Generelle informationer efter et seksuelt overgreb
|
|
- Bertram Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rigshospitalet Generelle informationer efter et seksuelt overgreb Omstændighederne og reaktionerne efter et overgreb kan være forskellige. Ligesom det kan være forskelligt fra person til person hvad man har brug for.
2 Indholdsfortegnelse Information om hjælp efter et seksuelt overgreb...4 Reaktioner efter et seksuelt overgreb...6 Når man kender gerningsmanden Til pårørende.11 Information om juridisk hjælp efter et seksuelt overgreb.12 Patientnetværket.14 Bistandsadvokater med erfaring indenfor området..15 Nyttige links 17
3 Information om hjælp efter et seksuelt overgreb Når du forlader centret efter den akutte undersøgelse, vil du få en tid med til en opfølgende samtale med en sygeplejerske. Samtalen vil finde sted en af de førstkommende hverdage. Ved denne samtale vil I snakke om, hvordan du har det både fysisk og psykisk, og du får mulighed for at få svar på nogle af de spørgsmål der måske er dukket op efter den første undersøgelse. Den medicinske opfølgning vil blive tilrettelagt efter dine behov og ud fra de prøver og behandling du har fået ved den akutte undersøgelse. Opfølgning ved psykolog og socialrådgiver Vi tilbyder samtaler med psykolog og/eller socialrådgiver. Behovet for denne opfølgning klarlægges ved en visitationssamtale indenfor 14 dage efter den akutte undersøgelse. Er du allerede i et behandlingsforløb hos psykolog eller psykiater tilbydes der kontakt og supervision af denne ved behov. Psykolog Hos psykologen kan du få hjælp til at bearbejde de reaktioner, du kan opleve at have efter at have været udsat for et seksuelt overgreb. Formålet med den psykologiske behandling og rådgivning er, at du kan komme på fode igen i din hverdag og sociale liv. Samtalerne er gratis. Hvis du har behov for yderligere hjælp, hjælper vi dig videre til behandling udenfor centeret. Socialrådgiver Socialrådgiveren kan støtte og rådgive dig i de sociale problemer, der kan opstå som følge af at have været udsat for et seksuelt overgreb. Socialrådgiveren kan hjælpe dig med at tage kontakt til relevante instanser samt give information om det retslige efterspil, hvis overgrebet er anmeldt til politiet, eller hvis du overvejer at anmelde overgrebet.
4 Socialrådgiveren tilbyder også samtaler til pårørende. Diskretion Al behandling på Center for seksuelle overgreb foregår under diskretion. Det betyder, at centret ikke videregiver hverken mundtlige eller skriftlige oplysninger om din henvendelse til centret, med mindre du selv ønsker det og giver dit skriftlige samtykke. Er du under 18 år, har centret som udgangspunkt pligt til at informere forældre og de sociale myndigheder. Kontakt Du kan døgnet rundt ringe til en sygeplejerske på tlf.: Center sekretariatet, psykologer, socialrådgiver og læger kan træffes: Mandag til fredag fra kl på tlf.:
5 Reaktioner efter et seksuelt overgreb Et seksuelt overgreb er en alvorlig, og for nogle traumatiserende hændelse, og det er derfor normalt, at der kommer psykiske og fysiske reaktioner bagefter. Reaktionerne kan være forskellige fra person til person. Du kan her læse om nogle af de reaktioner, man kan have, når man har været udsat for et seksuelt overgreb. Det kan ske for alle Billedet på et seksuelt overgreb er for de fleste den ukendte mand, der springer frem fra en busk. Sådan sker et overgreb også for nogle, men for andre er det sket anderledes. Gerningsmanden kan for eksempel være en, du lige har mødt, en bekendt, eller en du kender rigtig godt. Overgrebet kan være sket hjemme hos dig selv, hos gerningsmanden, hos venner, til en fest, på et toilet, et diskotek, i en taxa eller et helt andet sted. Der er tale om et seksuelt overgreb, når en person vil tvinge en anden til noget seksuelt, man ikke ønsker at deltage i, uanset om det lykkes eller ej, og uanset om det er en, du ikke kender eller kender, og uanset hvor det er sket. Hvordan kunne det ske? Mange føler, at de selv har ansvaret for det der skete, endda at det var deres egen skyld. Har man været udsat for et overgreb, spørger man derfor ofte sig selv: Hvad kunne jeg have gjort anderledes? - Hvorfor lige mig? - Hvorfor sagde jeg ikke fra? - Lagde jeg selv op til ham? Sådan kan du tænke, hvis du f.eks. har været fuld, har talt med gerningsmanden, har flirtet med ham, har sagt ja til at danse, eller er gået med ham hjem. Mennesker er vant til, at have indflydelse på hvad der sker med dem, og pludselig har du befundet dig i en situation, hvor en anden har bestemt over dig. Tankerne om dit eget ansvar er et forsøg på at finde en forklaring på det, der skete. Det betyder imidlertid ikke, at du hverken kunne eller skulle have gjort noget anderledes i situationen. At gøre modstand De fleste har forestillet sig, at de ville løbe væk, råbe op, slå eller sparke, hvis de blev overfaldet eller forulempet. Det lykkes for nogen. Men mange gør slet ikke den
6 modstand, som de havde forestillet sig. Derfor kan man føle, at det er ens eget ansvar. Et overgreb kommer oftest uventet og overrumplende. Måske bliver du bange og er derfor ikke i stand til at gøre det, du ville gøre, hvis du havde kontrol over situationen og dig selv. Det kan også være, at du vurderer, at overmagten, i situationen er for stor, så du vælger ikke at gøre noget, fordi du ellers vil udsætte dig selv eller andre for endnu større fare. Det kan have været det sikreste for dig ikke at have gjort gøre modstand. Det opleves uvirkeligt Det kan tage tid at forstå, at det som virkede utænkeligt, faktisk skete. Du husker det måske, som var det en film, samtidig med at enkelte dele af overgrebet bliver ved med at dukke op i dine tanker. Måske som et billede, en lugt, en lyd eller en følelse. På den måde kan overgrebet på samme tid føles uvirkeligt og være pinagtigt nærværende. Du føler dig forandret Mange fortæller, at de føler, at alle må kunne se på dem, hvad der er sket. Efter overgrebet kan du have det anderledes, end du plejer. Det kan føles som om forskrækkelsen stadig sidder i kroppen. Du kan have svært ved at koncentrere dig, føler dig anspændt, får kvalme, ondt i maven, have svært ved at sove og få mareridt. Du kan blive irritabel og vred over småting, græde meget og på helt uventede tidspunkter. Du kan opleve, at du ikke kan overskue ting, du ellers har haft nemt ved, f.eks. at lave mad, læse lektier og gå til fest. Du kan således miste lysten til at gøre, hvad du ellers kan lide. Efter overgrebet kan du også blive bange for ting, du ikke før har været bange for, f.eks. folk der går bag dig på gaden, lyde, mørke, at være alene hjemme og at lægge dig til at sove. Du kan også blive i tvivl om, hvem du nu kan stole på. Oplevelserne kan for nogle være så voldsomme, at de ikke kan genkende sig selv. De tror, at de er ved at miste kontrol over sig selv. Det skyldes, at de er bragt ud af ligevægt, og det er ikke en unormal tilstand efter et overgreb. Denne tilstand er kun midlertidig, forbigående og kan opleves meget forskellig fra person til person. Hvor længe varer det? Dagligdagen kan for en tid blive svær at håndtere, og du kan blive bange for, at du aldrig får det bedre igen. Men det gør du. De ubehagelige følelser og tanker vil variere både i styrke og varighed. Nogle oplever, at de forsvinder hurtigt, andre slås med dem i længere tid, og for nogle kommer det i bølger.
7 Nogle kan i en periode efter overgrebet have det så svært, at de har brug for at holde helt eller delvis fri fra arbejde og studier. Andre genoptager i løbet af nogle få dage deres vante dagligliv. Hvordan passer du på dig selv? Hvis du er chokeret og bange, gælder det om at passe på dig selv og være opmærksom på hvad du har lyst til, og ikke har lyst til. Det kan i en periode være meget anderledes, end hvad du er vant til. Du kan f.eks. have behov for, at trække dig tilbage og være sammen med få mennesker, eller du kan have behov for at være omgivet af mange mennesker. Hvis du er ude af balance, kan du have brug for at have mere kontrol over tingene end ellers. Derfor bør du undgå at bringe dig i uoverskuelige situationer, eller udsætte dig for situationer hvor du bliver stresset eller bange. Hvis du på den anden side helt isolerer dig, eller gang på gang beskæftiger dig med, hvordan du har det, kan overgrebet komme til at fylde for meget i dit liv. Det kan gøre det svært at vende tilbage til dit almindelige liv. Men du skal heller ikke tvinge dig selv til at gøre alt, som du plejede. Hvis du f.eks. er blevet bange for mørke, er det ikke tegn på svaghed at have lyset tændt, når du skal sove. At tale med andre Når man har været udsat for et seksuelt overgreb, kan det være svært at fortælle, hvad der er sket. Nogle synes det er pinligt eller er bange for, hvordan andre vil reagere. Men det er vigtigt, at du taler med nogen. Det kan lette at fortælle, hvordan du har det. For de fleste er det mest trygt at tale med deres familie og nærmeste venner. Du skal vælge, hvem du helst vil tale med og huske, at du ikke behøver gå i detaljer. Du kan nogle gange nøjes med at fortælle, at du har været udsat for et overgreb. Derved får du også forklaret andre, hvorfor du måske virker anderledes, end du plejer. Omgivelsernes reaktioner Reaktionerne fra ens omgivelser kan være forskellige og uventede både i positiv og negativ retning. Du kan møde forståelse og opbakning fra nogle, du ikke havde regnet med. Andre kan reagere uforstående eller selv blive meget berørte. De fleste vil nu gerne hjælpe, men kan være usikre på, om de gør det rigtige. Derfor kan du opleve, at nogle gør for meget og andre for lidt. Det kan være vanskeligt at
8 håndtere i en periode, hvor du har brug for hjælp og ikke har overskud til at forstå de andres situation. Seksualitet Nogle har i tiden efter overgrebet slet ikke lyst til sex, andre kan have lyst, men vil gerne tage det stille og roligt og gå forsigtigt frem. Det kan være, at du ikke oplever de store forandringer. Dette er også normalt. Der findes ingen rigtig måde at gøre tingene på, kun at du gør dem i dit eget tempo. Hvis du har en partner, kan det være en god idé, at du fortæller om, hvordan du har det. Det kan være vigtigt at fortælle, at det er situationen, ikke partneren, der er grunden til forandringerne. Sammen kan I måske tale om hvad, I begge føler, er det rigtige at gøre.
9 Når man kender gerningsmanden Når man har været udsat for et seksuelt overgreb af en, man kender, kan man stå tilbage med mange kaotiske tanker, følelser og ubesvarede spørgsmål, som f.eks. Hvad skete der? Hvordan kunne det ske? Hvad tænkte han/hun på? Hvilken tanker gør han/hun sig nu? Nogle kan have brug for at tale med den anden om, hvordan man oplevede situationen og måske fortælle den anden, hvilken konsekvenser det har haft eller måske stille spørgsmål om, hvad der skete. For nogle kan det være en hjælp at møde gerningsmanden under trygge rammer. Formålet med sådan et møde er, at give begge parter mulighed for at komme til orde overfor hinanden og at lytte til hinanden. Hver i sær får man mulighed for, at fortælle sin oplevelse af hvad der skete og høre den andens oplevelse. Formålet er således ikke at blive enige om årsag og skyld eller blive forsonet, men at bidrage til at der, i den udtrækning det er muligt, rådes bod på den skade, der er sket. Centerets medarbejder vil være til stede under samtalen og søge for, at begge parter kommer til orde, og at samtalen kommer til at foregå under trygge rammer. Er du interesseret i at høre mere om mægling så kontakt centeret på tlf.:
10 Til pårørende Når en person har været udsat for et seksuelt overgreb, rammer det også de pårørende. Tiden efter overgrebet kan være svær for alle, og som pårørende kan det være svært at finde ud af, hvordan man skal støtte og hjælpe bedst mulig, og det kan være svært at forstå de reaktioner, som den person, der har været udsat for overgreb, oplever. Erfaringer viser, at støtte fra familie og venner har stor betydning for, hvordan den, der har været udsat for et seksuelt overgreb, kommer sig. Centeret tilbyder derfor støttende og rådgivende samtaler til pårørende ved centerets socialrådgivere. Nærmeste pårørende er hyppigst forældre, søskende, ægtefæller og kærester, men også andre nærtstående kan have få tilbudt støtte og rådgivning. Du kan f.eks. få hjælp til: Hvordan du kan støtte og hjælpe den person, der har været udsat for et seksuelt overgreb bedst muligt. Dine reaktioner og tanker efter overgrebet. Hvordan forældrerollen kan blive påvirket efter overgrebet. Hvordan parforholdet kan blive påvirket efter overgrebet. Du kan få tilbudt pårørendesamtaler: Hvis den, du er pårørende til, har et forløb i Center for Seksuelle Overgreb Hvis den, du er pårørende til, samtykker til, at du modtager samtaler. Ønsker du at høre mere om pårørendesamtaler, kontakt centeret på tlf.:
11 Information om juridisk hjælp efter et seksuelt overgreb Følgende er råd og vejledning om hvor du kan henvende dig for at få hjælp, hvilke rettigheder du har, om muligheden for at få advokatbistand, og om hvordan du får erstatning, hvis du har været udsat for seksuelt overgreb eller forsøg på det. Anmeldelse Hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb, kan du anmelde det til politiet. Det kan være af stor betydning for politiets efterforskning, at få foretaget nødvendige afhøringer og undersøgelser så hurtigt som muligt. Når du anmelder en voldtægt eller et andet seksuelt overgreb til politiet, er det politiets opgave at efterforske din sag. Det vil sige at politiet skal finde ud af: Hvad der er sket? Om det er strafbart? Hvem der har gjort det? I forbindelse med anmeldelsen vil du blive indkaldt til en afhøring, hvor de taler med dig om, hvad der er sket. Afhøringen finder sted på politistationen. Til afhøringen har du mulighed for at have din bistandsadvokat med eller, hvis du er under 18 år en repræsentant fra kommunen. Bistandsadvokaten er et tilbud om en gratis advokat, som blandt andet kan hjælpe dig med: Råd og vejledning mens politiet efterforsker sager, og hvis sagen senere skal for retten. Hjælpe dig med at få erstatning Forklare dig hvordan en straffesag foregår, og tage med dig hvis du skal afgive forklaring i retten. Sigtelse og retssag Hvis politiet vurderer, at der er rimelig grund til at mistænke en person, sigter politiet ham eller hende for forbrydelsen. Når efterforskningen er slut, beslutter
12 anklagemyndigheden, hvad der videre skal ske. Anklagemyndigheden rejser tiltale, hvis den vurderer, at der er beviser nok til at få en sigtet person dømt. At rejse tiltale betyder, at sagen bliver sendt til retten. Hvis der kommer en retssag, vil du blive indkaldt til et møde i retten. Din bistandsadvokat vil følge dig og fortælle dig hvad, der skal ske. Hvis du ikke ønsker at gerningsmanden skal være til stede, når du skal afgive forklaring, kan din bistandsadvokat eller anklagemyndigheden anmode om, at gerningsmanden skal forlade retssalen. Du kan læse mere om anmeldelse og det videre forløb på: Erstatning Hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb, kan du søge om erstatning. Din bistandsadvokat kan hjælpe dig med at fremsætte dit krav om erstatning. Du kan læse mere om erstatning på Erstatningsnævnets hjemmeside:
13 Patientnetværket Patientnetværket er et netværk for mænd og kvinder, der har været udsat for et seksuelt overgreb eller forsøg på overgreb. Her kan du udveksle tanker og erfaringer med andre samt stille spørgsmål til fagpersoner. Pårørende er også velkomne. Formålet med netværket er at give mulighed for at dele sine tanker og erfaringer. Mange oplever, at det er en stor hjælp at tale med andre, der ved, hvordan man har det. Netværket er et forum, hvor man opretter sig anonymt og kan skrive indlæg, som andre brugere kan svare på eller kommentere. Der er også mulighed for at stille spørgsmål til fagpersoner samt at finde viden om seksuelle overgreb. Netværket er anonymt. På netværket skriver brugerne blandt andet om: Hvordan de har det. Selve overgrebet. Den første gang de fortalte om overgrebet til andre. Hvordan de søgte hjælp, og om hvilken hjælp de har fået. Bag netværket står: Center for Seksuelle Overgreb ved Rigshospitalet og Center for Voldtægtsofre ved Århus Universitets hospital i samarbejde med sundhed.dk og Danske Regioner.
14 Bistandsadvokater med erfaring indenfor området Københavnsområdet Ervin Birk Østbanegade København Ø Tlf info@birchwindahl.dk Annette Fabricius-Bjerre Rådhuspladsen København K Tlf annette@fabriciusbjerre.com Else Præstegaard Rådhuspladsen 16, 1.th 1550 København V Tlf.: / ep@praestegaard.dk else.praestegaard@3f.dk Christina Gede Sankt Petri Advokater Nørregade 45, København K Tlf cg@sanktpetri-advokater.dk Helle Hald SIRIUS Advokater Frederiksberggade 11, København K Tlf hh@siriusadvokater.dk Dan Harild Wesselsgade København N Tlf Mobil danharild@gmail.com Homann Advokaterne Amager Torv København K Tlf.: @homanlaw.dk Lise Holten Ryvangs Allé Hellerup Tlf lise@holten.dk Majken Johansen Niels Hemmingsens Gade 10, København K Tlf Fax.: mj@nhglaw.dk Jytte Lindgård Niels Hemmingsens Gade 10, København K Tlf Fax.: jl@nhglaw.dk Helle Lokdam og Birgitte Utzon Jybæk Advokatfirmaet Kyed og Jybæk Frederiksberggade 2,3. sal 1459 København K Tlf.: mail@kyed-jybaek.dk bu@kjlaw.dk Lone Refshammer Rømersgade 9 Postboks København K Tlf Fax.: lr@advokatrefshammer.dk
15 Irene Zehngraff Niels Hemningsens Gade København K Tlf iz@zehngraff.com Uden for København Ulla Degnegaard Bramstræde 7, 1 tv Helsingør Tlf.: ud@udegnegaard.dk Partner Advokater Ret og Råd A/S Nørregade 54 A 4600 Køge Tlf Fax.: mail@partneradvokater.dk Jytte Thorbek Nordbakken 7 Ny Hammersholt Tlf.: Hillerød thorbek@mail.dk Susanne Landbo Quedes Møllestræde 4, Hillerød Tlf Fax slq@quedenslaw.dk Mads Ulrikkeholm Ret & Råd A/S Algade 15 V 4000 Roskilde Tlf Fax mu@partneradvokater.dk Gittemarija Loiborg Elverhøjsvej Næstved Tlf.: / laboremus.loiborg@gmail.com Lars Flyvholm Ndr. Ringgade 70C 4200 Slagelse Tlf.: / lfly@advodan.dk Lotte Lindahl Andersen Allén 11 a, 1. sal 4180 Sorø Tlf.: la@advokatla.dk Bendte Vassard Bang, Brorsen og Fogtdal Torvet Nykøbing Falster Tlf Fax.: info@bbfadvokater.dk
16 Nyttige links Anklagemyndigheden Her kan du læse om anmeldelse og det retslige efterspil. Erstatningsnævnet Her kan du finde information om dine muligheder for at søge om erstatning. Politi Patientnetværk Patientnetværket er et netværk for mænd og kvinder, der har været udsat for et seksuelt overgreb eller forsøg på overgreb. Her kan du udveksle tanker og erfaringer med andre samt stille spørgsmål til fagpersoner. Pårørende er også velkomne. Landsorganisationen for kvindekrisecentre (LOKK) Her kan du finde viden om, hvordan man kommer videre, hvis man har været udsat for vold, eller hvis man har brug for at komme på krisecenter. Center for Seksuelt Misbrugte Øst Rådgivning og behandling af senfølger efter seksuelle overgreb sket i barndommen. Psykologordningen Rådgivning og behandling af senfølger efter seksuelle overgreb sket i barndommen. Tilbuddet gælder unge og voksne der er fyldt 18 år. Døgnvagten Står du med et akut socialt, personligt eller familiemæssigt problem, kan du kontakte Døgnvagten i Københavns Kommune. Døgnvagten har åbent døgnet rundt alle årets dage. Headspace Hvis du er 12-25, kan du få rådgivning, støtte og information fra Headspace. Der er 6 center i Danmark. Viden om kæreste vold Hvis du er rådgiver for unge, kan du her finde ny viden og fakta om kærestevold og forslag til yderligere læsning.
17 Center for Seksuelle Overgreb Juliane Marie Centeret, afsnit 9512 Blegdamsvej København Telefon: Fax: cso@rh.regionh.dk
Rigshospitalet Center for Seksuelle Overgreb
Generelle informationer efter et seksuelt overgreb Omstændighederne og reaktionerne efter et overgreb kan være forskellige. Ligesom det kan være forskelligt fra person til person hvad man har brug for.
Læs mereGenerelle informationer efter et seksuelt overgreb
Rigshospitalet Generelle informationer efter et seksuelt overgreb Omstændighederne og reaktionerne efter et overgreb kan være forskellige. Ligesom det kan være forskelligt fra person til person hvad man
Læs mereråd og vejledning Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb
råd og vejledning Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb
RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en
Læs mereråd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb
råd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb
RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet
RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig
Læs mereråd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet
råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig
Læs mereRåd og vejledning. Til dig, der arbejder med ofre for menneskehandel
Råd og vejledning Til dig, der arbejder med ofre for menneskehandel Indhold Denne vejledning er til dig, der arbejder med ofre for menneskehandel. For at du kan vejlede ofrene bedst muligt, får du denne
Læs mereHar du været udsat for en forbrydelse?
Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,
Læs mereInformation til ofre for seksuelt overgreb
Denne pjece er skrevet til kvinder og mænd, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Det kan være voldtægt, forsøg på voldtægt eller anden form for seksuelt overgreb. Formålet med pjecen er at informere
Læs mereOfferets møde med politiet
Offerets møde med politiet Temadag i Dansk Kriminalistforening November 2017 København Hanne Baden Nielsen, Sofie Mulvad Reinhardt og Malthe Øland Ribe Oversigt Baggrund for projekterne Erfaringer fra
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane
RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking
RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereRetsudvalget REU alm. del Svar på Spørgsmål 1081 Offentligt. Bilag II Oversigt over relevante myndigheder
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 1081 Offentligt Bilag II Oversigt over relevante myndigheder Hvis man har været udsat for et seksuelt overgreb, er der flere myndigheder, man kan henvende
Læs mereBRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB
BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB Kontakt CSM Østs anonyme rådgivning på telefon eller chat Hvad er CSM Øst? Hvordan foregår rådgivningen? Hvem taler du med? VOKSNE MED SENFØLGER EFTER
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Læs mereBallerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning
Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015
Læs mereCenter for Voldtægtsofre
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Center for Voldtægtsofre www.koldingsygehus.dk Center for Voldtægtsofre Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Kolding Sygehus en del af Sygehus Lillebælt Skovvangen 2-8 6000
Læs mereHillerød Hospital. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Årsberetning 2006/2007
Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Årsberetning 2006/2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...2 Mål...2 Formål...2 Målgruppe...2 Organisatorisk...3 Funktioner i klinikken...3 Henvendelser
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for tyveri, indbrud, hærværk eller lignende
RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for tyveri, indbrud, hærværk eller lignende Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for tyveri, indbrud, hærværk eller lignende.
Læs mereHIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv
HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereet nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf.
m et nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf.: 8949 2717 Et nej er et nej copyright 2000 Center for Voldtægtsofre, Århus
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereTilbud til voldsudsatte mænd over 18 år
Tilbud til voldsudsatte mænd over 18 år Tilbud For hvem? Type Brugerbetaling Form Hvor? Kontakt Lev Uden Vold s Nationale hotline Anonym telefonrådgivning https://levudenvold.dk/hjaelp -og-radgivning/nationalhotline/
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereEfter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen
Efter overgreb Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsmedarbejder Sara Parding Copyright Center for Voldtægtsofre,
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereHvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk
Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,
Læs mereEfterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk
Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereHjælp efter overgrebet Aarhus Universitetshospital
Hjælp efter overgrebet Aarhus Universitetshospital CfV - Center for Voldtægtsofre Behandlings- og videnscenter Fælles AKUT afdeling Efter overgreb Tekst: Kommunikationsmedarbejder Sara Parding Grafisk
Læs mereFødt for tidligt? Pjece til pårørende og venner
Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs merenår alting bliver til sex på arbejdspladsen
når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens
Læs mereRetningslinier vedr. seksuelle overgreb.
Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereHjælp efter overgrebet
Hjælp efter overgrebet Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Fælles AKUT afdeling Efter overgreb Tekst: Kommunikationsmedarbejder Sara Parding Grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsmedarbejder
Læs meregode råd om at se og forebygge overgreb
En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.
Læs mereTilbud til voldsudsatte kvinder over 18 år
Tilbud til voldsudsatte kvinder over 18 år Tilbud For hvem? Type Brugerbetaling LOKK (Landsorganisation af Kvindekrisecentre) http://www.lokk.dk/ Kvinder udsat for vold af fysisk og psykisk karakter. Form
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AH fra Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg den 7. juni 2017
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 434 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 1. juni 2017 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Sidsel Bøndergaard
Læs mereVi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre
Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Jeg savner omklædningsrummet eller rettere snakken, for det var her, erfaringerne
Læs mereKender du et barn, som nogen har gjort fortræd?
Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd? Nogle gange er man nødt til at snakke om ting, der gør ondt Debatten om seksuelle overgreb mod børn er svær. Dels er det et følsomt emne, og dels er det
Læs mereHandlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren
Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan
Læs mereSELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.
PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til
Læs mere00580 ø E B 01< ~ /0, POLITI. Kurt Kristian Pedersen Ølsvej Hobro.
NORDJYLLANDS Jyllandsgade 27 Postboks 161 9100 Aalborg POLITI 00580 ø E B 01
Læs mereBilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet
Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling
Læs mereTEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE
TEMA: VENSKAB Elevmateriale HOLD NU KÆFT OG LYT! Om lidt kommer en af dine klassekammerater og fortæller dig noget fra sit liv. Hvad skal jeg gøre? DU SKAL NU PRØVE AT VÆRE EN GOD LYTTER. DET GØR DU VED
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs merePortræt af en pårørende
SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs merePsykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning
Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for
Læs mereGuide: Sådan undgår du vold i dit parforhold
Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober
Læs mereI tilfælde af et seksuelt overgreb...
I tilfælde af et seksuelt overgreb... Seksuelle overgreb forekommer alle vegne i samfundet. Som vi har set i de senere år, forekommer de også i Den katolske Kirke. De er også forekommet i vort eget bispedømme
Læs mereUndervisningsmateriale fra Arbejdsopgaver til Til døden os skiller
Arbejdsopgaver til Til døden os skiller!1 Spørgsmål til bogen - Hvilke temaer er der i bogen? - Beskriv de forskellige personer (Nick, Isabelle, Lasse, Emma, Nicks mor, Alfred) - Beskriv Nicks forhold
Læs meregode råd når skaden er sket
En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd når skaden er sket 2 Seksuelle overgreb. Gode råd
Læs mereBistandsadvokatens rolle og betydning for sagens gang
Bistandsadvokatens rolle og betydning for sagens gang af advokat Helle Hald Frederiksberggade 11 1459 København K 1 Hvorfor overhovedet bistandsadvokat? Det er jo aldrig til at få fat i en? Det tager meget
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereOmsorgsplan for Jerne Børnehave
Omsorgsplan for Jerne Børnehave Mange forskellige ting kan fylde et barn med følelsen af at have mistet. Man kan sige, at sorgen har mange ansigter og ikke kun handler om at miste en af dem, der står os
Læs merePsykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer
Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK
Læs mereSamværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors
Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge
Læs mereVedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015
Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereStolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R
2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.
Læs merePsykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer
Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk
Læs mereVeteran kom helt hjem
Veteran kom helt hjem Krig, fællesskab og familie Pilotprojekt v. Inge Mørup, Malene Andersen og Luan Haskaj Indhold Forord... 2 Hvem er vi?... 3 Inge Mørup... 3 Malene Andersen... 3 Luan Haskaj... 3 Introaften...
Læs mereSorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Læs mereRådgivning. Aktivitetsplan forår 2016. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig
Rådgivning Region syd Aktivitetsplan forår 2016 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-9 Aktiviteter i Rådgivning Odense 10-11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12-13
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereVoldspolitik for Agerskov Børnehus.
Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende
Læs mereLUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE
LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Du har mulighed for at hjælpe en borger med at erkende et misbrug og gøre noget ved det. Dermed kan du løfte en voldsom social
Læs merePS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann
PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereBALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1
Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret
Læs mereMere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp
Nyt initiativ under: Pressemeddelelse Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp Mere end halvdelen af alle unge mellem 15 25 år har personlige problemer, der påvirker
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs merePsykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge
Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet, men mange
Læs mereSaaffiks Nyhedsbrev. Februar 2014. Saaffiks arbejde Hvad laver Saaffik? Oprettelse af Samarbejdsgruppen. Politiets arbejde i Saaffik
Februar 2014 Saaffiks Nyhedsbrev Billede: Samtalerum i Saaffik Saaffiks arbejde Hvad laver Saaffik? Oprettelse af Samarbejdsgruppen Politiets arbejde i Saaffik Det fortsatte arbejde i 2014 Ilaqutariinnermut
Læs mereNår din nærmeste har en rygmarvsskade
Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender
Læs mereSORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER
SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en
Læs mereOmsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser
Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en
Læs mereAmbulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.
Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereRetningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte
Retningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte Revideret november 2015 1. GENERELT 2 2. HVORNÅR GÆLDER RETNINGSLINJERNE 3 3. HVORNÅR SKAL
Læs mere