Klintholm Havn en plan for fremtiden

Transkript

1 Klintholm Havn en plan for fremtiden

2 Indhold Forord 1 Hvordan læses Klintholm Havn en plan for fremtiden 2 Udviklingsgruppen og den lokale forankring i Klintholm Havn 2 Kapitel 1 Klintholm Havn Østersøens perle 3 Fortid, nutid og fremtid 4 Den erhvervsmæssige profil 5 Det befolkningsmæssige grundlag 7 Kulturhistorien i Klintholm Havn 8 Uddrag fra Kulturarvsatlas for Møn 8 Rammebetingelser for udvikling i Klintholm Havn 10 Ny lokalplan for Klintholm Havn 12 Kapitel 2 Indsatsområder og udviklingsprojekter i KlintholmHavn 17 Indsatsområder og udviklingsprojekter i Klintholm Havn 18 Klintholm Havn som servicehavn for havmølleparken på Kriegers Flak 18 Arbejdsgruppens anbefalinger 23 Etablering af nye maritime erhverv i fiskerihavnen Nyt skibsværft og opbevaringshal til både 23 Arbejdsgruppens opsamling 26 Erhvervsfiskeriet i Klintholm Havn 27 Udvikling af blå turisme og fremtidens turisme for Klintholm Havn 27 Sæsonforlængende aktiviteter 29 Behovet for øget overnatningskapacitet 30 Parkering 31 Rekreative områder 32 Bosætning 34 Klima - og energiprojekt for Klintholm Havn 34 Fremtidig organisering og det videre arbejde 37 Indsatsområder og anbefalinger 38

3 Forord Landdistrikter, landsbyer og det åbne land i Danmark er mere end nogensinde under hastig forandring. Forandringernes spor er måske ikke helt tydelige; mestendels sker disse over tid, og i de enkelte områder opleves forandringer og udviklingen af lokalsamfund, som noget, tiden uundgåeligt fører med sig. Vi kender alle de typiske dårlige historier fra landet om fraflytning, landsbydød, lukkede skoler og købmænd, manglende arbejdspladser og generel tilbagegang. Det er ikke uden grund, at en del af det såkaldte udkantsdanmark i medierne har fået påtegnelsen den rådne banan, og lige så sandt er det, at virkeligheden naturligvis hverken er så sort eller hvid, som den ofte fremstilles. Livet på landet i dag er både stokroseidyl, et levende foreningsliv, attraktive boliger og meget andet - men det er samtidig også en størrelse, der er under øget pres fra mange forskellige sider, og som ser anderledes ud, end for bare 10 år siden. Heldigvis kan vi alle udpege de gode eksempler, hvor lokalsamfund og ildsjæle er gået sammen om at skabe vækst og udvikling lokalt. Disse gode eksempler bygger næsten uden undtagelse på velorganiserede lokalsamfund, hvor frivillige foreninger, ildsjæle og private virksomheder er gået sammen om en fælles vision for udviklingen af deres lokalområde og dermed har formuleret en plan og en række konkrete mål for arbejdet. I bogstavelig forstand forudsætter lokal udvikling fælles fodslag, en plan med konkrete mål og opgaver og konstruktivt samarbejde med eksterne interessenter og myndigheder. Det er her, Klintholm Havn er i dag. Vi har en havneby og et lokalsamfund på den østligste del af Møn, som har store potentialer og nye muligheder, men som samtidig har været igennem den næsten traditionelle udvikling eller afvikling, der kendetegner udkantsdanmark i dag. Klintholm Havn er bærer af en lang udviklingshistorie med både op- og nedgangstider, som der kan læses meget mere om i den historiske beretning nedenfor. Situationen i Klintholm Havn i dag er den, at der er brug for en samlet indsats, en plan og en lokal enighed om, hvordan lokalsamfundet skal forandre og udvikle sig i de kommende år. Der er brug for en plan for Klintholm Havn; en plan for fremtiden, der både tager højde for det ståsted historisk og kulturelt, som lokalsamfundet udspringer af, og rækker ud mod fremtiden og opfanger de muligheder og tendenser, som aktuelt og potentielt kan være med til at skabe grundlaget for et forsat levende og bæredygtigt samfund. Nærværende skrift Klintholm Havn en plan for fremtiden er netop denne drejebog, der skal hjælpe med at udstikke kursen for fremtiden, og som vigtigst af alt er solidt lokalt forankret og skabt i et tæt samarbejde mellem en række lokale interessenter, foreninger, borgere og Vordingborg Kommune. På de følgende sider er en helhedsplan for Klintholm Havn beskrevet. Denne helhedsplan rækker naturligvis geografisk og indsatsmæssigt ud over selve Klintholm Havn og vil få betydning for - og en afsmittende effekt på udviklingen af Østmøn, Møn og Vordingborg Kommune. De strategiske rammer og fælles visioner for et lokalsamfund i vækst og udvikling er nu sat, de første skibe er allerede sat i søen og viljen til at handle og gøre en forskel er tilstede. For at blive i en passende maritim jargon, skal skibet nu blot sættes på ret kurs og de mange ord, visioner og muligheder omsættes til handlinger og resultater i fællesskab blandt de partnere, som har bidraget til at skabe en plan for fremtiden. 1

4 Hvordan læses Klintholm Havn en plan for fremtiden Formålet med helhedsplanen for Klintholm Havn er først og fremmest, at give et overblik over - og en grundig beskrivelse af Klintholm Havn og Østmøn som et lokalområde i Vordingborg Kommune, samt de forskellige indsatsområder og muligheder, som den fremtidige udvikling af dette område kan bygge på. Samtidig er meningen med planen også, at den skal være operationel og praktisk tilgængelig. Bogstaveligt talt skal den også være med til at udstikke rammerne for konkrete udviklingsprojekter og indsatsområder, der på den korte eller lange bane kan bringes i spil for at opfylde de mål, der er blevet sat. På den måde er planen også et idékatalog over mulige små og store projekter, som blot venter på, at tiden er moden og de rigtige personer kaster deres ildhu over arbejdet med at realisere dem. Helhedsplanen kan derfor læses fra ende til anden som en grundig introduktion til Klintholm Havn og de tanker, som udviklingsgruppen og lokale interessenter har gjort sig om fremtiden. Planen kan også bruges som et opslagsværk eller kapitlerne kan læses enkeltvis, hvis der er specielle forhold eller informationer, som har særlig interesse. Klintholm Havn en plan for fremtiden er bygget op således, at den første del er en mere bred baggrundsbeskrivelse af grundlaget og rammerne for arbejdet med helhedsplanen, en gennemgang af faktuelle forhold omkring erhvervs- og befolkningsudviklingen, et historisk rids og en beskrivelse af de mere formelle rammebetingelser med kommuneplan, lokalplaner og andre myndighedsforhold. Anden del af planen består af en mere fremadrettet og operationel beskrivelse af de indsatsområder og udviklingsmuligheder, som udviklingsgruppen sammen med eksterne og lokale interessenter har peget på som de mest optimale og ønskværdige, men også presserende for fremtidssikringen af Klintholm Havn. Disse mulige projekter omfatter blandet andet at bringe Klintholm Havn i spil som servicehavn i forbindelse med den kommende havmøllepark på Kriegers Flak, bådværft og opbevaringshal til lystbåde, energi- og klimaprojekter og en række nye initiativer til at udvikle tidssvarende tilbud til områdets mange besøgende turister. Idéerne og opgaverne er mange, og derfor indeholder sidste del af denne plan også et bud på og nogle tanker omkring, hvordan dette vigtige fremtidige arbejde kan organiseres. Udviklingsgruppen og den lokale forankring i Klintholm Havn Klintholm Havn en plan for fremtiden er resultatet af et privat-offentligt udviklingsarbejde mellem Vordingborg Kommune, erhvervsfremmeaktøren Vordingborg Udviklingsselskab A/S og Initiativgruppen for Byggeri og Miljø, der er en selvstændig erhvervsrettet forening støttet af Møns Bank. Til arbejdet med helhedsplanen for Klintholm Havn har der været nedsat en udviklingsgruppe med en række ressourcepersoner fra disse samarbejdspartnere, der i kraft af deres særlige viden og netværk har været garanter for et solidt fundament for denne helhedsplan og ydermere har kunnet sikre både en god lokal opbakning og adgang til væsentlige aktører på nationalt plan. Udviklingsgruppen har over det seneste trekvarte år gjort et grundigt forarbejde for at afdække muligheder og mulige interessenter og indhente mest mulig viden og inspiration til udviklingsarbejdet i Klintholm Havn. Der har derfor været afholdt en række møder med repræsentanter fra foreninger, handlende, interesseorganisationer og borgere i Klintholm Havn, og af disse interessenter er der nedsat en lokal referencegruppe, der har været sparringspartnere for udviklingsgruppen og bidraget til arbejdet med helhedsplanen. Derudover har udviklingsgruppen bogstaveligt talt rejst land og rige rundt med en enkelt afstikker til Tyskland for at se nærmere på tilsvarende havneudviklingsprojekter og tale med centrale aktører indenfor vindkraft, offshore industri og maritim turisme. Vigtigst af alt er dog, at ønsket om at gøre en forskel og skabe en fremtid for Klintholm Havn udspringer af et helt lokalt initiativ. I vinteren 2009 blev både Vordingborg Kommune og Initiativgruppen for Byggeri og Miljø kontaktet af Klintholm Havns Borger- og Grundejerforening, der kunne præsentere et omfattende katalog over de projekter og forbedringer, som de gerne ville arbejde for at realisere. Dette var startskuddet for det fælles arbejde, som nu foreligger i form af en helhedsplan for området og samtidig har betydet, at en række projekter og forbedringer allerede er blevet gennemført eller er påbegyndt. 2

5 Kapitel 1: Klintholm Havn Østersøens perle 1 1 Vordingborg Kommune har tidligere udarbejdet en detaljeret områdebeskrivelse for Østmøn, som kan hentes på kommunens hjemmeside cms/site.aspx?p=

6 Fortid, nutid og fremtid Klintholm Havn i Vordingborg Kommune Klintholm Havn har en ganske særlig rolle og historie blandt havnene på Møn og Sydsjælland. Den hører ved siden af Møns Klint og Liselund Park til et af de største turistmål i området, og har fascineret og tiltrukket besøgende siden begyndelsen af sidste århundrede på grund af en aktiv og levende erhvervshavn, udsigten til det åbne hav og et spændende rekreativt maritimt miljø med restauranter, butikker og forskellige oplevelsestilbud. 4 Klintholm Havn har også siden anlæggelsen i 1878 været en særdeles aktiv erhvervs- og fiskerihavn, hvor specielt fiskeriet har haft stor betydning for udviklingen af havnen og lokalområdet. Indtil midten af 1900-tallet bestod Klintholm Havn kun af selve havnen og et par vigtige funktioner som pakhuse samt naturligvis en kro. Siden dengang har havnen og adgangsvejen til havet været livsgrundlaget for byen og dens udvikling. Særligt med udvidelsen af havnen med en ny marina for lystbåde og opførelsen af et feriecenter med lejligheder, der blev indviet i 1987, understreges havnens betydning for livsgrundlaget, erhvervet og turismen i Klintholm Havn. Klintholm Havn består i dag af en separat erhvervshavn med gode dybde- og indsejlingsforhold, redningsstation, kajplads og kajareal og erhvervsbygninger, der kan bringes i anvendelse, samt en marina for lystsejlere med omkring 200 pladser. Derudover findes i tilknytning til marinaen en ferieby med 80 lejligheder med mulighed for udlejning.

7 Den erhvervsmæssige profil 2 Som besøgsdestination er Klintholm Havn en vigtig del af Møn som én af Danmarks helt store turistperler med spændende attraktioner, et rigt kunst- og kulturliv og masser af rekreative oplevelsestilbud i områdets smukke natur. Øens største attraktion er naturligvis den nærliggende Møns Klint med GeoCenter Møns Klint, men derudover byder oplandet til Klintholm Havn også på hyggelige landsbyer, et stort udvalgt af lokale restauranter og cafeer og et charmerende by- og handelsliv i Stege med et stort antal indkøbsmuligheder, biograf, svømmehal, bibliotek og kulturtilbud. Som besøgsdestination er Klintholm Havn en vigtig del af Møn som én af Danmarks helt store turistperler med spændende attraktioner, et rigt kunstog kulturliv og masser af rekreative oplevelsestilbud i områdets smukke natur. Øens største attraktion er naturligvis den nærliggende Møns Klint med GeoCenter Møns Klint, men derudover byder oplandet til Klintholm Havn også på hyggelige landsbyer, et stort udvalgt af lokale restauranter og cafeer og et charmerende by- og handelsliv i Stege med et stort antal indkøbsmuligheder, biograf, svømmehal, bibliotek og kulturtilbud. Turismen og de mange besøgende, der hvert år gæster bl.a. Møns Klint, udgør derfor et vigtigt livsgrundlag og på mange måder det primære erhvervsmæssige omdrejningspunkt for Klintholm Havn og for de øvrige landsbyer og erhvervsdrivende på Østmøn. Det er ikke uden betydning, som tidligere nævnt, at Klintholm Havn er det tredje mest besøgte turistmål på Møn med omkring årlige besøgende, og det afspejler sig naturligvis også i de tilbud, som er at finde i havnebyen og i oplandet. Identiteten som traditionel fiskerihavn er vigtig både for den lokale selvforståelse, men også for det billede af havnebyen, som tegnes over for turisterne og de mange besøgende. Med andre ord er Klintholm Havn en attraktion for besøgende, da den stadig fremstår som en hyggelig og autentisk traditionel fiskerihavn med et levende havnemiljø. Det er afgørende for det øvrige og primære turisterhverv at bevare og bibeholde denne historiske ramme for Klintholm Havn; på trods af, at virkeligheden er en anden i dag med kun ganske få tilbageværende aktive erhvervsfiskere og en erhvervshavn, som i stigende grad benyttes til fritidsformål. Af tilbageværende erhvervsfiskere i Klintholm Havn er der i dag 3-4 fartøje samt et antal bundgarnsfiskere, der primært har fiskeri som bi- eller fritidsbeskæftigelse. Derudover lander en række andre udefrakommende fartøjer fra ind- og udland deres fangst hos fiskeeksportøren O.V. Jørgensen, der har modtagefaciliteter og isværk på havnen. Fangsten, som bliver landet i Klintholm Havn, bliver hverken solgt eller forarbejdet lokalt, men transporteres med lastvogne direkte videre til de større fiskeriauktioner i Danmark, primært Hanstholm og Thyborøn. Erhvervsfiskerne har dog tidligere ejet og drevet deres egen modtagecentral for fisk og fiskeauktion Fiskernes Fællessalg A/S med direkte salg af egne fangster på Klintholm Havn. Fiskernes Fællesalg A/S gik dog i vinteren 2010 konkurs, og dette har betydet, at fællessalgets faciliteter ikke længere er tilgængelig for de lokale fiskere, og at der nu er ca m2 ledige erhvervsbygninger på havnen, der kan bringes i spil til andre formål. Dilemmaet omkring bevarelsen af et unikt kulturmiljø og den forsatte udvikling af tidssvarende erhverv i Klintholm Havn er derfor en af de grundlæggende problemstillinger, som denne helhedsplan har til formål at afdække. I processen omkring udarbejdelsen af en ny lokalplan for Klintholm Havn og i prioriteringen af indsatsområder og konkrete erhvervsprojekter vil en afbalancering mellem bevarelse og udvikling skulle finde sted. Helhedsplanen er første skridt i denne retning og vil forhåbentlig være med til at kvalificere dialogen mellem områdets forskellige interessenter. Erhvervsprofilen for Klintholm Havn er derfor kendetegnet ved, at der er findes en lang række småhandlende, restauranter og gallerier, som primært servicerer turister i sommersæsonen, og som gør, at det samlede udbud af oplevelser og servicefaciliteter er ganske stort. I Klintholm Havn findes en købmand, bank, tre restauranter, røgeri og fiskeudsalg, tre gallerier med lokal kunst og kunsthåndværk og det nære opland kan byde på en række gårdbutikker, bed&breakfast og andre overnatningssteder samt campingplads og oplevelsescentret GeoCenter Møns Klint. 2 En samlet erhvervsprofil for Vordingborg Kommune kan hentes på Vordingborg Udviklingsselskabs A/S hjemmeside 5

8 Hvilestedvej 11 Kraneledvej Bygning, der står tom på havneområdet 2 - Købmand 3 - Møns Bank 4 - Restaurant 5 - Pakhuset 6 - Galleri - Ankerhus 7 - Feriehuse 8 - Rekreativt område - mosen 9 - Rekreativt område - strand 10 - Sti 11 - P-plads Klintholm Havn oversigtskort Der er i dag omkring beskæftigede i lokale restauranter, forretninger og andre servicevirksomheder i Klintholm Havn, der er direkte afhængige af turisme som primær indtægtskilde. Derudover huser Klintholm Havn også en ferieby med 80 lejligheder, der i overvejende grad udlejes til feriegæster, en marina med op mod 8000 besøgende lystsejlere hvert år og et stort sommerhusområde ikke langt væk ved Råbylille Strand med et større antal fritidshuse. Dette betyder alt sammen, at turismen og de mange besøgende i Klintholm Havn skaber et ikke uvæsentligt lokalt økonomisk grundlag, der er vigtigt at fastholde, og som har et stort udviklingspotentiale indenfor de eksisterende rammer med et unikt kulturmiljø, i særdeleshed uden for den primære turistsæson, og ved en øget udnyttelse af havnefaciliteterne til rekreativt brug og nærområdet med gode strande og unik natur. Turismen i Klintholm Havn har dermed stor betydning for den lokale beskæftigelse, og dens afsmittende effekt rækker ud over de lokale arbejdspladser, som direkte skabes hos de erhvervsdrivende. I kølevandet på turismen eksisterer en underskov af lokale leverandører fx håndværkere, overnatnings- og bespisningssteder, gårdbutikker og handlende som indirekte får en væsentlig del af deres omsætning herfra. 6

9 Det befolkningsmæssige grundlag Møn øst 0-19 år Møn øst år Møn øst år Fremtidsudsigten for Østmøn ser i denne henseende ikke for opløftende ud. I en fremskrivning af befolkningstallet kan man se, at der over de næste 13 år forventes et fald på omkring 16 % i antallet af personer på Østmøn, og at dette tal dækker over et fald på 38,4 % i aldersgruppen år, mens aldersgruppen over 64 år forventes at stige med 19,5 %. Lokal udvikling forudsætter naturligvis lokal opbakning og at de tilstrækkelige menneskelige ressourcer er til stede for at løfte opgaverne. Dette omfatter både tilgængelig og kvalificeret arbejdskraft, men også lokale ildsjæle og iværksættere, som tør og er villige til at investere i de projekter, der skal være med til at fremtidssikre Klintholm Havn og dermed realisere nogle af de mål, der er beskrevet i denne helhedsplan. Fremtidsudsigten for Østmøn ser i denne henseende ikke for opløftende ud. I en fremskrivning af befolkningstallet kan man se, at der over de næste 10 år forventes et fald på omkring 10% i antallet af personer på Østmøn, og at dette tal dækker over et fald på godt 25% i aldersgruppen år, mens aldersgruppen over 64 år forventes at stige med 35%. Det vil med andre ord sige, at der over en relativt kort periode kan forventes at ske en markant skævvridning i befolkningssammensætningen, hvor antallet af personer i den erhvervsaktive alder falder dramatisk. Samtidig vil der også ske et fald i ungdomsårgangene, hvilket også vil betyde, at ovenstående udvikling vil fortsætte eller endda styrkes over en længere årrække, hvis der ikke gøres en særlig indsats på dette område. Af dette må nødvendigvis drages to konklusioner: For det første er det af stor betydning for hele lokalområdet, at der gøres en særlig indsats for at fastholde personer i den erhvervsaktive alder på Østmøn. Dette er en kompleks problemstilling, som først og fremmest handler om at sikre lokale arbejdspladser og et tidssvarende udbud af offentlige service, som kollektiv transport, skoler og børnepasning. For det andet skal det anerkendes, at der skal tiltrækkes nye kræfter og virksomheder udefra, som kan være med til at løfte den ønskede udvikling og dermed skabe nye lokale arbejdspladser indenfor fx turisme og nye erhverv på havnen. Samtidig kan det også forventes, at en del af disse nye arbejdspladser, fx i forbindelse med offshore og havmøller, vil forudsætte særligt kvalificeret arbejdskraft, som i første omgang ikke nødvendigvis vil være bosiddende på Østmøn, men skal hentes udefra. 7

10 Kulturhistorien i Klintholm Havn Kulturmiljøet i Klintholm Havn er et af de væsentligste aktiver i forhold fastholdelse og udvikling af områdets betydningsfulde turisme. Områdets mange besøgende lægger i høj grad vægt på et autentisk og levende miljø med en aktiv fiskerihavn, bevaret kulturmiljø og en række spændende oplevelsestilbud i form af restauranter, gallerier og indkøbsmuligheder. Kulturmiljø i Klintholm Havn En kortlægning af kulturmiljøet i Klintholm Havn, som blev foretaget af den tidligere Møn Kommune i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen i 2005/6, viser, at Klintholm Havn udgør et af de 25 mest værdifulde kulturmiljøer på Møn. For at få et nærmere indblik i kulturhistorien og kulturmiljøet for Klintholm Havn er der nedenfor medtaget væsentlige uddrag af de beskrivelser, som findes i kulturarvsatlasset for Møn. 3 Uddrag fra Kulturarvsatlas for Møn På Klintholm Havn opleves rigtig havnestemning. Her er havnebassiner, kajer og fiskerskure, og langs havnegaden ligger den nedlagte toldbod, den tidligere fiskeeksportørvilla, Ankerhus, og det høje pakhus, der engang var kornmagasin. Længst ude i øst er stejlepladsen, hvor fiskerne kan ordne garn på det store, græsklædte rum. Et røgeri ligger overfor. Dette fisker- og havnemiljø er kulturmiljøets bærende bevaringsværdier. Klintholm Havn 1908 Klintholm Havn er lige netop klemt ind på den tørre plet, der er mellem mosedraget og havet i syd. Kyst og land er næsten i samme lave niveau, og havn og bebyggelse er stærkt forbundne størrelser, med havnegaden som den faste ryg, som kajer, havnebassin og fiskerhytter kobler sig på. Mellem havnegade og stejleplads tager villavejene tråden op med vejnavne, der henviser til skibsverdenen, fx Amandavej, og grej og både i forhaverne. Overfor ligger Klintholm Søbad, som blev bygget som sommerpensionat i Klintholm Havn blev opført i 1878 som havn for Klintholm gods, og i 1925 blev havnen kommunal. I efterkrigsårene var fangsterne ved Klintholm så store, at der måtte bygges et nyt ishus til isning af fisk, og i 1959 åbnede fiskerne en auktionshal. I løbet af 1970 erne kom turisme og lystbåde til i så høj grad, at fiskerne kunne have svært ved at finde kajplads. Det blev besluttet at anlægge en lystbådehavn udenfor, vest for byen. Men også turisterne kommer for at opleve havnestemningen og den vitale fiskerihavn, og denne funktion og karakter er væsentlig at bevare. Bærende bevaringsværdier Klintholm Havns bygninger og anlæg med bassiner, kajer, fortøjningsanlæg, moler, bedding, toldbod, pakhuse, redningsstation, garnhuse, frysehus og auktionshus, havnepladsen med fiskerskurene fra to epoker - de røde og de hvide. Havnemiljøet er autentisk, velbevaret og fortsat vitalt. 3 Møn Kulturarvsatlas findes på hjemmesiden hvor en pdf-version af atlasset også kan downloades. 8

11 De havnerelaterede funktioner langs havnegaden, Thyravej, som købmand, fiskeeksportørvillaen Ankerhus med garnhus, toldassistentbolig samt pakhuset som tidligere magasin for korn til udskibning. Stejlepladsen med husene omkring, fiskeeksportørvillaen på Margrethevej 5, nabohuset i bindingsværk, Margrethevej 3, fiskerhuset, Thyravej 11, og røgeriet. De ældste dele af villakvarteret omkring Amandastræde understøtter kulturmiljøet; her udtrykkes havnebeliggenheden ved både og grej i forhaverne. Klintholm Havn Søbad (tidligere pensionat) understøttede de bærende værdier, men udgør i højere grad en rekreativ udnyttelse af havnebeliggenheden. Huset er revet ned, men der skal opføres 2 ferielejligheder. Sårbarhedsvurdering Klintholm Havn 1888 Den stramme funktionsopdelte struktur er sårbar: Thyravej som en lige akse langs kysten, kajer og havnebassiner med tilhørende anlæg, området mellem kajen og mosen med service- og handelshusene samt moseområdet, området med fiskerpladsen mellem havn og strand med de to adskilte generationer skure, stejlepladsen, området med Klintholm Søbad, området med villakvarteret. Alle disse områder er sårbare over for sammenblanding af funktioner og hver især over for anlæg og bygninger til nye, for arealet fremmede, funktioner. Fx er havnen sårbar over for boligbyggeri og beplantning. Ligeledes bør de klare synlige grænser opretholdes mellem funktionsblokkene. Og mosen ikke drænes eller bebygges. Kulturmiljøet er desuden sårbart over for ændringer i fiskerierhvervet - ændringer, som vil betyde funktionstømning af bygninger i tilknytning til fiskeriet. Det vil også gælde heraf afledte funktioner som boligformål i villakvarteret, og på havnen i form af ophør af detailhandel og servicefunktioner året rundt. Kulturmiljøet har en høj grad af autenticitet i kraft af netop samhørigheden mellem fiskerierhverv og boliger. Nye funktioner, som støtter sig til den anden rekreative, turistmæssige udnyttelse af havnen: lystbådehavn og ferieboliger, er dog med til at opretholde detailhandlen, ligesom havnens bygningsstruktur bevares med udnyttelsen af de funktionstømte bygninger, toldassistentbolig, pakhus og garnhus til restaurant og galleri. Nogle bygninger har bevaret deres oprindelige arkitektoniske detaljer, fx pakhuset og dele af Ankerhus. Disse detaljer er sårbare og bør hæges om, fordi de understøtter oplevelsen af, at byen har autenticitet. Desværre er brugsens bygninger noget mærket af tidernes skiftende behov for indretning. Den markante beliggenhed i hovedgaden, ved siden af pakhuset og for enden af molen, kunne ydes mere retfærdighed Kulturhistoriske hovedtræk Klintholm Havn blev opført i 1878 som havn for Klintholm Gods, der ligeledes opførte flere havnedriftsbygninger, bl.a. pakhuset, opført i kalksten. I havnens første tid var der ikke meget fiskeri fra Klintholm Havn, men i 1925 blev havnen kommunal, og fiskeriet fik stadig større betydning. Dette afspejles blandt andet i de udsigtsboliger, der ligger på Thyravej - heriblandt, med front mod vandet, fiskeeksportørvillaen Ankerhus, opført Klintholm Søbad blev opført i 1925 som sommerpensionat. Dette afspejler turismens udvikling og opblomstring i en tid, hvor der kom stadig mere fokus på rekreation - sol og badning. Fiskerøgeriet blev opført i 1935 og indgår i således den udbygning af Klintholm Havn, der kendetegnes ved både rekreation og erhvervsfiskeri. I efterkrigsårene var fangsterne ved Klintholm så store, at der måtte bygges et nyt ishus til isning af fisk, og i 1959 åbnede fiskerne en auktionshal ved havnen. Fiskeeksportørvillaen på Margrethevej 5, opført i 1952 afspejler denne udvikling. I løbet af 1970 erne var turismen og lystbådssejladsen i stærk vækst. I tilknytning hertil opførte godsejer Scavenius feriehuse på kysten. Feriebyen kunne under lokale protester indvies i Året efter åbnedes også feriehytter i tilknytning til Klintholm Søbad. Havnen bærer i dag et tydeligt præg af turisme. Foruden ferieboligerne ses flere spisesteder, gallerier og butikker med souvenirs. Havnens udtryk som arbejdsplads for erhvervsfiskere er dog meget stærkt og autentisk. 9

12 Rammebetingelser for udvikling i Klintholm Havn En væsentlig forudsætning for helhedsplanen og nye udviklingsinitiativer i Klintholm Havn er naturligvis, at de rette og dermed tidssvarende rammebetingelser er tilstede. Lovgivningsmæssigt er en del af de mere formelle rammebetingelser for Klintholm Havn med fx naturbeskyttelsesloven, strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen reguleret på nationalt plan, men Vordingborg Kommune har også udarbejdet en kommuneplan og en række lokalplaner for området, som regulerer den udvikling, som kan finde sted 4. I kommuneplanen er Klintholm Havn udpeget som en del af en række samarbejdende lokalcentre på Østmøn, hvor der kan placeres lokale servicefunktioner og planlægges yderligere byvækst. Udpegningen af Klintholm Havn som et lokalcenter er vigtig, da lokalcentre og samarbejdende lokalcentre skal indeholde basale funktioner, som dækker befolkningens daglige behov. Dette dækker over servicefunktioner som fx skole, daginstitution, dagligvarehandel, forsamlingshus og en vis offentlig service som fx biblioteksfilial, bogbus, ældrecenter samt visse offentlige og private funktioner som håndkøbsudsalg af medicin, postfunktion og kollektiv transport til de større bycentre og kommunecenteret. Disse basale funktioner er derfor essentielle, når der tales om fastholdelse og tiltrækning af nye borgere til Østmøn og skabelse af nye arbejdspladser. Det er derfor helt i tråd med kommuneplanens retningslinjer, at der sker en udbygning af servicefunktioner og arbejdspladser i Klintholm Havn. Derudover indeholder kommuneplanen en udpegning af rammeområder for fx rekreative områder, havneområder, boligområder, hvor en kort beskrivelse af områdets anvendelse og bebyggelsens art og zonestatus forefindes. Kommuneplanens rammeområder for Klintholm Havn 4 Vordingborg Kommunes Kommuneplan samt lokalplaner for Klintholm Havn er at finde på kommunens hjemmeside 10

13 Nedenstående eksempel dækker havneområdet i Klintholm Havn. H Havneområde Klintholm Havn Områdets anvendelse Havneformål til erhvervshavn. Området ligger i grundvandssårbarhedsområde 1 og støjklasse 1, 2 og 3. Bebyggelsens art Der må kun opføres bygninger af driftmœssig betydning for havnen eller til offentligt formål. Bebyggelsens maks. omfang Zonestatus Byzone For Klintholm Havn findes yderligere to lokalplaner, lokalplan nr. 99 (2004) og nr. 110 (2008), der i overensstemmelse med kommuneplanen fastlægger juridisk bindende bestemmelser for grundejere, lejere og brugere med hensyn til den fremtidige anvendelse af det område, som lokalplanen omfatter. Bestemmelserne kan dreje sig om bebyggelsens art, anvendelse, omfang og udformning, beplantning, vej og stiforhold m.v. Det er vigtigt at understrege, at en lokalplan er gældende indtil, at der udarbejdes en ny lokalplan for området. Derudover er der tidligere udarbejdet en lokalplan nr. 54 for et område, der grænser op til Klintholm Havn, med henblik på anlæggelsen af en camping plads. Det er særligt lokalplan nr. 99 fra 2004, der i detalje beskriver områdets samlede anvendelsesmuligheder, mens lokalplan nr. 110 fra 2008 redegør og sætter rammerne for tre konkrete erhvervsprojekter, hvoraf ét er realiseret (Restaurant Klintholm Røgeri), ét andet er på vej (Klintholm Søbad) og ét tredje er uafklaret. Disse tre projekter er naturligvis interessante i forhold til helhedsplanen for Klintholm Havn, da de vil bidrage væsentligt til det samlede serviceudbud til områdets mange turister og have en afsmittende effekt på det øvrige turisterhverv. I lokalplanen er rammebetingelserne for disse skitseret ud fra tre delområder, der indeholder detaljerede beskrivelser af den mulige anvendelse af områderne. 11

14 Delområde 1 I det vestlige delområde, hvor Ålekroen er beliggende åbner lokalplanforslaget mulighed for nedrivning af bestående bebyggelse og opførelse af en 2-etages wellnes- og feriehusbebyggelse, butikker, restaurant, hotel, og lignende kortvarige overnatningsmuligheder. Delområde 2 (Restaurant Klintholm Røgeri er etableret her) Lokalplanforslaget åbner mulighed for, at der i de bestående bygninger umiddelbart nordvest for havnebassinet kan indrettes restaurant, cafe, butik eller lignende funktioner, der retter sig mod publikum, og som medvirker til at skabe et levende by- og havnemiljø. Delområde 3 I det østlige delområde - til feriehusbebyggelse - åbner lokalplanforslaget mulighed for nedrivning af bestående bebyggelse og opførelse af en 1½-etages feriehusbebyggelse, der kan rumme ca. 20 boliger med tilhørende udhuse m.v. Nedenstående illustration fra lokalplanen viser en konceptskitse Klintholm Havn Citycenter for et tidligere projekt for delområde 1 med ferielejligheder, restauranter og butikker. Ny lokalplan for Klintholm Havn Eksisterende lokalplaner og behovet for nye afspejler også den samfundsudvikling, som et område som fx Klintholm Havn befinder sig i. Et af formålene med helhedsplanen for Klintholm Havn derfor også at udstikke rammerne for de planmæssige behov, som en ønsket udvikling forudsætter og muliggør de tilsigtede konkrete projekter, der lægges op til i planen. I forbindelse med to aktuelle projekter, som også indgår i denne helhedsplan, er et arbejde med revidering af de eksisterende lokalplaner og udarbejdelse af en ny samlet lokalplan for Klintholm Havn allerede sat i værk, og det forventes, at den nye vedtagne lokalplan kan ligge klar i begyndelsen af Baggrunden for iværksættelse af arbejdet med en ny lokalplan for Klintholm Havn på nuværende tidspunkt er, at Vordingborg Kommune dels har besluttet, at plangrundlaget skal være tilstede, således at havnen og byen er klar til at blive udviklet som service- og supporthavn for et kommende havmølleprojekt på Kriegers Flak, og dels, at der aktuelt er planer om to større projekter om udbygning af bedding, bådreparationsværft og vinteropbevaringshal på vej til Klintholm Havn, der, såfremt de skal kunne realiseres, forudsætter at der udarbejdes ny lokalplan for området. Nedenfor findes en kort beskrivelse af det umiddelbare grundlag for arbejdet med en ny lokalplan for Klintholm, hvor dette løbende over de næste måneder vil blive udbygget og suppleret med de retningslinjer og strategiske anbefalinger, som bl.a. fremkommer i denne helhedsplan. En uddybende beskrivelse af de nævnte projekter og indsatsområdet omkring 12

15 Klintholm Havn som service- og supporthavn for havmølleparken på Kriegers Flak er at finde i det følgende kapitel, hvor mulige indsatsområder og projekter er beskrevet. Vordingborg Kommune har modtaget en ansøgning fra bygherre, der ønsker at opføre en vinteropbevaringshal på ca m2 til opbevaring af både og til reparationsværksted til klargøring af bådene i vinterperioden, hvor denne ønsker at udleje hallen til skibs- og bådebyggeri. En skibs- og bådebygger ønsker at etablere sig i Klintholm i to etaper: Etape ét bliver overtagelse af beddingen og etablering af et reparationsværksted i den eksisterende bygning, der har været anvendt til kølerum, som en del af Fiskernes Fællessalg A/S. Etape to bliver etablering af et nyt reparationsværksted i lagerhallen, skibs- og bådebyggeriet lejer sig ind i hallen. Den omtalte bygning kan derfor anvendes til andre formål, når hallen er bygget. Det kan ikke lade sig gøre at etablere så stor en bygning, uden der kommer ændringer af det eksisterende kulturmiljø. Det er planen, at de grå fiskerhuse skal blive stående, men det vil sandsynligvis være nødvendigt at flytte nogle af de røde fiskerhuse. Klintholm Havn har desuden en mulighed for at komme i betragtning som anlæg, service og supporthavn ved etablering og senere drift af havmølleparken på Kriegers Flak. Et af de parametre, der vil blive lagt til grund for udpegning af en servicehavn for dette store projekt, er havnens kapacitet og anlægsfaciliteter på land og områdets servicefaciliteter til de beskæftigede på projektet samt om der er tilvejebragt et plangrundlag. Der er desuden brug for at revidere plangrundlaget, således at det vil være muligt at anvende nogle af erhvervshavnens bygninger til andre formål, og at der evt. kan bygges udenfor de eksisterende byggefelter. Amandastræde Klintholm Havneby I de 2 områder, der er vist med blåt, kan placeres vinteropbevaringshal Thyravej Bedding Området, der er vist med pink, kan anvendes både til anlægsaktiviteter og/eller vinteropbevaringshal Det tidligere kølerum, der har været en del af Fiskernes Fællesalg A/S Område, der vist med grønt kan lægges ud til aktiviteter i fbm. supporthavn, det viste areal er på ca m2 Kortet viser forslag til placering af de forskellige nye aktiviteter på Klintholm Havn 13

16 Bedding Det er i området imellem de røde fiskerhuse til højre og de grå til venstre, der er planer om at bygge en vinteropbevaringshal med bådværksted Den røde bygning var et kølerum, der blev anvendt af Fiskernes Fællessalg A/S Klintholm Havneby C 1D Klintholm Havneby 1A 18B 18A 25 Klintholm Havneplads Klintholm Havnevej Katinkavej Thyravej Amandastræde C 14 6E C 9 6A B 4A Havnen ejer matr.nr. 18 n, Busemarke By, Magleby, den er tegnet ind med rødt. Der bliver betalt leje til havnen, efter hvor mange m2, den enkelte bygnings grundareal er. Hele matriklen er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, det er den, der er markeret med blå skravering. Området ligger desuden indenfor den 3 km brede kystnærhedszone. Byzone Klintholm Havneby C 1D Landzone Klintholm Havneby 1A 18B 18A 25 Klintholm Havneplads Klintholm Havnevej Katinkavej Thyravej Amandastræde Landzone C 14 6E C 9 6A B 4A Havnens matrikel er beliggende i 2 zoner: Byzone, der er markeret med rød skravering Landzone 14

17 Å.00 R Klintholm Havneby O O B B 8 B A 8 16C 14 6E B A C 9 6A C 4B 4A 69 1D H R H Å.00 Klintholm Havneby Klintholm Havneplads Klintholm Havnevej Katinkavej Thyravej Amandastræde Havnens matrikel er beliggende i 3 kommuneplanrammer: Rammeområde H.14.02, den er markeret med blåt Rammeområde E.14.07, det er Fiskerestaurationen Rammeområde Å.00 15

18

19 Kapitel 2: Indsatsområder og udviklingsprojekter i Klintholm Havn 17

20 Indsatsområder og udviklingsprojekter i Klintholm Havn Fra første færd i arbejdet med helhedsplanen for Klintholm Havn har blikket været rettet mod specifikke indsatsområder, hvor ønsket har været at afdække grundlaget for en række konkrete og realistiske udviklingsprojekter, som kan iværksættes på kortere eller længere sigt. Geografisk og tematisk har arbejdet med indsatområderne været opdelt i forhold til udvikling af erhverv på havnen og mere turismerelaterede indsatser i den øvrige del af Klintholm Havn velvidende, at disse udviklingsmuligheder er afhængige af hinanden, har potentielle overlap og skal koordineres. Overordnet har fokusområderne derfor været: Klintholm Havn som servicehavn for havmølleparken på Kriegers Flak Etablering af nye maritime erhverv i fiskerihavnen Udvikling af blå turisme og fremtidens turisme for Klintholm Havn med perspektiver for hele Østmøn. I dialogen med eksterne og lokale interessenter er der yderligere blevet peget på to fokusområder, der dels omhandler de rekreative områder i Klintholm Havn og dels klima- og miljøprojekter; begge områder er medtaget i helhedsplanen og indgår derfor i det nedenstående. Klintholm Havn som servicehavn for havmølleparken på Kriegers Flak Baggrund: Med Klimakommissionens klare anbefalinger om et Danmark uden fossile brændsler, hvor mere end halvdelen af Danmarks energibehov skal dækkes af havmøller, og klima- og energiminister Lykke Friis seneste bekræftelse af, at den næste storskalahavmøllepark bliver placeret på Kriegers Flak, er der nu lagt i støbeskeen til en historisk udbygning af vedvarende energi på havet ud for Møn med regeringens kommende energistrategi. Potentialet og omfanget af dette kommende arbejde er enormt. Bare den danske del af havemølleparken vil udgøre omkring 600 MW vindkraft, hvilket vil kunne forsyne op til husstande med energi, og vil derfor være den største samlede investering I havmøller og vedvarende energi til dato i Danmark. Sideløbende har Tyskland også igangsat arbejdet med etableringen af en tilsvarende tysk havmøllepark på Kriegers Flak, hvor disse to felter skal sammenkobles i verdens første internationale elnet på havet, der skal sikre udvekslingen af el mellem Danmark og Tyskland. Af same grund har EU også givet tilsagn om et omfattende tilskud på 1,1 milliard kroner til netværkstilslutningen ved Kriegers Flak, da dette anlægsprojekt vil være et vigtigt pilotprojekt for etablering af tværnationale energikorridorer i Europa. Det er vigtigt at understrege, at hovedparten af det offshore anlægsarbejde, som kommer til at foregå på Kriegers Flak, vil blive styret centralt fra København, og selve det tunge materiel og udstyr vil tilgå byggepladsen direkte fra de store erhvervshavne, fx Rostock, Nyborg og svenske havne, I Østersøområdet. Klintholm Havn har dog den strategiske fordel, at den er lokaliseret med mindst muligt afstand til Kriegers Flak, hvilket er dén afgørende faktor, når en placeringen af en servicehavn til projekt, personale og service skal udpeges. Det vil dreje sig om en service og supporthavn, som både skal servicere byggepladsen med personale, kommunikation og andet logistik under anlægsfasen og efterfølgende til drift og vedligeholdelse i de 25 år, som havmøllernes levetid er projekteret til. For servicehavnen vil der være tale om en omfattende arbejdsplads, hvor der vil være brug for arealer til servicebygninger, opbevaring og kajplads til flere servicefartøjer. Det vil anslået dreje sig om: Under anlægsfasen (tal for etablering af 200 Mw anlæg ved Horns Rev 2): Kontorfaciliteter til 30 kontorer Praktiske foranstaltninger med kantine, opholdsrum og toiletter Infrastrukturfaciliteter med overnatning og parkering 80 personer i første del af anlægsfasen 160 personer i anden del af anlægsfasen (fordelen ved den korte sejltid fra Klintholm Havn til Kriegers Flak er, at personalet ikke behøver at overnatte på hotelskibe, men kan sejles i land hver dag efter endt arbejde) 18

21 Ved drift og vedligeholdelse: Indendørs lager til drifts og vedligeholdelsesdele Kontorfaciliteter til 30 kontorer Praktiske foranstaltninger med kantine, opholdsrum og toiletter Infrastrukturfaciliteter med overnatning og parkering Personale året rundt 10 personer til ledelse og lager, 40 personer som vindteknikere og personer til 3 4 servicefartøjer Personale i servicekampagnen i maj september personer yderligere som vindteknikere og yderligere 4 personer til 2 ekstra servicefartøjer Det vil sige, at der vil være tale om en varieret arbejdsplads, der vil have en afsmittende effekt på store dele af det lokale erhvervsliv indenfor håndværksfag, småindustri og ikke mindst overnatning og forplejning. Det er yderligere interessant, at erfaringerne fra Horns Rev 2, Rødsand og andre havmølleprojekter har vist, at de blivende arbejdspladser ofte blive besat af personale, der er lokalt bosiddende eller vælger at flytte til lokalområdet. Det direkte behov for arbejdskraft på servicehavnen vil derfor betyde en nettoudvidelse af arbejdspladser på Østmøn med minimum arbejdspladser. Status på havmølleprojektet på Kriegers Flak er, at der skal fremstilles og vedtages et lovgrundlag en anlægslov for den danske del af projektet, og vurderingen er, at dette ikke vil ske før et kommende folketingsvalg senere i Lovgrundlaget er udgangspunktet for, at Energinet.dk, der er den danske myndighed på området, kan iværksætte de nødvendige forundersøgelser og dermed udarbejde udbudsmaterialet for etableringen af den kommende havmøllepark. På den tyske del af projektet er forundersøgelser og udbudsprocessen allerede afsluttet, hvor tyske EnBW Energie Baden-Württemberg AG har vundet udbuddet som byg- og drifsherre på havmølleparken, mens Siemens Wind Power er operatør på opførelsen og driften i en serviceperiode. Arbejdsgruppens opsamling Der hersker ingen tvivl om, at Klintholm Havn har alle muligheder for at gøre sig gældende som servicehavn i forbindelse med etableringen af havmølleparken på Krigers Flak. Dette gælder ikke kun i forhold til selve anlægsfasen, men også i den undersøgelsesfase, som finder sted sideløbende med udbuddet. Derudover er heller ikke indregnet de andre udenlandske operatører, herunder specielt tyske, herunder Siemens Wind Power, som måtte kunne se en fordel i at benytte Klintholm Havn som servicehavn pga. den korte sejltid til anlægsstedet. I konkurrence med andre regionale havne er det derfor vigtigt, at der allerede på nuværende tidspunkt bliver gjort en målrettet og énstrenget indsats over for de operatører og leverandører, der vil have ansvaret for undersøgelser, projektering, opførelse og drift af havmølleparken på Kriegers Flak. Arbejdsgruppen har i undersøgelsesforløbet været i dialog med og løbende afholdt møder en række centrale aktører indenfor området renewable energy, og gruppen har samtidig haft lejlighed aflægge studiebesøg hos DONG Energy s servicecenter og Nysted Havmøllepark i Gedser, ved DONG testvindmøller i Avedøre og DONG Renewables i København, hos E.ON s Vindkraftpark Rødsand 2 ved Rødbyhavn og hos Siemens Wind Power i Brande. Ud fra erfaringerne og vidensopsamlingen fra disse besøg og møder er det muligt at udpege en række parametre, der er centrale i forhold til muligheden for og attraktiviteten af Klintholm Havn som potentiel servicehavn for havmølleparken Kriegers Flak. Dette drejer sig om: Afstand og dermed sejltid til området Uhindret adgang til havn, kajplads og mulighed for oplag, lager og kontor Mulighed for (etablering af) velfærdsfaciliteter til personale med forplejning, overnatning og øvrig velfærdsaktiviteter Eksisterende plangrundlag tager højde for de behov og ønsker ifh. til areal, bygninger og brug af havnen, som en kommende byg- og driftsherre måtte have. Mulighed for servicering af supplybåde, mindre operatørfartøjer og eventuelt hotelskibe. Klintholm Havn har i høj grad mulighed for opfylde disse parametre og dermed positionere sig som et attraktiv bud som en kommende central servicehavn for Kriegers Flak: Afstand, sejltid og adgang til havn Klintholm Havn har ubetinget en strategisk beliggenhed med kortest mulig afstand og sejltid til Kriegers Flak på omkring 24 sømil. Klintholm Havn er samtidig centralt beliggende i forhold til øvrige større udskibningshavne i Danmark, Sverige og Tyskland. Derudover er der ingen restriktioner på adgang til eller ud- og indsejlingen af havnen, og Klintholm Havns placering som tidligere udskibningshavn på Østmøn giver uhindret adgang til Østersøen uden begrænsninger i forhold dybgang (min. 4 meter), hastighed eller andre særlige forhold. 19

22 Kriegers Flak Klintholm Havn Afstanden mellem Klintholm Havn og Kajplads og mulighed for oplag, lager og kontor samt Krigers revision Flak af lokalplan er ca 24 sømil eller ca. 46 km Erhvervshavnen i Klintholm Havn består af en beskyttet indre- og ydrehavn, hvor der allerede findes gode havnefaciliteter med tilgængelig kajplads, mulighed for afspærring af kajområder, adgang til strøm og vand samt dybdeog besejlingsforhold i indsejlingen og havnebassinet på minimum 4 meter. De gode pladsforhold på havnen med strøm, vand, afspærrede områder og direkte adgang til fartøjer for lastning og losning gør Klintholm Havn også ideel i forhold til servicering af de skibe, fx servicebåde, mindre operatørfartøjer og evt. hotelskibe, der skal betjene havmølleparken på Kriegers Flak. På selve kajarealet og ydermolen er der mulighed for opstilling af containere, og yderst på molen findes en godkendt helikopterlandingsplads. Derudover arbejdes i øjeblikket på et større investeringsprojekt med renovering af den eksisterende bedding, etablering af opbevaringshal til både på 3000 m2 samt skibsværft. På Klintholm Havn har Kystredningstjenesten en nybygget redningsstation med en ny redningsbåd, der er blevet taget i drift i Amandastræde Klintholm Havneby I de 2 områder, der er vist med blåt, kan placeres vinteropbevaringshal Thyravej Bedding Området, der er vist med pink, kan anvendes både til anlægsaktiviteter og/eller vinteropbevaringshal Det tidligere kølerum, der har været en del af Fiskernes Fællesalg A/S Område, der vist med grønt kan lægges ud til aktiviteter i fbm. supporthavn, det viste areal er på ca m2 Udpegede områder ifb. med servicehavn 20

23 Erfaringer fra eksisterende havmølleprojekter og servicehavne viser, fx i Gedser og Rødbyhavn, at en kommende driftsherre ofte vælger at nyopføre de bygninger, som skal bruges til kontorer og lager, i stedet for at anvende en eksisterende bygningsmasse. I selve opførelsesfasen vil der ofte være tale om opsætning af en midlertidig barakby, mens der senere opføres egentlige bygninger til drifts- og serviceperioden på 25 år, som havmølleparkerne er projekteret til. Det seneste havmølleprojekt på Anholt viser dog, at dette ikke altid er tilfældet. Her har DONG Energy valgt at købe Grenå Havns tidligere havnekontor samt to frysehuse som sin lokale base til servicering af Anholt Havmøllepark. Havnekontoret vil allerede fra i år danne base for de DONG Energy medarbejdere, der i kortere eller længere perioder arbejder med opførelsen af Anholt Havmøllepark i Grenaa, mens de to nuværende frysehuse skal bygges om og fungere som servicebygning for de ca. 50 medarbejdere, der skal sikre den fremadrettede drift og vedligehold af Anholt Havmøllepark. Efter ombygning vil servicebygningen bl.a. rumme kontorer, værksted, lagerplads og omklædningsrum for servicemandskabet, og med en placering på kajen vil der være direkte adgang til servicefartøjerne. Det tidligere Fiskernes Fællessalg A/S Fiskernes Fællessalg er den røde bygning til venstre, den står tom Luftfoto der viser de forskellige aktiviteter, det vil være muligt at placere på Klintholm Havn og udenfor byen Dette åbner op for, at den eksisterende bygningsmasse i det tidligere Fiskernes Fællessalg A/S på godt 1000 m2 kan bringes i spil i denne henseende. Der er tale om to separate bygninger, der begge er centralt beliggende på havneområdet med direkte adgang til kajen. Bygningerne har tidligere været anvendt til frysehus, og til auktionshal, lager og kontor. Begge bygninger står i dag ubenyttede hen og kan derfor umiddelbart bringes til anvendelse. Der findes imidlertid ikke sikre eller entydige oplysninger om behovet for øvrige arealer til oplag og parkering, og derfor er der i forbindelse med den aktuelle revision af lokalplaner i Klintholm Havn og udarbejdelse af en ny lokalplan for selve havneområdet foreløbigt udlagt et større areal på, der er reserveret til anvendelse til aktiviteter i forbindelse med Klintholm Havn som support- og servicehavn. Dette omfatter både areal til oplag, lager og parkering samt eventuel opførelse af nye bygninger. Derudover kan der også anvises alternative arealer i umiddelbart tilknytning til havneområdet. 21

24 Udgangspunktet for at revidere plangrundlaget er, at det skal være muligt at anvende nogle af erhvervshavnens bygninger til andre havnerelaterede formål samt at der gives mulighed for at bygge udenfor de eksisterende byggefelter. Det forventes, at et nyt lokalplansforslag for området kan sendes i høring sidst i 2011, og det forventes at en endelig lokalplan kan vedtages i andet kvartal af Dette gælder både i forhold til sikringen af et tilstrækkeligt bredt plangrundlag, der understøtter Klintholm Havns attraktivitet som servicehavn, muliggør etablering af den tidligere omtalte opbevaringshal og service- og reparationsværft til både samt tager højde for de vigtige kulturhistoriske værdier, som også findes i Klintholm Havn. Velfærdsfaciliteter overnatning, forplejning og fritidstilbud Når opførelsen af havmølleparken på Kriegers Flak påbegyndes, vil der være brug for servicering af de omkring personer, der i perioder vil være tilknyttet projektet. Langt størstedelen af disse vil bestå af udefrakommende arbejdskraft, der i kortere eller længere perioder har brug for overnatning, forplejning og andre velfærdsfaciliteter. Meldingen fra en række centrale vindmølleaktører er, at de primære behov i denne henseende er, at der skal forefindes tidssvarende overnatningsmuligheder med enkeltværelser med bad og toilet, bespisning i form af kantine eller lignende, tøjvask og fritids- og underholdningstilbud sidstnævnte gerne i form af adgang til svømmehal, biograf og lignende. Der er flere løsningsmodeller for dette. Hotelskib. En mulighed er, at hovedentreprenøren kan vælge at chartre et hotelskib, der kan ligge på selve byggepladsen på Kriegers Flak, og dermed direkte tage vare på de behov, som medarbejderne har. Ved at anvende at hotelskib spares den daglige transporttid mellem havn og projektsitet, og antallet af såkaldte havdage, hvor der kan arbejdes på pladsen, øges, da der er større mulighed for udnytte kortere perioder med gunstige vejrforhold. Der er dog ingen tvivl om, at løsningen med at chartre et hotelskib over en længere periode er ganske kostbar, og at det nøje vil blive opvejet mod de fordele (og ulemper), der er med at transportere medarbejdere til og fra land hver dag. Hotelby. En anden mulighed, at der opføres en midlertidig containerby i umiddelbar nærhed til havnen med indkvartering, bespisnings- og opholdsfaciliteter i forbindelse med byggefasen. Dette har været en anvendt løsning ved tidligere lignende anlægsprojekter, da det er en forholdsvis nem og billig måde at etablere den nødvendige overnatningskapacitet i en midlertidig periode; kapaciteten kan yderligere udvides eller indskrænkes relativt nemt. Det anbefales derfor fra centrale aktører, at der i en revideret lokalplan udpeges arealer, hvor en evt. hotelby kan etableres. Brug af lokale indkvarteringsmuligheder. En tredje og klart ønskværdig løsning er at gøre brug af de forhåndenværende lokale overnatningsmuligheder i Klintholm Havn og i nærområdet. Det drejer sig om: Udlejning af ferielejligheder i Havnebyen på Klintholm Havn. Der er i alt 80 ejerlejligheder i umiddelbar tilknytning til havneområdet, hvoraf det vurderes, at af disse vil være interesseret i at indgå i en langstidslejeaftale. Hovedparten af lejlighederne består af minimum to separate soveværelser, opholdsstue samt køkken og bad. Lejlighederne har en størrelse på m2 og er fuldt møbleret og udstyret til almindelig brug. Brug af Bed & Breakfast-udbydere på Østmøn. På Østmøn findes i alt 11 udbydere af bed & breakfast, der i kortere eller længere perioder vil kunne tilbyde overnatning og de ønskede servicefaciliteter. Antallet af værelser hos disse er dog varierende, og der kan være kapacitetsproblemer i forbindelse med turisthøjsæsonen. Udlejning af fritidshuse. I det nærliggende sommerhusområde Råbylille Strand findes et større antal fritidshuse, som eventuelt kan langtidsudlejes igennem den lokale sommerhusudlejer Feriepartner Møn, der har kontor i Stege. Afstanden mellem Klintholm Havn og Råbylille Strand er godt 10 kilometer eller 15 minutter med bil. Etablering af overnatningsfaciliteter i det tidligere plejehjem i Magleby. Vordingborg Kommune er i besiddelse af det tidligere plejehjem i Magleby, der ligger 5-minutters kørsel fra Klintholm Havn, og samlet udgør et større ejendomskompleks. Den tidligere ejer af ejendommen havde til hensigt at åbne et større bed & breakfast, men havde ikke mulighed for at realisere disse planer. Det betyder, at nu er denne ejendom ledig med et stort antal værelser og gode muligheder for indretning af kantine, opholdsrum og andre tidssvarende faciliteter i umiddelbar nærhed af Klintholm Havn. Anvendelsen af ejendommen til dette formål forudsætter dog, at der dels sker en afklaring af det nødvendige investeringsbehov og mulighed for udnyttelse og dels at den fremtidige driftsform afklares, da det ikke kan forventes, at Vordingborg Kommune vil drive denne form for udlejningsvirksomhed. Erfaringerne fra det nye havmølleprojekt ved Anholt viser også, at helt nye samarbejdsmuligheder og alliancer åbner sig, når der tænkes innovativt i forhold til bæredygtighed, vindenergi og indkvartering. DONG Energy har netop indgået et såkaldt klimapartnerskab med Helnan Marina Hotel i Grenå og hotelkæden Helnan International. Dette betyder, at Helnan International dels får et overblik over energiforbruget og tiltag, der kan sikre en energieffektiv og besparende drift af bygninger og installationer, og dels reserverer hotelkæden strøm fra Anholt-møllerne i 2013 og 2014 og opnår samlet derfor både en økonomisk og markedsføringsmæssig gevinst. Samtidig vil DONG Energy i partnerskabet primært benytte sig af Helnan Marina Hotel til overnatninger i Grenå og forpligter sig samtidig til at gøre underleverandører opmærksom på det tætte samarbejde med hotelkæden. 22

25 Arbejdsgruppens anbefalinger Den overordnede konklusion er, at udbygningen af Europas største havmøllepark på Kriegers Flak med stor sikkerhed vil finde sted, og at Klintholm Havn har gode muligheder for at tilbyde sig som servicehavn. Dog hersker der noget mere usikkerhed om, hvornår arbejdet med den danske del af projektet påbegyndes, da dette afventer en endelig vedtagelse i folketinget og en efterfølgende udbudsproces hos Energinet.dk. Foreløbige vurderinger lyder på, at anlægsarbejdet tidligst vil kunne begynde i Denne lange tidshorisont, før en afklaring kan finde sted, har naturligvis betydning for udviklingsarbejdet i Klintholm Havn, og gør, at der skal foretages langsigtede disponeringer og prioriteringer, der tager højde for dette. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: At der i revisionen af lokalplaner og udarbejdelsen af en ny lokalplan for havneområdet i Klintholm Havn udpeges større arealer, der er forbeholdt og godkendt til de aktiviteter og funktioner, som relaterer sig til Klintholm Havn som servicehavn for Kriegers Flak. Derudover skal sikres, at erhvervshavnens bygninger kan anvendes til andre havnerelaterede formål samt at der gives mulighed for bygge udenfor de eksisterende byggefelter. At de eksisterende bygninger på erhvervshavnen medtages i lokalplanarbejdet, således at der udarbejdes tegninger og modeller for, hvordan disse kan bringes i forhold til ønskede servicefaciliteter på havnen (fx kontor, lager, ophold), og at der overordnet udarbejdes visualiseringer for området, hvori bygningerne indgår. At der udarbejdes en profilbrochure for Klintholm Havn som servicehavn for Kriegers Flak, der er målrettet aktører indenfor vindmølleindustrien, og at denne brochure bruges som udgangspunkt for en række møder, hvor mulighederne i Klintholm Havn præsenteres. At der udarbejdes forskellige modeller for, hvordan ønsker til indkvartering og velfærdsfaciliteter kan opfyldes samt muligheden for en central anvisning af overnatningsmuligheder i Klintholm Havn og på Østmøn. At der etableres én central indgang til alle lokale ressourcer, hvor bygherrer og entreprenører kan indhente information om lokale underleverandører, myndighedsindgange, overnatningsmuligheder, forplejning, velfærdstilbud og øvrige praktiske forhold. Etablering af nye maritime erhverv i fiskerihavnen Nyt skibsværft og opbevaringshal til både Baggrund Et nyt stort erhvervsprojekt er under opsejling i Klintholm Havn med renovering af den eksisterende bedding, etablering af et reparationsværksted og opførelse af en vinteropbevaringshal til både. Som tidligere beskrevet, er ejeren af Rødvig Skibs- og Bådebyggeri (RSB) sammen med en privat investor i færd med at realisere et større erhvervsprojekt, der tager udgangspunkt i de eksisterende forhold og muligheder og vil med disse nye faciliteter og tilbud til erhvervs- og fritidsbåde bidrage med et væsentligt kvalitetsløft til havnen. Projektet er opdelt i to sammenhængende etaper: Første etape som er igangsat - består i, at RSB overtager den eksisterende bedding i Klintholm Havn og renoverer den med bl.a. nye bådvogne, således at denne er tidssvarende og kan anvendes til både større og mindre både. Samtidig etablerer RSB sig med et reparations- og serviceværksted, hvor ønsket i første omgang er at leje sig ind i én af de eksisterende bygninger i det tidligere Fiskernes Fællessalg A/S formentlig i den bygning, hvor der tidligere har været isværk og kølerum. Til denne etape har RSB modtaget tilsagn om et større tilskud fra den lokale Fiskeri Aktionsgruppe på godt kr. 1,3 mio. Tilsagnet er dog betinget af, at hele projektet med både første og anden etape kan realiseres. Anden etape består af opførelsen af en vinteropbevaringshal på ca m2, der skal anvendes til opbevaring af både og skal huse det førnævnte reparations- og serviceværksted. En privat investor er fundet til realisering af dette, men der skal udarbejdes ny lokalplan før byggeriet kan påbegyndes. Ifølge den skitserede plan er tanken, at der skal opføres en hal, der bliver ca meter høj, til kip, og som får et grundareal på ca. 35 x 90 meter (dvs. ca m2). Det foreslås, at etablere hallen på erhvervshavnens areal mellem de røde og de grå fiskerhuse, alternativt bag ved Købmanden (jf. den blå markering på nedenstående kortudsigt). 23

26 Med henblik på at kunne finde den bedst mulige indpasning af hallen i Klintholm Havn, er der som en del af arbejdet med helhedsplanen og det videre lokalplanarbejde, gennemført visualiseringer af nedenstående 5 placeringsmuligheder: 18co 18cn 18bl 18bu 18bv 18an 18q 18u 18cv 18cx 18ck 18cv 18t 18s 18cs 7000e 18l 18g 18az 18e 18d 18f 18n 18ay 2 18ci 1 18p 3 18cm 18cr 18am 18ct 18ch 18bk 18bh 18bf 18bg 18bc 7000a 18ba 18aæ 18bb 18ak 18ac 18af 18ai 18ab 18ah 18aa 5 18o 18ae 18ø 18al 18ag 18æ 18ad 18y 18x 4 18cq 18cp 18ck Luftfoto der viser de 5 placeringsmuligheder for vinteropbevaringshallen Ved alle de 5 placeringsmuligheder vil der skulle flyttes og/eller fjernes eksisterende bygninger, men hvis placering nr. 3 vælges vil vinteropbevaringshallen (i henhold til visualiseringerne) blive oplevet på følgende måde i havneområdet. Vinteropbevaringshallen set fra Klintholm Havneplads mod øst. (Placering nr. 3) 24

27 Vinteropbevaringshallen set fra Thyravej mod vest købmanden kan anes i baggrunden. (Placering nr. 3) Illustration der viser vinteropbevaringshallen placeret langs Thyravej, hvor de røde fiskerhuse ligger. (placering nr. 3) 25

28 Klintholm Havneby I de 2 områder, der er vist med blåt, kan placeres vinteropbevaringshal Thyravej Amandastræde Det samlede materiale med visualiseringer forventes offentliggjort i forbindelse med arbejdet med en ny lokalplan. Bedding Området, der er vist med pink, kan anvendes både til anlægsaktiviteter og/eller vinteropbevaringshal Det tidligere kølerum, der har været en del af Fiskernes Fællesalg A/S Område, der vist med grønt kan lægges ud til aktiviteter i fbm. supporthavn, det viste areal er på ca m2 Arbejdsgruppens opsamling Arbejdsgruppens vurdering er, at erhvervsprojektet med modernisering af bedding, etablering af service- og reparationsværksted og opbevaringshal til både vil være et stort aktiv for Klintholm Havn. Dette gælder både i forhold til skabelse af lokale arbejdspladser og øget afsmittende aktivitet på erhvervshavnen. Samtidig vil en moderne bedding og service- og reparationsværksted også være attraktiv i forhold de behov og ønsker, som kommende bygherrer og operatører på havmølleparken Kriegers Flak måtte have til Klintholm Havn som servicehavn. Vurderingen er også, at der kun findes ganske få havne i Danmark med tilsvarende faciliteter, fx i Frederikshavn, og Klintholm Havn derfor vil have et stort potentiale for at kunne tiltrække større både fra specielt København og Nordsjælland, der i dag ofte sejles til Frederikshavn for at blive vinteropbevaret og serviceret. Arbejdsgruppens erfaringer fra Femern i Nordtyskland viser desuden, at der kan etableres en relativ stor økonomi omkring opbevaring og servicering af både. På Femern alene opbevares omkring 4000 både hver vinter under tag (hvoraf ca. 20% kommer fra udlandet), og den gennemsnitlige indtægt for en mellemklassebåd er på omkring kr for leje af plads i en hal. Dertil kommer yderligere omkostninger til optagning, rengøring, servicering, reparation og klargøring, hvilket samlet gør, at ovenstående projekt vil have en stor og positiv afsmittende effekt på det eksisterende erhverv og være med til at skabe nye jobs. Erfaringerne fra Femern er desuden, at opbevaringshallerne i stor stil anvendes til andre formål i sommerperioden. Der er dog flere problematikker forbundet med opførelsen af en stor opbevaringshal på 3000 m2 i Klintholm Havn. For det første vil det ikke være muligt at etablere denne hal uden, at der vil ske ændringer af det eksisterende kulturmiljø med risiko for, at Klintholm Havns havneidyl og dermed turistmæssige attraktion forringes. I det nuværende udpegede område til opbevaringshallen vil en række af de gamle røde fiskerhuse skulle flyttes, hvilket vil medføre en markant ændring af det eksisterende miljø på havnen. For andet kan det være problematisk at udlægge en forholdsvis stor del af havnens areal til brug for en vinteropbevaringshal, når der for nærværende ikke er klarhed over det arealomfang, som der måtte blive brug for, når Klintholm Havn skal gøre sig gældende som servicehavn for Kriegers Flak. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: At der arbejdes med flere modeller for placering af en opbevaringshal til både på Klintholm Havn ud fra en konkret vurdering af muligheder for transport af både samt alternative arealer til de udpegede områder. At der udarbejdes en række visualiseringer, der kan illustrere placeringen af opbevaringshallen og dets betydning for ændringer i kulturmiljøet. At der samarbejdes med RBS om anvendelsesmuligheder og forslag til aktiviteter i opbevaringshallen i sommersæsonen, hvor denne ellers vil stå tom. 26

29 Erhvervsfiskeriet i Klintholm Havn Erhvervsfiskeriet har de seneste år haft trange vilkår, hvilket har betydet, at den hjemmehørende fiskeflåde i Klintholm Havn er skrumpet ind til en håndfuld aktive både. Indtil foråret 2009 har erhvervsfiskerne i Klintholm Havn drevet Fiskernes Fællessalg A/S, der har haft til formål at sikre den bedste afsætning af de landede fisk og tilbyde egne og udefrakommende fiskere faciliteter som køl og is. Samtidig rådede fællessalget over større bygningsmasse med lager, kontor, opholdsrum med mere. Fiskernes Fællessalg A/S er nu i et konkursbo, hvilket gør, at havnen og fiskerne ikke længere råder over disse faciliteter. Hovedparten af den fisk, som landes i Klintholm Havn i dag, håndteres af fiskeeksportøren O.V. Jørgensen, der har faciliteter med bl.a. is og modtageforhold, og sendes direkte videre til de større fiskeauktioner i Danmark, fx Hanstholm og Thyborøn. Generelt kan man sige, at både erhvervsfiskeriet og turisterhvervet på Klintholm Havn har vanskelige vilkår, og at der formentlig skal grundlæggende nytænkning til for at vende denne udvikling. I 2011 er der i Klintholm Havn hjemmehørende fem større fartøjer, seks mindre garnfartøjer, et bundgarns firma med 5 større joller samt 3 små (det er Danmarks største bundgarnsfiskeri). I fiskeriet eller i fiskerirelaterede erhverv bliver der i dag fuldtidsbeskæftiget mellem 21 og 24 personer, ifølge Klintholm Havn Fiskeriforening, hvilket for Klintholm Havn er ganske meget. Det sidste nye fartøj kom til Klintholm Havn i 2009 med en anskaffelsessum på hele 17 mio. kr., og selvom der ikke er kommet nye fartøjer af denne størrelse til Klintholm Havn siden 1984, vidner dette dog om, at der stadig er tro på fiskeriet i Østersøen. Erhvervsfiskeriet, der engang var grundstenen i udviklingen af Klintholm Havn, spiller dermed ikke længere en helt så betydelig rolle i erhvervshavnens drift og udvikling som før. En af forestående opgaver må være at nytænke erhvervsfiskeriet og udvikle nye (niche)produktionsformer, der er økonomisk rentabel også i fremtiden. Dette kunne fx være former for bæredygtige og nicherelaterede fangstformer, lokal fiskeri markedsføres som lokalproduktion og kvalitetsfødevarer, fiskeriauktioner i Klintholm Havn for turister i sæsonen (meget populært i bl.a. Thyborøn) og som forskellige serviceudbydere (sejlads, sightseeing, vagtog serviceskibe i forbindelse med etableringen af havmølleparken på Kriegers Flak. Konklusionen er, at erhvervsfiskeriet skal nytænkes, hvis der også i fremtiden skal være plads til en række af de mindre fartøjer, som får deres levebrød i Klintholm Havn i dag hvis disse ikke blot over tid skal udsluses som fritidsskibe eller ophugges, som så mange andre før dem. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: At der sikres, at de tilbageværende erhvervsfiskere tilbydes de nødvendige pladsforhold og faciliteter, der er nødvendige for deres fortsatte virke på Klintholm Havn. At der arbejdes med modeller og udviklingsprojekter, der kan nytænke det eksisterende erhvervsfiskeri og åbne op for nye produktionsformer og indtægtsmuligheder indenfor fx nichefiskeri, turisme og servicefunktioner. Udvikling af blå turisme og fremtidens turisme for Klintholm Havn Klintholm Havn Marina Klintholm Havn Marina er ikke til at komme uden om, når der tales om blå turisme og turistaktiver i Klintholm Havn. Marinaen, der et stort aktiv i Klintholm Havn, ligger i forbindelse med feriehuslejligheder i Havnebyen, og har et kæmpe potentiale med tidligere over 9000 besøgende gæstesejlere om året (dvs. omkring besøgende i sæsonen). Der er i marinaen plads til over 200 både, hvor disse pladser udelukkende er forbeholdt til gæstesejlere, da der ikke udlejes fastliggerpladser. Marinaen har yderligere faciliteter til at kunne huse ganske store maritime events og regattaer samt en bred vifte af aktiviteter i løbet af sejlsæsonen og dermed være med til at flytte udviklingen af blå turisme i Klintholm fremad. Samtidig har Klintholm Havn en strategisk beliggenhed i forhold til tursejlere, der ofte benytter havnen som naturligt stop over i forbindelse sommerture nordpå til Sverige/Norge eller sydpå til Tyskland eller Baltikum. Selvom potentialet er stort og mulighederne mange, er situationen en anden i dag. Marinaen er privatejet af et tysk selskab, der igennem en årrække ikke har ønsket at vedligeholde eller udvikle marinaen, hvilket gør, at marinaen er nedslidt, mangler basale faciliteter og servicetilbud. I de senere år har der derudover været flere tilfælde, hvor der har været lukket for strøm og vand pga. 27

30 manglende betaling, og det har affødt endda meget dårlig presseomtale i fx det anerkendte sejlermagasin Die Yacht, som hovedparten af de tyske gæstesejlere læser. Dette har i de sidste år betydet, at der har været en mærkbar nedgang i antallet af gæstesejlere til et niveau på maksimalt både per år, hvilket svarer til nedgang på besøgende. Da marinaen, som nævnt, er i privateje, er det en situation, der er svær at gøre noget ved. Igennem de seneste to år har der løbende været dialog med ejeren, der ønsker at afhænde marinaen, men ikke har finansiering eller vilje til at forbedre forholdene. Den aktuelle økonomiske situation taget i betragtning, og ejerens krævede afståelsespris, gør, at et salg eller en overtagelse af marinaen på markedsvilkår ikke er mulig. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: At den aktuelle situation omkring Klintholm Havn Marina nøje følges, og at der udarbejdes modeller for en eventuel overtagelse, hvis situationen skulle ændre sig i en gunstig retning. eksisterende faciliteter på erhvervshavnen, der i dag ikke udnyttes fuldt ud. Her tænkes særligt på det tidligere Fiskernes Fællessalg A/S, der i en mellemliggende periode, indtil servicehavnen for Kriegers Flak evt. bliver en realitet, kunne indgå som del af et servicetilbud til trollingfiskerne og være med til at skabe nogle af de rammer, som de efterlyser. Det kunne fx være rensefaciliteter og kølerum, opholdsstue og udgangspunkt for større fiskekonkurrencer som den nævnte idé med trolligkonkurrencen Klinte Cup. En af de faciliteter, som de ved mødet også efterlyste, er i vinteren 2011 allerede blevet etableret, nemlig et nyt og forbedret slæbested, hvor der er gode adgangsforhold til deres bådtrailere. Et nyt og stort slæbested findes nu ved siden af Restaurant Røgeriet og ikke langt fra Fiskernes Fællessalg A/S med direkte adgang til erhvervshavnen. Det nye slæbested vil desuden blive tilpasset i foråret 2011 til de behov, som Rødvig Skibs- og Bådbyggeri har med hensyn til optagning og søsætning af mindre både, der med fordel kan bruge slæbestedet i stedet for at lægge beslag på beddingen. Trolling fiskere og nyt slæbested Det er sikkert en velbevaret hemmelighed for mange, at Klintholm Havn er udgangspunktet for et endda meget stort fritidsfiskeri med op mod 1000 søsætninger af trollingbåde om året. Ifølge trollingfiskerne selv og de forskellige foreninger, som de er organiseret i, er Østersøen ud for Klintholm Havn noget at det bedste farvand i Danmark for trollingfiskeri, der primært sigter mod at fange laks og ørreder. Med det store antal søsætninger om året der vel at mærke hovedsageligt finder sted i de tidlige forårs- og sene efterårsmåneder uden for den almindelige turistsæson udgør trollingfiskeriet en stor potentiel indtægtskilde, som på ingen måde bliver udnyttet i dag. Et af problemerne er netop, at trollingfiskerne benytter Klintholm Havn i de perioder på året, hvor turiststrømmen er lille, og mange af de turistrelaterede servicefaciliteter som restauranter, indkøbs- og besøgsmuligheder er lukkede. Ved den tidligere afholdte innovationsdag i Klintholm Havn i 2009 (se afsnit 1 for en nærmere beskrivelse) deltog også repræsentanter fra trollingfiskerne og en række konkrete projekter og ideer kom frem på bordet. Der blev talt om mulighederne for at etablere et servicecenter med is, rensefaciliteter, forplejning, benzinsalg og andet salg (fx salg af udstyr) til trollingfiskerne. Et nyt slæbested til at dække det nuværende og fremtidige behov var også på bordet, og organisering af en stor trollingkonkurrence Klinte Cup i forårsmånederne som modstykke til den berømte Trollingmaster på Bornholm blev også nævnt som mulighed. Det er vigtigt i denne sammenhæng at fremhæve trollingfiskerne som en målgruppe, der er med til at understøtte den ønskede udvidelse af sæsonen for aktiviteter og potentielle indtægtsmuligheder i Klintholm Havn. Samtidig giver de ovenfor skitserede ønsker og forslag også mulighed for at indtænke Slæbestedet Arbejdsgruppen anbefaler derfor: At der tages kontakt til interesseorganisationer og foreninger for trollingfiskere i Klintholm Havn for at afklare deres ønsker og behov samt muligheder for organisering af fremtidige events og arrangementer som fx trolling-konkurrencer og lignende. At bygningerne i det tidligere Fiskernes Fællessalg A/S eventuelt anvendes i en overgangsperiode som servicecenter for trollingfiskerne med de ønskede faciliteter i form af opholds- og kølerum og rensefaciliteter samt at der på længere sigt arbejdes for at etablere permanente faciliteter for disse i Klintholm Havn. At der udvikles målrettet markedsføring og forskellige pakketilbud med aktiviteter, forplejning og ophold til trollingfiskerne fra lokale erhvervsdrivende på Klintholm Havn og det øvrige Møn. 28

31 Sæsonforlængende aktiviteter Blandt de handlende og erhvervsdrivende på Klintholm Havn er der et stort ønske om at udvide turistsæsonen, der hovedsageligt ligger i fem uger i juli og august, hvor de fleste besøgende gæster havnebyen. Dette gør, at turistpresset og dermed omsætningen er koncentreret indenfor ganske kort periode, og at kapaciteten og tilbuddene derfor ikke udnyttes optimalt set i forhold til en længere turistsæson i sommerperioden. At arbejde med en forlængelse af turistsæsonen er en vanskelig størrelse, og det handler først og fremmest om at skabe oplevelsestilbud og services, der dels kan fastholde en eksisterende målgruppe i længere tid og dels tiltrække nye målgrupper uden for højsæsonen. Trollingfiskerne er et rigtig godt eksempel for en sæsonforlængende aktivitet, der dog er skabt af sig selv, men i høj grad kunne udnyttes yderligere med tilbud og events som fx den nævnte fiskekonkurrence. Kapsejladsen Møn Rundt, som forsøgsvis blev afholdt i Klintholm Havn i 2010, er et andet eksempel på en sæsonforlængende begivenhed, som kunne tiltrække yderligere besøgende til havnen. Tidligere har Klintholm Havn også været besøgshavn for en række inden- og udenlandske kapsejladser og regattaer, som fx den store Hessen Regatta med over 80 deltagende både, men disse har fravalgt havnebyen i de senere år på grund af marinaens dårlige stand og manglende tilbud. Der har også tidligere været afholdt en stor havnefest i sensommeren med aktiviteter og underholdning, som har kunnet tiltrække besøgende fra et stort opland til Klintholm Havn. En grundlæggende udfordring i denne henseende er, at organiseringen af aktiviteter og events samt tiltrækningen af udefrakommende begivenheder som fx internationale regattaer forudsætter, at der er lokale kræfter tilstede, som er organiseret og kan løfte disse opgaver. Det synes, at kræfterne ikke er så store i Klintholm Havn i øjeblikket. Byen er ikke organiseret i form af én samlende forening, og de handlende og erhvervsdrivende har ej heller en handelsstandsforening, hvor disse opgaver kunne varetages. Der findes en række foreninger i Klintholm Havn i dag, hvor den tidligere nævnte grundejer- og beboerforening formentlig er den mest aktive, men samtidig ikke favner bredt nok til at kunne omfatte alle interessegrupper. Arbejdsgrupper anbefaler derfor: At der arbejdes med modeller for, hvordan der kan etableres en form for samlende paraplyorganisation for beboere, fiskerne, handlende, erhvervsdrivende etc. for Klintholm Havn, der er bredt repræsenteret, og hvor ejerskabet til fremtidige fælles udviklingsinitiativer, som ovennævnte, kan placeres. At der afsættes ressourcer til at undersøge, hvilke større begivenheder, internationale kapsejladser, (fiske)konkurrencer etc., som Klintholm Havn potentielt har mulighed for at tiltrække. 29

32 Behov for øget overnatningskapacitet Som situationen er i øjeblikket er der ganske få overnatningsmuligheder for besøgende turister i og omkring Klintholm Havn. På selve havnen er der mulighed for at leje ferielejligheder i havnebyen/danland (dog minimum to nætter) uden forplejning, og i øjeblikket er det tidligere strandhotel Klintholm Søbad ved at blive renoveret /nyopført, således at de 6 campinghytter, som findes i forbindelse med ejendommen, atter kan udlejes. I forvejen er havnebyen/ Danland fuldt udlejet eller i brug i turistsæsonen. Derudover har der tidligere været forslag om etablering af ferieboliger, hotel eller lignende (se lokalplansbeskrivelsen, delområde 3) på det grundstykke, hvor den nedlagte Ålekro er beliggende. På Østmøn som helhed er overnatningskapaciteten begrænset med primært et mindre antal bed & breakfast og vandrehjem og campinghytter i forbindelse med Camping Møns Klint. Vurderingen er derfor, at de tilgængelige overnatningsmuligheder i Klintholm Havn og Østmøn er begrænsede i forhold til det store besøgsantal, som ellers er at finde i dette område. Dette er naturligvis et forhold, som er vanskeligt umiddelbart at gøre noget ved. Samtidig skal det dog vigtigt at understrege, at et projekt, som det tidligere udarbejdede for Ålekroen eller Klintholm Søbad med et feriehotel eller lignende, vil kunne have stor afsmittende effekt på antallet af besøgende i Klintholm Havn og direkte betyde en udvidelse af turistsæsonen. I denne henseende vil det tidligere plejehjem i Magleby (se tidligere beskrivelse) kunne bringes i spil som et nyt stort bed & breakfast eller vandrerhjem. Ønskescenariet for Østmøn ville være etablering af et større konferencehotel ved Klintholm Havn med fokus på natur, outdoor aktiviteter, wellness og lokale kvalitetsfødevarer, hvor der kunne afholdes møder, seminarer, konferencer og lignende hele året rundt. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: At der afsøges muligheder og egnede steder for udvidelse af den eksisterende overnatningskapacitet i Klintholm Havn og på Østmøn, og at det tidligere plejehjem i Magleby indtænkes i dette arbejde. 30

33 Hvilestedvej Parkering Et tilbagevende problem i turistsæsonen er mangel på parkeringspladser i Klintholm Havn til alle havnens besøgende gæster. Det betyder i dag, at de besøgende ofte parkerer på erhvervshavnens arealer ved beddingen og det tidligere Fiskernes Fællessalg A/S, hvor Rødvig Skibs- og Bådeværft nu har deres aktiviteter. Samtidig vil parkering på havnens områder i fremtiden også være problematisk, hvis der opføres den planlagte vinteropbevaringshal samt aktiviteterne omkring servicehavnen til havmølleparken på Kriegers Flak realiseres. Det betyder, at der nødvendigvis skal udlægges nye arealer til parkering i havnebyen, hvis balancen mellem muligheden for aktiviteter på erhvervshavnen og turismen skal bevares; i særdeles er dette vigtigt, hvis ønsket er at styrke begge dele. Der er i dag allerede udlagt et areal til parkering ved mosen ved Klintholm Havnevej, der vedligeholdes med græsslåning af Vordingborg Kommune, og som primært bruges at trollingfiskerne i ydersæsonen til parkering af deres bådtrailere. Problemet med dette areal er, at det i perioder er så blødt og fugtigt, at parkering af biler ikke er mulig. Derudover er arealet ved mosen også forholdsvis lille, hvilket begrænser det antal biler, som kan parkeres her. 11 Kraneledvej Bygning, der står tom på havneområdet 2 - Købmand 3 - Møns Bank 4 - Restaurant 5 - Pakhuset 6 - Galleri - Ankerhus 7 - Feriehuse 8 - Rekreativt område - mosen 9 - Rekreativt område - strand 10 - Sti 11 - P-plads Oversigtskort over parkeringsareal, det er tegnet ind med rød markering 31

34 Alternative arealer til parkering kunne være på området ved den tidligere Ålekro, der allerede i dag i udstrakt grad er befæstet, eller området bag pakhuset ved Spar (Thyravej), hvis muligheden for at erhverve disse arealer fra de nuværende ejere er tilstede. En mere radikal løsning på parkeringsproblemet i Klintholm Havn vil være at implementere en såkaldt Nyord-model, hvor parkeringspladsen etableres uden for byen, og de besøgende kun må færdes i byen til fods (med visse undtagelser naturligvis). Et egnet parkeringsareal til dette kunne være marken vest for Klintholm Havnecenter ved Klintholm Havnevej, der ejes af Vordingborg Kommune. Dette forudsætter, at der anlægges en ny adgangsvej eller stisystem til fodgængere, der fører direkte til det turistrelaterede centrale område i havnebyen. Denne vej eller sti kunne med fordel anlægges igennem det rekreative område ved mosen, således at de besøgende først ledes igennem havnens grønne oase og ender ud med udsigt over havet og havnebyen ved fx pakhuset eller evt. ved Møns Bank eller Ålekroen på Thyravej. Ovennævnte parkeringsareal vil også kunne bringes i anvendelse i forbindelse med Klintholm Havn som servicehavn for Kriegers Flak, hvis omfanget og arten af aktiviteter i fx byggefasen nødvendiggør allokering af større arealer til parkering og evt. oplag. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: At der afsøges alternativer til de eksisterende parkeringsarealer i Klintholm Havn; herunder arealerne ved Ålekroen og bag Pakhuset ved Thyravej. At der udarbejdes en model for etablering af en nyt parkeringsområde ved indkørslen til Klintholm Havn ud fra en Nyord-model med anlæg af et stisystem til fodgængere igennem mosen. Rekreative områder I umiddelbar nærhed af Klintholm Havn findes en række fine rekreative områder, som med fordel kan drages nytte af i forbindelse med en opgradering og udviklingen af de rekreative tilbud til havnebyens mange besøgende og til glæde for området beboere. Den tidligere nævnte mose og grønne område, der er beliggende lige umiddelbart nord for bebyggelsen ved Thyravej, har et stort potentiale som et fremtidigt rekreativt grønt område. Grundejer- og beboerforeningen i Klintholm Havn har allerede samarbejdet med Vordingborg Kommune om etablering af stier, rydning af området og etablering af små rastepladser med borde-bænkesæt i mosen. Dog er der et stort lokalt ønske om at få etableret bedre adgangsveje og skiltning til området med informationstavler mv. samt at indgå aftaler med de forskellige lodsejere, således at der kan anlægges en sti rundt om mosen. Dette kunne med fordel indgå som del af et større projekt om etablering af en parkeringsplads i udkanten af havnebyen og anlæggelse af stisystemer til havnen. Strandene vest og øst for Klintholm Havn er også nogle af de rekreative områder, som flittigt bliver benyttet af de besøgende i sæsonen. I særdeleshed er stranden øst for havnebyen en attraktiv badestrand med fine badeforhold, og her er der et lokalt ønske om at få anlagt en bedre adgangsvej fra Magrethevej til stranden, således at også kørestolsbrugere (bl.a. fra Klintholm Havnecenter) og fysisk handicappede kan få bedre adgang til det smukke område. Samtidig er der i turistsæsonen et problem med manglende toiletfaciliteter ved stranden, og grundejer- og beboerforeningen er i øjeblikket i dialog med Vordingborg Kommune om opsætning af et mobilt toilet. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: At udarbejdes en samlet plan for de rekreative områder, der er beliggende i tilknytning til Klintholm Havn, hvor disse indtænkes som del af de samlede oplevelsestilbud og servicefaciliteter til områdets besøgende. At der arbejdes for udvikling af mosen i Klintholm Havn som havnebyens grønne oase med adgangsveje, stisystemer, rekreative områder, informationsstandere og lignende. 32

35 Mosen Stranden øst for Klintholm Havn 33

36 Bosætning I løbet af de næste 10 år vil befolkningsunderlaget for Østmøn og dermed Klintholm Havn falde markant med omkring 10% (jf. afsnittet om det befolkningsmæssige grundlag). Dette vil for Klintholm Havn betyde en yderligere stigning på omkring helårsboliger i det store antal boliger, som allerede nu er til salg. Samtidig er området i dag præget af særligt stort udbud af ledige ferielejligheder i Klintholm Havneby og mange fritidshuse, som ønskes solgt. Som tidligere beskrevet, er dette en tendens, som ikke kun er gældende for Klintholm Havn eller Østmøn, men er en befolkningsudvikling, som hele Vordingborg Kommune er underlagt. Dog er der nogle potentielle muligheder i Klintholm Havn, som kan modvirke denne negative befolkningsudvikling og dermed imødegå en yderligere afmatning af havnebyen. Det drejer sig først og fremmest om at sikre lokale arbejdspladser, primært indenfor turismen og relaterede serviceerhverv, således at der kan ske en fastholdelse af fastboende i den erhvervsaktive alder. Dernæst vil et offshore-projekt på Kriegers Flaks med Klintholm Havn som servicehavn kunne medføre, at en del af de faste medarbejdere, som skal tilknyttes projektet i servicefasen over 25 år, gerne vil bosætte sig lokalt og dermed vil være på udkig efter ledige boliger i nærområdet. En mulighed er også, at en række af de ledige boliger i Klintholm Havn bringes i spil i selve anlægsfasen som midlertidig indkvarteringsmulighed for medarbejdere. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: At overnatnings- og bosætningsmuligheder i Klintholm Havn og på Østmøn synliggøres i det profilmateriale, som udarbejdes i forhold til markedsføringen af Klintholm Havn som servicehavn for havmølleparken på Kriegers Flak. Klima - og energiprojekt for Klintholm Havn Når der tales om et stort havmølleprojekt som Kriegers Flak med bæredygtig energi som omdrejningspunkt, er det oplagt at inddrage de spin-off effekter som dette kæmpe byggeri kan afføde lokalt i Klintholm Havn som servicehavn. Det tidligere nævnte eksempel fra Grenå og havmølleparken på Anholt, hvor DONG Energy har indgået et klimapartnerskab med hotelkæden Helnan International om levering af grøn energi fra havmøller til deres hoteller, er et fint eksempel, som kan bruges til at trække paralleller til muligheder i Klintholm Havn og på Østmøn. Klintholm Havn (og Østmøn) er hovedsagelig en turistby og turistområde, hvor det vil give god mening at indtænke en række små og store miljørigtige løsninger på de behov og udfordringer, som man står over for i denne sammenhæng og som der kunne samarbejdes om med en kommende dansk bygherre på Kriegers Flak. Det kunne være alt fra udlejning af elcykler til havnens mange gæstesejlere, så de kan besøge Møns Klint og nemmere færdes på cykel over større afstande på Møn, til større energiprojekter, hvor varmeforsyningen i havnebyen omlægges til varmepumper drevet af grøn energi fra havmøllerne, eller fx en et område som udlægge til nul-energi eller passivhuse. Det kunne fx også være et indsatsområde omkring miljøturisme være oplagt, og erfaringer fra Esbjerg og Lolland har vist, at dette kan udvikles til et ganske attraktivt område. Yderligere er det derfor oplagt, at Vordingborg Kommune inddrager Klintholm Havn i det initiativer, som kommunen iværksætter i forbindelse med arbejdet omkring Vordingborg som klimakommune. Det kunne fx være udpegning af Klintholm Havn som én af klimabyerne i kommunen med fokus på bæredygtige løsninger og spændende energiprojekter. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: At der udarbejdes forslag til, hvordan potentielle klima- og energiprojekter i Klintholm Havn kan drage nytte af og få en spin-off effekt i forbindelse med etableringen af havmølleparken på Kriegers Flak. At Klintholm Havn indgår som lokalområde i Vordingborg Kommunes arbejde med en klimastrategi og fokus på bæredygtighed og vedvarende energi som klimakommune. 34

37 Eksempel på elcykel-stander på Klintholm Havn 35

38 36

39 Fremtidig organisering og det videre arbejde En plan for fremtiden forudsætter naturligt, hvis denne skal have nogen mening eller effekt, at der samtidigt gives konkrete bud på, hvordan og hvornår de tilsigtede ønsker og handlinger føres ud i livet og af hvem. Det vil bogstaveligt sige, at det er nødvendigt med en handlingsplan for den fremtidige organisering og det videre arbejde med implementering af anbefalingerne i helhedsplanen for Klintholm Havn. Ét er dog en helhedsplan og en handlingsplan for de initiativer og aktivitet, som skal sættes i værk og føres ud i livet. Ét andet er den organisering og arbejdskraft, der skal til, for at omsætte anbefalingerne og de gode idéer til konkrete handlinger og resultater. Der er tre forhold, som skal tages i betragtning i denne sammenhæng: For det første er det af afgørende betydning, at lokalbefolkningen og de lokale erhvervsdrivende bakker op omkring anbefalingerne og de nødvendige valg og beslutninger samt at de affødte aktiviteter og udviklingsprojekter solidt forankres og udføres i samarbejde med lokale aktører, interessenter og ildsjæle. For det andet er det vigtigt, at Vordingborg Kommune som central myndighed, driftsherre på erhvervshavnen og udviklingsenhed forsat aktivt indgår i arbejdet med udviklingen og fremtidssikringen af Klintholm Havn. For det tredje er det nødvendigt, at der nedsættes en koordinerende enhed, dvs. en tovholder, som også fremadrettet kan sikre, at helheden i udviklingsarbejdet i Klintholm Havn bibeholdes, og at der er én indgang og ressource for de forskellige aktører, som vil blive beskæftiget i forskellige perioder og over tid med helhedsplanens indsatser. Dette forudsætter også, at de nødvendige ressourcer og midler til dette arbejde tilvejebringes. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: At den nuværende referencegruppe for lokale interessenter og repræsentanter fra Klintholm Havn omdannes og evt. suppleres med yderligere personer til en permanent lokal udviklingsgruppe for Klintholm Havn. Dette kunne evt. ske i form af dannelse som tidligere nævnt af en ny overordnet paraplyforening for områdets forskellige foreninger og interessegrupper. At den nedsatte arbejdsgruppe for helhedsplanen for Klintholm Havn med repræsenter fra Vordingborg Kommune, Vordingborg Udviklingsselskab A/S og Initiativgruppen for Byggeri og Miljø forsætter som koordinerende enhed og advisory board for implementeringen af anbefalingerne i helhedsplanen. At Vordingborg Udviklingsselskab A/S udpeges som central enhed og tovholder for den daglige kontakt til aktører og interessenter samt som den primære projektudviklende og udførende enhed i kommunen. At der afsættes midler fra Vordingborg Kommunes udviklingspulje til en basisfinansiering af ovenstående arbejde, og at det tilsigtes at supplere disse midler med ekstern projektfinansiering af de foreslåede udviklingsinitiativer. 37

40 Indsatsområder og anbefalinger Indsatområde Arbejdsgruppens anbefalinger 1. Klintholm Havn som servicehavn for havmølleparken på Kriegers Flak At der i revisionen af lokalplaner og udarbejdelsen af en ny lokalplan for havneområdet i Klintholm Havn udpeges større arealer, der er forbeholdt og godkendt til de aktiviteter og funktioner, som relaterer sig til Klintholm Havn som servicehavn for Kriegers Flak. Derudover skal sikres, at erhvervshavnens bygninger kan anvendes til andre havnerelaterede formål samt at der gives mulighed for bygge udenfor de eksisterende byggefelter. At de eksisterende bygninger på erhvervshavnen medtages i lokalplanarbejdet, således at der udarbejdes tegninger og modeller for, hvordan disse kan bringes i forhold til ønskede servicefaciliteter på havnen (fx kontor, lager, ophold), og at der overordnet udarbejdes visualiseringer for området, hvori bygningerne indgår. At der udarbejdes en profilbrochure for Klintholm Havn som servicehavn for Kriegers Flak, der er målrettet aktører indenfor vindmølleindustrien, og at denne brochure bruges som udgangspunkt for en række møder, hvor mulighederne i Klintholm Havn præsenteres. At der udarbejdes forskellige modeller for, hvordan ønsker til indkvartering og velfærdsfaciliteter kan opfyldes samt muligheden for en central anvisning af overnatningsmuligheder i Klintholm Havn og på Østmøn. At der etableres én central indgang til alle lokale ressourcer, hvor bygherrer og entreprenører kan indhente information om lokale underleverandører, myndighedsindgange, overnatningsmuligheder, forplejning, velfærdstilbud og øvrige praktiske forhold. 2. Nyt skibsværft og opbevaringshal for både At der arbejdes med flere modeller for placering af en opbevaringshal til både på Klintholm Havn ud fra en konkret vurdering af muligheder for transport af både samt alternative arealer til det udpegede områder. At der udarbejdes en række visualiseringer, der kan illustrere placeringen af opbevaringshallen og dets betydning for ændringer i kulturmiljøet. At der samarbejdes med RBS om anvendelsesmuligheder og forslag til aktiviteter i opbevaringshallen i sommersæsonen, hvor denne ellers vil stå tom. 38

41 Indsatområde Arbejdsgruppens anbefalinger 3. Erhvervsfiskeriet i Klintholm Havn At der sikres, at de tilbageværende erhvervsfiskere tilbydes de nødvendige pladsforhold og faciliteter, der er nødvendige for deres fortsatte virke på Klintholm Havn. At der arbejdes med modeller og udviklingsprojekter, der kan nytænke det eksisterende erhvervsfiskeri og åbne op for nye produktionsformer og indtægtsmuligheder indenfor fx nichefiskeri, turisme og servicefunktioner. 4. Klintholm Havn Marina At den aktuelle situation omkring Klintholm Havn Marina nøje følges, og at der udarbejdes modeller for en eventuel overtagelse, hvis situationen skulle ændre sig i en gunstig retning. 5. Trolling fiskere og nyt slæbested At der tages kontakt til interesseorganisationer og foreninger for trollingfiskere i Klintholm Havn for at afklare deres ønsker og behov samt muligheder for organisering af fremtidige events og arrangementer som fx trolling-konkurrencer og lignende. At bygningerne i det tidligere Fiskernes Fællessalg A/S eventuelt anvendes i en overgangsperiode som servicecenter for trollingfiskerne med de ønskede faciliteter i form af opholds- og kølerum og rensefaciliteter samt at der på længere sigt arbejdes for at etablere permanente faciliteter for disse i Klintholm Havn. At der udvikles målrettet markedsføring og forskellige pakketilbud med aktiviteter, forplejning og ophold til trollingfiskerne fra lokale erhvervsdrivende på Klintholm Havn og det øvrige Møn. 6. Sæsonforlængende aktivitetert At der arbejdes med modeller for, hvordan der kan etableres en form for samlende paraplyorganisation for beboere, fiskerne, handlende, erhvervsdrivende etc. for Klintholm Havn, der er bredt repræsenteret, og hvor ejerskabet til fremtidige fælles udviklingsinitiativer, som ovennævnte, kan placeres. At der afsættes ressourcer til at undersøge, hvilke større begivenheder, internationale kapsejladser, (fiske)konkurrencer etc., som Klintholm Havn potentielt har mulighed for at tiltrække. 7. Behov for øget overnatningskapacitett At der afsøges muligheder og egnede steder for udvidelse af den eksisterende overnatningskapacitet i Klintholm Havn og på Østmøn, og at det tidligere plejehjem i Magleby indtænkes i dette arbejde. 39

42 Indsatområde Arbejdsgruppens anbefalinger 8. Parkeringt At der afsøges alternativer til de eksisterende parkeringsarealer i Klintholm Havn; herunder arealerne ved Ålekroen og bag Pakhuset ved Thyravej. At der udarbejdes en model for etablering af en nyt parkeringsområde ved indkørslen til Klintholm Havn ud fra en Nyord-model med anlæg af et stisystem til fodgængere igennem mosen. 9. Rekreative områder At udarbejdes en samlet plan for de rekreative områder, der beliggende i tilknytning til Klintholm Havn, hvor disse indtænkes som del af de samlede oplevelsestilbud og servicefaciliteter til områdets besøgende. At der arbejdes for udvikling af mosen i Klintholm Havn som havnebyens grønne oase med adgangsveje, stisystemer, rekreative områder, informationsstandere og lignende. 10. Bosætning At overnatnings- og bosætningsmuligheder i Klintholm Havn og på Østmøn synliggøres i det profilmateriale, som udarbejdes i forhold til markedsføringen af Klintholm Havn som servicehavn for havmølleparken på Kriegers Flak. 11. Klima- og energiprojekt for Klintholm Havn At der udarbejdes forslag til, hvordan potentielle klima- og energiprojekter i Klintholm Havn kan drage nytte af og få en spin-off effekt i forbindelse med etableringen af havmølleparken på Kriegers Flak. At Klintholm Havn indgår som lokalområde i Vordingborg Kommunes arbejde med en klimastrategi og fokus på bæredygtighed og vedvarende energi som klimakommune. 12. Fremtidig organisering og det videre arbejde At den nuværende referencegruppe for lokale interessenter og repræsentanter fra Klintholm Havn omdannes og evt. suppleres med yderligere personer til en permanent lokal udviklingsgruppe for Klintholm Havn. Dette kunne evt. ske i form af dannelse som tidligere nævnt af en ny overordnet paraplyforening for områdets forskellige foreninger og interessegrupper. At den nedsatte arbejdsgruppe for helhedsplanen for Klintholm Havn med repræsenter fra Vordingborg Kommune, Vordingborg Udviklingsselskab A/S og Initiativgruppen for Byggeri og Miljø forsætter som koordinerende enhed og advisory board for implementeringen af anbefalingerne i helhedsplanen. At Vordingborg Udviklingsselskab A/S udpeges som central enhed og tovholder for den daglige kontakt til aktører og interessenter samt som den primære projektudviklende og udførende enhed i kommunen. At der afsættes midler fra Vordingborg Kommunes udviklingspulje til en basisfinansiering af ovenstående arbejde, og at det tilsigtes at supplere disse midler med ekstern projektfinansiering af de foreslåede udviklingsinitiativer. 40

43

44 Helhedsplanen for Klintholm Havn er udarbejdet af en offentlig-privat projektgruppe, der består af Vordingborg Kommune, Vordingborg Udviklingsselskab A/S og Initiativgruppen for Byggeri og Miljø. Alle tre parter arbejder tæt sammen med lokale interessenter for at skabe de bedst mulige rammer og vilkår for en fremtidig udvikling af Klintholm Havn. Foto: DONG, Siemens Windpower, Morten Pihl, Jan Kanne og Karen Brunsgaard. Nærmere information kan fås ved henvendelse til: udviklingskonsulent Kim Dejbjerg Jensen telefon: eller til projektchef Jan Kanne Vordingborg Udviklingsselskab A/S, telefon: Vordingborg Kommune Postboks 200 Valdemarsgade Vordingborg Arbejdet med helhedsplanen for Klintholm Havn er støttet af Region Sjælland og Vækstforum Sjælland.