Hovedstruktur og rammer Udkast i høring. Kommuneplanrevision Dragør kommune 2017

Transkript

1 Hovedstruktur og rammer Udkast i høring Kommuneplanrevision Dragør kommune 2017 Kommuneplanrevision 2017

2 Kommuneplanrevision 2017 er udarbejdet af Dragør Kommune. Fotos: Palle Jørly Jensen, Jørgen Jensen og jwluftfoto 2

3 Indhold INDLEDNING 5 SIDEN SIDST 6 En beretning 6 Planstrategi 2015 som visionsdokument 6 Udvikling af Knudepunkt St. Magleby 6 De åbne skolegårde 7 Havneudvikling 7 Arkitekturpolitik 8 Kulturarv og bevaring, herunder UNESCO-projektet 8 Boliger og byomdannelse 8 Perspektivplaner og statslig planlægning 9 Kystsikring og klimatilpasning 9 Naturpark Amager 9 Trafiksikker i Dragør 10 Gældende politikker og strategier 11 KYSTBESKYTTELSE OG KLIMATILPASNING 14 Hidtidig planlægning 14 Fremtidig kystbeskyttelse ved højvande 16 HAVNEN 20 Eksisterende forhold 20 Målsætninger og helhedsplan 22 Retninglinjer for fremtidig udvikling 26 DET FORMELLE OM KOMMUNEPLANREVISION

4 Hvad er en kommuneplan? En kommuneplan er en samlet plan for alle kommunens arealer. Den er et udtryk for kommunalbestyrelsens mål for og/eller forventning til kommunens fysiske udvikling. I Dragør gælder Kommuneplan 2009 fortsat. Kommuneplan 2009 fik en mindre revision i 2013, og nu igen i Kommuneplanen er retningsgivende for kommunalbestyrelsen og administrationen. Kommuneplanen kan udmønte sig gennem lokalplaner, og lokalplanerne er juridisk bindende for grundejerne i kommunen. Planloven fastlægger bestemmelser for kommuneplanens indhold. Læs mere i afsnit om Det formelle om kommuneplanrevision 2017 s. 30 4

5 Indledning Indledning Denne plan, som du sidder med her, er en ajourføring af kommuneplanen fra Aktiviteter Siden sidst I første afsnit Siden sidst - en beretning - kan du læse om større tiltag som er relevante i forhold til kommuneplanrevision Det handler blandt andet om udviklingen af havnen, en ny arkitekturpolitik på vej, renoverede skolegårde og udvikling af Knudepunkt St. Magleby. I afsnittet finder du også en kort status for beslutninger om nyt boligbyggeri og en oversigt over gældende politikker og strategier og meget andet. Det åbne land / Klimatilpasning og kystbeskyttelse Afsnittet om Klimastrategi og Grøn/blå plan i Kommuneplan 2009 er blevet opdateret i forhold til Klimatilpasningsplanen fra 2013, Risikostyringsplanen og de seneste tiltag omkring kystbeskyttelse og digeplanlægning. Havnen Statusbeskrivelsen, målsætninger og retningslinjer for havnens udvikling fra 2009 er ajourført. De seneste udviklingstiltag med henblik på realisering af helhedsplanen er beskrevet. Det formelle Processen for udarbejdelse af denne plan kan du læse om i det sidste kapitel - Det formelle omkring kommuneplanrevision

6 Siden sidst En beretning Dette afsnit beskriver handlinger og aktiviteter i planperioden fra sidste kommuneplanrevision kunne møde politikerne, se film fra gamle dage og deltage i et fremtidsløb i byen og på havnen. Visionen blev endelig vedtaget i 2016 og handler om at Dragør vil satse på kvalitet med forankring i kvaliteterne - naturen, kulturmiljøet, havnen, fællesskaberne, nærheden, trygheden og traditionerne. i 2013 til nu. Formålet er at give et overblik over foregåede aktiviteter, som har eller kan få effekt på kommuneplanen. I Dragør vil man skabe rammerne for det gode liv - det aktive familieliv, det lokalt forankrede erhvervsliv og den meningsfulde tilværelse som ældre borger. Planstrategi 2015 som visionsdokument Fremtid med forankring er titlen på Kommunalbestyrelsens vision for Dragør Kommune. Et oplæg til en vision var kernen i Planstrategi 2015, og oplægget blev diskuteret med borgerne i høringsperioden. Der blev gennemført et event i høringsperioden, hvor borgere Udvikling af Knudepunkt St. Magleby I disse år styrker Dragør kommune udviklingen af et aktivt knudepunkt i St. Magleby med en række projekter. Dette blev beskrevet i planstrategi 2015 som et fokusområde. 6

7 Siden sidst Alle får mulighed for at svømme året rundt, når Dragør Kommune slår dørene op til en ny kommunal svømmehal i år Hollænderhallen får en udvendig renovering og et facadeløft, så den kan være ramme for sport og kultur i mange år fremover. Der planlægges også for en indvendig renovering af vægge og gulve omkring selve det store halrum. Bagved den ny svømmehal og Hollænderhallen anlægges der et område med mulighed for skate, parkour, boldspil mv. Dette er en del af projekt for de åbne skolegårde. hvor input fra borgerne blev fremlagt for kommunalbestyrelsen. De åbne skolegårde I 2016 har skolerne i samarbejde udviklet idéer til skolegårdenes indretning. Projektet med skolegårdene handler om at styrke mulighederne for leg og udendørs læring. Arbejdsgrupperne har brugt Dragørs lokalhistorie som inspiration for indretningen og har arbejdet med at skolegårdene skal kunne bruges af lokalsamfundet udenfor åbningstiden. Der er udvalgt områder på alle tre skolematrikler, som forventes færdige at stå færdige i løbet af Havneudvikling Dragør Havn er under udvikling i disse år. Der arbejdes efter helhedsplanen fra Afsnittet om havnen og helhedsplanen fra 2009 er ajourført i denne kommuneplanrevision. I vinteren 2015/16 gennemførte kommunalbestyrelsen en offentlighedsfase, hvor kommunen informerede om planerne for havnen, og Første del af helhedsplanen er gennemført. Dele af det tidligere færgeareal er omlagt til parkering og bådeoplæg. Udover at der nu er flere p-pladser til private og turistbusser, er der skabt mere plads til legende børn med en ny legeplads og et skaterareal. Der er også ved at blive skabt flere pladser til større både i havnen, da der er efterspørgsel på større pladser. Det østlige byggefelt på 4000 m² - længst væk fra byen - er blevet udlejet til et bådeværft og en restaurant. Området er under byggemodning. Her er der mulighed for at der kan blive bygget i op til 8,5 meter og med større volumener til reparationshaller. 7

8 Det vestlige byggefelt omkranser eksisterende skurby, røgeriet og nuværende havnekontor. Kommunalbestyrelsen har et ønske om at udvikle en ny åben skurby her, som skal supplere den gamle skurby. Tanken er at den nye Kommunalbestyrelsen godkendte første skitse til en arkitekturpolitik i slutningen af En arkitekturpolitik for Dragør Kommune er således på trapperne og forventes at blive godkendt i skurby skal udgøre et vækstmiljø for nye maritime og besøgsrelaterede virksomheder i Dragør. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til de sidste disponible arealer i det vestlige byggefelt herunder den gamle bådeværftsbygning som det næste skridt. Kulturarv og bevaring, herunder UNESCO-projektet Dragør Kommune har et konstant fokus på kulturarv og bevaring, hvilket også beskrives i Planstrategi Kommunalbestyrelsen har i 2016 besluttet, at der skal arbejdes for at den gamle by og havnen med de bevaringsværdige huse bliver optaget på UNESCO s verdensarvsliste. Kommunen afventer derfor, at UNESCO åbner den tentative liste, som er en liste, hvor alle ansøgere skal optages. Boliger og byomdannelse Der er tre mulige boligudbygningsområder i spil i kommunen. Arkitekturpolitik Der er store værdier at passe på, når vi udvikler Dragør Kommune. Dette er tydeligt uanset I den gældende kommuneplan åbnes der mulighed for en boligudbygning ved Hvidtjørnsarealet med en tæt lav bebyggelsesstruktur, svarende til det omgivende boligområde. Denne udbygningsmulighed fastholdes i det foreliggende forslag til kommuneplanrevision. om vi befinder os i de smalle stræder i Dragør gamle by, langs strandengene eller i ét af kommunens villaområder. Den kommende arkitekturpolitik skal sikre, at vi får synliggjort disse værdier, uanset om det er i form af bygninger, landskaber eller byrum. Muligheden for en eventuel ny boligbebyggelse på dele af det tidligere boldbaneareal ved Engvej været drøftet politisk siden kommuneplanrevision 2013, men er hidtil blevet afvist af et flertal i kommunalbestyrelsen. 8

9 Siden sidst Muligheden for at opføre permanente helårsboliger på Rødtjørnsarealet, som i dag rummer midlertidige boliger for flygtninge, er under overvejelse, og afventer en endelig politisk behandling. Sidst i foråret 2017 er der indledt dialog med et boligselskab. Perspektivplaner og statslig planlægning De tre såkaldte perspektivplaner, der er nærmere beskrevet i Kommuneplan 2013, fastholdes. Kystsikring og klimatilpasning Arbejdet med kystsikring og klimatilpasning har stået på i en længere periode, Med afsæt i kommunens klimatilpasningsplan De tre perspektivplaner betragtes som en langsigtet byudviklingsmulighed, som endnu ikke kan realiseres indenfor det gældende plangrundlag. har der været fokus på højvandsbeskyttelse ved stormflod. Analysearbejde i den forbindelse er foretaget i samarbejde med Vestamagers dige-pumpelag, Tårnby Kommune og Naturstyrelsen med henblik på at opnå en samlet Perspektivplanerne udgøres af et udlæg af et nyt erhvervsområde ved Lufthavn Syd, konvertering af sommerhusområdet Rosenlund til helårsområde og udlæg af et nyt boligområde ved Kirkevej. fælles beskyttelse af Sydamager. Senest er der imidlertid truffet beslutning om, at Dragør Kommune skal stile mod en lokal digeløsning for Dragør Kommune, der omfatter opgradering af den nuværende digebeskyttelse samt et supplerende kystdige for Mulighederne for at realisere de tre perspektivplaner forudsætter en revision af Fingerplan den sydvestlige del af kommunen. Derudover har der været et særligt fokus på beredskabet Fingerplanen fastlægger rammerne for Naturpark Amager Samarbejdet omkring Naturpark Amager har især fokus på den langsigtede udvikling af naturområderne på Vestamager og skov- og kystområderne i Dragør Kommune. den fysiske udvikling i Hovedstadsområdet. Fingerplanen er aktuelt under revision, men ved den første behandling af revisionen imødekom Erhvervsministeriet ikke kommunens ønsker. Kommunen fastholder dog byudviklingsønskerne og vil genfremsætte dem ved den endelige revision af Fingerplanen. 9

10 I 2016 modtog Naturpark Amager en større donation fra Nordeafonden. Midlerne skal bruges til at udvikle hovedindgange, der fører ind til naturoplevelser for en bredere kreds af besøgende end i dag. Derudover planlægges et antal blå støttepunkter i første omgang langs naturparkens vestlige kyst. Støttepunkterne kan omfatte bade- og bådebroer, opholdsfaciliteter, fugletårne mv. rettet mod alle, der vil udfolde sig langs kysten og på vand. De konkrete faciliteter og udformningen vil blive lagt fast gennem bruger- og borgerinddragelse. Naturpark Amager er et partnerskab mellem Miljøministeriet, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, By og Havn og Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Kommunalbestyrelsen vedtog i 2016 en trafiksikkerhedsplan. Trafiksikker i Dragør konkluderede at borgerne i Dragør er gode til at færdes i trafikken, og der sker kun få trafikulykker i kommunen. Alligevel arbejder kommunen løbende for at blive bedre på en række områder. Trafiksikker i Dragør indeholder følgende fire indsatsområder for Dragør Kommune. Skabe et fælles overblik over kommunens større fysiske udfordringer Lave en trafikpolitik for kommunens skoler og støtte skolepatruljens arbejde Holde fokus på tiltag for lette trafikanter Synliggøre kommunens strategi for nedsat hastighed i boligkvarterer På længere sigt kan støttepunkt-tanken måske også videreudvikles langs Dragør Kommunes kyster. Udvikling af Kongelundsfortet og dets omgivelser som en friluftsbase i tilknytning til Ungdomsskolens friluftsaktiviteter, er også et led heri. Derudover samarbejdes omkring fx naturpleje og forbedringer af naturparkens friluftsfaciliteter og stier mv. Der er enkelte kryds og strækninger, som gør borgerne utrygge og som kan være usikre. Planen giver et fælles overblik over disse usikre steder i kommunen. Efter vedtagelse af trafiksikkerhedsplanen har kommunalbestyrelsen afsat midler til en løsning på tre steder. Der er tale om en ombygning af krydset Møllevej/Krudttårnsvej, en ombygning af krydset Fælledvej/Søndergade samt forbedring af trafiksikkerheden for de bløde trafikanter på Ndr Dragørvej ved D B Dirchsens Alle. 10

11 Siden sidst Gældende politikker og strategier Der er vedtaget en del nye politikker og strategier i de senere år. De forskellige politkker og strategier kan findes på kommunens hjemmeside. Til højre ses en samlet oversigt over kommunes gældende politikker og strategier, samt hvornår de er vedtaget. Dragør Kommunes politikker og strategier definerer, hvilke mål der er for udviklingen af de kommunale interesser og forvaltninger. Kommunalbestyrelsen vedtager politikker og strategier og arbejder - i samarbejde med administration - for at virkeliggøre disse. Hvor kommuneplanen er et udtryk for mål for kommunens samlede fysiske udvikling er de fleste politikker og strategier udtryk for mål på alle kommunens øvrige interesse- og forvaltningsområder. Politikker Trafikpolitik 2009 Sundhedspolitik 2007 Ældrepolitik 2007 Værdighedspolitik 2016 Handicap- og psykiatripolitik 2009 Børne- og ungepolitik års politik 2017 Kultur- og fritidspolitik (i høring, beslutning i august 2017) Folkeoplysningspolitik 2012 Politik for aktivt medborgerskab 2015 Miljøpolitik 2013 Økonomisk politik 2015 Boligpolitik 2009 Skolepolitik 2016 Inklusionspolitik 2016 Strategier Planstrategi 2015 Bæredygtighedsstrategi It-strategi Klimastrategi Erhvervs- og Turismestrategi

12 12

13 13

14 Kystbeskyttelse og klimatilpasning Hidtidig planlægning Klimatopmødet i København i 2007 satte for alvor fokus på klimaforandringer og forventede vandstandsstigninger. For Dragør Kommunes kyster og lavtliggende områder kan klimaforandringer medføre betydelige konsekvenser for bebyggelsernes beskyttelse og landskabets udvikling. Dette var baggrunden for, at konsekvenser af klimaforandringer indgik i Planstrategi 2007, og at der, som opfølgning, blev udarbejdet og vedtaget en Lokal klima-strategi i 2008/09. Med den lokale klimastrategi fulgte en tilhørende langsigtet landskabsplan kaldet Grøn/blå plan, der har fokus på klimaudfordringen Klimastrategien indeholder scenarier, der beskriver hvor store dele af de lavtliggende kystarealer, der kan forventes at blive oversvømmede. Klimastrategien beskriver handlingsmuligheder i klimatilpasningen rettet både mod borgere og kommune. Klimastrategi og Grøn/blå plan skitserer et beskyttelsesprincip med flere digetyper. Dels et supplerende højtvandsdige fra Søvang til Ullerup i Tårnby Kommune, der primært skal beskytte de større byområder for bagindløb, dels supplerende diger omkring bebyggelser i den sydvestlige del af kommunen og dels mere rekreative diger langs skovbryn og grøfter. Digeplan Forhøjelse af eksisterende dige Nyt supplerende højtvandsdige Dige langs skovbryn. (grøftedige) Dige der omkranser bebyggelse, som øer i landskabet Rekreativt dige med sti Udsigtspunkt For at sikre værdierne i byområder og landskab indeholder klimastrategien og den Grøn/ blå plan bl.a. en overordnet strategi for etablering og udbygning af diger langs kysten. Forslaget omfatter en løbende forhøjelse af nuværende diger fra Nordstranden til Søvang, samt nye supplerende diger i den sydvestlige del af kommunen, der med hensyn til placering og udformning foreslås tilpasset områdets landskabs- og naturværdier og tillagt rekreative kvaliteter, fx stiforbindelser og udvikling af ny kystnatur. Den Grøn/blå plan skitserer tillige en udviklingsskitse for kommunens landskaber, hvori indgår diger, naturstier og kystlandskabets udvikling. Udviklingsskitse fra den grøn blå plan Mere skov Kystlandskabet Ny kystnær natur De bynære landskaber Fritidslandskaber Kultur som tema Dige Ex. sti Natur sti Ny sti 14

15 Kystbeskyttelse og klimatilpasning Kommuneplan 2009 sammenfattede fokusområder og handlemuligheder for udviklingen i blandt andet kystlandskabet, herunder diger som rekreative forbindelser, udbygning af stinettet, ny kystnær natur med grøfter som tema etc. I tilknytning til en forstærkelse af Kalveboddiget omkring Vestamager planlagde Tårnby Kommune i 2010 et landdige langs kommunegrænsen på nordsiden af Kongelunden med forbindelse til det højere beliggende Ullerup. Derfor udarbejdede Dragør Kommune i 2011 forslag til et tilstødende landdige fra Søvang til Ullerup, der kan dæmme op for indløb af vand ved stormflod bagom ind i Søvang m.v. Planen, som var tiltænkt som værkstøj, der kunne støtte kommunens beslutninger om placering og diger, skitserer den landskabelige tilpasning ved forskellige linjeforløb og beskyttelsesniveauer. Under høring af planforslaget fremkom forslag fra Naturstyrelsen til en fælles løsning i form af et dige gennem Kongelunden Kongelundsdiget, der følger Fasanstien til Søvang, evt. udformet som terrænregulering indpasset i skovlandskabet. Dette forslag skulle kombineres med en supplerende lokal digebeskyttelse af bebyggelserne i den sydvestlige del af kommunen. I det videre projektarbejde om en helhedsløsning for Sydamager, udarbejdede Tårnby Kommune, Dragør Kommune og Vestamager Dige-pumpelag i samarbejde, omfattende analyser, hvor Kongelundsdiget indgik som højvandsbeskyttelse med et højt beskyttelsesniveau for bebyggelse og infrastruktur i Ørestaden. I 2013 blev Kommunes Klimatilpasningsplan vedtaget, som en temaplan i tilknytning til Kommuneplanrevision Klimatilpasningsplanen er en opfølgning på klimastrategien, for så vidt angår klimatilpasning. Planen beskriver kommunens aktuelle klimaplanlægning med fokus både på havvand og regnvand. I afsnittet om kystbeskyttelse og diger beskrives den nuværende beskyttelse samt 4 digescenarier for den fremtidige beskyttelse af specielt den sydvestlige del af kommunen. Som konsekvens af, at den sydlige del af Amager indgår i det af EU og Kystdirektoratet udpegede risikoområde for oversvømmelse, risikoområde Køge Bugt, blev vedtaget Risikostyringsplan Risikoplanen, der refererer til klimatilpasningsplanen, indeholder bl.a. en vurdering af risikoen for oversvømmelser og en værdisætning af skaderne ved en højvandshændelse, samt et bud på prioriterede indsatser. I 2015/2016 revideres kommunens beredskabsplan for stormflod som opfølgning på kommunens risikostyringsplan. I planen indgår der ny viden om terræn, lokal beskyttelse og vandets spredning på terræn under stormflod. Den reviderede plan blev brugt under stormfloden 4. januar 2017, hvor kommunen oplevede en stormflod med højvande på 1,4-1,5 meter over daglige vande. 15

16 Fremtidig kystbeskyttelse ved højvande Ved udvalgsmøde i oktober 2015 blev muligheden for at etablere en fælles kystbeskyttelse af Sydamager behandlet på baggrund af konklusionerne i rapporten Højvandsbeskyttelse af Sydamager. Rapporten peger på, at en fælles kystbeskyttelse forudsætter væsentlig højere diger omkring Dragør for at opnå et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for den centrale del af Sydamager (metro, Ørestad mv). Vestamager Dige-Pumpelag besluttede bl.a. på den baggrund at gå tilbage til den oprindelige løsning med et landdige nord om Kongelunden og frem til Ullerup. Dige-Pumpelaget vurderer, at det ikke er realistisk, at etablere tilstrækkelige høje diger ud for Søvang / Dragør for at opnå det beskyttelsesniveau, som skal være gældende for Ørestaden, metroen mv. På denne baggrund blev det besluttet, at Dragør Kommune arbejder videre med et lokalt kystbeskyttelsesprojekt for hele kommunen, fra Dragør Nord til Kongelunden. I Dragør Kommunes klimatilpasningsplan fra 2014 er der præsenteret 4 forskellige principper for kystbeskyttelse af kommunens sydvestlige del, hvor det blev vedtaget i januar 2017 at der arbejdes videre med 2 af scenarierne: 1) Et forslag med et sammenhængende dige rundt om alle bebyggede områder (tilbagetrukket kystdige), og 2) Et forslag, hvor diget placeres langs kystlinjen For begge forslag gælder, at de skal kombineres med en justering af den nuværende digebeskyttelse fra Søvang til Dragør Nordstrand, således, at der opnås samme beskyttelsesniveau for alle borgere. Forslag 1 skønnes at have den fordel, at diget vil blive lavere og billigere samtidigt med at diget i større grad respekterer det naturlige kystlandskab. Det skyldes, at diget er placeret længst væk fra strandengene, at diget ikke skal sikres mod bølgepåvirkning, at koten på land er højere end på kystlinjen og at der skal håndteres mindre jord til at anlægge diget. Der skal arbejdes videre med de to forslag. De vil begge indeholde oplæg til beskyttelsesniveau, digeforløb, digehøjder, opgørelse over hvilke ejendomme som beskyttes og anlægsoverslag med simpel partsfordeling. Der forventes gennemført omfattende borgerinddragelse før valg af endelig digebeskyttelse. Efter politisk beslutning om hvilket forslag der skal arbejdes videre med vil der i næste fase blive udført supplerende modelberegninger og mere detaljerede opgørelser af hvilke ejendomme som beskyttes, anlægsøkonomi og forslag til partsfordeling, hvor anlægsudgiften fordeles på de ejendomme som opnår beskyttelse jf. reglerne i kystbeskyttelsesloven. I denne fase forventes en ansøgning sendt til kystdirektoratet med henblik på at opnå tilladelse til anlæg af digerne. 16

17 Kystbeskyttelse og klimatilpasning Eksisterende digebeskyttelse De 2 principielle linjeføringer, som der skal arbejdes videre med i Forslag 1: Tilbagetrukket kystlinie Forslag 2: Kystlinie Eksisterende digebeskyttelse af Dragør Kommune Forslag til fremtidig digeskyttelse vedamager dige-pumpelag 17

18 18

19 19

20 Havnen Eksisterende forhold Havnebassiner og moler Dragør Havn strækker sig fra Nordre Mole i nord til og med fortgraven omkring Dragør Fort i syd. Området omfatter den gamle havn (1) med fiskerihavn, lystbådehavn og søsportsklubber med i alt 224 bådpladser. Syd for Søndre Mole ligger den tidligere færgehavn (2) bestående af to færgelejer med en midtermole (piren) imellem. Der er indrettet lodsstation ved det sydlige færgeleje. Syd herfor ligger den nye lystbådehavn (3) med i alt 308 bådpladser. Endelig er der jollehavnen omkring Dragør Fort (4) med i alt 159 bådpladser. Landarealer og -anlæg Udover moler og bådoplægspladser rummer havnens landarealer bebyggelse og rummelighed til bl.a. havneadministration, bådebyggeri, museum, havnerelaterede butikker, caféer, parkering og erhvervsvirksomheder (5) samt en skurbebyggelse (6) i tilknytning til fiskeriet. Dertil kommer havneområdets grønne arealer, Stejlepladsen (7) ved skurbyen og de fredede grønninger (8) mellem Strandlinien og den nye lystbådehavn. De grønne arealer danner overgang mellem by og land og sikrer den oprindelige klare afgrænsning af byen. Havnen har i dag 3 havneindløb til henholdsvis den gamle havn og den tidligere færgehavn mod nord, og den nye lystbådehavn mod syd ved Dragørfortet. Et sandopfyldt område ( Sandtangen ) strækker sig ud til dækmolen, og adskiller den tidligere færgehavn fra lystbådehavnen (9). Derudover har havnen udlejet 4000 m2 areal til opførelse af nyt erhverv (10). Havneområdet rummer desuden parkeringspladser langs Strandlinien og ved Stejlerækkerne (11) Oversigtskortet over Dragør havn er inddelt i områder, som forklares i teksten. 20

21 Havnen Bebyggelse Der er i dag 5 karakteristiske bebyggelsestyper på havnen: Eksisterende bebyggelse på havnen Den bevaringsværdige historiske bebyggelse Dragør Bådeværfts bebyggelse m. v. Skurbyen Nyere bygninger Bygninger i tilknytning til den tidligere færge-fart Den bevaringsværdige historiske bebyggelse, hvoraf de fleste bygninger er fredede (Dragør Museum, Beghuset, Havnepakhuset, Lodsbygningen, Havnesmedjen, Tolderhuset, Kolerahuset m.fl.). Byggeskikken er som i den gamle bydel: Grundmurede bygninger med gulkalkede facader og gesims, røde tegltage og traditionelle vinduer og døre. Dertil kommer havnens vartegn: Lodstårnet. Dragør Bådeværfts bebyggelse og enkelte større skure i Skurbyen, som er større bygningsenheder i træ med høje facader og tage med lav taghældning. Skurbyen med træskure med malede træfacader og tagpaptage med lav taghældning, med præg af selv-groede og individuelle udformninger. Eksisterende bebyggelse på havnen Den bevaringsværdige historiske bebyggelse Dragør Bådeværfts bebyggelse m. v. Skurbyen Nyere bygninger Bygninger i tilknytning til den tidligere færge-fart Nyere bygninger i træ med overvejende tag-paptage og taghældning på ca. 45 grader (båd- og grejskure mv. i Madsens Krog, klubhus for Kajakklubben Pilen på Nordre Mole, Røgeriet, tidligere havnekontor med toiletter mv.) Bygninger i tilknytning til den tidligere færgefart, herunder specielt træbygningerne langs Færgevej med fladt tag. 21

22 Målsætninger og helhedsplan Ved ændringer i bebyggelses- og anvendelsesforholdene i Dragør havn skal foretages en afvejning af alle de interesser, der er knyttet til området. Områdets attraktionsværdi for alle brugergrupper skal søges øget. Havnens mangfoldighed i anvendelser og dens sammensatte og oplevelsesrige karakter skal opretholdes ved at tilgodese: Dragør gamle bydels direkte tilknytning til den gamle havn og den klare afgrænsning mod det sydlige havneområdes grønninger skal bevares. Havneområdets grønne hovedtræk og kiler skal opretholdes og forstærkes. Havneområdets åbne karakter mod søterritoriet skal fastholdes både af hensyn til byens profil fra søen og af hensyn til udkig over Øresund. Havnen som et alment tilgængeligt fælles areal for hele byen Havnen som et spændende og smukt fritidsområde Havnen som del af et kulturmiljø, der vidner om byens og tidligere tiders livsgrundlag Som udgangspunkt skal den nuværende benyttelse af havnens bassiner opretholdes. Den tidligere færgehavn skal primært udvikles til gæstehavn for en bred vifte af erhvervsfartøjer og større fritidsbåde, der forudsætter større manøvreplads og vanddybde. Derudover skal det ny bådeværft have adgang til den tidligere færgehavn. Havnen som attraktion ved sin historie, sine huse og sit særegne maritime miljø Havnen som et velfungerende søsports center Havnen som en attraktiv og veludstyret lystbådehavn for fritidssejlere Af hensyn til de primære havneformål ønsker kommunen ikke at give havneplads til fastliggende husbåde eller beboelsesskibe. Den barriere, som færgehavnen hidtil har udgjort, skal ophæves ved at lade den gamle havn og den nye lystbådehavn smelte sammen omkring havnerelaterede funktioner. Havnen som gæstehavn for erhvervsfartøjer herunder lodsbåde, udflugtsbåde og større træskibe mv. Havnen som velfungerende erhvervshavn for fiskeriet og en bred vifte af havnerelaterede servicevirksomheder. Det opfyldte areal mellem lystbådehavn og tidligere færgehavn skal være et udviklingsområde for fritids- og erhvervsformål med relation til havnens funktioner. Erhvervsformål skal også udvikle sig indenfor helhedsplanen, som indbefatter dele af den tidligere færgehavns opmarchareal samt et område der omkranser eksisterende skurby. 22

23 Havnen Ved udvikling af det samlede havneområde skal nye erhvervsfunktioner fortrinsvis være havnerelaterede og fastlægges med henblik på forebyggelse af indbyrdes miljøkonflikter. Indpasning af miljøfølsomme funktioner må ikke betyde begrænsninger i områdets anvendelse til havnerelaterede formål, forstået som en bred vifte af anvendelser med tilknytning til de maritime funktioner. Den oprindelige, historiske bebyggelse på den gamle havns område skal bevares. Nye byggerier og anlæg skal tilpasses den historiske arkitektur på havnen og tilføre arkitektonisk kvalitet, gerne i et nutidigt formsprog. Der lægges vægt på et oplevelsesrigt, maritimt udtryk, hvor de historiske spor ikke domineres, og hvor der opnås variation og harmoni i området. Både vand- og landanlæg skal i størst mulig udstrækning være tilgængelige for offentligheden og være en del af det rekreative område ved havnen. Der skal sikres sammenhængende og velindrettede gangforløb og gode udsigtsforhold. Havnens fællesarealer skal have høj attraktionsværdi og kvalitet. Helhedsplan Helhedsplanen omfatter udlægning af 2 byggefelter til erhvervsbebyggelse med mulighed for indpasning af funktioner og anlæg i relation til havnens drift fx havnekontor. Mellem byggefelterne udlægges et ubebygget areal til kombineret parkering og bådoplæg (1) Helhedsplanen for udvikling af Dragær Havn. De to byggefelter er markeret. 23

24 Trafikbetjening vil fortsat primært ske fra nuværende Færgevej. Byggefelternes afgrænsning respekterer gældende fredning. Det østlige byggefelt (2) forbeholdes til havnerelaterede erhvervsformål, der stiller krav til større volumen (bådeværft, udstilling og lign.) Bebyggelsen foreslås opført i ensartede bygningsformer, der i proportioner tilpasser sig omgivelserne. Bebyggelsen i det østlige byggefelt må maximalt være ca. 8,5 m høj, mens bebyggelsen i det vestlige byggefelt omkring Skurbyen overvejende bør være lavere, tilpasset den historiske bebyggelse. Det vestlige byggefelt (3), som omkranser nuværende Skurby (4), udlægges til forskellige erhvervsformål, der ikke nødvendigvis alle er havnerelaterede. Der rummes også mulighed for en udvidelse af Skurbyen. Ved flytning af bådeværftet muliggøres ny bebyggelse på deres nuværende areal ved Fiskerikajen. Den eksisterende røde træbebyggelse i det nordøstlige hjørne i det vestlige byggefelt (fiskerøgeri, butik, toilet og bad mv.) skal bevares. Moler og havneindløb Ved forlængelse af Nordre Mole, ombygning af Søndre Mole og gennemgravning af Sandtangen kan de nuværende tre havneindløb reduceres til et. Herved kan samtidig sikres optimale anduvningsforhold, god manøvreplads og bølgelæ i havnen. Ved forlængelse af Nordre Mole, og ombygning af Søndre Mole i den forbindelse, kan etableres flere og bedre placerede gæstepladser for havnen. Publikumsorienterede erhverv som fx butikker, restauranter, udstillinger og lign. kan indplaceres i begge byggefelter mod nord ud mod fiskeri- og forsyningskajen. Der bør sikres tilstrækkelig plads til havnerelaterede aktiviteter langs kajer og sikres offentlig færdsel langs og igennem områderne. Den samlede rummelighed for ny bebyggelse vil være ca m2 bebygget areal, med mulighed for yderligere areal ved udnyttelse af tagetager i dele af bebyggelsen. Proces for helhedsplanen Helhedsplanen i denne kommuneplan understøttes af lokalplan 70. I 2008 besluttede Kommunalbestyrelsen at nedsætte en projektgruppe, der skulle fremkomme med forslag til en revideret helhedsplan. Denne skulle have afsæt i Kommuneplan 2005 og i Tænketankens havneplan. Helhedsplanen er debatteret med offentlige høringer både før og efter kommuneplantillæg og lokalplan 70 blev besluttet. 24

25 Havnen Øvrige målsætninger på havnen Sandtangen som fremtidigt udviklingsområde Bortset fra gennemgravning langs dækmolen fastholdes Sandtangen, mellem den tidligere færgehavn og lystbådehavnen, som et fritidsareal i naturtilstand. På længere sigt udgør Sandtangen et udviklingsområde for bl.a. søsportsfaciliteter og rekreative tilbud. Madsens Krog De særlige værdier - de historiske huse samt det friholdte areal foran den gamle kystlinje i Madsens Krog skal bevares og understøttes. Mulig fortætning af bygningsmassen skal primært ske på nordsiden af de historiske bygninger og syd for den gamle kystlinje. Offentligheden skal have adgang til friarealerne i Madsens Krog. Madsens Krog er i dag hjemsted for de fleste af Dragørs søsportklubber, og tilfører dermed liv til havnen og byen. 25

26 Retninglinjer for fremtidig udvikling Hoveddisponering af landarealer Den gamle havns landarealer (Nordre mole og Havnepladsen mv.) skal bevares i deres nuværende udstrækning og afgrænsning. Udvikling af det centrale erhvervsområde på Dragør Havn skal følge helhedsplanens retningsgivende bebyggelsesplan med hensyn til: Byggefelternes afgrænsning og anvendelse Bebyggelsens omfang og karakter Vejbetjening, parkering og bådoplæg Stier og promenader Indplacering af havnefunktioner For den sydlige del af havnearealet ved lystbådehavnen udlægges et byggefelt (enkeltområde ) langs Prins Knuds Dæmning, der omfatter nuværende service-bebyggelse (toiletter, maskeskure mv.) med mulighed for udvidelse. Områdets og bebyggelsens karakter og fremtræden Nye anlæg og bebyggelse skal i udformningen understøtte havneområdets særlige sammensatte maritime udtryk. Det gælder alle havnens fysiske elementer, herunder bygninger, belægninger, kajer, brodæk og aptering mv. Man kan sige, at havnens byggeskik skal respektere stedets ånd, samtidig med at nye tilføjelser skal udtrykke sin tid. Et særkende for havneområdet i Dragør er at mangfoldigheden i anvendelserne afspejler sig i de enkelte bygningers og anlægs udformning. Havnens bygninger har en selvgroet karakter og udtrykker uhøjtidelighed og enkelhed i valg af materialer og konstruktioner. Fredet og bevaringsværdig bebyggelse Den overvejende del af den historiske bebyggelse på den gamle havns areal ved Nordre Mole og omkring havnepladsen er fredet. Ny bebyggelse i tilknytning til de fredede bygninger eller i deres umiddelbare nærområde, i form af fx skure og lign., bør begrænses mest muligt og i øvrigt tilpasses og underordnes den fredede bebyggelse. Som bevaringsværdig bebyggelse og anlæg på havnen i øvrigt udpeges følgende: Dragør Sejlklubs klubhus på Nordre Mole Toiletbygningen, sammenbygget med havnesmedjen Skurbyen, for så vidt angår bebyggelsesstrukturen Den nyere bebyggelse ved Fiskerikajen omfattende fiskerøgeri, butik, toiletter mv. Barkekedlen (garntjæringsanlæg) ved Stejlerækkerne Ny bebyggelse Den historiske bebyggelses markante fremtræden på havneområdet, der fortæller om tilknytningen til den gamle bydel, må ikke sløres ved opførelse af ny bebyggelse, der søger at efterligne Dragørbyggeskikken. Ny bebyggelse bør have sin egen identitet og kun undtagelsesvis opføres grundmuret, hvis der er en særlig funktionel eller arkitektonisk motivering herfor. Karakteren af ny bebyggelse kan have forbilleder i de eksisterende bebyggelsestyper. Tage ksn søges indpasset i et fælles proportionssystem med ensartede taghældninger. Flade tage skal undgås. Der skal anvendes lette tagmaterialer. Facader kan være brædde- eller pladebeklædte, der tåler patinering, gerne med variation i tekstur og farver. Skurbebyggelse i Skurbyen, i form af fiskerskure og grejskure og lign., skal tilpasses den lokale byggetradition med mulighed for variationer og individuelle udformninger. Servicebebyggelse langs Prins Knuds Dæmning skal fremtræde med et ensartet præg. Mindre grejskure og grejbokse kan også etableres på og ved moler og kajer. Belægninger og kajkanter Ved valg af belægninger på pladser, veje, stier, på moler og langs kajer skal tages udgangspunkt i de nuværende materiale- 26

27 Havnen valg. Det samme gælder kajkanterne. Der tænkes her bl.a. på den gennemgående løsning med en hammer i kraftigt halvtømmer, der både har funktion af rækværk og bænk. De karakteristiske overgange mellem molernes stensætning i natursten og skarpskårne promenadedæk (betonstøbte eller plankedæk) er motiver, der kan videreudvikles ved nye havnebygværker. Dertil kommer bådebroer båret på pæle i traditionelle tømmer-konstruktioner. Friarealer i direkte tilknytning til den historiske bebyggelse bør være brolagte. På pladser kan flere belægningstyper kombineres, afhængigt af behov for vandafledning og krav til bæredygtighed mv. Belægninger på nye pladser, promenadeforløb og omkring bebyggelse bør indgå i en arkitektonisk sammenhæng med bebyggelsen og områdets aptering i øvrigt. Aptering Havnens aptering skal have kvalitet med udgangspunkt i den maritime brug. Der bør vælges robust inventar uden brug af syntetiske materialer, der ikke tåler patinering. Belysning Havnens belysning skal tilgodese både de erhvervsmæssige aktiviteter, trafikafviklingen, den fritidsmæssige brug - og ikke mindst et havnemiljø med stor belysningskvalitet. Der skal skal anvendes armaturer med afskærmet lyskilde uden blænding så vidt muligt bl.a. skal lysene på vandet opleves uden blænding. Belysningen skal være differentieret efter behov, - og kun hvor der er brug for det. Beplantning Områdets grønningsarealer og stejlepladserne ved Skurbyen skal være græstilsåede. Arealerne kan fremtræde i forskellige pleje-niveauer afhængigt af benyttelsen. Bortset fra nuværende træbeplantning på den bynære del af den gamle havns område og enkelte solitære træer langs Stejleparkeringen må der ikke forekomme træer og høj beplantning i området. Bassiner, moler og besejling Ved ændringer af moler, broer og havneindløb skal helhedsplanens principper følges. Den tidligere færgehavns bassiner og kajer skal primært anvendes til gæstehavn for erhvervsfartøjer og større fritidsbåde, der kræver større manøvreplads og vanddybde. Den inderste del af det tidligere sydlige færgeleje forbeholdes til lodsvæsenet. Ved kajen i den inderste del af det tidligere nordlige færgeleje er etableret forsyningskaj og mulighed for bådoptagning og vaskeplads. Ved ændring af havneindløb og moler i henhold til helhedsplanen, muliggøres en entydig funktionel orientering af havnen. Dette vil forenkle og forbedre besejlingsforholdene. Ved forlængelse af Nordre Mole, ombygning af Søndre Mole og gennemgravning af Sandtangen kan de nuværende tre havneindløb reduceres til ét. Herved kan samtidig opnås flere gæstepladser ved Nordre Mole og sikres gode anduvningsforhold, god manøvreplads og bølgelæ i havnen. I forbindelse med forlængelse af Nordre Moles stensætning kan nuværende Søndre Mole ombygges til alene at bestå af træbroer, der er beskyttet af det nye havneløbs moler. Ved gennemgravning af Sandtangen, langs indersiden af dækmolen, skal sikres tilstrækkelig manøvreplads for fartøjerne. Der kan eventuelt etableres midlertidige bådpladser for større både i forbindelse med gennemgravningen. Af hensyn til bl.a. sikkerheden for sejlads med småbåde (kajakker, kanoer og mindre robåde og lign.) bør der ved forlængelse af Nordre Mole sikres passage fra Nordstrandsbugten til yderhavnen, eventuelt suppleret med en passage gennem nuværende Nordre mole ved Madsens Krog. Det nuværende sydlige havneindløb ved Dragørfortet opretholdes primært som småbåds-havneløb for jollehavnen i fortgraven. 27

28 Trafik, parkering og bådoplæg Trafikbetjening af havneområdet kan fortsat primært ske fra nuværende Færgevej. Dertil kommer tilkørselsmuligheden via Kongevejen og Toldergade. Ved udvikling af det centrale erhvervsområde kan der mellem byggefelterne udlægges et ubebygget areal til kombineret parkering og båd-oplæg, som erstatning for og minimum med samme kapacitet som den hidtidige parkering på det tidligere færgeopmarch-område. Dette areal skal i øvrigt dimensioneres og indrettes således, at den største del af det nuværende bådoplæg ved Søndre Mole kan rummes, samtidig med, at der sikres parkeringspladser i vinterperioden for næringsdrivende og besøgende til havnen. De nuværende parkeringspladser langs Strandlinien og ved Stejlerækkerne opretholdes. Der skal sikres sammenhængende fodgængerforbindelser langs kajer og på moler, herunder forbindelse mellem den gamle havn og lystbådehavnen / Dragør fort. Indretninger for offentlig færdsel og ophold langs kajer og på moler skal ske under hensyntagen til den havnemæssige anvendelse. Parkeringsområdet skal ikke dimensioneres efter særlige spidsbelastninger, fx ved arrangementer på havneområdet. I sådanne situationer kan udvalgte friarealer på havneområdet supplerende benyttes. 28

29 Havnen 29

30 Det formelle om kommuneplanrevision 2017 Denne plan er en planteknisk ajourføring af Kommuneplan 2009 og Kommuneplanrevision Den er et tillæg til de to øvrige planer, som indarbejder den seneste udvikling i Dragør Kommune. Kommunalbestyrelsen skal i følge planloven tage stilling til helt eller delvis revision af kommuneplanen hvert 4. år. Kommuneplan 2009 og Kommuneplanrevision 2013 er fortsat så robuste sammen, at de for de fleste områder endnu kan danne grundlag for endnu en planperiode. Der er derfor ikke brug for en omfattende ændring af Kommuneplan Kommuneplanrevision 2017 er derfor overvejende en planteknisk ajourføring og en beretning om Siden sidst. Kommuneplan 2009 var en omfattende og hel revision og Kommuneplan 2009 lægger sporene for den samlede udvikling i Dragør Kommune frem mod Dette besluttede Kommunalbestyrelsen på mødet d.17. december 2015 Kommuneplan 2009 var så robust at den blev genvedtaget med en mindre tilføjelse/et rettelsesblad i form af kommuneplanrevision

31 Det formelle om kommuneplanrevision

32 Kommuneplanrevision Dragør kommune 2017