandsretten i Københavns Byret mente, at han uagtsomt overtrådte straffeloven ved at have et seksuelt forhold til et barn under 15, da han ikke vidste at drengen kun var 13 år. I forbindelse med undersøgelsen kom det frem, 20