ordning kommunens maskinrum ABC FOR IMPLEMENTERING AF NYE AFFALDSORDNINGER I ETAGEEJENDOMME FORSØG I EN ETAGEEJENDOM

Transkript

1 ordning kommunens maskinrum 33 ABC FOR IMPLEMENTERING AF NYE AFFALDSORDNINGER I ETAGEEJENDOMME FORSØG I EN ETAGEEJENDOM

2 2 INDHOLD Side Indledning Opsummering Fakta Forsøgsdesign Organisering i vængerne Erfaringer Implementeringsproces i praksis Konklusion Kronologisk beskrivelse A - Materiel B - Kommunikation med etageejendom C - Kommunikation med beboerne

3 3 INDLEDNING Denne rapport beskriver erfaringer fra et forsøg med implementering af nye affaldsordninger i en etageejendom i Furesø Kommune. Forsøget tager afsæt i ABC for implementering af affaldsordninger i etageejendomme, som er en systematisering af erfaringer fra 10 danske kommuner samt erfaring fra Vestforbrændings arbejde med etageboliger. ABC en er udviklet som en håndbog til sagsbehandleren og/eller teknikeren, der skal planlægge og implementere nye affaldsordninger i etageejendomme. ABC'en fokuserer på kommunikation med aktørerne i etageejendommen: administrationen, bestyrelsesmedlemmer, driftsmedarbejdere samt beboere. I forsøget er teorien fra ABC en omsat til praksis.

4 36 ordning kommunens maskinrum OPSUMMERING

5 FARUM HOVEDGADE 5 FAKTA Forsøgsområde 3 boligforeninger: Sportsvænget (1946) - 42 boliger 1 affaldsø. Nordvænget I (1957) -117 lejligheder 4 affaldsøer. Nordvænget II (1967) lejligheder 5 affaldsøer. I alt 360 lejligheder 10 affaldsøer Beboerdemokrati 3 bestyrelser én pr. boligforening Administration Furesø Boligselskab, som er en underafdeling til KAB (Københavns Almene Boligselskab) - 1 driftsleder - 5 viceværter, som alle går på tværs af de tre boligforeninger RYTTERGÅRDSVEJ RYTTERGÅRDSVEJ RYTTERGÅRDSVEJ FREDERIKSBORGVEJ NYGAARDSVEJ FIGUR 1. De tre boligområder FARUM HOVEDGADE

6 6 Fakta Affaldsløsning under forsøg Skemaet herunder viser de syv affaldsfraktioner, materiel og tømmefrekvens. Plast, metal og madaffald blev introduceret som nye affaldsfraktioner. Efter tre måneder, blev tømmefrekvensen justeret for flere af fraktionerne. Tømmefrekvensen blev justeret op for glas og papir, hvilket tyder på at forsøget har haft positiv indflydelse på beboernes sorteringsvaner. FRAKTION MATERIEL TØMME FREKVENS TØMMEFREKVENS EFTER TRE MÅNEDER RESTAFFALD 660 L MINICONTAINER 2 X UGENTLIGT 2 X UGENTLIGT PAP 660 L MINICONTAINER HVER 14. DAG HVER 14. DAG GLAS VF 1000 (KUBE) HVER 6. UGE HVER 3. UGE (NY!) PAPIR VF 1000 (KUBE) HVER 4. UGE HVER 2. UGE (NY!) PLAST (NY!) 660 L MINICONTAINER HVER 14. DAG HVER UGE (NY!) METAL (NY!) 660 L MINICONTAINER HVER 14. DAG HVER 4. UGE (NY!) MADAFFALD (NY!) 400 L MINICONTAINER 2 X UGENTLIGT 2 X UGENTLIGT Kommunikation med aktørerne i Vængerne Inddragelse af driftsleder, bestyrelser og viceværter i hele forløbet fra de indledende beslutningsprocesser til den daglige drift samt evaluering. Kommunikation med beboerne Infobreve Sorteringsvejledning Pressemeddelelse Information på hjemmeside Piktogrammer på beholdere Skiltning i affaldsskure Ekstra: Facebookgruppe Events: - Fællesmøde - Opstartsevent - Rundvisning på Vestforbrænding Ekstra indsatser - Dørhænger med fokus på madaffald og biopose - Store klistermærker på minicontainerne Kampagnematerialer til beboerne: Sorteringspose Biospand

7 7 FORSØGSDESIGN Forsøget er opbygget ud fra den teoretiske implementerings-model: "ABC for implementering af affaldsordninger i etageejendomme"og de udvalgte metoder er fremhævet i figur 3. KOMMUNENS MASKINRUM Forsøget indgik under det gældende regulativ. Forsøget kommer ikke nærmere ind på kommunens maskinrum, og ordningerne er lagt i forlængelse af Furesø Kommunes gældende regulativ. A OPSAMLING PÅ OFFENTLIGE AREALER MINICONTAINERE I ETAGE- EJENDOMMEN NEDGRAVEDE BEHOLDERE I ETAGEEJEN- DOMMEN MATERIEL I forsøget var minicontainere anvendt som materiel. Læs mere på side 15 B ORIENTERING VALGFRI INVOLVERING INVOLVERING KOMMUNIKATION MED ETAGEEJENDOM I forsøget har kommunikationen med aktørerne i etageejendommen haft en involverende karakter. Læs mere på side 17 C BASISPAKKE KAMPAGNE MATERIALER ENKELTSTÅENDE EVENTS MÅLRETTET DIALOG KOMMUNIKATION MED BEBOERNE HUSSTANDSOMDELING DIALOG I forsøget blev der i kommunikationen med beboerne udviklet en basispakke, kampagnematerialer og enkeltstående events. Læs mere på side 19. FIGUR 3. ABC konceptet, med fremhævning af de afprøvede koncepter i forsøget i Vængerne.

8 8 ORGANISERING I VÆNGERNE Boligselskabet Vængerne De tre boligforeninger er en del af Furesø Boligselskab, som administreres af KAB (Københavns Almene Boligselskab). Vængerne består af tre afdelinger som viceværterne drifter. SPORTSVÆNGET BOLIGSELSKAB DRIFTSLEDER NORDVÆNGET I NORDVÆNGET II 3 X BEBOERBESTYRELSER GENERALFORSAMLING / BEBOERE VICEVÆRT FIGUR 2. Aktører i Vængerne

9 9 ERFARINGER I det følgende samles alle erfaringer fra forsøget i Vængerne. Det er vigtigt at have in mente, at selve forsøget løb over en relativ kort periode (oktober 2015-til evaluering i januar 2016), hvilket har betydning for, hvorvidt der kan drages endegyldige konklusioner ud fra erfaringerne. PROCESSEN Større udgifter skal altid op på generalforsamling Udgangspunktet for forsøget var, at bestyrelsen ønskede nye affaldsskure, men fordi større udgifter altid skal på generalforsamling havde beboerbestyrelsen behov for følgende: - Økonomisk overslag - Tidsplan - Minimumsmål på skurene Grundet den korte periode for forsøget valgte man en simpel træbeklædning fremfor egentlige affaldsskure. På denne måde holdt man budgettet på et niveau, der ikke krævede en ekstraordinær generalforsamling, og affaldsløsningen kunne etableres relativt hurtigt. Klare rammer for aktørerne i etageejendommen Beboerbestyrelsen i Vængerne havde ingen forudgående erfaring med, eller viden om affaldsbeholdere. Det viste sig derfor, at være vigtigt med klare rammer i forhold til økonomi og materiel for at lette beslutningsprocesserne. Bestyrelsen er vigtige - men frivillige - aktører I forlængelse af ovenstående tog opstartsprocessen i Vængerne længere tid end forventet. Dette fordi der var uoverensstemmelse mellem de forskellige parters forventninger til roller, ansvar og vidensniveau. Bestyrelsen bestod af frivillige beboere fra ejendommen, hvorfor der skulle have været en forventningsafstemning i forhold til bestyrelsens indsats efter deres skiftende engagement og mulighed for at afse tid til opgaven. Viceværterne er vigtige aktører Den driftsansvarlige vicevært blev inddraget fra starten og var bindeled mellem samtlige aktører i forsøget, herunder viceværterne, projektgruppen, driftslederen, bestyrelserne og beboerne. De fem viceværter i Vængerne havde en vigtig rolle i forsøget, idet de stod for daglig drift, opsætning og uddeling af informationer. BEBOERNE OG SORTERING Beboerne viser interesse for affaldssortering Beboerne har taget positivt imod de nye sorteringsordninger og har mødt talstærkt op til diverse møder og arrangementer. Beboerbestyrelserne har bekræftet vigtigheden af beboermøder og opstartsevent i kraft af, at deltagelsen oversteg forventningerne. Lokal affaldskultur har betydning I samtlige 10 affaldsskure blev et frit areal førhen benyttet som storskraldsrum. Denne tendens viste sig at fortsætte i de nye affaldsskure. Da storskraldspladsen var flyttet ud af affaldsskuret, betød det, at sække med affald, til stor gene for viceværternes daglige arbejde, blev efterladt i skurene. Der blev efterfølgende anlagt en storskraldsplads ved enkelte affaldsskure, beboerne siden har benytet. Efter forsøgets afslutning, var der dog fortsat problemer med henkastet affald. Indendørssorteringen skal hjælpes på vej Mange af beboerne har boet i den samme lejlighed i mange år og har svært ved at overskue ny indretning af en lejlighed, der i forvejen er trang. Det kan derfor være en udfordring at få dem til at sortere affald i en hverdag, der kan føles presset. I forsøget blev der som hjælp til indendørssorteringen uddelt biospand og bioposer til madaffald og en sorteringspose til fire fraktioner. Flere beboere oplevede, at sorteringsposen fungerede godt i starten, men på længere sigt fandt de deres egne indendørsløsninger. Struktur i affaldsskuret De eksisterende affaldsskure var nedslidte og trængte til udskiftning. Der manglede system i skurene: Papcontaineren var svær at skelne fra containeren til dagrenovation, og skiltningen viste affaldsøernes placering, men ikke hvilke affaldsfraktioner der skulle i beholderne. Løsningen blev opsættelse af holdbare udendørsskilte ved samtlige beholdere, skiltning med piktogrammer på beholderne samt ensartet opstilling af beholdere i alle affaldsskure.

10 10 Erfaring Udlevering af bioposer Fordi det var et krav at bruge bioposer, var det vigtigt, at de var let tilgængelige. I forsøget var løsningen, at beboerne kan hente nye poser på affaldskontoret mellem kl en uhensigtsmæssig åbningstid for de fleste. Der er endnu ikke fundet en funktionel løsning på udfordringen. Det overvejes, om de ansvarlige i boligområdet skal vejledes i indkøb af en posedispenser, så beboerne kan hente biopposer efter behov. Det forventes dog, at beboerne med denne løsning også vil benytte poserne til andre fraktioner. KVALITETEN AF DET SORTEREDE AFFALD I forsøget er plast, metal og madaffald indsamlet separat fra andre ejendomme i kommunen, og det har derfor været muligt at følge kvaliteten af det indsamlede affald tæt. Der er ikke foretaget nøje undersøgelser af affaldets sammensætning, men affaldet er dog blevet beset ved indlevering. Generelt er kvaliteten af affald lavere i forsøget med affaldssortering i etageejendomme, end det typisk er i haveboliger, hvor beboerne sorterer de samme fraktioner. Sortering avler sortering Tre måneder efter de nye sorteringsordninger var implementeret, blev tømmefrekvenserne sat op for papir, glas og plast. Særligt papir og glas er interessant, da beboerne har haft mulighed for at sortere papir og glas inden forsøget trådte i kraft. Beboerne i Vængerne er altså begyndt at sortere langt mere. Madaffald og bioposer Madaffald er køkkenaffaldet, det vil sige madrester og lign. organisk affald. Madaffald skal sorteres i bioposer, der er lavet af majsstivelse og derfor nedbrydelige. De største udfordringer med madaffaldet er: - Madaffaldet skal sorteres i bioposer. Det er en udfordrende præmis, der er svær at formidle til beboerne. - Det er svært at formidle, at madaffald kun er selve maden, ikke emballagen, maden har været i. - Bioposerne bliver brugt som affaldsposer til andre fraktioner end madaffald. Plastaffald Plastaffaldet er både hård og blød plast, og det kan afleveres løst eller i plastposer. Da affaldet typisk er pakket ind i plastposer, er det svært at identificere alle fejlsorteringer. De typiske fejlsorteringer består af: - Mælkekartoner og lign. - Sammensatte materialer Metalaffald Metalaffald er småt jern eller aluminium. Modsat de fleste andre fraktioner må metalaffaldet ikke pakkes i poser. De typiske fejlsorteringer består af: - Strygejern og lignende elektronik - Poser med blandet affald, men mest metal i posen, smides i metalcontaineren. KOMMUNIKATION MED BEBOERNE Fra motivation til instruktion Efter et par måneder med affaldssortering var det forventet, at beboerne havde vænnet sig til de nye affaldsordninger, og at de værste børnesygdomme ville være udryddet. Det viste sig dog, at mange tømninger blev sendt til svigtlæs, da kvaliteten af det sorterede affald ofte var så dårlig, at det ikke kunne sendes videre til sorterings - anlægget. Den oprindelige plan var, at der på dette tidspunkt skulle uddeles postkort med motiverende tekster, fx Syv kapsler bliver til en dåse. Formålet var, at holde beboernes interesse for affaldssortering vedlige ved at uddele postkort. På grund af den svigtende affaldskvalitet blev postkortene ikke uddelt, idet det blev vurderet, at postkortene næppe ville løse beboernes problemer med at sortere affaldet korrekt. I stedet blev det besluttet at indlede en ny kommunikationsproces med fokus på instruktion frem for motivation. Fastholdende kommunikation Det er vigtigt at fastholde den kommunikative

11 Erfaring 11 indsats af tre årsager: - At fastholde de engagerede beboere ved at vise dem, der sorterer korrekt, at vi er opmærksomme på, at sorteringen ikke er perfekt, men at vi gør en indsats for at få resten med. - At kontinuerligt formidle hvordan affaldet sorteres korrekt. De mange informationer beboerne modtager i opstartsperioden kan hurtigt blive glemt. Ved at instruere borgerne over en længere periode, er der større sandsynlighed for at kvaliteten af det sorterede affald bliver bedre. - At få flere beboere til at sortere. REFLEKSIONER OVER ABC-MODELLEN I VÆNGERNE I processen var der fokus på at implementere affaldssortering i en proces, der kan efterlignes i andre etageejendomme, snarere end på de lokale udfordringer. I kraft af at implementering af nye affaldsordninger i Vængerne er et forsøg, har der været rummelighed til at eksperimentere med forskellige kommunikative tilgange og handle på identificerede behov i processen. Den vigtigste lære af forsøgsprocessen er, at ABC en gør det tydeligt for aktørerne, hvilke rammer de skal agere indenfor. Derfor vurderes det, at ABC en er et praktisk redskab i planlægningsprocessen, når affaldssortering skal implementeres i etageboliger. I praksis vil emnerne i ABC en flyde sammen, og netop derfor er der behov for klart at identificere den enkelte målgruppes behov og forventninger. Illustrationen på næste side viser processen i Vængerne fra start til slut. Processen begyndte i januar 2015 og er afsluttet i marts 2016.

12 12 IMPLEMENTERINGSPROCES I PRAKSIS MATERIELA JANUAR 2015 Intern afklaring af ordning: Hvad tilbyder vi og hvad koster det? Intern beslutning af materiel. BKOMMUNIKATION MED ETAGEEJENDOM APRIL 2015 Henvendelse til driftsleder og beboerbestyrelser. JUNI 2015 Endelig beslutning af materiel. Forberedelse og planlægning af udrulning. OKTOBER 2015 Implementering af ordning. C Kommunikation med beboerne. KOMMUNIKATION MED BEBOERNE DECEMBER 2015/JANUAR 2016 Opfølgning: kommunikationsproces #2 og #3. FEBRUAR 2016 Evaluering. FIGUR 4. Forsøgets forløb

13 13 KONKLUSION Projektet i Vængerne havde til formål at afprøve et koncept for implementering baseret på systematiseret viden fra en lang række danske kommuner, omkring implementering i etageejendomme. Konceptet er samlet i ABC en for implementering i etageejendomme og kan læses i sin fulde længde i en selvstændig rapport. Kort fortalt er ABC en baseret på fire faser: 1. Kommunens maskinrum (fastlæggelse af så mange detaljer omkring ordningen som muligt) 2. Fastlæggelse af materiel og ejerforhold 3. Kommunikation med aktørerne i etageejendommene 4. Kommunikation med beboerne i etageejendommene. Det viste sig, at de indledende øvelser med at få de praktiske rammer kørt i stilling tog meget længere tid end forventet. Dette bekræfter teorien fra ABC en for implementering at man som kommune skal have fastlagt en række praktiske og økonomiske rammer inden man kontakter aktørerne i en etageejendom. Erfaringerne fra Vængerne viser, at de fire faser fra ABC en med fordel kan følges for at have rammerne for en god implementeringsproces. Derudover knytter følgende nøgleord sig til en implementering i praksis: - Forberedelse - Tid, tid og atter tid - Forventningsafstemning - Løbende justering - Kommunikation kræver tid, nærvær og ressourcer - Sortering kræver tid og tilvænning

14 46 ordning DEL: 1 kommunens maskinrum 46 KRONOLOGISK BESKRIVELSE

15 15 A MATERIEL A OPSAMLING PÅ OFFENTLIGE AREALER MINICONTAINERE I ETAGE- EJENDOMMEN NEDGRAVEDE BEHOLDERE I ETAGEEJEN- DOMMEN Inden forsøgets begyndelse havde beboerne et overdækket skur med minicontainere til dagrenovation og pap til rådighed. Siden 2014 har beboerne kunnet sortere glas og papir i kuber. I forsøget blev der indført minicontainere til etageejendommen. Dette skyldes først og fremmest, at minicontainere er det primære materiel i Furesø Kommune. Dernæst var tid og økonomi en væsentlig faktor, og nedgravede beholdere var for tidskrævende og for dyre at opsætte i forsøgsperioden. Minicontainere Beboerbestyrelsen ønskede at minimere udefrakommendes adgang til at smide affald i containerne. Derfor blev minicontainerne udstyret med låg-i-låg og vip-lås. Låg-i-låg forhindrer, at store sække kan smides i containerne. Med vip-lås kan låget først åbnes, når beholderen vippes 90 grader. Det vil sige, at låget kun kan åbnes i forbindelse med tømning af beholderen. Fordele ved låg-i-låg og viplås: Indkast, der forhindrer, at større sække kommes i containeren. BILLEDE 1 OG 2: DE GAMLE AFFALDSSKURE MED PLADS TIL 2-3 MINICONTAINERE OG PAPCONTAINER Ulemper Beholderen skal helst være overdækket i vinterperioden. Is og sne fryser fast i sprækkerne, hvilket kan medføre, at låget ikke kan åbnes, eller at det går i stykker. Lågene er stramme og kan være svære at løsne for ældre og gigtramte. Det er svært for børn at nå låget for at kaste affald i beholderen. BILLEDE 3: EKSEMPEL PÅ AFFALD DER FLYDER I DE GAMLE SKURE.

16 16 A-materiel BILLEDE 6: BILLEDE AF LÅG-I-LÅG BILLEDE 7: BILLEDE AF GRAVITATI- ONSLÅS/VIP-LÅS BILLEDE 4 OG 5: DE NYE AFFALDSSKURE INDEFRA OG UDEFRA. De nye affaldsskure Nye affaldsskure er en vigtig del af processen for beboerne. Er der ikke styr på placering af beholderne, når den nye sorteringsordning begynder, bliver det en forvirrende opstart for beboerne. Med de nye fraktioner skulle der gøres plads til syv fraktioner (rest, mad, plast, metal, pap, glas og papir). Beboerbestyrelsen havde behov for følgende informationer, inden skuret kunne opbygges: - Økonomisk overslag (for at bestyrelsen kunne vurdere, om der skulle organiseres en ekstraordinær generalforsamling) - Tidsplan - Minimumsmål på skurene En simpel og billigere træbeklædning til 1200 kr. pr. m2 betød, at forsøget kunne financiere skurene og budgettet ikke skulle godkendes på en ekstraordinær generalforsamling. Indretning af affaldskure De 10 affaldsskure blev alle indrettet ens, på nær et enkelt affaldsskur, hvor indgangen var på skurets lange led. Minicontainerne blev opstillet ud fra den tese, at de, der ikke sorterer affald, bør kunne komme af med affaldet hurtigst muligt. Containeren til restaffald blev derfor placeret nærmest indgangen, mens storskrald blev fjernet fra affaldsskuret og placeret et nyt sted i området. Tesen om, at beboere smider restaffald i den nærmeste beholder, blev delvist bekræftet. I det affaldsskur, hvor indgangen er placeret på den lange led, var der større problemer med fejlsortering end i de øvrige affaldsskure. Her var restaffaldet placeret på den modsatte langside, og ikke direkte ved indgangen. KUBE PAPIR 1000 L. RESTAFFALD 660 L. MADAFFALD 400 L. PLASTAFFALD 660 L. PAP 660 L. KUBE GLAS 1000 L. RESTAFFALD 660 L. MADAFFALD 400 L. METALAFFALD 660 L. FIGUR 5. Indretning af affaldsskure.

17 17 B KOMMUNIKATIONS PROCES B ORIENTERING VALGFRI INVOLVERING INVOLVERING I forsøget blev aktørerne i Vængerne involveret i beslutningsprocesserne. Fordelen ved en tæt dialog er, at der er mulighed for at forhindre misforståelser, besvare spørgsmål, aflive myter og sikre, at der tages hånd om eventuelle særlige lokale udfordringer. Den inddragende proces sikrer desuden et større ejerskab til processen og affaldssorteringen. Driftsleder for Vængerne Driftslederen er en vigtig aktør, da han har det overordnede ansvar i den enkelte afdeling i forbindelse med implementering af nye affaldsordninger. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det kan variere, hvor mange ressourcer der kan afses til opgaven. Beboerbestyrelserne i Vængerne I Vængerne er der tre boligafdelinger med hver deres beboerbestyrelse. I alt var der 15 personer i bestyrelserne. Beboerbestyrelsens rolle i implementeringen var at sikre, at boligafdelingerne fik de affaldsløsninger, der gavnede de lokale interesser mest. Inddragelsen af beboerbestyrelsen i beslutningstagningen betød, at materiellet blev tilpasset de lokale behov. Fx var udefrakommendes brug af containerne en udfordring. Låg-i-låg-løsningen på minicontainere var en fleksibel og økonomisk rentabel løsning, der hurtigt kunne realiseres. Bestyrelsen har senere udtrykt stor tilfredshed med løsningsmodellen. Klare rammer Beboerbestyrelsen har ingen særlig erfaring med eller viden om affaldsbeholdere og logistik, men skal tage beslutninger på vegne af samtlige beboere, evt. med store økonomiske konsekvenser til følge. Derfor bør bestyrelsen klædes godt på fra starten. Beboerbestyrelsens medlemmer skal vide, præcis hvad de skal tage stilling til, og hvilke rammer de kan arbejde indenfor.

18 18 B-kommunikationsproces Frivillige kræfter Beboerbestyrelsen består af frivillige beboere fra ejendommen, som ikke nødvendigvis har et ønske om nye affaldssystemer. Det er derfor nødvendigt at afstemme forventningerne til bestyrelsens indsats efter medlemmernes skiftende engagement og mulighed for at afse tid til opgaven. Beboerbestyrelsen er ambassadør for affalds-ordningen. En positivt indstillet beboerbestyrelse kan derfor være en vigtig og afgørende indflydelse på beboernes tilgang til affaldssortering. Mødeplanlægning Møder skal planlægges i god tid, og typisk er der behov for møder uden for normal arbejdstid. Viceværterne i vængerne I forsøget blev den driftsansvarlige vicevært inddraget fra første styregruppemøde. Viceværten var dermed bindeleddet mellem samtlige aktører, herunder projektgruppen, driftslederen, bestyrelserne og beboerne. De fire viceværter i Vængerne havde en vigtig rolle i forsøget, idet de stod for daglig drift, opsætning og uddeling af informationsmateriale til beboerne og havde den daglige kommunikation med beboerne. Viceværterne kan derfor få en afgørende indflydelse på beboernes sorteringsvaner.

19 19 C - KOMMUNIKATION MED BEBOERNE C BASISPAKKE KAMPAGNE- MATERIALER ENKELTSTÅENDE EVENTS MÅLRETTET DIALOG HUSHOLDNINGSOMDELING DIALOG I kommunikationen med beboerne er der lagt vægt på at synkronisere processen med implementering af nye affaldsordninger i etageejendomme. Derfor danner basispakken sammen med kampagnematerialerne og events grundlag for kommunikationen i opstartsperioden. I forsøget blev processen evalueret løbende. Resultaterne af evalueringen fik indflydelse på den kommunikative proces, der betød at yderligere to kommunikationsindsatser (#2 og #3) blev udviklet efter behovet opstod. TAK FORDI DU SORTERER SÅDAN SORTERER DU DIT AFFALD Infobrev og sorteringsvejledning Borgerne blev orienteret om den nye ordning med et informationsbrev, der blev omdelt en uge inden ordningen trådte i kraft. BASISPAKKE BASISPAKKEN Infobreve Sorteringsvejledning Pressemeddelelse Information på hjemmeside Piktogrammer på beholdere Skiltning i affaldsskure Ekstra: Facebook gruppe Sorteringsvejledningen inkluderede alle affaldsfraktioner, bl.a. storskrald, der skiftede placering, og farligt affald, som skulle afleveres på genbrugsstationen. Der var visualiseringer af affaldsfraktionerne, og vejledningen blev suppleret med en skriftlig liste med ja tak og nej tak. Ideen var, at visualiseringerne skulle være tilstrækkelige, til at ikke-dansktalende beboere kunne forstå informationen, mens de dansktalende fik en ekstra skriftlig dimension. Flere beboere bekræftede, at nej tak-listen skal være letforståelig. Beboerne ønsker derfor, at når en affaldstype er på en nej tak-liste, er den nævnt i sorteringsvejledningen, så borgeren aldrig er i tvivl om, hvor en bestemt affaldstype skal hen.

20 20 C-kommunikation med beboerne Pressemeddelelse Der blev på forhånd formuleret en pressemeddelelse til den lokale avis, og blev offentliggjort da de nye sorteringsfraktioner blev igangsat. Facebookgruppe Flere kommuner har efterlyst erfaringer med formidling af affaldssortering på de sociale medier. En facebook gruppe, der havde til formål at formidle affaldssortering i Vængerne, blev oprettet. Skiltning og piktogrammer Skiltningen i de tidligere affaldsskure var minimal og containeren til pap og dagrenovation blev nemt forvekslet. Til de nye affaldsskure blev der fremstillet skilte til hver affaldsfraktion, og piktogrammer blev sat på beholderne, der viste, hvilken affaldsfraktion de skulle indeholde. Formålet var at skabe et forum, der åbnede for dialog om hverdagens affaldssortering. Der var mulighed for at få gode råd og svar på spørgsmål, ligesom der blev opfordret til intern sparring om affaldssortering. Nyheder udkom ca. 1-2 gange om ugen afhængig af relevans. Ca. 30 beboere blev medlemmer af Facebook gruppen. Enkelte beboere deltog aktivt, men aktiviteten faldt støt, efterhånden som nyhedsværdien forsvandt. Der blev afsat en del ressourcer til at udvikle en spændende Facebookgruppe, hverve medlemmer til gruppen og vedligeholde indholdet. Indsatsen på Facebook gav dog kun et beskedent resultat, set i forhold til ressourceforbruget af timer. Det vurderes derfor, at der ikke fremover bør oprettes en Facebookgruppe eller -side i forbindelse med implementering af affaldssortering i et almennyttigt boligområde; i stedet kan målgruppen eventuelt inviteres til at "synes om" en Facebookside eller -gruppe, der naturligt er knyttet til miljø eller lokalområdet, og hvor nyheder om affaldssortering naturligt kan deles. BILLEDE 8: DET NYE AFFALDSSKUR SET INDEFRA

21 C-kommunikation med beboerne 21 KAMPAGNE- MATERIALER KAMPAGNEMATERIALER Sammen med basispakken fik beboerne en biospand og en sorteringspose. Formålet var, at sorteringen kunne sættes i gang, så snart minicontainerne stod klar i affaldsskurene. Sorteringsposerne skulle fungere som opstartsmateriale, så beboerne kunne komme i gang med sorteringen uden selv at investere i indendørsmateriel til affaldssortering. BILLEDE 10: AFFALDSSORTERING I SORTERINGSPOSEN BILLEDE 9: SORTERINGSPOSEN MED 4 RUM Sorteringspose + biospand Alle beboere fik udleveret en sorteringspose til de fire tørre fraktioner samt biospand til madaffald. Affaldssorteringen kunne dermed sættes i gang, så snart de nye affaldsbeholdere var leveret. Flere beboere oplevede, at sorteringsposen og biospanden egnede sig godt i opstartsperioden, men på længere sigt fandt flere af beboerne egne indendørs løsninger. BILLEDE 11: ET UDVALG AF DE BIOSPANDE, BEBOERNE MODTOG

22 22 C-kommunikation med beboerne ENKELTSTÅENDE EVENTS ENKELTSTÅENDE EVENTS Rundvisning på Vestforbrænding Beboerne blev inviteret til rundvisning på Vestforbrænding. De fik en kort introduktion til affaldets verden og en rundvisning på forbrændingsanlægget. Velvidende at det var de mest aktive beboere der ville deltage til et sådant arrangement, sikrede eventet 21 lokale ambassadører (se billede 14). I forsøget blev behovet for events og direkte dialog testet ved implementering af nye affaldsordninger. Fællesmøde Alle beboere blev inviteret til fællesmøde i fælleshuset, hvor de nye affaldsskure og affaldsfraktioner blev introduceret. Forventningen til mødedeltagelsen var lav, men samtlig 55 stole blev besat. Opstartsevent Da beboerne havde sorteret affald i ca. en uge, blev der arrangeret en opstartsevent. Trækplasteret var borgmesterens tale og smagsprøver, der skulle inspirere de fremmødte til at genbruge rester fra køleskabet. Hensigten var at ramme den brede målgruppe. Der var arrangeret skattejagt for børnene, quiz for de voksne og en sorteringskonkurrence, hvor beboerne fik mere dybdegående forklaringer på, hvordan de skulle sortere. Ca personer mødte op. De fremmødte gav udtryk for stor interesse med mange spørgsmål til ordningen. Opstartseventet gav mulighed for, at beboerne kunne fik svar på spørgsmål om ordningerne og blive klogere på affaldssortering (se billede 12+13). BILLEDE 13: BEBOERNE FIK VEJLEDNING I AT SORTERE RIGTIGT. BILLEDE 12: BEBOERNE BLEV INSPIRERET TIL MINDRE MADSPILD. BILLEDE 14: BEBOERNE VAR PÅ BESØG PÅ VESTFORBRÆNDING.

23 C-kommunikation med beboerne 23 Ekstra kommunikationsindsatser Forsøgets første kommunikationsindsats satsede på at lære beboerne ja tak- og nej tak-principperne og derved gøre det let for dem at huske, hvilke affaldstyper der skulle afleveres hvor. Med kommunikationsindsats #2 Indsatsen var målrettet mod de beboere, der endnu ikke havde læst eller forstået sorteringsvejledningen. Kommunikationen fokuserede på korrekt poseindpakning og affaldssortering, og blev kommunikeret ved affaldsøerne. Klistemærker af affaldsfraktionen blev sat på minicontainerne (se billede 15) Kommunikationsindsats #3: Biopose forklædt som dørhænger Med kommunikationsindsats #3 blev der sat fokus på bioposerne og sortering af madaffald. Alle beboere fik hængt en dørhænger på døren, der skulle forestille en biopose. Dermed var informationen synlig, uden at den forsvandt mellem de øvrige aviser og reklamer. Med teksten kun til mad skulle det være tydeligt, at bioposen kun skulle bruges til madaffaldet (se billede 16+17). BILLEDE 16: KOMMUNIKATIONSINDSATS #3 - DØRHÆNGEREN MED FOKUS PÅ BIOPOSE OG MADAFFALD. Efter den ekstra kommunikationsindsats er effekten minimal. Der er ikke bevist en sammenhæng mellem kommunikation og bedre sortering af plast, metal eller madaffald. BILLEDE 15: KOMMUNIKATIONSINDSATS #2 - KLISTERMÆRKER PÅ MINI- CONTAINERNE TIL MAD, REST, PLAST OG METALAFFALD. BILLEDE 17: BAGSIDEN AF DØRHÆNGEREN

24 26

25 57

26 58 ordning kommunens maskinrum ABC FOR IMPLEMENTERING AF NYE AFFALDSORDNINGER I ETAGEEJEN- DOMME FORSØG I EN ETAGEEJENDOM er den anden af to rapporter, og beskriver erfaringer fra et forsøg i en almen etageejendom i Furesø Kommune. Rapporten ABC FOR IMPLEMENTERING AF NYE AFFALDS-ORDNINGER I ETAGEEJENDOMME HÅNDBOG FOR PLAN- LÆGGERE, beskriver teorien bag forsøget. Ønsker du mere information KONTAKT Stine Nielsen sni@vestfor.dk