Norges officielle Statistik, Tredie Række.

Transkript

1

2 4 Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. 185 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik na. v Juni 1889, S findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik na. v. 1 Juli December 1891, S findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 1 Januar December 1894, S findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik ni. v. 1 Januar December 1897, S De offentlige Jernbaner 1896/97. (Rapport sur les chemins de fer publics.) 283. Civil Retspleie (Statistique de la justice civile.) 284. Oversigt over de vigtigste Resultater af de statistiske Tabeller vedkommende Folketællingen i Kongeriget Norge 1 Januar (Aperçu général du recense ment du 1er Janvier 1891.) 285. Norges Bergværksdrift 1894 og (Statistique des mines et usines.) 286. Strafarbeidsanstalter 1895/96. (Statistique des maison,s centrales pénitentiaires.) 287. De Spedalske i Norge (Les lépreux en Norvége.) 288. Norges Skibsfart (Statistique de la navigation.) 289. Rekruteringsstatistik (Statistique du recrutement.) 290. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) 291. Kriininel Retspleie 1892 og (Statistique de la justice criminelle.) 292. Distriktsfængsler (Prisons départementales.) 293. Norges Sparebanker (Statistique des caisses d'épargne.) 294..Den norske Rigstelegraf (Statistique des télégraphes du Royaume.) 295. Norges Postvæsen ( Statistique postale.) 296. Sindssygeasylernes Virksomhed (Statistique des hospices d'aliénés.) 297. Norges Handel (Statistique du commerce.) 298. Norges Fiskerier (Grandes pêches maritimes.)

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No TABELLER VEDKOMMENDE NRGES FISKERIER I AARET (Grandes pêches maritimes pendant l'année 1897.) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA. KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & CO

4 For Aargangene se Norges officielle Statistik, Tredie Række No. 11, 29, 49, 81, 99, 120, 142, 163, 183, 203, 225, 250, 281. STÉENSKE BOGTRYKKERI.

5 INDHOLD. Indledning (med Anhang) Side. Tabeller: Tabel 1. Opgave over Deltagelsen i Skrei, Fedsild og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet af Kystfiskerierne efter de paa Fiskepladsene betalte Priser. 2 Tabel 2. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Skreifiskerierne 20 Tabel 3. Nærmere Opgaver over Deltagelsen og Udbyttet af Fedsildfiskerierne 28 Tabel 4. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Makrelfiskerierne 31 Tabel 5. Nærmere Opgaver over Udbyttet af: I. Vaarsildfisket, 2. Brislingog andet Smaasildfiske, 3. Las og Soorretfisket, 4. Hummerfangst og 5. Østersfangst 32

6 Table des matières. Introduction (avec appendice) Pages. I XVI Tableau no 1. Tableaux: Tableau no 2. Tableau no 3. Tableau n 4. Tableau no 5. Renseignements généraux sur le nombre des pêcheurs qui se sont adonnés aux pêches de la morue, du hareng d'été et du maquereau, et sur les valeurs des pêches côtières en général 2 Détails sur les pêches de la morue 20 Détails sur les pêches du hareng d'été 28 Détails sur les pêches du maquereau 31 Détails sur les pêches du hareng d'hiver, de l'esprot, du saumon ou de la truite saumonée, du homard et des huîtres 32

7 Indledning. Idet man herved fremlægger Tabelværket over Norges Fiskerier i 1897, skal man indledningsvis meddele en Oversigt over de forskjellige Fiskeriers Udbytte i nævnte Aar, sammenlignet med de nærmest foregaaende. Det hele Værdiudbytte af de norske Kystfiskerier i 1897 udgjorde efter de paa Fiskepladsene betalte Priser Kr. For de sex sidste Aar var Værdien beregnet saaledes : Kr I de siden 1866 forlobne 31 Aar, for hvilke der haves Beregninger, har Værdien varieret mellem 14.8 Mill. Kr. i 1887 og 29.4 Mill. Kr. i 1877; Gjennemsnittet for den hele Periode var 22.3 Mill. Kr. og for de ti sidste Aar indtil og med Mill. Kr. Værdien i 1897 er saaledes over middels. De her anførte Værdier, der gjælder det aarlige Bruttoudbytte, som Fiskerne har havt af Bedriften, fordeler sig i karene 1895, 1896 og 1897 paa de forskjellige Slags Fiskerier saaledes : Fiskerier. Værdiudbytte Kr Værdiudbytte. Værdiudbytte. Pet. Pet. Pet Kr Kr. 14 Skreifiskerierne Fedsildfiskerierne Vaarsildfiskerierne BrislingogandetSmaasildfiske Makrelfiskerierne Laks og Soorretfisket Andre Fiskerier Hummerfangsten østersfangsten Ialt 221O

8 II Paa de forskjellige Strækninger af Norges Kyst var det samlede Værdiudbytte saaledes fordelt: Kyststrækning. Værdiudbytte Kr P et.værdiudbytte Kr. Pct. Værdiudbytte Kr. Pct. 1. Skagerakhavets Kyst (Fra den svenske (+rændse til Lindesnes.) 2. Nordsoens Kyst (Fra Lindesnes til Stat.), 3. Det norske Hays Kyst (Fra Stat til Soroen il Finmarken.) 4. Ishavets Kyst Ialt Folgende Antal Fiskere har ifølge de indkomne Opgaver deltaget i Skrei, Fedsild og Makrelfiskerierne i Aarene : Aar._ Skreifiskerierne. Fedsild Makrelfiskerierne. fiskerierne Sammenholder man disse Opgaver med de for tidligere Aar foreliggende, vil det sees, at Deltagelsen i Skreifiskerierne har været i Stigende fra 1876, det første Aar, for hvilket noiagtige Opgaver foreligger, og indtil 1892, men at den i de følgende Aar har været mindre end i sidstnævnte Aar. For Fedsildfiskeriernes Vedkommende har Deltagelsen været meget ujævn, idet den liar varieret mellem Mand i 1876 og Mand i Nærmest 1896 kommer Aaret 1882 med Mand. Makrelfiskernes Antal har i de senere Aar været jævnt aftagende, dog med nogen Opgang i Til nærmere Belysning hidsættes Opgaverne for Aarene 1876, 1880, 1885, 1890, 1892, 1896 og 1897;

9 111 Aar. Skreifiskerierne. Fedsildfiskerierne. Makrelfiskerierne Af de Fiskere, der i Aarene deltog i disse Fiskerier, faldt nedenstaaende Antal paa de vigtigste Fiskeridistrikter (amtsvis) : a. Skreifiskerierne. Aar. Romsdal. Nordland. Finmarken b. Fedsildfiskerierne. Aar. Sondre Nordre. Romsdal. Bergenhus. Bergenhus. Sondre Trondhjem. Nordre Trond Nordland. Tromso. hjem i e. Makrelfiskerierne. Aar. Jarlsberg og Larvik. Lister og Mandal. Stavanger

10 Iv Om Deltagelsen i Vaarsild og Vintersildfiskerierne foreligger ikke noiagtige Oplysninger. I det i Stavanger og Søndre Bergenhus Amter stedfundne Vaarsildfiske skal imidlertid have deltaget over Mand, hvorhos der i Send og Nordfjord Fogderi deltog omtrent Mand. I Fisket ved Hvaler deltog Mand og i Smaalenenes Amt forovrigt ca. 100 Mand; paa Vestsiden af Kristianiafjorden og Kyststrækningen vestover til omkring Kristiansand ca. 400 Mand. I Storsildfisket deltog i Nordre Bergenhus Amt over Mand og i Sondmor Fogderi et betydeligt større Antal. I vedkommende Fiskeriinspektors Beretning er Antallet af Deltagere i Storsildfisket anslaaet til , men heri er iberegnet Besætningen paa 350 Kjobefarteier, hvoriblandt 70 Dampskibe. Skreifiskerierne (Vinter og Vaartorskfiskerierne) gav i 1897 ifølge Tabel 2 et Udbytte af Stkr. Skrei, hl. Lever og hl. Rogn, hvilket tilsammen deri tillige iberegnet Værdien af de solgte Fiskehoveder er ansla,aet til en Værdi af Kr. Gjennemsnitlig giver dette Kr pr. 100 Stkr. Skrei i rund Tilstand o: inklusive Lever og Rogn. Til Sammenligning hidsættes følgende Tabel, der viser Udbyttet i hvert af de sidste sex Aar: Stkr. Fisk. Lever. Rogn. Sainlet Værdi Aar. pr. 100 Stkr. Værdi. Tusinder. hl. hl. rund Fisk Kr. Kr. 0., Da den aarlige Gjennemsnitsfangst i de 10 foregaaende Aar har andraget til 60.7 Mill. Stkr. og i de 31 Aar, der er forløbne fra 1866 af, til 54.5 Mill. Stkr., kan Fisket i 1897, forsaavidt Antallet af den opfiskede Skrei angaar, betegnes som over et Middelsfiske. Blandt de vigtigere Fiskepladse indtager Lofotens Øgruppe, som sædvanligt, den første Rang. Inden det egentlige Opsynsdistrikt blev der opfisket 25.8 Mill. Stkr. Lægges hertil, hvad der blev opfisket for Være og Rest og paa Øgruppens Yderside (Vesteraalen), tilsammen Stkr., bliver det samlede Udbytte af dette Fiske Stkr.

11 V I de sidste sex Aar var det hele Kvantum for Lofoten og Vesteraalen: Stkr Vaarfisket i Finmarken, det saakaldte Loddefiske, var under et Middelsfiske, idet det afsluttedes med et Resultat af Stkr. Torsk, medens Tiaarsgjennemsnittet og Gjennemsnittet for de ovennævnte 31 Aar var resp og 14.4 Mill. De romsdalske Fiskerier afsluttedes med følgende Udbytte : Sondmor Stkr. Roms dal Nordmor Ialt Stkr. I de sex sidste Aar var Kvantumet i disse Distrikter: Aar. Sondm or Romsdal. Nordmor. Tilsammen. (med Aalesund). Stkr. Stkr. Stkr. Stkr Da Gjennemsnitsudbyttet i de sidstforlobne 10 Aar var 6.4 Mill., vil det sees, at Udbyttet af de romsdalske Fiskerier i 1897 var betydeligt over middels. Skreifisket i Tromso Amt, der i 1894 gav i Udbytte Stkr., i Stkr. og i Stkr., gav i Stkr. Kvaliteten af den i 1897 fangede Skrei var betydeligt bedre end i de nærmest foregaaende Aar. Naar samtlige Skreifiskerier tages underet, gik der nemlig 474 Fisk paa 1 hl. Lever mod i Fisk, i Fisk og i Fisk. Rognkvantumet var ganske tilfredsstillende, idet der, 'mar man fratrækker Udbyttet af Finmarkstisket, der foregaar, efterat Torsken har gydt, falder hl. Rogn paa de øvrige Skreifiskerier, hvis samlede Fangst udgjorde 48.9 Mill. Stkr. Hvad de paa Fiskepladsene betalte Priser angaar, henvises til nedenstaaende Oversigt, der viser, hvorledes de for samtlige Skreifiskerier beregnede

12 VI Gjennemsnitspriser paa de forskjellige Produkter (angivet i Kr. og 0.) har stillet sig i 1897, jevnført med de nærmest foregaaende Aar: Skrei, sloiet, pr. 100 Stkr Lever hl Rogn hl Fiskehoveder 100 Stkr Skrei, rund Som man heraf vil se, var der et betydeligt Prisfald paa samtlige Produkter. Som Følge af de lave Priser var Skreifiskeriernes samlede Værdiudbytte i 1897 ca. 2 Mill. Kr. mindre end i 1896, skjønt Fangstmængden dengang var næsten 10 Mill. mindre, jfr. Side IV. Sildefiskeriernes Udbytte er i Tabel 3 og 5 opgivet til hi., hvoraf hl. Fedsild og hl. Vaar og Vintersild. Fangstværdien er beregnet til Kr , hvilket giver en Gjennemsnitspris af Kr pr. hl. I de sex sidste Aar er disse Fiskeriers Udbytte bleven opgivet saaledes: Aar. Den hele Fangstmængde. hl. Værdiudbytte. Kr. Gjennemsnitspris pr. hl. Kr. Ø Sildefiskerierne gav saaledes i 1897 baade i Henseende til Kvantum og Værdi et meget stort Udbytte. Af den samlede Fangst faldt hl. paa Nordlands Amt (deraf alene i Eidsfjorden hl.), dernæst kom Stavanger Amt med hl., Nordre Bergenhus Amt med hl., Romsdals Amt med hl. og Tromso Amt med hl. Fangsten i Nordlands Amt er i sin Helhed opfort som Fedsild, hvorimod den i Stavanger Amt i sin Helhed er opfort som Vaarsild. I Nordre Bergenhus og Romsdals Amter var det meste af Fangsten Vaar og Vintersild, nemlig resp og hl., medens i Tromso Amt Forholdet var omvendt, idet det meste af Fangsten var Fedsild, nemlig M. Betragter man Fedsild og Vaarsildfisket hvert for sig, er Udbyttet i 1897 i de fem nærmest foregaaende Aar opgivet saaledes

13 vit a. Fedsildfisket. (Sommer og Hostsild.) Aar. Den hele Fangstmængde. hl. Værdiudbytte. Kr. Gjennemsnitspris pr. hl. Kr. O b. Vaarsildfisket. (Vaar og Vintersild.) Aar. Den hele Fangstinængde. hl. Værdiudbytte. Kr. Gjennemsnitspris pr. hl. Kr. 0, Det vil heraf sees, at Fedsildfiskets rdbytte, baade hvad Mængde og Værdi angaar, var ganske betydeligt bedre end i 1896, men Priserne lavere. Vaar og Vintersildfiskets Fangstudbytte var ogsaa ganske betydeligt bedre end i 1896, hvilket væsentlig skyldes det i Aarets Slutning stedfundne Storsildfiske, der især faldt rigt paa begge Sider af Stat. Værdiudbyttet var som Folge af det gode Fangstudbytte i Forening med adskilligt høiere Priser usædvanligt godt i Sammenligning med de nærmest foregaaende Aar. Af Brisling og anden Smaasild blev der ialt opfisket hl. til en Værdi af Kr eller i Gjennemsnit Kr pr. hl. (se Tab. 5). Udbyttet i de sex sidste Aar udgjorde : Aar. Den hele Fangstmængde. hl. Værdiudbytte. Kr. Gjennemsnitspris pr. hl. Kr. Ø

14 VIII Af de forskjellige Distrikter har Stavanger Amt ydet det største Bidrag, nemlig hl. ; dernæst kom Sondre Bergenhus Amt med hl. og Tromso Amt med hl. Makrelfisket gav et Udbytte af Stkr., hvis Værdi er beregnet til Kr., hvilket giver en Gjennemsnitspris af Kr pr. 100 Stkr. (se Tab. 4). Til Sammenligning tjener følgende Tabel over Udbyttet i de sex sidste Aar : Aar. Den hele Fangstmængde. Stkr. Værdiudbytte. Kr. Gjennemsnitspris pr. 100 Stkr. Kr. Ø Udbyttet i 1897 var altsaa misligt, baade hvad Mængde og Værdi angaar, om end noget bedre end i 1896, da Udbyttet i begge Henseender forøvrigt var mindre end i noget af de 31 sidste Aar, for hvilke der haves fuldstændige Opgaver. Ser man hen til de enkelte Distrikter, stod Lister og Mandal Amt hoiest med Stkr., dernæst kom Stavanger Amt med Stkr., Søndre Bergenhus Amt med Stkr., Nedenes Amt med Stkr., Smaalenenes Amt med Stkr. og Jarlsberg og Larvik med Stkr. Udbyttet af Dorgfisket er ikke medtaget ovenfor, se herom Side X. Laks og Soorretfisket gav et meget bedre Udbytte end i de nærmest foregaaende Aar. Hedge Opgaverne blev der fisket ialt kg., som efter en Middelpris af Kr er værdsat til Kr. (se Tab. 5). I de sex Aar var Resultatet : Aar. Den hele Fangstmængde. kg. Værdiudbytte. Kr. Gjennemsnitspris pr. kg. Kr. Ø Den største Fangst foregik, som sædvanligt, i Søndre Trondhjems Amt ( kg.); dernæst kom Nordre Bergenhus ( kg.), Søndre Bergenhus ( kg.), Nordre Trondhjem, Nordland, Stavanger, Buskerud og Lister og Mandal Amter.

15 I X Som i tidligere Aarsberetninger anført, omfatter disse Opgaver alene Kystfiskeriet, ikke Fiskeriet i Elvene, men de er neppe engang for hint ganske fuldstændige. Oplysninger om Landets samtlige Laks og Soarretfiskerier findes i de af FiskeriInspektor Landmark udgivne Indberetninger om Ferskvandsfiskerierne, af hvilke den i 1897 udkomne omfatter Aarene Ifølge disse udgjorde Fangstmængden i 1894 ialt kg. til en Værdi af Kr. ; heraf faldt paa Sofisket kg. eller Kr. og paa Elvefisket kg. eller Kr. I disse Tal er ikke indbefattet det daglige Fiske i Soen, ca kg. eller Kr., og Elvefisket i endel Elve, for hvilke noiagtig Oplysning savnes, men hvor der antages at være opfisket ca kg. til en Værdi af Kr. Hummerfangsten gav et Udbytte af Stkr. til en Værdi af Kr., hvilket giver en Gjennemsnitspris af Kr pr. 100 Stkr. (se Tab. 5). Til Sammenligning hidsættes følgende Tabel, der viser de tilsvarende Tal for hvert af de sex sidste Aar: Aar. Den hele Fangstmængde. Stkr. Værdiudbytte. Kr. Gjennemsnitspris pr. 100 Stkr. Kr. O Fangsten var altsaa noget bedre end i 1896, ligesaa Værdien. Priserne har været stadig stigende. Opgaverne over Østersfangsten (se Tab. 5) er for ufuldstændige, til at de skulde særskilt omhandles i nærværende Indledning. For de øvrige Fiskerier, hovedsagelig Sommerfiskerier efter Sei, Lange, Brosme m. v., kan Oplysning om Fangstmængde ikke meddeles. Værdiudbyttet er i Tab. 1 opgivet til ialt Kr., medens det i 1896 var anslaaet til Kr. og i 1895 til Kr. Den overveiende Del af disse Fiskerier falder, som bekjendt, paa Landets nordligste Kyststrækning, navnlig Finmarkens Amt, hvor Udbyttet væsentlig er at tilskrive det Seifiske, som paagaar her i Sommer og Hostmaanederne. *

16 X I Forbindelse med disse Oplysninger om de norske Kystfiskerier skal man ogsaa omtale dels enkelte Fiskerier, der foregaar paa Bankerne udenfor Norges Kyst, dels forskjellige Slags Expeditioner, der udsendes til fjernere Have paa Fiske eller paa Fangst af Hvalros, Sæl og andre Sodyr. Følgende kortfattede Meddelelser om disse Fiskerier indeholder det væsentligste af de Oplysninger, som foreligger for Dorgfisket i Nordsøen efter Makrel foregik væsentlig i August og September Maaneder. Til dette Fiske var der udrustet en temmelig talrig Flaade af store Kuttere og Skøjter fra forskjellige Steder mellem Hvaler og Kristiansund eller ialt 235 Fartoier, dr Ton, med en Besætning af Mand, hvorhos Fangsten fra 69 svenske og 5 danske Fartoier, dr. tilsammen Ton, med en Besætning af 579 Mand, blev ilandbragt i Norge. Det samlede Ildbytte var /2 Tdr. flækket Makrel og /2 Tdr. rundsaltet Makrel eller tilsammen kg. (i kg.), der efter en Middelpris for det hele Parti af 54.8 Ore pr. kg. (60 Ore for flækket og 40 Ore for rundsaltet) giver en Værdi af Kr. I 1896 var Middelprisen 49.5 Ore pr. kg. Af ovennævnte Kvantum og Værdi faldt paa de udenlandske Fartøjer /2 Tdr. og omkring Kr. Angaaende denne Virksomhed henvises forovrigt til de i «Aarsberetning vedkommende Norges Fiskerier for 1897», Side 209 fgg. indtagne Meddelelser, Bankfisket paa Storeggen gav et middelmaadigt Udbytte, der anslaaes til 25 Pct. under Udbyttet i Haakjærringfisket fra Finmarkens Amt sysselsatte 36 Baade og 24 Fartoier, dr. 408 Ton, med en Besætning af henholdsvis 146 og 110 Mand. En Baad fra Vardo forliste. Udbyttet er opgivet til hl. Lever til en Værdi af Kr. mod Kr. i 1896 og 7O13 Kr. i Til anden Fangst og Fiske i Polaregnene var der udexpederet fra Tromso 37, fra Hammerfest 22 og fra Vardo 4 Fartoier, drægtige tilsammen Ton og med en Besætning af 646 Mand. 4 Fartøjer fra Tromso gjorde 2 Reiser. De hjembragte 429 Hvalros, Kobber, Klapmyds, 38 Hvidfiske, 1 Narhval, 18 Nebhval, 455 Bjørne, 435 Rensdyr, 870 kg. Dun samt 168 hl. Damptran til en samlet Værdi af Kr. mod Kr. i 1896 og Kr. i Hvalfangsten i Finmarkens og Tromso Amter blev drevet af 25 Dampskibe, dr. 644 Ton, med en Besætning af tilsammen 513 Mand, hvoraf 25 Skyttere. Udbyttet var for Finmarkens Amts Vedkommende Hval, der er anslaaet til en Værdi af Kr. For Aarene stillede Fangsten sig saaledes :

17 XI Hval til en Værdi af Kr _ _ Hvalfangsten i Tromso Amt gav et Udbytte af 130 Hval til en Værdi af Kr. Paa Island skal der af 23 Dampskibe, hvori Nordmænd er interesseret, være ilandbragt 621 Hval. Disse Dampskibe maalte tilsammen 734 Ton og havde en Besætning af 438 Mand, hvoraf 23 Skyttere. Under Færøerne er der af et norsk Dampskib, dr. 34 Ton og med en B sætning af 18 Mand, hvoraf 1 Skytter, fanget 57 Hval. Tilsammen er der saaledes ved ovennævnte Expeditioner bleven fanget omkring Hval. Til Sælfangst under Jan Mayen og i Havet mellem Island og Grønland var fra forskjellige Byer i det Søndenfjeldske udrustet ialt 13 Dampskibe, nemlig fra Kristiania 2, Tønsberg 4, Sandefjord 2, Arendal 3 og, som i de foregaaende Aar, 2 svenske, der expederedes fra Sandefjord. Det samlede Tid bytte for disse 13 Fartoier, dr Ton og med en Besætning af 619 Mand, hvoraf 91 Skyttere, var ifølge Bureauet velvillig meddelte Oplysninger Stkr. Sælskind (hvoraf Ungsæl, gammel Sæl og Klapmyds), Tdr. Sælspæk, 203 Nebhval, der gav Tdr. Hvalspæk, og 11 Isbjørne, som anslaaes til en samlet Bruttoværdi af ca Kr. Nebhvalfangsten blev drevet af 65 Fartøier, hvoraf 10 Dampskibe, med en samlet Drægtighed af Ton og en Besætning af Mand, hvoraf 132 Skyttere. Fangsten var Stkr. Nebhval med ca Tdr. Spæk, som formentlig kan beregnes til en Bruttoværdi af omtrent Kr. Om Udbyttet af vort Sildefiske og Torskefiske ved Island savnes Oplysninger. Det har i de senere Aar formentlig været af ringe Omfang. En historisk Oversigt over det islandske Sildefiske indtil Aaret 1895 er indtaget i «Norsk Fiskeritidende» for 1898, Side 187 fgg. Ifølge de modtagne Opgaver omkom under Skrei, Fedsild og Makrelfiskerierne i 1895: 82, i 1896: 99 og i 1897: 60 Mennesker, heraf 55 under Skreifiskerierne, 1 under Fedsildfiskerierne og 4 under 1Vlakrelfiskerierne. Nærmere Oplysning herom er meddelt i onistaaende Tabel:

18 XII Fogderier. Skreifiskerierne. Fedsildfiskerierne. Makrelfiskerierne Bamle Mandal Jæderen og Dalene Ryfylke Sondmor Romsdal Nordmor Fosen Namdalen Salten Lofoten og Vesteraalen.. Heraf : i Opsynsdistriktet Senjen og Tromso Hammerfest Tanen Varanger Vardo Ialt Man liar derhos Oplysning om, at under Storsildfisket omkom i Solid og Nordfjord Fogderi 2 Mand og i Sondmor Fogderi 7 Mand samt under Sommerog Høstfisket 5 Mand i Hammerfest Fogderi og 7 Mand i Vardo Fogderi. Derhos omkom 2 Mand under Hostmakrelfisket i Nordsøen. Som Anhang til nærværende Indledning hidsættes paa omstaaende Sider (S. XIV XVI) de sædvanlige fra Handelsstatistiken hentede Oversigtstabeller over Udførselen af Fiskevarer siden 1876 samt over de ved samme i Aarene erholdte Priser. Det statistiske Centralbureau, Kristiania 6 Oktober A. N. Meer. Aug. C. Mohr.

19 Anhang.

20 XIV Oversigtstabel over Udførselen Fiskevarer. I Gjennemsnit: A. Mængder. 1. Vaarsild, saltet hl. 2. Anden Sild, saltet 3. Sild, letsaltet 4. Røget Sild kg. 5. Ansios hl. 6. Tørfisk kg. 7. Klipfisk 8. Anden saltet Fisk hl. 9. Tran 10. Rogn 11. Fiskeguano kg. 12. Fiskemaver 13. Fiskemel 14. Fisk, fersk: Laks 15. Makrel 16. Sild 17. anden 18. Laks, 'wet 19. Hummer Tus. Stkr. Oversigt Sildefiskerier Kilogram 613. Torskefiskerier Andre Fiskerier Ialt Kilogram B. Værdier. 1. Vaarsild, saltet Kroner 2. Anden Sild, saltet 3. Sild, letsaltet 4. Røget Sild 5. Ansios 6. Tørfisk 7. Klipfisk 8. Anden saltet Fisk 9. Tran 10. Rogn 11. Fiskeguano 12. Fiskemaver 13. Fiskemel 14. Fisk, fersk: Laks 15. Makrel 16. Sild 17. anden 18. Laks, 'wet 19. Hummer Oversigt Sildefiskerier Kroner 613. Torskefiskerier Andre Fiskerier Ialt Kroner _ (

21 XV af Fiskevarer I hvert af Aarene: Produits de la pêche " A. Quantités. 1. Hareng d'hiver salé. 2. Autre hareng salé. 3. Hareng demisalé. 4. Hareng saure. 5. Anchois. 6. Morue sèche. 7. salée. 8. Autre poisson salé. 9. Huile de morue. 10. Rogue. 11. Engrais de poisson. 12. Tripes 13. Farine 14. Saumon frais. 15. Maquereau frais. 16. Hareng frais. 17. Autre poisson frais. 18. Saumon fumé. 19. Homard. Résumé Pêches du hareng Pêches de la morue Pêches autres. Total. B. Valeurs. 1. Hareng d'hiver salé. 2. Autre hareng salé. 3. Hareng demisalé. 4. Hareng saure. 5. Anchois. 6. Morue sèche. 7. salée. 8. Autre poisson salé. 9. Huile de morue. 10. Rogue. 11. Engrais de poisson. 12. Tripes 13. Farine 14. Saumon frais. 15. Maquereau frais. 16. Hareng frais. 17. Autre poisson frais. 18. Saumon fumé. 19. Homard. Résumé Pêches du hareng Pêches de la morue Pêches autres. Total.

22 XVI Gruppen «Anden Sild, saltet», opløses for Aarene saaledes, som efterfølgende Tabel viser: Sorter hl. hl. hl. hl. hl. A. Mængde. Fedsild Brislingsild Blandsild 1 Sild, ikke særskilt opg. Ialt B. Værdi. Fedsild Brislingsild Blandsild Sild, ikke særskilt opg. Ialt i Kr. Kr. Kr. Kr. Kr Tabel over de ved Beregningen af de udførte Fiskevarers Værdi for Aarene benyttede Gjennemsnitspriser. 1 I Fiskevarer. I Gjennemsnit: Kr. 0. Kr. 0. Kr. 0. Kr. 0. Kr. 0. Kr. 0. Kr. Ø. Kr Vaarsild, saltet pr. hl Fedsild Brislingsild Blandsild Torfisk kg. Klipfisk Tran hl. Rogn Fiskeguano kg. Fisk, fersk: Laks Makrel Sild.. anden. Hummer... pr. 100 Stkr " I l

23 Tabelværk.

24 2 Fiskerier 1897., N ,,INIONIIMMO, Tabel 1. Opgave over Deltagelsen i Skrei, Landsdele, hvori Fiske 2! Antal Fiskere. af Kystfiskerierne efter de 6 Værd iudbytte rierne er foregaaede. Skrei Fedsild Makrel Skrei Fedsild 2) Vaarsild 3) fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. 1. Rigets Bygder IL Bygderne amtsvis. Smaalenene Akershus Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken i i _ Ialt III. Bygderne fogderivis. Idde og Marker Moss 60 _ Aker og Follo Buskerud Jarlsberg Larvik 190 Bamle Nedenes Mandal Lister 268 Iæderen og Dalene Ryfylke Sendhordland Nordhordland i Hardanger og Voss Sogn Send og Nordfjord ) Opgaven omfatter de samme Fiskerier som i tidligere Aargange, idet det daglige Fisk 4) Væsentlig Sommerfiskerier efter Sei, Lange, Brosme, Uer etc. (Fiske til daglig Forsynin A n m. Hvor b. er sat foran et Tal, betegner det, at Tallet er beregnet i det statistisk

25 Fedsild og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser. 1) 3 Fiskerier angivet i Kroner. Brislingog andet Smaasildfiske. sammen. Makrelfiskerierne. Andre Fiskerier. 4) Laks og &metfisket. Hummerfangst. østersfangst. Til Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede Rigets Bygder. II. Bygderne amtsvis. SOO Smaalenene. Akershus. Buskerud. Jarlsberg og Larvik. Bratsberg. Nedenes. Lister og Mandal. Stavanger. Sondre Bergenhus. Nordre Bergenhus. Romsdal. Sondre Trondhjem. Nordre Trondhj em. Nordland. Tromso. Finmarken Ialt Bygderne fogderivis Idde og Marker. Moss. Aker og Follo. Buskerud. Jarlsberg. Larvik. Bamle. Nedenes. Mandal. Lister. Jæderen og Dalene. Ryfylke. Sondhordland. Nordhordland. Hardanger og Voss. Sogn. Soul og Nordfjord M M11 1m Regel fremdeles ikke er medtaget. 2) 0: Sommer og Høstsild. 3) 0: Va,arsild (og Vintersild). :ke medregnet). entralbureau. 1*

26 Fiskerier Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei, af Kystfiskerierne efter de Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede. 1 I 2 I Skreifiskerierne. Antal Fiskere. Skreifiskeriernefiskerierne. Fedsild Makrelfiskerierne. 4 6 Værdiudbytte Fedsildfiskerierne. Vaarsildfiskerierne. Sondmor Romsdal i Nordmor Fosen Strinden og Selbu Stjor og Værdalen 40 Inderoen 512 Namdalen Sondre Helgeland Nordre Helgeland Salten Lofoten og Vesteraalen Senjen og Tromso Alten Hammerfest Tanen Varanger Vardo Talt IV. Herrederne. Smaalenene. Id Berg Skjeberg Hvaler Onso Raade Rygge Moss Ialt Vestby Frogn ') Aker Bærum Akershus ) Lensmandens Opgave er suppleret med Opgave fra Drobak.

27 Fedsild og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet oaa Fiskepladsene betalte Priser. 5 Fiskerier ,, ingivet i Kroner. Brislingog andet Makrelfiskerierne. aasi. Id Smfiske Andre Fiskerier. Laks og Soorretfisket. Hummerfangst. østersfangst. Tilsammen. e, hvori Fiske rierne er foregaaede Sondmor Romsdal Nordmor Fosen Strinden &tiff og Inderoen Namdale] Sondre I Nordre I Salten Lofoten o Senjen o Alten. I Hammer' Tanen Varangei _ Vardo Ialt. og Selbu. Værdalen. elgeland. elgeland. g Vesteraalen. Tromso. est. Iv. H4 rrederne Id Berg Skjeberg Hvaler Onso Raade Rygge Moss. SOO Ialt. SMG alenene Vestby Frogn Aker Bærum Ialt. A) ershus.

28 Fiskerier Tabel I (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei, af Kystfiskerierne efter de I 6 Landsdele, hvori Fiskeriern e er foregaaede. Antal Fiskere. Værdiudbytte Skrei Fedsild Makrel Skrei Fedsild Vaarsildfiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. Lier Reken Hurum Buskerud. Ialt Jarlsberg og Larvik. Strømmen Skoger Sande Botne Vaale Borre Stokke Sein Nett ere Tjoine Sandeherred Tj olling Fredriksveern Brunlanes Ialt Bratsberg 9. Skaato Bamle Eidanger Ialt Nedenes. Sendeled Dybvaag Promo Elise Fjære Landvig Eide Vestre Moland Hovaag Ialt Lensmændenes Opgaver er supplerede med Opgaver fra Kragere, Langesuud og Brevik,

29 Fedsild og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser. Fiskerier , angivet i Kroner. Brislingog andet Smaasildfiske. Makrelfiskerierne. Andre Fiskerier. Laks og. Soorretfisket. Hummerfangst. østersfangst. Tilsammen. Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede Buskerud. Lier. Roken. Hurum Ialt Jarlsberg og Larvik. Strømmen. Skoger. Sande. Botne. Vaale. Borre. Stokke. Sem. Notterø. Tjømø. Sandeherred. Tj oiling. Fredriksværn. Brunlanes Ialt a Bratsberg. Skaate. Bamle. Eidanger Ialt Nedenes. Søndeled. Dybvaag. Tromø. Fjære. Landvig. Eide. Vestre Moland, Hovaag Ialt.

30 Fiskerier Tabel i (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei, af Kystfiskerierne efter de 2 6 Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede. Antal Fiskere. Skreifiskeriernefiskerierne. Fedsild Makrelfiskerierne. Skreifiskerierne. Værdiudbytte Fedsildfiskerierne. Vaarsildfiskerierne. Lister og Mandal. Tveid Oddernes Randosund Sogne Halsaa og Hartmark S. Valle Sogn Undal{ Spangereid Sogn Vanse Herred Spind Lyngdal Kvinesdal Nes og Hittero Ialt Stavanger. Sogndal Egersund Ogne Varhaug Nærbo Klep Høiland Haaland Hetland Hole Fossan Strand Finns Renneso Mosters Skudenes Aakre Avaldsnes Torvestad Skaare Tysvær Bokn Skjold Vikedal Nerstrand Sjernere Fister Aardal In el meland Jelse Sand Suldal ) ) Ialt ) Herunder indbefattet 3 Mand paa 1 Baad fra Kristiansand. Af ovenstaaende Belch, Opgaver fra vedkommende Inspektør for Saltvandsfiskerierne.

31 Fedsild og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser. Fiskerier angivet i Kroner. Brislingog andet Smaasildfiske. Tilsammen. Makrelfiskerierne. Andre Fiskerier. Laks og Soorretfisket. Hummerfangst. Østersfangst. Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede ) Lister og Mandal. Tveid. foddernes. 1Randosund. Sogne. Halsaa og Hartmark. Valle Sogn ) S. undal. Spangereid S. Vanse. filerred. 1Spind. Lyngdal. Kvinesdal. Nes og Hittero Ialt I Stavanger Sogndal {Egersund. kigne. Varhaug Nærbo Klep. 330 Holland Haaland Hetland. {Hole r ossan Strand Finno {Rennes. Mostero. jskudenes iaakre Avaldsnes. ITorvestad Skaare Tysvær Bokn. 722 Skjold Vikedal Nerstrand Sjernero Fister Aardal Hjelmeland Jelse Sand. 600 Suldal Kr , kommer paa disse Fiskere Kr ) Lensmændenes Opgaver er supplerede med, Ialt.

32 Fiskerier Tabel Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei, af Kystfiskerierne efter de 2 Antal Fiskere. Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede. Skrei Fedsildfiskerierne. Makrelfiskerierne. fiskerierne. Skreifiskerierne. 6 værdiudbytte Fedsildfiskerierne. Vaarsildfiskerierne. Søndre Bergenhus. Kvinnherred Skaanevik Etne Fjelberg Sveen Valestrand Finnaas Stord Fitj e Tysnes Fuse Os Fane Austevold Sund Fjeld Askeen Aarstad Haus Bruvik Hosanger Hammer Alversund Herbe Manger Lindaas Masfjorden Ulvik Graven Eidfjord Viker Jondal 2Evanger Ialt Nordre Bergenhus. Sogndal Aurland Leikanger Balestrand Vik Kirkebe Lavik og Brekke Gulen. Sulen Hyllestad Askvold Ytre Holmedal Ferde Vevring Kinn Bremanger Selje 1) Lensmændenes Opgaver er b b supplerede b. 10 b , ) med Opgaver fra vedkommende Inspektør for $ i)

33 'edsild og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet oaa Fiskepladsene betalte Priser. 11 Fiskerier ngivet i Kroner. Brislingog andet Smaasildfiske. Makrelfiskerierne. And re Fiskerier. fangst Laks L og Soorretfisket. Herumm Østersfangst. Til sammen. Landsdele, hvori Fiske rierne er foregaaede. Sondre Bergenhus Kvinnherred Skaanevik Etne Fjelberg no fsveen. tvalestrand. I Finnaas Stord Fitje Tysnes Fuse Os. i Fane f 1Sund. Austevold Fjeld {Askoen. Aarstad Haus Bruvik Hosanger Hammer Alversund Herb Manger Lindaas Masfjorden. Ulvik Graven. Eidfjord. i Viker Jondal /Evanger , Ialt. Nordre Bergenhus Sogndal. i cloo i Aurland. f Leikanger. 1Balestrand Vik. Kirkebo Lavik og Brekke Gulen Sulen Hyllestad Askvold. i Ytre Holmedal Førde. Vevring { Kinn. i Bremanger. Selje. 3altvandsfi.skerierne, hentede fra Beretningerne QUI Vaarsildfisket i 1897 g Storsildfisket

34 Fiskerier Tabel Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei, af Kystfiskerierne efter de 2 3 Antal Fiskere. 6 Værdiudbytte Daviken Eid Gloppen Indviken Stryn Ialt Romsdal. Vannelven Sande Hero Ulstein Vartdalstranden Volden Orsten Hjørundfjord Sunnelven Norddalen Stranden Stordalen Sokkelven Ørskog Skodje Borgund Haram Roald Vestnes Vold Eid Grytten Ves Eresfjord og Vistdalen Nesset Boise Frauen Akero Sandø Bud Kvernes Gjemnes Frei Ore Strømsneset Tingvold Oksendalen Sundalen Stangvik Aasgaard Halse Surendalen Aure Val søfjorden Tusteren Edo Ialt Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede. Skrei Fedsild Makrel Skrei Fedsild Vaarsildfiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne ) ( f 1) '2) $3s _ 540o SOO hvilket Belob fordeler sig paa ovenstaaende 5 Herreder samt paa Borgund, Haram og ) ) Herunder indbefattet Mand paa 20 Baade, 9 Dampskibe og 136 Skøjter fra dem opfiskede Kvantum udgjorde Fisk. 2) Herunder indgaar ogsaa Fisket for Grip Inspektor for Saltvandsfiskerierne, hentede fra Beretning om Storsildfisket i ) Heri Herreder. 5) Jfr. Anin. 4. Roald,

35 Fedsild og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet paa Fiskepladsene betalte Priser. 13 Fiskerier I 8 I angivet i Kroner. og andet Makrel Smaasildfiske. fiskerierne Andre Fiskerier Hum in e r fangst Laks og Søørretfisket. Østersfangst. Tilsammen ) ) ) ) ' ) ) ) ) Landsdele, hvori Fiskerierne er foregaaede. Daviken. Eid. Gloppen. findviken. 1Stryn. Ialt. Romsdal. Vannelven. Sande. Hero. fulstein. 1Vartdalstranden. Volden. Ørsten. Hjørundfjord. Sunnelven. Norddalen. Stranden. Stordalen. Sokkelven. Ørskog. Skodje. Borgund. Haram. Roald. Vestnes. Vold. Eid. Grytten. Veo. feresfjord og Vistdalen. 1Nesset. Bolso. Frænen. Akero. Sande. Bud. Kvernes. JGj emnes. 1Frei. Ore. Strømsneset. Tingvold. foksendalen. ISundalen. IStangvik. Aasgaard. Halse. Surendalen. f Aure. 1Valsøfjorden. Tusteren. Edo. Ialt ialesund. Af ovenstaaende Beløb, Kr , kommer paa disse Fiskere Kr ; det af [herred og Kristiansund. 3) Lensmændenes Opgaver er supplerede med Opgaver fra vedkommende.beregnet det i Spalte 6 opførte Beløb, Kr , der dog ikke er fordelt paa angjeeldende