Indledning. Aktiemarkedet. 17. oktober 2017

Transkript

1 Indledning Efterår og dermed årets sidste kvartal betyder ekstra fokus på global vækst og virksomhedernes regnskaber og forventninger. På vækstfronten er der fremgang på den brede front, dog uden at være prangende. Det er ikke et nyt billede, dette har været situationen i mange kvartaler efterhånden, og det ser ud til at dette vil fortsætte ind i Pengepolitikken er fortsat til den lempelige side, og det vil understøtte billedet lang tid fremover. Særlig USA er i fokus i denne tid. Verdens øjne er faldet på Trump og hans twitterkonto. Trump holder gryden i kog med en række tweets om alt fra lokalpolitik til skattereformer og en bitter strid med Nordkorea. Markedet tager ikke den store notits af denne kommunikationsform selv om den følges nøje. Den længe omtalte skattereform forventes fortsat at blive gennemført i et eller anden omfang, selv om republikanerne ikke alle deler dagsorden med Trump. Særligt finansieringen af skattelettelser vil skabe splid, da en stor fløj i partiet ikke ønsker yderligere gæld. Trumps finansminister Steven Mnuchin mener dog at skattelettelserne vil ende med at være en gevinst da økonomien vil vokse i et langt højere tempo efterfølgende. Hvordan forliget ender, er således uvist, men fejler det totalt vil det være endnu et hårdt slag, som kan koste republikanerne flertallet ved næste års midtvejsvalg, og det vil partiet formentlig ikke risikere. Grundlæggende går det dog fremad, skattepolitiske tiltag eller ej. Både europæiske og amerikanske virksomheder fremviser høj indtjeningsvækst og rider således på en bølge af øget forbrugertillid og faldende arbejdsløshed. Det viser de fremadskuende økonomiske indikatorer, her er udsigten positiv og der skal mere end Trumps tweets til at stoppe optimismen. Vi anbefaler derfor fortsat, at der overvægtes aktier i porteføljen, det sker på bekostning af obligationer som bør undervægtes. Aktier Obligationer Kontant Overvægt Undervægt Neutral Aktiemarkedet Når vi nu er kommet til sidste fjerdedel af året, kan man godt tillade sig at gøre status indtil nu, inden sidste regnskabssæson rigtig tager fart. Det danske marked er steget markant med ca. 18 pct. det europæiske marked er oppe med næsten 12 pct. det amerikanske med 15 pct. (målt i lokalvaluta) og forrest ligger Emerging Markets med over 30 pct. figur 1 aktiemarkedernes udvikling i år (målt i lokalvaluta) OMXC20 Cap S&P 500 Stoxx Europe 600 MSCI Emerging Markets Index jan feb apr mar Kilde: Bloomberg maj jun jul aug sep okt 2017 Som graferne viser, så har det været et ganske godt aktieår. Skal investorerne så trække stikket hjem, og sejle i sikker havn? Eller vil stigningerne fortsætte? Værdiansættelsen virker høj for mange selskabers vedkommende, og at prisen på aktierne reflekterer dette. Det er derfor vigtigt fokusere investeringerne i sunde selskaber, som både kan levere vækst på kort sigt, men vigtigst af alt, tilhører vinderne på den lange bane. Ikke desto mindre forventer vi fortsat stigninger for resten af året samt ind i 2018, både for de hjemlige og globale aktiemarkeder. Udviklingen på aktiemarkedet i år, skyldes flere forskellige faktorer, såsom: Faldende geopolitiske risici, samt at markedet har taget pænt imod FED s nedbringelse af balancen. Fokus er derfor på indtjeningsvækst og stærke nøgletal, og pt. er de ledende vækstindikatorer generelt positive. På det danske aktiemarked så vi for nylig en nedjustering fra butikskæden Matas. Det skyldes bl.a. at de ikke har været i stand til at omstille sig og skabe et stærkt onlinesalg hurtigt- og effektivt nok, og de er derfor blevet overhalet , , ,9 111,

2 af andre spillere. Situationer som denne, vil mange andre virksomheder, også risikere at ramme ind i, hvis de ikke omstiller sig og tilpasser forretningen til markedet, kun derved kan en virksomhed ruste sig til fremtiden. Den igangværende regnskabssæson er startet stærkt ud, og indtjeningen ligger pt. 1,6 pct. over analytikernes estimater med en foreløbig vækst på næsten 14 pct. De seneste to kvartaler har S&P 500 oplevet tocifret indtjeningsvækst, hvilket har været overraskende om noget lignende bliver gentaget, bliver spændende at følge med i. Figur 2 Aktiekursudviklingen for FAANG mod S&P 500 FAANG S&P , ,0 Nogle amerikanske selskaber vil formentlig bruge efterårets orkaner som undskyldning for manglende fremgang. Spørgsmålet er derfor om markedet vil acceptere dette og holde hånden over selskaber med skrantende indtjening. Det afhænger af sektoren samt hvilke forventninger og hvilken plan selskaberne fremlægger, når de skal tilbage på sporet efter en eventuel indtjeningsskuffelse. Risikospredning Skæves der til sektorfordelingen på det danske OMX C20, er medicinalbranchen der generelt er forbundet med høj risiko kommet op på at udgøre 52 pct. af indekset. Dvs. at der ligger markant højere sektormæssig risikoeksponering her, end der gør i fx. det globale MSCI World, hvor der kun indgår omkring 11 pct. i medicinalaktier. Denne overeksponering, gør at man som investor i det danske indeks er meget sårbar overfor fejlslagen udvikling. Det oplevede investorer som lå med danske aktier da Bavarian Nordic for nyligt måtte opgive videreudviklingen af deres kræftmiddel Prostvac, her faldt aktien med 50 pct. på blot én dag. jan feb apr mar Kilde: Bloomberg maj jun 2017 Hvor længe fortsætter stigningerne? jul aug sep okt Professor Richard Thaler, der netop har modtaget nobelprisen i økonomi, undrer sig over de høje aktiekurser og den historisk lave volatilitet, og han citeres: This is one of the riskiest moments of our lifetime. Han har muligvis ret, ikke desto mindre, har S&P 500 formået at lave nye all time high rekorder seks dage i træk, indenfor de sidste par uger, og der har ikke været oplevet dagligt fald på over to pct. i hele OMX C20, har også leveret nyt rekordniveau, så sent som den 12. oktober, hvilket viser at der fortsat er villighed til at påtage sig investeringsrisiko i markedet. figur 3 Prisfastsættelsen P/E for det amerikanske aktiemarked P/E for S&P På den modsatte fløj har OMXC20 en klar undereksponering i IT aktier der indgår pt. ingen. Til sammenligning ligger der 18 pct. i MSCI World. Netop IT aktier, blandt andre de såkaldte FAANG-aktier (Facebook, Amazon, Apple, Netflix og Google), handler til skyhøje værdiansættelser, P/E for Amazon er pt. 135, mens Netflix handler til en P/E på 170. Disse høje niveauer vidner om store forventninger til de succesrige selskaber, spørgsmålet er hvornår forventningerne oversiger virkeligheden, men ikke desto mindre, er de alle steget meget i år Kilde: Bloomberg Værdiansættelsen for amerikanske selskaber er høj, set over de seneste ti år. Det vidner om høj risikovillighed samt høje forventninger til fremtidige regnskaber. Værdiansættelsen er dog understøttet af en positiv udvikling for forbrugertillid og forretningsklima samt gode makroøkonomiske indikatorer. 2

3 Kigger man tilbage i historien har aktiemarkedet altid haft perioder med korrektioner (pludselige tilbagefald), og det vil helt sikkert også opleves igen. Korrigerer aktiemarkedet omkring 2 3 pct., kan det givetvis godt accepteres fra de fleste investorers synspunkter, men oplever vi derimod et fald med 15 pct. eller mere, vil mange investorer måske bakke ud. På nuværende tidspunkt ser vi dog ikke risikoen for at sidstnævnte scenarie er på vej. Eftersom USA kom først videre fra finanskrisen, har deres opsving også varet længere end eksempelvis Europas, det vurderes derfor af nogle analytikere, at USA ville ramme recessionen først indenfor de næste 1 2 år. Dette kommer til udtryk ved stigende forbrug, og mindre opsparing. I 2015 var opsparingskvoten seks pct. mod kun ca. fire pct. i dag. Det kan vise sig ikke at være holdbart når renterne stiger og forbrugers sårbarhed kan vise sig. Det kan ende med at kvæle opsvinget og såfremt det sker, bliver amerikanske aktier naturligvis presset ned. Derfor forventer vi fortsat, at europæiske aktier vil outperforme amerikanske over de næste 12 mdr. Obligationsmarkedet Det har været en bemærkelsesværdig stille periode på de globale rentemarkeder. De lange tyske renter er stort set uforandret siden vores seneste udgave af Markets Update, mens vi i USA har set en stigning på ca. 10 basispunkter. Fokus på de finansielle markeder har nærmest været på alt andet end økonomiske nøgletal. I USA bliver nøgletallene delvist ignoreret, idet afvigelser fra det forventede forklares med effekterne af de tropiske orkaner. Dette var mest tydeligt da vi den første fredag i oktober fik den amerikanske beskæftigelsesrapport. Den gennemsnitlige jobskabelse har over det sidste år været på nye jobs, men september-tallet viste et tab af jobs. En sådan negativ overraskelse ville under normale omstændigheder have sendt chokbølger gennem finansmarkederne, men denne gang blev det kun til krusninger på overfladen. Reaktionen forklares ved, at de manglede jobs skyldes orkanernes hærgen og forventes at være af midlertidig karakter. En række andre amerikanske nøgletal vil også være påvirket af Harvey og Irma, og det betyder at markedet mangler en del af sine sædvanlige input. Den amerikanske centralbank har offentliggjort referatet fra det seneste rentemøde og her er der nogle af medlemmerne af FOMC som giver udtryk for, at de ikke ser et behov for at stramme pengepolitikken yderligere før inflationen begynder at stige igen. Flertallet forventer dog fortsat en renteforhøjelse senere på året, hvilket reelt betyder på mødet i december. Trods de fortsatte klare forventninger til en renteforhøjelse til december, har vi set et mindre rentefald i den lange ende af kurven. I Europa har Catalonien trukket usædvanligt mange overskrifter. Det skyldes at lokalregeringen valgte at udskrive en folkeafstemning omkring selvstændighed. Dette initiativ fik selvfølgelig ikke nogen positiv modtagelse af den spanske regering, som indsatte politi mod en del af afstemningsstederne. Resultatet af afstemningen viste en massiv tilslutning til løsrivelse, men med en valgdeltagelse på under 50 pct. kan resultatet tolkes som det passer en. Meningsmålinger viste inden afstemningen et lille flertal for at forblive en del af Spanien. Den spanske regering ser ikke noget behov for at Catalonien skal forlade landet, og vurderer i skrivende stund hvilke virkemidler de vil bruge for at fastholde regionen. Dette kan naturligvis påvirke de spanske renter, men vi forventer ikke at det breder sig. Den europæiske centralbank ECB mødes senere på måneden og her er der udbredte forventninger til at de vil præsentere en reduktion af opkøbsprogrammet samtidig med at de forlænger det til et godt stykke ind i Generelt er der markedskonsensus om at ECB vil stoppe sit opkøbsprogram inden udløbet af 2018 men nogen tror at det allerede sker omkring sommeren, mens andre tror at det vil vare frem til jul næste år. Der vil naturligvis være stor fokus på hvor hastigt de nedtrapper opkøbene, men ECB har ind til nu været forsigtige og ikke taget større skridt end markedet har kunnet kapere, og vi forventer ikke at de så sent i forløbet vil risikere at miste markedets tillid. Herhjemme har realkreditmarkedet det godt. Der er fortsat god efterspørgsel efter lange obligationer og det betyder at vi har set mindre kursstigninger i de lange fastforrentede papirer. Der har også været fokus på de nye låneregler som skulle gælde for boligkøbere i Københavnsområdet og Århus. Her var hensigten at der skulle reduceres i antallet af boligkøbere med høj gældsætning som også var sårbare overfor rentestigninger og eventuelle boligprisfald. De nye regler blev dog udskudt inden de skulle have været trådt i kraft 1. oktober. Nu lader det til, at de i stedet indfases langsomt, men der er endnu ikke offentliggjort en konkret plan. 3

4 Valutamarkedet I seneste Markets Update fra BankNordik kommenterede vi den store usikkerhed omkring forholdet mellem USA og Nordkorea. Nordkorea fortsætter med at vise muskler, og landets seneste hilsen til omverden var en prøvesprængning af en brintbombe. USA har herefter sat flere sanktioner i værk mod landet, for at lægge pres på landets økonomi. En mulig fredelig ende på situationen kan få dollaren til at stige, men denne er umulig at få øje på i skrivende stund. Den seneste begivenhed som har styrket USD kommer efter at Trump og Demokraterne har indgået en aftale om at forhøje gældsloftet for USA. At dollaren stiger, må ses som at investorerne er glade for at aftalen er i hus. Det nye gældsloft betyder også, at den amerikanske gæld hamrer hovedet op gennem endnu et magisk glasloft. Vi berørte også det engelske pund, som har haft det meget svært overfor resten af Europa i løbet af sommeren. GBP/DKK blev handlet til cirka samme niveau som i chok-dagene lige efter Brexitafstemningen. Pundet har haft det svært igennem længere tid, men den seneste tid har vi oplevet det modsatte. Nu ser vi et styrket pund mod EUR og samtidig imod den danske krone. Endelig skrev vi også, at de positive vækstudsigter for NOK burde medvirke til en højere kurs på lidt længere sigt, men på den korte bane venter vi ikke de store bevægelser, idet olieprisen, som i større grad har været driveren i NOK, ikke har været i stand til at styrke kronen væsentligt. EUR USD Det har ikke været et godt år for dollaren. Det har været en lang nedtur fra januar til september. Men fra slutningen af september er dollaren kommet stærkt tilbage. Lave inflationstal og tvivl på, at FED vil hæve renten med samme tempo som den amerikanske centralbank har signaleret hele året, satte et konstant salgspres på dollaren. Men FED er ikke nervøs. På FOMC mødet signalerede FED at de ikke er færdige med at hæve renten i år. Og fra oktober vil FED begynde at reducere balancen, hvorefter strammere likviditet i dollaren vil følge. Reduceringen vil ske i et langsomt tempo for ikke at skabe kraftig opadgående pres på de amerikanske renter. ECB ser fortsat optimistisk på den økonomiske situation i Europa, men centralbanken er bekymret for den kraftige stigende euro. En fortsat stigning kan lægge en dæmper på inflationen og udskyde tidspunktet hvor ECB vil bremse økonomien med renteforhøjelser og ende opkøbsprogrammet. Dermed er det nu dollaren der oplever en optur og euroen som er nedadgående. Det store spørgsmål er så, om den opadgående trend vil fortsætte eller om der er tale om en kortvarig stigning, hvorefter dollaren falder igen. I skrivende stund handles USD/DKK til 6,31. Krydset nåede sit lavpunkt i september da kursen var 6,15. De seneste uger har været præget af uroligheder i forbindelse med valget i Catalonien. Selv om urolighederne har været store, så har det ikke været af betydning for euroen. De bredere finansielle markeder har næppe bemærket den truende catalanske folkeafstemning, der illustrerer forventninger om, at afstemningen ikke ender med at føre til løsrivelse. Det er jo ikke første gang, at Catalonien organiserer en folkeafstemning om uafhængighed. I forlængelse af de politiske overraskelser sidste år har dette år, givet mange færre overraskelser. GBP Pundet har de seneste måneder været tynget af usikkerheden omkring Brexit, men efter høgeagtige kommentarer fra Bank of England om, at banken er klar til at hæve renten inden for de nærmeste måneder, har pundet igen fået vind i sejlene. I slutningen af august lå pundet omkring 800 i dansk regning, hvor vi i slutningen af september lå omkring 850. Det har derfor lykkedes for Bank of England at stoppe det store fald i pundet, som ellers fortsat ville have medført yderligere stigning i den allerede høje inflation. På rentemødet i Bank of England i september var der 7 medlemmer, der ønskede uændret rente, og 2 medlemmer ønskede en renteforhøjelse her og nu. Et flertal af medlemmerne anså det passende, at styringsrenten blev hævet de nærmeste måneder. Udmeldingen medførte en stigning i de engelske renter, og nu spekuleres der i, om renten hæves før udgangen af året. Det næste rentemøde er den 2. november. Der er meget positivt indpriset i pundet i øjeblikket som ligger omkring 832. Udover Bank of Englands høgeagtige kommentarer, har Merkels dårlige valg i Tyskland også medvirket til et styrket pund mod EUR og samtidig mod den danske krone. Theresa Mays mere positive retorik om skilsmissen fra EU, har også påvirket pundet positivt. Brexit-forhandlingerne ligger dog fortsat som en risiko for et tilbagefald i pundet, og vi kan derfor fortsat forvente store udsving. 4

5 NOK Den norske krone danser på stedet og har ikke gjort det store væsen af sig, selv om olieprisen er steget siden sidste Markets Update fra $55 til over $59 pr. tønde. Brent NOK har i samme periode ligget mellem 79 og 80 overfor DKK. I skrivende stund handler den lige over 79. Olieprisen befinder sig nu på det højeste niveau siden sommeren Den seneste stigning er drevet af det sidste møde mellem OPEC og ikke-opec lande, hvor forventningen om nuværende produktionsbegrænsende aftale, der er gældende til marts 2018, vil blive forlænget. Tyrkiet har også truet med at lukke for olieledningen fra den kurdiske region i Irak i forbindelse med Kurdistans uafhængighedsafstemning. Markedet har ikke haft den store tillid til, at OPEC har været i stand til at regulere produktionen og lageropbygningen, og før eller siden vil der komme en løsning på de politiske uroligheder i Kurdistan. Usikkerheden om OPEC og Kurdistan kan være væsentlige faktorer i forklaringen på hvorfor NOK ikke er steget på ryggen af den seneste stigning i olieprisen. Der er ikke sket de helt store ændringer i den norske økonomi siden sidst. Norges Bank løftede dog rentebanen på det sidste rentemøde, og var lidt mere optimistiske på væksten og kapacitetsudnyttelsen. Positive vækstudsigter burde medvirke til en højere NOK på lidt længere sigt, men på den korte bane venter vi ikke de store bevægelser i NOK, idet olieprisen, som i større grad har været driveren i NOK, ikke har været i stand til at styrke kronen væsentligt. 5

6 BankNordik Markets Update forventningsskema, opdateret den 16. oktober 17. oktober 2017 Aktuelt 6 mdr. 12 mdr. Aktuelt 6 mdr. 12 mdr. Korte renter: Volatilitet: DK Nat. bank udlånsrente 0,05 I-traxx (Y5) 243,07 ECB refinansieringsrente 0,00 VIX 9,61 US Fed Funds 1,00 1,25 Lange renter: Valuta: Tysk 10-årig rente 0,411 USD/DKK 6,3106 Amerikansk 10-årig rente 2,15 EUR/DKK 7,4441 Dansk 10-årig rente 0,21 GBP/DKK 8,3833 Dansk realkredit, 2,5 % 47 2,22 CHF/DKK 6,4645 Aktier: SEK/DKK 0,7767 OMXC20 (CAP) 1.181,15 NOK/DKK 0,7987 EuroStoxx ,55 JPY/DKK 5,6397 DAX ,87 EUR/CHF 1,1512 S&P ,17 EUR/USD 1,1796 Nasdaq 6.605,80 Dow Jones ,72 Symbolforklaring Ved ændring Stærkt stigende Lettere stigende Uforandret Lettere faldende Stærkt faldende Aktier Obligationer Kontanter Overvægt Undervægt Neutral Aktiv-allokering Bankens langsigtede og overordnede anbefalinger til allokering af frie midler. Kunder bør vurdere den anbefalede vurdering i forhold til egen individuel risikoprofil. Over- / undervægt: +/- 5 %. Stærk over- / undervægt: +/- 10 %. * Kontanter inkluderer obligationer med en løbetid på op til 2 år. 6

7 Disclaimer Denne publikation er ikke en investeringsanalyse i henhold til 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler og der er således ikke noget forbud mod at handle inden udbredelsen af publikationen. Publikationen er udarbejdet af BankNordik på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som BankNordik har modtaget fra kilder, som BankNordik finder pålidelige, men BankNordik garanterer Ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. Publikationens vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfodring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Publikationens vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i Overensstemmelse med de i publikationen anførte vurderinger og skøn. BankNordik indestår ikke for, at de i denne publikation angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs- og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. BankNordik hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af denne publikations informationer, vurderinger eller skøn. Publikationen er til personligt brug for BankNordiks kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres. Redaktionsansvarlig: Investeringsdirektør Henrik Jensen. Redaktionen afsluttet den 16. oktober Kontaktpersoner, BankNordik Markets Investeringsdirektør: Henrik Jensen Handel & Investerings-rådgivning: Klaus Waidtløw (DK) Kim K. Eskildsen (DK) Kenneth Hansen (DK) Páll Oddur Rubeksen (FO) Hjalti Mohr Jacobsen (FO) Óli Hans Poulsen (FO) Portefølje Management: Michael Baagøe (DK) Anders Storm Steinaa (DK) Søren Berthelsen (DK)