Mere end 4 mio. danskere har nu en e-boks og der er plads til flere

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2013

2 FOTO: SØREN SOLKÆR VI TUNER E-BOKS TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER OG VÆKST. HENRIK ANDERSEN, ADM. DIREKTØR, E-BOKS A/S Mere end 4 mio. danskere har nu en e-boks og der er plads til flere I 2013 nåede vi en magisk milepæl, idet nu flere end 4 mio. danskere og danske virksomheder modtager post i e-boks. I Norden er der samlet set 8,3 mio. brugere, som har nytte af e-boks-løsningen og 228 mio. dokumenter er således blevet digitale i Digital underskrift er introduceret i samarbejde med Nordea, og i Norge er de første brugere blevet digitale. Vi er i gang med en transformation. Hidtil har fokus været på digitale arkivløsninger, som sikrer besparelser på papir og distribution af dokumenter. Men udviklingen går nu i retning af en effektivisering af processer, hvor tunge arbejdsgange digitaliseres. I stigende omfang søger vores kunder løsninger, som både skaber værdi internt i virksomheden og endnu mere værdi for den endelige slutbruger. e-boks leverer aktiv kommunikation mellem afsender og modtager. Det stiller nye krav til os - vi skal have en dyb forståelse for kundernes forretning og kunne bidrage effektivt og sikkert i værdikæden. Vi har i 2013 derfor haft succes med strategien om at udvide vores tilstedeværelse, bl.a. ved at e-boks bliver indlejret i kundernes egne portaler. Vi skal være tilgængelige der, hvor brugerne er. e-boks bliver den platform, som kunderne kan benytte til at møde egne kunder. Det skaber øget brugertilfredshed og loyalitet til fælles gavn. Vi tuner e-boks til fremtidens udfordringer og vækst. Målet er at skabe et mere engagerende univers, som sikrer, at brugerne får mere værdi ud af at bruge e-boks også på de mobile kanaler. Det mål understøttes af et helt nyt redesign af brugergrænsefladen på alle platforme, som gennemføres i løbet af sommeren Vi tror på en stabil og dynamisk vækst de kommende år. e-boks har netop vundet det offentlige udbud om digital post i Norge, hvor vi er den ene af to aktører, som skal levere en digital postkasse til nordmændene. I 2014 åbner e-boks forventeligt i Sverige og også i Finland forventeligt i starten af De kompetencer, vi har opnået, og den erfaring vi har efter 13 år i Danmark, er attraktive både i Danmark og uden for landets grænser derfor er e-boks i fortsat vækst. Vi er stolte af at kunne betjene hele Norden med fremtidens digitale infrastruktur

3 06 Indhold studerende overser SU-støttemeddelelsen Studerende går glip af vigtige informationer fra SU-styrelsen, når de ikke tjekker deres e-boks, og det kan få økonomiske konsekvenser, hvis de f.eks. tjener mere, end de må. Kunderne driver udviklingen Det er alt for dyrt at håndtere kommunikation på papir. I stigende omfang vil også vigtige dokumenter, som kræver underskrifter blive digitaliseret. De digitale indfødte ændrer samfundet De digitale indfødtes forventninger og vaner er med til at ændre vores samfund, og brugervenlighed er i fokus. 13 Digitale synsindkaldelser betyder nye vaner Loven om offentlig digital post træder i kraft den 1. november 2014, og det kommer til at betyde nye vaner for de mange bilejere, der fremover vil modtage synsindkaldelserne digitalt Digital post til alle danske virksomheder skulle sidste år have oprettet en digital postkasse. 18 Sådan håndteres den digitale arv i e-boks Det kan være svært at holde styr på alle de digitale fodspor, vi sætter gennem vores liv, og ikke mindst hvad der skal ske med vores digitale arv, når vi dør. Men e-boks har en plan. SIDE 06 Digitale indfødte ændrer samfundet SIDE 07 Digitale ansættelsesaftaler hos Coop SIDE 08 Digital post til alle SIDE 10 Farvel til det passive arkiv SIDE 11 e-boks vinder norsk udbud SIDE 12 Toyota digitaliserer med e-boks i Norge e-boks Blandt Danmarks tre bedste it-virksomheder SIDE 13 Synsindkaldelser i e-boks ændrer vaner SIDE 14 Danske Bank: Digitale pionerer SIDE studerende overser SU-støttemeddelelsen SIDE 17 e-boks app en downloaded gange SIDE 18 Sådan håndteres den digitale arv i e-boks SIDE 19 Bravida valgte e-boks til intern kommunikation SIDE 20 Kunderne driver udviklingen SIDE årig er e-boks-bruger nummer 4 million SIDE 22 Større end Facebook SIDE 23 To nye løsninger til Nordeas nordiske kunder SIDE 24 Forsikringskunder skal have posten digitalt SIDE 25 e-boks og Wozniacki: Et godt match ÅRSRAPPORTEN SIDE 28 Bestyrelse og direktion SIDE 29 Hoved- og nøgletal for koncernen SIDE 30 Ledelsesberetning SIDE 33 Påtegninger SIDE 39 Regnskab SIDE 41 Resultatopgørelse 04 05

4 DER ER INGEN TVIVL OM, AT DE DIGITALE INDFØDTE SÆTTER SPØRGSMÅLSTEGN VED VANTE OG KONSERVATIVE MÅDER AT GØRE TINGENE PÅ. FAKTA 2013 HENRIK ANDERSEN, ADM. DIREKTØR, E-BOKS De digitale indfødte ændrer samfundet Når vi om 10 år kigger tilbage på, hvordan vi i dag indretter vores arbejdsliv, vores organisationer og vores samfund, vil det være svært at genkende. I dag står vi stadig i kø på kommunekontoret for at underskrive pas og kørekort, vi henter kontanter i bankerne, og en underskrift er stadig noget, vi primært giver med en kuglepen. Men sådan vil det ikke være i 2014, fastslår Henrik Andersen, adm. direktør for e-boks. De digitale indfødte er opvokset med et tastatur foran sig og et NemID ved hånden. At skulle underskrive et papirdokument vil være omtrent så fjernt fra deres virkelighed, som hulkort og en verden uden internet og mobil er fra vores. Og om få år vil de forvente, at det kan ske uden at skulle indtaste en besværlig seks-cifret kode, som befinder sig på et foldet papkort, der er tilsendt dem i en kuvert med posten, mener han. BRUGERVENLIGHED OG EFFEKTIVITET I FOKUS Henrik Andersen fremhæver, at det samfund, vi bygger i dag, bliver befolket af de digitale indfødte, og det er deres forventninger og vaner, som lige nu ændrer det. Et af de helt store krav i dag er brugervenlighed og effektivitet, som for mange er mere vigtigt end sikkerhed. Den tendens har allerede ramt virksomhedernes itafdelinger, som mange steder har kapituleret over for tankegangen om, at kun godkendt udstyr og software må være koblet op på nettet. Den nye trend med Bring Your Own Device har skabt mareridt hos de ansvarlige for it-sikkerhed. De digitale indfødte kræver at kunne bruge deres iphones og private laptops og vil ikke nøjes med en standard-pc med tilhørende dockingstation og krypteret VPN-forbindelse. 06 Som samfund har vi en udfordring med, at de digitale indfødte kræver brugervenlighed før sikkerhed. Når vi hos e-boks eksempelvis ønsker at beskytte brugernes data så godt som muligt, indebærer det bl.a., at vi ikke kan sende dem links til deres e-boks i s. Det er et kompromis med brugervenligheden, som er sikkerhedsmæssigt begrundet, forklarer Henrik Andersen. EN KONSERVATIV TILGANG ER NØDVENDIG Han erkender, at det godt kan virke lidt konservativt, når e-boks måles op mod nye, brugervenlige metoder, såsom fingeraftrykslæser på iphones og hurtige links til loginsider, hvor brugernavn og password i forvejen er udfyldt af en cookie i browseren. Men sådan må det være, understreger han. Vi bærer betegnelsen konservativ med en vis stolthed. e-boks er en del af den samfundskritiske digitale infrastruktur, hvor det er afgørende at sikre de personlige data mod uvedkommende. Vi er ikke først med nye, uprøvede teknologiske sikkerhedsløsninger, og vi ønsker ikke at udsætte vores brugere for at være testpersoner, siger han. Alligevel er det både nødvendigt og nyttigt at lytte til de digitale indfødtes ønsker. Der er ingen tvivl om, at de digitale indfødte sætter spørgsmålstegn ved vante og konservative måder at gøre tingene på. Det er med til at skabe forandring og med til at presse på for at udvikle nye løsninger, som er enklere og mere brugervenlige, fastslår Henrik Andersen. DIGITALE ANSÆTTELSES- AFTALER HOS COOP Kontrakter på papir er besværlige, dyre i håndtering og administration samt en kilde til fejl. Derfor digitaliserer Coop Danmark som den første virksomhed i Skandinavien nu håndteringen af ansættelsesaftaler og andre HR-dokumenter via e-boks. Hos Coop er den papirbaserede ansættelsesaftale på vej på pension. 1. maj 2014 overtager e-boks i stedet distributionen, håndtering og arkivering af ansættelsesaftaler og andre HR-dokumenter og det medfører enklere og mere sikre arbejdsgange. Årligt skal mere end dokumenter underskrives af medarbejder og virksomhed i forbindelse med ansættelse, tillæg, ændringer eller opsigelse. De dokumenter kan fremover underskrives digitalt i e-boks og opbevares sikkert samme sted, forklarer Johnny Wagner Pedersen, chef for HR Support i Coop. En væsentlig årsag til Coops valg af e-boks er, at løsningen er en velkendt og sikker kanal til medarbejderne. Samtidig giver løsningen et centralt overblik over alle personale- og juridiske forhold i hele Coop Danmark. Når medarbejderne nu kan underskrive aftalerne i deres e-boks, opnår Coop en klar administrativ lettelse ved at undgå at skulle pakke, sende, scanne og arkivere kontrakterne. Aftalen med Coop er vores første løsning til digital underskrift af ansættelseskontrakter. Vi oplever en stærk interesse for digitalisering af HR-processer fra flere skandinaviske virksomheder, forklarer Henrik Andersen, adm. direktør i e-boks. MERE END VIRKSOMHEDER OG MYNDIGHEDER BRUGER E-BOKS 220 MILLIONER DOKUMENTER BLEV AFSENDT VIA E-BOKS 07

5 DIGITALISERINGEN ER EN VIGTIG BRIK I REGERINGENS ARBEJDE FOR AT FINDE FINANSIERING TIL FREMTIDENS VELFÆRDSSAMFUND. BJARNE CORYDON, FINANSMINISTER (S) Digital post til alle 1. november 2013 begyndte det offentlige at sende digital post til alle virksomheder og foreninger, der har et CVR-nummer. Sidste år blev det derfor obligatorisk for virksomhederne at oprette en postkasse til sikker digital post fra det offentlige - og danske virksomheder og foreninger skulle have oprettet en digital postkasse. Selvom der var travlhed og udfordringer op til skæringsdatoen, bl.a. med udstedelse af digitale medarbejdersignaturer, gav indførelsen af digital post i Danmark opmærksomhed fra hele verden. OECD fremhæver f.eks. i sin publikation Government at a Glance 2013, at 83 % af danskerne mellem 16 og 74 år har brugt internettet til kontakt med offentlige myndigheder, mens det kun er 50 % i gennemsnit i OECD-landene. Det bekræfter den oplevelse, som jeg har, når jeg rejser og fortæller om den danske førerposition. Vi er langt fremme, og erfaringerne fra de sidste 15 års fællesoffentlige arbejde med at digitalisere vores offentlige sektor er efterspurgt i andre lande, både europæiske og mere globalt, konstaterer Digitaliseringsstyrelsens direktør, Lars Frelle-Petersen på sin blog i november Alene i 2013 havde Digitaliseringsstyrelsen besøg af 14 udenlandske delegationer. POLITISK OPBAKNING Også politisk er der stor opbakning til den konsekvente overgang til digital post. Digitalisering er en vigtig brik i regeringens arbejde for at finde finansiering til fremtidens velfærdssamfund. De penge og den tid, vi i dag bruger på frimærker og indtastning af blanketter, kan vi bruge bedre på sygehuse, skoler og pleje og omsorg af vores ældre, sagde finansminister Bjarne Corydon (S), da loven om overgangen til digital post blev fremsat i april Men det handler ikke kun om besparelser det handler også om nye måder at arbejde på. I takt med at digitaliseringen gennemføres, bliver processer og sagsbehandling ændret, og det er i sig selv blevet et politisk projekt, som skal være med til at skabe fremtidens velfærdssamfund. Vi har store forventninger til den fornyelse af den offentlige sektor, som digital selvbetjening bidrager til. Der er store besparelser på administration, sagsbehandling og frimærker. Vi vil få mere velfærd for pengene dét er der fremtid i, skrev økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), finansminister Bjarne Corydon (S) og Erik Nielsen, formand for KL (S) i en kronik i november DANSKERNE SKAL FØLGE TROP Den digitale postkasse til virksomheder og foreninger forventes at spare samfundet for knapt 400 mio. kr. om året og den er forløber for indførelsen af digital selvbetjening, hvor alle danskere fra slutningen af 2014 skal modtage digital post fra det offentlige. Målet er, at 80 %. af al skriftlig kommunikation mellem borgerne og det offentlige i 2015 skal foregå digitalt også ansøgninger, anmeldelser og indberetninger. En stor del af den digitale kommunikation kommer til at foregå via e-boks som 4 mio. danskere allerede har taget til sig

6 Farvel til det passive arkiv Siden foråret 2013 har e-boks sat turbo på kommunikationen til de danske brugere. Frem mod november 2014 skal flest mulige danskere hjælpes godt i gang med den digitale postboks. FOTO: IBEN B. KAUFMANN I de første 10 år af e-boks levetid var opgaven primært at få udbredt kendskabet til e-boks eksistens og at få brugerne til at oprette sig. I 2013 tog man fat på en ny kommunikationsstrategi, hvor fokus er rettet mod aktivering. Danskerne skal ikke længere blot have en e-boks de skal bruge den aktivt i deres hverdag. Loven om, at alle borgere skal kunne modtage digital post fra det offentlige, kommer i november 2014, og det har selvfølgelig fået os til at overveje, hvordan vi bedst kan hjælpe danskerne, så de ikke kommer i klemme i overgangen. Selvom vi kun er leverandør af den tekniske løsning, er vi helt bevidste om, at vi bliver opfattet som synonyme med kravet om at kunne modtage digital post. Derfor har vi valgt at tage ansvar og gå aktivt ind i oplysningsarbejdet med en kampagne, som skal få danskerne til at bruge deres e-boks aktivt i hverdagen, fortæller Henrik Andersen, adm. direktør i e-boks. Generelt har danskerne et rigtig højt kendskab til e-boks, og over 85% af de voksne danskere har en digital postboks nu. Men i forbindelse med den nye lov er der især to væsentlige opgaver, der skal løses, forklarer Henrik Andersen: Vi skal skabe en ny form for adfærd, hvor brugerne logger på regelmæssigt, ligesom man i dag tømmer sin almindelige postkasse dagligt. Fremover vil vi nemlig se, at langt flere dokumenter i den digitale postkasse kræver aktiv handling fra modtageren inden for en given tidsfrist. Og så skal vi have fat i de målgrupper, som endnu halter lidt bagefter, fordi der er særlige udfordringer i forhold til at bruge e-boks, lyder det. DATA GIVER GRUNDLAG FOR KOMMUNIKATION Når det handler at finde frem til de målgrupper, der endnu ikke er så aktive på e-boks, ligger der værdifuld viden at hente i de data, som løbende indsamles om målgrupperne. Det sker dels med analyse af brugernes demografiske data, f.eks. aldersprofiler, dels med løbende måling af kendskab og tilfredshed. Hermed kan man rette kommunikationen derhen, hvor den gavner mest. De seneste brugerdata viser eksempelvis, at målgruppen i alderen år kommer godt med i brugen af e-boks, mens brugere over 70 år eller under 20 år stadig er mindst aktive. Selve kommunikationen til brugerne har kørt på flere kanaler året igennem, og e-boks har været synlig gennem både PR-aktiviteter, annoncering og forskellige partnerskaber med organisationer, der kan hjælpe med at nå målgrupperne. Eksempelvis er der lavet indsatser i samarbejde med SU-styrelsen, Trafikstyrelsen og flere pengeinstitutter. Resultatet af indsatsen kan aflæses i seneste kendskabsmåling fra december 2013, hvor andelen af personer, som angiver, at de kender e-boks godt eller meget godt, er steget til 67% mod 54% i Sådan aktiverer e-boks brugerne: 1. PR-indsats i dagspresse og fagmedier e-boks blev i 2013 omtalt 239 gange i danske medier. Udvalgte budskaber er rettet mod specifikke målgrupper, f.eks. bilejere, SU-modtagere og seniorer. 2. Reklamekampagne Profilering i bl.a. trykte medier, online, outdoor og i TV-programsponsorater. 3. Web og sociale medier Ud over e-boks.dk er e-boks aktiv på Facebook, hvor siden følges af flere end personer. 4. Partnerskaber Der etableres løbende samarbejder med myndigheder, virksomheder og organisationer, som kan hjælpe med at styrke brugen af e-boks. e-boks vinder udbud om digital post til nordmændene Den norske stats styrelse for digitalisering, Difi, valgte i marts 2014 de leverandører, der fremover får lov at levere digital post fra stat, kommuner og amter i Norge. Her kom e-boks ud som én af vinderne. Den nye posttjeneste, som kort og godt er blevet døbt Sikker digital postkasse, skal indføres gradvist fra november Den offentlige sektor i Norge har portoudgifter på omkring en milliard kroner årligt, så indførelsen af digital post sker med forventning om et væsentligt besparelsespotentiale. Det var et stærkt aktiv i udbudsrunden, at vi kunne vise, at e-boks har en gennemprøvet løsning til digital post, som allerede er i brug i Danmark. Det offentlige Norges digitaliseringsproces kommer til at ligne den udvikling, vi har gennemgået i Danmark i de seneste ti år, hvor vi har høstet vigtige erfaringer og bidraget til væsentlige besparelser, fortæller Henrik Andersen, adm. direktør i e-boks. KAMP OM KUNDERNE Fire potentielle leverandører var med i det sidste opløb om opgaven, men det blev e-boks og Digipost (som ejes af det norske postvæsen), der endte med at dele opgaven. De to aktører skal nu hver levere en digital postkasse, og dermed får nordmændene valget mellem to forskellige systemer til opbevaring af deres post. Det betyder også, at der i den kommende tid skal kæmpes om at få de norske brugere til at vælge e-boks som deres foretrukne tjeneste. Værdien af kontrakten afhænger i sidste ende af antallet af brugere, idet leverandørerne modtager betaling pr. dokument, der leveres via deres system

7 Toyota digitaliserer med e-boks i Norge Fremover får mange norske Toyota-ejere fakturaer og årsopgørelser med e-boks. Toyota Financial Services er Toyotas eget finansieringsselskab, der har omkring kunder, og i 2013 indgik selskabet en langsigtet strategisk aftale med e-boks om digital distribution. Toyota er en af de seneste norske virksomheder, som har valgt e-boks. I 2012 fik e-boks sin første norske kunde, og siden har bl.a. Nordea, DNB, Danske Bank og sikkerhedsfirmaet G4S valgt løsningen fra e-boks. For os var det afgørende, at e-boks har et højt sikkerhedsniveau og lever op til de krav, som myndighederne stiller til de forskellige typer breve og dokumenter. Hvis ikke det var tilfældet, havde e-boks ikke været aktuelt for os, forklarer Harald Auvi Kyvik, it-chef hos Toyota Financial Services. Blandt årsagerne til valget af e-boks er et stort fokus på effektivitet og bæredygtighed: Det er vigtigt for os at værne om miljøet. Løsningen fra e-boks hjælper os med dette, da både vi i Toyota Financial Services og kunderne er med til at spare miljøet ved at lagre og fremsende dokumenter elektronisk, siger Harald Auvi Kyvik. Samtidig tilbyder e-boks en fleksibel løsning, hvor kunderne selv kan vælge, hvilke dokumenter de ønsker fremsendt og opbevaret digitalt. Fremadrettet vil samarbejdet med e-boks føre til nye typer af digitale forsendelser. Vi arbejder på at tilbyde alle typer af breve og påmindelser gennem e-boks, fortæller Harald Auvi Kyvik. 012 e-boks har flere gange været med i opløbet til prisen og har bl.a. vundet titlen i BLANDT DANMARKS TRE BEDSTE IT-VIRKSOMHEDER e-boks var med helt fremme i opløbet til kåringen af Danmarks bedst drevne it-virksomhed i 2013, da Computerworld i slutningen af september uddelte prisen. I Computerworlds Top 100-analyse blev e-boks således udvalgt som én af de tre finalister til hovedprisen. Det blev dog API Maintenance Systems A/S, der løb med sejren. Alle danske it-virksomheder med en omsætning på over 20 millioner kroner kan deltage i opløbet om prisen, og den endelige vinder findes ud fra fire nøgletal i virksomhedernes regnskaber: effektivitetsgrad, overskudsgrad, afkastningsgrad og vækst. Alle regnskabstal er leveret af Dansk Regnskabsanalyse. Synsindkaldelser i e-boks ændrer vaner 1,7 mio. danske bilejere er vant til at modtage deres indkaldelser til periodisk syn med brevpost. Fremover får danskerne synsindkaldelsen i deres digitale postkasse. e-boks og Trafikstyrelsen gik sidste år sammen om en ny kampagne, der skal sikre, at skiftet til digitale synsindkaldelser ikke betyder klippede nummerplader hos bilisterne. Trafikstyrelsen udsender påmindelse om det lovpligtige syn, hvor køretøjet gennemgås og kontrolleres for fejl, som har betydning for færdselssikkerheden. I september 2013 indledte e-boks, Trafikstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen en ny oplysningskampagne, som opfordrer bilisterne til at tilmelde sig Digital Post enten på e-boks.dk eller borger.dk. Når den nye Lov om Offentlig Digital Post træder i kraft den 1. november 2014, skal alle danskere over 15 år have en personlig digital postkasse, og det meste af posten fra det offentlige bliver derefter leveret elektronisk - også synsindkaldelser. EKSTRA PÅMINDELSER SKAL HJÆLPE e-boks tog selv initiativet til samarbejdet med myndighederne om kampagnen, fordi man gerne vil hjælpe danskerne ved i god tid at sætte fokus på det skift, der kommer med den nye lov. Når loven indføres i november 2014, leveres synsindkaldelsen digitalt til alle. Vi vil gerne sikre, at bilejerne vænner sig til ændringen og tjekker e-boks jævnligt, på samme måde som man tjekker den fysiske postkasse, fortæller Susanne Søndahl Wolff, kommunikationsdirektør hos e-boks. Som en del af kampagnen blev alle breve med synsindkaldelser ledsaget af et indstik, der fortalte om fordelene ved digital I Danmark skal almindelige personbiler under kg normalt synes hvert andet år fra køretøjets fjerde år. post. En national kommunikationsindsats skabte omtale i både dagspresse og bilfagmedier. Samtidig har e-boks og Trafikstyrelsen testet, om ekstra påmindelser kan gøre det lettere for borgerne at se, når der er ny post. Der blev sendt en ekstra påmindelse, hvis brugeren ikke havde åbnet synsindkaldelsen i e-boks inden 28 dage. Og overskrides synsfristen, kommer der en ekstra påmindelse med brev. Hos FDM ser man positivt på kampagnen: Når man i overgangsfasen sender en påmindelse både elektronisk og med brev, før bilejeren får en bøde, betyder det, at bilejerne kan få synet bilen uden ekstra omkostninger, også selv om de overser den digitale indkaldelse, siger Per Alkestrup, afdelingschef i FDM s tekniske og juridiske rådgivning. 013

8 I OG MED AT VI KAN FÅ INFORMATION FRA KUNDERNE PÅ EN STRUKTURERET MÅDE VIA SYSTEMET, ÆNDRER E-BOKS FAKTISK OGSÅ VORES EGNE ARBEJDSPROCESSER. ANETTE LUNDSTEEN, VP, DANSKE BANK Digitale pionerer Danske Bank har rundet 10 år med e-boks og fremstår i dag som en af verdens førende banker, når det gælder digitalisering. I de seneste måneder har Danske Banks nye betalings-app, MobilePay, vundet stor udbredelse blandt de danske brugere. App en er seneste eksempel på en proaktiv digitaliseringsstrategi, der over en årrække har gjort Danske Bank til en af de førende banker i verden på digitalisering, både i forhold til kommunikationen med kunderne og effektivisering af interne arbejdsgange. Banken var også blandt de første med levering af digital post - og faktisk er det mere end 10 år siden, at bankens kunder i Danmark for første gang kunne modtage deres bankpost i e-boks. I dag er e-boks-løsningen implementeret i flere lande og bruges bl.a. i Danske Banks netbanker i Sverige, Norge og andre internationale netbanker. Sidste år distribuerede banken 70 millioner digitale dokumenter på tværs af koncernen, og kigger man på den samlede periode siden 2001, er det blevet til over 200 millioner dokumenter. FLYTTER MAGT FRA BANKEN TIL KUNDERNE Siden 2007 har den digitale kommunikation været førstevalg, når der skal kommunikeres med kunderne. Danske Banks kunder kan i dag selv vælge, om de vil modtage deres bankdokumenter i netbank eller i e-boks, og denne mulighed vil banken på sigt tilbyde alle kunder på de markeder, hvor e-boks-løsningen er taget i brug. I den første fase af digitaliseringen var vi optaget af at integrere e-boks i vores egen netbankløsning, også i de udenlandske enheder. Men efterhånden som den digitale modenhed er blevet udviklet hos brugerne, anbefaler vi også kunderne i Danmark at bruge e-boks til at modtage og opbevare dokumenterne fra os. I e-boks er dokumenterne kundens juridiske ejendom, de råder selv over dem og kan opbevare dem, så længe de ønsker. Det betyder, at dokumenterne også bevares, hvis de på et tidspunkt ønsker at skifte pengeinstitut, fortæller Anette Lundsteen, VP i Danske Bank. Ud over kontrol med egne dokumenter er det enkelt og effektivt for kunderne at få samlet alle dokumenter på ét sted uden at skulle hente dem ned til egen pc eller printe dem ud og arkivere i mapper. ETABLERET LØSNING GIVER MANGE FORDELE For Danske Bank giver det en række fordele at benytte en etableret it-løsning, som håndterer dokumenter på en standardiseret måde. Banken har været fri for at skulle udvikle og drifte løsningen selv, og der er fuld tillid til sikkerheden omkring dokumenterne i e-boks. Og så tæller det også, at banken sparer penge hver gang, et brev kan sendes digitalt frem for med brevpost. I dag er finansmarkedet globalt, og brugerne flytter mere mellem de nordiske lande end tidligere. I de tilfælde er det praktisk for kunderne, at de kan slippe for at skifte bank. Vi har eksempelvis mange kunder, som bor i Malmø, men arbejder i København. Det er en klar fordel for dem at kunne have adgang til samme funktionalitet, uanset hvor de befinder sig. Det er helt afgørende men også nærmest en selvfølge for os at e-boks har en løsning, der fungerer i alle lande, hvor vi er til stede, siger Anette Lundsteen. TOVEJSKOMMUNIKATION ÆNDRER PROCESSERNE Forskellige enheder i Danske Bank-koncernen overvejer nu at tage nye løsninger i brug, som gør tovejskommunikation med kunderne mulig via e-boks. I og med at vi kan få information fra kunderne på en struktureret måde via systemet, ændrer e-boks faktisk også vores egne arbejdsprocesser. Vi har et meget tæt samarbejde med e-boks og oplever dem som meget lydhøre i forhold til vores ønsker og behov. De bliver en vigtig strategisk samarbejdspartner for os også fremover, fordi de hjælper os med at opnå konkurrencefordele som følge af intelligent digitalisering, slutter Anette Lundsteen. Vores erfaring er, at kunderne over tid bliver mere tilfredse ved at bruge digital kommunikation, også selvom de måske er skeptiske fra starten og siger, at de foretrækker almindelig post. Vi råder dem derfor til at vælge en digital løsning og lægger et venligt pres på dem, siger Anette Lundsteen, VP i Danske Bank. FOTO: IBEN B. KAUFMANN

9 studerende overser SU-støttemeddelelsen Et rekordantal på unge fik i slutningen af juli 2013 besked om, at de er optaget på en videregående uddannelse DOWNLOADS FOTO: IBEN B. KAUFMANN I anledning af studiestart gik e-boks og SU-styrelsen sammen om et opråb til de studerende. Mange af dem overser nemlig vigtig information om deres SU, fordi de glemmer at tjekke den digitale postkasse, viste tal fra en ny undersøgelse. Når studiestarten står for døren, er der ofte mange ting, der skal klares: etablering i en ny by, flytning til ny bolig, indkøb af studiebøger og meget andet. Og en af de ting, som risikerer at blive overset i travlheden, er SU-støttemeddelelsen. Det skyldes, at mange studerende ikke er opmærksomme på, at SU-støttemeddelelsen kommer digitalt i deres e-boks. I sommeren 2013 fik vi lavet en analyse, som viste, at hele modtagere af SU har uåbnet post liggende klar til modtagelse i e-boks. Det svarer faktisk til en hel årgang af studerende, som ikke har åbnet deres digitale post. Som en del af vores aktiveringskampagne gik vi derfor i gang med at se på, hvordan vi kunne nå ud til dem med budskabet om, at de skal huske at tjekke støttemeddelelsen, selvom den kommer digitalt, forklarer Susanne Wolff, kommunikationsdirektør i e-boks. VIGTIGT AT TJEKKE OPLYSNINGER Det er flere år siden, at Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte i folkemunde kendt som SU-styrelsen gik over til at sende støttemeddelelser ud digitalt via e-boks. På nuværende tidspunkt er der ca studerende, der modtager SU-støttemeddelelser i e-boks hvert år, og SU-styrelsen var meget åbne for et samarbejde, da e-boks kontaktede dem med de nye tal om de mange ulæste breve. De unge opfatter måske støttemeddelelserne i e-boks som arkiverede dokumenter, som de ikke behøver at kigge nærmere på. Men der er klare fordele ved, at de får kigget SU-støttemeddelelserne igennem. Her kan de studerende tjekke, hvor meget de er tildelt i SU, hvilke skatteoplysninger der benyttes ved udbetalingen, og om de står som ude- eller hjemmeboende. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at de får set, om oplysningerne er korrekte. Støttemeddelelsen indeholder desuden henvisninger til reglerne om, hvor meget man må tjene ved siden af sin SU og det er et område, hvor en del studerende kommer i klemme hvert år. Så det kan godt betale sig at bruge et par minutter på at få kigget i e-boks, fortæller Lars Fisker fra SU. APP GØR DET NEMMERE SU-styrelsen og e-boks valgte at formidle budskabet til de studerende via en kommunikationsindsats rettet til de videregående uddannelsers egne aviser og websites. Budskabet blev desuden formidlet via dagspressen og via SU-styrelsens interne kommunikation til uddannelsesinstitutionerne. Der blev lagt særlig vægt på at fortælle, at de studerende nemt kan komme til deres SU-post, hvis de benytter sig af muligheden for at hente digital post fra mobilen via e-boks-app en. e-boks-app en er populær blandt danskerne, og i løbet af 2013 er antallet af brugere, der logger på e-boks fra en smartphone eller tablet, steget markant. I alt brugere har downloadet e-boksapp en, siden den blev lanceret til Android og ios i 2011 og til Windows Phone i De mange downloads placerer e-boks-app en på en 17. plads over de mest populære apps i Apple Store - lige efter Facebook på 16. pladsen - og foran mange andre populære apps som f.eks. Skype, YouTube og LinkedIn. I takt med det voksende antal af downloads har andelen af brugere, der logger på e-boks fra smartphones og tablets, naturligt nok også været stigende. 30 % af alle login i juli 2013 skete således fra en smartphone. Statistik fra foråret viste desuden, at 56 % af de mobile brugere er mænd, og 44 % er kvinder. Gennemsnitsalderen hos brugerne er 28 år for kvinder, og dermed 10 år lavere end hos mændene, hvor gennemsnitsalderen er 38 år. 50 % af brugerne benytter en iphone, når de logger på, 25 % benytter en ipad, 22 % er Android-brugere, og de sidste 3 % er Windows Phone-brugere. Der tilføjes løbende nye funktioner til app en, og i de senere udgaver er det bl.a. blevet muligt at gemme egne billeder i e-boks. Muligheden for at gemme vigtige billeder på et sikkert sted er blevet populær og kan eksempelvis bruges til at tage et billede af stelnummeret på cyklen og uploade det i e-boks. Dermed kan billedet nemt findes frem, hvis man skulle få brug for det i forbindelse med tyveri

10 FAKTA 2013 mio gange blev der i december 2013 logget ind på e-boks, 1,4 mio gange via mobil app. Sådan håndteres den digitale arv i e-boks En række medier satte i efteråret 2013 fokus på, hvad der sker med vores digitale dokumenter, når vi dør. I e-boks er der etableret en klar procedure for adgang i forbindelse med dødsfald. Teknologien kan ikke håndtere, at vi dør. Det har været hovedbudskabet i mediernes debat om digital arv hen over efteråret. Som brugere efterlader vi os flere og flere spor i digitale sfærer i løbet af livet, men den digitale arv er svær at få styr på, når efterladte står tilbage efter et familiemedlems død og skal forsøge at få adgang til data, billeder, post, Facebook og meget mere fra afdøde. Med knap 4 mio. danske e-boks-brugere og stadig flere digitale postudsendelser er e-boks i høj grad en af de aktører, der har problemstillingen inde på livet og det skærper kun behovet for at kunne håndtere den digitale arv. Derfor har e-boks forholdt sig konkret til, hvad der skal ske med dokumenter og post i den digitale postboks i forbindelse med dødsfald. POSTKASSEN FORTSÆTTER I 15 MÅNEDER Der kan gå post ind i e-boks også efter, at en bruger er død. Afdødes e-boks forsvinder ikke uden videre, men postkassen vedbliver med at eksistere i 15 måneder efter dødsfaldet. Pårørende kan få adgang efter anmodning men denne proces tager tid, da tilladelsen skal gives via skifteretten. Der findes en særlig blanket til dette på e-boks hjemmeside. 018 GIV ANDRE ADGANG Brugerne kan dog også selv forholde sig til deres digitale arv i e-boks tidligere i livet. Der findes nemlig en funktion, der giver brugeren mulighed for at dele sin e-boks (eller bestemte mapper i den) med en eller flere pårørende, så vigtige dokumenter kan forblive tilgængelige efter personens død. At give andre adgang kan være relevant, ikke kun i en afsluttende livsfase, men også for brugere, der af forskellige grunde har svært ved at komme til deres digitale post i hverdagen. Funktionen kan bruges til at sikre, at vigtig digital post bliver læst - på samme måde som mange ældre også har pårørende, der kommer og hjælper med at tømme den fysiske postkasse. Giv andre adgang -funktionen gør også situationen nemmere for pårørende ved dødsfald, da de ikke skal afvente skifterettens tilladelse, før de kan få adgang til eksempelvis kontoudskrifter i e-boks. Flere og flere benytter i øvrigt e-boks til at opbevare eget testamente eller andre vigtige dokumenter, som uploades og deles med pårørende. Bravida valgte e-boks til intern kommunikation Bravida Danmark er en af landets største installationsvirksomheder med mere end medarbejdere i 17 byer. Virksomheden er specialister inden for bl.a. elevatorer, trafiksystemer, baneteknik og tele/data. Som i mange andre større virksomheder med stor geografisk spredning oplevede Bravida, at det kan være en udfordring at nå ud til alle medarbejdere med den interne kommunikation. Da Bravida i forvejen benytter sig af e-boks til udsendelse af lønsedler, opstod tanken om at lade den digitale postboks fungere som en slags intranet, som ledelsen og hovedsamarbejdsudvalget kan bruge til intern kommunikation til de timeansatte. Vi ved med sikkerhed, at de timelønnede åbner deres e-boks. Grundet forskellige tillæg er lønnen forskellig fra måned til måned, og derfor tjekker medarbejderne altid deres timelønsedler igennem. Derfor fik vi ideen om også at bruge e-boks som en direkte kanal til at kommunikere til medarbejderne om væsentlige emner, og i dag er det blevet nemmere at komme ud med vigtige budskaber, fortæller Hans Peter Knudsen, HR & Forretningsudviklingschef i Bravida. 019

11 Kunderne driver udviklingen Udviklingsafdelingen hos e-boks har vokseværk. En stigende andel af e-boks indtjening bruges på produktudvikling, og antallet af medarbejdere stiger. Med 4 mio. danske brugere har vi en vigtig infrastrukturrolle i samfundet. Vi har ansvaret for, at flere hundrede millioner elektroniske breve hvert år uddeles korrekt. Men kunderne kræver mere af os end det, forklarer produktdirektør Erik Abildgaard Knudsen. Et af de store projekter i 2013 var sammenkædning af digital underskrift og e-boks. Den funktion gør det muligt for kunderne at sende dokumenter til brugerne, som underskriver og returnerer - alt sammen via e-boks. På den måde foregår aftaleindgåelsen i et sikkert, neutralt univers, og brugeren har altid sin egen kopi af aftalen til rådighed i sit personlige arkiv i e-boks. Underskriftsfunktionen er et eksempel på en ny udvikling i e-boks. Funktionen bliver eksempelvis taget i brug af Coop senere på året til underskrift af ansættelsesdokumenter i e-boks. Men digitale underskrifter er blot ét redskab, der indgår i dialoger mellem virksomheder og e-boks-brugere. Alle steder, hvor der er kommunikation mellem parter, kan vi understøtte dialoger og processer. Et e-boks dokument behøver ikke blot at være en statisk PDF. Der kan være en svarformular tilknyttet, som brugeren udfylder. Svaret går direkte tilbage til virksomhedens it-system, og på baggrund af den elektroniske behandling modtager brugeren f.eks. et tilbud, som kan underskrives elektronisk, forklarer Erik Abildgaard Knudsen. SKRÆDDERSYEDE LØSNINGER Han understreger, at e-boks i høj grad leverer løsninger, som er skræddersyet til den enkelte virksomhed eller myndighed. Vi tror ikke på, at one size fits all. Vi ved, at virksomheder og myndigheder har forskellige behov og processer, og det skal vi være i stand til at tilpasse os, forklarer han. Derfor har et af e-boks strategiske udviklingsprojekter i 2013 været at forsimple de it-systemer, som driver e-boks, for i højere grad at kunne lave individuelle tilpasninger, der kan understøtte forskellige behov. Indtil nu har vi skullet langt ned i kernesystemet for at foretage selv små tilretninger. Men fremover bliver systemet indrettet, så vi relativt enkelt kan skræddersy selv komplicerede ændringer til den enkelte virksomhed eller myndighed, siger han. Det er samtidig afgørende, at løsningerne ikke blot opfylder et konkret behov hos kunderne - altså virksomheder og myndigheder. Det er også vigtigt, at brugerne får mere ud af at bruge e-boks. Dette skal sikres ved både at skabe flere muligheder med e-boks som f.eks. besvarelse af dokumenter, udfyldelse af skemaer, digital underskrift af aftaler og lignende, og igennem en helt ny og mere imødekommende brugergrænseflade. En af de megatendenser, som vi ser for tiden, er, at det skal være nemmere og sjovere at være bruger. At systemerne skal hjælpe brugerne og være tilpasset det individuelle behov. Vi rammer ikke nogen, hvis vi kommunikerer til en stor flok, forklarer han. RELEVANT INDHOLD På det område er e-boks ikke i mål endnu. Men det er et område, som Erik Abildgaard Knudsen og hans kolleger har stærkt fokus på. Vi arbejder på at gøre indholdet mere relevant, f.eks. ved at individualisere og personalisere mere. Der skal være mulighed for, at man kan bruge e-boks på den måde, man ønsker. Nogle brugere er meget strukturerede og rydder jævnligt op i e-boks. Andre har blot brug for at vide, at alle dokumenter ligger trygt og sikkert i e-boks, forklarer han. For at understøtte det mål har e-boks udviklet en ny brugergrænseflade, som lanceres i Samtidig optræder e-boks i stadig flere tilfælde som en integreret del i andre virksomheders portaler, hvor en virksomhed eller myndighed bruger e-boks infrastruktur til en helt konkret løsning. Hvis en bruger er inde i en forsikringsportal, som e-boks er en integreret del af, skal man her have adgang til de dokumenter, som kan være relevante i den sammenhæng. e-boks skal sørge for, at brugeren har adgang til sit I DAG ER DET IKKE UNORMALT, AT DANSKERNE MODTAGER VIGTIGE DOKUMENTER PÅ PAPIR, SOM MAN SKAL FORHOLDE SIG TIL OG REAGE- RE PÅ. OM FÅ ÅR VIL DET IKKE VÆRE SÅDAN LÆNGERE. DET ER ALT FOR DYRT AT HÅNDTERE KOMMUNIKATION PÅ PAPIR. ERIK ABILDGAARD KNUDSEN, PRODUKTDIREKTØR I E-BOKS personlige arkiv i forskellige brugssituationer - lige der hvor brugeren har behovet. Vores opgave er at gøre det enkelt for brugeren, fastslår Erik Abildgaard Knudsen. Ifølge Erik Abildgaard Knudsen vil e-boks være fundamentalt forandret om få år, og der vil være væsentligt flere tilbud og løsninger. Vi kommer også til at tænke dokumenter anderledes end et brev. Et dokument i digital form kan beriges meget mere end i fysisk form og indeholde muligheden for dialog. Det bliver et af de områder, hvor vi vil se en markant udvikling, siger han

12 FOTO: IBEN B. KAUFMANN STØRRE END FACEBOOK Kommunikationsdirektør Susanne Søndahl Wolff besøgte bruger nummer fire million, Nina Dahl Pedersen, som fik overrakt blomster og en ipad med e-boksapp en på. 70-årig er e-boks-bruger nummer 4 million Nina Dahl Pedersen er fra Greve og 70 år. Den 12. november 2013 modtog hun beskeden om, at hun er e-boks-bruger nummer fire million i Danmark. Efter anbefaling og lidt hjælp fra sin datter havde hun netop oprettet sin e-boks, og denne tilmelding fik antallet af danske brugere til at nå det runde tal. Min datter fortalte om e-boks og muligheden for at samle meget af posten der, så jeg tilmeldte mig for at få et bedre overblik. Jeg er computertosset og spiller altid meget på computeren. Jeg er også på Facebook, og jeg synes faktisk, at det var nemt at komme i gang, fortalte Nina Dahl Pedersen, da e-boks besøgte hende for at markere begivenheden med overrækkelse af blomster og gave. Mange danskere har valgt at oprette en digital postboks i god tid, inden lovkravet om at kunne modtage digital post træder i kraft den 1. november Og udbredelsen gælder også den ældre del af befolkningen. Vi ved, at en del seniorer er mindre vant til at bruge it end yngre aldersgrupper, og derfor ser vi også, at digitaliseringen er en større udfordring for aldersgruppen over 70 år. Men så er det jo godt at opleve, at en person som Nina gør alle fordomme til skamme ved at vise os, at en ældre medborger også kan bruge e-boks, fortæller kommunikationsdirektør Susanne Søndahl Wolff. Og Nina Dahl Pedersens anbefaling til andre ligesindede er klar: Mit råd til andre er, at de bare skal gå til det med åbent sind og sætte sig ind i det. Kommunen har jo også tilbud, så man kan lære det. Vi skal jo alle sammen den vej. Den digitale postboks e-boks så dagens lys i 2001, og det tog knap ni år at nå de første to millioner danske brugere. De næste to millioner kom til gengæld på rekordfart i løbet af kun fire år. 4,6 millioner danskere over 15 år udgør den målgruppe, som e-boks henvender sig til, og mere end 85 % af dem har oprettet sig som brugere af e-boks. Dermed har det digitale Danmark nået en milepæl. DEN DIGITALE BEFOLKNING I praksis er vi nu dér, at hvis man standser 10 tilfældige danskere over 15 år på gaden, vil otte eller ni af dem have en e-boks. Så vi er tæt på at have pladen fuld, fortæller Henrik Andersen, adm. direktør i e-boks. Danmark er dermed ubestridt blandt de førende nationer i verden, når det gælder digitalisering. Det skyldes dels en visionær politisk satsning om at gøre post fra det offentlige digital, dels at en lang række private virksomheder har set potentialet i at effektivisere kommunikationen med deres kunder gennem digitalisering. Og så har Danmark ikke mindst en befolkning, der generelt er stærk på it-kompetencer. Vi er et godt stykke foran de andre nordiske lande, som vi normalt sammenligner os med. Med fire millioner brugere er e-boks mere udbredt end Facebook, som bruges af lidt over tre millioner danskere. Der er stadig en stabil tilgang af e-boks-brugere, og hver dag kommer der flere end nye danskere til. To nye løsninger til Nordeas nordiske kunder I Danmark kan nye Nordea-kunder fremover blive kunder uden at skulle møde personligt op i en bankfilial. I Norge bliver det nemmere at oprette indlånsprodukter via en integreret e-boks-løsning med elektronisk post og signering. DANMARK: Nye Nordea-kunder kan fremover blive kunder uden at skulle møde personligt op i en bankfilial. Via en app til mobiltelefonen, en pc og elektronisk signering understøttet af e-boks kan hele oprettelsen nu klares hjemme fra sofaen. Flere og flere af bankkundernes ekspeditionssager er i de seneste år rykket over i det digitale univers via netbank og andre selvbetjeningsløsninger. Men selve det at blive kunde har indtil nu krævet personligt fremmøde i en filial, bl.a. fordi der er klare lovkrav til, at kunden skal legitimere sig og skrive under på oprettelsespapirer for at kunne oprette sig som kunde i banken. Nordea har nu lanceret en ny løsning, der gør det muligt for danskere at blive kunder i banken uden at skulle møde op personligt. Aftaledokumentet, som oprettes i denne løsning, underskrives elektronisk med NemID i en proces understøttet af e-boks, og kunden får også sin kopi af aftalen leveret i e-boks. NORGE: En integreret e-boks-løsning med elektronisk post og signering giver nemmere oprettelse af indlånsprodukter. Nordea i Norge har introduceret en ny digital signeringsløsning, som betyder, at kunden ikke længere skal ind i banken, når der skal underskrives aftaler om nye indlånskonti. Teknologien er udviklet af e-boks og Nets i samarbejde med Nordea, og derfor har man nu et samlet produkt, hvor digital signering er integreret med den elektroniske postboks. I praksis foregår en oprettelse sådan, at kunden anmoder om at få oprettet en ny konto, enten via selvbetjening fra pc en, via telefonopkald til Nordeas kundeservice eller via personligt fremmøde i en filial. Herefter genererer bankens system de elektroniske aftaler, der skal bruges til oprettelsen, som signeres digitalt, og kunden modtager sin kopi af aftalen i e-boks

13 SYSTEMET VIL GØRE MEDARBEJDERNE I STAND TIL NEMT AT FREMSØGE TIDLIGERE FORSENDELSER TIL KUNDEN, SÅ VORES SAGSBEHANDLERE KOMMER TIL AT BETJENE KUNDERNE HURTIGERE OG MERE EFFEKTIVT. KENNY ØSTERBERG, HEAD OF PROGRAM MANAGEMENT, TRYG Forsikringskunder skal have posten digitalt forsikringskunder hos Tryg kan se frem til at modtage flere breve digitalt, når en ny postløsning baseret på teknik fra e-boks rulles ud. Millioner af dokumenter flyttes fra brevpost til digital post, og det betyder både nemmere sagsbehandling og mindre belastning af miljøet. For de fleste kunder hos Danmarks største forsikringsselskab er det snart slut med at modtage policer, opgørelser og andre forsikringspapirer med almindelig brevpost. En ny it-løsning, der blev lanceret fra november 2013, skal nemlig gøre Tryg i stand til at levere kundernes breve digitalt i et særligt elektronisk arkivsystem. Det nye arkivsystem er baseret på teknik fra e-boks, som de fleste danskere kender i forvejen. Den såkaldte iframe-løsning forventes at være kørende inden udgangen af 1. kvartal 2014 for alle nye policer og betingelser. Tryg sender hvert år omkring nye policer og betingelser til sine kunder, og i løbet af første halvår af 2014 følger ca. 2,2 mio. udsendelser af eksisterende policer og betingelser, der digitaliseres herefter digitaliseres øvrige forsikringsdokumenter i løbet af Vi vil gerne kunne tilbyde vores kunder den fordel, der ligger i at få al post fra Tryg digitalt. Der er sket et markant skift nu i forhold til for bare ét eller to år siden: Tidligere var det os, der skubbede på for at få kunderne over på de digitale løsninger. I dag oplever vi, at vores kunder henvender sig til os for at høre, om dokumenterne ikke kan leveres elektronisk. Det ønske kan vi imødekomme nu, fortæller Kenny Østerberg, som er Head of Program Management hos Tryg og ansvarlig for løsningen. OTTE UD AF TI SKAL VÆRE DIGITALE Overgangen til den digitale arkivløsning er en del af programmet Tryg Digital, som forsikringsselskabet er i færd med at indføre. Ambitionen er, at 75% af kunderne med tiden skal modtage kommunikation digitalt, og at i alt 80% af Trygs samlede mængde post skal udsendes digitalt. I dag er det kun 43% ud af selskabets kunder, der får leveret dele af forsikringsposten i e-boks. Ved at benytte løsningen fra e-boks kan Tryg distribuere posten to steder samtidig, så kunderne fremover vil kunne finde deres policer og breve i både e-boks og i virksomhedens eget online-univers, Min side/min Virksomhed. Brugerne kan dermed vælge, om de vil gå ind via selskabets hjemmeside og udelukkende se dokumenter fra Tryg, eller om de vil benytte adgangen via e-boks, hvor der også er adgang til anden digital post. Kenny Østerberg fremhæver, at der også er administrative fordele for virksomheden og dermed økonomiske fordele ved den nye løsning: Systemet vil gøre medarbejderne i stand til nemt at fremsøge tidligere forsendelser til kunden, så vores sagsbehandlere kommer til at betjene kunderne hurtigere og mere effektivt. Derudover reducerer vi portoudgifterne og belaster miljøet mindre ved, at udsendelserne bliver digitale, forklarer han. Løsningen tilbydes i første omgang til Trygs privatkunder, men planen er, at erhvervskunderne skal tilbydes en lignende løsning senere. Et godt match Et godt samarbejde bygger på fælles ambitioner og fælles værdier. Det er hovedårsagerne til, at samarbejdet mellem e-boks og Caroline Wozniacki er en succes for begge parter. Caroline Wozniacki og e-boks har flere ting til fælles begge parter har viljen til at vinde, og de deler ambitionen om at være den bedste på sit felt. Det kræver passion, hårdt arbejde og klare mål har været et udfordrende år for Caroline. Alligevel befinder hun sig i elitens top inden for kvindetennis. Og hun har stadig ét helt klart mål at komme tilbage som nummer ét på verdensranglisten

14 ÅRSRAPPORT

15 Bestyrelsen Direktion Hoved- og nøgletal for koncernen e-boks A/S KONCERN* MODERSELSKABET * Beløb i t. DKK RESULTATOPGØRELSE Nettoomsætning Omkostninger Resultat før engangsposter, renter og afskrivninger (EBITDA) Afskrivninger K.B. PEDERSEN Født 1948 METTE KAMSVÅG Født 1971 ANDREAS FALKENMARK Født 1955 BO EINAR LOHMANN NILSSON Født 1968 HENRIK ANDERSEN Født 1956 Resultat af ordinær primær drift (EBIT) Administrerende direktør i Post Danmark A/S. Vicekoncernchef i PostNord AB. Bestyrelsesmedlem i e-boks A/S siden Bestyrelsesformand og igen siden Øvrige tillidsposter: Bestyrelsesmedlem i Post Danmark A/S, Posten Logistik AB, Posten Meddelande AB, Strålfors AB, Posten AB og bpost NV van publiek recht. Group CEO, Nets Holding A/S. Bestyrelsesmedlem i e-boks A/S siden Øvrige tillidsposter: Bestyrelsesformand Nets Denmark A/S, Nets Norway AS og Nets OY. Bestyrelsesmedlem og næstformand Teller A/S og Teller AS samt Helse Vest AS. Chef for forretningsområde PostNord Mail & Communication Medlem af koncernledelsen siden Øvrige tillidsposter: Bestyrelsesmedlem Posten Logistik AB og AB Vaubelåning, marknadsledande pantbank. Group CFO Nets Holding A/S. Bestyrelsesmedlem i e-boks A/S siden maj Øvrige tillidsposter: Bestyrelsesformand Teller AS og Teller A/S, Teller Services ApS, Nets DanID A/S og North Properties Aps. Bestyrelsesmedlem Nets Oy, Nets Norway A/S, Nets Denmark A/S, Time Investments A/S og Quartet Holding A/S. Administrerende direktør i e-boks A/S siden Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder Finansielle poster - netto Skat Årets resultat BALANCE Balancesum Egenkapital ultimo PENGESTRØMME Fra driftsaktivitet Fra investeringsaktivitet Fra finansieringsaktivitet Årets pengestrømme NØGLETAL Bruttomargin 28,1% 27,8 % 29,4 % 34,4 % 35,5 % Overskudsgrad (EBIT-margin) 22,7% 20,2 % 20,1 % 29,9 % 32,7 % Afkastningsgrad 34,8% 24,6 % 19,1 % 22,7 % 21,8 % Soliditetsgrad 60,5% 67,0 % 65,1 % 68,5 % 78,2 % Egenkapitalens forrentning (ROE) 36,3% 29,4 % 19,7 % 24,3 % 24,1 % Aktivernes omsætningshastighed 1,4 1,2 0,9 0,8 0,8 MEDARBEJDERE Antal fuldtidsansatte ultimo perioden/året Nettoomsætning pr. medarbejder Resultat pr. medarbejder Nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og Nøgletal * Hoved- og nøgletal for regnskabsårene vedrører kun moderselskabet som følge af koncern etableringen i 2011 og er derfor ikke direkte sammenlignelig

16 Ledelsesberetning RESULTATOPGØRELSE OMSÆTNING Koncernen omsatte i 2013 for DKK 107,1 mio., svarende til en stigning på 5,9% (2012: DKK 101,1 mio.). Omsætningen var i den lavere ende af det forventede interval. Væksten skyldes især et fortsat stigende antal håndterede dokumenter: 228 mio. i 2013 mod 202 mio. i Baggrunden er dels fortsat tilgang af afsendere, men også udbygning af dokumenttyper fra hver enkelt afsender, samt en stigning i antallet af brugere, der har tilmeldt sig e-boks. Desuden har en del af de eksisterende e-boks brugere tilmeldt sig flere afsendere og dokumenttyper. OMKOSTNINGER Andre eksterne omkostninger beløb sig i 2013 til DKK 55,1 mio., svarende til en stigning på 5,2% (2012: DKK 52,4 mio.). Stigningen skyldes primært en stor national markedsføringsindsats i Norge med ønsket om en øget kendskabsgrad i forbindelse med etablering af varemærket e-boks blandt de norske forbrugere og beslutningstagere. I takt med den øgede volumen af dokumenter stiger hensættelse til dækning af fremtidige omkostninger til digital lagring, som e-boks har forpligtet sig til at lagre for brugerne. I 2013 blev hensættelsen øget med DKK 0,7 mio. til DKK 11,0 mio. Antallet af fuldtidsansatte i koncernen steg i 2013 til 26 mod 24 i Personaleomkostninger beløb sig i 2013 til DKK 22,0 mio. (2012: DKK 20,6 mio.) Stigningen i antallet af medarbejdere skyldes koncernens tilpasning til den fortsatte ekspansion. Af- og nedskrivninger beløb sig i 2013 til DKK 5,7 mio. mod DKK 7,6 mio. året før. Afskrivningerne skyldes primært den aktiverede e-boks-løsning, der håndterer kravene i aftalen med Digitaliseringsstyrelsen om digital post. e-boks afskriver it-projektet over tre år, og projektet er færdigafskrevet i RESULTAT Resultat før renter og afskrivninger (EBITDA) steg i 2013 med 7,1 % til DKK 30,1 mio. (2012: DKK 28,1). Resultat af primær drift (EBIT) i 2013 blev DKK 24,4 mio., hvilket er 4,0 mio. bedre end året før (DKK 20,4 mio.). Resultatet er i den øvre ende af selskabets forventninger og anses for at være meget tilfredsstillende. UDBYTTE Det er bestyrelsens holdning, at e-boks skal sikres et kapitalgrundlag, så selskabet kan finansiere sin egen vækst både i Danmark og andre markeder - nu og fremover. Udlodning af udbytte bliver fastlagt under hensyntagen til denne målsætning. På baggrund af koncernens resultat, det solide kapitalgrundlag og den høje soliditetsgrad indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at der for 2013 udloddes et udbytte på i alt DKK 20,0 mio. Herefter ligger soliditetsgraden fortsat på et komfortabelt niveau på 44,8 %, og e-boks har således tilstrækkelig kapitalstyrke til de planlagte investeringer i at etablere sig på nye markeder uden for Danmark. BALANCE Ved regnskabsårets afslutning udgjorde koncernens balancesum DKK 70,0 mio. (2012: DKK 83,0 mio.). ANLÆGSAKTIVER De immaterielle anlægsaktiver er pr. 31. december 2013 rest afskrevet til DKK 0 (2012: DKK 5,7 mio.). De immaterielle anlægsaktiver hidrørte fra færdiggjorte udviklingsprojekter, dvs. indkøbte konsulentydelser og internt tidsforbrug til modernisering og forbedring af e-boks-løsningen. TILGODEHAVENDER Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser, herunder tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere, var ved udgangen af 2013 faldet til DKK 18,8 mio. (2012: DKK 20,6 mio.) Tilgodehavendet udgør efter ledelsens opfattelse ingen øget debitorrisiko. LIKVIDITET Koncernens likvide beholdning var ved udgangen af året DKK 47,4 mio. Det er ledelsens vurdering, at e-boks råder over det fornødne likviditetsberedskab til gennemførelse af koncernens fortsatte drift og de planlagte aktiviteter, herunder investeringer i den planlagte vækst i udlandet. HENSATTE FORPLIGTELSER Der er for 2013 hensat DKK 11,0 mio. til dækning af de fremtidige omkostninger til digital lagring af dokumenter, som e-boks har forpligtet sig til at opbevare i en årrække. GÆLD Koncernen har ingen langfristet gæld. Koncernens kortfristede gæld var ved udgangen af året DKK 16,6 mio. En del af gældsforpligtelserne DKK 1,9 mio. er forudbetaling modtaget fra kunder. EGENKAPITAL Ved regnskabsårets afslutning udgjorde koncernens egenkapital DKK 42,4 mio. e-boks opnåede en forrentning af egenkapitalen på 36,3 % og havde en soliditetsgrad på 60,5 %. BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDAGEN e-boks koncernen har i marts 2014 vundet det offentlige udbud om digital post i Norge, hvilket vil have en positiv påvirkning på omsætning og resultat i Ud over ovenstående er der ikke efter balancedagen indtruffet forhold, som har væsentlig indflydelse på bedømmelsen af årsrapporten. FORVENTNINGER TIL 2014 Antallet af brugere i Danmark forventes til cirka 4,6 mio. brugere og globalt forventes 8,7 mio. brugere. NETTOOMSÆTNING DKK mio. Nettoomsætning for regnskabsårene vedrører kun moderselskabet som følge af koncern etableringen i 2011 og er derfor ikke direkte sammenlignelig. 25,2 Antallet af dokumenter, der leveres via e-boks, forventes at stige fra 228 mio. til 267 mio. dokumenter. På den baggrund forventer koncernen en omsætning på DKK mio. og et resultat af primær drift (EBIT) i niveauet DKK mio. Resultatforventningen afspejler de fortsatte investeringer i internationaliseringen af e-boks-løsningen og organisationen, samt øvrige forventede investeringer i forbindelsen med etablering på nye geografiske markeder. De angivne forventninger omfatter ikke eventuel ny omsætning og indtjening på nye geografiske markeder. Koncernens omsætning og driftsresultat påvirkes kun lidt af de økonomiske konjunkturer. e-boks har sikret cirka 70 % af sin omsætning ved indgåelse af længerevarende kontrakter hos nogle af Danmarks største virksomheder samt hos ejerkredsen. Den forventede etablering på nye geografiske markeder reducerer dog i nogen grad den resultatmæssige forudsigelighed i e-boks. Endelig medfører koncernens solide kapitalstruktur og meget lave fremmedfinansiering, at e-boks ikke har behov for at refinansiere eller stifte gæld for at finansiere sin vækst og internationalisering. 33,2 52,0 59,3 73,2 85,2 101,1 107,1 Budget

17 RISIKOFORHOLD Det er et mål at sikre, at koncernens risikoforhold er tilfredsstillende belyst, og der gennem vedtagne politikker og procedurer sikres en effektiv styring af de identificerede risici. En række forretningsmæssige, finansielle og sikkerhedsmæssige risici kan påvirke aktiviteter og resultater negativt, og ledelsen bestræber sig derfor løbende på at identificere relevante risici for bedst muligt at kunne imødegå og begrænse disse. De væsentligste identificerede risici er beskrevet nedenfor. Beskrivelsen er ikke nødvendigvis udtømmende, ligesom de beskrevne risici ikke er anført i prioriteret rækkefølge. MARKEDSFORHOLD Konjunkturudvikling påvirker kun i begrænset omfang udviklingen i omsætning og resultat, da antallet af digitale forsendelser fra virksomheder og offentlige myndigheder ikke påvirkes væsentligt af en nedgang i den økonomiske udvikling. Udsving i prisen på opbevaring af data samt lønudgifter og omkostninger i forbindelse med softwareudvikling har indflydelse på indtjeningen, og e-boks har derfor længerevarende aftaler på disse områder. På kundesiden samarbejder e-boks med en række afsendere i mange forskellige sektorer i Danmark. Størstedelen af afsenderne findes i finanssektoren, mens den næststørste afsendergruppe udgøres af den offentlige sektor. Brugen af NemID til login medfører en afhængighed af Nets DanID. e-boks har derfor indgået en længerevarende aftale med Nets DanID om brug af NemID for at imødegå dette. I forbindelse med etableringen af e-boks Norge skal disse brugere anvende BankID. penetrationstest mv. De gennemførte tests har til formål at identificere, om der findes sikkerhedsbrister i løsningen og udpege eventuelle forbedringsområder. e-boks opfylder kravene i DS484. DS484 er en dansk standard for informationssikkerhed. Fra 2007 har alle statsinstitutioner skullet efterleve DS484 Standarden for Informationssikkerhed. Siden da er flere kommuner, regioner og leverandører til disse samt flere private virksomheder fulgt efter. Sidste reviderede standard har betegnelsen DS484:2005. e-boks planlægger at overgå til ISO i løbet af Ledelsen monitorerer løbende performance og udviklingen i selskabets produktion, og vurderer behovet for kapacitet, idet løsningen er let skalérbar i selskabets datacenter. PRODUKTUDVIKLING Muligheden for at realisere de strategiske mål og sikre fortsat vækst afhænger af evnen til fortsat at forbedre og udvide den eksisterende løsning på baggrund af afsenderes, brugeres og markedets behov. Den fortsatte udvikling af selskabets kerneydelse er af afgørende betydning, og der anvendes betydelige ressourcer på at løfte denne opgave. PÅTEGNINGER SIKKERHEDSFORHOLD Det er afgørende for brugernes og afsendernes tillid, at personfølsomme data forvaltes og opbevares sikkert. e-boks-løsningen lever op til de samme høje sikkerhedskrav, der stilles til netbankløsninger, og data opbevares sikkert i selskabets datacenter hos KMD. Den fællesoffentlige løsning Digital Post, som e-boks har udviklet og driver for det offentlige, har stor strategisk betydning for e-boks. Det er et væsentligt parameter, at den daglige drift forløber gnidningsløst og sikkert. e-boks-løsningen testes løbende af uvildige eksperter fra førende konsulenthuse. Der er tale om performancetest og

18 Ledelsens påtegning Den uafhængige revisors erklæring Bestyrelse og direktion har dags dato aflagt årsrapporten for 1. januar 31. december 2013 for e-boks A/S. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Årsregnskabet og koncernregnskabet giver efter vores opfattelse et retvisende billede af selskabets og koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af selskabets og koncernens København, den 1. april 2014 DIREKTION Henrik Andersen BESTYRELSE aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold beretningen omhandler. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. K. B. Pedersen Mette Kamsvåg Formand Bo Einer Lohmann Nilsson Godkendt på generalforsamlingen den 1. april 2014 Dirigent Andreas Falkenmark TIL KAPITALEJERNE I E-BOKS A/S PÅTEGNING PÅ KONCERNREGNSKABET OG ÅRSREGNSKABET Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for e-boks A/S for regnskabsåret 1. januar 31. december 2013, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter for såvel koncernen som selskabet samt pengestrømsopgørelse for koncernen. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. LEDELSENS ANSVAR FOR KONCERNREGNSKABET OG ÅRSREGNSKABET Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et koncernregnskab og et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. REVISORS ANSVAR Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i koncernregnskabet og årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, og om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. KONKLUSION Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter samt koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december 2013 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. UDTALELSE OM LEDELSESBERETNINGEN Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet. Hellerup, den 1. april 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Christian F. Jakobsen Statsautoriseret revisor

19 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for e-boks A/S for 2013 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse mellemstor C. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. GENERELT OM INDREGNING OG MÅLING I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, herudover indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelse. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtigelser. Aktiver indregnes i balance, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, og som be- og afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Som regnskabsvaluta benyttes DKK. Alle andre valutaer anses som fremmed valuta. KONSOLIDERINGSPRAKSIS Koncernregnskabet omfatter modervirksomheden e-boks A/S samt virksomheder, hvori modervirksomheden direkte eller indirekte besidder flertallet af stemmerettighederne, eller hvori modervirksomheden gennem aktiebesiddelser eller på anden måde har en bestemmende indflydelse. Ved konsolideringen sammendrages post af ensartet karakter. Koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, udbytter og mellemværender samt realiserede og ikke realiserede interne gevinster og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder elimineres. Modervirksomhedens kapitalandele i de konsoliderede dattervirksomheder udlignes med modervirksomhedens regnskabsmæssige indre værdi, opgjort på det tidspunkt, hvor koncernforholdet blev etableret. OMREGNING AF FREMMED VALUTA Transaktioner i fremmed valuta omregnes til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Valutakursdifferencer indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster. Opfylder udenlandske dattervirksomheder kriterierne for selvstændige enheder, omregnes resultatopgørelserne til en gennemsnitlig valutakurs for året, og balanceposterne omregnes til balancedagens valutakurser. Kursdifferencer, opstået ved omregning af udenlandske dattervirksomheders egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens valutakurser samt ved omregning af resultatopgørelser fra gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser, indregnes direkte på egenkapitalen. RESULTATOPGØRELSEN NETTOOMSÆTNING Nettoomsætningen omfatter faktureret salg af ydelser i forbindelse med elektronisk postboks, etableringsydelser, engangsydelser samt salg af konsulent ydelser m.v.. Indregning sker, når levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, der foreligger en forpligtende salgsaftale, salgsprisen er fastlagt, og indbetalingen er modtaget, eller modtagelse kan forventes med rimelig sikkerhed. Nettoomsætningen indregnes eksklusive moms og med fradrag af rabatter i forbindelse med salget. ANDRE EKSTERNE OMKOSTNINGER Andre eksterne omkostninger indeholder udviklings-, produktions-, lokale-, telefon-, kontorholds-, forsikrings-, uddannelses- og salgsfremmende omkostninger. RESULTAT AF KAPITALANDELE I DATTERVIRKSOMHEDER I resultatopgørelsen indregnes den forholdsmæssige andel af resultat efter skat for året med fradrag af afskrivning på goodwill under posterne Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder. FINANSIELLE POSTER Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renteindtægter og -omkostninger, realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende gæld og transaktioner i fremmed valuta m.v. Finansielle indtægter og omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. SKAT AF ÅRETS RESULTAT Skat af årets resultat, som består af årets aktuelle skat og årets udskudte skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til egenkapitaltransaktioner. Selskabet er sambeskattet med udenlandske dattervirksomheder. IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Licenser og udviklingsprojekter måles til kostpris og afskrives over den økonomiske levetid, der udgør maksimalt 5 år. Udviklingsprojekter indregnes i balancen til kostpris, såfremt de forventes færdiggjort, og såfremt de forventes at frembringe fremtidige økonomiske fordele. Anskaffelser, der ikke opfylder kriterierne for indregning i balancen, indregnes i resultatopgørelsen i takt med at omkostningerne afholdes. FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER Kapitalandele i dattervirksomheder Kapitalandele i dattervirksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode. I balancen indregnes under posten Kapitalandele i tilknyttede virksomheder en forholdsmæssige ejerandel af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi opgjort med udgangspunkt i dagsværdien af de identificerbare nettoaktiver på anskaffelsestidspunktet med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne avancer eller tab og med tillæg af resterende værdi af positiv forskelsværdi (goodwill) og fradrag af en resterende negativ forskelsværdi (negativ goodwill). Den samlede nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder henlægges via overskudsdisponeringen til Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode under egenkapitalen. Reserven reduceres med udbytteudlodninger til moderselskabet og reguleres med andre egenkapitalbevægelser i dattervirksomhederne. Dattervirksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi indregnes til nul kr. Et eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder vurderes konkret og nedskrives, i det omfang det vurderes som uerholdeligt. Såfremt den regnskabsmæssige negative indre værdi overstiger tilgodehavender, indregnes det resterende beløb under hensatte forpligtelser i det omfang, modervirksomheden har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække dattervirksomhedens underbalance. Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i årsregnskabet fra anskaffelsestidspunktet. Solgte eller afviklede virksomheder indregnes frem til afståelsestidspunktet. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af dattervirksomheder opgøres som forskellen mellem afhændelsessummen og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet inklusiv ikke afskrevet goodwill samt forventede omkostninger til salg eller afviklingen. Fortjeneste og tab indregnes i resultatopgørelsen under finansielle poster. TILGODEHAVENDER Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på selskabets erfaringer fra tidligere år. PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger til licenser vedrørende efterfølgende regnskabsår, samt øvrige forudbetalte omkostninger. EGENKAPITAL Udbyttet, som ledelsen foreslår uddelt for regnskabsåret, vises som en særskilt post under egenkapitalen. Udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen. HENSATTE FORPLIGTELSER Hensatte forpligtelser indregnes, når selskabet som følge af en begivenhed indtruffet senest på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at der

20 må afgives økonomiske fordele for at indfri forpligtelsen. De hensatte forpligtelser vedrører omkostninger til opbevaring af leverede elektroniske dokumenter som måles og indregnes på baggrund af erfaringerne og forventningerne til disse omkostninger. Hensatte forpligtelser med forventet forfaldstid ud over 1 år fra balancedagen tilbagediskonteres med den gennemsnitlige obligationsrente. finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat. SKYLDIG SKAT OG UDSKUDT SKAT Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter. Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser opgjort på grundlag af den planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettiget skattemæssigt underskud, måles til den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed. Eventuelle udskudte nettoskatteaktiver måles til nettorealisationsværdi. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen. GÆLDSFORPLIGTELSER Finansielle gældsforpligtelser måles ved lånoptagelse til kostpris, svarende til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. Gæld i øvrigt måles til amortiseret kostpris svarende til nominel værdi. PENGESTRØMSOPGØRELSE Pengestrømsopgørelsen viser selskabets pengestrømme for året fordelt på driftsaktivitet, investeringsaktivitet og 038 Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter samt køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af aktiekapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld samt betaling af udbytte til selskabsdeltagere. LIKVIDER Likvide midler består af indestående på bankkonti. Med henvisning til Årsregnskabslovens 86, stk. 4 udarbejdes der alene pengestrømsopgørelse for koncernen. Pengestrømsopgørelsen kan ikke udledes alene af det offentliggjorte regnskabsmateriale. FORKLARING AF NØGLETAL Bruttomargin = Overskudsgrad = Afkastningsgrad = Soliditetsgrad = Egenkapitalens forrentning Aktivernes omsætningshastighed = = Bruttoresultat x 100 Nettoomsætning Resultat før finansielle poster x 100 Nettoomsætning Resultat før finansielle poster x 100 Samlede aktier Egenkapital ultimo x 100 Samlede aktiver Årets resultat x 100 Gennemsnitlig egenkapital Nettoomsætning Samlede aktiver REGNSKAB