RADIOLOGISK AFDELING SLAGELSE SYGEHUS

Transkript

1 RADIOLOGISK AFDELING SLAGELSE SYGEHUS PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE INFORMATION TIL STUDERENDE April 2010 Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone

2 KORT FORTALT OM SLAGELSE SYGEHUS... 4 RADIOLOGISK AFDELING... 5 Afdelingens adresse: Radiologisk afdeling... 5 Ansvarlig klinisk underviser:... 6 Organisationsstruktur... 6 Organisatoriske forhold:... 6 Afdelingsledelsen:... 7 Ledende sekretær:... 7 Afdelingssygeplejerske:... 7 Systemadministratorer... 7 Klinisk uddannelsesansvarlig for radiografstuderende... 7 Kvalitetsmedarbejder... 7 Lægegruppen... 8 Plejegruppen... 8 Sekretærgruppen... 8 Afdelingens opbygning:... 8 Patientkategorier:... 9 Undersøgelsestyper:... 9 Kompetenceudvikling i afdelingen Filmdosimeter Frokost- og kaffepause Kaffekasse Mobiltelefon Personalemøde foråret 2010: Procedurekort: Sygdom og raskmelding: Telefon og samtaleanlæg: Tjenestetider: Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

3 underviser Uniform og omklædningsrum: Afdelingens kvalitetsmål for faglighed Kvalitetsstyringssystem i afdelingen Angivelse af den studerendes mulighed for tværfaglige samarbejdsrelationer i uddannelsesforløbet AFDELINGENS UNDERVISNINGSFORPLIGTELSER Den ansvarlige kliniske undervisers ansvar: Den kliniske vejleders ansvar: PÆDAGOGISK BESKRIVELSE Tidsplan med angivelse af plan for forudsætningssamtale, midtvejsevaluering og standpunktsbedømmelse Intern/Ekstern klinisk prøve: Vilkår for studietid, og hvorledes afdelingen planlægger 30 timers ugentlig studietid Uddannelsesplan Forslag til tilrettelæggelse af undervisningsforløb i klinikken: Undervisning Lærebøger i radiologi Udspecificering af de studerendes læringsudbytte for de respektive semestre IV. administration Vejledning: Eksemplarisk vejledning Planlægning af eksemplarisk vejledning Førvejledning Gennemførelse af handling Eftervejledning Refleksion Pædagogisk opgave 6. semester - for studerende på hold 63 & Læringsjournal for studerende på hold 63 & Læringsjournal som udgangspunkt for vejledning Portfolio Hvorfor Portfolio? Anvendelse af portfolio samt specifikke retningslinjer med udgangspunkt i Studier i klinik Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

4 Litteraturliste: Evaluering af rumperioden: Ansvar i forbindelse portfolio; Portfolio ved midtvejssamtale og kliniske prøver: Den studerendes ansvar Henvisning til litteratur relevant for afdelingens praksis Retningslinjer for arbejdsdragt på Slagelse sygehus: Uniformsetikette er sammen med den personlige hygiejne, et vigtigt led i det signal vi sender til patienter og pårørende. En god personlig hygiejne har det formål, at begrænse antallet og formeringen af mikroorganismer på egen person, samt at forebygge smittespredning til omgivelserne Retningslinjer for personlig hygiejne: KONTAKT Kilder: Kort fortalt om Slagelse Sygehus Region Sjælland blev 1. januar 2008 delt op i de to samarbejdende områder - Sygehus Syd og Sygehus Nord Sygehus Syd består, ud over Slagelse Sygehus, af Nykøbing F. Sygehus, Ringsted og Næstved Sygehus. Nakskov Sygehus samt sygehuset i Korsør og er ligeledes en del af Sygehus Syd, men er planlagt lukket i løbet af Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

5 Sygehus Nord består af Roskilde Sygehus, Køge Sygehus, Holbæk Sygehus. Kalundborg Sygehus og Fakse Sygehus er også en del af Sygehus Nord, men skal omdannes til sundhedsklinikker i snarlig fremtid. Slagelse Sygehus er akutsygehus med åben skadestue og fælles akutmodtagelse døgnet rundt for medicinske, ortopædkirurgiske og kirurgiske patienter. Der er mange nyttige oplysninger at hente om sygehuset på hjemmesiden: Radiologisk Afdeling Afdelingens adresse: Radiologisk afdeling Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

6 Slagelse Sygehus Ingemannsvej 18, indgang Slagelse Ansvarlig klinisk underviser: Maria Gyldenkrone Tlf.: / Radiologisk afdeling i Slagelse udfører ca undersøgelser pr. år, fordelt på et bredt spektrum af undersøgelser, bl.a. MR, CT og ultralydsskanninger. Sygehuset har regional funktion indenfor karkirurgi og radiologisk afdeling udfører højt specialiseret diagnostik og behandling indenfor dette område. Radiologisk afdeling har stor erfaring med elektronisk kommunikation, inklusive formidling af billeder, da afdelingen allerede i 1996 blev digitaliseret. Sammen med den lyse og venlige arkitektur, gør dette afdelingen til en smuk og spændende arbejdsplads. Afdelingen har døgnfunktion med 2 fotograferende i effektiv vagt fra kl , og rådighedsvagt fra vagtværelse kl I weekenden er der ligeledes 2 fotograferende i dagvagt. Der er en overlæge i tilkaldevagt. Organisationsstruktur Organisatoriske forhold: Radiologisk afdeling har selvstændig afdelingsledelse med en ledende overlæge og en ledende overradiograf. Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

7 Afdelingsledelsen: Afdelingsledelsen udgøres af ledende overlæge Arild Øwre Tlf.: og ledende overradiograf Birthe Degn Tlf: Der er fælles ledelse, hvilket betyder, at hele personalegruppen refererer til begge. Ledende sekretær: Bente Stounberg er afdelingens ledende sekretær. Hun varetager, udover ledelsen af sekretærgruppen, bl.a. personaleadministration og kursusadministration. Afdelingssygeplejerske: Gitte Lønstrup er afdelingssygeplejerske og varetager den daglige ledelse af plejegruppen, samt er ansvarlig for den daglige drift og planlægning. Systemadministratorer 3 systemadministratorer er ansat til at varetage alle opgaver med RIS/PACS i Sygehus Syd og varetager derudover oplæringen og serviceringen af systemet i henholdsvis Slagelse, Ringsted og Holbæk Jens Bjerring er ansat som systemadministrator i afdelingen i Slagelse. En fra gruppen kan altid kontaktes ved tekniske problemer i dagtimerne. Derudover er der superbrugere, som kan besvare dine brugerspørgsmål i relation til systemet. Superbrugerne i afdelingen er: Sophia for plejegruppen og Dorthe, Lene og Karen for sekretærgruppen Klinisk uddannelsesansvarlig for radiografstuderende Afdelingen er uddannelsessted for radiografstuderende. Maria L. Gyldenkrone er ansat som ansvarlig klinisk underviser, til at varetage den kliniske uddannelse af radiografstuderende i Slagelse og Ringsted. Maria varetager planlægningen, afviklingen og evalueringen af den kliniske uddannelse for studerende. Derudover er der i afdelingen 2 kliniske vejledere, som sammen med Maria varetager den daglige undervisning af de studerende Afdelingen arbejder på at oprette et undersøgelsesrum som studierum, hvor formålet er, at de studerende kan foretage undersøgelser af skeletoptagelser i deres eget tempo i tæt samspil med en vejleder. Kvalitetsmedarbejder Kvalitetsmedarbejder Maria T. Dalskov Madsen er ansvarlig for opbygning og implementering af afdelingens kvalitetsstyringssystem D4 (kvalitetshåndbøger) i Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

8 forbindelse med Den Danske Kvalitets Model. Ligeledes er hun ansvarlig for rapportering, sagsbehandling og korrigerende handlinger i forbindelse med utilsigtede hændelser. Hun er derudover afdelingens hygiejnekoordinator. Hun er ligeledes ansvarlig for koordineringen i forbindelse med udførelsen af konstanskontrol på udstyr og andet røntgenrelateret udstyr. Det er Marias opgave at informere og undervise personalet i kvalitetssikringsarbejdet. Lægegruppen Den aktuelle normering er 6½ fuldtids overlægestillinger. 2 stillinger er pt. ubesatte og dækkes af konsulenter. Plejegruppen Det samlede antal fotograferende er pr : 22 radiografer og 5 sygeplejersker, hvoraf en del er på deltid. Derudover er der 5 SSA'er på fuld tid. Udover de specifikke arbejdsområder er der mange fælles basiskompetencer, som alle skal varetage: CT, thorax, skeletalradiologi, ultralyd, oversigt over abdomen, udefoto, multitraumer i skadestuen m.v. Det fotograferende personale indgår i vagtordning. Sekretærgruppen Der er mange forskellige arbejdsopgaver i relation til processerne i et patientforløb. De væsentligste opgaver i sekretærgruppen er modtagelse af patienter, booking af undersøgelser, opgaver i forbindelse med konferencer, arkivering og udlån af undersøgelser mv. Der er på nuværende tidspunkt ansat 9 sekretærer. Derudover har afdelingen ansat en servicemedarbejder, som sørger for at vi får kaffe hver dag, samt mange andre forefaldende opgaver.gruppen refererer til ledende sekretær Bente Stounberg og dennes stedfortræder Gitte Johansen. Afdelingen har endvidere tilknyttet 2 portører og 2 husassistenter. Afdelingens opbygning: 1. Patientmodtagelse og venteplads Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

9 2. Undersøgelsesrum: Rum 1: Thorax, columna, knogler Rum 2: Thorax, knogler Rum 3: Knogler, skaderum Rum 4: Ude af drift Rum 5: DR - knogler Rum 6: Ultralyd Rum 7: Ultralyd + intervention Rum 8: Gennemlysning Rum 9: Ekstremitets MR Rum 10: DR knogler Rum 11: Arteriografi, PTA Rum 12, 14: CT-skanning Rum 13, 15: MR-skanning 3. Fixpladsen 4. Kontorer, konferencerum, sekretariat. 5. Personaleafsnit Patientkategorier: I afdelingen foretages undersøgelser samt behandlinger af patienter henvist fra sengeafdelinger, skadestuen, ambulatorier, praktiserende læger og speciallæger. Der foretages ca akutte og planlagte undersøgelser om året i Slagelse. Afdelingen betjener hospitalets kliniske afdelinger/ambulatorier samt skadestue/modtagelse og modtager ambulante patienter fra praktiserende læger, speciallæger samt patienter i henhold til det frie hospitalsvalg. De specialer/grenspecialer, der på nuværende tidspunkt er repræsenteret på Slagelse sygehus er bla: Almen medicin Anæstesi Dermatologi Geriatri Ortopædi Reumatologi Øre, næse, hals Det er i nogle af disse specialer de radiografstuderende kan komme i klinik i deres uddannelse. Undersøgelsestyper: Afdelingen er udstyret med: Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

10 2 CT-scannere (1 Phillips 64 slices og 1 Siemens 4 slices), hvor der bl.a. udføres undersøgelser som: Abdomen, aorta, bihuler, cerebrum, columna totalis, colonografi, ekstremiteter og thorax. 3 MR-scannere (2 Siemens 1,5 Tesla scannere og 1 Esaote 0,5 Tesla ekstremitetsscanner), hvor der bl.a. udføres undersøgelser som: Angiografi, cerebrum, columna totalis, over- og underekstremiteter, pelvis, coxae, MRCP, tyndtarm og rectum. 1 Siemens Interventionsrum, hvor der udføres diagnostiske arteriografier, PTA er, og trombolysebehandling. 1 Phillips C-bue gennemlysningsrum, hvor der bl.a. udføres myelografi, fistulografi, HGS, tyndtarmspassage, colon indhældning og flebografi. 3 (Fuji/Canon) knoglerum med blandet CR til knogler og thorax optagelser 2 DR (Siemens + Santax Adora) knoglerum også til knogler og thorax 2 Ultralydsrum hor der udføres alm. ultralydsundersøgelser, drænager og biopsier Aktivitetsbudget 2009 Aktivitetsmål 2010 Specialundersøgelser: heraf: - MR CT Ultralyd Intervention A-grafi PTA Konventionelle undersøgelser: Mave-tarm Urinveje Thorax Knogler Diverse I alt Kompetenceudvikling i afdelingen Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

11 Afdelingen arbejder med systematisk kompetenceudvikling af sekretærer, sygeplejersker, radiografer og social- og sundhedsassistenter, for at sikre en sammenhæng mellem afdelingens strategier/mål og den enkelte medarbejders ønske om udvikling. Kompetenceprofilerne indgår i individuelle MUS samtaler og gruppeudviklingssamtaler - GRUS - med henblik på den enkelte medarbejders kompetenceudvikling. Kompetencemodellen, som anvendes i afdelingen: Filmdosimeter Fejl! Objekter kan ikke oprettes ved at redigere feltkoder. Udleveres til alle der er beskæftiget med strålearbejde. Filmnummeret har 7 cifre og mærket med navn og fødselsdag samt måned. Skiftes hver 3. måned, hvorefter resultatliste fremsendes fra Sundhedsstyrelsen. Bæres foran på lommen. Frokost- og kaffepause Ligger i arbejdstiden og må ikke overstige de i overenskomsten normerede 29 min.mad kan købes i kantinen. Betaling kontant eller betalingskort. Der findes køleskab i afdelingen til madpakker. Kantinen har åbent fra kl Kaffekasse Der er mulighed for at være medlem af kaffekassen. Der betales 60 kr. mdr. til afdelingssygeplejersken. Der er kaffe/te 2 x daglig. Samt brød 4 x ugentlig. Det er også muligt at betale ugentligt, hvis man er i kortere praktik. Mobiltelefon Brug af privat mobiltelefon er ikke tilladt i arbejdstiden. Personalemøde foråret 2010: 1.tirsdag 2.tirsdag 3.tirsdag 4.tirsdag 5.tirsdag Januar 5.1. Delt Faggrupper Ledermøde Februar 2.2. Delt Faggrupper Ledermøde Tværfagligt 9.2 Vinterferie Staffm. + Læger Pleje Sekretær Staffm. + Læger Pleje Sekretær Undervisning Undervisning Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

12 Marts 2.3. Delt Faggrupper Ledermøde April 6.4. Delt Faggrupper Ledermøde 9.3. Tværfagligt Tværfagligt Staffm. + Læger Pleje Sekretær Staffm. + Læger Pleje Sekretær 23.3 Undervisning 27.4 Undervisning 30.3 Delt, Grupper på tværs Maj 4.5 Delt Faggrupper Ledermøde 11.5 Tværfagligt 18.5 Staffm. + Læger Pleje Sekretær 25.5 Undervisning Juni 1.6. Delt Faggrupper Ledermøde 8.6. Tværfagligt Staffm. + Læger Pleje Sekretær Undervisning Delt, Grupper på tværs Procedurekort: I hvert undersøgelsesrum findes vejledninger på undersøgelser samt i D4. I knoglerummene findes en knogleprocedurebog. Sygdom og raskmelding: I tilfælde af sygdom ringes til afdelingen tlf.nr mellem kl. 07:00-07:30 Telefon og samtaleanlæg: Telefonopkald og samtaler besvares med: Afdeling Stilling Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

13 Navn Samtaleanlæg er installeret i alle rum. Husk at ikke alt egner sig til at blive meddelt i et samtaleanlæg. Tjenestetider: Dagarbejde Kl til kl i hverdage Kl til kl ( Lørdag/ Søndag og Helligdage) Aftenvagt: Kl til kl Nattevagt: Kl til kl Tilkaldevagt fra vagtværelse. H-vagt møder kl Studerende: Dagarbejde kl. 08:00-15:30. 1 Ugentlig studiedag, dagen varierer efter hvilket modul man er på. Evt. aften- eller weekendarbejde kan aftales efter eget ønske med ansvarlig klinisk underviser. Uniform og omklædningsrum: Uniform udleveres ved begyndelse af klinisk ophold. Uniform skiftes dagligt. Omklædning foregår i det anviste omklædningsrum. Aflåst taskeskab findes i afdelingen. Retningslinjer for uniformsetiketten skal overholdes. Er du i tvivl kan du finde retningslinjerne i D4. Afdelingens kvalitetsmål for faglighed Afdelingen har et tværfagligt kvalitetsteam. Dette teams opgave er at: Koordinere og iværksætte aktiviteter i overensstemmelse med Sygehus Syd overordnede strategi og handlingsplan Formidle viden om igangværende og kommende aktiviteter indenfor kvalitetssikring i afdelingen Sikre gennemførelse af basisvurderinger og dataindsamlinger i forbindelse med DDKM og på baggrund af disse at udarbejde handleplaner, Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

14 Medvirke ved udarbejdelse af afdelingens retningslinjer og instrukser samt sikre, at disse er ajourførte. Medvirke til inddragelse af relevante afdelinger ved udarbejdelse af instrukser og retningslinjer, som skal gælde for egen og en eller flere andre afdelinger, Medvirke ved implementeringen af politikker, retningslinjer og instrukser i afdelingen, Sikre at der sker indberetning i den danske patientsikkerhedsdatabase og øvrige afdelingsspecifikke databaser, Varetage interne og eksterne auditeringsopgaver i forbindelse med Den Danske Kvalitetsmodel Det er naturligvis muligt for de studerende at blive involveret i afdelingens tiltag i henhold til røntgenbekendtgørelsen sammen med de daglige vejledere og kvalitetsmedarbejderen. I 6. semester vil de studerende blive introduceret til og deltage i kvalitetsarbejdet med kvalitetsmedarbejderen. De studerende vil deltage i de kvalitetstiltag der aktuelt er planlagt i afdelingen, ligesom de studerende vil have mulighed for, at være med til at udvikle nye tiltag på kvalitetsområdet. Det forventes her at de studerende selv tager initiativ til at deltage i kvalitets- og udviklingsarbejdet. Kvalitetsstyringssystem i afdelingen Afdelingens elektroniske kvalitetsstyringssystem D4, har til formål at opfylde de krav, der stilles i "Bekendtgørelse om medicinsk røntgenanlæg til undersøgelse af patienter", samt DDKM for at sikre patienter og andre brugere et ensartet højt kvalitetsniveau Systemet indeholder: Afdelingens mål og politikker Instrukser og undersøgelsesvejledninger Registrering af røntgenrelateret udstyr og reference dosimetri Afdelingens personale Dokumentstyring Angivelse af den studerendes mulighed for tværfaglige samarbejdsrelationer i uddannelsesforløbet. Radiologisk afdeling har mange tværfaglige samarbejdspartnere i huset, heriblandt kan nævnes: Skadestue/modtagelse Anæstesiologisk afdeling Operationsgangene Intensiv afdeling De medicinske afdelinger Afdelinger hvor vi kommer for at foretage undersøgelser. Afdelingens undervisningsforpligtelser Afdelingen har undervisningsforpligtelse over for afdelingens eget personale. Den uformaliserede undervisning varetages i forbindelse med det daglige arbejde. Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

15 Afdelingen har tilknyttet superbrugere og specialeansvarlige overlæger, som er forpligtet til at ajourføre og undervise personalet inden for specialet. Den formaliserede undervisning og mødeaktivitet afvikles hver tirsdag fra september til juni fra kl , idet der ikke er planlagt undersøgelser i dette tidsrum. 4. tirsdag i måneden er der planlagt undervisning for den samlede personalegruppe Derudover vil der være planlagt specifik undervisning eller mødeaktivitet i specialerne efter behov. Læger der er under uddannelse i afdelingen: 3 læger under uddannelse til speciallæge i diagnostisk radiologi. o 2 læger i hoveduddannelsesforløb o 1 læge i introduktionsreservelægestilling Koordineringen varetages af uddannelsesansvarlig overlæge Elsebet Tjalve. Afdelingen har endvidere undervisningsforpligtelse over for de radiografstuderende, der som led i deres uddannelse deltager i afdelingens arbejde, samt over for øvrige studerende, der kommer på valgfrit besøg i afdelingen. Plejepersonalet er forpligtet til at undervise radiografstuderende i klinisk praksis. Ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone og afdelingens vejledere er forpligtet til at deltage i afvikling af eksaminer ved kliniske prøver. I sekretærgruppen sker den uformaliserede undervisning af de øvrige kollegaer i de områder, man er tilknyttet. Der vil i perioder være 1 elev i uddannelsesforløb og som referer til uddannelsesansvarlig sekretær Maria T. Thomassen Eleven kommer i berøring med de forskellige funktioner i afdelingen. Den ansvarlige kliniske undervisers ansvar: Den ansvarlige kliniske underviser har ansvar for: Overordnet at koordinere og tilrettelægge den kliniske undervisning på Radiologisk Afdeling i Slagelse og Ringsted Overordnet at koordinere tilrettelæggelsen af kliniske undervisningsforløb i somatiske afdelinger og undersøgelses/behandlingsafsnit i samarbejde med det kliniske undervisningssteds øvrige uddannelsesansvarlige Koordinere, tilrettelægge og sikre gennemførelse af den kliniske undervisning for den enkelte studerende ved at planlægge og sikre gennemførelse af introduktion, forudsætningssamtale, undervisning, workshops og intern/ekstern klinisk prøve i samarbejde med de kliniske vejledere At sikre at den faglige og pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen fremmer sammenhængen mellem teoretiske og kliniske kundskaber At sikre udarbejdelse og ajourføring af Beskrivelse af det kliniske undervisningssted At medvirke til at skabe studietrivsel og et læringsmiljø der giver den studerende Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

16 mulighed for faglig og personlig udvikling At sikre planlægning og gennemførsel og evt. deltage i workshops i samarbejde med de kliniske vejledere og undervisere fra radiografuddannelsen At vejlede og supervisere kliniske vejledere i relation til funktionsområdet Kontinuerligt at holde undervisningsstedet ajour med radiografuddannelsen Medvirke til udvikling af kvaliteten af den kliniske undervisning Kontinuerligt at evaluere det kliniske undervisningssted hvad angår læringsmiljø og den kliniske undervisnings tilrettelæggelse, indhold og forløb At være en del af det faglige / pædagogiske netværk i og uden for det kliniske undervisningssted At deltage i møder med Radiografuddannelsen omkring tilrettelæggelse og udvikling af uddannelsen Den ansvarlige kliniske underviser har det overordnede ansvar for at, de studerende får en alsidig og grundig uddannelse i klinikken, for på den måde at sikre, at de studerende har mulighed for at nå deres læringsudbytte for hver enkelt periode. Den ansvarlige kliniske underviser har mulighed for at uddelegere forskellige opgaver til de kliniske vejledere. Den ansvarlige kliniske underviser og de kliniske vejledere holder løbende møder, således at alle er ajourført omkring uddannelsen og de nye tiltag, samt hvad der rører sig blandt de studerende. Den kliniske vejleders ansvar: Den kliniske vejleder har medansvar for at vejlede ved at: Koordinere, tilrettelægge og sikre gennemførelse af den kliniske undervisning for den enkelte studerende ved at planlægge og sikre gennemførelse af introduktion, forudsætningssamtale, undervisning, refleksionsøvelse, workshops og intern/ekstern klinisk prøve i samarbejde med den klinisk uddannelsesansvarlige radiograf Undervise den studerende i forbindelse med eksemplariske læringssituationer og skabe mulighed for refleksion for at støtte den studerende i erfaringsdannelse Uddelegere eksemplariske undervisningsopgaver til det kliniske undervisningssteds øvrige personale afhængig af deres viden og erfaring Medvirke til at skabe studietrivsel og et læringsmiljø der giver den studerende mulighed for faglig og personlig udvikling Kontinuerligt at evaluere den studerendes faglige niveau med udgangspunkt i den studerendes læringsjournal/portfolio Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

17 Medvirke til udvikling af kvaliteten af den kliniske undervisning Være en del af det faglige / pædagogiske netværk i og uden for det kliniske undervisningssted. At være støtteperson, i forhold til den studerendes bearbejdning af følelsesmæssige oplevelser i praksis. At være rollemodel ved at synliggøre, og indgå i diskussioner om, hvilken viden, holdninger og færdigheder der kan være kendetegnende for god radiografi. Der er to kliniske vejledere, der har gennemgået den tværfaglige 6 ugers uddannelse for klinisk vejledning. Afdelingen tilstræber i øvrigt en høj faglighed blandt personalet, og har løbende medarbejdere af sted på kurser, temadage og lign. Afdelingen har endvidere internt/og tværfagligt undervisningsprogram for plejepersonale. Pædagogisk beskrivelse Radiografuddannelsen i afdelingen bygger på åben dialog imellem de studerende, afdelingen, personalet, de kliniske vejledere og den ansvarlige kliniske underviser. Der er naturligvis overordnede læringsudbytter for semestrene, der skal overholdes, men det foregår i et miljø med kontinuerlig evaluering af midler og metoder, således at der tages udgangspunkt i den enkelte studerende. Radiografuddannelsen er i en tid med to gældende studieordninger. Holdene frem til og med hold 64 er semesteropdelt i 7 semestre. Hold 65 og fremefter går på modulopdelt uddannelse med ialt14 moduler. Den pædagogiske beskrivelse vil en tid være præget af at der er forskellige vilkår for studiet. Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

18 Tidsplan med angivelse af plan for forudsætningssamtale, midtvejsevaluering og standpunktsbedømmelse Efter introduktion til Slagelse Sygehus og Radiologisk Afdeling, planlægges en forudsætningssamtale. I samtalen deltager den studerende, den kliniske vejleder og/eller den ansvarlige kliniske underviser. Den studerende udarbejder et oplæg til forudsætningssamtalen, som skal være afdelingen i hænde senest to dage før samtalen. Den studerende selv eller klinisk vejleder/ansvarlige underviser udarbejder referat eller kontinuitetsskema fra forudsætningssamtalen. Gennem den studerendes uddannelse vil der være jævnlige vejledningssamtaler, der tager udgangspunkt i læringsjournalen/portfolio og opstiller således læringsudbytte og veje til at nå det overordnede læringsudbytte for resten af perioden. Klinisk vejleder/ansvarlig underviser eller den studerende udarbejder et kontinuitetsskema fra samtalerne. Ved periodens afslutning er der planlagt en intern eller ekstern klinisk prøve. Den kliniske interne/eksterne prøve tager udgangspunkt i læringsudbyttet for det pågældende semester/modul. Alle studerende udarbejder en evaluering af afdelingen ved periodens afslutning, således at afdeling og studerende kontinuerligt kan udvikle forholdene for den kliniske undervisning i afdelingen. Evalueringen afleveres i afdelingen før klinisk prøve. Intern/Ekstern klinisk prøve: Hvert klinisk semester/modul afsluttes som tidligere nævnt med en klinisk intern eller ekstern prøve. Ved de interne prøver deltager en daglig eller klinisk vejleder fra afdelingen som eksaminator og intern censor, typisk en underviser fra radiografuddannelsen. Ved ekstern prøve deltager en censor fra Radiografuddannelsens Beskikkede Censorkorps. Se nærmere retningslinjer for intern og ekstern prøve på Fronter. Vilkår for studietid, og hvorledes afdelingen planlægger 30 timers ugentlig studietid De 30-timers studieaktive fremmøde ugentlig ligger mandag til og med fredag. Mødetiderne er mandag til fredag kl. 08:00-16:00 I forbindelse med den studerendes kliniske moduler skal den studerende kunne dokumentere studieaktivt fremmøde svarende til gennemsnitligt 30 timer om ugen. Typisk ville det betyde en mødetid 4 dage om ugen fra kl. 08:00-15:30. Dette betyder, at hvis den studerende er fraværende, er han/hun nødt til at indhente timerne på et andet tidspunkt i løbet af modulet på et tidspunkt, som ikke er skemalagt. Desuden skal den studerende kunne dokumentere at han/hun er aktiv med elementer, der har relevans for det pågældende modul. Hvis den studerende af den ansvarlige Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

19 kliniske underviser vurderes som ikke værende studieaktiv, selv om den studerende er til stede i afdelingen, bliver den studerende ikke indstillet til klinisk prøve. Uddannelsesplan Det kliniske undervisningssted har udarbejdet en foreløbig uddannelsesplan inden den studerende møder i afdelingen. Med udgangspunkt i forudsætningssamtalen udarbejdes, inden for de første 3 uger, en individuel uddannelsesplan for den studerendes kliniske undervisning, i samarbejde mellem den studerende og den ansvarlige kliniske underviser/kliniske vejleder. Uddannelsesplanen formuleres skriftligt og skal udarbejdes på grundlag af semesterets/modulets fokusområde, overordnede læringsudbytte for den kliniske undervisning i semesteret/modulet, beskrivelsen af det kliniske undervisningssted samt den studerendes teoretisk og kliniske forudsætninger. Der skal i videst mulig omfang tages hensyn til den studerendes faglige og personlige læringsudbytte for perioden. Uddannelsesplanen indeholder en tidsplan for forudsætningssamtale, workshops og klinisk prøve.uddannelsesplanen er forpligtende for den studerende og kliniske vejledere, og indgår som et vigtigt dokument den studerendes læringsjournal/portfolio. Uddannelsesplanen kan justeres i takt med den studerendes faglige og personlige udvikling gennem det kliniske undervisningsforløb. Justeringen foregår i samarbejde mellem den studerende, ansvarlig klinisk underviser og klinisk vejleder. Forslag til tilrettelæggelse af undervisningsforløb i klinikken: Hensigten med den foreslåede uddannelsesplan er, at de studerende får mest mulig tid på de modaliteter som de har fokus på i de enkelte moduler, derudover forventes det at de lærer at udføre afdelingens almindeligt forekommende røntgenundersøgelser, svarende til hver moduls specifikke læringsudbytter. Stud Uge Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

20 3. Modul Studiedag Onsdag CR CR+ Gnmlys. CR CR DR DR CR+ Udefoto UL Valgfri Valgfri 4. Modul Studiedag Mandag CR CR+ Gnmlys. CR CR DR DR CR + Udefoto UL Valgfri Valgfri 8. Modul Studiedag Mandag CT CT CT Kar Kar Kar CR DR+ Gnmlys. Valgfri Valgfri 10. Modul Studiedag Onsdag MR MR MR UL UL UL CR DR+ Gnmlys. Valgfri Valgfri 11. Modul Studiedag Fredag MR MR UL UL CT CT CR DR+ Gnmlys. Valgfri Valgfri 6. Sem Studiedag Fredag Kar Kar Kar CT CT MR MR CR+ Gnmlys. DR CR Valgfri Undervisning Der vil i afdelingen være mulighed for at tilbyde undervisning, evt. caseorienteret undervisning, ud fra den studerendes forudsætninger og individuelle ønsker. Den studerende er desuden velkommen til at deltage i afdelingens interne undervisning. I undersøgelsesrummene vil den studerende blive undervist i praktiske færdigheder, herunder håndtering af apparatur, positionering, kommunikation med patienterne, etiske overvejelser m.v. Denne undervisning vil i nogle tilfælde foregå enkeltvis og andre gange i grupper. Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

21 Lærebøger i radiologi Er tilgængelige i afdelingen. De fleste befinder sig i fixrummet og på Marias kontor. Udspecificering af de studerendes læringsudbytte for de respektive semestre Der er i læringsudbyttet for de respektive semestre/moduler implicitte forventninger til, at de studerende skal mestre de forskellige områder af radiografien. F.eks. hvilke undersøgelser skal udføres selvstændigt og hvilke under vejledning osv. Hensigten er at sikre at kravene fra daglig vejleder er tilpasset, så der arbejdes med de ting som den studerende skal kunne, for at bestå modulet/semesteret. Oversigten på næste side, visualiserer de undersøgelser på Radiologisk Afdeling i Slagelse, som de studerende skal kunne mestre i de enkelte moduler/semestre. Undersøgelses Område Almindeligt Forekommende Semester Moduler Komplicerede eller særligt komplicerede Semester Moduler Overekstremitet Clavikel Skulderled Humerus Albue Antebracium Håndled Os scaphoideum Hænder og fingre 3-4. Mod Specielle opt. Ikke hyppigt forekommende us. F.eks scapula og liggende overarm 5-6. Sem Mod Underekstremiteter Bækken, hofte, knæ, 3-4. Mod Specielle opt Sem Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

22 Patella, crus, fodled, fodrod, mellemfod, forfod, f.eks. mus opt, calcaneus, femur, Mod Thorax Thorax- Stående Rygleje 3-4. Mod Børnethorax, thorax på stuen samt specielle opt. f.eks. lat. opt. med horisontal strålegang Sem Mod Columna Cranium Col. cerv. Pa/lat/skrå Col. thoracalis Col. lumbalis Stående/liggende 3-4. Mod Col. cerv. Funktionsopt./dens Scolioseopt. Myelografi Sacroilliacaled samt specielle opt. Ansigtsskelet, bihuler, mandibel, kæbeled samt specielle opt. Mave - Tarm Standard O.O.A. 4. Mod Colon indhældning, Oesophageus, tyndtarmspassage, ventrikel, o.o abd. på stuen, fistulografi samt særlige opt. CT Ultralyd MR Kar Daglige rumopgaver Børne undersøgelser Assistere radiolog ved ikke interventionsus. MR af cerebrum, mellemøre, columna totalis, rectum, håndled, knæ. Check ilt/sug hver morgen, almindelig opfyldning og oprydning Thorax, abd., col. Cerv + lumb, cerebrum, bihuler, ekstremiteter, pancreatit, urografi. Øvrige CT under vejledning 3-4. Mod Assistere radiolog ved drænage/punktur både internt og eksternt 5. Sem 10. Mod Alle studerende Øvrige MR under vejledning Assistere radiolog indtil der er anlagt en sheat. Konstanskontrol & kvalitetshåndbog 5-6. Sem Mod 6. Sem Mod 6. Sem Mod 5-6. Sem Mod 5. Sem 10, 11. Mod 6. Sem 11. Mod 5-6. Sem 8. Mod 6. sem Alle typer af børne undersøgelser skal udføres under vejledning gennem hele uddannelsen. IV. administration IV. kontrast-administration er en del af 5. & 6. semesters kliniske undervisning. Der er en intern instruks for studerendes IV. administration og en test de studerende skal besvare og skal have godkendt, inden de kan administrere IV i afdelingen dog altid under vejledning. Afdelingens plejepersonale er uddannet til at kunne varetage IV. administration. De studerende skal naturligvis overholde Retningslinjerne for medicinadministration i forbindelse med klinisk undervisning, beskrevet i Studiehåndbogen. Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

23 Vejledning: Vejledning af radiografstuderende i klinikken, er en kontinuerlig proces. En proces der bliver ændret konstant og som er forskellig fra studerende til studerende og fra vejleder til vejleder. Der er mange tilgange til vejledning i klinikken, i Slagelse benytter vi en kombination af forskellige metoder og forsøger at tilpasse det til den enkelte studerende, så hver studerende har mulighed for, at opfylde deres mål for modulet/semestret og få det optimale ud af deres kliniske ophold. Eksempler på vejledning der bliver benyttet i Slagelse er mesterlære, eksemplarisk vejledning og refleksion evt. inspireret af Bjerknes og Bjørk. Eksemplarisk vejledning I vejledning af studerende i kliniske undervisningsforløb er der meget at tage fat på - ofte alt for meget. Den strategi for vejledning, der ofte vælges, kan kaldes "væg-til-væg": Man søger at nå alt det, der er relevant, vel vidende at det ikke er muligt at gå i dybden som man egentligt burde gøre. En bedre strategi kan kaldes eksemplarisk: At gå i dybden i enkelte, udvalgte områder. Denne strategi har konsekvenser på to niveauer: 1. Der skal foretages en udvælgelse af vigtige temaer (undersøgelsestyper / arbejdsoperationer) Dels udvalgt af det faglige fællesskab (Beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb, læringsudbyttet for klinisk undervisning). Dels udvalgt af vejleder i vejledningssituationer (skal have forklaringsværdi i andre situationer). Dels udvalgt af den studerende (afhænger af forudsætninger samt faglige og personlige læringsudbytte). 2. I vejledningen skal indgå en målrettet samtale om det udvalgte emne Vejledningssamtalen skal være styret af det udvalgte emne; det skal ikke blot være løs og fast om alt det, der også kunne have været relevant. Vejledningssamtalen skal støtte den studerendes refleksion over det udvalgte emne. Studerende og vejledere må have overblik over hvad der har været eksemplarisk belyst og hvad der skal tages op. På denne måde sikres, at vejledning i kliniske undervisningsforløb samlet set har bredde og alsidighed. Uanset om den studerende har dette overblik eller ej er det vejledernes/den uddannelsesansvarliges pligt at have overblik over læringsjournalen/portfolio og den studerendes arbejde med denne. Det er i Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

24 læringsjournalen/portfolio den studerende kan skrive refleksioner over den eksemplariske vejledning. Planlægning af eksemplarisk vejledning I kliniske undervisningsforløb er vejledningens udgangspunkt handlingsniveauet, men vejledningen må ikke begrænse sig hertil; særligt i forhold til konkrete situationer bliver noget af den praktiske fagteori tilgængelig for refleksion. Strategien om eksemplarisk vejledning lægger op til planlægning af regelmæssige vejledningsseancer som struktureres nøjere. En vejledningsseance består af en serie sekvenser hvor tiden, der er til disposition, skal fordeles mellem: Førvejledning Gennemførelse af den handling, der er førvejledt om Eftervejledning. Førvejledning Førvejledning er kendetegnet ved at den: Foregår på grundlag af planer/forberedelse af den praktiske handling, Er hypotetisk analyserende - en drøftelse af noget, ingen af parterne kan forudsige, Skal være hjælp i forberedelserne af praktisk handling, Skal være læringsmoment i bevidstgørelse og udvikling af den studerendes praktisk fagteori, Er rettet mod konsekvenser på handlingsplanet. Førvejledning drejer sig altså om, at den studerende anvender sin praktiske fagteori over for en konkret faglig udfordring. Førvejledning er ikke en fælles forberedelse mellem vejleder og studerende; praksis skal være forberedt af den studerende før førvejledningen. Det er tænkningen hos den studerende, som er i fokus. Den studerende skal ytre sig om, hvordan vedkommende forestiller sig at forholde sig til og agere i en konkret faglig situation. Vejledningen skal tage udgangspunkt i disse ytringer med henblik på at klargøre forholdet mellem den studerendes praktiske fagteori og den praktiske virkelighed. Førvejledning er forpligtende og konsekvensrettet. Samtalen skal udmønte sig i praktiske konsekvenser, hvad enten den studerendes tanker umiddelbart accepteres eller vejleder sætter spørgsmålstegn ved den studerendes planer. Den studerende skal drage konsekvenserne af samtalen, da det er den studerende der skal gennemføre den praktiske handling. Den studerende er selv ansvarlig for sine handlinger, men vejlederen har det overordnede ansvar overfor patienten. Vejlederen skal være sikker på, at dét, den studerende har planlagt at gøre er fagligt forsvarligt. Dette betyder ikke, at vejleder skal godkende eller afvise den studerendes planer, men at vejlederen gennem førvejledningen støtter den studerende i at udvikle sin praktiske fagteori så den studerendes handlinger bliver fagligt forsvarlige. Kun i sjældne situationer vil førvejledningen indebære et decideret forbud fra vejleder mod at den studerende gennemfører sin plan. I førvejledningen må vejleder og studerende afklare ansvarsfordelingen i gennemførelse af handlingen; aftale, hvem der gør hvad. Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

25 Gennemførelse af handling Det er ønskeligt, men ikke nødvendigt, at vejleder er til stede ved gennemførelse af handlingen. Det er den studerende der skal gennemføre handlingen på baggrund af den plan, førvejledningen mundede ud i. Vejleder skal ikke varetage funktioner eller hjælpe til ud over det der aftales i førvejledningen. Kun i sjældne tilfælde vil det være nødvendigt for vejleder at gribe ind af hensyn til patientens sikkerhed. Eftervejledning Eftervejledning er kendetegnet ved at den: Finder sted på grundlag af observationer og refleksioner knyttet til det, der skete under gennemførelsen Er empirisk konkluderende - planer/forberedelse vurderes i forhold til det der faktisk skete Er et forum for refleksion over mødet mellem planer og realiteter, mellem teori og praksis Er generelt erkendelsesorienteret, det vil sige at den sigter mod generel anvendelse af den nye indsigt i andre, tilsvarende situationer. Eftervejledningen skal sikre, at den studerende får vurderet egne handlinger i forhold til egen praktiske fagteori. Med udgangspunkt i førvejledningens plan for udførelse af handlingen, og observationer af udførelse af handlingen, skal den studerende støttes i at se sammenhænge og modsætninger mellem egen teori og egen praksis. Eftervejledningen skal også give mulighed for, at den studerende får forholdt egen praktiske fagteori og egne handlinger til vejlederens. En del af dette arbejde foregår i læringsjournalen/portfolio. Refleksion Refleksion er et begreb, der bruges i mange sammenhænge og med forskellige betydninger. Ifølge Gyldendals online leksikon er refleksion en overvejelse, betragtning, eftertanke. I læringsmæssige sammenhænge kan refleksion ses som forbindelsesled mellem erfaring, handling og læring. Gennem refleksion sammenholdes aktuelle oplevelser og forståelser med tidligere erfaringer og viden og giver grundlag for forbedrede fremtidige handlemuligheder (Wahlgren et al 2002). Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

26 Refleksion i læringssammenhæng kan defineres således: Refleksion er en fællesbetegnelse for intellektuelle og følelsesmæssige aktiviteter som individer engagerer sig i for at udforske sine erfaringer, så de fører til ny forståelse og indsigt (Bjerknes & Bjørk 1997, s. 148). Følelser og følelsesmæssige reaktioner er vigtige kilder til læring. Følelser kan dog også være hæmmende for læring. Derfor er det vigtigt også at inddrage de følelsesmæssige erfaringer i en refleksionsproces (Bjerknes & Bjørk 1997). Nedenstående model kan anskueliggøre, hvilke elementer der kan indgå i refleksionsprocessen. 1. Konkret erfaring Hvordan oplevede jeg situationen - 5. Ny forståelse Hvis det sker igen Hvad skal jeg så gøre? 2. Aktiv refleksion Hvad gjorde jeg - og hvorfor? 4. Konklusion Hvad kunne jeg ellers have gjort? Inspireret af Bjerknes & Bjørk Analyse Hvilke konsekvenser fik mine handlinger - og hvorfor? Refleksion er en aktivitet, der kan foregå på flere måder og niveauer. Dele af refleksionen foregår i selve udøvelsen og dele efter eller udover denne. Refleksion kan strække sig fra refleksion i forhold til udførelse af en procedure til kritisk at forholde sig til procedure eller tilgrundliggende viden og antagelser. Pædagogisk opgave 6. semester - for studerende på hold 63 & 64 Formål At den studerende får øvelse i at planlægge og afholde undervisning med et fagligt indhold. At den studerende får øvelse i at formidle faglig viden til samarbejdspartnere. Rammer De studerende afholder en pædagogisk øvelse individuelt eller i gruppe, hvor personalet på radiologisk afdeling undervises. Den ansvarlige kliniske underviser, eventuelt en klinisk Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

27 vejleder og en underviser fra radiografuddannelsen deltager i undervisningen. Undervisningen finder sted på det kliniske undervisningssted og skal have en varighed af minutter. Efter undervisningen er afholdt, mødes den studerende, den ansvarlige kliniske underviser, den kliniske vejleder og underviseren for at evaluere undervisningen. Forberedelse Den studerende vælger selv det faglige indhold i undervisningen. Den studerende skal udarbejde en skriftlig disposition for gennemførelse af undervisningen med klargøring af didaktiske og metodiske overvejelser (jf. litteratur opgivet i teorisemestre). Den skriftlige disposition sendes til den kliniske ansvarlige underviser, den kliniske vejleder og underviseren der skal deltage, senest én uge før undervisningen afholdes. Fremlæggelse og evaluering Den studerende gennemfører undervisningen. Den efterfølgende evaluering skal have fokus på sammenhængen mellem den studerendes didaktiske og metodiske overvejelser og den gennemførte undervisning. Læringsjournal for studerende på hold 63 & 64 En læringsjournal er et pædagogisk redskab hvormed man som studerende bearbejder sin praksis. Et skriftligt stykke arbejde, som udarbejdes af den studerende hver uge i de kliniske semestre. Læringsjournalen består dels af beskrivelse af nogle praksissituationer, som den studerende har oplevet, og dels af praktiske og teoretiske overvejelser omkring de beskrevne praksissituationer. Hele meningen med dette arbejde er, at den studerende løbende bliver bedre til at udføre de arbejdsopgaver, som er beskrevet som læringsudbytte for semestret. Læringsjournalen er et personligt arbejdsredskab som giver den studerende en mulighed for, at udvikle sig både personligt og fagligt. Det vil med andre ord sige, at arbejdet med læringsjournalen hjælper til at udvikle de handlekompetencer, som er nødvendige for at kunne nå læringsudbyttet for semestret. Arbejdet med læringsjournalen indebærer, at den studerende, ofrer den tid der er brug for, og den kræver samtidig at afdelingen er en aktiv medspiller i dette arbejde. En uddybning af tankerne bag læringsjournalen, og en vejledning til arbejdet med læringsjournalen bl.a. indeholdende hjælpespørgsmål, råd og tips findes i dokumentet Læringsjournalen Manual., der udleveres til alle studerende. Læringsjournal som udgangspunkt for vejledning. Der er i forbindelse med læringsjournalen udarbejdet retningslinjer for hvorledes afdelingen tilstræber læringsjournalen fungerer i den daglige kliniske undervisning. Det forventes at den studerende har skrevet sit læringsudbytte for ugen ned når han/hun påbegynder en ny uge, således at den studerende lige fra starten kan fokusere på læringsudbyttet for netop denne uge og evt. indhente støtte eller oplysninger fra den pågældende person, som den studerende skal være i rum sammen med, således at tiden i Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

28 rummene udnyttes effektivt. Det er vigtigt at den studerende har gjort sig nogle overvejelser omkring hvordan han/hun har tænkt sig at arbejde med læringsudbyttet. Det forventes at den studerende møder hver mandag morgen med en læringsjournal, hvor pkt. 1, 2, og 3 er udfyldt. Dvs. at den studerende skal have undersøgt hvilke undersøgelser han/hun skal foretage i den kommende periode, samt hvilke læringsudbytte han/hun kan/skal nå for perioden. Den studerende skal have printet læringsjournalen med semestrets og periodens læringsudbytte, så den kan hænges op i røntgenrummet mandag morgen, herved bliver læringsjournalen med læringsudbyttet et arbejdsredskab, som de personer den studerende går i rum med også har mulighed for at læse med og samtidig vejlede den studerende til at nå sit læringsudbytte. Det er meningen at den daglige vejleder ved periodens start, læser den studerendes mål, samt metoder til at nå målene, for perioden, og evt. det den studerende har skrevet fra den forrige periode. Således får den daglige vejleder en god fornemmelse af den studerendes læringsmuligheder. Den studerende skal dagligt skrive i logbogen. Baggrunden er at den studerende opnår en større grad af refleksion og dermed læring, når der arbejdes med logbogen. Samtidigt giver det den studerede langt bedre mulighed for at tale med vejlederen om forskellige problemstillinger, når vejlederen kan læse disse refleksioner forud for samtalen. Den studerende kan også langt bedre følge egen læring over en periode, når der skrives logbog hver dag. Efter endt rumperiode skal den studerende bede den/de daglige vejleder læse læringsjournalen og tale med den studerende om hvad der er skrevet for perioden. Her er der mulighed for at den daglige vejleder kan inspirere den studerende til at skrive mere til. Læringsjournalen skal skrives i skabeloner på PC, men skal afleveres elektronisk eller mailes til klinisk vejleder/ansvarlig klinisk underviser hver mandag morgen. Herefter vil den studerende have mulighed for at reflektere med enten klinisk vejleder og/eller den ansvarlige kliniske underviser over læringsjournalen og få vejledning. Der vil udelukkende blive givet mulighed for disse vejledningssamtaler på baggrund af den afleverede læringsjournal. Læringsjournalen er åben, således at de daglige vejledere, kliniske vejledere samt den ansvarlige kliniske underviser har adgang til at læse i den. Idet læringsjournalen er åben, vil alle tilstræbe at forholde sig etisk forsvarligt til den, da det ellers kan hæmme den studerende at skrive åbent om sine stærke og svage sider, og om sine tanker og idéer. Det forventes at den studerende holder sin læringsjournal ajourført og at denne kan læses af de daglige vejledere kontinuerligt. Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

29 Portfolio Den modulopdelte uddannelse anvender Portfolio. Nærmere beskrivelse af portfolio findes i Portfoliomappen. Hvorfor Portfolio? Fordi portfolio både er rettet mod processen og produktet. Den skal afspejle den studerendes læreprocesser og opnåede kompetencer i både den teoretiske og den kliniske del af uddannelsen. Ved at de studerende arbejder med portfolio i deres uddannelse, skulle det gerne give dem og alle der er medansvarlige for deres uddannelse overskuelighed i uddannelsen. Overskueligheden kommer gennem en systematisering af uddannelsesplaner, dokumentationer og læringsskabeloner. I den procesorienterede del af portfolio, kaldet arbejdsportfolio, har den studerende mulighed for at gøre sig flere generelle og specifikke overvejelser omkring sit studie og sin nye profession, end de umiddelbart har mulighed for i et undersøgelsesrum eller i en undervisningslektion. Arbejdet med portfolio i radiografuddannelsen danner også udgangspunktet for en god og målrettet vejledning i de enkelte moduler. Alle skal medbringe deres portfolio når de starter på Radiologisk Afdeling, Anvendelse af portfolio samt specifikke retningslinjer med udgangspunkt i Studier i klinik. Formål: Formålet med portfolio er at den studerende bliver bevidst om egen læringsstil. Samt at den studerende dels gennem arbejdet med portfolio, og dels gennem vejledning får mulighed for at arbejde reflektorisk med henblik på en dybere læring. Formålet med portfolio er endvidere at skabe dokumentation af den studerendes faglige niveau. Portfolio betragtes som en del af den kliniske undervisning og er derfor obligatorisk. At skrive portfolio er en forudsætning for at få ugentlige vejledningssamtaler. Overordnet læringsudbytte for semestret: Det overordnede læringsudbytte for modulet skrives ned i portfolioen (ifølge studieordningen) Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April

30 Radiologisk Afdeling har udarbejdet overordnede rammer for det enkelte modul, der sammen med det overordnede læringsudbytte for perioden danner udgangspunktet for gennemførslen af den studerendes kliniske undervisning. Rammerne beskriver, hvilke røntgenundersøgelser afdelingen forventer, at den studerende kan udføre ved slutningen af det enkelte modul, under hensyntagen til at nogle undersøgelser forekommer oftere end andre i perioden. På baggrund af ovenstående udarbejder den studerende i samarbejde med den ansvarlige kliniske underviser og den kliniske vejleder sit eget læringsudbytte for, hvordan det overordnede læringsudbytte kan nås. (Ved forudsætningssamtalen) Ugentligt læringsudbytte: Den studerende opstiller ugentligt skriftlige ønsker for læringsudbytte for hver enkelt rumperiode, således at den studerende fortløbende er bevidst om hvor langt denne er nået i forhold til de overordnede rammer og det overordnede læringsudbytte for semesteret/modulet. Hvilket i større grad giver mulighed for at læringsudbyttet ved slutningen af perioden nås. Det ugentlige ønske for læringsudbytte skal synliggøres i det undersøgelsesrum den studerende færdes i, således at den daglige vejleder kan hjælpe den studerende med at nå det. Anvendelse af portfolio: Den studerende skriver logbog hver dag. Hændelser blegner meget hurtigt, og når den studerende skal nedskrive disse, og f.eks. kun gør det én gang om ugen, er nuancerne ofte mere eller mindre væk. Dvs. at det man tænkte og gjorde i situationen samt de observationer man gjorde sig, er ikke længere tilstrækkeligt nærværende. Dette vanskeliggør arbejdet med portfolioen. Den studerende har skriftligt forberedt sit ugentlige læringsudbytte for det enkelte undersøgelsesrum og måden denne vil nå disse, når hun/han møder i afdelingen efter weekend. Læringsudbyttet for ugen skal den studerende gennemgå sammen med den daglige vejleder i undersøgelsesrummet. Den daglige vejleder kan ofte også hjælpe med at gøre det beskrevne læringsudbytte større eller gøre det der allerede nedskrevne mere specifikt. I starten af modulet vil den studerende jævnligt blive vejledt i udarbejdelse af det ugentlige læringsudbytte af den ansvarlige kliniske underviser eller kliniske vejleder. Specifikke retningslinjer for logbogen i afdelingen: Den studerende afleverer sin portfolio, herunder ugens ønskede læringsudbytte samt evaluering og dagbog, fra ugen før på den uddannelsesansvarliges skrivebord og/eller mailer til den studerendes kliniske vejleder og den klinisk uddannelsesansvarlige radiograf senest morgenen efter weekenden. Læringsudbyttet for ugen skal afleveres til og gennemgås med den daglige vejleder/ kliniske vejleder, som den studerende går i undersøgelsesrum med. De kliniske vejledere og den klinisk uddannelsesansvarlige radiograf har adgang til at læse den studerendes portfolio. Baggrunden for dette er, at den studerende lægger sine tanker og baggrunde for handlinger frem i portfolioen, og skal derfor som sådan behandles med respekt og varsomhed. Litteraturliste: Den studerende ajourfører løbende sin litteraturliste, som den ansvarlige underviser eller den kliniske vejleder er opmærksom på bliver ført. Der ligger i "Studier i klinikken" krav om Udarbejdet af ansvarlig klinisk underviser Maria Gyldenkrone April