SANGTEKNISK METODE PEER BIRCH (2012) PRAKTISK BEGYNDER-METODIK FOR SANGSTUDERENDE

Transkript

1 SANGTEKNISK METODE PRAKTISK BEGYNDER-METODIK FOR SANGSTUDERENDE PEER BIRCH (2012)

2 INDHOLD FORORD 3 INDLEDNING 4 Kapitel 1 DEN GRUNDLÆGGENDE STEMMEDANNELSES FORUDSÆTNINGER 5 De tre åndedrætstyper Holdning og skeletbalance 5 Kroppens skeletbalance 6 Holdning og åndedræt 6 Kapitel 2 HVILEÅNDEDRÆTTET SOM UDGANGSPUNKT FOR SANGTEKNIK 7 Kapitel 3 1. TRIN: SUKFASEN (afspænding) 9 A. Nakke / skuldre 10 B. Kæbe 11 C. Tunge 13 D. Mundgulv / læber 15 E. Strube / tungeben 17 Kapitel 4 LAVTRYKFASEN SOM UDGANGSPUNKT FOR SPROGLYDS-ÆGTHED 19 Vokalmoderation 19 Vokalligheder og forskelle 20 Vokalkalibrering og klanglig fingersætning 21 Kæbe- læbe regulering af klangbalancen 22 Konsonanter 23 Okklusionsteorien (konsonanter og vokalers interaktion) 24 Kapitel 5 2. TRIN: LAVTRYKSFASEN (NULPUNKTSFRIHED FOR FONATION OG ARTIKULATION) A. Vokalklarhed konsonantpræcision 25 B. Ansats og afsats 26 C. Vokalegalisering 27 D. Dynamisk egalisering 28 E. Omfangsegalisering 29 Kapitel 6 SUGEFASEN SOM UDGANGSPUNKT FOR INSTRUMENTOPBYGNING 30 Kapitel 7 3.TRIN: SUGEFASEN(SUGETS REFLEKSER INDIREKTE STRUBE- POSITIONERING) 31 A. Sugefunktionen (hvileåndedrættets naturlige sug) 32 B. Den indre gabestilling 33 C. Nyserefleksen, nøglen til stemmens Imposto 34 D. Sugets dobbeltfunktion ( sugerør / pusterør) 35 E. Diafragma sænkningens parallelpåvirkninger i ansatsrøret 36 Glossarium / stemmeudtryk. Ord med kursivskrift findes i glossariet med angivelse 37 af, hvor stemmeudtrykket første gang bliver nævnt. Referencer 41 APPENDIX med billedmateriale 43 2

3 FORORD Som grundlag for sanginstrumentets opbygning planlægger denne lille bog en praktisk stemmedannelsesmetodik, der med hvileåndedrættet som udgangspunkt foretager en gennemgang af en række basale øvelser, der må føles på egen krop for at forstås til bunds. Denne bevidstgørelse vil danne et solidt grundlag for en efterfølgende professionel opbygning af sangstemmen som instrument. Målet er at forandre den studerende sangoplevelse, således at hun/han ændres fra at være ubevidst Højtryks- sanger til bevidst Lavtryks-sanger. Gennem en enkel fremstilling opbygges trin for trin en praktisk begyndermetodik, der efter at have bevidstgjort kroppen ved hjælp af løsgørende og balancebringende øvelser går i gang med at indlære og bevidstgøre et kontrolleret sangåndedræt. Samtidigt vil der i øvelsesstoffet blive gennemført en progression, der tager højde for, hvad der egner sig for forudsætningsløse begyndere, der hverken er teknisk eller musikalsk øvede, - og hvilket stof der har modstande, der kun kan løses af sangstuderende, der er nået videre i deres tekniske og musikalske uddannelse. Målgruppen for fremstillingen er i første række de sangpædagogisk studerende, der er under uddannelse ved landets musikkonservatorier. De har brug for håndgribelige og præcise stemmetekniske værktøjer i deres meget korte to- årige pædagogiske uddannelsesforløb. Herudover ville det naturligvis være mig en stor glæde, hvis budskabet om at spare på højtrykket indtil man har lært en teknisk kontrol ville trænge igennem i større kredse af sanginteresserede. Det er i hvert fald målet med denne lille katekismus, at den som støtte og grundlag for sangens svære kunst kan medvirke til at fremme overblikket over- og hjælpe til med at udbrede forståelsen for en videnskabelig baseret generel stemmedannelse og sangpædagogisk metode, således at hævdvundne pædagogiske erfaringer og gårsdagens intuitive kundskaber kan underbygges og suppleres med morgendagens eksakte viden bygget på videnskabelige, forskningsmæssige resultater. Peer Birch Aarhus 7. januar

4 INDLEDNING Som bogens forord antyder, gælder det om at lære sig at sige nej til bare at synge løs så kraftigt som muligt, - men i stedet på grundlag af hvile-åndedrættet s indbyggede psykofysiske egenskaber at sige ja til et afspændt udgangspunkt i den trinvise optræning af stemmeapparatets mange muskelkombinationer, hvilket er helt nødvendigt før sanginstrumentet er i stand til at blive stående under belastning. Med hvileåndedrættets tre klart afgrænsede faser ligger det lige for at strukturere en begyndermetodik, hvis afsnit hver for sig bygger på én af hvileåndedrættets grundfaser: sukfase, lavtryksfase og sugefase. Samtidig giver hvileåndedrættet mulighed for at koordinere de stemme- spontaniserende reflekser, der så at sige ligger i kortene for de tre fasers vedkommende: suk- latter- og forbavselsesreflekserne. Sukfasen er som skabt til at kombinere det befriende suk med generel løsgøring af nakke-, kæbe-, tunge-, mundgulv- og strubeområderne, samtidig med at overordnet kontrol af kroppens balance og frihed trænes. Sukstrømmen stimulerer Bernouille-effekten, der automatisk suger stemmelæberne sammen. Lavtryksfasen udnytter det naturligt forekommende åndedrætsmæssige nulpunkt, der næsten altid anvendes i normal spontan tale. Her kan man uden at klemme i ro og mag lære at udtale vokalerne tydeligt i stemmens bedste taleleje - og derefter gennem nærlytning af vokalernes små farveforskelle øve sig i at overføre denne vokalpræcision til sangstemmens dybe og mellemste oktav. Dette vigtige klangegaliserende vokalarbejde kombineres med lytteøvelser for ansatskontrol, der er en væsentlig faktor for udviklingen af de enkelte vokalers fokus og dermed deres energi og bæreevne. Sideløbende hermed optrænes den nødvendige konsonantenergi ved hjælp af impulsøvelser og artikulationslokalisering. Sugefasen initieres af mellemgulvet (diafragma), der som stemplet i en cykelpumpe skaber undertryk i lungerne ved sin nedadgående bevægelse. Når luften suges ind udvides brystkassen og de ovenfor liggende luftrum i større eller mindre grad,- og denne sænkeudvide proces i hele stemmeinstrumentet bliver udgangspunkt for den egentlige instrumentopbygning. Herudover vil diafragmasænkningen og den medfølgende strubesvælgsudvidelse medføre forbedrede arbejdsforhold for de ydre spændere (m. crico- tyreoidei ), hvilket igen giver stemmelæberne bedre vilkår for deres randstemmeslankning. På denne måde skabes og udvikles de professionelle klangkvaliteter, der med udtrykkets farverigdom forener stemmens lys og mørke. I sugefasen foretages en konstruktiv resonans- åbning af luftvejene sideløbende med udarbejdelse af stadig mere prægnant vokalfiltrering, der langsomt men sikkert baner vejen for stemmens farvepalet, professionelle volumen og klangfokuserede imposto,den såkaldte sangerformant. Mellemgulvsbeherskelse er, som det fremgår, nøglen til instrumentopbygningen, og mellemgulvet trænes op til at tilbageholde og kontrollere lungetrykket, det subglottale pres, således at et ret lavt, stabilt tryk under stemmelæberne vedligeholdes under fonationsprocessen. Herigennem kan omfang og smidighed, volumen og dynamisk kontrol opøves, således at sangstemmen bliver et lydigt instrument for musikken og dens fortolkning. 4

5 KAPITEL 1 DEN GRUNDLÆGGENDE STEMMEDANNELSES FORUDSÆTNINGER Da kroppen er sangerens instrument, er det for at en sanguddannelse skal bære frugt nødvendigt at blive bevidst om både holdning og åndedræt. Man må begynde med nogle balancebringende, løsgørende øvelser for holdningen, og senere må kropsholdning og åndedræt koordineres. Først herefter begynder arbejdet med den egentlige stemmedannelse. Som indledning til bevidstgørelsesprocessen omkring åndedrætsområdet er det nødvendigt først at se på de forskellige åndedrætstyper og åndedrættets varierede betingelser i henholdsvis liggende, siddende og stående stilling. DE TRE ÅNDEDRÆTSTYPER Det claviculære høje åndedræt giver signal om en persons øjeblikkelige angsttilstand. Det costale (høj- / lavcostale) åndedræt signalerer stor fysisk aktivitet ( kondiåndedræt ). Det diafragmatiske åndedræt udstråler ro og balance hos personen. (Hvileåndedræt). I forbindelse med en sanguddannelse er det i bevidstgørelsesprocessen bedre at tale om Kondiåndedræt / Hvileåndedræt / Sangeråndedræt. Kondiåndedrættet inbefatter både claviculær og costal åndedrætsbrug og er karakteriseret af ret lang indånding og hurtig udånding. Hvileåndedrættet kendetegnes ligeledes ved en langsom indåndingsfase, og en todelt udånding, der efter en ret kort sukfase går over i en passiv, næsten uhørlig svagluftfase. Sangeråndedrættet derimod optræner dybe hurtige indåndinger og lange udåndingsfraser. Normalt vil det costale åndedræt i højere eller lavere udgave være udgangspunktet når et sangstudium startes. Målet vil gennem studiet være at koordinere det lavcostale med mellemgulvsåndedrættet, således at man lærer at hvile mens man arbejder. Et af midlerne hertil er at klargøre sig åndrættets to indåndingskanaler. Næseåndedrættet benyttes når man hviler eller sover, medmindre næsekanalen er tilstoppet eller forsnævret på grund af skæv næseskillevæg eller andet. Vejrtrækning gennem munden bruges ved hurtig ventilering; her pumpes udåndingsluften med sine affaldsstoffer hurtigt ud af lungerne ved hjælp af brystkassens elasticitet (ballon- effekten), mens indåndings tempoet vil være lidt langsommere. I sang har vi behov for det modsatte. Her skal vi kunne snappe vejr hurtigt for derpå at holde udåndingen strømmende over en lang periode af hensyn til den musikalske frasering. Hvileåndedrættet findes nemmest i liggende stilling. Anbring en lille bog under nakken og træk benene halvt op under dig. Stillingen minder om Alexanders stående vægøvelse. HOLDNING OG SKELETBALANCE I liggende stilling hviler kroppen. Ved siddende eller stående stilling må kroppen holdes i balance af kroppens muskler. Derfor er det vigtigt som udgangspunkt at skelet- balancen er så god som muligt. Holdningen skal afveje skeletbalancen, således at der kræves minimal muskelaktivitet. Herved opnås et godt udgangspunkt for holdnings- og åndedræts- musklernes arbejde. Musklernes træningstilstand og styrke er også en afgørende forudsætning for den rette holdning og vejrtrækning, idet brystkurven og mellemgulvet er ophængt og fæstnet på skelet- muskelkorsettet i henholdsvis brystog lænderegionen. Derfor må SANGERHOLDNING med lang, fri hals og højt hvælvet bryst trænes, således at den brede, åbne brystkasse bliver stemmeinstrumentets ramme og klangbund. Kun under disse betingelser kan åndedrættet frigøres, således at vejtrækningens mange komplicerede muskelkoordinationer får optimale arbejdsbetingelser. Det strækkende sanger-suk som bevidstgjort modsætning til det naturalistisk krops- sammenfaldende suk er en yderst klargørende etude i så henseende. 5

6 KROPPENS SKELETBALANCE anskueliggøres på bedste måde ved hjælp af et billede med tre pyramider sat på spidsen og balancerende ovenpå hinanden. For at finde den bedste skeletbalance skal man først og fremmest lære at holde hovedet højt i horisontal stilling. Dette er ifølge Alexander- teknikken den første betingelse for at genfinde og udvikle den biologiskorganismiske primær- kontrol, som vi har tilfælles med alle hvirveldyr, men som hos mennesket oftest er degenereret i sine refleksbestemte indre sensoriske funktioner. Dette tålmodighedskrævende tilbage til naturen - projekt er et stykke bevidstgjort selvkontrollerende arbejde, der har et klart formål: Man skal genopdrage sig selv, - for at kunne genopdage sig selv. At finde og genopbygge den primære kontrol bidrager væsentligt til den rette holdningsstøtte. Jo bedre skelet-balancen er ( jævnfør trekantsbilled-tanken) udgående fra den primære kontrols oplevelse af den strakte frie nakke, des mindre arbejde skal kropsmusklerne udføre for at justere og vedligeholde kroppens fjedrende parathed. HOLDNING OG ÅNDEDRÆT: For at finde det dybe åndedræt, der baseres på diafragma først og fremmest, er det nødvendigt at vide at mellemgulvets bevægelses- muligheder påvirkes af holdningen. For at trække vejret dybt og frit i bund skal kroppen være strakt i god skelet- balance med bækkenet en smule underdrejet; - det giver mellemgulvet de bedste arbejdsmuligheder. Tænk knæene fremad og forestil dig en lodret linie (set fra siden) ned gennem din krop fra isse til fod. Benyt evt. et spejl for at korrigere. a. Stå med ryggen mod en væg med hælene 5-10 cm. foran den, og fødderne ca. 45 cm fra hinanden. b. Sving kroppen tilbage mod væggen mens fødderne holdes i gulvet. Skuldre og sæde skal da helst ramme væggen samtidig. Hvis ryggen er roteret vil den ene side ramme først, - og hvis bækkenet med indhold er fremadfaldende vil skuldrene men ikke sædet ramme væggen. Hvis sædet ikke rører væggen føres det tilbage mod væggen. Bemærk mellemrum mellem lænd og væg. c. Fjern mellemrummet ved at bøje knæene fremad mens fødderne holdes i gulvet med hele fodfladen; samtidig hermed sænkes sædet mens skamben og dermed bækken vippes fremad. 6

7 KAPITEL 2 FIG. 1 I ovenstående tegning af hvileåndedrættets faser med den vandrette grund-linje som tidsakse ser man tydeligt, at udåndingen er delt i sukog lavtryksfase. Sukfasen falder i et kort stejlt dyk, der efterfølges af lavtryks-fasens længere svagt faldende periode. Når diafragma mangler ilt startes indåndingen automatisk. Den reflektoriske diafragma-sænkning giver lungerne mere plads, således at de synker ned. Derved udlignes det oparbejdede undertryk indtil der er én atmosfæres tryk i lungerne. På grund af lungernes vægt sænkes struben i indåndings-fasen. HVILEÅNDEDRÆTTET SOM UDGANGSPUNKT FOR DEN SANGTEKNISKE UDVIKLING. Den grundlæggende stemmedannelse kan således med fordel benytte hvileåndedrættets tre trin som model og ordensprincip i forbindelse med opbygningen af en basal sangteknik. Med sine klart afgrænsede faser ligger det lige for at strukturere en begyndermetodik, hvis hovedafsnit hver for sig bygger på én af hvileåndedrættets grundfaser. SUKFASEN koncentreres om 5 afspændingsmæssige arbejdsfelter: nakke/skuldre - kæbe - tunge - mundgulv/læber - strube/tungeben. Det afspændende, faldende suk udligner lungernes overtryk - balloneffekten - og denne strømmende, psyko-fysisk befriende fase benyttes til at løsgøre og slippe overflødige vanespændinger i musklerne. De aspirerede konsonanter er gode hjælpere i denne fase. Samtidig hermed begynder arbejdet med en løsere komprimeret, strømmende tonegivning. LAVTRYKSFASEN, - 5 centrale arbejdsområder bevidstgøres: vokal- / konsonantklarhed - ansats / afsats - vokalfokus - vokalegalisering omfangs / dynamisk egalisering. Lavtryksfasen, hvor lungernes tryk på det nærmeste er udlignet nulpunktet, - er gunstig for et Grundlæggende arbejde med den generelle sprogtydelighed; især bør en klarhed i vokalnuancerne optrænes høremæssigt i stemmens dybe og mellemste oktav, ligesom ansats- og afsatstyper bør indarbejdes. 7

8 For at vedligeholde et lavt, men stabilt tryk i denne åndedrætsfase må de dybe bugmuskler aktiveres. Bugmusklerne kan sammenlignes med en hånd, der langsomt presser det sidste indhold ud af en badesvamp - åndedrættets såkaldte svampeeffekt. Et billede mere: Kroppens torso kan i lavtryksfasen opleves som en tube, der langsomt tømmes for sit sidste indhold for derpå at blive rullet sammen nedefra. Denne dybe samhørighed mellem bugmuskler og tonegivning, der eksempelvis findes i spontan latter, optrænes gennem ansats- øvelser med minimal luft til rådighed; herigennem forstærkes fornemmelsen af at tonen sættes an fra den dybe energis centrum: bugen. SUGEFASEN skal træne og bevidstgøre 5 faktorer: Diafragmas elastiske nedspænding Vedligeholdelse af dyb, åben strube - Åbning af ansatsrøret, især svælgets fællesresonanser ved at holde udåndingspresset i ave, ( kan tilbageholde ballon- effekten ) - Evnen til det frie stemmelæbelukke i åben hals - Evnen til omfangsforøgelse og messa di voce ved hjælp af de fristillede ydre spændere. Sugefasen optræner en bevidstgørelse af mellemgulvets elastiske nedspænding for at muliggøre en grundig åbning af sanginstrumentets luftveje, resonansrummene, der giver den primære tonedannelse sin nødvendige klanglige støtte. Når sangeren intonerer en frase skal hun/han kunne vedligeholde en kontrol af det åbne svælg ved hjælp af indåndings-musklerne, således at de bliver stående i indåndingsstilling under sangudfoldelse (ital. inhalere la voce ). Det tilstrækkelige lufttryk under glottis klares automatisk ved hjælp af lungernes og ribbenskassens rekylerende tryk, den såkaldte ballon- effekt. Den antagonistiske modstilling af ud - og indåndingsmuskler kaldes støtte og tjener flere interaktive formål: Dels skal bevidstgørelsen af det sænkede mellemgulv lære resonansrummene at blive stående åbne til støtte for klangkvaliteten under sang; dels kontrollerer støtten som en sekundær faktor de stærke udåndingsmusklers højtrykstendens så kraftigt, at antagonisme-kontrollen bliver til støtte for evnen til lange fraseringer. Man lægger så at sige bidsel og tømme på udåndingsenergiens hestekræfter! Dels holder støtten overtrykket i ave, så at stemmelæberne kan arbejde frit, hvilket er en forudsætning for sangerformanten, eng. ring of the voice. (Paul Lohmann Den der åbner godt lukker godt ). Dels fremmer det åbne strubesvælg den registermæssige smidighed på grund af de ydre spænderes optimale funktionsfrihed; den frie randfunktion giver stemmen friløb og samler den i et enhedsregister Endelig er det dybt åbne svælg en altafgørende forudsætning for sangerens evne til at kunne udføre messa di voce; dvs. med intonations- tunede ligamenter ( Titze) at være i stand til at gå fra et støttet piano til et mf /forte med egal overgang til vocalis- muskulaturen - og tilbage igen. Messa di voce- kontrollen er den endegyldige garanti for en perfekt sangteknik. Sugefasen viser frem mod de fysiologiske optimaler, der vedholdende kan vedligeholde den gunstigste instrument- åbning. Denne indirekte positionering af strube og strubesvælg (Titze, 1999) giver foruden en stemmerobusthed også de optimale betingelser for stemmens slankeste ydelser, således at man kan tynde hårfint ud og kun bruge un fil di voce,- ligesom den i styrkeskalaens anden ende bringer sanger-formanten i hus. Den ringende stemmekvalitet fremmes også for de tungere vokalers vedkommende af en timbrering. Disse tungere kalibre lettes ved hjælp af en minutiøs velum-regulering, som allerede er forberedt ved mezza voceøvelsernes optræning og vedligeholdelse af tonerøret. Omfangsudvidelse og stemmestyrkeforøgelse på grundlag af messa di voce- øvelser giver med sikkerhed sangeren et sundt stemmefysiologisk grundlag. 8

9 KAPITEL 3 I. TRIN : SUKFASEN A. ØVELSER FOR NAKKE- FRIHED Efter disse indledende bemærkninger om skelet- balancen og den generelle holdnings betydning for det dybe åndedræt kan vi begynde de egentlige øvelser. Med udgangspunkt i hvileåndedrættet vil vi begynde nakkeøvelserne i liggende stilling, hvor der er lettest adgang til hvile- åndedrættet og suk- fasen, der jo med sit strømmende tunge udånding bliver det altdominerende udgangspunkt for det tilbagevendende løsgørende arbejde. Øvelse 1: lig på plant, hårdt leje med hovedet løftet ca. 5 cm over lejet og med fødderne trukket op under knæhaserne. Find hvile- åndedrættet ved at begynde med et dybt suk og i øvrigt imitere en sovendes tunge afslappede rytme. Træk derpå vejret ind gennem næse og mund samtidig således at en snorkelyd bliver resultatet. Gå herpå ind i et bevidstgjort tre- faset hvileåndedræts- forløb: suk-, hvile- og sugefase, hvor åndedrætsmusklernes funktioner bevidstgøres gravist. Forsøg så at bringe de tre faser under bevidst kontrol ved at lade sukket vare eksempelvis 3 sekunder,- hvilefasen 3 sekunder og indåndings- suget 3 sekunder. Udvid efterhånden sekund- antallet gradvist i den enkelte fase. Da sang jo bringes i stand ved at tilbageholde og kontrollere suk-fasen vil det herpå være hensigtsmæssigt at indøve 4 fasede forløb således at der både er en pause efter sukket og efter suget. Også dette bevidstgøres efterhånden ved hjælp af sekund- tælling med kontrol af samme tidsfaktor i alle fire faser. Under disse ovenfor beskrevne øvelser kan man for at bevidstgøre at nakken er løs rulle langsomt med hovedet fra side til side. Øvelse 2: Lig på knæ, fold hænderne og bøj overkroppen forover indtil hovedet berører knæene. Bemærk det rygvendte åndedræt, der er en nødvendighed i denne foster- stilling. Lad hovedet rulle fra side til side for at løsgøre hals- og nakkemusklerne; støt på albuerne og massér din nakkemusukler fra kraniefæstet og nedad. Kombiner hovedrulning med suk fasens afspændende virkning. Øvelse 3: Sid på en stol op mod væg således at hovedet hviler behageligt mod væggen. Rul i denne stilling hovedet langsomt fra side til side. Kombiner med hvile- åndedrættets suk og lad en sødmefuld summen på konsonanten /m/ strømme afspændt gennem det faldende suk! Øvelse 4: Sid fremme på stolen med nakken i lige forlængelse af rank ryg. Lad øjnene trække hovedet og nakken med sig til højre/ venstre/ op /ned. Lad øjnene lave arbejdet således at hovedet ved halsens hjælp blot følger efter. Øvelse 5: Stående i god balance skriver du dit navn og cpr- nummer med næsetippen. Hovedet skal føles som en balancerende kugle på toppen af en søjle. Løsgør alle bevægelser ved hjælp af sukkets befriende virkning, - og tænk på at et sanger- suk altid strækker kroppen som om den er topophængt. Lad evt. skrive-øvelsen akkompagneres af en langsomt sukkende summe-lyd. 9

10 SANGØVELSER FOR NAKKEFRIHED (kombination af sukstrøm / nakkefrihed / fonation) Øvelse 1: a. Stående synges med benægtende hovedbevægelse no,no,no,no,no,no,no,no,no,no b no,no, no,no, no,no, no,no, no,no, no,no, no,no, no,no c (7) 1 med bekræftende hovednik jo,jo, jo,jo, jo,jo, jo,jo, jo d (7) 1 jo,jo, jo,jo, jo,jo, jo,jo, jo,jo, jo,jo, jo,jo, jo Øvelse 2 : a. Stående synges forbavset indånding! Koordinér øjenbevægelse nåi,nåi,nåi,nåi,nåi,nåi,nåi,nåi,nåi,nåi med tonehøjden: se op på høj tone / ned på dyb! b. prøv omvendt koordinering: bøj hovedet lidt på de højeste toner og se lidt opad mod dybden! Øvelse 3 : a. Siddende med nakke mod væg opleves med lukkede læber (ital. bocca chiusa)den høje nasale føring af luftstrømmen i et kraftigt suk uden fonation. Registrér luftsøjlevirkningen og den efterfølgende afspændte tilstand. b. Siddende med nakke mod væg siges glizz.- faldende summe-<m>, mens hovedet ruller langsomt fra side til side. c. Siddende synges et summe-<m> udgående fra en middeltone med trinvis op- og nedgang fra middeltonen. Øvelse 4 : (b) Tænk ned på opturen og tænk op på m nedturen for at egalisere tonerne. Tegn et stort liggende ottetal i luften med din ene hånd, mens du følger hånden med øjnene. Se lige ud på start- tonen, - se nedad mod højden og opad mod dybden. a. Stående udføres lang tone, (ital. tuono lungo) med cresc - decresc. koordineret med hovedbevægelse. Se til venstre - ligeud højre på vokalen <o> ; der efter samme øvelse med <ø> men med modsat hovedbevægelse. Sæt an i sukket! b. Stående udføres lang tone cresc.- decresc. på de tre stamvokaler <u>, <A> og <i>; denne gang tænkes lodret. Bøj hovedet lidt opad på <u>, fremad på <A> og nedad på <i>, c. fyld toneforløbet ud emotionelt ved for eksempel at tænke på ordet : UARTIG; skiftende tonehøjder og indstillinger. Øvelse 5 : Skriv dit fulde navn og cpr- nummer på imaginær stor tavle med din næsetip. Kombinér bevægelserne med slow motion mumlende udtale af de enkelte lyde. Sukkende, befriende vejrtrækning mellem for- og efternavn. 10

11 B. ØVELSER FOR KÆBEFRIHED. Under de følgende øvelser skal tungen ligge fremme i munden. Tungespidsen skal røre undertændernes overside, således at den har kontakt til underlæben, og tungen skal have bredde, så man mærker undermundens kindtænder. Med en løsthængende kæbe er dette tungens og underlæbens udgangsstilling/ hvilestilling. Øvelse 1: Forsøg at imitere en god gaben flere gange. Hvis det fører til en ægte gaben så lad være med at undertrykke den - men nyd det! Det er en naturlig afspændende og befriende refleks, der ikke kan dyrkes nok i den gode sangs tjeneste. Øvelse 2: Sid behageligt tilbagelænet på stol i passende afstand til væg som i nakkeøvelse nr.3 og forsøg at løsgøre kæben, så den hænger tungt afspændt ned mod brystet. Forestil dig at kæben er af jern og vejer omkring et par kilo. Løsgør både op- ned- bevægelsen og side til side- bevægelsen; kombinér derefter disse to ved at udføre en roterende bevægelse både mod og med urets retning. Skub også underkæben skiftevis frem og tilbage med en mellemåben kæbe, uden at tungen blander sig! Øvelse 3: Gumle-øvelse på <m>, der i sin klang udtrykker stor nydelse. Både op/ned/side til side/ og roterende bevægelser. Sørg for at kæben af og til kommer helt i bund! Lad tonehøjden glide frit opad nedad efter behag i hele stemmens omfang. Sørg for at synkronisere kæbebevægelser og lyd, således at de høje toner har dybest kæbe. Øvelse 4: Med lukkede læber sænkes underkæben så dybt som muligt uden at læberne går fra hinanden. Herpå føres tungespidsen op til overtændernes gummerand, mens underkæben med åben mund gentagne gange sænkes så dybt, som det lader sig gøre, uden at tungespidsen slipper. Bliv i øvelsernes yderpunkter 5-10 sekunder for at få gavn af muskelstrækket og også for at blive bevidst om indstillingerne. Øvelse 5: Bevidstgørelse af kæbeåbningsgraderne optrænes ved hjælp af de adækvate fonetiske vokalers naturlige åbningsgrad. Det er praktisk at operere med 5 kæbeåbningsgrader, således at der er en lillefingers plads( k.å.1) til rådighed ved / u / y / i / - medens der ved vokalen /A/ er en afspændt maksimal kæbeåbning til stede (k.å.5). Prøv mundspil (se flg. side) oppefra og ned: ; du vil opdage at åbningsgraderne svarer til vokalindstillingerne for: A Å å o u ( Arne, Orla, Åge, Ole, Ulf ). Den halvåbne kæbe ( k.å.3,) svarer til vokalerne / å / ö / æ/ (Åge, Høne, Ellen), og kæbeåbningsgraderne 2 og 4 modsvarer henholdsvis / o / ø / e / ( Ole, Høg, Eva) og /Å /Ö/ Æ / modsvarer vokalfarven i Orla, Ørn, og Ane. Forsøg stumt at efterforske disse fonetiske vokalindstillinger. Hvisk derpå vokalrækken fra åbning 1 til 5. Begynd med / u/ og / i / og lad tungen arbejde automatisk med passive læber i mange hurtige gentagelser. Artikulér derpå / o / og / e / på samme måde og følg efter med / å / og / æ / samt / Å / og / Æ /. Gentag hele vokalrækken som taleøvelse i forskellige række- følger: / i / - / e / - / æ / - / Æ / - / A / - / Å / - / å / - / o / - / u / - / y / - /ø / - / ö / - / Ö /. 11

12 SANGØVELSER FOR KÆBEFRIHED ( kombination af suk-strøm / nakke- og kæbefrihed ) Øvelse 1: (stående) a. Find gaberefleksen og begynd en faldende, aleatorisk staccato- lydserie. Stræk kæben i bund! b. Tonehøjdebestemt faldende stacc. : på vokalerne <A>, <Ö> og <Å>. c. Faldende stacc. fra oktav : sæt an i gabets slutfase før refleksen standser! <o> <å> <Å> <A> Sæt også <b> foran vokalerne. d. Faldende stacc. fra decim: Samme procedure i denne øvelse. <u> <o> <å> <Å> <A> Øvelse 2: (siddende) a. Glidetonetale på faldende suk: AH! ÖRRED! Øvelse 3: (siddende) Faldende oktavskala a gumlende med lukket mund! b. momomomomomomomom c. mumu-skala /momo-skala / måmå-skala, gumlende andante uden vejrtræk mellem de tre oktaver. d. mymy-skala / mømø-skala / mömö-skala efterfølgende, meget mad i munden / lille mundhul! Øvelse 4: (stående) a. Funny Face. Med indre smil, dyb kæbe, lukket mund synges en faldende kvintskala. b. Med tungespids ved fortændernes gummerand stemmes konsonanten < L > i faldende kvint-skala c låy,låylåy,låy,låy,låy,låy,låy,låy med rysten på hovedet, som det er da vel løgn - og tyggende kæbe. Ja - ja- ja-ja- ja ja - ja- ja- ja. over faldende oktav: Nikke og tygge! Øvelse 5: (stående) Begynd på dyb tone. a. på primen: lang tone på vokalerne <u>, <y>, <i> med lillefinger mellem hjørnetænder.(k. å. 1) på tertsen: <o>, <ø>, <e> - to fingre (k. å 2) på kvinten <å>, <ö>, <æ> - tre fingre ( k. å. 3) på oktaven <Å>, <Ö>, <Æ> - fire fingre ( k. å. 4) på decimen <A>om muligt med fem fingre (k. å. 5) b. Mundspil. Luk glottis af og knips forsigtigt på siden af struberegionen og lav k. å Du vil opdage at de akustiske former svarer ret nøje til vokalerne A Å å o - u, - og at tonefrekvenserne svarer ret nøje til en faldende decim-arpeggio: c. Egalitet mellem samme kaliber for- og bagvokaler på lang tone: /: <u> <i> :/ hviske / tale / synge. Herpå gentages det samme mellem : /<o> og <e> :/. Lyt og lær af vokalernes ligheder og forskelle; - Fortsæt med at gentage i ring indtil stemmen føles frigjort. Derpå vil den ringende sanger-formant indfinde sig. d. Til slut egaliseres på samme måde helt frit klingende på lang tone: /<å> og <æ> :/. 12

13 C. ØVELSER FOR TUNGE- SMIDIGHED Tungen er med sin store bevægelighed vores vigtigste artikulationsorgan, - så vigtigt at mange sprog simpelthen har samme ord for sprog og tunge. Herudover har kontrol af tungens og tungerodens frihed stor indflydelse på den resonatoriske side af stemmedannelsen. En smidiggørelse af tungen der fører til bevidst kontrol af tungens frihed er derfor af allerstørste betydning for både stemmedannelse (fonation) og sprogdannelse (artikulation). Tungens vigtigste bevægelser kan deles i tre grupper: tungemassens fremadgående bevægelse tungespidsens op- og nedad gående bevægelse tungens forandringer mellem bred og smal tunge. Øvelse 1: Før den afspændte tungemasse fra sin hvilestilling frem over undertænderne og tilbage i hvilestilling igen, med tungespids bag fortænderne i undermunden. Forsøg at opnå kontrol over tungens bevægelse uden kæbens indblanding. Hold kæben i halvåben ro under hele øvelsen. Benyt spejl til disse øvelser. Øvelse 2: Tungespids rapiditet trænes ved hjælp af eksempelvis : la-la-la-la-la-la og ka-du-ka-duka-du- ka-du i stadigt hurtigere tempi. Også : da-ga-da-ga-da-ga (blæseres dobbeltstød) og dadaga-dâ dadaga-dâ dadaga-dâ (blæseres triol- stød) fremmer smidiggørelse af fortungespidsen. Øvelse 3: La-ga-la-ga- la-ga-la-ga i to- delt tempo så hurtigt som det er muligt først talt derpå trinvis faldende fra kvint til tonika. Herpå la-ga-la ga-la-ga la-ga-la - ga-la-ga osv. i tre- delt tempo. Øvelse 4: Kontrol af bred smal tunge opøves foran spejl. ng A - ng A artikuleres skiftevis i langsomt tempo.efterfølgende koordineres vejrtrækning og tungestillinger: Træk vejret ind gennem næsen med dyb kæbe mens ng- lyden artikuleres (spejlet viser en meget høj bagtunge der lukker af mod mundhulen ved sin tætte kontakt med velum (ganesejlet). Foretag derpå med dyb kæbe en hviskende udånding i vokalen <A> s indstilling, dvs. med lavtliggende eller flad tunge gennem den helt åbne mund. Skift mellem de to positioner ca. hver 3.sekund. Vær bevidst om at adskille tungens bevægelser fra kæbens, således at den dybe kæbe forbliver i ro. Sæt efterfølgende stemme på øvelsen. Når kontrollen gradvist indfinder sig øves indstillingerne isolerede i stadigt hurtigere tempo. Øvelse 5: Vælt tungemassen ud af munden med dyb kæbe mens tungespidsen forbliver ved undertænderne. Kontroller med en finger på hagen, at kæben er dyb og rolig under denne tungegymnastiske øvelse. Først øves der stumt siden sættes der lyd på : A Ö A Ö - med en klar A vokal og en ret ubestemmelig neutral-vokal, der går i retning af <Ö> som i ordet Ørred. 13

14 SANGØVELSER FOR TUNGESMIDIGHED ( kombination af fonation/ nakke/ kæbe / og tungefrigørelse) Øvelse 1: (siddende) a. I den nederste del af mellemoktaven synges A- æ A æ skiftevis trinvis op til kvarten og retur Sid tilbagelænet mod væg og rul hovedet langsomt fra side til side. Aæ Aæ Aæ Aæ Aæ AæAæ. Udnyt sukkets løsgørende virkning og lad kæben hænge. b. Tonehøjdebestemt faldende fortungetrille : på sukkende rulle- R : prrr hestestop! c. Faldende øvelse i mellemoktav på stavelserne lun-ga: ; sæt an i sukket! lunga,lunga,lunga,lunga,lunga (hængekæbe!) d. på lang tone skiftes mellem <u> og <i> først hviske, så tale, så synge. Bemærk tungens arbejde. Skift mellem <o> og <e> derpå skift mellem <å> og <æ> og til sidst skift mellem <Å> og <Æ> skift så mange gange du kan på en portion luft. Øvelse 2: (siddende) a la la la la la la la la la la (naturligt med glæde) trala trala trala trala trala ( først med normalt dansk <r> derpå med rulle <r>). b kadu kadu kadu kadu ka du + daga daga daga daga daga daga daga daga da c langsomt ; efterhånden hurtigere tempo. dadagada, dadagada, dadagada, dadagada, dadagada pause mellem hver kvartol! Øvelse 3: (stående) a rolig kæbe; - tungen gør arbejdet! laga laga laga laga laga laga laga la. b synges i mellemoktaven. Lagala galaga lagala galaga lagalaga c so schnell wie möglich; - noch schneller! lagala galaga lagala galaga lagala galaga lagala ga faldende oktav - triolskala med galoperende tunge. Øvelse 4: (stående) a. Skift mellem< A> og <æ>. Med indre smil, dyb kæbe og aktiv tungemasse synges en faldende kvintskala: AæAæ Aæ Aæ Aæ A b. Med tungespids ved fortændernes gummerand synges lan-ga på faldende kvintskala langa,langa,langa,langa,langa,langa,langa,langa, langa ( find andre kombinationer) låylåy,låylåy,låylåy,låylåy, osv (ryste på hovedet, som Det er da vel løgn!- og hængende kæbe.) Øvelse 5: (stående) Begynd på dyb tone (b) på vokalerne <A>, <æ> AæAæ AæAæ, AæAæ AæAæ AæAæ AæAæ A æ A æ A æ. 14

15 D. ØVELSER FOR LØST MUNDGULV De mange muskler under hagen kontrolleres bedst ved at lægge pegefingeren på tværs oven på hagen, mens man fører spidsen af tommelfingeren lodret op bag hagen, mellem denne og tungebenet, så højt den kan komme. Kontrast oplevelsen mellem det løse og det spændte mundgulv er stor og kan mærkes, hvis man foretager en synke- bevægelse, mens tommelfingeren er i bund. Kontrol af løshed i mundgulvets bund medfører en vis mimisk bredde og en lille kæbeåbning (k. å. 1). Tale og sang i denne lukkede, let indestængte form (okklusion) kaldes mezza voce og benyttes ofte i psykologisk henseende til med talende øjne at karakterisere det fordækte, hemmelighedsfulde osv. (exv. jeg ved en masse pinlige ting om dig, men jeg siger det ikke højt ). Den naturlige styrkegrad for mezza voce, der betyder med halv stemme, er det lille mezzoforte. Disse kontrol- øvelser for løst mundgulv og de i næste punkt følgende strubero- øvelser forbereder svagluftfasens arbejde med vokalerne og deres resonansbehandling. Disse to mere modstandsgivende kontroller bør ses som ideelle mål for det tekniske arbejde, - men at arbejde lidt med dem dagligt, selvom de er vanskelige at udføre, vil langsomt forbedre stemmens grundfunktion. Øvelse 1: Kontrol af løst mundgulv mens du trækker vejret roligt ind og ud gennem næsen. Find hvileåndedrættet og træk vejret i naturligt tempo ind og ud i et minuts tid. Hvil dybt i dig selv, - lad det dybe suk løse op ( smelte ) evt. spændinger, og føl den dybe vejtræknings-tyngde i bugen. Øvelse 2: Tøm dig for luft med et suk gennem næsen med lukket mund. Gå ud fra dette åndedrætsmæssige nul- punkt, - og fortsæt med et kraftigt fnys der tømmer lungerne i en latter med lukket mund. Kontrollér mundgulv- løshed! Øvelse 3: Intonér nogle lette, talte glidetone- fald på ng- lyd med hængende kæbe fra mellemlejet og ned, - og pas på at fonationen ikke medfører sympati-spændinger i synkemusklerne og dermed spænding i mundgulvet. I tilfælde af problemer benyttes suk- luften til at smelte spændingerne ( Paul Lohmann-citat: Die Luft ist Öl für die Stimme ). Øvelse 4: Intonér talt tonehøjde fra kvint trinvis til prim med pause imellem hver hm -lyd. (Kontrol af løst mundgulv!). Løs mere op, - sig det lettere, - brug lidt mere luft, som om du var ved at pudse næse. Øvelsen udvides til hele mellemoktaven, der for kvinder er C4 til C5 og for mænd er C3 til C4. Øvelse 5: Opadgående, glidetone- talte terts-gange med pauser ind imellem på hng. Der trækkes luft i hver pause og kæben er hængende mens du har en fornemmelse af at fnyse lyden ud gennem næsen. Vedligehold den høje nasale føring af stemmen hele øvelsen igennem. Mærk vibrationerne i næseomgivelserne, - og iagttag hvorledes du kan styre luftstrømmen fra de dybe bugmuskler. Denne øvelse er velegnet til at få kontakt med hele kroppen fra top til bund. Fornemmelsen af at luftsøjlen styrer tonehøjden er ofte blevet sammenlignet med et springvand med guldæble. Hvis guldæblet (tonen) skal højere op frekvensmæssigt må vandsøjlepresset (luftsøjlen) forøges. 15

16 SANGØVELSER FOR LØST MUNDGULV ( kombination af sukfonation / nakke / mundgulv ) Øvelse 1: (siddende) a. I den nederste del af mellemoktaven synges <hm>- summelyd som glidetonefald. Sid tilbagelænet mod væg og rul hovedet langsomt fra side til side; mundgulv-kontrol! Udnyt sukkets løsgørende virkning, som om du læner dig tilbage og nyder livet. b. Tonehøjde- bestemt faldende: på sukkende hovedrystende manér. Ma-ma mi-a c. Faldende oktavøvelse i mellemoktav på stavelserne må-nö (ordet måne) ; sæt an i sukket : Øvelse 2: (siddende) a. Begynd med fermattone. Sæt tonen an med luftsøjle gennem næsen (som om du pudser næse!) Mærk vibrationerne og syng faldende skala fra oktav til prim. Stadig kontrol af løst mundgulv : (Læn dig i hovedets klang ; mærk kraniets vibrationer). hng---- nå, nå,nå,nå,,nå,nå,nå,nå Synkronisér hovedrysten og tonefrekvens. For hver ny tone drejes hovedet modsat vej. Begynd i fjerdedelsværdier. b. Herpå to ottendedelsværdier på hver tone. c. Til sidst tre (trioler) på hver tone. Øvelse 3: (stående) a. Lad kæben hænge mens du kontrollerer det løse mundgulv. Vip glidende frem og tilbage mellem stemmens lette og tunge mekanisme, dvs. mellem hoved- og bryststemme i området omkring A4 A3. b Oktav- vip mellem hoved- og bryststemme med let bag- <hng> u - - Ö - - -u - - -Ö u Ö vokal, der krydser over med tungeste runde forvokal. <hng> y - - Å - - -y - - Å y Å Kryds derpå over mellem letteste runde forvokal og tungeste runde bagvokal. Befæst hovedtonens passive energifokus ved at holde begyndelsestonen fermatisk. Lyt til den lette mørke fokus og føl svingningerne i kranieskallen som resultat af den afspændte hals. Denne passive energistrøm i åben hals er vejen til en gennemgående fælles grundklang i stemmen, sangstemmens dybe sangformant. Øvelse 4: (stående) a. Syng et timbreret fladt dansk a : < Æ > som i fransk vin, og kontrollér mundgulvet samtidig med at du stimulerer ganens breddespændere ved hjælp af et indre smil. Husk luftsøjlens pudse næse energi, der kalder på de dybe bugmuskler. Derfra sættes dine toner an. b Der begyndes som i øvelse 3 med en fermattone for væ. at befæste den klanglige fornemmelse, der denne gang har en aktiv energifokus, der føles vibrere i ansigtsmasken med størst koncentration omkring næseroden. Denne høje energifokus peger frem mod sangstemmens høje sanger-formant. Øvelse 5: (stående) a. Begynd på dyb tone. Med tungespids ved fortænderne synges oktavvip som i øvelse 3 b på < væ> ; syng så let som muligt. Tænk både på diafragmas og mimikkens vedligeholdte breddespænding b væ væ.. v Æ.. væ. væ væ. Syng med lille kæbeåbning. 16

17 Øvelser for afspændt strubero. At holde struben i ro er for en del sangere ingen stor kunst; - men at have en frit hængende dyb strube, der hviler i åndedræts- sukket, er en stor kunst, som det kan tage mange år at optræne. Kontrol af den rolige, dybe åbne strube opnås gradvist, men at bevidstgøre det lille område mellem tungebenet og skjoldbrudskens øverste kant bagtil og mærke hvornår det er spændt og hvornår det er frit og løst, er en begyndelse. Senere kan man bevidstgøre muskeloplevelsen og nå til erkendelse af hvad dyb afspændthed under fonation er. Kontrollen er meget afhængig af forståelsen for sukkets psyko-somatiske oprindelse. Gennem billed- lignelser kan man ofte konkretisere de sanglige fornemmelser,- og det ital. billede der sammenligner springvandet med guldæblet balancerende ovenpå er godt for forståelsen af luftsøjlens vigtighed for den koncentrerede tones selvbærende væsen. Øvelse 1: Sid på en stol med nakken mod væg. Løs nakken op ved at rulle let fra side til side. Hav en fornemmelse af at du ikke kan synke (ital. pæd. billede: Cantare senza ogni mosculi / synge uden muskler.) Opfør dig som en måbe- tåbe, der taber kæben i et forbavset suk. a. Foretag gentagne faldende suk- lyde på <ha> i et behageligt dybt mellemleje. b. Udvid efterhånden de faldende signal- lyde så de omfatter hele mellem- oktaven ( C5 C4) og den dybe oktav (C4 C3) for kvinder; - henholdsvis C4 C3 og C3 C2 for mænd. c. Forsøg at skifte ansats- type således at du undertiden har punkt- ansats, - undertiden en h- ansats. Øvelse 2: Foretag i denne øvelse en kontrol af, i hvor høj grad din fornemmelse i strube-området svarer til virkeligheden. Mærk med dine to tredje-fingre efter i hvor høj grad det lille område mellem skjoldbrusk og overliggende tungeben er frit. a. Foretag en blød massage med dine fingre af dette lille område, som J.E.Klein sætter under lup i sin lærebog, Singing Technique. Oplev befrielsen af Klein- space - området efter et par minutters manipulation. Mærk hvorledes kæben hænger dybere, hvordan ansigtets mimik opnår uanede måbetåbe kvaliteter, - og hvor fjernt det ligger dig overhovedet at skulle kunne anvende synke- musklerne. b. Forsøg med denne nyvundne strubefrihed at intonere stemmen uden at K.-S.- området klemmer sammen og formindskes. Lad dine tredje-fingre massere/kontrollere området mens du foretager glidetonefald på <hö>, med den vokalfarve der findes i ørred. Forestil dig, at du intonerer dine glidetone- fald på tanken uden at det kræver aktivt muskelbrug! Øvelse 3: Forsøg at finde randzonen i piano ved at gå ud fra en ralle-lyd (eng. fry ) og prøv at flytte tonen på tanken uden muskelbrug. Ralle-lyden er resultatet af et stabilt lav-tryk under stemmelæberne og bliver udgangspunkt for vore bristepunkts- øvelsers signal-lyde i dur og mol, - man brister i latter eller i gråd. Kontrollér under disse øve-forsøg, at nakken, kæben og K.S.- området er løst. Eksperimentér, leg og lær! Øvelse 4: mezzoforte i dybt leje på diftongen <Ai> ( ej, hvor flot! ). Fokusér på bryststemmens fonetiske- vokal : <i>-lyden med sin kerne og høje, lyse intensitet, der i forædlet form bliver til den høje sang-formant! mærk den og skærp den! Øvelse 5: Forbered mellem-og høj oktav s akustiske- vokal brug. Det gælder om at indstille sig på en løs, dyb kæbe, om at have en smidig bred tunge hvælvet frem over undertænderne, - og om med udgangspunkt i ralle-lyden at finde un fil di voce, en tyndeste pianissimo- lyd på diftongen <Ai> og derpå flytte den glizzando op til hoved- stemme mens man langsomt vender vokalen fra <A> til <i>- lyd. Øvelsen med sin interaktion af kæbe og tunge er en genvej til at finde hovedstemmens dybe sang-formant. 17

18 SANGØVELSER FOR AFSPÆNDT STRUBERO ( kombination af sukstrøm / nakke- / kæbe- / og KS- afspænding) Øvelse 1: (siddende) I dybt leje synges en hö- lyd, der fødes ud af rallelyden derpå og hö hö hö Sid tilbagelænet mod væg og rul hovedet langsomt fra side til side; KS - kontrol! Udnyt sukkets løsgørende virkning, som om du læner dig tilbage og nyder livet. Foretag evt. KS - kontrol og massage mens du synger de glizz. -faldende øvelser. Øvelse 2: (siddende) a. Begynd med at sige Ah, Ørred i dybt leje, mens du kontrollerer dit KS område. b. Sæt en tone løst an på hö og slut med punktafsats. Gentag et par gange med punktansats. c derpå og hö---- Ö hö Ö hö----- Ö Øvelse 3: (stående) a. Lad kæben hænge mens du kontrollerer KS- frihed. Intonér en rallelyd og glid forsigtigt frem og tilbage mellem en dyb tone og højere, lettere toner. b. Gå ud fra ralle-lyd og intonér en faldende molskala fra kvint til grundtone - let grådkvalt, (frit KS ) b synges på diftongen <Au>. Kombinér med mimisk udtryk! A u c Faldende durskala på diftongen <Ai> ( Ai, hvor det kilder! ) A i Mimisk bredde. Kombinér strubero, følelsesindstilling og mimik. Øvelse 4: (stående) a. Begynd talende med begejstret udbrud i dybt leje: <Ai> i mezzoforte; kontrollér KS-løshed samtidig med at du stimulerer ganens bredde-spændere ved hjælp af både det indre smil og et ydre smil; derpå og Ai i Ai..i Ai..i Forsøg at befæste den klanglige fornemmelse med sin aktive energifokus, der føles vibrere i ansigtsmasken med størst koncentration omkring næseroden. Denne høje energifokus peger frem mod sangstemmens høje sanger-formant. Øvelse 5: (stående) Begynd på dyb tone. Med tungespids ved fortændernes gummerand og dyb kæbe siges i piano et <A> efterfulgt af neutral <ö>, der opstår, når man forsøger at synge et <i> med dyb kæbe, mens man hvælver tungemassen ud over fortænderne. Derpå forsøges det samme med oktavvip; syng så let som muligt. Tænk på KS-løshed og se ud som en måbe-tåbe. Læg mærke til at neutralvokalen - på grund af den højere tonefrekvens - skifter farve og ændres til et akustisk <i>. 18

19 KAPITEL 4 LAVTRYKSFASEN SOM UDGANGDPUNKT FOR SPROGLYDS-ÆGTHED Arnestedet for det finere stemmetekniske arbejde både for tonedannelsen og for tekstdannelsens vedkommende, er det nulpunkt i personens åndedrætscyklus, der fremkommer, når et kort suk har tømt lungerne for deres overtryk. Overtrykket, den såkaldte balloneffekt, kan være svær at administrere for begyndere i sangens kunst, idet tryk med fysisk lovmæssighed danner modtryk. Man kommer således let til at klemme ansatsrøret der, når struben skubbes opad, både formindskes i længde og i diameter, idet svælget snøres lidt sammen for at modstå det nedefra kommende tryk. I svagluftsfasen er der således hverken over- eller undertryk til stede i lungerne, stemmens kompressor- komponent. På den relativt lave lungevolumen kan stemmens oscillator- komponent, stemmelæberne, der er lydkilde for tonedannelsen, arbejde fonationsmæssigt frit i korte forløb i stemmens mellemste oktav. Lydkilden forstærkes og filtreres sluttelig artikulationsmæssigt af stemmens resonatorkomponent, ansatsrøret, der består af et langt svælg med foranliggende næse- og mundhule. Vi kan billedligt forestille os et bagvedliggende ret uvariabelt tone-rør og et foran liggende meget variabelt tekst- rør. VOKALMODERATION Ofte fungerer denne tone- og tekstblanding i bedste samdrægtighed til fordel for tekstkomponenten. Ved daglig tale benytter man jo sjældent sin stemme optimalt klangforstærket med tydeligst mulig artikulation. Derfor kan sangformer og stilarter, der ligger i lige forlængelse af talestemmen - såsom vise-sang, skuespiller-sang og rytmiske sang /stilarter, med fordel benytte denne tekstnære syngemåde, der tydeliggør det tekstlige budskab på bekostning af klassisk klangæstetik og tonedannelse. Klassisk sang kræver nemlig en vedligeholdt balance mellem tone- og vokalkomponent og dette kan kun optrænes gennem årelang klanglig skoling af tonekomponenten. Dilemmaet for klassisk klangtradition og sangteknisk stemmemetodik er ikke blot at opretholde en balance mellem tone- og tekstkvalitet, således at man deler sol og vind lige`, - det er også en finregulering, der må tage højde for den enkelte vokals kaliber og for tonens frekvens. For at en stemme skal lyde egal i omfangsmæssig henseende, må man afbalancere vokalkomponenten i forhold til tonehøjden. Vokaler må i større eller mindre grad modereres mod højden. Groft sagt må en klassisk sangstemme for at lyde egal omfanget igennem ikke have én farve, men eje alle regnbuens farver som en kamæleon. Således kan man forestille sig at den har en rød dyb oktav, en grøn mellemoktav og en violet høj oktav. Omsat til vokaler må enhver stemme udvikle vokalen<i> s energi og kerne i stemmens dybe leje. Vokalen <A> åbner stemmens mellemleje, og vokalen <u> bliver klangstrukturelt den vokal, der er nærmest ved den vokalløse tonedannelse. Denne kraftige moderation, der næsten udvisker vokalerne i den øverste ende af 5.oktav, er et specielt sopranfænomen som kaldes dækning. 19

20 VOKAL-LIGHEDER OG - FORSKELLE De forskellige vokaler har hver deres idiomatik, deres særegne egenskaber. Alle sprog har stamvokalerne: < u > - <A> - <i> med grundegenskaberne: mørke åbning lys og de parallelle psykiske register-komponenter: angst glæde - aggression. De benævnes som henholdsvis rundet bagtungevokal, rektangulær fladtungevokal og breddespændt fortungevokal - på grund af deres respektive læbe-, kæbe- og tungestillinger. Vokalen A bliver med sin åbne indåndings-stilling sangscenens gulv (square- throat), men benyttes farvet af de øvrige vokaler. Den fungerer i højere grad som den åbne indåndings advokat, - og bliver således resonansbasis for et åbent ansats- rør (vocal tract). De øvrige vokaler deles op i for- og bagtungevokaler. Bagvokalerne findes kun i rundet form, hvorimod forvokalerne både findes i bred og rund form. VOKALKALIBRERING Vokalerne i de enkelte kategorier har forskellig tyngde. Nogle er svævende lette, andre kalder på mere fylde og vægt afhængig af den ovenfor skitserede vokal- idiomatik. Man må også konstatere, at nogle vokaler er typisk pianovokaler, - medens andre er mezzoforte- eller fortevokaler. Den følgende opstilling redegør for vokalernes indbyrdes forhold, egenskaber og klanglige anbefalinger: Tænk op: A super sværvægt- kaliber Å Ö Æ sværvægt- kaliber Tænk frem: å ö æ mellemvægt kaliber o ø e letvægt kaliber Tænk ned: u y i fjervægt- kaliber oval oval bred Fig.2 Vokalernes klare diktion er et krav med moderationer. Som udgangspunkt forlanges en vokalærlighed og ægthed i talelejet. Denne evne til klar diktion må først optrænes igennem regulær taleundervisning. Efterfølgende må det mere indgående bevidstgøres, hvornår og hvor vokalægtheden er vigtig. Som grov regel kan man sige, at klare vokaler er vigtigere i digtsang end i en operaarie. Endvidere må vokalklarheden modereres, når den professionelle sangstemme synger i opadgående retning i stemmens mellemste og øverste oktav. Et billede på tekst / tone - problematikken afspejles i cuperto- teknikken, der hele tiden arbejder på at afbalancere vokalgivningen i den tunge og lette funktion, således at tonekvaliteten øges. Herbert Caesari, en af tenoren Benjamino Gigli s lærere, har visualiseret denne vekslende blanding af tekst og tone. 20