PLANLÆGNINGSNOTAT NR

Transkript

1 PLANLÆGNINGSNOTAT NR Vedr.: HAVNEPLANLÆGNING Afrapportering fra Havneprojektgruppen, som oplæg til temadrøftelse i Økonomi- og Planudvalget den Dato: , rev Sagsbehandler: jj Journalnr.: / Tidligere behandling Ved mødet i Kommunalbestyrelsen den blev havneplanlægningen genbehandlet og bl.a. følgende blev besluttet: Planarbejdet med revision af Helhedsplanen for havnens erhvervsdel, som sker sideløbende med kommuneplanprocessen, skal støttes af en teknisk/administrativ projektgruppe, hvori Tænketanken og Brugerbestyrelsen for Dragør Havn inviteres til at deltage. Andre kan lejlighedsvis indbydes. Projektgruppen meddeler en status til ØPU i november Havneprojektgruppen Nærværende notat er således en afrapportering og status fra den teknisk/administrative projektgruppe vedrørende erhvervsudvikling på Dragør Havn (i det efterfølgende kaldet Havneprojektgruppen). Projektgruppen har bestået af: Søren Hvalsø, repr. for Tænketanken Ole Storgaard, repr. for Tænketanken Erik Nicolaisen, repr. for Brugerbestyrelsen for Dragør Havn Bente Poulsen, repr. for Brugerbestyrelsen for Dragør Havn Kim Jørgensen, Plan og Teknik John Strøbæk, havnefoged Jørgen Jensen, Plan og Teknik Havneprojektgruppen har arbejdet med en revision og videre konkretisering af den gældende helhedsplan for havnens udvikling for såvidt angår erhvervsdelen, det vil sige de fysiske rammer og det planlægningsmæssige grundlag for udvikling af det tidligere færgeområde. Dertil kommer ændringer af diverse havnebygværker (moleændringer mv.) og indplacering af diverse havneservice, med henblik på at sikre havnens funktionalitet. Med udgangspunkt i hovedstrukturen og afgrænsningerne i kommuneplanens helhedsplan har arbejdet haft fokus på at søge at forene hovedtrækkene i Tænketankens havneplan med de udbygningsønsker, der er fremkommet fra Dragør Bådeværft, og de ønsker om havnens funktionalitet, der er fremkommet fra Brugerbestyrelsen for Dragør Havn (BBH). Projektgruppen har afholdt 4 møder og derudover har et underudvalg afholdt 2 møder med Dragør Bådeværft, hvor der indgik en ekskursion til byggeri i Hundige havn ved det ene møde.

2 Lodseriet har været inviteret til et møde, men valgte at give skriftlig tilbagemelding på Projektgruppens henvendelse. Arkitekt Ole Storgaard har været tilknyttet Projektgruppen som arkitektrådgiver, Jørgen Jensen har været gruppens sekretær og direktionen har været styregruppe. 4 projektgruppemøder Følgende emner har været behandlet ved de 4 projektgruppemøder: Møde 1: Gruppens kommissorium blev præsenteret og snitfladen til kommuneplanlægningen præciseret. Tænketankens repræsentanter tilkendegav deres forudsætninger for at indgå i projektgruppearbejdet: medvirken er betinget af at kommende havneplaner respekterer helheden i TT-planen. Hoveddispositionen i Tænketankens havneplan (TT-planen) blev gennemgået, herunder mulighederne for indpasning af en flytning og udvidelse af Dragør Bådeværft. BBH s repræsentanter refererede til deres tidligere tilkendegivelser i sagen, og fandt grundlæggende at disse generelt er tilgodeset i TT-planen. Møde 2: Dragør Bådeværfts ejere deltog i første del af mødet, hvor indpasning af værftets arealønsker blev drøftet, herunder deres samarbejde med fa. Hansebåde og deres behov for en større reparations- og klargøringshal. Samarbejde med havnen om bådoptagningssystemer og bådoplægspladser blev drøftet. Gruppen udbad sig en nærmere udredning af mulighederne for indpasning af værftets arealønsker til næste møde, og bådværftet blev anmodet om at overveje et lejeniveau. Ønsker til moleændringer, jfr. kommuneplanen blev fremført af BBH s repræsentanter. Det præciseredes, at arealet ved Sandtangen indtil videre bør henligge ubebygget til fremtidige dispositioner. Møde 3: På baggrund af et møde mellem bådeværftet og et underudvalg fra projektgruppen forelå til mødet ajourførte arealønsker og krav til ny værftbebyggelse omfattende i alt ca kvm bygningsareal, heraf et moderne bådværft på 600 kvm, et træbådværft på 350 kvm, en monterings-, klargørings- og reparationshal på 1200 kvm og en udstillingshal og salgskontor for partneren på kvm. Et første skitseoplæg til indpasning i det østlige byggefelt blev drøftet. Skitseoplægget indeholdt de store hal-arealer med stor frihøjde centralt placeret i en sammenhængende flexibel bebyggelse, omkranset af bygningselementer i mindre proportioner. Hvis der udover værftets ønsker også skal muliggøres ca kvm til anden maritim virksomhed i byggefeltet, vil der blive tale om en massiv bebyggelse. Projektgruppen fandt, at der i det videre arbejde skulle tilstræbes en mere åben bebyggelse i byggefeltet med mulighed for offentlig passage igennem. 2

3 På baggrund af et oplæg fra BBH blev krav til havnens funktionalitet og indpasning af et fremtidigt havnekontor drøftet, herunder: - Sikring af tilstrækkelige arealer til bådoplæg og parkering, - Krav til et standardiseret optagnings- og bukkesystem, - Krav til manøvreplads i indsejling og i bassiner ved anduvning af større fartøjer, og krav til kajplads ved ændring af moler mv. - Krav til manøvre-friplads langs kajer omkring bebyggelse, - Krav og ønsker ved fremtidig samlet placering af havnekontor, herunder både kontor/administration og tekniske servicefunktioner. I TT-planen indgår også forslag til en ny lodsstation, indpasset i en ensartet bebyggelsesstruktur. På baggrund af svar fra Farvandsvæsenet kunne konstateres, at der pt ikke er aktuelle udbygningseller ombygningsplaner. Der var enighed om i planen at medtage et byggefelt, der muliggør udvidelse/flytning. Møde 4: Der forelå en tilbagemelding fra endnu et særskilt møde med bådeværftet, om principielt tilslutning til udkastet til indpasning af en ny værftsbebyggelse i det østlige byggefelt, og der forelå et yderligere bearbejdet skitseforslag til såvel det østlige byggefelt med mere luft, og det vestlige byggefelt med modulbebyggelse til anden erhvervsmæssig udnyttelse, herunder genanvendelse af den nuværende værftsgrund. Der var enighed om at indstille, at det østlige byggefelt får en maximal rummelighed på ca kvm svarende til bådværftets arealønsker, og det vestlige byggefelt ca kvm til andre erhvervsformål i en struktur som vist i skitseoplægget, Den detaljerede disponering af specielt det østlige byggefelt til værftsformål forudsættes at finde sted i den videre dialog med værftet. Til mødet var udarbejdet en arbejdsmodel, der også viste forslag til de forskellige ændringer med hensyn til moler og besejling, der hidtil er indgået i havneplanlægningen, herunder: - Ændret og samlet havneindløb ved bl.a. genanvendelse af stenene fra Sdr. mole mv. - Gennemgravning af Sandtangen, og i den forbindelse etablering af et midlertidigt havnebassin for gæstebåde - Etablering af ny bro langs Sandtangens sydside. Der var enighed i projektgruppen om at indstille at det foreliggende samlede dispositionsforslag bør være udgangspunktet for den videre planlægning, med de krav og ønsker til indretningen, der har været fremført under drøftelserne i gruppen. I anden halvdel af mødet, hvori en repræsentant fra økonomigruppen deltog, drøftedes realiserings-, økonomi- og finansieringsmodeller, herunder spørgsmål om fx - udlejningsmodel contra grundsalgsmodel, - evt. markedsafprøvning og risikovurdering - entreprenørmodel contra kommune-model - styringsmuligheder - modeller for anvendelse af nettoprovenu 3

4 Projektgruppen var enige om at de ydre rammer bør udføres først også for derved at gøre den samlede realisering mere attraktiv. Med hensyn til den videre planproces anså projektgruppen det for vigtigt at komme i gang så hurtigt som muligt. 4 Anbefalinger Med baggrund i den tilrettede dispositionsplan kan Havneprojektgruppens indstilling til Økonomi- og Planudvalget sammenfattes i følgende konkrete anbefalinger til det videre planlægningsarbejde og den videre projektudvikling: Hoveddisponering En helhedsplan for erhvervsområdet bør følge Havneprojektgruppens forslag til dispositionsplan. Afgrænsning af det samlede erhvervsområde mod nord langs Fiskerikajen og mod syd mod Grønningen bør følge afgrænsningen i Kommuneplan Det samlede erhvervsområde opdeles i et østligt byggefelt og et vestligt byggefelt (omkring nuværende Skurby) adskilt af et ubebygget areal til bådoplæg og parkering. Bebyggelse med krav til større areal og volumen, og dermed stor frihøjde, placeres i det østlige byggefelt, mens bebyggelse i det vestlige byggefelt bør være lavere, tilpasset den nuværende historiske bebyggelse. Der bør sikres mulighed for offentlig færdsel igennem bebyggelsen. Nuværende skurby samt røgeriet og butik/toiletter mv. bevares. Anvendelsesforhold Det østlige byggefelt reserveres havnerelaterede erhvervsformål, specielt sådanne, der stiller krav til større enheder og større volumen. Det vestlige byggefelt udlægges til forskellige erhvervsformål, der ikke nødvendigvis alle er havnerelaterede, herunder butikker, restaurationer, liberalt erhverv o. lign. Behovet for udendørs oplag skal primært kunne tilgodeses indenfor byggefelterne. Publikumsrettede erhverv samt servicefunktioner placeres primært ud mod Fiskerikajen. Byggerummelighed / arealer I det østlige byggefelt fastlægges det maximalt bebyggede areal til ca m 2, svarende til ca. 2/3 af byggefeltets grundareal. En del af bebyggelsen kan opføres i 2 etager. Af det østlige byggefelts rummelighed (etageareal) udlægges ca m 2 til bådeværftsformål, herunder en større reparationshal, egentlige værksteder, udstilling og personalefaciliteter mv. Det bebyggede areal i det vestlige byggefelt må maximalt udgøre ca m 2.

5 5 Bebyggelsens karakter Den samlede bebyggelse skal være karakteriseret af ensartede bygningsformer i proportioner, der tilpasser sig omgivelserne. Større bygningsvolumen (haller o. lign.) i det østlige byggefelt skal tilstræbes indlejret i bebyggelsen, således at den samlede bebyggelse ud mod omgivelser fremtræder opløst i mindre enheder. Der bør tilstræbes flexibilitet og multianvendelighed ved valg af konstruktions-princip. Der bør tilstræbes en enkelthed i konstruktioner og materialevalg, således at bebyggelsen tilpasser sig den traditionelle byggeskik men samtidig fremtræder nutidig. Grundmuret bebyggelse skal undgås, for derved bl.a. at fremhæve den historiske bebyggelse på havnen. Moleændringer mv. De nuværende 3 havneindløb bør reduceres til eet ved: o at forlænge Ndr. Mole til nuværende molehoved til færgehavnen o at ombygge Sdr. Mole og i den forbindelse genanvende stenene på Ndr. Mole o at gennemgrave Sandtangen mellem tidligere færgehavn og ny lystbådehavn o at foretage uddybning og tætning langs dækmolen Ved ombygning af havnebygværker bør tilgodeses optimal bølge-læ og sikres god manøvreplads og gode anduvningsforhold og kajplads for større skibe. Havnefunktioner og havneservice Ved etablering af kombineret bådoplægsplads og p-plads skal sikres tilstrækkelig kapacitet, og dimensioneringen bør tilpasses et standardiseret optagnings- og bukkesystem. Et fremtidigt havnekontor bør placeres og indrettes i tilknytning til materialeplads og værksted mv. Yderst på piren bør reserveres et byggefelt til bl.a. havneservice og repræsentative formål, med mulighed for at opføre en spektakulær bygning. Der bør sikres tilstrækkelig plads til havnerelateret færdsel omkring bebyggelse langs kajerne. Havnens kapacitet med hensyn til gæstetoiletter og anden havneservice bør indgå i detailplanlægningen. Lodsstationen Der bør reserveres et byggefelt ud mod lodsstationen der muliggør flytning og udbygning som skitseret i dispositionsplanen. Rækkefølge Moleændringer mv. bør gennemføres som det første, blandt andet for derved at optimere havnens funktionalitet og øge attraktionsværdien i den videre projektudvikling. Der bør hurtigst muligt ske synlige resultater.

6 6 Videre tids- og procesplan Der kan peges på 2 planlægningsmodeller: A. En revideret helhedsplan for havnen indpasses i kommuneplanprocessen frem mod Kommuneplan 2009 Det mest hensigtsmæssige planforløb vil være en indpasning i den verserende kommuneplanproces, hvorved planlovens grundlæggende principper om rammestyring (helhed før detailplan) og reel borgerinddragelse om helheden i planlægningen respekteres. En første behandling af et oplæg til kommuneplanforslag forventes behandlet ved decembermødet i ØPU. Et samlet kommuneplanforslag forventes vedtaget til høring primo 2009 og endeligt vedtaget efteråret Herefter kan udarbejdes lokalplaner (6-9 måneder) og konkrete udviklingsplaner og projekter. B. Kommuneplantillæg samtidig med lokalplanlægning og projektudvikling Den gældende kommuneplans helhedsplan og bestemmelser skal tilrettes såfremt elementerne i projektgruppens forslag til dispositionsplan skal realiseres. Planloven rummer mulighed for at vedtage tillæg til kommuneplanen, som forudsætning for lokalplanlægning og realisering af konkrete projekter. Det skal nærmere vurderes, om der forud for lokalplanlægningen skal gennemføres en forudgående offentligheds-procedure med indkaldelse af idéer og forslag, som anvist af planloven ved større ændringer. Det forekommer hensigtsmæssigt at indlede lokalplanlægningen (med kommuneplantillæg) med en forudgående høring om den reviderede helhedsplan for så vidt angår erhvervsdelen og moleændringer mv. Udarbejdelse af lokalplan kan i givet fald foregå samtidigt med kommuneplantillægget (6-9 måneder). Samlet set kan der antageligvis spares tid i forhold til model A, men der vil i en vis udstrækning være tale om en dobbelt planlægning, idet arbejdet med havneplanen i Kommuneplan 2009 under alle omstændigheder skal gennemføres. Fælles for begge modeller vil være, at der som led i planlægningen som minimum skal gennemføres en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, samt en nærmere redegørelse for anlæggets indpasning i kystmiljøet (i henhold til planlovens kystzonebestemmelser). Hvis model B skal danne ramme for den videre projektudvikling, skal det anbefales at opretholde Havneprojektgruppen som referencegruppe. Gruppen kan bl.a. støtte projektudviklingen og varetage fx inddragelse af yderligere interessenter i den videre proces.