NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT"

Transkript

1 NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013

2 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University College Capital. UCC uddanner bl.a. lærere, pædagoger, sygeplejersker og vejledere. Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning er normeret til 1 årsværk svarende til 60 ECTS-point.

3 Udover uddannelsens grundmoduler har vi en lang række valgmoduler, herunder fx vejledning af voksne, særlige behov for vejledning og interkulturel vejleding, hvor det sidste modul er omdrejningspunktet i dag. Studieordningen er opdelt i læringsmål, der omhandler viden, færdigheder og kompetencer.

4 VIDEN - FÆRDIGHEDER Viden Skal have viden om etnicitet, kultur, socialisering og interkulturel kommunikation i relation til identitetsdannelse og valg- og vejledningsprocesser Skal have viden om og forståelse for samfundsmæssige forhold og vilkår, der har betydning for etniske minoriteter i forhold til uddannelse og erhverv Færdigheder Skal kunne vurdere og begrunde forhold og vilkår, der har betydning for etniske minoriteter i forhold til vejledning om uddannelse, erhverv og karriere Skal kunne vurdere, udvikle og anvende vejledningsfaglige tilgange, strategier og metoder i relation til interkulturel vejledning

5 KOMPETENCEMÅL I INTERKULTUREL VEJLEDNING Skal kunne håndtere kulturforskel som vilkår for interkulturel vejledning, herunder etablere hensigtsmæssige relationer til personer med en anden kulturel baggrund Skal kunne udvikle og indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og i samarbejde med den vejledtes personlige netværk

6 Diskussion: kræver det særlige kompetencer at vejlede voksne, personer med særlige behov for vejledning og etniske med anden baggrund end dansk? I tråd med Vance Peavy kunne man spørge om vejlederen ikke møder den vejledningssøgende som unik person i forvejen? For mig handler det om opmærksomhedspunkter i mødet mellem den vejleder og vejledningssøgende.

7 MINISTERIELT TILSKYNDELSE TIL MODULET: INTERKULTUREL VEJLEDNING Interkulturel vejledning er herudover dagsordensat ministerielt: I bekendtgørelse af lov om vejledning (2010) hedder det bl.a.: Vejledningen skal... i særlig grad målrettes unge med særlige behov for vejledning Og videre børn og unge med anden etnisk baggrund kan have særlige behov (Hvad er særlige behov: bemærkninger til lovforslaget)

8 ETNISKE MED ANDEN BAGGRUND END DANSK FAKTABOX EFTERKOMMERNE KOMMER Generelt er der sket en stigning i uddannelsesfrekvensen for indvandrere og deres efterkommere, men dog især for pigernes vedkommende.

9 Dobbelt så mange i gruppen af indvandrere/efterkommere er, sammenholdt med studerende med dansk oprindelse, i gang med en uddannelse lige efter studentereksamen. Alligevel bliver gruppen overhalet tre år efter studentereksamen. (flest kvinder med dansk oprindelse i gang med en videregående uddannelse efterfulgt af kvinder med indvandrerbaggrund, mens mændene med dansk oprindelse kun lige har overhalet indvandrer/efterkommernes forspring.) Forklaringen skal findes i et større frafald blandt indvandrere og efterkommere. Og På trods af at efterkommerne kommer har op mod 4 ud af 10 indvandrerdrenge på nuværende tidspunkt ikke fået en ungdomsuddannelse som 26 årige. I det følgende vil jeg give to eksempler på de udfordringer vejlederne står overfor.

10 TO EKSEMPLER PÅ UDFORDRINGER: 1. ALI uddannelserne: en del etniske med andre baggrunde end dansk har som foretrukne erhverv advokat, læge eller ingeniør (ALI) også selvom karaktererne ikke i alle tilfælde er til det eller der kan være væsentlige barrierer, der vanskeliggør erhvervsvalget. Jeg vil gerne være læge men jeg kan ikke tåle at se blod (citat fra en vejleder).

11 4 UD AF TI DRENGE HAR VANSKELIGGJORT DERES TILGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 2. Hvad vanskeliggør drengenes tilgang til ungdomsuddannelserne: Laura Gilliam peger på et af mange mulige forklaringsmønster i Balladens fornuft : Når (folke)skolen opdrager til civiliseret adfærd, reagerer visse grupper af børn med at skabe et fællesskab omkring uciviliseret adfærd. For når de alligevel ikke kan blive en del af det danske ideal om den gode elev, sætter de en ære i at være det modsatte. De modkulturer der er resultatet heraf, og som både konnoterer køn og etnicitet, betyder at indgang og gennemførsel af en ungdomsuddannelse vanskeliggøres på grund af manglende faglig og sproglig ballast. Gilliam, Laura, Balladens fornuft,

12 ANDETGØRELSE Hvordan skal vejlederen forholde sig til disse udfordringer?: Man fødes ikke som etnisk minoritet man gøres etnisk Men andetgørelse handler ikke kun om, hvordan andre ser på en, men også om, hvordan man ser sig selv (Tekla canger) Der er altså en række mekanismer som går forud og som uddannelsen skal give viden om og færdigheder og kompetencer til at håndtere.

13 Samfundsmæssige niveau Institutionelt niveau Sociale arenaer Individ

14 FX PÅ DET SAMFUNDSMÆSSIGE NIVEAU. 1. Danmark er et senmoderne samfund, hvor individualisering råder 2. De politikker der er fremherskende i forhold til kulturel diversitet viser at danskere befinder sig mellem kulturel optimisme og assimilation (Europæisk undersøgelse ) : Eller vi kan sige at Danmark forventer assimilation i forhold til de fremherskende diskurser. Fx omkring uddannelse.

15 FOUCALT Kan vi møde den enkelte som unikt individ? Kan vi sætte os ud over de samfundsmæssige diskurser? Eller er vi selv blevet bærere af dem? Fx uddannelsesdiskursen? Diskursen om det senmoderne menneske det selvoptimerende, selvrealiserende, individ der træffer individuelle valg ud fra egne behov og ønsker? Med Foucalt: Enhver epoke er underlagt et implicit tvangssystem, en afgrænset videnshorisont, der på et dybdeniveau strukturerer og regulerer hvad der overhovedet kan tænkes og siges.

16 I den forstand er mødet mellem vejleder og vejledningssøgende vel altid kulturelt, hvor begge er præget af vores individuelle forforståelse og videnshorisont? Og hvor vejlederen bør være bevidst om egen position og besidde kompetencer til at håndtere kulturforskel som vilkår.

17 Men hvad er kultur? Er valget af ALI-uddannelserne udtryk for et kollektivistisk udgangspunkt(modsat individualistisk ), hvor familiens ønske om højere social status på deres børn vegne sætter sig igennem qua høj magtdistance (versus lav som i Danmark)? o Eller skal valget af ALI uddannelserne forstås komplekst kultur er ikke noget man har det er noget man skaber - gør - ud fra de sammenhænge man indgår i, i relation til andre. Kultur er derfor altid under forandring.

18 I det komplekse kulturbegreb, er kultur og identitet er knyttet sammen i kulturel identitet. Kulturel identitet kan forstås som et multipelt selv - en samlebetegnelse for en række identiteter. (National identitet, diaspora identitet (ikke fuldt ud autonome fællesskaber snarere lokale koblingspunkter af ikke national karakter), etnisk identitet, social identitet, køns identitet, ungdomsidentitet).

19 Disse identiteter kan godt være modsætningsfulde, men fælles for dem alle er at de skabes i relationen til andre mennesker. Som sådan er valget af ALI uddannelserne ikke påtvunget (hvis man ser bort fra de samfundsmæssige diskurser, der også giver ALI uddannelserne giver samfundsmæssig status) men udtryk for den enkeltes identiteter. Der er ikke noget facit men begge kulturtilgange kan ses som opmærksomhedspunkter i vejledningen og er én af byggestenene i interkulturel kompetence og kommunikation.

20 En anden byggesten kalder jeg med udgangspunkt i Carsten Renen Jørgensen: høj identitetskompleksitet, hvilket jeg vil komme ind på i det følgende i forhold til social identitet/ kategorisering.

21 SELVKATEGORISERING ANDENKATEGORISERING Vi forstår os selv og andre i forhold til etablerede kategorier ( køn, alder, erhverv/uddannelse, religion, etnicitet, nationalitet, social status osv.) Gennem kategorisering reducerer vi kompleksiteten. Der fokuseres på ligheder og forskelle og man kan trække på sine opbyggede forestillinger, sin viden og erfaringer fra tidligere = forforståelser. Vi placerer os selv i kategorier med tilhørende social identitet og forestillinger om, hvad der kendetegner personer i den pågældende kategori. Men vi placerer også andre mennesker i kategorier. (Selvkategorisering andenkategorisering). 21

22 ACCENTUERINGSEFFEKT Når ens sociale identitet er i forgrunden kan der opstå accentueringseffekter. Det betyder at man er tilbøjelig til at overdrive ligheder mellem medlemmer af samme gruppe, hvorimod forskellene nedtones. Tilsvarende overdrives forskelle mellem medlemmer af forskellige grupper mens ligheder underspilles. Fx Alle muslimer er meget religiøse og styret af deres religion kristne har et afslappet forhold til religion FX Etniske med anden baggrund end dansk foretrækker ALI-uddannelserne 22

23 IDENTITETSKOMPLEKSITET Graden af identitetskompleksitet er forbundet med evnen til at rumme og håndtere, at man selv og andre er medlem af forskellige sociale identiteter forstået i flere dimensioner. 23

24 LAV IDENTITETSKOMPLEKSITET Personer med lav identitetskompleksitet: Er tilbøjelig til at slå forskellige sociale identiteter sammen til en overordnet social identitet. Er tilbøjelige til at forestille sig at en person der er udgruppe på en central dimension (fx kristen muslim) også er det på alle andre væsentlige identitetsdimensioner. Lav identitetskompleksitet er forbundet med et lavt niveau af differentiering mellem forskellige individer med forskelligartede sociale identiteter indenfor en given social gruppe. 24

25 HØJ IDENTITETSKOMPLEKSITET HAR SVÆRERE VED AT REDUCERE VIRKELIGHEDEN TIL DEM OG OS Personer med høj identitetskompleksitet: Kan se at personer og sociale grupper består af individer, der er ens på nogle dimensioner og forskellige på andre Det enkelte menneske opfattes som den særegne sum af individets forskellige sociale identiteter og gruppetilhørsforhold. Personer med høj identitetskompleksitet er bevidste om, at en person, der er anderledes end dem selv (har en anden social identitet) på nogle dimensioner og dermed er medlem af en udgruppe, kan som dem selv have samme identitet og dermed være medlem af en indgruppe på andre dimensioner. Dette gør det vanskeligere at opleve verden, andre mennesker i unuancerede og skarpt afgrænsede kategorier Det at have en kompleks identitet og være medlem af talrige sociale grupper mindsker risikoen for reducere den sociale realitet til enkelt ind-/udgruppedistinktion. 25

26 Høj identitetskompleksitet (baserer sig på empiriske undersøgelser ) : større åbenhed, tolerance, universelle værdier, positive billeder af personer der er anderledes end en selv, affektivt ladede differentieringer mellem deres egen og andres etniske grupper. Evne til at reflektere over egne reaktioner på fremmede. 26

27 SLUTTELIGT: Dette var et par eksempler på vejlederkompetencer forbundet med modulet interkulturel vejledning. Men diskussionen står tilbage har man brug for specielle kompetencer i forhold til etniske med anden baggrund eller den nationale? Eller er det snarere sådan at vi har brug for de samme kompetencer som vejledere for at tilnærme os at møde den enkelte unikt.

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Kultur, identitet og kommunikation. Tirsdag den 16. september v. Iben Jensen

Kultur, identitet og kommunikation. Tirsdag den 16. september v. Iben Jensen Kultur, identitet og kommunikation Tirsdag den 16. september v. Iben Jensen Plan Kulturbegrebets betydninger Interkulturel kommunikation Kulturel identitet Kategorier og relationer KULTUR Det beskrivende

Læs mere

Lighedsidealer og identitetsmarkeringer i den multi-etniske skole. Laura Gilliam Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Lighedsidealer og identitetsmarkeringer i den multi-etniske skole. Laura Gilliam Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet Lighedsidealer og identitetsmarkeringer i den multi-etniske skole Laura Gilliam Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet 1 Tre større forskningsprojekter: Om etniske minoritetsbørns

Læs mere

Islam som modkultur og bekymringsfaktor i den danske folkeskole

Islam som modkultur og bekymringsfaktor i den danske folkeskole Islam som modkultur og bekymringsfaktor i den danske folkeskole Mit oplæg i dag er baseret på to af mine feltarbejder i multietniske skoler i henholdsvis indre København og ydre København. Det baserer

Læs mere

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14. Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan

Læs mere

TEMADAG Multikulturel vejledning

TEMADAG Multikulturel vejledning TEMADAG Multikulturel vejledning 1 HVORFOR TERMINOLOGIEN MULTIKULTUREL VEJLEDNING? Begreberne interkulturel, multikulturel, tværkulturel og flerkulturel vejledning bruges ofte i flæng, men da man ofte

Læs mere

ETNISKE MINORITETSBØRN: IDENTITET, SOCIALE STRATEGIER, ETNISKE OG RELIGIØSE FÆLLESSKABER LAURA GILLIAM, LEKTOR, PH.D. DPU, AARHUS UNIVERSITET

ETNISKE MINORITETSBØRN: IDENTITET, SOCIALE STRATEGIER, ETNISKE OG RELIGIØSE FÆLLESSKABER LAURA GILLIAM, LEKTOR, PH.D. DPU, AARHUS UNIVERSITET ETNISKE MINORITETSBØRN: IDENTITET, SOCIALE STRATEGIER, ETNISKE OG RELIGIØSE FÆLLESSKABER LAURA GILLIAM, LEKTOR, PH.D. DPU, AARHUS UNIVERSITET 2 TOSPROGEDE DRENGE SOM PROBLEMKATEGORI Kategori forbundet

Læs mere

Bilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren

Bilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Bilag 1 Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Før interviewet: Kort præsentation af mig selv. Kort forklaring af afhandlingens emne. Hvorfor interviewet blev optaget og filmet. Hvad der bliver

Læs mere

Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser

Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser Lotte Kjær Uddannelseskonference 25-26. januar 2011 Ilulissat Man kan sammenligne vores tid i gymnasiet med det stadie

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?

Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? Niels Grønbæk Nielsen Februar 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Ledelse og samarbejde mellem forskellige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

2. Kulturforståelse. Kulturbegrebet

2. Kulturforståelse. Kulturbegrebet 2. Kulturforståelse I dette kapitel præsenteres forskellige fortolkninger af kultur begrebet og bud på, hvordan man kan bruge kulturforståelse som integrerende faktor i undervisningen. Det kan give lærerne

Læs mere

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO

Læs mere

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange

Læs mere

Ali 2. omgang, Svend Omar og Hvad vil du være, Bülent Özdemir? Det går fremad

Ali 2. omgang, Svend Omar og Hvad vil du være, Bülent Özdemir? Det går fremad 16 Til læreren om arbejdet med filmene Ali 2. omgang, Til De unge, vi typisk omtaler som unge med etnisk minoritetsbaggrund, tilhører både 2., 3. og 4. generation. Tal fra uddannelser og arbejdsmarked

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Fokus på den studerende med anden etnisk baggrund. Dorthe Nielsen Klinisk sygeplejeforsker Indvandrermedicinsk Klinik

Fokus på den studerende med anden etnisk baggrund. Dorthe Nielsen Klinisk sygeplejeforsker Indvandrermedicinsk Klinik Fokus på den studerende med anden etnisk baggrund Dorthe Nielsen Klinisk sygeplejeforsker Indvandrermedicinsk Klinik 1 Den næste time Lidt om kultur og indvandrermedicinsk klinik Tilgang til patienter

Læs mere

Ungdomspolitikken. Rudersdal Kommune

Ungdomspolitikken. Rudersdal Kommune Ungdomspolitikken Rudersdal Kommune Rudersdal Kommunes ungdomspolitik Til den unge i dag er der en klar forventning om at skulle markere sig individuelt, at iscenesætte og værdisætte sig selv, og en forpligtelse

Læs mere

Professionshøjskolen University College Sjælland

Professionshøjskolen University College Sjælland Professionshøjskolen University College Sjælland Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At

Læs mere

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem

Læs mere

NÅR MODKULTUR FÅR GROBUND I SKOLEN

NÅR MODKULTUR FÅR GROBUND I SKOLEN NÅR MODKULTUR FÅR GROBUND I SKOLEN Når etniske minoritetsunge understreger en fælles identitet som muslimer eller samler sig omkring en modkultur til skolen, skaber det bekymring og frygt for radikalisering.

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary

Læs mere

Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter

Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af etniske minoriteter

Læs mere

Praktiklærer til læreruddannelsen

Praktiklærer til læreruddannelsen Praktiklærer til læreruddannelsen Efterår 2014 Odense og Jelling Modul fra de fælles valgfrie moduler om praktikvejledning på pædagogisk diplomuddannelse (PD) Uddannelsen udbydes af University College

Læs mere

Helhed og sammenhæng for anbragte minoritetsbørn

Helhed og sammenhæng for anbragte minoritetsbørn Helhed og sammenhæng for anbragte minoritetsbørn Til kommunalpolitikere og forvaltningsledelsen En tryg opvækst for barnet Børn, som anbringes uden for hjemmet, ligner på mange måder hinanden. De kommer

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1] 1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora

Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Forventninger til lærerrollernes diversitet Roskilde Katedralskole og IKV, SDU Den didaktiske trekant STOF HUMANIORA Elevcentreret/ lærercentreret/

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg 2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Relation og nærvær om at gå over broen. Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen

Relation og nærvær om at gå over broen. Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen Relation og nærvær om at gå over broen Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen dagsorden Hvordan har børn og unge det? Nye opvækstvilkår Risikogruppen Selvlidelsen Relationstilgangen

Læs mere

En kanon til værdikampen

En kanon til værdikampen Da professor Torben Weinreich for et stykke tid siden lancerede en børnelitteraturkanon for folkeskolen, startede en lang debat for og imod i dagspressen. Asterisk har bedt professor Torben Weinreich og

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Høringssvar: Høring over afdækning af behov for nye efter- /videreuddannelsesaktiviteter inden for emnet forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

Høringssvar: Høring over afdækning af behov for nye efter- /videreuddannelsesaktiviteter inden for emnet forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Ref.: SBL sbl@uc-dk.dk +45 31 32 62 13 20. november 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriet, Center for Uddannelsespolitik Bredgade 43 1260 København K Att. Carsten Aabo Høringssvar: Høring over afdækning

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Sproget skaber verden

Sproget skaber verden Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?

Læs mere

Mellemøstlig kultur(er)

Mellemøstlig kultur(er) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE Program 09.00-09.15 Præsentation 09.15-10.00 Interkulturel kommunikationsøvelse 10.00-10.15 Pause 10.15-10.30 Ligebehandling og diskrimination

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

OM AT ARBEJDE MED INTERKULTURELLE KOMPETENCER PÅ EN PRODUKTIONSSKOLE

OM AT ARBEJDE MED INTERKULTURELLE KOMPETENCER PÅ EN PRODUKTIONSSKOLE OM AT ARBEJDE MED INTERKULTURELLE KOMPETENCER PÅ EN PRODUKTIONSSKOLE OM AT ARBEJDE MED INTERKULTURELLE KOMPETENCER PÅ EN PRODUKTIONSSKOLE Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Kultur på tværs -kommunikation og forståelse- Azra Hasanbegovic Silkeborg, 26.5.2015

Kultur på tværs -kommunikation og forståelse- Azra Hasanbegovic Silkeborg, 26.5.2015 Kultur på tværs -kommunikation og forståelse- Azra Hasanbegovic Silkeborg, 26.5.2015 1 Diversitet og pluralisme Aldrig før har der været så megen diversitet og pluralisme Danmark er til en vis grad blevet

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Multikulturelle skoler 2012 Multikulturel pædagogik i et inkluderende perspektiv

Multikulturelle skoler 2012 Multikulturel pædagogik i et inkluderende perspektiv Multikulturelle skoler 2012 Multikulturel pædagogik i et inkluderende perspektiv UCC, Fokuto og Skolelederforeningen inviterer til den 17. konference for skoleledere, konsulenter, lærere, vejledere og

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Individuelle læringsmål i matematik

Individuelle læringsmål i matematik Individuelle læringsmål i matematik Mie Engelbert Jensen er lektor i matematik ved Læreruddannelsen i Jelling, University College Lillebælt (UCL). Hun er meget optaget af individuelle læringsmål, herunder

Læs mere

KULTURSENSITIVITET I ARBEJDET MED FLYGTNINGEFAMILIER

KULTURSENSITIVITET I ARBEJDET MED FLYGTNINGEFAMILIER Side 0 At forstå og håndtere forskelle KULTURSENSITIVITET I ARBEJDET MED FLYGTNINGEFAMILIER Side 2 Jeres kulturelle udfordringer > Hvad møder I i jeres dagligdag? > Hvad kan være svært at håndtere? Side

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie 1 Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie Materielle Tid Alder B6 140 min 13-15 Nøgleord: Identitet, ligebehandling, LGBT, normer Indhold Denne øvelse handler om at definere sin egen

Læs mere

Evaluering af projektet Efterskoler - en indgang til det danske samfund

Evaluering af projektet Efterskoler - en indgang til det danske samfund Evaluering af projektet Efterskoler - en indgang til det danske samfund Evaluering af projektet Efterskoler - en indgang til det danske samfund 2010 Evaluering af projektet Efterskoler - en indgang til

Læs mere

www.cefu.dk Susanne Murning sm@learning.aau.dk Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København

www.cefu.dk Susanne Murning sm@learning.aau.dk Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København Uddannelsesmotivation og køn Om forventninger til hvordan drenge og piger forholder sig til og agerer i undervisningen eksempler på kobling mellem motivation og køn. Susanne Murning sm@learning.aau.dk

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen

Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen Hvordan har de store skolebørn og unge det? De fleste store skolebørn

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE ALLE KAN BIDRAGE Indledning De fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige,

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

MEHMET OG MODKULTUREN EN UNDERSØGELSE AF DRENGE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND

MEHMET OG MODKULTUREN EN UNDERSØGELSE AF DRENGE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Hovedrapport Dato Februar 2010 Rambøll Management Consulting i samarbejde med Simon Calmar Andersen MEHMET OG MODKULTUREN EN UNDERSØGELSE AF DRENGE MED ETNISK

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Pædagogisk læreruddannelse. på Tech College Aalborg

Pædagogisk læreruddannelse. på Tech College Aalborg Pædagogisk læreruddannelse på Tech College Aalborg Indhold Velkommen til din nye pædagogiske rejse... 2 Hvad er en pædagogisk diplomuddannelse (PD)?... 2 Formålet med uddannelsen.... 2 PD er en gevinst

Læs mere

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal

Læs mere

Interviews med frivillige og kommunale medarbejdere

Interviews med frivillige og kommunale medarbejdere Interviews med frivillige og kommunale medarbejdere To frivillige og to medarbejdere tre historier om samarbejdet mellem frivillige og kommunale medarbejdere i Rudersdal Kommune. Kom med på besøg hos det

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU..DK VIDEN FRA PRAKSISFORSKNING Inkluderende specialpædagogik: Flere empiriske forskningsprojekter med fokus

Læs mere

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding

Læs mere