Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Transkript

1 Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: Mandag den 06. november 2017 Mødetidspunkt: Kl. 18:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:00 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky (B) Mette Lene Jensen (V) Lisbeth Læssøe (C) Henrik Møller (A) Allan Berg Mortensen (Ø) Gitte Kondrup (A) Freja Södergran (O) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Beslutningssag: Midler til ny boligsocial helhedsplan i Helsingør Syd Orienteringssag; Sygefravær for ansatte i Center for Dagtilbud og Skoler Beslutningssag: Selvejende daginstitutioner - finansiering af bygningsdrift Lukket - Beslutningssag: Forslag om ekstra forebyggende og tidlig indsats forankret i SSP Orienteringssag: Kommende sager Meddelelser Eventuelt...20 Bilagsliste...21

2 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/140 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Formanden forslog, at sag nr. 5 behandles før sag nr. 4. Dagsordenen godkendt med ovenstående ændring.

3 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Midler til ny boligsocial helhedsplan i Helsingør Syd Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/13126 Byrådet 1: Målhierarki ny helhedsplan august : LBF strategisk aftale 3: Delaftale for indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats 4: Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar 5: Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse 6: Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel 7: Budgetark ( ) Indledning Boliggården har, efter aftale med Helsingør Kommune, besluttet at ansøge Landsbyggefonden (LBF) om, at der bevilges midler til fortsættelse af de boligsociale helhedsplaner i Vapnagaard og Nøjsomhed som én samlet helhedsplan for Helsingør Syd. Der søges om midler til perioden Den nye helhedsplan skal både medvirke til, at de mest relevante indsatser kan videreføres, og at nye indsatser kan fokusere på væsentlige problemstillinger. Organiseringen af én ny samlet helhedsplan for Vapnagaard og Nøjsomhed vil blive bygget op omkring det nuværende Områdesekretariat. Landsbyggefonden har prækvalificeret den boligsociale helhedsplan for Helsingør Syd med et foreløbigt tilskud på ca. 14 mio. kr. Dorthe Quist Greve, leder af de boligsociale helhedsplaner, orienterede om de nuværende helhedsplaner og Bo & Gro-projektet på Byrådets møde den 25. september Byrådet har godkendt et budgetønske fra Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab, så der bevilges et direkte tilskud til aktiviteter i den nye Helhedsplan i Helsingør Syd på kr. i Byrådet skal beslutte, om den Boligsociale Helhedsplan skal godkendes. Dorthe Quist Greve og Per Korup-Lauridsen, boligkoordinator i Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab, deltager under punktet. Retsgrundlag Landsbyggefondens regulativ om tilskud til boligsocial indsats der er fastsat i henhold til Lov om almene boliger 91 og 95. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I Helsingør Kommune har der i perioden været tre boligsociale helhedsplaner en i hver af disse tre boligafdelinger: Nøjsomhed (Boliggården) Vapnagaard (Boliggården) Tibberupparken (Nordkysten). Der bliver ikke en ny boligsocial helhedsplan for Tibberupparken. Derimod forventes arbejdet

4 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 4 med en boligsocial indsats i Nøjsomhed og Vapnagaard fortsat i én, ny samlet helhedsplan for Helsingør Syd, der skal administreres af Boliggården. Landsbyggefonden stiller krav til, hvordan fundamentet for samarbejdet mellem den boligsociale helhedsplan og kommunerne skal foregå. Landsbyggefonden kræver bl.a., at der: 1. Fastsættes strategiske mål i den STRATEGISKE AFTALE a. Hvor skal området/særlige målgrupper flytte sig hen? b. Hvad er det overordnede formål med indsatsen? c. Effektmål for området eller særlige målgrupper under hvert indsatsområde 2. Arbejdes med klare delmål i DELAFTALERNE a. Hvilke delmål (også leverancemål) skal nås under de enkelte aktiviteter? b. Hvilke aktiviteter skal sættes i gang? c. Hvilke metoder skal anvendes? d. Registerdata og kvalitative målinger/progressionsværktøjer 3. Sker en præcis fordeling af ressourcer i BUDGETTET, der skal afspejle prioriteringerne i den strategisk aftale. Landsbyggefonden har gennem de sidste 10 år fastsat stadigt snævrere rammer for, hvad der kan arbejdes med i en boligsocial helhedsplan. Der er således aktuelt en meget klar ramme for, hvilke indsatsområder der kan arbejdes med i en boligsocial helhedsplan under Landsbyggefondens aktuelle pulje. Det er indsatsområderne: 1. Forældre og forebyggelse 2. Uddannelse og beskæftigelse 3. Tryghed og trivsel 4. Kriminalpræventivt Der er udarbejdet en såkaldt Delaftale for hvert af de fire indsatsområder, der detaljeret beskriver, hvilke aktiviteter der skal arbejdes med i perioden Delaftalerne arbejder med følgende indholdsmæssige mål: Delaftale Forældre og forebyggelse Uddannelse og beskæftigelse Tryghed og trivsel Målbeskrivelse Sårbare børnefamilier Målene for indsatsen er: 1. At forældrekompetencerne styrkes, herunder at forældrene bliver bedre til at kunne navigere og handle i både kommunens eksisterende tilbud specifikt og i det danske samfund generelt 2. At øge trivslen, sproglige kompetencer og sundheden blandt før skole børn og børn i indskolingen 3. Skabe og understøtte eksisterende netværk på tværs af forældres forskellige etnicitet og socialøkonomiske position Lavt uddannelsesniveau Målene for indsatsen er: 1. At flere unge bliver uddannelsesparate 2. At flere unge fastholdes i og gennemfører en ungdomsuddannelse Utrygge beboere Målene for indsatsen er: 1. At flere beboere kommer til at kende hinanden, at naboskabet styrkes og at flere beboere har følelsen af at tilhøre positive fællesskaber på tværs af etnicitet, generationer og sociale og kulturelle skel 2. At styrke boligområdernes image for, at områderne og deres beboere opfattes som en integreret del af den øvrige by

5 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 5 Kriminalpræventivt 3. At styrke beboernes tillid til offentlige myndigheder Den gadeorienterede adfærd Målene for indsatsen er: 1. At færre børn og unge lever en gadeorienteret livsstil 2. At understøtte, at færre børn og unge bliver sigtet og dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer 3. At øge tilknytningen til eksisterende kommunale indsatser Den boligsociale helhedsplan for Helsingør Syd er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Boliggården og Helsingør Kommune. Økonomi/Personaleforhold Landsbyggefonden stiller krav om, at der er en lokal medfinansiering af de boligsociale helhedsplaner, så både boligorganisationer og kommune bidrager til finansieringen af det boligsociale arbejde. Byrådet har godkendt et budgetønske fra Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab, så der bevilges et direkte tilskud til aktiviteter i den nye Helhedsplan i Helsingør Syd i perioden på kr. samt kr. til koordineringsopgaver. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. november Beskæftigelsesudvalget den 8. november Socialudvalget den 14. november Økonomiudvalget den 16. november Byrådet den 27. november Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, at den Boligsociale Helhedsplan godkendes. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingen anbefales, og bilag 4 tilrettes, som drøftet på mødet.

6 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag; Sygefravær for ansatte i Center for Dagtilbud og Skoler Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/21252 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning Helsingør Kommune har et mål om at nedbringe sygefraværet med 10 procent fra 2015 til For at følge udviklingen i sygefraværet i Center for Dagtilbud og Skoler får Børne- og Uddannelsesudvalget en årlig opgørelse over fraværet i centret. I denne sag gennemgås udviklingen i sygefraværet for ansatte i Center for Dagtilbud og Skoler fra januar 2015 til september Lotte Marie Røpke, leder af dagtilbuddet Hallandsgården, deltager under punktet, hvor hun fortæller om brugerperspektivet på arbejdet med sygefravær bl.a. med udgangspunkt i brugen af TalKilden. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes trivselspolitik. Sagsfremstilling Sygefraværet er opgjort ved, at alle sygefraværstimer holdes op imod det antal timer, en medarbejder er ansat. Alle sygefraværstimer indgår, og der skelnes ikke mellem kort- og langtidssygefravær. 56 nedsat tjeneste indgår ikke i beregningen. Sygefraværet vises som et gennemsnit over 12 måneder. Det betyder, at alle måneders sygefraværsprocent er et gennemsnit for et år og viser dermed ikke et øjebliksbillede af fraværet i en enkelt måned. Alle tal er sammenlignelige og uafhængige af de månedlige udsving, der kan være på grund af fx sommerferie eller helligdage. Derfor viser diagrammerne i sagsfremstillingen den reelle udviklingstendens for sygefraværet over tid. Nedenfor gennemgås sygefraværet for hele centeret, for skolerne, for dagtilbud og for de enkelte faggrupper på skolerne og i dagtilbud. 1. Sygefraværsprocent for alle ansatte i Center for Dagtilbud og Skoler Det samlede sygefravær for alle ansatte i Center for Dagtilbud og Skoler er fra januar 2015 til september 2017 først steget i første halvdel af 2015, men er fra juli 2015 til september 2017 faldet fra 6,3 procent til 5 procent. I hele perioden er sygefraværsprocenten faldet fra 6,1 til 5 procent. Det svarer til et fald på 18 procent. Center for Dagtilbud og Skoler vurderer, at det faldende sygefravær skyldes flere forhold. I de senere år er der sat fokus på sygefraværet i kommunen generelt. Centeret oplever, at lederne er blevet mere bevidste om hurtig opfølgning på sygefravær bl.a. pga. implementeringen af kommunens administrative retningslinjer ved sygdom og fravær.

7 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 7 Samtidig deltager flere skoler og dagtilbud i indsatsen "Rask og Glad", hvor arbejdsmiljøleder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentanter i fællesskab arbejder med at analysere og implementere initiativer, der skal nedbringe sygefraværet. På trods af faldet i sygefravær vil Center for Dagtilbud og Skoler fortsat arbejde for at nedbringe det yderligere og arbejde for at skabe motiverende arbejdsfællesskaber og trivsel. Derfor indgår nedbringelse af sygefraværet bl.a. som et strategisk indsatsområde i centerets strategikort. Figur 1. Sygefraværsprocent for alle ansatte i Center for Dagtilbud og Skoler 2. Sygefraværsprocent for ansatte i dagtilbud Udviklingen i sygefraværsprocenten for ansatte i dagtilbud viser overordnet en positiv udvikling. Fra januar 2015 til september 2017 er sygefraværet faldet fra 6,7 procent til 5,4 procent. Der er tale om et fald på 19 procent i perioden. Figur 2. Sygefraværsprocent for ansatte i dagtilbud

8 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 8 Der er forskel på udviklingen i sygefravær, når man ser nærmere på de enkelte faggrupper, der er ansat i kommunens dagtilbud. Generelt ligger fraværet blandt pædagoger og medhjælpere højere end blandt dagtilbuddenes øvrige personale. Men også her ses der en markant positiv udvikling, idet fraværet blandt disse to faggrupper er faldet fra ca. 7,2 procent til ca. 5,5 procent i perioden. Figur 3. Sygefraværsprocent for de enkelte faggrupper i dagtilbud

9 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 9 3. Sygefraværsprocent for ansatte på skolerne og i fritidstilbud Udviklingen i sygefraværsprocenten for ansatte på skoler og i fritidstilbud viser også et positivt billede. Fra januar 2015 til september 2017 er sygefraværet faldet fra 5,8 procent til ca. 4,8 procent. Der er tale om et fald på ca. 17 procent i perioden. Figur 4. Sygefraværsprocent for ansatte på skoler og i fritidstilbud Der er forskel på udviklingen i sygefravær, når man ser nærmere på de enkelte faggrupper, der er ansat på skoler og i fritidstilbud. Hvor pædagoger og medhjælpere/assistenter tidligere havde et højere sygefravær end lærere, er forskellen næsten udlignet i dag. Nu har alle tre faggrupper et sygefravær på mellem 4,6 og 5,4 procent. Det skyldes, at sygefraværet blandt pædagoger og medhjælpere/assistenter er faldet mere end blandt lærere. Fraværet blandt skolernes øvrige personale er markant lavere og har ligget nogenlunde stabilt på ca. 3,4 procent i hele perioden. Figur 5. Sygefraværsprocent for de enkelte faggrupper på skoler og i fritidstilbud

10 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 10 Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Henrik Møller Fraværende: Henrik Møller (A). Orientering foretaget.

11 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Selvejende daginstitutioner - finansiering af bygningsdrift Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/6360 Byrådet Indledning Der er i Helsingør Kommune 8 selvejende dagtilbud. I 2007 blev det besluttet, at overtage en del af administrationen af disse. Dette betød blandt andet, at kommunen overtog udgiften til betaling af husleje for de dagtilbud, som bor til leje. I forbindelse med overgangen til Fælles ejendomsdrift er midlerne til ejendomsdrift for de selvejende dagtilbud overgået til Center for Økonomi og Ejendomme. Der blev samtidig ikke taget stilling til, hvorledes udvendigt vedligehold skulle varetages for de selvejende dagtilbud, som ejer deres egen bygning. I denne sag skal Byrådet beslutte, om kommunen skal varetage bygningsdrift for de selvejende dagtilbud, som ejer sine egne bygninger. Retsgrundlag Dagtilbudsloven Kommunalfuldmagten Principper for Økonomistyring Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Der er 8 selvejende daginstitutioner i Helsingør Kommune. Helsingør Kommune overtog i 2007 en del af driften af disse. Beslutningen indebar, at Helsingør Kommune overtog ansvaret for institutionerne på de fleste områder ud over det pædagogiske. 5 af de selvejende institutioner er i en lejet bygning, og 3 ejer deres egen bygning. Driften af ejendommene er som følger: 1. Institutioner som bor til leje I forbindelse med beslutningen i 2007 overtog kommunen også de lejeaftaler, som en række af daginstitutionerne har. Det betyder, at kommunen betaler huslejen. Dette er tilfældet i kommunens største institution, daginstitutionen Søbæk. Her betales en årlig leje. Ca. 20 pct. af lejen anvendes til akut eller planlagt bygningsvedligeholdelse. 10 pct. af lejen går til aflønning af ejendomsfunktionær. Dette betyder, at de selvejende institutioner, som bor til leje, og hvor kommunen betaler leje, får deres bygninger vedligeholdt af udlejer, og derfor ikke har nogen egen udgift til dette. 2. Institutioner som ejer deres bygninger Følgende daginstitutioner ejer deres bygninger: Børnehaven Stokrosen, Børnehaven Hallandsgården og Børnehuset Hellebæk. Helsingør Kommune har tidligere gennemført et større renoverings- og moderniseringsarbejde på de selvejende institutioner. Der er efterfølgende optaget et pant i

12 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 12 ejendommene, som afskrives over 15 år. Pantet sikrer, at ejendommen ikke sælges kort tid efter, at kommunen har betalt renoveringen. Hidtil har øvrige løbende vedligehold været finansieret inden for institutionens egen budgetramme. Ved overgangen til fælles ejendomsdrift er disse midler overgået til Center for Økonomi og Ejendomme. De selvejende institutioner får derved i dag alene et tilskud, som dækker børnepasningen, på lige fod med kommunens kommunale dagtilbud. Det strider mod ligebehandlingsprincippet, at kommunen via huslejebetaling sørger for, at nogle institutioner bliver vedligeholdt, mens institutioner, der ejer sin egen bygning, ikke får et tilskud til bygningsvedligehold. Det foreslås derfor, at der afsættes et mindre beløb til løbende bygningsvedligehold på de tre selvejende institutioner, der ejer sine egne bygninger. Det foreslås desuden, at såfremt der er behov for større renoveringer, fornyelser eller lignende, skal disse ønsker fremsættes som en del af budgetprocessen, og at der optages pant i ejendommen, hvis Byrådet bevilger midler til sådanne arbejder. Hvis ovenstående besluttes, vil der blive udarbejdet et tillæg til institutionernes eksisterende driftsoverenskomster med kommunen, så fordeling af ansvar og opgaver i forhold til bygningerne fremadrettet er klare og veldokumenterede. Økonomi/Personaleforhold Besluttes det, at Helsingør Kommune skal stå for den løbende udvendige vedligeholdelse af de selvejende institutioner, som ejer sine bygninger, vil det betyde en udgift for kommunen. 1. Løbende bygningsvedligeholdelse I forbindelse med implementeringen af fælles ejendomsdrift er der overført kr. fra de tre selvejende institutioner til Center for Økonomi og Ejendomme. Det vurderes, at dette budget, udover indvendig vedligehold og ejendomsservice, også kan rumme den løbende udvendige vedligeholdelse af de tre institutioners bygninger. Baggrunden er, at fælles ejendomsdrift har givet en rationaliseringsgevinst for de tre ejendomme. Rationaliseringen er opnået på både indkøb af ydelser og på medarbejdertimer. På den baggrund er der ikke behov for at bevilge yderligere budget for at løfte opgaven. 2. Større renovering af bygningerne Det foreslås desuden, at større ombygninger og renoveringsarbejder indgår i den ordinære budgetproces og bliver fremsat som anlægsforslag. Det foreslås, at der i det omfang der afsættes midler til større renoveringsarbejder på de tre institutioner vil blive tinglyst pant i bygningerne, svarende til det beløb der anvendes. Denne model har været anvendt tidligere. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet Sagen drøftes med de selvejende institutioner, som ejer sine egne bygninger. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, 1. at Helsingør Kommune inden for den årlige ramme til bygningsvedligehold kan udføre udvendig bygningsvedligehold på de selvejende dagtilbud Børnehuset Hellebæk,

13 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 13 Børnehaven Stokrosen og Børnehaven Hallandsgården. 2. at ønsker om større renoverings- eller fornyelsesarbejder på selvejende dagtilbud i egne bygninger fremsættes i budgetprocessen. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Henrik Møller Fraværende: Henrik Møller (A). Sagen udsat med henblik på eventuel udtalelse fra forældrebestyrelserne på de tre institutioner.

14 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Lukket - Beslutningssag: Forslag om ekstra forebyggende og tidlig indsats forankret i SSP Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/23896 Byrådet

15 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Kommende sager Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/141 Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsfremstilling Kvartal Sag/Overskrift Ansvarligt center Dato OS: Afrapportering på læseresultater DS 7. december OS: Månedsopfølgning (jf. Deloitterapport) DS 7. december OS: Orientering om budget ØE 7. december OS: Evaluering af Tværfagligt Spædbarnsteam (TST) BUF 7. december OS: H 2 O-Camp DS 7. december OS: Retningslinjer for personalets håndtering af vanskelige situationer ifm. Afhentning af børn i dagtilbud og skoler BUF 7. december OS: Status på omstilling af folkeskolen DS 4. kvartal BS: Analyse af specialtilbud på skoleområdet efter høring OS: Løbende status på indsats 6-9 i Deloitte-analysen Førskoleindsatser, fx HIPP HOPP og Læseleg DS DS 4. kvartal Løbende Ikke fastsat OS: Skoleprognose DS 2018 OS: Pladsprognose for førskoleområdet DS 2018 Forkortelser BUF: Center for Børn, Unge og Familier DS: Center for Dagtilbud og Skoler SSI: Center for Særlig Social Indsats ØE: Center for Økonomi og Ejendomme BS: Beslutningssag OS: Orienteringssag

16 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 16 Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Henrik Møller Fraværende: Henrik Møller (A). Orientering foretaget. Beslutningssag: Selvejende daginstitutioner finansiering af bygningsdrift genoptages på mødet den 7. december.

17 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/142 Børne- og Uddannelsesudvalget 1: Skolernes budgetopfølgning september : Notat om afgangsprøverne Sagsfremstilling 1. Månedsopfølgning (jf. Deloitte-rapporten) På mødet orienterer direktør Lars Rich om den økonomiske udvikling på skolerne. 2. Status på byggeriet Skolen i Bymidten Projektleder Jan Krog Islin, Center for Økonomi og Ejendomme, giver denne status: Nedrivningen af bygning 2, 5 og 8 er afsluttet Forsinkelser Påkørslen af Sct. Annagade betød, at igangsætningen af spunsningen måtte udsættes, da der var risiko for at bygningen kunne styrte sammen. Bilejerens forsikringsselskab har sikret bygningen og BLV s byggesagkyndige har godkendt de foranstaltninger, som der er foretaget og godkendt, at beboerne flytter tilbage. Den 13. oktober har vores forsikringsselskab på byggesagen, godkendt de foranstaltninger vi har taget mht. at undgå, at viberationer fra spunsningen giver skader på den nævnte bygning. hvilket betyder, at vi nu har genoprettet den fulde forsikring på byggeriet. Spunsningen ifm. udgravning til hal, omklædning og depoter i kælderen, blev igangsat den 19. oktober og vi forventer, at forsinkelsen på ca. 10 arbejdsdage kan indhentes således, at byggeriet ikke bliver forsinket. Påkørslen har ingen økonomiske konsekvenser for Helsingør Kommune idet, spunsningsmaskinen i forvejen var forsinket på en opgave i Kolding og alligevel ikke kunne have begyndt spunsningen før den 19. oktober Udbud Prækvalifikation til hovedentreprisen på byggeprojektet har været udbud, men blev annulleret 27. oktober, som følge af at kun to interesserede firmaer var konditionsmæssige. Et nyt begrænset udbud er igangsat og vi har i den forbindelse justeret på kriterierne for deltagelse. Det nye udbud betyder en forsinkelse på 7-10 dage. Opstart på hovedentreprisen forventes, at ske medio marts Når kontrakten med hovedentreprenøren er plads, vil vi forsøge at indhente ovenstående forsinkelse.

18 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Boost innovativ skole i Helsingør 3.1. Følgeforskning Følgeforskningen til Boost forventes afsluttet medio november Følgeforskerne vil give en orientering om resultaterne af følgeforskningen dagen før offentliggørelsen. Udvalget vil modtage en invitation til orienteringen Udfordring og battle i skoleåret 2017/2018 Alle eleverne arbejder i uge 45 med dette skoleårs udfordring Verdens bedste børne- og ungekommune, som er stillet af Byrådet. De bedste løsninger fra hver skoleafdeling går videre og skal efterfølgende bedømmes digitalt af en jury bestående af fagfolk inden for innovation, erhvervslivet, skoleledere, elever og politikere. De 21 bedste løsninger går videre til Battle, som afholdes den 14. december 2017 i festsalen på Helsingør Gymnasium. På selve dagen kårer juryen vinderen. Der er mulighed for, at medlemmer fra Børne- og Uddannelsesudvalget deltager i juryen. Ønske herom kan meddeles til Center for Dagtilbud og Skoler. De to foregående år har 1-2 politikere fra Børne- og Uddannelsesudvalget deltaget i juryen. 4. Nominering af H 2 O-Camp til Danskernes Idrætspris 2017 Helsingør Svømmeklub har indsendt initiativet H 2 O-Camp til Danskernes Idrætspris - under temaet skolesamarbejde. H 2 O-Camp konceptet er udviklet af Center for Dagtilbud og Skoler og Helsingør Svømmeklub. Der er indgået en samarbejdsaftale med Helsingør Svømmeklub som et initiativ under åben skole. Center for Dagtilbud og Skoler har desuden indgået en aftale med Nordsjællands Kystlivredningstjeneste om, at deres livreddere underviser eleverne i bade- og strandsikkerhed, og en aftale med Beredskab Helsingør om, at de underviser i førstehjælp og i, hvordan en Hjertestarter bruges. H 2 O-Camp er et 2-ugers intensivt undervisningsforløb med fokus på krop & motion, svømning, livredning, badesikkerhed og førstehjælp. H 2 O-Camp kombinerer svømmeundervisning og understøttende undervisning. Partnerne bag Danskernes Idrætspris er DIF, Danmarks Idrætsforbund, e-boks og P4. Prisen uddeles årligt. Et dommerpanel har valgt de tre bedste kandidater i hvert P4 distrikt. H 2 O-Camp er udvalgt blandt 62 initiativer i Distrikt København-Bornholm. Fra 23. oktober til 3. november 2017 foregår der en finaleafstemning i hvert P4 distrikt, hvor man kan stemme på sin favorit. Vinderne af hvert P4 distrikt går videre til landsfinalen, hvor det er DIF s bestyrelse, der først vælger tre finalister ud, og herefter afgør hvilket idrætsinitiativ, der skal vinde prisen. 6. januar 2018 afsløres vinderen af prisen ved tv-showet SPORT Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Henrik Møller Fraværende: Henrik Møller (A). Ad 1-4: Orientering foretaget.

19 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 19 Afgangskarakterer skoleåret 2016/2017 Undervisningsministeriet har nu offentliggjort afgangskaraktererne fra i sommers (skoleåret 2016/2017) se bilag 2.

20 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/142 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Henrik Møller Fraværende: Henrik Møller (A). Intet.

21 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 21 Bilagsliste 2. Beslutningssag: Midler til ny boligsocial helhedsplan i Helsingør Syd 1. 1: Målhierarki ny helhedsplan august 2017 (141409/17) 2. 2: LBF strategisk aftale (141415/17) 3. 3: Delaftale for indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats (141422/17) 4. 4: Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar (141421/17) 5. 5: Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse (141420/17) 6. 6: Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel (141419/17) 7. 7: Budgetark ( ) (142726/17) 7. Meddelelser 1. 1: Skolernes budgetopfølgning september 2017 (149774/17) 2. 2: Notat om afgangsprøverne (149795/17)

22 Bilag: : Målhierarki ny helhedsplan august 2017 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

23 Kapacitetsopbygning i Helsingør Syd At medvirke til at understøtte beboernes mulighed for at præge udviklingen af eget liv og boligområde således at trivslen, trygheden, og sammenhængskraften øges At medvirke til at opbygge positive fællesskaber som alternativ til de kriminelle miljøer At medvirke til at øge uddannelsesparatheden, uddannelsesniveauet og den efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning, særligt blandt unge beboere At medvirke til at styrke sårbare familiers forældreevne, så de bliver bedre i stand til at understøtte deres børn, og der bliver arbejdet med kapacitetsopbygning af hele familien Tryghed og trivsel Kriminalpræventiv Uddannelse og beskæftigelse Forældre og forebyggelse Utrygge beboere Målene for indsatsen er: 1. At flere beboere kommer til at kende hinanden, at naboskabet styrkes og at flere beboere har følelsen af at tilhøre positive fællesskaber på tværs af etnicitet, generationer og sociale- og kulturelle skel. 2. At styrke boligområdernes image for at områderne og deres beboere opfattes som en integreret del af den øvrige by. 3. At styrke beboernes tillid til offentlige myndigheder Succeskriterier 1. Naboskabet og oplevelsen af fælleskaber på tværs blandt beboerne forbedres i boligafdelingerne fra Andelen af trygge beboere i henholdsvis Nøjsomhed og Vapnagaard stiger fra 59,2% og 59,9% i 2016 til 65% eller der over i Andelen af beboere i henholdsvis Nøjsomhed og Vapnagaard der har tillid til politiet skal bibeholdes niveauet for 2016 på 77,6% og 71,9% 4. Andelen af positive omtaler skal udgøre 60% af de samlede omtaler af boligområderne/ helhedsplanens aktiviteter Aktiviteter 1. Hverdagsrådgivning vi hjælper jer videre 2. Helt frivillig 3. Kulturelle arrangementer 4. Beboerpanel med politi Den gadeorienterede adfærd Målene for indsatsen er: 1. At færre børn og unge lever en gadeorienteret livsstil 2. At understøtte at færre børn og unge bliver sigtet og dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer 3. At øge tilknytningen til eksisterende kommunale indsatser som fx klub-, fritids-, og foreningsliv. Succeskriterier 1. Andelen af årige som er blevet sigtet mindst én gang skal nedbringes fra 3,2% i Nøjsomhed og 2,1% i Vapnagaard i 2015 til gennemsnittet for den almene boligsektor i I 2015 var gennemsnittet for den almene boligsektor 2,0%. 2. Der udarbejdes baseline i 2018, hvor hærværksudgifter vil blive registreret selvstændigt og herefter vil der fra 2019, blive opstilles succeskriterier for de følgende år. Aktiviteter 1. Ung til Ung - et mentorforløb(cube, Tetriz og Villa Fem) 2. Foreningsmentorer Lavt uddannelsesniveau Målene for indsatsen er: 1. At flere unge bliver uddannelsesparate 2. At flere unge fastholdes i og gennemfører en ungdomsuddannelse Succeskriterier 1. Der udarbejdes baseline for skoleåret 2016/2017 for ikke uddannelsesparate elever fra 8. klasse, som bliver uddannelsesparate i 9. klasse. Herefter udarbejdes succeskriterier for de følgende skoleår. 2. Andel af de årige som har grundskole som højeste uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse, skal være nedbragt på niveau med Helsingør Kommune i I 2016 var tallene 33,7 % for Nøjsomhed, 28,1 % for Vapnagaard og 19,6% for Helsingør Kommune. 3. Andel af unge årige, som er offentlig forsørgede, skal være nedbragt til niveau for gennemsnittet i Helsingør Kommune i I 2016 var tallet 23% for Nøjsomhed, 18,4% for Vapnagaard og 11,7% for Helsingør Kommune. Aktiviteter 1. Det næste skridt (Lommepenge-og fritidsjob, mentorordninger samt job- og UU-vejledning mm) 2. Familien i centrum 3. Step In (Kompetenceløft af ikke-uddannelsesparate 8. klasses elever) Sårbare børnefamilier Målene for indsatsen er: 1. At forældrekompetencerne styrkes herunder at forældrene bliver bedre til at kunne navigere og handle i både kommunens eksisterende tilbud specifikt og i det danske samfund generelt. 2. At øge trivslen, sproglige kompetencer og sundheden blandt før skole børn og børn i indskolingen 3. Skabe og understøtte eksisterende netværk på tværs af forældres forskellige etnicitet og socialøkonomisk position Succeskriterier 1. Andelen af børn på 1-2 år som er i dagtilbud var 57,7% i Nøjsomhed og 65,7% i Vapnagaard i Tallet var 70% i Helsingør Kommune. I Nøjsomhed skal tallet stige til 60% og i Vapnagaard skal tallet fastholdes på 2015 niveau i Der udarbejdes baseline for behovet for sprogstøtte i de to boligområder i institutionerne Villa Kulla 1 og 2 samt Troldehøj i Herefter udarbejdes succeskriterie. Aktiviteter 1. Familiekursus tidlig indsats 2. Udvidet skolehjemsamarbejde 3. Familielab 4. Tetriz

24 Bilag: : LBF strategisk aftale Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

25 UDKAST Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats Områdets navn: Helsingør Syd Aftalens parter: Boliggården Helsingør Kommune Samarbejdsaftalen gælder fra 1. januar 2018 til 31. december 2021 Underskrifter: Boligorganisation Dato Navn Kommune Dato Navn Aftaledokumenter Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til samarbejde, herunder formulering og opfyldelse af fælles mål for indsatsen. Ændringer i den strategiske samarbejdsaftale skal godkendes af Landsbyggefonden. Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske samarbejdsaftale. Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne til hver en tid understøtter den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter

26 og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Ajourførte delaftaler skal til enhver tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden. Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske samarbejdsaftale og uploades på - En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder udarbejdet i skabelonerne fra - Et budget udarbejdet i skabelonen fra - Et organisationsdiagram - Et kommissorium for bestyrelsen - Et bilag med Boligsociale Data for boligområdet på tilsagnstidspunktet hentet fra - En beredskabsplan jf. regulativets 6 udarbejdet i skabelonen fra - En milepælsplan - Aktivitetsskemaer udarbejdet i 1. Formål med og rammer for den boligsociale indsats Nøjsomhed og Vapnagaard er boligområder beliggende i den sydlige del af Helsingør by. Boligområderne er karakteriseret ved at rumme en lang række styrker og ressourcer, og ved at være udfordret på en række områder. Udfordringerne skyldes primært beboersammensætningen kombineret med sociale problemer. Samtidig er beboerne boligområdernes vigtigste ressource og boligområderne er karakteriseret ved et stærkt beboerdemokrati. Der er mange års erfaringer med det boligsociale arbejde i begge boligområder, og det betyder naturligvis, at der er gode erfaringer med en lang række aktiviteter. Denne aftale indeholder derfor både nye og gamle aktiviteter, hvor sidstnævnte vil blive videreudviklet sammen med relevante samarbejdspartnere, så aktiviteterne spiller sammen med det aktuelle problemkompleks og den tilhørende statistik. I forbindelse med udarbejdelsen af den boligsociale helhedsplan er der blevet gennemført en omfattende inddragelsesproces for at få input og skabe ejerskab til helhedsplanen. Der har været fokus på inddragelse af beboere og relevante samarbejdspartnere fra Helsingør Kommune og Nordsjællands Politi samt forenings-, fritids- og kulturlivet. Der er bl.a. gennemført et stormøde og en kampagneuge i begge boligområder. Formål og vision Formålet med den boligsociale helhedsplan for Helsingør Syd er kapacitetsopbygning af beboerne og dermed af boligområderne. Der er fokus på ressourcer, kompetencer og empowerment i forhold til den enkelte beboer. I forlængelse heraf er fokus også, at Nøjsomhed og Vapnagaard skal være trygge steder at bo med stærke fællesskaber på tværs. Vi vil bygge bro til de kommunale samarbejdspartnere og det øvrige lokalsamfund, så vi i fællesskab kan støtte beboerne og boligområdet i at blive en integreret del af både det omkringliggende lokalsamfund og af Helsingør by. Visionen for den boligsociale helhedsplan for Helsingør Syd er, at vi vil bryde den

27 negative sociale arv. Derfor vil parterne bag helhedsplanen fokusere på: - At medvirke til at understøtte beboernes mulighed for at præge udviklingen af eget liv og boligområde således at trivslen, trygheden og sammenhængskraften øges - At medvirke til at opbygge positive fællesskaber for de unge som alternativ til de kriminelle miljøer - At medvirke til at øge uddannelsesparatheden, uddannelsesniveauet og den efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning særligt blandt unge beboere - At medvirke til at styrke sårbare familiers forældreevne så de bliver bedre i stand til at støtte deres børn, og der bliver arbejdet med kapacitetsopbygning af hele familien Således vil den boligsociale indsats fortsat være orienteret mod udsatte beboere med et særligt fokus på børn, unge og deres familier. Hvordan understøtter helhedsplanen politikker og strategier i kommunen og i boligorganisationen? Helsingør Kommune har en række politikker og strategier, som helhedsplanen for Helsingør Syd skal understøtte. Det drejer sig primært om: Deltagelse for alle sammenhængende børne- og ungepolitik 0-18 år Idræts- og fritidspolitik Kulturpolitik Medborgerskabspolitik Lev godt og længe sundhedspolitik i Helsingør Kommune Den tradition for et tæt og forpligtende samarbejde, der er mellem Helsingør Kommune og Boliggården vedrørende løsning af udfordringer i de udsatte boligområder, gennemsyrer også Helhedsplanen for Helsingør Syd. En række af de aktiviteter, der indgår i Helhedsplanen, afspejler således den praksis, som Helsingør Kommune har udviklet i forlængelse af Deltagelse for alle - sammenhængende børne- og ungepolitik 0-18 år. Samarbejdet mellem kommune og boligorganisation involverer også mange lokale netværk og samarbejdsrelationer mellem professionelle og civile aktører. Det er både bredden og dybden af dette samarbejde, der har bidraget til en positiv udvikling i boligområderne og til et fortsat fokus på nødvendige boligsociale tiltag. Boliggården har en overordnet vision om, at boligområder skal være gode og trygge steder at bo. I samarbejde med beboere, afdelingsbestyrelse og kommune ønsker Boliggården at medvirke til en løbende udvikling af byens boligområder. Boligorganisationen ønsker at fastholde et stærkt beboerdemokrati og vil arbejde for udvikling af demokratiets muligheder og for at gøre deltagelse i beboerarbejdet attraktivt for beboerne.

28 2. Organisering Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering og styring af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune jf. regulativets 6, stk Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/geografiske) følgegrupper. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives i kommissoriet, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Den Boligsociale Bestyrelse Bestyrelsen består af følgende medlemmer: Direktør, Boliggården Formand for organisationsbestyrelsen i Boliggården Repræsentant fra Boliggården Direktør, Helsingør Kommune Boligkoordinator, Helsingør Kommune Repræsentant fra Råd For Almene Boliger, Helsingør Kommune Inddragelse af fagchefer ad hoc efter behov Helsingør Kommune etablerede i forbindelse med styringsdialogreformen i 2009 Rådet for almene boliger. Rådet består af fire byrådsmedlemmer og formændene for boligorganisationerne Boliggården og Nordkysten. I helhedsplanperioden har de fire byrådspolitikere hver især været medlemmer af en af de fire styregrupper i helhedsplanerne i Helsingør Kommune. Parterne er enige om, at det har skabt et øget fokus og et stærkt fællesskab, at byrådet er involveret i styringen af de boligsociale aktiviteter. Denne praksis forudsættes opretholdt således, at formanden for Rådet for almene boliger sammen med formanden for Boliggården indgår i den nye bestyrelse for Helhedsplanen i Helsingør Syd. Derudover vil både Boliggården og Helsingør Kommune være repræsenteret med en direktør i den nye bestyrelse. Der tilstræbes konsensus på møderne. Herudover har hver organisation 1 stemme. Der er i dag allerede etableret et velfungerende samarbejde på ledelsesniveau mellem Boliggården, Helsingør Kommune og politiet. Samarbejdet vil blive videreført i sin nuværende form. Derfor indgår politiet ikke i den boligsociale bestyrelse, men der sikres koordinering gennem Beredskabsgruppen. Se bilag Beredskabsplan. Sekretariatsbetjening Den boligsociale bestyrelse mødes to gange årligt og sekretariatsbetjenes af sekretariatslederen for den boligsociale helhedsplan. Der er herudover mulighed for at indkalde til yderligere to møder pr. år. Bestyrelsesmøderne afvikles i samarbejde med Helsingør Kommunes boligkoordinator. Kompetencer og mandat Bestyrelsen har ansvaret for helhedsplanens fremdrift og skal sikre en effektiv

29 koordinering og styring af de boligsociale indsatser på strategisk og økonomisk niveau. Bestyrelsen skal desuden bidrage med faglig sparring til sekretariatslederen. Bestyrelsen kan enten selv påpege forhold i delaftalerne, der med fordel kan ændres, eller bestyrelsen kan blive gjort bekendt hermed af de lokale følgegrupper eller faglige arbejdsgrupper (se nedenfor). Ved behov for større ændringer, der rækker ind i den strategiske samarbejdsaftale, skal den reviderede strategiske samarbejdsaftale altid godkendes af LBF. Inddragelse af ressourcepersoner ad hoc Der kan indgå ad hoc drøftelser af aktuelle temaer med inddragelse af eksterne ressourcepersoner (fagchefer) fra fx skole, SSP, daginstitution, politi. Udvalgte ressourcepersoner sidder samtidig med i de lokale følgegrupper og faglige arbejdsgrupper, hvor de kan følge implementeringen af delaftalerne og foreslå justeringer heraf. Lokale følgegrupper For at sikre den lokale forankring vil der blive nedsat to følgegrupper: Én for Nøjsomhed og én for Vapnagaard. Følgegruppernes primære fokus vil være på delaftalen Tryghed og Trivsel, hvor de vil have indflydelse på aktiviteterne. I forhold til de tre andre delaftaler, vil følgegrupperne blive informeret herom, da følgegruppernes medlemmer erfaringsmæssigt har en interesse i de samlede aktiviteter i den boligsociale helhedsplan. De lokale følgegruppers primære formål er, at sikre ejerskabet til den boligsociale helhedsplan hos både beboerdemokratiet og de øvrige beboere. I begge boligområder er der en lang tradition for et stærkt og engageret beboerdemokrati, og derfor er deres opbakning til og anerkendelse af det boligsociale arbejde afgørende for helhedsplanens gennemførelse og succes. Følgegruppe Nøjsomhed: Formand for afdelingsbestyrelsen, Nøjsomhed Næstformand for afdelingsbestyrelsen, Nøjsomhed Leder af ETB-enheden for trygge boligområder, politiet Boligkoordinator, Helsingør Kommune Sekretariatsleder, Helsingør Syd Inddragelse af fagpersoner ad hoc efter behov Følgegruppe Vapnagaard: Formand for Fællesbestyrelsen, Vapnagaard Næstformand for Fællesbestyrelsen, Vapnagaard Leder af ETB-enheden for trygge boligområder, politiet Boligkoordinator, Helsingør Kommune Sekretariatsleder, Helsingør Syd. Inddragelse af fagpersoner ad hoc efter behov Sekretariatsbetjening Følgegrupperne mødes to gange årligt og sekretariatsbetjenes af projektlederen for det pågældende boligområde. Der vil blive afholdt følgegruppemøder forud for hvert bestyrelsesmøde. Der er herudover mulighed for at indkalde til yderligere følgegruppemøder efter behov. Kompetencer og mandat

30 Følgegrupperne får præsenteret status for den samlede helhedsplan, og der følges op på delaftalen Tryghed og Trivsel på lokalt niveau. Følgegruppen kan påpege forhold i delaftalen, der med fordel kan ændres, og den kan bringe forslag til justeringer af delaftalen videre til bestyrelsen. Dette sker ved, at sekretariatslederen og/eller projektlederen udarbejder indstilling til bestyrelsen herom. Såfremt der er uenighed mellem følgegrupperne, er det sekretariatslederen der træffer den endelige beslutning i samråd med den boligsociale bestyrelse. Ved behov for større ændringer, der rækker ind i selve den strategiske samarbejdsaftale, skal den reviderede strategiske samarbejdsaftale altid godkendes af både den boligsociale bestyrelse og LBF. Inddragelse af ressourcepersoner ad hoc Følgegrupperne kan invitere fagpersoner ad hoc i forhold til udvalgte temaer fx fra skolerne, Cube, Tetriz eller Helsingør Teater. Formålet er at skabe fælles viden og fodslag om udvalgte temaer og herigennem kvalificere arbejdet med de enkelte delaftaler, med særligt fokus på delaftalen om Tryghed og Trivsel. Forskellen mellem de lokale følgegrupper og de faglige arbejdsgrupper, der omtales nedenfor, er at: De lokale følgegrupper har til formål at sikre den politiske opbakning og forankring af helhedsplanen hos beboerdemokrati og beboere i boligområderne og har primært fokus på delaftalen om Tryghed og Trivsel mens De faglige arbejdsgrupper har til formål at sikre et højt fagligt niveau i gennemførelsen af aktiviteterne. Herudover har de lokale følgegrupper til formål at sikre gennemførsel af aktiviteterne i delaftalen Tryghed og Trivsel. Faglige arbejdsgrupper Der vil blive nedsat faglige arbejdsgrupper på tværs af boligområderne omkring de enkelte aktiviteter, og relevante parter vil blive inviteret til at deltage. Arbejdsgrupperne vil være knyttet til aktiviteter under de fire indsatsområder; 1) Tryghed og trivsel, 2) Kriminalpræventiv indsats 3) Uddannelse og beskæftigelse og 4) Forebyggelse og forældreansvar. De faglige arbejdsgruppers primære formål er at sikre et højt fagligt niveau i gennemførelsen af aktiviteterne. Sekretariatsbetjening Det er primært projektlederne for de to boligområder, der er ansvarlige for at danne og efterfølgende sekretariatsbetjene de enkelte arbejdsgrupper (fx udsende dagsordener, referater). Mødefrekvensen vil være forskellig for de enkelte arbejdsgrupper og afhænge af den enkelte aktivitets indhold. Kompetencer og mandat Arbejdsgrupperne har til opgave at følge op på, udvikle og justere de enkelte aktiviteter med udgangspunkt i arbejdsgruppernes fagligheder. Arbejdsgrupperne kan komme med forslag til justeringer i delaftalerne, som herefter skal godkendes af bestyrelsen. Ved behov for større ændringer, der rækker ind i selve den strategiske samarbejdsaftale, skal den reviderede strategiske samarbejdsaftale altid godkendes af både den boligsociale bestyrelse og LBF.

31 Sammensætning Der deltager en repræsentant fra Helsingør Syd i alle faglige arbejdsgrupper. 1) Tryghed og trivsel Hverdagsrådgivning vi hjælper jer videre: Arbejdsgruppe tilknyttet ad hoc Helt frivillig: Beboere fra Nøjsomhed og Vapnagaard Frivillighedscenter Ungdomsskolen Kulturelle arrangementer: Beboere fra Nøjsomhed og Vapnagaard Helsingør Teater Billedskolen Kulturhus Syd Beboerpanel med politi: (ingen arbejdsgruppe tilknyttet) 2) Kriminalpræventiv indsats Ung til Ung et mentorforløb: (arbejdsgruppe nedsat under Uddannelse og beskæftigelse/det næste skridt (Lommepenge- og fritidsjob, mentorordninger og Job- og UU-vejledning mm)) Foreningsmentorer: (arbejdsgruppe nedsat under Uddannelse og beskæftigelse/det næste skridt (Lommepenge- og fritidsjob, mentorordninger og Job- og UU-vejledning mm)) 3) Uddannelse og beskæftigelse Det næste skridt (Lommepenge- og fritidsjob, mentorordninger og Job- og UU-vejledning mm): SSP, Tetriz og Cube UU-Øresund Ungdomsskolen Villa Fem Foreningen Nydansker Det lokale erhvervsliv Familien i centrum Jobcentret Skoler (Nordvestskolen, Borupgårdsskolen og skolen ved Rønnebær Allé), Daginstitutioner (Troldehøj, Villa Kulla) SSP Familierådgivningen Andre relevante aktører afhængig af den enkelte families udfordringer

32 Step-in (Kompetenceløft af ikke-uddannelsesparate 7./8. klasses elever): Ungdomsskolen UU-vejleder Lærere fra de omkringliggende skoler 4) Forebyggelse og forældreansvar Familiekursus tidlig indsats: Sundhedsplejerske(r) Daginstitutioner fra Nøjsomhed og Vapnagaard Lærere fra de omkringliggende skoler Sprogstøttekorpset Udvidet skole-hjem samarbejde: Villa Fem Lærere fra de omkringliggende skoler Familielab: Sundhedsplejerske(r) To daginstitutionsledere fra Nøjsomhed og Vapnagaard Tetriz SSP Tetriz 3. Samspil med øvrige tiltag og indsatser i lokalområdet Øvrige indsatser i lokalområdet Der er en række øvrige tiltag, der bidrager til det samlede løft af Helsingør Syd og som alle planlægges at indgå i et samarbejde med den boligsociale helhedsplan. Det drejer sig om: Grøn Helhedsplan i Nøjsomhed Afdelingsbestyrelsen i Nøjsomhed er i gang med at undersøge hvilke muligheder, der er for at udvikle de grønne områder i Nøjsomhed. Formålet er at skabe attraktive udeområder, der gør det muligt for naboer at mødes på tværs af opgange, blokke og netværk. Det vil være en proces, hvor beboere, Afdelingsbestyrelsen i Nøjsomhed, ejendomsfunktionærerne, Boliggården og Helhedsplanen indgår. I slutningen af 2016 arrangerede Helhedsplanen eksempelvis i samarbejde med Afdelingsbestyrelsen en inspirationstur til Valbyparken samt til Superkilen på Nørrebro. Kulturhus Syd Kulturhus Syd er beliggende i Servicecenteret i Vapnagaard. Lokalerne ejes af afdeling 24 Vapnagaard under Boliggården, men kommunen lejer sig ind. Frem til januar 2017 var der bibliotek i lokalerne. Kulturhuset kan rumme op til 150 personer, og hensigten er, at Kulturhuset skal benyttes af mange aktører. Kulturhuset kan lånes til kulturelle og

33 foreningsmæssige arrangementer og aktiviteter. Formålet er at skabe et livligt og mangfoldigt samlingspunkt på Vapnagaard såvel for beboerne som for de øvrige borgere i Helsingør Kommune. Foreninger, beboere og helhedsplanen arbejder sammen om aktiviteter i Kulturhus Syd, og målet er sammen at få skabt en nyt og spændende samlingspunkt. Koordineringsgruppe Koordinationsgruppen er en møderække, hvor deltagerne er Nordsjællands Politi, Helhedsplanen, Kommunen og Boliggården. Endvidere samarbejder koordinationsgruppen med forskellige foreninger og grupperinger i Vapnagaard, Nøjsomhed samt i lokalsamfundet. Formålet med møderne er koordination af eksisterende tryghedsskabende initiativer primært på Vapnagaard. Koordinationsgruppen fokuserer blandt andet på at forbedre samarbejdet på tværs af organisationer og styrke den eksisterende indsats for at øge trygheden også primært på Vapnagaard. Klub Oliven i Nøjsomhed og Fædregruppe på Vapnagaard Klub Oliven er en familieklub beliggende i et mindre skovområde bag Nøjsomhed. Klubben fungerer som et familiecenter, som ledes af frivillige og arrangerer bl.a. aktiviteter for områdets børn og unge samt arrangementer i samarbejde med blandt andre Helhedsplanen og SSP. Fædregruppen på Vapnagaard er en forening, som består af fædre fra Vapnagaard. Fædregruppen har et kælderlokale, som af strategiske årsager har udsigt til pladsen foran Kulturhus Syd og Servicecenteret, som ofte bliver brugt som opholdssted af unge med en gadeorienteret livsstil. Formålet med fædregruppen er at skabe tryghed og tillid mellem de unge og øvrige beboere. Fædregruppen er med til at gøre Vapnagaard til et sted, hvor unge og ældre kan leve fredeligt sammen, og der er et tæt samarbejde med Helhedsplanen og SSP, der gensidigt støtter op om aktiviteter i området. 4. Boligsociale Data Tværgående målinger (centralt genererede målinger) Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række målinger på relevante indikatorer for hvert enkelt boligområde. Målingerne er tilgængelige for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats via Der er tale om registerbaserede målinger, der går på tværs af alle boligsociale indsatser på landsplan, som modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne. Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de målgrupper, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en temperaturmåling for området og således et redskab til den løbende monitorering. Målingerne kan evt. indarbejdes i den strategiske samarbejdsaftale og dermed få status af resultatmål for indsatsen. Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig. 5. Indsatsområder

34 I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats. Under hvert indsatsområde skal problemkomplekset for indsatsområdet, det overordnede formål samt de konkrete mål for indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke succeskriterier (lokalt opstillede målinger) parterne i fællesskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse. Målene skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber. Mål og succeskriterier skal primært vedrøre forandringer for boligområdet/udvalgte målgrupper, men kan også inkludere fx styrket samarbejde og metodeudvikling. Succeskriterier kan være af såvel kvantitativ som kvalitativ art. Bestyrelsen har ansvar for at følge op på mål og succeskriterier inden for de valgte indsatsområder samt de Boligsociale Data. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at der løbende følges op på dette (jf. vejledningen side 7, ad.1). Den konkrete handleplan med aktiviteter for hvert indsatsområde fastlægges i særskilte delaftaler én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen. 5.1 Tryghed og trivsel Problemkompleks for indsatsområdet Utrygge beboere Tryghed og trivsel er nøgleord i de udsatte boligområder også i Helsingør Syd. Ifølge rapporten Politiets Tryghedsindeks fra 2016 har begge boligområder en forholdsvis lav andel af trygge beboere. Vapnagaard og Nøjsomhed har hhv. fjerde og tredjepladsen i antal færrest trygge beboere i forhold til de af Rigspolitiets udpegede udsatte boligområder i Danmark. Dvs. 71,9% for Vapnagaard og 77,6% for Nøjsomhed. Samlet set er Midt- og Vestsjælland politikreds, der hvor borgerne har mindst tillid til politiet. I både Nøjsomhed og Vapnagaard er der en tydelig opdeling af beboerne i Os og Dem og en heraf manglende sammenhængskraft på tværs af alder, etnicitet og sociale skel. Opdelingen i Os og Dem rækker også ud over boligområdet og gælder for Helsingør Syd kontra den øvrige by. Opdelingen har negativ indflydelse på både trygheden og trivslen i boligområderne. Oplevelsen af tryghed og trivsel har indflydelse på den personlige mestring af hverdagen, som bliver sværere jo mere utryg man er, og jo mindre man trives. Dette gælder også for beboerne i Helsingør Syd. Som det ofte er kendetegnende for de udsatte boligområder, er der også i Nøjsomhed og på Vapnagaard en række udfordringer med unge, som lever en gadeorienteret livsstil. Herudover har nogle unge også relationer ind i bandemiljøet. I Nøjsomhed og på Vapnagaard er det primært drenge/mænd i alderen år, og udfordringerne er fordelt på unge/mænd under og over 18 år.

35 Endelig har boligområdernes image udadtil og mediernes ofte negative omtale af områderne betydning for både trygheden og trivslen. Samlet set er årsagerne til utrygheden og trivslen i boligområderne således en kombination af forskellige forhold: a) Blandet beboersammensætning med manglende kendskab til og netværk med hinanden. b) Beboeres udfordringer med mestring af hverdagen c) Den gadeorienterede livsstil og banderelationer blandt unge d) Image og mediers negative omtaler af boligområderne Det frivillige arbejde Det opleves, at det er en bred gruppe af beboere, der føler sig utrygge, og derfor er der behov for en række brede trygheds- og trivselsskabende aktiviteter i form af kulturelle og sociale arrangementer. Fokus vil være på at understøtte de mange forskellige frivillige beboere, da lige præcis denne måde at arbejde på skal ses som forebyggende i forhold til trygheden. Det frivillige arbejde med synlige aktiviteter i boligområdet og med tilstedeværelsen af kompetente voksne kan nemlig være med til at understøtte både den oplevede tryghed, fællesskabsfølelsen samt med at skabe positivt liv og aktivitet i boligområderne. Nedenstående udvalgte statistiske data illustrerer problemkomplekset: a)blandet beboersammensætning med manglende kendskab til og netværk med hinanden Carlberg Christensens analyse ( Jagten på forandringskraften, januar 2017) og opsamlingen fra beboerinddragelsesprocessen 1 i boligområderne viser, at der fortsat er store skel og opsplitning af beboerne i forhold til etnicitet, generationer og sociale- og kulturelle skel i både Nøjsomhed og på Vapnagaard. Carlberg Christensens analyse viste, at netop fordi beboerne på Vapnagaard ikke deler kulturelle og sociale værdier, så mindskes sammenhængskraften og trygheden. Det kom frem, at det var et stort ønske fra beboerne, at der i helhedsplanen bliver sat fokus på sociale aktiviteter og heraf integration mellem de forskellige beboergrupper. Tesen er, at uvidenhed om hinanden fremmer utryghed, fordomme og angst. Dette afspejler sig i antallet af beboerklager primært på Vapnagaard: Andel klager 2016 Antal lejemål i alt Nøjsomhed 7 (1,5%) 464 Vapnagaard 105 (6%) 1741 Boliggården 216 (3,7%) 5852 Tallene viser, at der i 2016 er en større andel af beboerne, der klager over hinanden i 1 I forbindelse med udarbejdelsen af den boligsociale helhedsplan er der blevet gennemført en omfattende inddragelsesproces for at få input til og skabe ejerskab til helhedsplanen. Der har været fokus på inddragelse af såvel beboere som relevante samarbejdspartnere.

36 Vapnagaard end i Nøjsomhed og i Boliggården som helhed. Dette billede ser ud til at fortsætte i 2017, hvor der pr. 1. juli var 6 (1,3%) beboerklager i Nøjsomhed og 31 (1,8%) i Vapnagaard. Det er primært danskere, der klager og henholder sig til ordensreglerne. Klagerne handler om bl.a. hunde der gør, høj musik, uro i kældre m.m. Forskellen i andelen af klager mellem de to boligområder kan skyldes, at forskelligheden blandt beboergrupperne i Vapnagaard er langt større end i Nøjsomhed. Altså er beboergruppen i Nøjsomhed langt mere homogen (danskere og palæstinensere) end i Vapnagaard. Samtidig har vi en formodning om, at klagesystemet i Vapnagaard er mere kendt blandt beboerne end i Nøjsomhed. Samtidig viser resultaterne fra en trivselsspørgeskemaundersøgelse gennemført i efteråret 2015 i Vapnagaard, at beboerne er optaget af, at få et endnu bedre naboskab og fællesskab. Fx svarer 22 %, at de ønsker sig mere kontakt med andre beboere på Vapnagaard 2. b)beboernes mestring af hverdagen I begge boligområder oplever de etablerede rådgivninger et øget antal henvendelser fra beboere om stort som småt. Det kan fx være økonomi, børns skolegang og fritidsliv, forståelse af henvendelser fra kommunen, digitalisering, sundhed, sygdom. Fælles for boligområderne er, at der er en overvægt af beboere uden for arbejdsmarkedet, en stor andel af offentlig forsørgede og et lavt indkomstniveau sammenlignet med Helsingør Kommune som helhed 3 : - Beboere uden for arbejdsmarkedet udgjorde 48,8% og 40,8% i hhv. Nøjsomhed og på Vapnagaard i Tallet for kommunen som helhed var 22,6%. - Beboere på offentlig forsørgelse på år udgjorde 55,5% og 46,0% i hhv. Nøjsomhed og på Vapnagaard i Tallet for kommunen som helhed var 16,9%. - Den gennemsnitlige husstandsindkomst var i 2016 hhv kr. og kr. i Nøjsomhed og på Vapnagaard. Tallet for kommunen som helhed var kr. c)den gadeorienterede livsstil og bander De unge under 18 år kommer regelmæssigt i de socialpædagogiske tilbud Tetriz og Cube, som ligger i henholdsvis Nøjsomhed og Vapnagaard. Alligevel hænger de unge også ud i boligområdet uden at have noget at tage sig til særligt de dage, hvor Tetriz og Cube har lukket. Dette fører til uhensigtsmæssig adfærd til gene for andre beboere, og gør de unge potentielt sårbare overfor negativ påvirkning fra de ældre unge over 18 år i eller omkring bandemiljøet. De unge bruger boligområdet som opholdssted, hvilket medfører udfordringer, når det foregår på uhensigtsmæssige tidspunkter og på steder, der ikke er ment som opholdsrum herunder opgange, kældre og specifikt bag Laden på Vapnagaard og parkeringspladsen på Nordvej i Nøjsomhed mv. Det skaber utryghed blandt boligområdets øvrige beboere, ligesom flere beboere giver udtryk for, at larmende ophold sent om aftenen er et problem i perioder. Af de årige i begge boligområder er en større del ikke i gang med uddannelse eller job. Det er en udfordring at få kontakt med dem og derved at tilbyde dem hjælp og støtte i forhold til at komme videre med deres liv. Også i Nøjsomhed og på Vapnagaard er den 2 Resultater fra Trivselsspørgeskemaundersøgelsen, januar 2016, Internt notat, Konradi liv i og mellem husene. 3 KÅS-tal fra Danmarks Statistik

37 generelle oprustning på bandeområdet tydelig, og der er ekstra opmærksomhed på det forebyggende arbejde, blandt myndighederne (politi og kommune), da der er dokumenteret bandeaktiviteter i begge boligområder. Dette følges tæt af de forskellige koordineringsgrupper mellem den boligsociale indsats, politiet og Helsingør Kommune samt på de ugentlige Tirsdagsmøder ( 115 SSP-møde) 4. d)image og mediers negative omtaler af boligområderne Det er en udtalt problemstilling og bekymring blandt beboerne, at den øvrige by opfatter boligområderne som en skraldespand og som et sted, man ikke har lyst til at bo eller færdes i. Det blev bl.a. italesat af beboerne igennem hele inddragelsesprocessen i forbindelse med forberedelserne til helhedsplanen og fremgår fx af wox-pop foretaget blandt byens borgere som forberedelse til inddragelsesprocessen samt opsamlingsmaterialet fra inddragelsesprocessen. Ofte nævnes fx de lokale medier som medvirken til denne stigmatisering af boligområderne via deres (ofte) negative omtaler af boligområderne. Udover ovenstående problemkompleks og de dertil hørende statistiske data følges også udviklingen på nedenstående områder, for at sikre at udviklingen fortsat bevæger sig i positiv retning: Restancer og udsættelser Tidligere har både beboere i restance og udsættelse af beboere været en udfordring i begge boligområder. I dag er både restancer og udsættelser faldende. Udviklingen i restanceskrivelser er gået fra 189 og 609 i hhv. Nøjsomhed og Vapnagaard i 2015 til 182 og 577 i Det betyder, at der er blevet sendt ca. 4% færre påkravsskrivelser i Nøjsomhed og ca. 5,5% færre i Vapnagaard. Det samme gælder udviklingen i udsættelser, som er gået fra 2 og 8 i hhv. Nøjsomhed og Vapnagaard i 2014 til 1 og 0 i Dette skyldes bl.a. et udvidet samarbejde mellem kommune og boligorganisation, hvor kommunen har ansat en medarbejder, som samarbejder tæt med Boliggården omkring beboere i restance. Samarbejdet betyder, at der allerede tidligt i processen (ved udsendelse af rykkerbreve) sættes ind overfor beboerne med hjælp fra kommunen i form af opdatering til realistiske budgetter og almindelig økonomisk gennemsyn hos beboerne. Erfaringen viser, at der fremadrettet som oftest kommer mere styr på beboernes økonomi via et mere realistisk budget. Formål og mål Formålet med indsatsen er at øge trygheden og trivslen blandt beboerne. Målene for indsatsen er: 1. At flere beboere kommer til at kende hinanden, at naboskabet styrkes, og at flere beboere har følelsen af at tilhøre positive fællesskaber på tværs af etnicitet, generationer og sociale- og kulturelle skel. 2. At styrke boligområdernes image således at områderne og deres beboere opfattes som en integreret del af den øvrige by. 4 Det er et forebyggende møde mellem kommunen og politiet. Formålet er forebyggelse og ugentlig koordinering af det kriminalitetsforebyggende arbejde.

38 3. At styrke beboernes tillid til offentlige myndigheder Succeskriterier (lokalt opstillede målinger): 1. Naboskab og fællesskab Naboskabet og oplevelsen af fællesskaber på tværs blandt beboerne forbedres i boligafdelingerne fra Datakilde: Koordineres med den landsdækkende evaluering fra LBF. Baseline etableres i Trygge beboere Politiets Tryghedsindeks Andelen af trygge beboere i hhv. Nøjsomhed og Vapnagaard stiger fra 59,2% og 59,9% i 2016 til 65% eller derover i Tillid til politiet Politiets Tryghedsindeks Andelen af beboere i hhv. Nøjsomhed og Vapnagaard, der har tillid til politiet, skal bibeholdes på niveauet for 2016 på 77,6% og 71,9% eller stige. 4.Image og pressedækning Boliggårdens Informationskontor Andelen af positive omtaler i de lokale medier skal udgøre 60% eller derover af de samlede omtaler af boligområderne/helhedsplanens aktiviteter 5.2 Kriminalpræventiv indsats Problemkompleks for indsatsområdet Den gadeorienterede livsstil Flere af boligområdernes børn og unge bliver sigtet for overtrædelser af straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer end landsgennemsnittet for hele den almene boligsektor og for Helsingør Kommune som helhed. Det gælder både unge under og over 18 år. Der er igennem de seneste år opstået en gadeorienteret livsstil blandt en gruppe af børn og unge. Den gadeorienterede livsstil er fortsat en udfordring og et opmærksomhedspunkt i begge boligområder. Flere har også en højlydt og truende adfærd, og flere er også direkte involveret i kriminalitet. Dette skaber utryghed i boligområderne. Fælles for de ovenstående unge er, at de har store udfordringer med at få deres liv og hverdag til at hænge sammen, og som konsekvens heraf har de udviklet en uhensigtsmæssig og gadeorientret adfærd, der på sigt kan føre dem ud i en kriminel løbebane. Samtidig kan vi konstatere at det fortsat er en stigende udfordring med banderelateret kriminalitet i boligområderne. Aktuelt kan vi desuden konstatere, at situationen ligner den man ser i

39 Odense, Århus og København. De socialpædagogiske tilbud Cube og Tetriz er etableret af Helsingør Kommune netop for at støtte børn og unge, som har udfordringer, og derfor skaber utryghed i boligområderne. Som beskrevet under 5.1 Tryghed og Trivsel er det primært drenge/mænd i alderen år det drejer sig om, og udfordringerne er fordelt på unge/mænd henholdsvis under og over 18 år. Unge under 18 år Udfordringen med de unge under 18 år er ofte, at de mangler det fornødne netværk af forskellige kompetente voksne omkring sig. Som konsekvens heraf klarer de sig dårligt i skolen, har svært ved at fastholde tilknytningen til det etablerede fritids-og foreningsliv, og endeligt har de svært ved selv at få et fritidsjob. Det er både fordi, de selv mangler kendskab til jobmarkedet, og fordi det omkringliggende samfund/jobmarked kan være skeptiske i forhold til ansættelse af unge fra boligområderne. Derfor lokker kriminalitetens hurtige penge og måske fællesskabet med ligesindede unge i og omkring bandelivet. Unge over 18 år Udfordringen med de unge over 18 år er ofte, at den negative udvikling fra grundskolen forfølger dem videre ind i voksenlivet. Samtidig er det samme udfordringer i forhold til kriminalitet og bandemiljø, som med de unge under 18 år. Af samme årsag har kommunen siden 2016 haft en Exit koordinator ansat, der udelukkende beskæftiger sig med at få de unge ud af bandemiljøet og i beskæftigelse. Se evt. også 5.3 Uddannelse og beskæftigelse for tal omkring uddannelsesniveau, offentlig forsørgede og beskæftigelsesgrad. SSP, Cube og Tetriz Der er en fortsat stor efterspørgsel efter disse socialpædagogiske tilbud, og de benyttes fortsat regelmæssigt af mange børn og unge, som ikke kan fungere i kommunens almindelige fritidstilbud. Samtidig er der, som tidligere nævnt, en tydelig tendens til, at på de dage, hvor tilbuddene er lukkede, hænger flere børn og unge i boligområderne og har en utryghedsskabende adfærd. Bemærk Tetriz er en selvstændig aktivitet under delaftalen Forebyggelse og forældreansvar. Dette gør sig ikke gældende for Cube, som dels ikke på samme måde er beliggende inde i boligområdet og dels løser en anden socialpædagogisk opgave med en anden målgruppe. Villa Fem og Multiparken Fritidsklubben Villa Fem ligger mellem de to boligområder og har også en stor Multipark. I Multiparken kan der køres på skateboard, løbehjul, spilles fodbold, udøves parkour, teater, BMX etc. Multiparken er et samlingspunkt for mange unge fra boligområderne og måske også for dem, som ikke har lyst til at være i foreningslivet. I Multiparken er der udlejning af diverse redskaber. Multiparken benyttes også som opholdssted for unge, som ikke foretager sig andet end at hænge ud, hvorfor parken også for nogle kan opleves som et utrygt sted at være særligt når det pædagogiske personale har fri. For både Cube, Tetriz og Villa Fem er målgruppen unge under 18 år. Ovenstående indikerer, at Vapnagaard og Nøjsomhed er boligområder med behov for en kriminalpræventiv indsats med fokus på de børn og unge, som er i farezonen for at udvikle eller allerede praktiserer en uhensigtsmæssig og i nogle tilfælde kriminel adfærd. Pt. er det de unge over 18 år, der udgør den aktuelle og mest presserende udfordring. Som tidligere

40 nævnt, er en af udfordringerne, at det kan være svært overhovedet at få kontakt med denne gruppe og derved at tilbyde dem hjælp og støtte i forhold til at komme videre med deres liv. Udvalgte statistiske data der illustrerer problemkomplekset: UNGE UNDER 18 ÅR Andel børn og unge under 18 år (2017) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik) Andel sigtede årige *) (2015) (Boligsociale Nøgletal fra LBF s portal) UNGE OVER 18 ÅR Andel unge årige (2017) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik) UNGE FRA 15 ÅR Antal sigtede pr beboere i bestemte kategorier (2017) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik) Antal kriminalretslige afgørelser pr beboere i bestemte kategorier (2017) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik) Nøjsomhed Vapnagaard Helsingør Kommune 24,3% 23,6% 20,1% 3,2% 2,1% 1,1% 23,8% 17,5% 12,0% 30,3 20,9 9,4 48,5 26,6 9,3 CUBE og TETRIZ Daglige brugere (Egen registrering) Tetriz Cube *) årige som er blevet sigtet mindst en gang for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. BL-tabel 2015 Hærværk Hærværk har tidligere været en udfordring i begge boligområder, men er det ikke længere. Dette skyldes bl.a. det gode og tætte samarbejde mellem driften, de boligsociale medarbejdere, kommunen og politiet. Samtidig er der i begge boligområder opsat overvågningskameraer strategisk udvalgte steder. Fra 2018 vil hærværksudgifter blive registreret selvstændigt af teknisk afdeling (driften) i Boliggården. Formål og mål Det overordnede formål med den kriminalpræventive indsats er at støtte boligområdernes børn og unge i at undgå en gadeorienteret livsstil. Målene for indsatsen er: 1. At færre børn og unge har en gadeorienteret livsstil 2. At understøtte at færre børn og unge bliver sigtet og dømt for overtrædelse af

41 straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer 3. At øge tilknytningen til eksisterende kommunale indsatser som fx klub-, fritids-, og foreningsliv Se i øvrigt delaftalen for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse /Lommepenge, mentor og fritidsjob. Succeskriterier (lokalt opstillede målinger): 1.Sigtede børn og unge Andelen af årige som er blevet sigtet mindst én gang i perioden skal nedbringes til gennemsnittet for den almene boligsektor i 2021 eller derunder. Datakilde: Boligsociale nøgletal fra LBFs portal. Baseline 2015 Nøjsomhed: 3,2% Vapnagaard: 2,1% Almen boligsektor: 2,0% 5 Baseline (gns) Helsingør Syd: 4,4% Almen boligsektor: 2,2% 2. Hærværk Der udarbejdes baseline i 2018, hvor hærværksudgifter vil blive registreret selvstændigt, og herefter vil der blive opstillet succeskriterier for de følgende år. Teknisk afdeling (driften) i Boliggården registrerer hærværksudgifter 5.3 Uddannelse og beskæftigelse Problemkompleks for indsatsområdet Lavt uddannelsesniveau og langvarig arbejdsløshed Det er kendetegnende for både Nøjsomhed og Vapnagaard, at beboerne i gennemsnit har en lavere uddannelse sammenlignet med både Helsingør Kommune som helhed og med resten af landet. Fx er der en stor andel af beboerne, der alene har 9.klasse som højeste gennemførte uddannelse. Der er samtidig en tendens til, at boligområdernes børn og unge klarer sig dårligere i skole og uddannelse end børn fra det øvrige Helsingør, hvilket bl.a. kommer til udtryk, når vi ser nærmere på børn og unges karakterer i folkeskolen, hvor de ligger under gennemsnittet for kommunen som helhed. Samtidig er der også langt flere arbejdsløse i de to boligområder end i resten af kommunen og landet. Det lave 5 Det drejer sig om overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller euforiserende stoffer. Pr. 100 beboere i aldersklassen

42 uddannelsesniveau og den lave beskæftigelsesgrad afspejler sig i et lavt indkomstniveau i begge boligområder. Forældrenes sociale og økonomiske formåen har stor betydning for det miljø, som børn og unge vokser op i. Samtidig peger flere undersøgelser på, at langvarig arbejdsløshed kan være sundhedsskadeligt for både krop og sjæl og har indflydelse på den negative sociale arv (CFBU, 20 løsninger til udsatte boligområder ). I begge boligområder er det en udfordring, at en betydelig del af områdernes børn og unge vokser op i socialt udfordrede familier med lavt uddannelsesniveau og med forældre, som i mindre grad er tilknyttet arbejdsmarkedet. Det betyder, at børnene vokser op i et miljø, hvor det er normen ikke at gå på arbejde. Af samme årsag har disse forældre ikke mulighed for at tilbyde kompetent hjælp og støtte i forbindelse med børnenes skole og uddannelse. Disse unge fra uddannelses-fremmede-hjem er en udfordring, da uddannelse og job er vigtige faktorer i forhold til at bryde den negative sociale arv. Udvalgte statistiske data der illustrerer problemkomplekset: Uddannelsesniveau og offentlig forsørgede 2015/2016 Nøjsomhed Vapnagaard Helsingør Kommune UDDANNELSE Karaktergennemsnit for 9. klasser i dansk og matematik (2015) 6 Andel årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse (2017) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik) OFFENTLIG FORSØRGELSE Andel offentlig forsørgede fultidspersoner (18-29 årige) (2016) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik) Andel offentlig forsørgede fultidspersoner (30-64 årige) (2016) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik) BESKÆFTIGELSE Andel beskæftigede (2016) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik) 3,9 5,1 5,6 33,7% 28,1% 19,6% 23,0% 18,4% 11,7% 55,5% 46,0% 16,9% 43,8% 53,6% 74,4% 6 Fremadrettet findes kun et samlet tal for begge boligområder tilsammen pga. ændringer i LBFs database.

43 Andel uden for arbejdsmarkedet (2016) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik) Indkomstniveau gennemsnitlig husstandsindkomst (2016) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik) 48,8% 40,8% 22,6% kr kr kr. Formål og mål Det overordnede formål med uddannelses- og beskæftigelses indsatsen er at understøtte, at den negative sociale arv brydes ved at sikre, at børn og unge får kvalificeret støtte til skolegang og uddannelse. Dette for at øge chancen for at gennemføre en uddannelse og blive selvforsørgende og således på sigt styrke arbejdsmarkedstilknytningen blandt alle beboerne i boligområderne. Målene for indsatsen er: 1. At flere unge bliver uddannelsesparate 2. At flere unge fastholdes i og gennemfører en ungdomsuddannelse Succeskriterier (lokalt opstillede målinger): 1. Uddannelsesparathed Der udarbejdes baseline før sommerferien 2018 for de ikke uddannelsesparate kommende 8.klasser. Herefter udarbejdes succeskriterier for de følgende år. 2. Uddannelsesniveau Andelen af årige som har en grundskole som højeste uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse, skal være nedbragt på niveau med Helsingør Kommune i Datakilde: Skoler og UU-vejledningen KÅS-tal fra Danmarks Statistik Baseline 2016 I 2016 var tallene 33,7% for Nøjsomhed, 28,1% for Vapnagaard og 19,6% for Helsingør Kommune. 3. Offentlig forsørgede unge Andelen af unge årige, som er offentlig forsørgede, skal være nedbragt til niveau for gennemsnittet for den almene boligsektor i Helsingør KÅS-tal fra Danmarks Statistik

44 Baseline 2016 I 2016 var tallene 23,0% for Nøjsomhed, 18,4% for Vapnagaard og 11,7% for Helsingør kommune. 5.4 Forebyggelse og forældreansvar Problemkompleks for indsatsområdet Sårbare og udsatte børnefamilier Der er mange børnefamilier i begge boligområder, og der er en større andel af børn og unge her end i Helsingør Kommune som helhed. En række børn og unge i både Nøjsomhed og på Vapnagaard er udfordret på en række parametre, som relaterer sig til, at deres forældre er udsatte i form af fx manglende arbejdsmarkedstilknytning, lav indkomst, fysisk og psykisk sygdom. Derudover har en del forældre en anden etnisk baggrund end dansk, hvorfor de kan have begrænset viden og forståelse for de krav, som stilles til forældre i det danske samfund. Forældrenes forskellige udfordringer medfører i mange tilfælde et manglende overskud til at tage aktiv del i deres børns liv, selv om de egentlig ønsker at være en del heraf. Udfordringerne kommer særligt til udtryk hos enlige forældre med flere børn i husstanden og med få sociale, økonomiske og mentale ressourcer til rådighed. I begge boligområder er der netop også en større andel af enlige med børn end i kommunen som helhed. Der er brug for, at forældrekompetencerne hos de sårbare familier bliver styrket, således at forældrene bedre kan navigere i det danske samfund, herunder i de kommunale institutioner. De boligsociale medarbejdere, driften i boligområderne og beboerne beretter jævnligt om en del små børn (indskoling- og førskole-børn), som færdes uden voksenkontakt i boligområdet også på tidspunkter, hvor det er uhensigtsmæssigt, at de opholder sig uden for hjemmet uden voksne. Udover for lidt søvn kan det gå ud over børnenes daginstitutionsliv, skolegang og generelle trivsel, og herudover skaber det også ofte problemer i boligområderne med larm og gener for de øvrige beboere. I forlængelse heraf giver en del forældre selv udtryk for et ønske om vejledning i forhold til det, der relaterer sig til opdragelse, børns sundhed, trivsel samt aktivt forældreskab i daginstitution og skole. Forældre som primært fokusområde Børn og unge har gennem mange år været et primært fokusområde i det boligsociale arbejde. Udfordringernes karakter tegner et billede af, at der fortsat er behov for at uddanne og engagere forældre fra udsatte familier i at blive gode rollemodeller for deres børn samt at tage større ansvar for deres børns trivsel, sundhed og læring. Samlet set er de udsatte og sårbare børnefamilier i boligområderne, ifølge både de boligsociale nøgletal, lederne af daginstitutionerne og lederne af skolerne, karakteriseret ved: a) at familierne enten slet ikke benytter dagtilbuddene, eller at børnene kommer meget uregelmæssigt b) at børnene har ringe danskkundskaber c) at forældrenes uddannelsesbaggrund samt arbejdsmarkedstilknytning er relativ lav

45 d) at familierne på mange måder lever usundt (det ses i madpakker, søvnmønster, motion, tandpleje etc.) e) at forældrene har et begrænset netværk - særligt med andre forældre uden for boligområderne. Udvalgte statistiske data der illustrerer problemkomplekset: a)tilknytning til dagtilbud For begge boligområder gælder, at der er relativ stor tilknytning til daginstitutionstilbuddene når man ser på de officielle tal: For de 1-2 årige var tallene 57,7% i Nøjsomhed og 66,7% i Vapnagaard i 2015 For de 3-5 årige var tallene 100% i Nøjsomhed og 92,4% i Vapnagaard i 2015 Men ifølge daginstitutionslederne er fremmødet langt lavere end antallet der er meldt ind dvs. end tilknytningstallene viser. For de årige ser billedet anderledes ud. Her er tilknytningen 23,3% i Nøjsomhed, 46,8% i Vapnagaard og 47,5% i Helsingør Kommune. Det skyldes formentlig at Helsingør Kommune har et socialt pædagogisk værested beliggende i Nøjsomhed (Tetriz), hvor områdets børn og unge primært er tilknyttet. Det opleves desuden, at der er en generel manglende opbakning fra sårbare og udsatte forældre i forhold til deltagelse ved arrangementer i daginstitutioner og skoler og også ved helhedsplanens aktiviteter. b)sprogscreeninger Der udarbejdes en baseline for behovet for sprogstøtte i de to boligområder i institutionerne Villa Kulla 1 og 2 samt Troldehøj. Sprogstøtten kan differentieres i nyankomne, der er berettiget til basisdansk, suppleret danskstøtte og særlige tilbud. c)uddannelsesbaggrund og arbejdsmarkedstilknytning (Se evt. også 5.3 Uddannelse og beskæftigelse for tal omkring uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning) d)børns sundhed og trivsel Sundhedsplejens målinger viser, at der er flere overvægtige børn i boligområderne end blandt de øvrige elever på skolerne. Dette på trods af, at der gennem mange år i både Nøjsomhed og Vapnagaard har været et tæt samarbejde med kommunens sundhedskonsulenter samt LOF om forskellige motionsforløb og temaaftener. Fælles for begge aktiviteter er, at de i høj grad efterspørges og er velbesøgte. Forældrene udtrykker samtidig et ønske om mere viden om sund kost for børn og resten af familien. Det indikerer, at der stadig er et behov for at sætte yderligere fokus på kost, motion og sund levevis for derigennem at forebygge livsstilsygdomme senere i livet, og dette vidner også om, at vi måske skal til at arbejde på en anden måde? e)forældrenetværk Erfaringerne fra b.la. Bydelsmødre, Hverdagsrådgivningen, Middag for kvinder og daginstitutionerne i boligområderne viser, at en række sårbare familier ofte bevæger sig i de samme begrænsede og snævre netværk, som ofte lukker sig om sig selv. I forlængelse heraf er social kontrol også en udfordring i begge områder. Der er allerede etableret flere sociale netværk (både frivillige og professionelle), men disse

46 netværk skal i højere grad professionaliseres og målrettes i samarbejde med forældre, kommunale instanser og boligsociale medarbejdere, således at vi får arbejdet intensivt med de udsatte familier, som for alvor har brug for et kompetenceløft. Andel børn og enlige med børn Der er hhv. 24,3% og 23,6% børn og unge under 18 år i Nøjsomhed og på Vapnagaard imod 20,1% for Helsingør Kommune som helhed (2017). Der er samtidig hhv. 7,8% og 13,8% enlige med børn i Nøjsomhed og Vapnagaard imod 7,0% i hele Helsingør Kommune (2017) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik). Formål og mål Det overordnede formål med indsatsområdet er at styrke boligområdernes udsatte og sårbare forældre i at spille en aktiv rolle i forbindelse med deres børns trivsel, sundhed og positive udvikling for derigennem at bidrage til, at den negative sociale arv brydes. Målene for indsatsen er: 1. At forældrekompetencerne styrkes, herunder at forældrene bliver bedre til at kunne navigere og handle i både kommunens eksisterende tilbud specifikt og i det danske samfund generelt. 2. At øge trivslen, sproglige kompetencer og sundheden blandt førskole-børn og børn i indskolingen. 3. At skabe og understøtte eksisterende netværk på tværs af forældres forskellige etnicitet og socialøkonomisk position. Succeskriterier (lokalt opstillede målinger): årige i dagtilbud Andelen af børn på 1-2 år som er i dagtilbud skal frem mod 2021 stige til 60% eller derover i Nøjsomhed og fastholdes på 2015-niveau eller øges på Vapnagaard. Datakilde: KÅS-tal fra Danmarks Statistik Udviklingen følges årligt. Baseline 2015 Andelen af børn på 1-2 år som er i dagtilbud var 57,7% i Nøjsomhed og 66,7% på Vapnagaard i Tallet var 70% i Helsingør Kommune. 2.Småbørns sproglige udvikling Der udarbejdes en baseline for behovet for sprogstøtte i de to boligområder i institutionerne Villa Kulla 1 og 2 samt Troldehøj i Herefter udarbejdes succeskriterier for de følgende år. Sprogstøttekorpset Helsingør Kommunes dagtilbudscenter

47 3. Deltagelse ved forældremøder Andelen af forældre, som deltager ved forældremøder i dagtilbud øges med 10% i Måles af de lokale dagtilbud Udviklingen følges årligt. Baseline i 2016: Troldehøj (Nøjsomhed): 17 deltagere Villa Kulla 1 og 2 (Vapnagaard): 50 deltagere 6. Lokal evaluering og løbende opfølgning Der vil løbende blive fulgt op på fremdrift, proces og konkrete resultater med udgangspunkt i de opstillede succeskriterier og datakilder. Sekretariatslederen er i løbende og tæt kontakt med alle de boligsociale medarbejdere, de faglige arbejdsgrupper og de to lokale følgegrupper herom. Én gang årligt vil der blive udarbejdet en detaljeret status for fremdriften i Helsingør Syd til brug for den boligsociale bestyrelse på baggrund af LBFs monitoreringssystem (aktivitetsskema i driftsstøtte portalen). Således kan målopfyldelsen på de strategiske mål fastsat i nærværende strategiske aftale følges tæt af bestyrelsen. Den årlige status kan også anvendes af det politiske niveau i Helsingør Kommune og/eller i Boliggårdens bestyrelse. I de lokale følgegrupper (delaftale om tryghed og trivsel) og i de faglige arbejdsgrupper (delaftaler om kriminalpræventiv indsats, uddannelse og beskæftigelse samt forebyggelse og forældreansvar) vil der løbende blive taget stilling til, om der er fremdrift i aktiviteterne. Hvis og såfremt der skal foretages afgørende ændringer, så skal dette bringes op dels i følgegrupperne dels i bestyrelsen, og afslutningsvis skal denne ændring godkendes af LBF. Der vil løbende blive foretaget mindre evalueringer/opsamlinger på de forskellige gennemførte aktiviteter ud fra en fælles skabelon og med udgangspunkt i succeskriterierne i delaftalerne. Evalueringerne/opsamlingerne anvendes til løbende at justere aktiviteternes indhold og betragtes som et internt arbejdsredskab for helhedsplanen. Der arbejdes samtidig på at inddrage Helsingør Gymnasium i udviklingen af en Trivselsspørgeskemaundersøgelse, som kan foretages 1.kvartal 2018 og igen i 4. Kvartal LBFs krav omkring indrapportering og evaluering af resultater vil naturligvis blive overholdt. 7. Ressourcer i den boligsociale indsats I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den boligsociale indsats.

48 Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for den boligsociale indsats 9. Underretning Den boligsociale bestyrelse indgår i et tæt og forpligtende samarbejde om at løfte og udvikle Nøjsomhed og Vapnagaard. Det er et fælles ansvar, at bestyrelsesmedlemmerne indgår i et konstruktivt samarbejde og hermed sikrer helhedsplanens fremdrift. Bestyrelsesmedlemmerne forpligter sig til at underrette hinanden om væsentlige ændringer og forhold, der kan have betydning for det videre samarbejde og for helhedsplanens øvrige fremdrift og gennemførsel. Dette gør sig også gældende for følgegrupper og arbejdsgrupper, da alle parter er forpligtet til at sikre målopfyldelsen for Helsingør Syd. Såfremt parterne vurderer, at der er behov for en specifik underretning, skal denne tilgå sekretariatslederen, som indbringer den til bestyrelsen. Bestyrelsen vil i fællesskab behandle underretningen. 10. Konflikthåndtering Bestyrelsen er forpligtet til at indgå i dialog om eventuelle konflikter, som vedrører gennemførslen af den boligsociale helhedsplan. Konflikter, der vedrører eller påvirker det overordnede samarbejde i helhedsplanen, rejses og drøftes i bestyrelsen eller ved møder mellem kommune og boligorganisation. Det er alle parters ansvar at gøre opmærksom på forhold, som har betydning for gennemførsel af helhedsplanen. Derudover henvises der til beredskabsplanen for den boligsociale indsats. Interne konflikter i kommunen eller i / mellem boligområderne Nøjsomhed og Vapnagaard samt afklaring af løsningsmuligheder håndteres i de respektive parters egne fora. 11. Revision af samarbejdsaftalen Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden

49

50 Bilag: : Delaftale for indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

51 Delaftale for indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter målsætningerne i den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Helsingør Syd Aftalens parter: Der er for alle fire indsatsområder nedsat faglige arbejdsgrupper på tværs af boligområderne omkring de enkelte aktiviteter. Formålet med arbejdsgrupperne er at følge op på, udvikle og justere de enkelte aktiviteter med udgangspunkt i arbejdsgruppernes fagligheder. Arbejdsgrupperne kan komme med forslag til justeringer i delaftalerne som herefter skal godkendes af den boligsociale bestyrelse. De forandringer, som har konsekvens for den strategiske samarbejdsaftale og budgettet, bringes ligeledes også altid op til og godkendes af bestyrelsen. Der nedsat en faglig arbejdsgruppe under indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse, aktiviteten Det næste skridt (Lommepenge- og fritidsjob, mentorordninger og job- og UU-vejledning mm). Arbejdsgruppen har samtidig ansvaret for aktiviteterne Ung til Ung og Foreningsmentorer, som er aktiviteter i nærværende delaftale. Det næste skridt (Lommepenge- og fritidsjob, mentorordninger og job- og UU vejledning mm) SSP, Tetriz, Cube, Villa Fem, DGI Nordsjælland, Driftsmedarbejdere fra begge boligområder, Foreningen Nydansker, UU-vejledning og det lokale erhvervsliv. Ungdomsskolen deltager på ad hoc niveau. Problemkompleks for indsatsområdet: Den gadeorienterede livsstil Flere af boligområdernes børn og unge bliver sigtet for overtrædelser af straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer end tilfældet er for både landsgennemsnittet i hele den almene boligsektor og i Helsingør Kommune som helhed. Det gælder både unge under og over 18 år. Der er igennem de seneste år opstået en gadeorienteret livsstil blandt en gruppe af børn og unge. Den gadeorienterede livsstil er fortsat en udfordring og et opmærksomhedspunkt i begge boligområder. Flere har også en højlydt og truende adfærd, og flere er også direkte involveret i kriminalitet. Dette skaber utryghed i boligområderne. Fælles for de omtalte unge er, at de har store udfordringer med at få deres liv og hverdag til at hænge sammen, og som konsekvens heraf har de udviklet en uhensigtsmæssig og gadeorientret adfærd, der på sigt kan føre dem ud i en kriminel løbebane. Samtidig kan vi konstatere at det fortsat er en stigende udfordring med banderelateret kriminalitet i boligområderne. Aktuelt kan vi desuden konstatere, at

52 situationen ligner den man ser i Odense, Århus og København. De socialpædagogiske tilbud Cube og Tetriz er etableret af Helsingør Kommune netop for at støtte børn og unge, som har udfordringer, og som skaber utryghed i boligområderne. Som beskrevet under 5.1 Tryghed og Trivsel er det primært drenge/mænd i alderen år det drejer sig om, og udfordringerne er fordelt på unge/mænd henholdsvis under og over 18 år. Unge under 18 år Udfordringen med de unge under 18 år er ofte, at de mangler det fornødne netværk af forskellige kompetente voksne omkring sig. Som konsekvens heraf klarer de sig dårligt i skolen, har svært ved at fastholde tilknytningen til det etablerede fritids-og foreningsliv, og endeligt har de svært ved selv at få et fritidsjob. Det er dels fordi de selv mangler kendskab til jobmarkedet, og dels fordi det omkringliggende samfund/jobmarked kan være skeptiske i forhold til ansættelse af unge fra boligområderne. Derfor lokker kriminalitetens hurtige penge og måske fællesskabet med ligesindede unge i og omkring bandelivet. Unge over 18 år Udfordringen med de unge over 18 år er ofte, at den negative udvikling fra grundskolen forfølger dem videre ind i voksenlivet. Samtidig er der den samme udfordringer i forhold til kriminalitet og bandemiljø, som hos de unge under 18 år. Af samme årsag har kommunen siden 2016 haft en Exit koordinator ansat, der udelukkende beskæftiger sig med at få de unge ud af bandemiljøet og i beskæftigelse. Se evt. også 5.3 Uddannelse og beskæftigelse for tal omkring uddannelsesniveau, offentlig forsørgede og beskæftigelsesgrad. SSP, Cube og Tetriz Der er en fortsat stor efterspørgsel efter disse socialpædagogiske tilbud, og de benyttes fortsat regelmæssigt af mange børn og unge, som ikke kan fungere i kommunens almindelige fritidstilbud. Samtidig er der, som tidligere nævnt, en tydelig tendens til, at på de dage, hvor tilbuddene er lukkede, hænger flere børn og unge i boligområderne og har en utryghedsskabende adfærd. Bemærk Tetriz er en selvstændig aktivitet under delaftalen Forebyggelse og forældreansvar. Dette gør sig ikke gældende for Cube, som dels ikke på samme måde er beliggende inde i boligområdet og dels løser en anden socialpædagogisk opgave med en anden målgruppe. Villa Fem og Multiparken Fritidsklubben Villa Fem ligger mellem de to boligområder og har også en stor Multipark. I Multiparken kan der køres på skateboard, løbehjul, spilles fodbold, udøves parkour, teater, BMX etc. Multiparken er et samlingspunkt for mange unge fra boligområderne og måske også for dem, som ikke har lyst til at være i foreningslivet. I Multiparken er der udlejning af diverse redskaber. Multiparken benyttes også som opholdssted for unge, som ikke foretager sig andet end at hænge ud, hvorfor parken også for nogle kan opleves som et utrygt sted at være særligt når det pædagogiske personale har fri. For både Cube, Tetriz og Villa Fem er målgruppen unge under 18 år. Ovenstående indikerer, at Vapnagaard og Nøjsomhed er boligområder med behov for en kriminalpræventiv indsats med fokus på de børn og unge, som er i farezonen for at udvikle eller allerede praktiserer en uhensigtsmæssig og i nogle tilfælde kriminel

53 adfærd. Pt. er det de unge over 18 år, der udgør den aktuelle og mest presserende udfordring. Som tidligere nævnt er en af udfordringerne, at det kan være svært overhovedet at få kontakt med denne gruppe og derved at tilbyde dem hjælp og støtte i forhold til at komme videre med deres liv. Udvalgte statistiske data der illustrerer problemkomplekset: UNGE UNDER 18 ÅR Andel børn og unge under 18 år (2016) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik) Andel sigtede årige *) (2015) (Boligsociale Nøgletal fra LBF s portal) UNGE OVER 18 ÅR Andel unge årige (2017) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik) UNGE FRA 15 ÅR Antal sigtede pr beboere i bestemte kategorier (2017) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik) Antal kriminalretslige afgørelser pr beboere i bestemte kategorier (2017) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik) Nøjsomhed Vapnagaard Helsingør Kommune 24,3% 23,6% 20,1% 3,2% 2,1% 1,1% 23,8% 17,5% 12,0% 30,3 20,9 9,4 48,5 26,6 9,3 CUBE, TETRIZ Daglige brugere (Egen registrering) Tetriz Cube *) årige som er blevet sigtet mindst en gang for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. BL-tabel 2015 Hærværk Hærværk har tidligere været en udfordring i begge boligområder, men er det ikke længere. Dette skyldes bl.a. det gode og tætte samarbejde mellem driften, de boligsociale medarbejdere, kommunen og politiet. Samtidig er der i begge boligområder opsat overvågningskameraer strategisk udvalgte steder. Fra 2018 vil hærværksudgifter blive registreret selvstændigt af teknisk afdeling (driften) i Boliggården. Formål, mål og succeskriterier for indsatsområdet: Formål og mål: Det overordnede formål med den kriminalpræventive indsats er at støtte boligområdernes børn og unge i at undgå en gadeorienteret livsstil. Målene for indsatsen er: 1. At færre børn og unge har en gadeorienteret livsstil 2. At understøtte, at færre børn og unge bliver sigtet og dømt for overtrædelse af

54 straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer 3. At øge tilknytningen til eksisterende kommunale indsatser som fx klub-, fritids-, og foreningsliv Se i øvrigt delaftalen for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse /Lommepenge, mentor og fritidsjob. Succeskriterier (lokalt opstillede målinger): 1.Sigtede børn og unge Datakilde: Boligsociale nøgletal fra LBFs portal. Andelen af årige som er blevet sigtet mindst én gang i perioden skal nedbringes til gennemsnittet for den almene boligsektor i 2021 eller derunder. Baseline 2015 Nøjsomhed: 3,2% Vapnagaard: 2,1% Almen boligsektor: 2,0% 1 Baseline (gns) Helsingør Syd: 4,4% Almen boligsektor: 2,2% 2. Hærværk Der udarbejdes baseline i 2018, hvor hærværksudgifter vil blive registreret selvstændigt, og herefter vil der fra 2019 blive opstillet succeskriterier for de følgende år. Teknisk afdeling (driften) i Boliggården registrerer hærværksudgifter Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål, mål og succeskriterier: Ung til Ung et mentorforløb Foreningsmentor Medarbejderressourcer for indsatsområdet: Boligsociale Helhedsplan: 1 Netværkskoordinatorer 1 indgår med 2 timer pr. uge i alt. 1 Børn, Unge og Familiekoordinator indgår med 2 timer pr. uge i alt. 1 Det drejer sig om overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller euforiserende stoffer. Pr. 100 beboere i aldersklassen

55 1 Sekretariatsleder indgår med 1 time pr. uge i alt. Kommunale aktører: Repræsentanter fra SSP indgår med 2 timer pr. uge. Repræsentanter fra Tetriz og Cube indgår med 8 timer pr. uge i alt. Repræsentanter fra Villa Fem indgår med 6 timer pr. uge. De kommunale aktørers timeforbrug ligger udover den medfinansiering der indgår i budgettet for helhedsplanen. Vær opmærksom på, at de arbejdsgruppen Det næste skridt (Lommepenge-fritidsjob, mentorordninger og job- og UU vejledning) koordinerer aktiviteterne i nærværende indsatsområde, hvorfor de boligsociale medarbejdere reelt arbejder flere timer end angivet ovenfor. Sammenhængen med den kommunale indsats i boligområdet: Nærværende delaftale skal med sine aktiviteter, supplere og sikre samspil med Helsingør Kommunes allerede eksisterende indsatser på området. SSP, Cube, Tetriz SSP er beliggende på Rønnebær Allé som nabo til Nøjsomhed. SSP driver de to socialpædagogiske tilbud; Tetriz i Nøjsomhed og Cube ved Vapnagaard. Der er i dag allerede et tæt samarbejde mellem boligområderne og SSP i erkendelse af, at mange af SSP s brugere i Cube og Tetriz er unge fra boligområderne. Samarbejdet med SSP er bredt og handler om kapacitetsopbygning af områdernes børn og unge gennem indsatser som lommepengejobs, mentorforløb, fritidsjobs, fritidspas og andre pædagogiske kompetenceforløb. Helhedsplanens personale møder de unge og deres familier i boligområderne og har således kendskab til andre dele af de unges liv end SSP har. SSP deltager desuden aktivt, når helhedsplanen afholder andre sociale og kulturelle arrangementer i boligområderne Som en forlængelse og udvidelse af det mangeårige gode og tætte samarbejde mellem SSP og boligområderne, etableres nu en faglig arbejdsgruppe, med stærkt fokus på de kriminalitetstruede og særlig udsatte unge. I arbejdsgruppen inviteres også øvrige relevante samarbejdspartnere med. Som tidligere nævnt er den faglige arbejdsgruppe nedsat under indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse i aktiviteten Det næste skridt (Lommepenge- og fritidsjob, mentorordninger og job- og UU-vejledning mm), som så også vil have fokus på aktiviteterne Ung til Ung og Foreningsmentorer, som hører under denne delaftale. Herudover deltager en boligsocial medarbejder også i det lokale SSP netværk. SSPnetværket mødes kvartalsvist med skolernes AKT lærere og tilhørende SFO/fritidshjem/klubber. I netværket drøftes det, hvordan netværket bedst kan støtte og hjælpe én eller en gruppe af unge til god trivsel, udviklingsmuligheder og et liv uden kriminalitet. Endvidere driver SSP en indsats målrettet lidt ældre uroskabende unge. Villa Fem og Multiparken

56 Villa Fem er et pædagogisk fritidstilbud for børn og unge i alderen år. Ved siden af Villa Fem ligger Multiparken. Den velbesøgte kommunale skaterpark er Danmarks største, og administreres af Villa Fem. I parken findes der også parkouranlæg, musik, BMX-bane, rolleskatere m.v. Multiparken er et fritidstilbud til de unge, der har lyst til noget andet end foreningslivet. Det socialpædagogiske tilbud Cube er nabo til Villa Fem og Multiparken. Flere af vores kriminalitetstruede unge som har en gadeorienteret livsstil, bruger Multiparken som et sted, hvor de hænger ud og indimellem har de en utryghedsskabende adfærd, som er til gene for de øvrige brugere. Helhedsplanen har gennem mange år haft et godt og tæt samarbejde med Villa Fem og Multiparken både om aktiviteten Ung til Ung og om diverse sports- og musik arrangementer. DGI Nordsjælland DGI Nordsjælland arbejder med at give foreningslivet de bedste muligheder for at udvikle sig. Nøjsomhed og Vapnagaard har gennem flere år samarbejdet med DGI om både udvikling og gennemførelse af både større og mindre projekter som fx Streetagents og Idræt Plus. Boligområderne har derfor oparbejdet et tæt samarbejde med foreningslivet qua DGI Nordsjælland. Boligområderne har desuden også afholdt diverse sports events, som har fungeret som brobygninger til eksempelvis bokse- og fodboldklub. Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for indsatsområdet Konflikthåndtering og underretning: Det er et fælles ansvar, at parterne indgår i et konstruktivt samarbejde og hermed sikrer helhedsplanens fremdrift. Opstår der konflikter eller uoverensstemmelser - det kan både være sig af faglig og/eller økonomisk karakter mellem de involverede parter i delaftalen - skal sekretariatslederen orienteres herom. Sekretariatslederen har herefter ansvar for håndtering af situationen- eventuelt i samarbejde med Boliggårdens ledelse. Sekretariatslederen er ansvarlig for, at følgegruppen og øvrige relevante samarbejdspartnere informeres og underrettes, hvis der opstår forhold som påvirker fremdriften af aktiviteterne. Desuden videreformidler sekretariatslederen eventuelle konflikter ind i bestyrelsen såfremt det har indflydelse på realiseringen af delaftalen og/eller det overordnede samarbejde i helhedsplanen. Det er bestyrelsen der i sidste instans træffer beslutning om afklaring og konsekvenser af sådanne konflikter/underretninger med henblik på at sikre det fortsatte samarbejde. Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): Delaftalen kan revideres løbende ved ændringer i de lokale forhold. Både følgegrupper og de faglige arbejdsgrupper har til opgave at følge op på, udvikle og justere de enkelte

57 aktiviteter med udgangspunkt i gruppernes fagligheder. De faglige arbejdsgrupper og følgegrupper kan komme med forslag til justeringer i delaftalerne, som herefter skal godkendes af bestyrelsen. Ved behov for større ændringer, der rækker ind i selve den strategiske samarbejdsaftale, skal den reviderede strategiske samarbejdsaftale altid godkendes af både den boligsociale bestyrelse og LBF. Delaftalen gælder fra - til: 1.januar 2018 til 31. december 2021 Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): Aktivitetsnavn: Foreningsmentor Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Aktiviteten handler om, at idrætsforeninger skal tage imod unge, som på frivilligbasis skal indgå som en slags foreningsmentor i foreningen (frivillige assistenttrænere). Hvorfor er der behov for Foreningsmentorer? Mange af boligområdernes unge deltager i mindre grad i organiserede fritidsaktiviteter end andre unge fra kommunen. Tilknytning til og deltagelse i forenings- og idrætslivet giver børn og unge gode sociale kompetencer og opbygger netværk til andre unge og voksne; det være sig både andre unges forældre og trænere. På denne måde ser vi foreningsdeltagelse som en netværksskabende aktivitet for de unge. Fritidsaktiviteterne kan mindske børn og unges ophold i gademiljøet, og på den måde kan fritidsaktiviteter betragtes som en vej væk fra gademiljøet og fra den gadeorienterede livsstil. Der kan være mange forklaringer på, hvorfor foreningsdeltagelsen er mindre for unge i boligområderne end for andre unge bosiddende i Helsingør Kommune; tradition for manglende foreningsdeltagelse, manglende kendskab til hvilke muligheder der er for fritidsaktiviteter, manglende økonomisk overskud, og sidst men ikke mindst kan det relateres til den eksisterende ungekultur i boligområderne, som kan medføre, at børn og unge ikke ønsker at indgå i fritidsaktiviteter, eller at de unge er svære for fritidstilbuddene at rumme. Erfaringsmæssigt ved vi, at børn og unge uden foreningserfaring kan være en udfordring for foreningerne at håndtere (20 løsninger til udsatte boligområder, CFBU, 2016). Sammenholdt med at vi ser, at mange unge fra boligområderne har svært ved at få et fritidsjob, så er der minimum tre hensigter med nærværende aktivitet: 1. At kvalificere de unge til at få et fritidsjob via deltagelse som frivillig assistenttræner (foreningsmentor) i foreningslivet. 2. At understøtte boligområdernes øvrige børn og unge i deres deltagelse i

58 foreningslivet, da de frivillige assistenttrænere (foreningsmentorer) kan fungere som positive rollemodeller og/eller brobyggere. 3. At de frivillige assistenttrænere (foreningsmentorer) hjælper trænerne og fodboldspillerne med træningen. Med denne aktivitet understøtter vi også de unge i at få opbygget et netværk uden for boligområdet, da de som frivillige assistenttrænere (foreningsmentorer) kan komme i kontakt med unge, trænere og forældre. Rekruttering De unge rekrutteres via den faglige arbejdergruppe til Det næste skridt (se evt. ovenfor), hvor boligområdernes unge drøftes og der findes den bedst mulige støtte til den enkelte unge. Metode Aktiviteten handler om, at idrætsforeninger skal tage imod unge, som på frivilligbasis skal indgå som en slags foreningsmentor i foreningen (frivillige assistenttrænere). Aktiviteten udgøres af følgende delaktiviteter: 1. Der indgår to unge pr. idrætsforening, som rekrutteres via den faglige arbejdsgruppe. 2. De unge motiveres og støttes til at lykkedes som frivillige assistenttrænere og tilbydes eventuelt en trænerassistent uddannelse. 3. De unge indgår som frivillige assistenttrænere i en periode på min. tre måneder 4. Idrætsforeningen vil have den daglige kontakt med de unge, men med tæt sparring og dialog med SSP og en boligsocial medarbejder, således at klubben får kvalificeret vejledning omkring den unge. Idrætsforeningen skal ikke belastes økonomisk ved aktiviteten. Både foreningen og de unge kan profitere af aktiviteten: 1. Foreningerne får nogle af de unge tilbage i deres foreninger (der er stort frafald af unge medlemmer i foreningerne generelt) 2. De unge får dannet et netværk, som vil være defineret af flere og andre mennesker end deres nuværende netværk. Forankring En mulig fremtidig forankring kan være i regi af SSP Formål og mål: Formålet er at få de unge fra boligområderne ind i foreningslivet, hvor de kan bidrage med at fastholde andre unge i sunde fritidsinteresser og samtidig få opkvalificeret CV. De unge vil desuden få mulighed for at opbygge et socialt netværk, som rækker udover boligområderne. Endelig kan aktiviteten medvirke til, at både klubber og forældre vil få øjnene op for de kompetencer og ressourcer, som unge fra udsatte boligområder

59 besidder. Målene for aktiviteten er: At få unge/voksne fra boligområderne til at deltage i foreningslivet. At styrke de unges erfaringer og kompetencer, som kan styrke deres CV og muligheder for at få succes i deres fremtidige ungdomsliv. At styrke idrætsforeningernes mulighed for at inddrage udsatte unge i foreningslivet. Aktiviteten bidrager at indfri begge de overordnede mål for det samlede indsatsområde: At færre børn og unge har en gadeorienteret livsstil At øge tilknytningen til eksisterende kommunale indsatser som fx klub-, fritids-, og foreningsliv Målgruppe(r): Udsatte unge fra boligområderne i alderen år. Målgruppen er de mest ressourcestærke unge indenfor gruppen af udsatte unge. Gruppen er karakteriseret ved at mangle både kompetencer og netværk i forhold til at kunne erhverve sig et fritidsjob. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: 1. At der årligt ansættes seks unge som frivillige foreningsmentorer (frivillige assistenttrænere) 2. At minimum to lokale idrætsforeninger indgår i samarbejdet. Datakilde: Egen registrering i samarbejde med SSP Egen registrering i samarbejde med SSP Ansvars- og rollefordeling: Helhedsplanen vil fungere som tovholder for den faglige arbejdsgruppe for Det Næste skridt (Lommepenge- og fritidsjob, mentorordninger og job- og UU-vejledning mm), hvorudfra aktiviteten koordineres. Helhedsplanen indkalder, gennemfører og samler op på møder i den faglige arbejdsgruppe. Den faglige arbejdsgruppe udvikler, målretter og kvalificerer løbende aktiviteten. Herudover vil SSP og helhedsplanen løbende være i kontakt med DGI Nordsjælland og de involverede idrætsforeninger. Helhedsplanen planlægger samtidig at udarbejde en fondsansøgning i samarbejde med SSP, DGI Nordsjælland og Ungdomsskolen. Formålet er at videreudvikle aktiviteten og inddrage både flere unge og flere idrætsforeninger. Det påtænkes også at tilknytte følgeforskning til aktiviteten.

60 Aktivitetsnavn: Ung til Ung ét mentorforløb Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Ung til Ung er et særligt tilrettelagt mentorforløb, hvor særligt udsatte unge (ofte de kriminalitetstruede) beskæftiges i et lommepengeforløb i enten Villa Fem, Tetriz eller Cube, hvor de får tilknyttet en mentor i form af en ansat i Villa Fem, Tetriz eller Cube. De unge udfører arbejdsopgaver under tæt opsyn/vejledning af mentor og på denne måde opnår de unge en ny social position, som kan få indflydelse på de unges handlemuligheder. En stor gruppe unge i alderen år fra boligområderne kommer fra familier, hvor uddannelsesniveauet er relativt lavt, og det samme er forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. En stor andel af de voksne i de unges familier og netværk mangler derfor både faglige og sociale arbejdsmarkedskompetencer. Således har familierne ikke de samme muligheder som andre mere ressourcestærke familier i forhold til at støtte de unge i fremtidige uddannelses-, karriere- og beskæftigelsesudvalg. Hvorfor er der behov for Ung til Ung? I boligområderne er der en del unge som befinder sig i en marginaliseret position. De unge hænger ud i boligområderne og i Multiparken og skaber til tider utryghed for øvrige beboere. Vi har gennem flere år samarbejdet med Villa Fem og sidenhen også med Cube og Tetriz omkring Ung til Ung aktiviteten. Vi har gennem årene skabt gode resultater med aktiviteten, hvorfor vi også i nærværende helhedsplan ønsker at videreføre og udvikle på Ung til Ung aktiviteten (Kilde: Ung-til-ung ansættelser som socialpædagogisk indsats, en statusrapport om læring og overskridelse af marginalisering i unges eget miljø, Helsingør Kommune, 2014). Hvad er Ung til Ung ét mentorløb? Ung til Ung går ud på at beskæftige unge i et særligt tilrettelagt lommepengeforløb i enten Villa Fem, Tetriz eller Cube via anvendelse af mentorer i form af en ansat fra de respektive institutioner. Her får de unge arbejdsopgaver hvor de får mulighed for at opnå en ny social position som igen tilbyder nye rum for læring, der har indflydelse på de unges handlemuligheder, selvforståelse og identitet. Gennem dette udvikler de unge både sociale og arbejdsrettede kompetencer, der gør det muligt for dem at bryde med deres nuværende marginale position. Ansættelserne er et forsøg på at inkludere de unge og tilbyde dem nye sociale positioner. De unge ansættes på almindelige vilkår og indsatsen er en sammenflettet konstruktion af et almindeligt job og en socialpædagogisk indsats. I ansættelsesforløbet har den unge en fast mentor tilknyttet. Mentor forstås i denne sammenhæng, som en der hjælper og støtter den unge i varetagelsen af dennes arbejde og fungerer som kontaktperson i ansættelsesperioden. De unge er således selv målet for indsatsen, og mentoren (en medarbejder fra Tetriz, Cube og/eller Villa Fem) er en tæt samarbejdspartner i ansættelsesperioden. De unge, som ansættes i et Ung til Ung forløb, kan enten være kriminalitetstruet og/eller have andre psykiske og sociale udfordringer. Dette er den mest håndholdte og fodholdte indsats i hele helhedsplanen og tilbydes kun i særlige tilfælde og til et begrænset antal unge.

61 Rekruttering I samarbejde med vores kommunale samarbejdspartnere vil relevante unge blive udpeget med henblik på en Ung til Ung ansættelse Metode Ung til Ung forløbet består af følgende elementer: Den unge ansættes som timelønnet med ansættelsesbrev fra Helsingør Kommune, prøvetid, mulighed for afspadsering samt mulighed for at sige op eller blive sagt op fra dag til dag Underskrift fra forældre og den unge på ansættelseskontrakten Tilknytning af mentor Løbende samtaler under ansættelsesforløbet, gruppemøder med andre i Ung til Ung ansættelse og information om spilleregler for ansættelserne Tre-måneders samtale med den unge og dennes forældre, mentor og boligsocial medarbejder Ansættelsesforholdet varer normalt seks måneder Den unge har følgende funktioner og opgaver: Arbejdsopgaverne er primært i en af klubberne, hvor den unge kommer til at arbejde med forskellige aktiviteter, som han/hun er god til og interesseret i Arbejdet vil også indeholde praktiske opgaver som oprydning, opvask, feje, udlejning af skateboards i Multiparken etc. Den unge skal også være parat til at arbejde ved aktiviteter/events også i boligområderne som fx i forbindelse med Gadeteaterfestivalen Metodemæssigt tages der direkte udgangspunkt i AL den værdsættende samtale, som er et værktøj, der er integrereret i det pædagogiske arbejde i klubberne. Forankring Nærværende aktivitet kan med fordel forankres i Tetriz, Cube og Villa Fem. Formål og mål: Formålet er at sikre de unge i boligområderne et godt ungeliv som indeholder positive fællesskaber og gode udviklingsmuligheder. Målene for aktiviteten er: At sikre et tæt samarbejde mellem de voksne der kender de unge. At skabe dialog med de unge, der er kriminalitetstruede. At de unge tilbydes alternativer til den gadeorienterede livsstil herunder bandemiljøet At understøtte en øget tillid blandt de unge og deres forældre til systemet. Aktiviteten bidrager til at indfri begge de overordnede mål for det samlede

62 indsatsområde: At færre børn og unge har en gadeorienteret livsstil At understøtte at færre børn og unge bliver sigtet og dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer Målgruppe(r): Den primære målgruppe er unge i alderen år. Målgruppen er de mindst ressourcestærke unge indenfor gruppen af udsatte unge. Den sekundære målgruppe er forældrene til de unge, der ansættes i Ung til Ung. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: 1. At otte unge årligt har gennemført en Ung til Ung ansættelse og har haft tilknyttet en mentor fra enten Villa Fem, Cube eller Tetriz. Dvs. i alt har 32 unge med udgangen af 2021 gennemført en Ung til Ung ansættelse. 2. At der ved påbegyndelse af hver Ung til Ung ansættelse afholdes møde med den unge og dennes forældre, boligsocial medarbejder, samt mentor fra enten Villa Fem, Cube eller Tetriz. 3. At der afholdes tre-måneders statusmøde med den enkelte unge, dennes forældre, boligsocial medarbejder, samt mentor fra enten Villa Fem, Cube eller Tetriz. Datakilde: Egen registrering. Egen registrering. Egen registrering. Ansvars- og rollefordeling: Helhedsplanen vil fungere som tovholder for den faglige arbejdsgruppe for Det Næste skridt (Lommepenge- og fritidsjob, mentorordninger og job- og UU-vejledning mm), hvorudfra aktiviteten koordineres. Helhedsplanen indkalder, gennemfører og samler op på møder i den faglige arbejdsgruppe. Den faglige arbejdsgruppe udvikler, målretter og kvalificerer løbende aktiviteten. Herudover vil Tetriz, Cube, SSP og Villa Fem, som det fremgår ovenfor, være de tætteste samarbejdspartnere i aktiviteten Ung til Ung. Helhedsplanen vil typisk betale de unges løn, når de er ansat i Ung til Ung i de respektive institutioner. Institutionerne bidrager med medarbejderressourcer. I særlige tilfælde kan helhedsplanen også finansiere betaling til ansatte som indgår i Ung til Ung forløb efter aftale med helhedsplanen. Ansættelsen varer typisk 3 måneder. En Ung til Ung ansættelse skal ses som en særlig kriminalpræventiv indsats, som er et

63 forsøg på at inkludere særligt truede unge. Det er de pædagogiske tilbud, som udfører mentordelen og som arbejder struktureret med den pædagogiske teori og metode, der tager sit afsæt i den værdsættende samtale.

64 Bilag: : Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

65 Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter målsætningerne i den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Helsingør Syd Aftalens parter: Der er for alle fire indsatsområder nedsat faglige arbejdsgrupper på tværs af boligområderne omkring de enkelte aktiviteter. Nedenstående parter fungerer som faglige arbejdsgrupper for denne delaftale på niveau med de faglige arbejdsgrupper for de øvrige delaftaler. Formålet med arbejdsgrupperne er at følge op på, udvikle og justere de enkelte aktiviteter med udgangspunkt i arbejdsgruppernes fagligheder. Arbejdsgrupperne kan justere indholdet i aktiviteterne inden for rammerne af de enkelte delaftaler. De forandringer, som har konsekvens for den strategiske samarbejdsaftale og budgettet, skal forelægges bestyrelsen. 4) Forebyggelse og forældreansvar Familiekursus tidlig indsats: Repræsentanter fra sundhedsplejen Repræsentanter fra de to dagtilbud (Nøjsomhed og Vapnagaard) Repræsentanter fra de omkringliggende skoler Repræsentanter fra sprogstøttekorps Udvidet skole-hjem samarbejde: Repræsentanter fra de omkringliggende SFO er (Villa Fem) Repræsentanter fra de omkringliggende skoler Familielab Repræsentanter fra sundhedsplejen Repræsentanter fra de to dagtilbud i Nøjsomhed og Vapnagaard Tetriz Repræsentanter fra SSP Problemkompleks for indsatsområdet: Sårbare og udsatte børnefamilier Der er mange børnefamilier i begge boligområder og en større andel af børn og unge end i Helsingør Kommune som helhed. En række børn og unge i både Nøjsomhed og på Vapnagaard er udfordret på en række parametre, som relaterer sig til, at deres forældre er udsatte i form af manglende arbejdsmarkedstilknytning, lav indkomst, fysisk og psykisk sygdom o.a. Derudover har en del forældre en anden etnisk baggrund end Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats 1

66 dansk, hvorfor de kan have begrænset viden om og forståelse for de krav, som stilles til forældre i det danske samfund. Forældrenes forskellige udfordringer medfører i mange tilfælde et manglende overskud til at tage aktiv del i deres børns liv, selv om de egentlig ønsker at være en del heraf. Udfordringerne kommer særligt til udtryk hos enlige forældre med flere børn i husstanden og med få sociale, økonomiske og mentale ressourcer til rådighed. I begge boligområder er der netop også en større andel af enlige med børn end i kommunen som helhed. Der er brug for, at forældrekompetencerne hos de sårbare familier bliver styrket således, at forældrene bedre kan navigere i det danske samfund herunder i de kommunale dagtilbud. De boligsociale medarbejdere, driften i boligområderne og beboerne beretter jævnligt om en del små børn (indskoling og før-skole børn), som færdes uden voksenkontakt i boligområdet også på tidspunkter, hvor det er uhensigtsmæssigt, at de opholder sig uden for hjemmet uden voksne. Udover for lidt søvn kan det gå ud over børnenes institutionsliv, skolegang og generelle trivsel, og herudover skaber det også ofte problemer i boligområderne med larm og gener for de øvrige beboere. I forlængelse heraf giver en del forældre selv udtryk for et ønske om vejledning i forhold til det, der relaterer sig til opdragelse, børns sundhed, trivsel samt aktivt forældreskab i dagtilbud og skole. Forældre som primært fokusområde Børn og unge har gennem mange år været et primært fokusområde i det boligsociale arbejde. Udfordringernes karakter tegner et billede af, at der fortsat er behov for at uddanne og engagere forældre fra udsatte familier i at blive gode rollemodeller for deres børn samt at tage større ansvar for deres børns trivsel, sundhed og læring. Samlet set er de udsatte og sårbare børnefamilier i boligområderne, ifølge både de boligsociale nøgletal, lederne af dagtilbuddene og lederne af skolerne, karakteriseret ved: a) at familierne enten slet ikke benytter dagtilbuddene, eller at børnene kommer meget uregelmæssigt b) at børnene har ringe danskkundskaber c) at forældrenes uddannelsesbaggrund samt arbejdsmarkedstilknytning er relativ lav d) at familierne på mange måder lever usundt (det ses i madpakker, søvnmønster, motion, tandpleje etc.) e) at forældrene har et begrænset netværk særligt med andre forældre uden for boligområderne. Helsingør Kommune har i den forbindelse besluttet at indføre et registreringssystem i alle dagtilbud, så fremmødet registreres dagligt. Udvalgte statistiske data, der illustrerer problemkomplekset: a) Tilknytning til dagtilbud For begge boligområder gælder, at der er relativ stor tilknytning til daginstitutionstilbuddene når man ser på de officielle tal: For de 1-2 årige var tallene 57,7% i Nøjsomhed og 66,7% i Vapnagaard i 2015 For de 3-5 årige var tallene 100% i Nøjsomhed og 92,4% i Vapnagaard i 2015 Men ifølge daginstitutionslederne er fremmødet langt lavere end antallet der er meldt ind dvs. end tilknytningstallene viser. Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats 2

67 For de årige ser billedet anderledes ud. Her er tilknytningen 23,3% i Nøjsomhed, 46,8% i Vapnagaard og 47,5% i Helsingør Kommune. Det skyldes formentlig at Helsingør Kommune har et socialt pædagogisk værested beliggende i Nøjsomhed (Tetriz), hvor områdets børn og unge primært er tilknyttet. Det opleves desuden, at der er en generel manglende opbakning fra sårbare og udsatte forældre i forhold til deltagelse ved arrangementer i daginstitutioner og skoler og også ved helhedsplanens aktiviteter. b)sprogscreeninger Der udarbejdes en baseline for behovet for sprogstøtte i de to boligområder i institutionerne Villa Kulla 1 og 2 samt Troldehøj. Sprogstøtten kan differentieres i nyankommne, der er berettiget til basisdansk, suppleret danskstøtte samt særlige tilbud. c)uddannelsesbaggrund og arbejdsmarkedstilknytning (Se evt. også 5.3 Uddannelse og beskæftigelse for tal omkring uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning) d)børns sundhed og trivsel Sundhedsplejens målinger viser, at der er flere overvægtige børn i boligområderne end blandt de øvrige elever på skolerne. Dette på trods af, at der gennem mange år i både Nøjsomhed og på Vapnagaard har været et tæt samarbejde med kommunens sundhedskonsulenter samt LOF om forskellige motionsforløb og temaaftener. Fælles for begge aktiviteter er, at de i høj grad også efterspørges og er velbesøgte. Forældrene udtrykker samtidig et ønske om mere viden om sund kost for børn og resten af familien. Det indikerer, at der stadig er et behov for at sætte yderligere fokus på kost, motion og sund levevis for derigennem at forebygge livsstilsygdomme senere i livet, og måske vidner dette også om, at vi måske skal til at arbejde på en anden måde? e)forældre netværk Erfaringerne fra bl.a. Bydelsmødre, Hverdagsrådgivningen, Middag for kvinder og dagtilbuddene i boligområderne viser, at en række sårbare familier ofte bevæger sig i de samme begrænsede og snævre netværk, som ofte lukker sig om sig selv. I forlængelse heraf er social kontrol også en udfordring i begge områder. Der er allerede etableret flere sociale netværk (både frivillige og professionelle), men disse netværk skal i højere grad professionaliseres og målrettes i samarbejde med forældre, kommunale instanser og boligsociale medarbejdere, således at vi får arbejdet intensivt med de udsatte familier, som for alvor har brug for et kompetenceløft. Andel børn og enlige med børn Der er hhv. 24,3% og 23,6% børn og unge under 18 år i Nøjsomhed og på Vapnagaard imod 20,1% for Helsingør Kommune som helhed (2017). Der er samtidig hhv. 7,8% og 13,8% enlige med børn i Nøjsomhed og Vapnagaard imod 7,0% i hele Helsingør Kommune (2017) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik). Formål, mål og succeskriterier for indsatsområdet: Formål og mål: Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats 3

68 Det overordnede formål med indsatsområdet er at styrke boligområdernes udsatte og sårbare forældre, så de kan spille en aktiv rolle i forbindelse med deres børns trivsel, sundhed og positive udvikling for derigennem at bidrage til, at den negative sociale arv brydes. Målene for indsatsen er: 1. At forældrekompetencerne styrkes, herunder at forældrene bliver bedre til at kunne navigere og handle i både kommunens eksisterende tilbud specifikt og i det danske samfund generelt. 2. At øge trivslen, de sproglige kompetencer og sundheden blandt før-skole børn og børn i indskolingen. 3. At skabe og understøtte eksisterende netværk på tværs af forældres forskellige etnicitet og socialøkonomisk position. Succeskriterier (lokalt opstillede målinger): årige i dagtilbud Andelen af børn på 1-2 år som er i dagtilbud skal frem mod 2021 stige til 60% eller derover i Nøjsomhed og fastholdes på 2015-niveau eller øges på Vapnagaard. Datakilde: KÅS-tal fra Danmarks Statistik Udviklingen følges årligt. Baseline 2015 Andelen af børn på 1-2 år som er i dagtilbud var 57,7% i Nøjsomhed og 66,7% på Vapnagaard i Tallet var 70% i Helsingør Kommune. 2.Småbørns sproglige udvikling Der udarbejdes en baseline for behovet for sprogstøtte i de to boligområder i dagtilbuddene Villa Kulla 1 og 2 samt Troldehøj i Herefter udarbejdes succeskriterier for de følgende år 3. Deltagelse ved forældremøder Andelen af forældre, som deltager ved forældremøder i dagtilbud øges med 10% i Sprogstøttekorpset Helsingør Kommunes dagtilbudscenter Måles af de lokale dagtilbud Udviklingen følges årligt. Baseline i 2016: Troldehøj (Nøjsomhed): 17 deltagere Villa Kulla 1 og 2 (Vapnagaard): 50 deltagere Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål, mål og succeskriterier: 1. Familiekursus tidlig indsats Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats 4

69 2. Udvidet skole-hjem samarbejde 3. Familielab 4. Tetriz Medarbejderressourcer for indsatsområdet: Boligsociale Helhedsplan 1 : 2 Netværkskoordinatorer indgår med 32 timer (15 og 17 timer) pr. uge i alt. 1 Børn, Unge og Familiekoordinator indgår med 12 timer pr. uge i alt. 1 Familiekoordinator indgår med 12 timer pr. uge i alt. 1 Børn- og Ungemedarbejder indgår med 3 timer pr. uge i alt. 1 Boligsocial medarbejder indgår med 4 timer pr. uge i alt. 1 Sekretariatsleder indgår med 18 timer pr. uge Kommunale aktører: Repræsentanter fra sundhedsplejen indgår med 1 timer pr. uge. Repræsentanter fra Villa Kulla 1 og 2 indgår med 2 timer pr. uge. Repræsentanter fra Troldehøj indgår med 2 timer pr. uge. Repræsentanter fra Borupgårdskolen 5 timer pr. uge Repræsentanter fra Sprogstøttekorpset indgår med 1-2 timer pr. uge. Repræsentanter fra SFO (Villa Fem) indgår med 2 timer pr. uge. De kommunale aktørers timeforbrug ligger udover den medfinansiering der indgår i budgettet for helhedsplanen. Sammenhængen med den kommunale indsats i boligområdet: Sundhedsplejerske, dagtilbud, SFO, skole, samt særlige tilbud som sprogstøttekorps og Jordkloden, udgør rygraden i den kommunale opgave: At danne og uddanne børn. Ledelsen i dagtilbuddene i og omkring boligområderne Vapnagaard og Nøjsomhed har peget på en række udfordringer for deres opgavevaretagelse. På denne baggrund har lederne sammen med det de boligsociale helhedsplaner peget på tre aktiviteter der har til hensigt at undersøge og arbejde med disse udfordringer i fællesskab. De udfordringer, der er peget på, er: Overgang fra sundhedsplejerske til dagtilbud Lavt fremmøde i dagtilbud Forældres manglende tillid til og forståelse af dagtilbuddenes arbejdsmetoder Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats 5

70 Ringe dansksproglige kundskaber hos børn ved skolestart Manglende skoleparathed Svært forældresamarbejde i både dagtilbud og skole Uafklarede forventninger omkring forældrerolle og forældreansvar. Sundhedsplejen: Sundhedsplejersker støtter, vejleder og videregiver viden og erfaring til forældre i Helsingør kommune, så de får den bedst mulige start som familier. Sundhedsplejen indeholder mange aktiviteter: Sundhedsplejerskerne kommer på besøg i hjemmet i barnets første leveår, de arrangerer mødregrupper og de kommer i dagtilbud og skoler mv. I Helsingør Kommune er der også Familieiværksættere. Familieiværksættere er et forløb, der forbereder de kommende forældre på forældrerollen. Derudover har sundhedsplejen åbent hus på Vapnagaard hver fredag, hvortil helhedsplanen henviser familier, hvis de har brug for det. I åbent hus kan forældre få råd og vejledning om amning, ernæring, søvn, trivsel etc. samt få snak om den nye familiesituation. Villa Kulla 1 og 2: Villa Kulla 1 og 2 er et kommunalt 0-6 års dagtilbud med plads til 220 børn, som fysisk er beliggende på Vapnagaard. Helhedsplanen og have- og madprojekt BoGro samarbejder med dagtilbuddet. Villa Kulla har eksempelvis en have beliggende bag Laden (bebyggelsens store fælleshus) som er blevet en integreret del af institutionens aktiviteter. Helhedsplanen har en morgenmadscafé i forældrecafeen, som fysisk er beliggende over for institutionen. I forældrecafeen kommer dels forældre forbi, når de har afleveret deres barn/børn, dels en repræsentant fra dagtilbuddet. Ved øvrige arrangementer, som helhedsplanen afholder - som eksempelvis temaaftener i forældrecafeen - orienteres og inviteres dagtilbuddet og deres forældre også. Villa Kulla har også indgået i samarbejdet omkring afholdelse af Familiekurser. Troldehøj: Børnehuset Troldehøj er et 0-6 års dagtilbud med op til 120 børn beliggende i Nøjsomhed. Også i Nøjsomhed er der et tæt samarbejde mellem helhedsplanen og dagtilbuddet omkring udvalgte aktiviteter det være sig: Temaaftener, BoGro aktiviteter, Familiekurser etc. Medarbejdere fra Troldehøj har deltaget aktivt under udarbejdelse af konceptet Familiekurser samt deltaget ved udvælgelse af familier. Sprogstøttekorps og Jordkloden: Sprogstøttekorpset varetager sprogstimulering af tosprogede småbørn. Korpset har base i Jordkloden, som er et kommunalt tilbud til børn, der ikke går i dagtilbud men har behov for sprogstimulering. Jordkloden er fysisk beliggende i Nøjsomhed. Sprogstimuleringen foregår i kommunens dagtilbud og skoler og der foretages sprogvurderinger af 3 og 4 årige børn og i indskolingen. Helhedsplanen samarbejder med sprogstøttekorpset og Jordkloden og i forbindelse med aktiviteten Familiekursus har sprogstøttekorpset også indgået. Skolerne: Skolerne omkring Nøjsomhed og Vapnagaard er organiseret under Helsingør Skole og Snekkersten skolerne. Hovedparten af børnene fra boligområderne er tilknyttet disse skoler, men der er også børn, der går på byens privatskoler. Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats 6

71 Helhedsplanen samarbejder med skolerne og har specifikt gennem det sidste år intensiveret samarbejdet med Borupgaardskolen, hvor vi har pilottestet et udvidet skole-hjem samarbejde. Og netop grundet dette udvidede samarbejde mellem Villa Fem, skole og helhedsplan, som har været en stor succes, har vi besluttet at fortsætte det gode samarbejde og allerede efter sommerferien starte op med et lignende forløb med de kommende 0. klasser. Se aktivitetsbeskrivelse: Udvidet skole-hjem samarbejde. Villa Fem: Villa Fem er et fritidstilbud for børn og unge i alderen år og er beliggende mellem Nøjsomhed og Vapnagaard. I forhold til de kommunale instanser, er den boligsociale rolle overordnet set, at bygge bro mellem forældre, ansatte og helhedsplanen og understøtte, at vi sammen udvikler en hensigtsmæssig vidensdeling og får koordineret vores respektive aktiviteter. Derudover supplerer den boligsociale indsats den kommunale kerneopgave, ved at opbygge relationer til de pågældende familier, opbygge forældrenes tillid til de kommunale institutioner, og hjælpe de kommunale institutioner til at forstå bredden af kulturelle værdier og verdensbilleder vedrørende forældreskabet. Aktiviteterne der beskrives i denne delaftale er udarbejdet sammen med ovennævnte aktører (sundhedsplejen, dagtilbud, sprogstøttekorps, skoler og Villa Fem) og skal også gennemføres sammen med de relevante kommunale instanser. Både Nøjsomhed og Vapnagaard har en lang tradition for at samarbejde med Kommunens Team Sundhed. Team Sundhed vil derfor fortsat være en vigtig samarbejdspart i emner omkring sundhed. Kommunens projekt Et lettere liv vil også være en samarbejdspart. Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for indsatsområdet Konflikthåndtering og underretning: Det er et fælles ansvar at parterne indgår i et konstruktivt samarbejde og hermed sikrer helhedsplanens fremdrift. Opstår der konflikter eller uoverensstemmelser - det kan både være sig af faglig og/eller økonomisk karakter mellem de involverede parter i delaftalen - skal sekretariatslederen orienteres herom. Sekretariatslederen har herefter ansvar for håndtering af situationen- eventuelt i samarbejde med Boliggårdens ledelse. Sekretariatslederen er ansvarlig for, at følgegruppen og øvrige relevante samarbejdspartnere informeres og underrettes, hvis der opstår forhold som påvirker fremdriften af aktiviteterne. Desuden viderebringer sekretariatslederen eventuelle konflikter til bestyrelsen såfremt det har indflydelse på realiseringen af delaftalen og/eller det overordnede samarbejde i helhedsplanen. Det er bestyrelsen, der i sidste instans træffer beslutning om afklaring og konsekvenser af sådanne Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats 7

72 konflikter/underretninger med henblik på at sikre det fortsatte samarbejde. Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): Delaftalen kan revideres løbende ved ændringer i de lokale forhold. Både følgegrupper og de faglige arbejdsgrupper har til opgave at følge op på, udvikle og justere de enkelte aktiviteter med udgangspunkt i gruppernes fagligheder. De faglige arbejdsgrupper og følgegrupper kan komme med forslag til justeringer i delaftalerne, som herefter skal godkendes af bestyrelsen. Ved behov for større ændringer, der rækker ind i selve den strategiske samarbejdsaftale, skal den reviderede strategiske samarbejdsaftale altid godkendes af både den boligsociale bestyrelse og LBF. Delaftalen gælder fra - til: 1.januar december 2021 Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): Aktivitetsnavn: Familiekursus tidlig indsats Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Det ambitionen med nærværende helhedsplan at tilrettelægge én konkret model for udarbejdelse og afholdelse af familiekurser, således at der udelukkende findes ét tilbud. Dette skal foregå i tæt samarbejde mellem helhedsplanen og Center for Dagtilbud og Skoler. I nærværende aktivitetsbeskrivelse er arbejdstitlen på modellen Familiekursus - tidlig indsats. Hvorfor er der behov for Familiekursus tidlig indsats? For begge boligområder er der observeret mangelfuld sproglig udvikling og/eller bekymring for børn/familiers generelle trivsel. Den mangelfulde sproglige udvikling kan typisk medføre en skolegang, hvor barnet vil være bagud i forhold til sine jævnaldrende med deraf følgende problemstillinger. En del af omtalte børn vil derfor måske også have brug for ekstra støtte i skoleforløbet. I erkendelse af den væsentlige betydning, den tidlige opvækst har på udviklingen af børnenes sproglige, sociale og motoriske kompetencer, er formålet med nærværende familiekursus at understøtte familien/forældrene, så barnet får mulighed for at deltage ligeværdigt i børne- og læringsfællesskaber. Karakteristisk for de familier, hvor vi er bekymrede for barnets generelle udvikling, er: 1. Manglende forståelse og viden om børneopdragelse og betydningen af den vigtige stimulering af barnet i de tidlige leveår hos forældrene. Fx læsning af godnathistorier og leg med barnet. 2. Manglende struktur i barnets hverdag med varierende sengetider, usund kost m.m. Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats 8

73 3. Lav tilknytning til dagtilbud og manglende deltagelse i forældresamarbejde med dagtilbud m.fl. De afviklede familiekurser har givet læring til os fagprofessionelle og gode resultater for familierne. Derfor vil vi i samarbejde med kommunen samle og videreudvikle de forskellige kurser målrettet familier, så der udvikles én brugbar og stærk model, som alle parter er bekendt med. Der er blevet udarbejdet både eksterne og interne evalueringer af de tidligere afholdte familiekurser ( Familiekursus for tosprogede børn og forældre, udarbejdet af Nina Bundgaard Holck, 2016). Rekruttering Der vil der være et tæt samarbejde mellem helhedsplanen og Center for Dagtilbud og Skoler om rekrutteringen af familier. Der nedsættes en form for visitationsudvalg på tværs af kommune og helhedsplan. Dette skal sikre gennemsigtighed i udvælgelsesproceduren. Metode Familiekursus tidlig indsats har fokus på de mest udsatte familier, som vi ikke når igennem øvrige tiltag. Et væsentligt element er den praksisorienterede tilgang. I Familiekurset skal vi således ikke sige, hvad forældrene skal gøre, men vise det i stedet for. Det planlægges at familiekurset vil indeholde følgende elementer og strække sig over et halvt år: 1) Opstartsmøde med deltagerne og introduktion til kurset gennemføres af den boligsociale helhedsplan 2) Hver familie får tilknyttet en mentor, der igennem familiekurset vil komme hjem til familierne min. tre gange. Mentoren vil tale med forældrene om den nye viden, de får på kurset samt hjælpe og støtte familierne i at implementere en struktur i hjemmet, der øger familiens generelle trivsel til gavn for børnene. Mentorerne kan enten være kommunale medarbejdere eller boligsociale medarbejdere. 3) Familierne tages ud af deres vante omgivelser 1-2 gange i forløbet fx med overnatning i Folkeferiens Ferieby i Helsingør (start og slutning) for at skabe netværk og fællesskab omkring forældrenes læring. Forløbet kan fx indeholde at forældrene deltager i Forumteater, hvor de sammen med skuespillere skal spille konfliktfyldte scener fra deres hverdag - scener de selv har valgt. Forløbet kan også indeholde at forældre og børn laver aktiviteter sammen; madlavning, yoga, lege osv. Helhedsplanen står for planlægning og gennemførelse af forløbet i samarbejde med dagtilbud og sundhedspleje. 4) Der afholdes 3-4 temaaftener med forskellige oplæg i forløbet. Helhedsplanen står for planlægning og gennemførelse af temaaftener eksempelvis med oplægsholdere fra Team Sundhed. Der lægges vægt på en inddragende og anerkendende form i kurset med plads til dialog og drøftelser. Overordnede tematikker for familiekurset er: Sprog/læsning, vokse op mellem to kulturer, skoleparathed, forældrerollen, samarbejde med skole og dagtilbud, Det kærlige nej (sætte grænser), samvær/leg med sit barn og måltider/sund kost. Forankring I Center for Dagtilbud og Skoler. Formål og mål: Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats 9

74 Familiekursus er et frivilligt læringsforløb for tosprogede forældre, der på grund af sproglige barrierer eller andre forhold vurderes at have brug for en tættere introduktion til forældres rolle i Danmark, herunder samarbejdet med dagtilbud og skole. Formålet er at øge forældrenes kompetencer og viden om børneopdragelse således, at børnene i højere grad er skoleparate ved skolestart. Ved at sikre en god skolestart øges chancerne for at bryde den negative sociale arv. Formålet med projektet er: at motivere forældrene til at tage ansvaret for deres børns institutionsliv og efterfølgende skolegang at give forældrene konkrete redskaber til sproglig og motorisk stimulering af børn at styrke familiernes trivsel og aktive medborgerskab at forbedre forældresamarbejdet i dagligdagen Målene for aktiviteten er: En øget sproglig udvikling og større deltagelse i sociale fællesskaber hos de deltagende børn De deltagende familier er mere velfungerende i hverdagen (kommer til tiden i dagtilbuddet, er udhvilet, har en sund madpakke med osv.) Et forbedret forældresamarbejde med personalet i dagtilbuddene i dagligdagen At forældrene i højere grad deltager i aktiviteter i dagtilbuddene Aktiviteten bidrager også til at indfri det overordnede mål for indsatsområdet: At forældrekompetencerne styrkes, herunder at forældrene bliver bedre til at kunne navigere i både kommunens eksisterende tilbud specifikt og i det danske samfund generelt. At trivslen, de sproglige kompetencer og sundheden blandt før-skole børn og børn i indskolingen øges. Målgruppe(r): Familier med børn i førskolealderen 1-7 år i begge boligområder. Typisk vil der også være søskende i de deltagende familier, som vil få gavn af forløbet. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: 1. De familier, der deltager i familiekurser skal opleve efterfølgende at have en mere velfungerende hverdag sammen med deres børn. 2. Dagtilbuddene (Villa Kulla 1 og 2 samt Troldehøj) skal opleve, at de deltagende familier efterfølgende har en mere velfungerende hverdag. Datakilde: Helhedsplanen gennemfører interview med de deltagende familier ca. 3 måneder efter kursets afslutning. Helhedsplanen gennemfører interview med repræsentanter fra dagtilbuddene ca. 3 måneder efter kursets afslutning. 3. Dagtilbud og forældre der deltager i Helhedsplanen gennemfører interviews Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats 10

75 familiekurset, skal begge opleve et forbedret forældresamarbejde efterfølgende. herom Ansvars- og rollefordeling: Center for Dagtilbud og Skoler og helhedsplanen planlægger indsatsen i fællesskab og udvælger de deltagende familier. Den nærmere arbejdsfordeling mellem forskellige aktører fremgår af afsnittet Indhold og praksis/metode. Familiekurset vil blive gennemført i et samarbejde mellem dagtilbuddene Troldehøj og Villa Kulla, Sundhedsplejen, Sprogstøttekorpset, Sundhedsteamet og den boligsociale helhedsplan. Der kan eventuelt deltage familier fra kommunens øvrige institutioner, såfremt der godkendes kommunal medfinansiering hertil. Aktivitetsnavn: Familielab Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Familielab er en slags forældrepanel og et mødeforum, bestående af faste deltagere. Forældrepanelet har en eksplorativ tilgang og det primære formål på møderne er, at undersøge forældres værdier, forståelser/misforståelser, bekymringer, myter, udfordringer, forventninger mv. med henblik på at opnå et styrket forældresamarbejde. Derudover har vi et intensivt fokus på at få mere viden om hvad der skal til for at få styrket vuggestuetilknytningen som er relativ lav (57,7% i Nøjsomhed og 66,7% på Vapnagaard). Hvorfor er der behov for et Familielab? Det gode forældreskab, den gode barndom og det gode liv er subjektive og dynamiske størrelser, der ofte hænger sammen med en række sociale, økonomiske og kulturelle forhold. Systemet/samfundet er opbygget således, at mange forskellige børn og forældre skal kunne forstå og føle sig trygge ved et ensartet værdisæt, idet de skal benytte den(de) samme kommunale institution(-er). I denne situation er der mange rationaler på spil: det pædagogiske i dagtilbuddene, et statsligt demokratisk dannelsesrationale, et samfundsøkonomisk rationale, og et utal af forskellige forældrerationaler. For at understøtte et godt og konstruktivt samarbejde med forældrene omkring boligområdernes børn, er der behov for at få disse rationaler og dertilhørende værdier frem i lyset. Børn og forældre skal gerne kunne se sig selv i og leve op til det værdisæt, der er i det kommunale dagtilbud, de bruger. Derfor ønsker sundhedsplejen, dagtilbuddene og skolerne med flere, sammen med den boligsociale helhedsplan, at indgå i et struktureret samarbejde med områdernes forældre om, hvad det gode børneliv og et godt forældreskab er. Helhedsplanen ønsker sammen med de kommunale dagtilbud, sundhedsplejen og forældrene at udforske, hvad, hvornår og hvordan samarbejdet omkring børnene kan forbedres, således at de involverede parter sammen danner en ny viden, som dagtilbuddene efterfølgende kan anvende i praksis, både i deres omgang med børn og Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats 11

76 forældre men også ift. afholdelse af arrangementer. Rekruttering Forældrene udvælges og prikkes af helhedsplanens medarbejdere og dagtilbuddenes ansatte. Forældrene bliver faste deltagere i panelet. De deltager så længe de vil og udskiftes hen ad vejen på uformel vis. Metode - Hvad er Familielab? Familielab skal bestå af: o tre repræsentanter fra kommunens dagtilbud én fra dagtilbuddene, én fra sundhedsplejen og evt. en fra SFO en eller fra sprogstøttekorpset o én repræsentant fra helhedsplanen o omkring 10 forældre (dels fra vuggestue og dels fra børnehave), der er beboere på Vapnagaard og i Nøjsomhed. Dagtilbuddene vælger selv, om det er dagtilbudsleder eller medarbejdere, der sidder i panelet. De professionelle deltagere i Familielab er sammen med forældrene i fællesskab ansvarlige for aktivitetens succes. Gennemførelsen af familielab-debatterne foregår ved, at en professionel/ansat præsenterer kort et tema og forældrene byder ind i en bordet rundt runde, der tager udgangspunkt i forældrenes egen hverdag. Forældrene i Familielab skal være: o både fædre og mødre fra henholdsvis vuggestue og børnehave o være repræsentative for områderne og repræsentere forskellige stemmer o have indsigt i, hvad der rør sig/fylder hos områdets øvrige forældre således, at flest mulige perspektiver på det gode børneliv kommer frem på møderne. Behandling af viden: Den viden der kommer ud af familielab-debatterne skal løbende tages i brug i institutionernes praksis og drøftes i den faglige arbejdsgruppe tilknyttet aktiviteten. Forankring og drift Erfaringerne opsamles ved de planlagte kvartalsvise møder mellem Center for Dagtilbud og Skoler og en repræsentant fra helhedsplanen. Erfaringerne fra Familielab fx omkring forældresamarbejde i dagtilbud, udbredes til den øvrige del af kommunen, da det er et strategisk prioriteret område i Helsingør Kommune. Formål og mål: Det overordnede formål med aktiviteten er at forbedre samarbejdet mellem kommunens instanser og forældrene i boligområderne, således at tilknytningen til både vuggestue og børnehave forbedres. Herunder følger en række mål: 1. Øge de fagprofessionelles viden om andre opfattelser af det gode forældreskab og et godt børneliv end den traditionelle danske tilgang 2. Øge forældrenes viden om det gode forældreskab og et godt børneliv set i Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats 12

77 dansk kontekst 3. At få flere forældre til at deltage ved institutionernes aktiviteter som fx forældremøder, cafe arrangementer mv. Aktiviteten bidrager også til at indfri det overordnede mål for indsatsområdet: At skabe og understøtte eksisterende netværk, på tværs af forældres forskellige etnicitet og socialøkonomiske position. Målgruppe(r): Målgruppen er forældre til børn fra 0 til 6 år. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: 1. Der afholdes minimum 4 årlige Familielab møder med minimum 6 forældre pr. gang 2. Andelen af forældre, som deltager ved forældremøder i dagtilbud øges med 10% i Datakilde: Egen registrering Måles af de lokale dagtilbud Udviklingen følges årligt. Baseline i 2016: Troldehøj (Nøjsomhed): 17 deltagere Villa Kulla 1 og 2 (Vapnagaard): 50 deltagere Ansvars- og rollefordeling: Etablering og forpligtigelser: Forældrene udvælges og prikkes af helhedsplanens medarbejdere og institutionernes ansatte. Forældrene bliver faste deltagere i Familielab. De deltager så længe de vil og udskiftes hen ad vejen på uformel vis. Helhedsplanen inviterer til og afvikler et opstartsmøde. Her præsenteres formålet med panelet, og der indgås en dialog mellem forældrene, institutionernes ansatte og sundhedsplejen omkring de udfordringer, der eksisterer omkring det gode børneliv. Ud fra denne dialog udarbejder helhedsplanens ansatte en møderække med temaer til dialog på møderne. Arbejdsgruppen har i fællesskab ansvaret for at organisere møderne, skabe dialog om temaerne, samt udsendelse af referat/videns opsamling efterfølgende. De udvalgte forældre forpligtiger sig til at deltage i møderne ca. hver tredje måned, indgå i dialog med de professionelle/ansatte samt viderebringe informationer til områdets øvrige forældre i det omfang det er nødvendigt. Helhedsplanen er tovholder på aktiviteten, mens dagtilbud og sundhedsplejersker står for den faglige debat og dialog i Familielab. Alle parter deltager i rekrutteringen af forældrene. Sprogstøttekorpset deltager på ad hoc niveau. Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats 13

78 Aktivitetsnavn: Udvidet skole-hjem samarbejde Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Denne aktivitet har fokus på at en lærer, en pædagog og en boligsocial medarbejder kommer på hjemmebesøg, for at invitere familierne til temaaftner for et forbedre skolehjem samarbejdet. Det er en udfordring for skolerne at få et godt og tæt samarbejde med forældre, der er udsatte eller forældre, der ikke selv har gået i en dansk folkeskole. Udfordringen handler om mangelfuld kommunikation og manglende forventningsafklaring i forhold til roller og ansvarsfordeling mellem forældre og skole. Det udvidede skole/hjem samarbejde er et forsøg på at gribe denne udfordring an med udgangspunkt i et bredt samarbejde mellem de aktører, der kender familierne. Aktiviteten understøtter skolens arbejde for at skabe en god og konstruktiv kommunikation mellem skole og hjem. I 2016 iværksatte skole, fritidstilbud (Villa Fem) og helhedsplanen i Vapnagaard et samarbejde om en specifik 4. klasse, der fungerede meget dårligt. Her viste det sig, at der var følgende afledte effekter af det udvidede skole-hjem samarbejde: Sundere madpakker. Tre børn ud af 15, blev tilmeldt i foreningslivet. Forældrene udtalte, at de gerne ville have haft et forløb i 0. klasse, Flere forældre anvendte forældre-intra. Flere forældre begyndte at benytte skolens tilbud om åben skole en gang om måneden. Sidst men ikke mindst oplevede lærerne en større tillid og tryghed fra børnene. Det er på baggrund af disse erfaringer, at nærværende aktivitet er udviklet. Aktivitetens hovedindhold består af et årshjul med følgende elementer: Forår: marts - april August september Udvælgelse af ca. 15 deltagende familier i forbindelse med overleveringsproceduren fra dagtilbud til skole. Denne udvælgelse foregår mellem skole og dagtilbud. Hjemmebesøg hos familierne, hvor forældrene introduceres for det udvidede skole-hjem samarbejde og inviteres til fem temaaftner. En repræsentant for SFO, Skole og Helhedsplan deltager på hjemmebesøget. Oktober november Afholdes 5 temaaftener med ca. 1. temaaften: Basim Osmann At leve mellem flere kulturer 2. temaaften: Sundhed ift. Søvn, Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats 14

79 14 dages mellemrum kost/madpakker/morgenmad 3. temaaften: Læsevejledning 4. temaaften: Matematik 5: temaaften kommunikation- herunder forældre-intra, forældremøder mv. Repræsentanter fra SFO, skole og helhedsplan deltager ved temaaftenerne. Temaaftnerne afholdes i boligområdet og helhedsplanen organiserer børnepasning i forbindelse hermed. Marts April-juni Temaaften med opsummering og reminder på de vigtigste pointer, hvor man også ser frem mod 1. klasse. Her evalueres forløbet, og det vurderes, om der er behov for flere hjemmebesøg hos enkelte familier. Evt. kan familierne tilbydes at få tilknyttet en familiementor via Bydelsmødrenes forening. Eventuelle ekstra hjemmebesøg afvikles. Årshjulet gennemføres i alt fire gange, da vi allerede starter i indeværende år Rekruttering I forbindelse med barnets skift fra dagtilbud til SFO/skole er der et tæt samarbejde om barnet for at sikre en god overgang. Særligt er der fokus på de familier, for hvem institutionslivet har været svært, hvis eksempelvis familierne har haft vanskeligt ved at se, hvilken værdi det har for deres barn at være i institution. Det er skolens ansvar sammen med dagtilbuddet at udpege de familier, der skal tilbydes det udvidede skolehjem samarbejde. Dette gøres som en del af deres eksisterende overleveringsprocedure. Forud for temaaftnerne ringer den boligsociale medarbejder eller skolen til de pågældende familier for at sikre et stort fremmøde. Metode Metodisk har vi valgt at fokusere på hjemmebesøg og temaaftner afholdt i boligområdet. Formålet med dette er at skabe størst mulig tryghed og tillid til de lærere og pædagoger, der er involveret. Ved denne tilgang bliver det også tydeligt for børnene, at de voksne omkring dem taler sammen, hvilket kan have en positiv indflydelse på relationen mellem børnene og lærer i skolen. Forankring og drift Udpegning af deltagerfamilier foretages af dagtilbud og skole i forbindelse med den allerede eksisterende overleveringsprocedure. Hjemmebesøgene planlægges af den boligsociale medarbejder, skole og SFO. Temaftenerne planlægges og afvikles af skole og den boligsociale medarbejder. De boligsociale medarbejdere vil organisere børnepasning i forbindelse med temaaftenerne og er ansvarlige for traktering. Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats 15

80 Formål og mål: Formålet er at give boligområdernes børn og forældre den bedst mulige forudsætning for et godt skoleliv. Målene for aktiviteten er: At kommunikationen mellem skole og forældre i målgruppen forbedres At forældrenes tillid til skolen og lærerne øges At flere forældre forstår deres ansvar og forpligtelser i forbindelse deres børns skolegang Aktiviteten bidrager også til at indfri det overordnede mål for indsatsområdet: At øge trivslen, sproglige kompetencer, sundheden blandt før-skole-børn og børn i indskolingen Målgruppe(r): Den primære målgruppe er forældre, der har et ringe kendskab til den danske folkeskole og som bor på Vapnagaard og Nøjsomhed, og hvis børn går på Borupgårdskolen. Det påtænkes, at der skal starte lignende forløb på skolen ved Gurrevej, som er Nøjsomheds distriktsskole. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: 1. 90% af de deltagende forældrene oplever, at de forstår deres forældrerolle/ansvar og pligter i forhold til skolesamarbejdet % af de inviterede forældre kommer til temaaftnerne 3. 80% af de deltagende forældre benytter ugentlig forældre-intra efter forløbet Datakilde: Registreres ved årlig evaluering af den boligsociale helhedsplan i samarbejde med institutionerne. Egen registrering/boligsocial Skolen registrerer Ansvars- og rollefordeling: Borupgårdskolen udpeger i samarbejde med dagtilbuddene de familier, der skal have hjemmebesøg og deltage i temaaftnerne. Skole, det boligsociale og Villa Fem foretager hjemmebesøgene sammen. Forud for temaaftenerne kontakter den boligsociale medarbejder de pågældende familier. Derudover er den boligsociale repræsentant ansvarlig for bookning af forældrecafe, børnepasning samt forplejning ved samtlige temaaftener. Den boligsociale medarbejder er også ansvarlig for oplægget omkring sundhed og bookning af oplægsholder. Skolen er ansvarlig for temaaftener omkring matematik, dansk og Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats 16

81 kommunikation herunder forældre-intra. Aktivitetsnavn: Tetriz Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Tetriz er et kommunalt socialpædagogisk værested beliggende i Nøjsomhed og blev oprettet i Nøjsomhed har en stor andel af børn og unge med anden etnisk oprindelse end dansk. Det er kendetegnende for denne gruppe, at de bruger en stor del af fritiden i boligområdet og har en markant mindre tilknytning til ordinære idræts- og klubtilbud i sammenligning med andre unge i Helsingør Kommune. I det lys blev Tetriz oprettet som fundamentet i Børn-, unge- og familieindsatsen i den boligsociale indsats i 2013 på trods af, at der eksisterer ordinære kommunale SFO- og klubtilbud i nærområdet Tetriz grundlæggende opgave er, ud over det daglige pædagogiske arbejde i værestedet, at introducere boligområdets børn og unge til et aktivt medborgerskab, hvor man indgår i forskellige sammenhænge, fx idrætsforeninger, fritidsjob, deltagelse i arrangementer uden for boligområdet såvel sport som kulturelle events, Ungeråd mm. Tetriz deltager også aktivt i arrangementer i Nøjsomhed, hvor børn og unge tager ansvar og har opgaver ifm. afviklingen, hvilket styrker den enkelte, men også bidrager til at den unge føler større ejerskab for boligområdet. Værestedet Tetriz har en vigtig funktion i at tilbyde gode og sunde fællesskaber for de unge, som ellers kan tiltrækkes af og vælge en langt mere gadeorienteret livsstil, hvor de vil være mere udsatte og fx kriminalitetstruet. Derudover bidrager Tetriz til en øget oplevelse af tryghed i området, samt medvirker til at nedbryde fordomme blandt områdets beboere rettet mod de unge. Tetriz personale er også med til at løse pludselig opståede konflikter i boligområdet, fx mellem ældre beboere og de unge. De seneste 3 år har Tetriz også gjort en ekstraordinær indsats under Ramadanen, som har minimeret antallet af klager fra andre beboere. Det skal nævnes, at Helsingør Kommune har fundet midler til den ekstraordinære indsats i Ramadanen. Rekruttering I de 4 år Tetriz har eksisteret, er værestedet blevet et naturligt samlingspunkt for områdets børn og unge. Den officielle målgruppe er børn og unge i alderen 9-17 år, men erfaringerne er, at både yngre og ældre lægger vejen forbi, hvilket giver Tetriz et unikt udgangspunkt for at have et indblik i, hvad der rør sig hos de unge. Tetriz har ikke haft udfordringer med at rekruttere områdets børn og unge. Det skal dog bemærkes, at det periodevist har været nødvendigt med en ekstraordinær indsats for at rekruttere pigerne. Dette vil fortsat være et fokuspunkt. Metode Tetriz har åbent 4 dage om ugen (mandag, onsdag, fredag og søndag) og tilbyder løbende en række forskellige aktiviteter, fx boldspil, boksetræning, PS3, netcafé, musik Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats 17

82 og film, brætspil, studie og studieteknik, dansehold, forskellige kreative aktiviteter, pigerum til hygge etc. Der er samtidig lektiecafé alle torsdage i samarbejde med Helsingør Ungdomsskole. Grundlæggende er der et stort pædagogisk fokus på udvikling af basale kompetencer som relationer, samværsformer, kammeratskabsgrupper og dannelsesprocesser. Derudover har Tetriz helt specifikke projekter eksempelvis Step One. Et projekt, der handler om at blive klar til arbejdsmarkedet (fritidsjob), og hvor den enkelte unge bliver styrket i at være på en arbejdsplads (se evt. delaftalen uddannelse og beskæftigelse, aktiviteten Det næste skridt for yderligere beskrivelse). Et andet eksempel er Brandkadetuddannelsen, hvor unge fra boligområdet får en uges træning i at være brandmænd. I samtlige af Tetriz aktiviteter og projekter, er der fokus på læring og udvikling, samt på at de unge bliver medspillere og ressourcestærke borgere i samfundet. Et væsentligt fokuspunkt er brobygning, hvor der etableres forskellige former for samarbejde fx til foreningslivet ved IK SPORT og SIF (Snekkersten Fodbold). Tetriz har en lang række af samarbejdspartnere og netværket omkring Tetriz bliver hele tiden større og er med til at udvikle tilbuddet. Fx samarbejdes med forskellige skoler, UU-vejledere og erhvervsskoler i forhold til at fastholde de unge i uddannelse eller hjælp og støtte til en læreplads. Af andre samarbejdspartnere og projekter kan nævnes, Idræt + i samarbejde med DGI Nordsjælland og Mind Your Own business (Dansk Flygtningehjælp). Sideløbende har Tetriz også et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv i forhold til fritidsjob. Der arbejdes ud fra en helhedsorienteret tilgang til den enkelte bruger, og derfor inddrages også familierne i det omfang, det er muligt. Forankring og drift Tetriz er forankret organisatorisk i SSP i Helsingør Kommune. Formål og mål: Formålet med Tetriz er: at styrke børn og unges sociale kompetencer gennem gode solide relationer med hinanden og voksne i Tetriz at børn og unge i Tetriz deltager i aktiviteter i og udenfor boligområdet. at Tetriz bliver brugt som katalysator ud til resten af samfundet Målet for aktiviteten er: At gennemføre aktiviteter og projekter der understøtter og udvikler trivsel, relationer og sociale kompetencer ud fra en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang. Aktiviteten bidrager også til at indfri det overordnede mål for indsatsområdet: At øge trivslen, sproglige kompetencer og sundheden Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats 18

83 Aktiviteten bidrager også til at indfri det overordnede mål for det kriminalpræventive indsatsområde: At færre børn og unge har en gadeorienteret livsstil Målgruppe(r): Unge i alderen 9-17 år (ca. 130, 2017, KÅS-tal) Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: 1. Tetriz tilbyder aktiviteter der både er målrettet de særligt udsatte unge (ca. 15 unge) og den resterende brugergruppe (ca. 65 unge) 2. At brugerne af Tetriz oplever at de får styrket deres sociale kompetencer, samt ønsker at deltage i aktiviteter i og uden for boligområdet Datakilde: SSP laver årligt en opgørelse over antallet af aktiviteter Fokusgruppeinterview med brugerne af Tetriz 1 gang årligt udført af en repræsentant fra den boligsociale helhedsplan i samarbejde med Tetriz/SSP Ansvars- og rollefordeling: Tetriz er en kommunal institution der er forankret i SSP i Helsingør Kommune. Der afholdes møder mellem Tetriz og Helhedsplanen 1 gang i kvartalet. Derudover samarbejder Tetriz og Helhedsplanen med følgende aktører: Den tværkulturelle Kvindeklub, Klub Oliven, Hellebæk Friskole, Helsingør Ungdomsskole, Aktivt Liv Helsingør, erhvervsliv, UU-vejledere, IK SPORT, SIF, mfl. Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats 19

84 Bilag: : Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

85 Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter målsætningerne i den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Helsingør Syd Aftalens parter: Der er for alle fire indsatsområder nedsat faglige arbejdsgrupper på tværs af boligområderne omkring de enkelte aktiviteter. Nedenstående parter fungerer som faglige arbejdsgrupper for denne delaftale på niveau med de faglige arbejdsgrupper for de øvrige delaftaler. Formålet med arbejdsgrupperne er at følge op på, udvikle og justere de enkelte aktiviteter med udgangspunkt i arbejdsgruppernes fagligheder. Arbejdsgrupperne kan komme med forslag til justeringer i delaftalerne som herefter skal godkendes af bestyrelsen. De forandringer, som har konsekvens for den strategiske samarbejdsaftale og budgettet, bringes ligeledes også altid op til og godkendes af bestyrelsen. Faglige arbejdsgrupper: Det næste skridt (Lommepenge- og fritidsjob, mentorordninger og job- og UU vejledning) SSP, Tetriz, Cube, Villa Fem, DGI Nordsjælland, Driftsmedarbejdere fra begge boligområder, Foreningen Nydansker, UU-vejledning og det lokale erhvervsliv. Familien i centrum Jobcentret, skoler (Nordvestskolen, Borupgårdsskolen og skolen ved Rønnebær Allé), daginstitutioner (Troldehøj, Villa Kulla), SSP, Familierådgivningen og andre relevante aktører afhængig af den enkelte families udfordringer. Step In (Kompetenceløft af ikke uddannelsesparate 7./8. klasses elever) Ungdomsskolen, Skolen (Nordvestskolen skolen ved Rønnebær Allé), SSP og UU Øresund. Problemkompleks for indsatsområdet: Det er kendetegnende for både Nøjsomhed og Vapnagaard, at beboerne i gennemsnit er lavere uddannede sammenlignet med både Helsingør Kommune som helhed og med resten af landet. Eksempelvis er der en stor andel af beboerne, der alene har 9.klasse som højeste gennemførte uddannelse. Der er samtidig en tendens til, at boligområdernes børn og unge klarer sig dårligere i skole og uddannelse end børn fra det øvrige Helsingør, hvilket bl.a. kommer til udtryk, når vi ser nærmere på børn og

86 unges karakterer i folkeskolen, hvor de ligger under gennemsnittet for kommunen som helhed. Samtidig er der også langt flere arbejdsløse i de to boligområder end i resten af kommunen og landet. Det lave uddannelsesniveau og den lave beskæftigelsesgrad afspejler sig i et lavt indkomstniveau i begge boligområder. Forældrenes sociale og økonomiske formåen har stor betydning for det miljø, som børn og unge vokser op i. Samtidig peger flere undersøgelser på, at langvarig arbejdsløshed kan være sundhedsskadeligt for både krop og sjæl og har indflydelse på den negative sociale arv (CFBU, 20 løsninger til udsatte boligområder ). I begge boligområder er det en udfordring, at en betydelig del af områdernes børn og unge vokser op i socialt udfordrede familier med lavt uddannelsesniveau og med forældre, som i mindre grad er tilknyttet arbejdsmarkedet. Det betyder, at børnene vokser op i et miljø, hvor det er normen ikke at gå på arbejde. Af samme årsag har disse forældre ikke mulighed for at tilbyde kompetent hjælp og støtte i forbindelse med børnenes skole og uddannelse. Disse unge fra uddannelses-fremmede hjem er en udfordring, da uddannelse og job er vigtige faktorer i forhold til at bryde den negative sociale arv. Der er i dag et stort frafald fra ungdomsuddannelserne i begge boligområder (Kilde: Ungdommens Uddannelsesvejledning Helsingør). Det betyder, at de unge starter på uddannelsen men ikke fuldfører den. Derfor sættes der i nærværende indsatsområde fokus på at støtte børn og unge i forhold til skolegang, uddannelse, fritidsliv og arbejdsmarkedstilknytning med henblik på netop at bryde den negative sociale arv. Udvalgte statistiske data der illustrerer problemkomplekset: Uddannelsesniveau og offentlig forsørgede 2015/2016 Nøjsomhed Vapnagaard Helsingør Kommune UDDANNELSE Karaktergennemsnit for 9. klasser i dansk og matematik (2015) 1 Andel årige som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse (2017) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik) 3,9 5,1 5,6 33,7% 28,1% 19,6% OFFENTLIG FORSØRGELSE Andel offentlig forsørgede fultidspersoner (18-29 årige) (2016) (KÅS-tal fra 23,0% 18,4% 11,7% 1 Fremadrettet findes kun et samlet tal for begge boligområder tilsammen pga. ændringer i LBFs database.

87 Danmarks Statistik) Andel offentlig forsørgede fultidspersoner (30-64 årige) (2016) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik) BESKÆFTIGELSE Andel beskæftigede (2016) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik) Andel uden for arbejdsmarkedet (2016) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik) Indkomstniveau gennemsnitlig husstandsindkomst (2016) (KÅS-tal fra Danmarks Statistik) 55,5% 46,0% 16,9% 43,8% 53,6% 74,4% 48,8% 40,8% 22,6% kr kr kr. Formål, mål og succeskriterier for indsatsområdet: Formål og mål: Det overordnede formål med uddannelses- og beskæftigelses indsatsen er at understøtte, at den negative sociale arv brydes ved at sikre, at børn og unge får kvalificeret støtte til skolegang og uddannelse. Dette gøres for at øge chancen for at gennemføre en uddannelse og blive selvforsørgende og således på sigt styrke arbejdsmarkedstilknytningen blandt alle beboerne i boligområderne. Målene for indsatsen er: 1. At flere unge bliver uddannelsesparate At flere unge fastholdes i og gennemfører en ungdomsuddannelse Succeskriterier (lokalt opstillede målinger): 1. Uddannelsesparathed Der udarbejdes baseline før sommerferien 2018 for de ikke uddannelsesparate kommende 8.klasser. Herefter udarbejdes succeskriterier for de følgende år. 2.Uddannelsesniveau Andelen af årige som har en grundskole som højeste uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse, skal være nedbragt på niveau Datakilde: Skoler og UU-vejledningen KÅS-tal fra Danmarks Statistik

88 med Helsingør Kommune i Baseline 2016 I 2016 var tallene 33,7% for Nøjsomhed, 28,1% for Vapnagaard og 19,6% for Helsingør Kommune. 3. Offentlig forsørgede unge Andelen af unge årige, som er offentlig forsørgede, skal være nedbragt til niveau for gennemsnittet for den almene boligsektor i Helsingør KÅS-tal fra Danmarks Statistik Baseline 2016 I 2016 var tallene 23,0% for Nøjsomhed, 18,4% for Vapnagaard og 11,7% for Helsingør kommune. Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål, mål og succeskriterier: 1. Det næste skridt (Lommepenge- og fritidsjob, mentorordninger og job- og UUvejledning) 2. Familien i centrum (Sammenhængende borgerforløb/komplekse borgere) 3. Step In (Kompetenceløft af ikke-uddannelsesparate 7./8. klasses elever) Samtlige aktiviteter understøtter indsatsområdets overordnede formål om at adressere udfordringerne med lav arbejdsmarkedstilknytning og lavt uddannelsesniveau i både Nøjsomhed og Vapnagaard med henblik på at bryde den negative sociale arv. Medarbejderressourcer for indsatsområdet: Boligsociale Helhedsplan: 2 Netværkskoordinatorer indgår med 24 timer pr. uge i alt. 1 Familiekoordinator indgår med 13 timer pr. uge i alt. 1 Børn, Unge og Familiekoordinator indgår med 3 timer pr. uge i alt. 1 Børn- og ungemedarbejder indgår med 16 timer pr. uge i alt 1 Boligsocial medarbejder indgår med 17 timer pr. uge i alt. 1 Sekretariatsleder indgår med 13 timer pr. uge i alt. Kommunale aktører:

89 Repræsentanter fra UU-vejledning indgår med 5 timer pr. uge. Repræsentanter fra Borupgårdskolen indgår med 5 timer pr. uge. Repræsentanter fra Nordvestskolen indgår med 5 timer pr. uge. Repræsentanter fra Ungdomsskolen indgår med 5 timer pr. uge. Repræsentanter fra SSP indgår med 2 timer pr. uge. Repræsentanter fra Tetriz og Cube indgår med 8 timer pr. uge i alt. Repræsentanter fra Villa Fem indgår med 2 timer pr. uge. Repræsentanter fra Jobcenter indgår på ad hoc niveau. Repræsentanter fra Familierådgivningen indgår på ad hoc niveau. De kommunale aktørers timeforbrug ligger udover den medfinansiering der indgår i budgettet for helhedsplanen. Sammenhængen med den kommunale indsats i boligområdet: I udfoldelsen af de igangværende helhedsplaner i Vapnagaard og Nøjsomhed er der stort fokus på at støtte børn og unge i deres skolegang samt forberedelse til uddannelse og arbejdsmarkedet via lommepengejob, fritidsjob og mentorordninger. I forbindelse med gennemførelsen af inddragelsesprocessen 2 ved udarbejdelsen af den nye helhedsplan for begge boligområder, har beboere og samarbejdspartnere tilkendegivet vigtigheden af en fortsættelse af denne indsats for områdernes børn og unge. Helhedsplanerne og kommunale samarbejdspartnere kan se resultater på individniveau af den sammenhængende indsats for de deltagende børn og unge, og derfor fortsættes og udbygges denne aktivitet. Indsatsen for at gøre de unge jobparate, give dem indhold i hverdagen (at have noget fornuftigt at lave), oplevelser af succes, relationer til voksne og deltage i positive fællesskaber har stor betydning for den enkelte unges mulighed for uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet senere i livet. Da vi allerede har et godt og tæt samarbejde med kommunale aktører på uddannelsesog beskæftigelsesområdet, ser vi indsatsen i nærværende helhedsplan som en udbygning og udvikling af det eksisterende samarbejde. En udvikling af de nuværende aktiviteter indeholder: At vi vil være mere præcise i udvælgelsen af børn og unge samt finde det tilbud, der matcher den unge mest og bedst muligt. At aktiviteterne i indsatsen i højere grad afspejler mangfoldigheden af boligområdernes børn og unge og de forskelligartede udfordringer, der karakteriserer den enkelte unge. SSP, Tetriz, Cube og Villa Fem 2 Se Den strategiske samarbejdsaftale / Formål med og rammer for den boligsociale indsats for en uddybning heraf.

90 En hel central rolle for udfoldelse af aktiviteter som lommepengejob, fritidsjob og mentorordninger ( Ung-til-ung ) er SSP, Tetriz, Cube og Villa Fem. I samarbejde med disse aktører etableres lommepengejob, Ung til Ung og fritidsjob (se aktiviteten Det næste skridt (Lommepenge- og fritidsjob, mentorordninger)/indhold og praksis/metoder for en nærmere beskrivelse af lommepengejob og Ung-til-Unge ) Der etableres et tværfagligt samarbejde (red: faglig arbejdsgruppe) mellem kommunale medarbejdere fra Cube, Tetriz og Villa Fem og de boligsociale medarbejdere med fokus på gruppen af unge i begge boligområder. Det tværfaglige forums rolle er, at få de unge henvist til det tilbud/forløb, der matcher den unges behov og udfordringer. Dette sker ud fra en helhedsvurdering af den unges livssituation. Dvs. i dette forum planlægges og koordineres de forskellige typer af indsatser samt opfølgning på de deltagende unge. Denne tilgang til de unge gør det muligt at skabe sammenhæng og struktur i indsatsen for den enkelte unge. Skoler, Ungdomsskolen og UU Øresund Med fokus på en helhedsorienteret tilgang til de unge vil skoler (Borupgårdskolen og Nordvestskolen), Ungdomsskolen og UU Øresund have en aktiv rolle i samarbejde med Helhedsplanen om at få eksisterende ressourcer og indsatser til at arbejde sammen. Ovennævnte samarbejdspartnere vil være et fundament i de nye samarbejder på tværs, hvor den boligsociale indsats bidrager med at samle partnerne i en koordineret indsats omkring de unge. De kommunale aktører vil være med til at sikre fagligheden i aktiviteterne. Sammen kan vi målrette indsatsen mod de unge, som vi ved, er vanskelige at nå og som derved i dag ikke er på niveau med sammenlignelige unge. Med udgangspunkt i eksisterende vurderinger som fx uddannelsesparathed vil der tilrettelægges en særlig indsats for udfordrede unge. Helhedsplanen kan være med til at åbne dørene til de unges hjem for inddragelse af både de unge selv og deres forældre. Jobcenter og Familierådgivning I forhold til uddannelse og beskæftigelse vil helhedsplanen gerne supplere den kommunale indsats ved at åbne dørene til udfordrede familier. En del familier siger i dag nej til relevante tilbud, der kan støtte familien og deres børn - kulturelle barrierer kan være en af årsagerne hertil. I et samarbejde med Jobcenter, Familierådgivning kan helhedsplanen udvikle en helhedsorienteret tilgang til de udsatte familier, hvor indsatsen vil forsøge at løfte hele familien. Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for indsatsområdet

91 Konflikthåndtering og underretning: Det er et fælles ansvar at parterne indgår i et konstruktivt samarbejde og hermed sikrer helhedsplanens fremdrift. Opstår der konflikter eller uoverensstemmelser - det kan både være sig af faglig og/eller økonomisk karakter mellem de involverede parter i delaftalen - skal sekretariatslederen orienteres herom. Sekretariatslederen har herefter ansvar for håndtering af situationen- eventuelt i samarbejde med Boliggårdens ledelse. Sekretariatslederen er ansvarlig for at følgegruppen og øvrige relevante samarbejdspartnere informeres og underrettes, hvis der opstår forhold som påvirker fremdriften af aktiviteterne. Desuden videreformidler sekretariatslederen eventuelle konflikter ind i bestyrelsen såfremt det har indflydelse på realiseringen af delaftalen og/eller det overordnede samarbejde i helhedsplanen. Det er bestyrelsen der i sidste instans træffer beslutning om afklaring og konsekvenser af sådanne konflikter/underretninger med henblik på at sikre det fortsatte samarbejde. Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): Delaftalen kan revideres løbende ved ændringer i de lokale forhold. Både følgegrupper og de faglige arbejdsgrupper har til opgave at følge op på, udvikle og justere de enkelte aktiviteter med udgangspunkt i gruppernes fagligheder. De faglige arbejdsgrupper og følgegrupper kan komme med forslag til justeringer i delaftalerne, som herefter skal godkendes af bestyrelsen. Ved behov for større ændringer, der rækker ind i selve den strategiske samarbejdsaftale, skal den reviderede strategiske samarbejdsaftale altid godkendes af både den boligsociale bestyrelse og LBF. Delaftalen gælder fra - til: 1.januar 2018 til 31. december 2012 Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): Aktivitetsnavn: Det næste skridt (Lommepenge- og fritidsjob, mentorordninger og job- og UUvejledning) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Aktiviteten Det næste skridt består af en række tiltag, der kan styrke den enkelte unges muligheder i forhold til uddannelse og efterfølgende arbejdsliv. De unge har brug for forskelligartet støtte alt efter omfanget og karakteren af deres specifikke udfordringer, og derfor indeholder aktiviteten en bred vifte af tilbud til unge. Aktiviteten

92 er som udgangspunkt for alle unge i boligområderne, men med særligt fokus på de mest udsatte. Tilbuddene rummer støtte af mere håndholdt karakter for de mest udfordrede og udsatte unge og rummer også støtte i form af en hjælpende hånd, der sender velfungerende unge ud i et ordinært fritidsjob. I forlængelse heraf skal aktiviteten også rumme unge, der er i gang med faglige og videregående uddannelser, således at deres uddannelse bliver brugt til relevante studiejobs. Den overordnede tanke er, at den unge mødes og støttes præcis dér, hvor den unges udfordring er. Som tidligere nævnt vil der blive nedsat en faglig arbejdsgruppe med kommunale medarbejdere fra Tetriz, Cube og Villa Fem samt boligsociale medarbejdere. Dette forum planlægger og koordinerer de forskellige typer af indsatser samt opfølgning på de deltagende unge. Hvor det vurderes nødvendigt kan en repræsentant fra Enheden for Trygge Boligområder ETB, (Nordsjællands Politi) deltage. Hvorfor er der behov for Det næste skridt? Unge med forskelligartede udfordringer Begge boligområder har udfordringer med de unges uddannelsesniveau; det være sig både mht. karakter ved udgangen af grundskolen samt efterfølgende fastholdelse i uddannelsessystemet. En større andel af børn og unge vokser op i familier præget af lav tilknytning til arbejdsmarkedet samt lavt uddannelsesniveau. Anden etnicitet end dansk samt manglende netværk uden for boligområdet kan ligeledes være en barriere for børn og unges muligheder. Erfaringer fra tidligere indsatser i boligområderne viser, at en del børn og unge har brug for en særlig indsats mht. at lykkes med et positivt ungdomsliv. Det er vigtigt at børn og unge inkluderes i positive fællesskaber, hvor deres sociale kompetencer udvikles, og hvor de bliver uddannelsesparate samt får læring om arbejdsmarkedet. Det er samtidig vigtigt at understrege, at der også er unge som klarer sig godt på deres uddannelser, men har brug for netværk i forbindelse med deres videregående uddannelse og efterfølgende jobsøgning. Målet med indsatsen er, at have en række forskellige muligheder for at støtte de unge på den bedst mulige måde. Indsatsen strækker sig fra en meget håndholdt indsats for de mest udsatte og sårbare, til kobling af de mere ressourcestærke til en erhvervsmentor. Gennemførelsen af Det næste skridt vil fortsat ske i tæt samarbejde med vores nuværende samarbejdspartnere; SSP, Tetriz, Cube, Villa Fem, UU Øresund, DGI Nordsjælland, Foreningen Nydansker, ETB og det lokale erhvervsliv. Rekruttering Lommepenge- og fritidsjob er på nuværende tidspunkt igangværende indsatser, som de unge kender til. I begge boligområder har vi mange henvendelser fra unge, der ønsker hjælp til at få et arbejde. I samarbejde med vores kommunale samarbejdspartnere vil vi i fællesskab opsøge relevante unge til de forskellige indsatser, således at vi dækker begge boligområders børn og unge og ikke kun de mest synlige. Udvælgelsen vil foregå i den faglige arbejdsgruppe. Metode

93 De unge tilbydes at deltage i det tilbud, der matcher deres individuelle udfordringer, således at de kan tage det næste skridt i deres udvikling. Fx kan et lommepengejob fungere som læringsrum i forhold til at have et arbejde, inden den unge kan tage det næste skridt og varetage et ordinært fritidsjob. Ambitionen er, at den enkelte unge får et kompetenceløft, der kan øge muligheden for at gennemføre en uddannelse og efterfølgende få et arbejde. Aktiviteten indeholder en række forskellige tilgange og metoder i forhold til den unge: Ung til ung ét mentorforløb: Særligt udsatte og sårbare unge i boligområderne tilbydes et Ung til Ung- forløb i Villa Fem, Cube eller Tetriz. Den unge får tilknyttet en voksen (mentor), der kan støtte og rådgive den unge. Den unge vil gennem deltagelse i aktiviteter med andre unge udvikle sociale kompetencer, der kan afhjælpe den unges problemstillinger. Dette er den mest håndholdte og fodholdte indsats, og indsatsen tilbydes kun i særlige tilfælde. Se delaftale Kriminalpræventiv indsats. Step one: Unge ansættes i lommepengejob i Villa Fem, Cube og Tetriz i halvårlige forløb. Når perioden udløber vil den unge støttes over i et ordinært fritidsjob med hjælp fra personale/andre. Aktiviteten rettes mod de mere udfordrede unge, men også med plads til andre unge. Dette er for de unge, der af personlige, faglige og sociale årsager, ikke er klar til at få et ordinært fritidsjob, og som derfor har brug for at øve sig i trygge og kendte omgivelser. Lommepengejobs i boligområdet: Unge ansættes til at udføre relevant arbejde i boligområderne og er tilknyttet en boligsocial medarbejder. Opgaverne kan have varierende karakter; hjælpe til ved forskellige events, opgaver aftalt med driften osv. Lommepengejobs kan samtidig medvirke til at giver de unge ejerskab for eget boligområde. Den hjælpende hånd : Unge tilbydes hjælp til jobansøgning, CV, jobsamtaletræning samt tre måneders frivilligt arbejde i foreninger. Sidstnævnte har betydning for den unges CV og kan bidrage til at skabe kontakter uden for boligområdet. Udføres ad hoc af både SSP, Tetriz, Cube og de boligsociale medarbejdere. Fritidsjob: Unge tilbydes hjælp til at finde og fastholde et ordinært fritidsjob og der er ikke midler fra helhedsplanen forbundet med disse ansættelser i det etablerede erhvervsliv. De boligsociale medarbejdere, SSP, Cube og Tetriz samarbejder både om at finde de relevante fritidsjob og fastholde de unge heri. Fastholdelsen foregår bl.a. ved at erhvervslivet har en fast kontaktperson hos enten de boligsociale medarbejdere, SSP, Cube og/eller Tetriz, som de kan kontakte såfremt der opstår udfordringer med de unge. Derudover opsøges erhvervslivet kontinuerligt for at følge op på den enkelte unge. UU-vejledning: Der vil være fremskudt UU-vejledning i begge boligområder. Der sidder fast en UU vejleder en gang om måneden i en åben rådgivning, der vejleder de unge om ungdomsuddannelser og fremtidigt erhverv. Det er et særligt fokusområde, at arbejde med fastholdelse af de unge, der kommer fra uddannelses-fremmede-miljøer, hvorfor der også i det socialpædagogiske tilbud CUBE tilbydes UU-vejledning hver 14. dag. Målgruppen er både unge under og over 18 år. Én gang årligt vil UU og de boligsociale medarbejdere afholde en miniudgave af Uddannelsesbazarer. Dette er en informationsaften, hvor der vil være oplæg på forskellige sprog for unge og deres forældre om uddannelsesvalg. Erhvervsmentorer: Unge, der er i gang med deres uddannelse, tilbydes en

94 erhvervsmentor, der kan støtte den enkelte unge med konkret vejledning mht. jobansøgninger og samtaler. Erhvervsmentoren udvælges efter branche, således at de har kendskab til den unges uddannelse og karrieremuligheder. Erhvervsmentoren kan eventuelt også bruge eget netværk til at åbne døre for den unge. De boligsociale medarbejdere og Foreningen Nydansker samarbejder om denne aktivitet. Forankring Nærværende aktivitet består af mange forskellige delaktiviteter og aktører, hvorfor en fælles forankring ikke umiddelbart vurderes realistisk. I løbet af gennemførelsen af helhedsplanen vil det blive vurderet, hvorvidt de enkelte delaktiviteter kan forankres særskilt og i så fald hvor henne. Formål og mål: Formålet med Det næste skridt er, at udvikle de unges sociale, faglige og personlige kompetencer via lommepengejob, fritidsjob, mentorforløb og UU. Fx viser undersøgelser, at fritidsjob, har en positiv effekt på de unges videre forløb ift. arbejdstilknytning og uddannelsesniveau. ( Fritidsjobindsatser, CFBU 2011). Målene for aktiviteten er: 1. At unge og deres forældre får introduktion til forskellige ungdomsuddannelser og sammenhængen til de efterfølgende muligheder på arbejdsmarkedet 2. At udsatte unge tilbydes målrettede forløb, der giver et kompetenceløft på det sociale, personlige og faglige plan som gør dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse 3. At tilbyde unge alternativer til den gadeorienterede livsstil Aktiviteten bidrager til, at indfri begge de overordnede mål for det samlede indsatsområde: 2. At flere bliver uddannelsesparate 3. At flere unge fastholdes i og gennemfører en ungdomsuddannelse Målgruppe(r): Primær målgruppe er de mest udsatte og sårbare unge i alderen år i begge boligområder. Sekundær målgruppe er alle unge i alderen år i begge boligområder. Udsatte og sårbare unge er en gruppe med forskellige typer af udfordringer. Der er grupper af: Meget synlige unge, der har en gadeorienteret livsstil med udfordringer med kriminalitet m.m. Isolerede unge med få kontakter til andre unge og/eller voksne, Unge med psykiske vanskeligheder fx med angstdiagnoser Fælles for de udsatte og sårbare unge er, at de ofte mangler støtte og opbakning fra hjemmet i forhold til bl.a. uddannelse.

95 Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Datakilde: 1. Minimum 15 unge kommer i lommepengejob pr. år i Tetriz, Cube eller Villa Fem. Ambitionen er at efter endt forløb hjælpes de over i ordinære fritidsjob. 2. Minimum otte unge deltager i Ung-til- Ung pr. år 3. Minimum 10 unge kommer i lommepengejob i boligområderne pr. år. 4. Minimum 3 unge pr. år deltager i erhvervsmentorordning 5. Deltagerne ved den årlige miniudgave af Uddannelsesbazar oplever at de har fået kvalificeret information om ungdomsuddannelser. Egen registrering Egen registrering Egen registrering Egen registrering Egen registrering via kort evalueringsskema. Ansvars- og rollefordeling: Helhedsplanen vil fungere som tovholder for den faglige arbejdsgruppe, dvs. indkalde, gennemføre og samle op på møder i forummet. Det tværfaglige forum vil i samarbejde udvikle, målrette og kvalificere alle delaktiviteterne under Det næste skridt til gavn for de deltagende unge. Der kan evt. inkluderes øvrige partnere fx en repræsentant fra det lokale erhvervsliv eller det lokale foreningsliv. Som det fremgår ovenfor vil Tetriz, Cube, SSP, Villa Fem og UU være de tætteste samarbejdspartnere i aktiviteten Det næste skridt. En nærmere beskrivelse af rollefordelingen fremgår under de enkelte delaktiviteter i afsnittet Indhold og praksis/metoder. Helhedsplanen vil typisk betale de unges løn, når de er ansat i lommepengejob og/eller i Ung-til-Ung i de respektive institutioner. Institutionerne bidrager med medarbejderressourcer. I særlige tilfælde kan helhedsplanen også finansiere betaling til ansatte, som indgår i ung-til-ung forløb efter aftale med helhedsplanen. Aktivitetsnavn: Familien i centrum Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse):

96 Aktiviteten Familien i centrum udspringer af et ønske om et målrettet samarbejde mellem kommunale aktører og den boligsociale indsats vedrørende familier med komplekse problemstillinger. Tilgangen er netop, at de professionelle (boligsociale medarbejdere og kommunale medarbejdere) ser på hele familiens udfordringer i modsætning til kun at fokusere på én, fx kan en familie være udfordret på både børnenes trivsel i skolen, familiens sundhed og de voksnes beskæftigelse. Hvorfor er der behov for sammenhængende indsats i familierne? Familier med komplekse problemstillinger er kendetegnet ved at have en række udfordringer på flere forskellige områder. Fælles for familierne er; at summen af udfordringer belaster hele familien at de voksne ofte står uden for arbejdsmarkedet. Familier med komplekse problemstillinger kan ofte have et andet syn på myndighederne (kommunen) grundet konkrete oplevelser eller fortællinger i boligområderne, og det kan bevirke, at familierne ikke er motiveret for at modtage støtte til deres udfordringer. Fx kan det konstateres, at det er særdeles vanskeligt at yde støtte til en tidlig indsats til udsatte børn, da fortællinger som at kommunen kommer og tager dit barn er stærke i boligområderne. Rekruttering Vi kan konstatere, at det er de samme familier kommune og den boligsociale indsats arbejder med. Samtidig kan vi også konstatere, at vi ikke formår at koordinere de forskellige tilbud om støtte til familierne. Dette giver anledning til, at vi fremover indgår i en ny type samarbejde, også i forhold til rekrutteringen: Familierne udpeges af kommunens sammenhængende borgerforløb for familier i samarbejde med Center for Job og Uddannelse samt Center for Børn, Unge og Familier De boligsociale medarbejdere inviteres med som en ekstra ressource, såfremt familierne giver tilladelse hertil. De boligsociale medarbejdere kender ofte familierne på en anden måde via deres arbejde i boligområderne. Kommunen får mulighed for at møde borgere på en ny måde, idet de boligsociale medarbejdere kan være bindeled og katalysator til at få opbygget en god relation. Metode Der er flere eksempler på, at det har positiv effekt, når kommunale aktører og boligsociale medarbejdere arbejder sammen. I Familien i centrum vil tilgangen være følgende: Den kommunale medarbejder og de boligsociale medarbejdere opbygger samarbejdet. Familier udvælges til at deltage i forløbet: Familien i centrum. Der afholdes gruppebaserede forløb, hvor familier bringes sammen og kan drøfte problemstillinger med ligestillede. Relevante partnere inviteres med for at kunne løfte hele familien ved at brobygge til eksisterende tilbud som kan omhandle fx økonomi, sundhed, forældreskab og beskæftigelse. Herudover afholdes i boligsocialt regi åbne temaaftner omkring sundhed, småbørns udvikling, beskæftigelse mv. Temaaftenerne er for alle beboere i boligområderne (se

97 delaftale Tryghed og trivsel/hverdagsrådgivning). Hertil kommer et samarbejde mellem Center for Job og Uddannelse og de boligsociale medarbejdere om arrangementer med fokus på den danske arbejdsmarkedsmodel og dansk arbejdsmarkedskultur for at styrke arbejdsmarkedstilknytningen for kvinder med indvandrerbaggrund. Det skal bemærkes, at alle detaljer i forløbet Familien i centrum endnu ikke er færdigudviklet, men det består af tre overordnede elementer; gruppebaserede forløb for udvalgte deltagere med individuel brobygning, åbne temaaftner for alle beboere samt temaaftner med fokus på arbejdsmarkedstilknytning. Planlægning af forløbet vil finde sted i et tæt samarbejde mellem kommunale aktører fra Center for Job og Uddannelse, Center for Børn, Unge og Familier samt de boligsociale medarbejdere ved indgangen til nærværende helhedsplans periode. 3 Forankring Aktiviteten bidrager til, at kommunale aktører får opbygget relationer til familier med komplekse problemstillinger, samt at fortællingen om kommunen som en medspiller i stedet for en modspiller styrkes i boligområderne. Det betyder, at aktiviteten potentielt på sigt kan forankres i kommunalt regi. Samarbejdet med ressourcestærke beboere/borgere i boligområderne kan styrkes, fx samarbejdet med Bydelsmødre, og de ressourcestærke beboere/borgere kan så efterfølgende understøtte brobygningen mellem familier og kommune. Formål og mål: Formålet med aktiviteten er at give et kompetenceløft til udsatte familier med komplekse problemstillinger. Hensigten er at understøtte familierne og deres børn på en lang række forskellige områder, fx i forhold til forældrekompetence, beskæftigelse, børnenes tilknytning til institutioner/skoler, fritidsjob, sundhed. Målene for aktiviteten er: 1. Udvikling og gennemførelse af forløbet Familien i centrum for familier med komplekse problemstillinger 2. At familierne med komplekse problemstillinger i større udstrækning ser kommunen som en medspiller i stedet for som modspiller Aktiviteten bidrager til det overordnede formål med uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen: At understøtte at børn trives i daginstitution og skole og at børn og unge får kvalificeret støtte til skolegang og uddannelse. Vellykket skolegang er den største beskyttelsesfaktor i forhold til kompetencer til at få et godt voksenliv med relevant uddannelse og trivsel for deres kommende børn. Målgruppe(r): Familier med komplekse problemstillinger 3 Inspirationen til nævnte konstruktion findes i værktøjet Familiedialog, hvor familierne giver tilladelse til at boligsociale medarbejdere kan deltage i møder og deltager i arbejdet omkring familien

98 Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: 1. Udvikling af forløbet Familien i centrum skal ske medio I alt fem familier med komplekse problemstillinger deltaget i forløbet pr. år. 3. At de fem deltagende familier efter deltagelsen i forløbet i højere grad opfatter kommunen som en støtte/medspiller. Datakilde: Egen registrering. Forløbet udvikles og beskrives i en drejebog. Egen registrering og kommunens registrering. Interview af de fem deltagende familier udført af en repræsentant fra den boligsociale helhedsplan. Ansvars- og rollefordeling: Helsingør kommunes (Det) sammenhængende borgerforløb for familier og helhedsplanen vil i samarbejde udvikle et forløb kaldet Familien i centrum, der kan understøtte eksisterende indsatser omkring familier med komplekse problemstillinger. Der vil blive inddraget erfaringer fra Familiedialog' (se evt. note 2) i udviklingen af aktiviteten. Kommunens sammenhængende for borgerforløb (herunder Center for Job og Uddannelse samt Center for Børn, Unge og Familier) er tovholder ved gennemførelsen af de individuelle forløb, og de har samtidig den primære kontakt til borgerne. Helhedsplanen er tovholder på de gruppebasserede forløb. Herudover bidrager helhedsplanen og også andre relevante aktører aktivt til gennemførelsen af både de individuelle forløb, de gruppebaserede forløb og de åbne temaaftener. Aktivitetsnavn: Step In (Kompetenceløft af ikke-uddannelsesparate klasses elever) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Hvorfor er der behov for Step In? Nøjsomhed og Vapnagaard er udfordret på flere områder i forbindelse med de unges uddannelsesniveau: Lave karakterer ved udgangen af grundskolen, en stor andel beboere med grundskolen som højest gennemførte uddannelse samt efterfølgende ringe fastholdelse i uddannelsessystemet. Ved at sammenholde elevers karakter i dansk og matematik med muligheden for at gennemføre en uddannelse sidenhen kan det aflæses, at såfremt eleven får mindst karakteren 2 i ovennævnte fag, så øges chancen for gennemførelse af en uddannelse (BL: Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor). En del af de unge, som sandsynligvis vil møde netop disse udfordringer, vil vi i

99 samarbejde med udskolings skoler og UU Øresund kunne identificere på et tidligt tidspunkt. Mange unge som umiddelbart betegnes som ikke-uddannelsesparate, vil allerede i slutningen 7. klasse kunne udvælges til en indsats i 8.klasse. Det betyder, at den enkelte unges muligheder for at gennemføre grundskolen med fornuftigt resultat samt tage en uddannelse efterfølgende øges. Step In skal ses som en tidlig indsats. Grundidéen i aktiviteten er, at de ikkeuddannelsesparate klasses elever skal løftets både socialt, personligt og fagligt med en målrettet indsats på dette tidspunkt. En tidlig indsats giver mulighed for at løfte deres karakterer ved udgangen af grundskolen, hvorved sandsynligheden for en efterfølgende uddannelse øges. Når eleverne bliver udvalgt til at deltage i aktiviteten, vil vi inddrage forældrene fra starten, således at de får forståelse for vigtigheden i, at deres børn klarer sig godt i skolen. Dette skal bidrage til at sikre en varig forandring hos den unge. I første omgang gennemføres forløbet som et pilotprojekt. Step In består af følgende fire elementer: 1. Vurdering af uddannelsesparathed, 2. Forældreinddragelse, 3. Individuelle planer, 4. Gruppeforløb for de ikke uddannelsesparate elever. Årsagerne til manglende uddannelsesparathed kan have forskelligartet karakter, og derfor vil et bærende element i aktiviteten være det brede syn på uddannelsesparathed. I forløbet vil der blive arbejdet med den enkelte unges faglige, sociale og personlige kompetencer. Målet er, at denne indsats giver et generelt kompetenceløft hos den unge, og at dette vil have en afsmittende positiv betydning på den unges liv. Rekruttering I udviklingen af pilotprojektet vil der være fokus på at rekruttere de unge allerede i slutningen af 7. klasse, hvor der vil blive foretaget en uddannelsesparatheds-vurdering. Rekrutteringen foregår i et samarbejde mellem helhedsplanens medarbejdere, UU Øresund og udskolings skolerne. SSP deltager ad hoc. Parterne inddrager forældrene til de unge i Step In-forløbet. Involvering af forældrene i deres børns deltagelse vil være et væsentligt fundament for Step In for at sikre forældrenes opbakning til den unge. Metode, herunder beskrivelse af aktiviteten I samarbejde med skoler, UU Øresund, SSP og Ungdomsskolen udvikles et forløb, der kan give ikke-uddannelsesparate elever i begge boligområder i 8. klasse et kompetenceløft på det faglige, sociale og personlige plan. Det første Step In forløb udvikles og gennemføres som et pilotprojekt, og forløbet tilrettes efterfølgende. Udviklingen foregå via følgende trin: Den boligsociale helhedsplan vil være tovholder for processen i at udvikle Step Inforløbet. Det første Step In forløb vil være et pilotprojekt, hvor konceptet udvikles og afprøves. Step In forløbet varer ét skoleår (8.klasse) og indeholder: o VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED - Når skolerne og UU har vurderet at et antal elever ikke er uddannelsesparate i slutningen af 7. klasse, afdækkes hvad den enkelte har behov for, og hvilke muligheder der er i deres

100 o o o nærområde FORÆLDREINDDRAGELSE - Forældrene inddrages i processen således, at de også er med til at tage ansvar for at støtte deres barn i skoleforløbet. Såfremt forældrene har flere børn (mindre søskende), vil det være muligt for forældrene at anvende deres nye kompetencer til gavn for disse. INDIVIDUEL PLAN FOR HVER ELEV - Der udvikles en plan for hver enkelt elev, som iværksættes ved opstart af 8. klasse: 1) Skolen og UU vil primært fokusere på elevens faglige niveau, og 2) Helhedsplanen, Ungdomsskolen og UU vil primært fokusere på elevens sociale og personlige kompetencer. GRUPPETILTAG Der vil blive arrangeret fælles udviklingstiltag, der er gruppebaseret og med et lærende indhold. Arrangementet kan fx afholdes på Ungdomsskolen. SSP deltager ad hoc. Når de unge har deltaget i det et-årige Step In-forløb, vil en repræsentant fra helhedsplanen, skolen og/eller UU foretage en opfølgning målrettet den enkelte unge og/eller familien afhængig af den enkelte unges situation. Den, der har den bedste relation til familien og den unge, foretager opfølgningen, og det kan fx foregår én gang om måneden i hjemmet, på skolen eller andet. Forankring Det tværfaglige Step In-forløb kan efterfølgende forankres hos de kommunale samarbejdspartnere; Ungdomsskolen, skolerne og UU Øresund. Formål og mål: Formålet med Step In-forløbene er, at de deltagende unge får et kompetenceløft på det faglige, sociale og personlige plan, der tilsammen bidrager til en øget uddannelsesparathed. Målene for aktiviteten er: 1. At udvikle og gennemføre et Step In-forløb, der løfter de deltagende elevers faglige, sociale og personlige kompetencer 2. At de deltagende unge bliver uddannelsesparate og opnår højere karakterer 3. At forældrene forstår vigtigheden i at tage ansvar for deres børns skolegang Aktiviteten bidrager til at indfri det overordnede mål for det samlede indsatsområde omkring: 1. At flere bliver uddannelsesparate Målgruppe(r): Primær målgruppe er ikke-uddannelsesparate elever i klasse i begge boligområder. Den sekundære målgruppe er forældrene til nævnte elever. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Datakilde:

101 1. Efter et år er der udviklet en model for aktiviteten og efterfølgende gennemføres forløb i 2019 og At uddannelsesparatheden hos de unge er øget efter deltagelsen i det et-årige Step In forløb 3. Der udarbejdes en systematik for efterfølgende opfølgning (når eleven er i 9. klasse) på den unge og deres familier. Egen registrering UU i samarbejde med skolerne UU i samarbejde med skolerne Opfølgningen planlægges individuelt Der kan fx følges op i forhold til både trivsel og faglighed (fx går jeg ordentligt tid i seng, hvordan har jeg det i klassen, karakterer i terminsprøver) Ansvars- og rollefordeling: Helhedsplanen, Ungdomsskolen, UU-Øresund, Nordvestskolen og Borupgårdskolen. Alle bidrager aktivt til udførelse af aktiviteten. Helhedsplanens rolle er: At være tovholder på udvikling og afholdelse af Step In forløbene At udvikle det personlige og sociale indhold i forløbene At være den primære udførende aktør på det opfølgende arbejde med den unge og deres familier efter endt Step In forløb, når eleven går i 9. klasse. Skolerne og UUs rolle er: At være fundamentet for rekruttering af de unge. Endvidere er skolernes rolle: At udvikle det faglige indhold i Step In forløbene (dansk og matematik) Bidrage med data for de udvalgte elever omkring karakterer og uddannelsesparathed. Endvidere er UUs rolle: At bidrage til udviklingen af det personlige og sociale indhold i forløbene Ungdomsskolens rolle er: At stille lokation til rådighed for de aktiviteter der handler om udvikling af personlige og sociale kompetencer.

102 Bilag: : Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

103 Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter målsætningerne i den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Helsingør Syd Aftalens parter: Der er for alle fire indsatsområder nedsat faglige arbejdsgrupper på tværs af boligområderne i forbindelse med de enkelte aktiviteter. Nedenstående parter fungerer som faglige arbejdsgrupper for denne delaftale på niveau med de faglige arbejdsgrupper for de øvrige delaftaler Formålet med arbejdsgrupperne er at følge op på, udvikle og justere de enkelte aktiviteter med udgangspunkt i arbejdsgruppernes fagligheder. Arbejdsgrupperne kan justere indholdet i aktiviteterne indenfor rammerne af de enkelte delaftaler. De forandringer, som har konsekvens for den strategiske samarbejdsaftale og budgettet, skal bringes op til bestyrelsen. Hverdagsrådgivning vi hjælper jer videre: Arbejdsgruppe tilknyttet ad hoc Helt Frivillig: Beboere fra Nøjsomhed og Vapnagaard Repræsenter fra Frivillighedscenter Repræsentanter fra Ungdomsskolen Kulturelle arrangementer: Beboere fra Nøjsomhed og Vapnagaard Repræsenter fra Helsingør Teater Repræsentanter fra Billedskolen Repræsentanter fra Kulturhus Syd Beboerpanel med politi: (Ingen arbejdsgruppe tilknyttet) Problemkompleks for indsatsområdet: Utrygge beboere Tryghed og trivsel er nøgleord i de udsatte boligområder også i Helsingør Syd. Ifølge rapporten Politiets Tryghedsindeks fra december 2015 har begge boligområder en forholdsvis lav andel af trygge beboer.

104 I både Nøjsomhed og på Vapnagaard er der en tydelig opdeling af beboerne i Os og Dem og en heraf manglende sammenhængskraft på tværs af alder, etnicitet og sociale skel. Opdelingen i Os og Dem rækker også ud over boligområdet og gælder for Helsingør Syd kontra den øvrige by. Opdelingen har negativ indflydelse på både trygheden og trivslen i boligområderne. Oplevelsen af tryghed og trivsel har indflydelse på den personlige mestring af hverdagen, som bliver sværere jo mere utryg man er, og jo mindre man trives. Dette gælder også for beboerne i Helsingør Syd. Som det ofte er kendetegnende for de udsatte boligområder, er der også i Nøjsomhed og på Vapnagaard en række udfordringer med unge, som lever en gadeorienteret livsstil. Herudover har nogle unge også relationer ind i bandemiljøet. I Nøjsomhed og på Vapnagaard er det primært drenge/mænd i alderen år, og udfordringerne er fordelt på unge/mænd under og over 18 år. Endelig har boligområdernes image udadtil og mediernes ofte negative omtale af områderne betydning for både trygheden og trivslen. Samlet set er årsagerne til utrygheden og trivslen i boligområderne således en kombination af forskellige forhold: a) Blandet beboersammensætning med manglende kendskab til og netværk med hinanden. b) Beboeres udfordringer med mestring af hverdagen c) Den gadeorienterede livsstil og banderelationer blandt unge d) Image og mediers negative omtaler af boligområderne Det frivillige arbejde Det opleves, at det er en bred gruppe af beboere, der føler sig utrygge, og derfor er der behov for en række brede trygheds- og trivselsskabende aktiviteter i form af kulturelle og sociale arrangementer. Fokus vil være på at understøtte de mange forskellige frivillige beboere, da lige præcis denne måde at arbejde på skal ses som forebyggende i forhold til trygheden. Det frivillige arbejde med synlige aktiviteter i boligområdet og med tilstedeværelsen af kompetente voksne kan nemlig være med til at understøtte både den oplevede tryghed, fællesskabsfølelsen samt til at skabe positivt liv og aktivitet i boligområderne. Nedenstående udvalgte statistiske data illustrerer problemkomplekset: a)blandet beboersammensætning med manglende kendskab til og netværk med hinanden Carlberg Christensens analyse ( Jagten på forandringskraften, januar 2017) og opsamlingen fra beboerinddragelsesprocessen 1 i boligområderne viser, at der fortsat er store skel og opsplitning af beboerne i forhold til etnicitet, generationer og sociale- og kulturelle skel i både Nøjsomhed og på Vapnagaard. Carlberg Christensens analyse viste, at netop fordi beboerne på Vapnagaard ikke deler kulturelle og sociale værdier, så mindskes sammenhængskraften og trygheden. Det kom frem, at det var et stort ønske fra beboerne, at der i helhedsplanen bliver sat fokus på sociale aktiviteter og heraf integration mellem de forskellige beboergrupper. Tesen er, at uvidenhed om hinanden 1 I forbindelse med udarbejdelsen af den boligsociale helhedsplan er der blevet gennemført en er der blevet gennemført en omfattende inddragelsesproces for at få input til og skabe ejerskab til helhedsplanen. Der har været fokus på inddragelse af såvel beboere som relevante samarbejdspartnere

105 fremmer utryghed, fordomme og angst. Dette afspejler sig i antallet af beboerklager primært på Vapnagaard: Andel klager 2016 Antal lejemål i alt Nøjsomhed 7 (1,5%) 464 Vapnagaard 105 (6%) 1741 Boliggården 216 (3,7%) 5852 Tallene viser at der i 2016 er en langt større andel af beboerne der klager over hinanden i Vapnagaard end i Nøjsomhed og i Boliggården som helhed. Dette billede ser ud til at fortsætte i 2017, hvor der pr. 1. juli var 6 (1,3%) beboerklager i Nøjsomhed og 31 (1,8%) i Vapnagaard. Det er primært danskere, der klager og henholder sig til ordensreglerne. Klagerne handler om bl.a. hunde der gør, høj musik, uro i kældre m.m. Forskellen i andelen af klager mellem de to boligområder kan skyldes at forskelligheden blandt beboergrupperne på Vapnagaard er langt større end i Nøjsomhed. Altså er beboergruppen i Nøjsomhed langt mere homogen (danskere og palæstinensere) end i Vapnagaard. Samtidig har vi en formodning om at klagesystemet i Vapnagaard er mere kendt blandt beboerne end i Nøjsomhed. Samtidig viser resultaterne fra en trivselsspørgeskemaundersøgelse gennemført i efteråret 2015 i Vapnagaard, at beboerne er optaget af, at få et endnu bedre naboskab og fællesskab. Fx svarer 22 %, at de ønsker sig mere kontakt med andre beboere på Vapnagaard 2. b)beboernes mestring af hverdagen I begge boligområder oplever de etablerede rådgivninger et øget antal henvendelser fra beboere om stort som småt. Det kan fx være økonomi, børns skolegang og fritidsliv, forståelse af henvendelser fra kommunen, digitalisering, sundhed, sygdom. Fælles for boligområderne er, at der er en overvægt af beboere uden for arbejdsmarkedet, en stor andel af offentlig forsørgede og et lavt indkomstniveau sammenlignet med Helsingør Kommune som helhed: - Beboere uden for arbejdsmarkedet udgjorde 48,8% og 40,8% i hhv. Nøjsomhed og på Vapnagaard i Tallet for kommunen som helhed var 22,6%. - Beboere på offentlig forsørgelse på år udgjorde 55,5% og 46,0% i hhv. Nøjsomhed og på Vapnagaard i Tallet for kommunen som helhed var 16,9%. - Den gennemsnitlige husstandsindkomst var i 2016 hhv kr. og kr. i Nøjsomhed og på Vapnagaard. Tallet for kommunen som helhed var kr. (Tallene er alle KÅS-tal fra 2016) c)den gadeorienterede livsstil og bander 2 Resultater fra Trivselsspørgeskemaundersøgelsen, januar 2016, Internt notat, Konradi liv i og mellem husene.

106 De unge under 18 år kommer regelmæssigt i de socialpædagogiske tilbud Tetriz og Cube, som ligger i henholdsvis Nøjsomhed og Vapnagaard. Alligevel hænger de unge også ud i boligområdet uden at have noget at tage sig til særligt de dage, hvor Tetriz og Cube har lukket. Dette fører til uhensigtsmæssig adfærd til gene for andre beboere, og gør de unge potentielt sårbare overfor negativ påvirkning fra de ældre unge over 18 år i eller omkring bandemiljøet. De unge bruger boligområdet som opholdssted, hvilket medfører udfordringer, når det foregår på uhensigtsmæssige tidspunkter og på steder, der ikke er ment som opholdsrum herunder opgange, kældre og specifikt bag Laden på Vapnagaard og parkeringspladsen på Nordvej i Nøjsomhed mv. Det skaber utryghed blandt boligområdets øvrige beboere, ligesom flere beboere giver udtryk for, at larmende ophold sent om aftenen er et problem i perioder. Af de årige i begge boligområder er en større del ikke i gang med uddannelse eller job. Det er en udfordring at få kontakt med dem og derved at tilbyde dem hjælp og støtte i forhold til at komme videre med deres liv. Også i Nøjsomhed og på Vapnagaard er den generelle oprustning på bandeområdet tydelig, og der er ekstra opmærksomhed på det forebyggende arbejde, blandt myndighederne (politi og kommune), da der er dokumenteret bandeaktiviteter i begge boligområder. Dette følges tæt af de forskellige koordineringsgrupper mellem den boligsociale indsats, politiet og Helsingør kommune samt på de ugentlige Tirsdagsmøder ( 115 SSP-møde) 3. d)image og mediers negative omtaler af boligområderne Det er en udtalt problemstilling og bekymring blandt beboerne, at den øvrige by opfatter boligområderne som en skraldespand og som et sted, man ikke har lyst til at bo eller færdes i. Det blev bl.a. italesat af beboerne igennem hele inddragelsesprocessen i forbindelse med forberedelserne til helhedsplanen og fremgår fx af vox-pop foretaget blandt byens borgere som forberedelse til inddragelsesprocessen samt opsamlingsmaterialet fra inddragelsesprocessen. Ofte nævnes fx de lokale medier som medvirken til denne stigmatisering af boligområderne via deres (ofte) negative omtaler af boligområderne. Udover ovenstående problemkompleks og de dertil hørende statistiske data følges også udviklingen på nedenstående områder, for at sikre at udviklingen fortsat bevæger sig i positiv retning: Restancer og udsættelser Tidligere har både beboere i restance og udsættelse af beboere været en udfordring i begge boligområder. I dag er både restancer og udsættelser faldende. Udviklingen i restanceskrivelser er gået fra 189 og 609 i hhv. Nøjsomhed og på Vapnagaard i 2015 til 182 og 577 i Det betyder, at der er blevet sendt ca. 4% færre påkravsskrivelser i Nøjsomhed og ca. 5,5% færre i Vapnagaard. Det samme gælder udviklingen i udsættelser, som er gået fra 2 og 8 i hhv. Nøjsomhed og på Vapnagaard i 2014 til 1 og 0 i Dette skyldes bl.a. et udvidet samarbejde mellem kommune og boligorganisation, hvor kommunen har ansat en medarbejder, som samarbejder tæt med Boliggården omkring beboere i restance. Samarbejdet betyder, at det allerede tidligt i processen (ved udsendelse af rykkerbreve) sættes ind overfor beboerne med hjælp fra kommunen i 3 Det er et forebyggende møde mellem kommunen og politiet. Formålet er forebyggelse og ugentlig koordinering af det kriminalitetsforebyggende arbejde.

107 form af opdatering til realistiske budgetter og almindelig økonomisk gennemsyn hos beboerne. Erfaringen viser, at der fremadrettet som oftest kommer mere styr på beboernes økonomi via et mere realistisk budget. Formål, mål og succeskriterier for indsatsområdet: Formål og mål: Formålet med indsatsen er at øge trygheden og trivslen blandt beboerne. Målene for indsatsen er: 1. At flere beboere kommer til at kende hinanden, at naboskabet styrkes, og at flere beboere har følelsen af at tilhøre positive fællesskaber på tværs af etnicitet, generationer og sociale- og kulturelle skel. 2. At styrke boligområdernes image således at områderne og deres beboere opfattes som en integreret del af den øvrige by. 3. At styrke beboernes tillid til offentlige myndigheder Succeskriterier (lokalt opstillede målinger): 1. Naboskab og fællesskab Naboskabet og oplevelsen af fællesskaber på tværs blandt beboerne forbedres i boligafdelingerne fra Datakilde: Koordineres med den landsdækkende evaluering fra LBF. Baseline etableres i Trygge beboere Politiets Tryghedsindeks Andelen af trygge beboere i hhv. Nøjsomhed og på Vapnagaard stiger fra 59,2% og 59,9% i 2016 til 65% eller derover i Tillid til politiet Politiets Tryghedsindeks Andelen af beboere i hhv. Nøjsomhed og på Vapnagaard, der har tillid til politiet, skal bibeholdes på niveauet for 2016 på 77,6% og 71,9% eller stige. 4.Image og pressedækning Boliggårdens Informationskontor Andelen af positive omtaler i de lokale medier - Helsingør Dagblad, Fredensborg Amtsavis og Ugeavisen Nordsjælland skal udgøre 60% eller derover af de samlede omtaler af boligområderne/ helhedsplanens aktiviteter Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål, mål og succeskriterier:

108 1. Hverdagsrådgivning vi hjælper jer videre 2. Frivillig liv 3. Kulturelle og arrangementer 4. Beboerpanel med politi Medarbejderressourcer for indsatsområdet: Boligsociale Helhedsplan: 2 Netværkskoordinatorer indgår med 16 timer pr. uge i alt. 1 Familiekoordinator indgår med 12 timer pr. uge i alt. 1 Børn, Unge og Familiekoordinator indgår med 13 timer pr. uge i alt. 1 Boligsocial medarbejder indgår med 4 timer pr. uge i alt. 1 Sekretariatsleder indgår med 5 timer pr. uge i alt. Kommunale aktører: Repræsentanter fra Frivillighedscenter indgår med 5 timer pr. halvår. Repræsentanter fra Ungdomsskolen indgår med 5 timer pr. halvår. Repræsentanter fra Billedskolen indgår med 5 timer pr. halvår. Repræsentanter fra Kulturhus Syd indgår med 5 timer pr. uge. De kommunale aktørers timeforbrug ligger udover den medfinansiering der indgår i budgettet for helhedsplanen. Herudover indgår repræsentanter fra Helsingør Teater ved udarbejdelse og afholdelse af Gadeteaterfestival én gang årligt. Samtidig arbejdes tæt sammen med politiet der bruger ressourcer ved Beboerpanelet. Sammenhængen med den kommunale indsats i boligområdet: Helhedsplanens ansatte har ved møder med beboere og samarbejdspartnere i udviklingen af denne nye helhedsplan og ved beboermøder med politiet registreret, at der er to væsentlige elementer, der skaber tryghed i boligområderne: Det ene tryghedsskabende element er, at der iværksættes mange store såvel som små fællesskabs-fremmende aktiviteter i boligområderne af såvel beboere som ansatte i helhedsplanen og kommunen. Det andet element er positivt forbundet med det oplevede tryghedsskabende, nemlig at der gennem den seneste helhedsplansperiode er etableret et stærkt bånd mellem de forskellige aktører, der arbejder i boligområderne: Boliggårdens driftspersonale, Helhedsplanen, beboerdemokraterne, politiet, SSP, fritidstilbud, skoler m.fl. Det betyder at kommunikationen mellem parterne fungerer og det er blevet mere tydeligt hvem, der har ansvar for hvad. Beboerne oplever at systemet virker omkring dem, og det er tryghedsskabende i sig selv. Borgerservice og Jobcenter

109 I forhold til den personlige trivsel og mestring af hverdagen vil vi i den kommende helhedsplan sætte fokus på brobygning til og samarbejde med en lang række kommunale enheder såsom borgerservice, jobcenter, familieafdeling, sundhedscenter, SKP, SSP mv. Dette sker primært via aktiviteten Hverdagsrådgivning vi hjælper jer videre, hvor alle og særligt udsatte beboere understøttes i at komme i kontakt med de fagprofessionelle i kommunen for at gøre flere udsatte beboere mere selvhjulpne. Selv om både eksempelvis borgerservice og jobcenteret er beliggende i Prøvestenscenteret tæt på boligområderne, er begge instanser alligevel et fremmed land for mange beboere. At bruge disse serviceorganer kræver forståelse for systemet, gode danskkundskaber og evnen til at kunne overskue komplicerede informationer. Integrationsteamet, familiekonsulenterne og boligplaceringen af flygtninge hører under jobcenterets arbejdsområde. Det eksisterende samarbejde med jobcenteret handler bl.a. om vidensdeling når en flygtningefamilie boligplaceres i Vapnagaard eller Nøjsomhed. Samarbejdet handler også om beboere på overførselsindkomster, jobsøgning mv. Hverdagsrådgivningen vil kunne brobygge til de faglige ekspertiser i både Borgerservice og Jobcenter og understøtte beboerne i at henvende sig til og forstå de kommunale kulturer, systemer og sagsgange. I de nuværende helhedsplaner i boligområderne er der allerede et tæt samarbejde med både Borgerservice og Jobcenter. SSP, fritidstilbud og Politi SSP er beliggende på Rønnebær Allé som nabo til Nøjsomhed. SSP driver de to socialpædagogiske tilbud, Tetriz i Nøjsomhed og Cube ved Vapnagaard. Der er i dag allerede et tæt samarbejde mellem boligområderne og SSP i erkendelse af at mange af SSP s brugere i Cube og Tetriz er unge fra boligområderne. Samarbejdet med SSP er bred og handler om kapacitetsopbygning af områdernes børn og unge gennem indsatser som lommepengejobs, mentorforløb, fritidsjobs, fritidspas og andre pædagogiske kompetenceforløb. Helhedsplanens personale møder de unge og deres familier i boligområderne og har således kendskab til andre dele af de unges liv. SSP deltager desuden aktivt med gadeplansmedarbejdere, når Helhedsplanen afholder sociale arrangementer. Endvidere driver SSP en indsats, som er målrettet lidt ældre unge, der er uroskabende. Frivilligcenter og ungdomsskolen Aktiviteten Helt Frivillig samarbejder med både Ungdomsskolens Ja-kontor og Frivillighedscenteret om at styrke, udvikle og forankre det frivillige liv i boligområderne. Ungdomsskolen er beliggende på Rasmus Knudsens vej ca. fire km fra Helsingør Syd. Ungdomsskolen forestår undervisning for IU klasser (modtagerklasser) og dagskoleundervisning og er en traditionel ungdomsskole om aftenen. Skolen har en bus, der om eftermiddagen kører forbi boligområderne i Helsingør Syd for at samle de unge op. Dog er der meget få, der benytter sig af dette. Skolen har et projektudviklingskontor, hvorunder bl.a. Ja-kontoret hører til. Her arbejdes der med frivillighed blandt unge og med at skabe spændende interessefællesskaber for unge. Ungdomsskolen har en interesse i at komme tættere på de unge i boligområderne, hvilket helhedsplanen med aktiviteten Helt Frivillig vil kunne bidrage til. Frivillighedscenteret er beliggende på Kronborgvej i Helsingør City og servicerer 80 medlemsforeninger. Frivillighedscenteret tilbyder hjælp til gældsrådgivning, Frivillignet for flygtninge holder torsdagscafe, og centeret faciliterer et netværk af foreninger, der

110 arbejder med flygtninge - herunder venligboerne og bydelsmødre. Kulturinstitutioner Helsingør Teater, Billedskolen og Kulturhus Syd (Vapnagaard) er allerede samarbejdspartnere med Helhedsplanerne, afdelingsbestyrelser og daginstitutioner i Helsingør Syd. Disse kulturoplevelser er tilgængelige for alle beboere/borgere og der er fokus på at skabe sociale og kulturelle oplevelser på tværs af beboergrupper. Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for indsatsområdet Konflikthåndtering og underretning: Det er et fælles ansvar at parterne indgår i et konstruktivt samarbejde og hermed sikrer helhedsplanens fremdrift. Hvis der opstår konflikter eller uoverensstemmelser - det kan både være sig af faglig og/eller økonomisk karakter mellem de involverede parter i delaftalen, så skal sekretariatslederen orienteres herom. Sekretariatslederen har herefter ansvar for håndtering af situationen - eventuelt i samarbejde med Boliggårdens ledelse. Sekretariatslederen er ansvarlig for, at følgegruppen og øvrige relevante samarbejdspartnere informeres og underrettes, hvis der opstår forhold som påvirker fremdriften af aktiviteterne. Desuden videreformidler sekretariatslederen eventuelle konflikter ind i bestyrelsen såfremt det har indflydelse på realiseringen af delaftalen og/eller det overordnede samarbejde i helhedsplanen. Det er bestyrelsen der i sidste instans træffer beslutning om afklaring og konsekvenser af sådanne konflikter/underretninger med henblik på at sikre det fortsatte samarbejde. Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): Delaftalen kan revideres løbende ved ændringer i de lokale forhold. Både følgegrupper og de faglige arbejdsgrupper har til opgave at følge op på, udvikle og justere de enkelte aktiviteter med udgangspunkt i gruppernes fagligheder. De faglige arbejdsgrupper og følgegrupper kan komme med forslag til justeringer i delaftalerne, som herefter skal godkendes af bestyrelsen. Ved behov for større ændringer, der rækker ind i selve den strategiske samarbejdsaftale, skal den reviderede strategiske samarbejdsaftale altid godkendes af både den boligsociale bestyrelse og LBF. Delaftalen gælder fra: 1. Januar 2018 til 31. december 2021.

111 Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): Aktivitetsnavn: Hverdagsrådgivning vi hjælper jer videre Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Hverdagsrådgivningen består af 5-10 timer om ugen i hvert boligområde på fastlagte tidspunkter. Beboerne kan komme uanmeldt eller bestille tid til at få hjælp til at håndtere deres hverdag herunder henvendelser fra kommune, skole, arbejdsgiver mv. Hjælpens primære hensigt vil være at bygge bro mellem borgerne og de relevante kommunale aktører, som borgerservice, jobcenter, læge, skole mv. Hvorfor er der behov for hverdagsrådgivning? Flere beboere deltager kun i snævre eller ingen sociale fællesskaber og i ringe grad i det øvrige samfund. Flere mangler også ofte viden om deres pligter og rettigheder ift. at være borger i Danmark, og de har ikke de fornødne ressourcer til at tage styringen over eget liv. Kombinationen kan have en selvforstærkende effekt, der fører til social sårbarhed for både børn og voksne. Konkrete barrierer for selv at mestre hverdagen er: Ringe dansksproglige færdigheder, manglende it-kundskaber, manglende kendskab til hvordan det offentlige system fungerer, psykisk eller fysisk sygdom og et svagt socialt og fagligt netværk. Flere beboere oplever, at de ikke har nogen, som de kan spørge til råds. Hverdagsrådgivningen kan hjælpe beboere med at forstå systemet herunder egne rettigheder og pligter som samfundsborger, at søge boligstøtte, at oprette NemID, bruge e-boks, få oversat henvendelser fra kommune, komme på forældre-intra samt bistå ved jobsøgning og lægehjælp. Det kan også dreje sig om personlige emner som kostvejledning, forældreopgaven, sundhed mv. Hverdagsrådgivningen beskæftiger sig ikke med økonomisk rådgivning, her henvises til relevante kommunale samarbejdspartnere som fx Frivillighedscenterets gældsrådgivning. Allerede nu eksisterer der hverdagsrådgivning i begge boligområder. Erfaringen fra disse viser, at det er hensigtsmæssigt at tilrettelægge rådgivningen på faste tidspunkter. I den nye helhedsplan vil der være endnu mere fokus på brobygning til kommunale instanser og kapacitetsopbygning af beboere. Rekruttering, hvordan får man folk til at komme? Information om rådgivningen foregår primært via og opslag via mund til mund og på Vapnagaard også på bebyggelsens hjemmeside. I Nøjsomhed desuden via digitale nyhedsbreve. Hverdagsspørgsmål dukker ofte op, når de ansatte møder en beboer i forbindelse med andre aktiviteter i området. Erfaringen fra nuværende helhedsplan viser, at det er hensigtsmæssigt at kunne henvise til en særlig åbningstid i rådgivningen, hvor man kan sætte sig ned under rolige forhold og have en samtale om de konkrete udfordringer. Der er i dag allerede et tæt samarbejde med driften om rekrutteringen.

112 Det er ikke en udfordring at få beboere til at komme i rådgivningen. Metode i rådgivningen Rådgivningen er anonym. Beboerne behøver i princippet ikke opgive nogen personlige data. Brobygning. Hjælpen består primært i brobygning mellem beboeren og den fagprofessionelle instans, der er relevant for deres sag. Det kan bl.a. bestå i at følge beboerne over i borgerservice, læse og oversætte breve, hjælpe med et telefonopkald. Hensigten er at beboerne gennem rådgivningen dels bliver bekendt med egne rettigheder og pligter, og dels bliver bekendte, og hvis muligt trygge ved systemet og dermed mere selvhjulpne. Hjemmebesøg er en metode, der er anvendelig i forbindelse med beboere, der er meget syge, ældre, ved prekære sager, hvis der er noget i lejligheden, som man skal se, hvor kommunikationen lettes ved selvsyn. Det kan også være, at der er behov for opfølgende besøg. Hjemmebesøgene skaber tryghed for beboerne og styrker relationen. Temaaftner om relevante temaer. Helhedsplanens medarbejdere kan afholde temaaftener om emner der viser sig at være særligt relevante for en gruppe beboere. Således kan mange få den samme information samtidig, og der kan arbejdes på sociale relationer beboerne imellem og nedbrydes tabuer om emner, der kan være svære, som eksempelvis gæld. Temaaftenerne kan planlægges på tværs af andre aktiviteter som fx Udvidet skole-hjem samarbejde (Se evt. delaftalen for Forældre og Forebyggelse ). Forankring og drift Vi vil undersøge muligheden for at bruge boligområdernes frivillige ressourcepersoner, der eventuelt kan følge beboere til Jobcenter eller Borgerservice. Det kan fx være en Bydelsmor. Som tidligere nævnt er der allerede i dag et tæt samarbejde mellem driften og de boligsociale medarbejdere omkring udsatte beboere, da driften ofte er dem der spotter beboere der har det svært enten fysisk, psykisk eller socialt. Driften af Hverdagsrådgivningen foretages af de boligsociale medarbejdere. Formål og mål: Formålet med Hverdagsrådgivningen er, dels at hjælpe beboerne med konkrete problemstillinger og dels at forbedre beboernes kendskab til og brug af kommunens tilbud. Det skal medvirke til at sikre, at udsatte beboere får adgang til de ydelser og den service, som de har ret til, på lige fod med mere ressourcestærke borgere i kommunen. Målene for aktiviteten er: -At brugerne af rådgivningen oplever, at de har fået hjælp til at håndtere hverdagsudfordringer som forældrerollen, ledighed, sundhed, ensomhed herunder opsøge støtte ved behov -At brugerne af rådgivningen oplever, at de bliver bedre i stand til at navigere i det offentlige system -At der oprettes et frivilligbaseret nabohjælps netværk fx via bydelsmødrene

113 Aktiviteten bidrager bl.a. til at indfri det overordnede mål for indsatsområdet omkring: -At understøtte udsatte beboere i at kunne håndtere hverdagsudfordringer som privatøkonomi, forældrerollen, ledighed, sundhed og ensomhed Målgruppe(r): Udsatte voksne i boligområderne Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: 1.At min. 10 beboere pr. boligområde får ugentligt hjælp i hverdagsrådgivningen 2. At der oprettes en systematik for registrering af henvendelsernes karakter/indhold til brug for kortlægning af hvortil brobygningen evt. skal intensiveres. 3.Afholdelse af seks temaaftner pr. år 4.At beboere der benytter hverdagsrådgivningen oplever: -at de har fået hjælp til at håndtere diverse problemstillinger Datakilde: Egen registrering Egen registrering og videreformidling til arbejdsgruppe og kommunale samarbejdspartnere. Egen registrering Egen registrering Stikprøve en gang i kvartalet via udlevering af eget opsamlingsskema til brugerne -at de bliver bedre i stand til at navigere i det kommunale system Ansvars- og rollefordeling: Helhedsplanens ansatte har ansvaret for at gennemføre hverdagsrådgivningen De kommunale aktører der brobygges til og deres roller er beskrevet i afsnittet Sammenhængen med den kommunale indsats i boligområdet. Vi vil som beskrevet afprøve muligheden for at tilknytte en gruppe af frivillige beboere som fx Bydelsmødre eller Fædregruppen til hverdagsrådgivningen. De kan hjælp med mindre problemstillinger fx at lære at anvende Forældre-intra. Aktivitetsnavn: Helt Frivillig Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Aktiviteten handler om at få boligområdernes egne beboere til at engagere sig i området igennem forskellige aktiviteter. Det handler både om deltagernes egne initiativer og mere traditionsbundne aktiviteter som fx fastalevan og juletræsfest. Omdrejningspunktet er at deltagerne i samarbejde med hinanden og eventuelt andre

114 samarbejdspartnere selv planlægger og gennemfører aktiviteter. Hvorfor er der behov for Helt Frivillig? At arbejde med frivillige engagerede beboere er en del af den generelle metode i mange af de aktiviteter, vi arbejder med i helhedsplanen. For dette arbejde gælder, at vi er opmærksomme på at støtte beboerne i få ført de bedste ideer ud i livet. Helhedsplanens opgave er at opbygge og understøtte beboernes kompetencer og troen på, at de selv kan og læringsperspektivet er en central del aktiviteten. Navnet Helt Frivillig leger med ordet helt og refererer til, at frivillige beboere yder en indsats, der ikke alene er egennyttig, men også bidrager til at styrke det sociale liv og netværk. De frivillige er med andre ord boligområdernes hverdagshelte. Samtidig er kapacitetsopbygning af de frivillige beboere også et centralt omdrejningspunkt for denne aktivitet. Hele aktiviteten Helt Frivillig står på skuldrene af de erfaringer, vi har oparbejdet i de nuværende helhedsplaner. Der har været arbejdet med frivillige på lidt forskellige måder på Vapnagaard og i Nøjsomhed. Nedenstående aktivitetsbeskrivelse er en samling af det der fungerer bedst. Samtidig videreudvikles Helt Frivillig med fokus på kompetenceudvikling af frivillige til at lede andre frivillige. Rekruttering hvordan får man folk til at være med? Vi er bevidste om, at frivillige motiveres af mange forskellige ting. Derfor må enhver frivillig selv have lov til at definere sit interesseområde og mængden af tid/ressourcer man vil bidrage med. Vi tror på at en sund frivilligkultur tager udspring i devisen om, at man reelt skal være både fri og villig. Der er allerede mange frivillige i boligområderne både i foreninger og i beboerdemokratiet. Men vi ønsker, at endnu flere beboere får lyst til og mulighed for at deltage aktivt i deres boligområde, bl.a. i håb om også at kunne motivere andre typer af beboere, der normalt ikke deltager i sociale aktiviteter. Vi vil derfor fortsætte med at rekruttere nye frivillige ved at afholde frivilligfester, annoncere vores møder, benytte en frivillig- facebookside osv. Der vil være fokus på at appellere til forskellige typer af frivillige, ved at bruge forskellige strategier. Der vil også være fokus på at anvende sociale arrangementer til at fastholde og rekruttere nye frivillige. Metode i Helt Frivillig Aktiviteten Helt Frivillig understøtter det frivillige engagement i boligområderne bl.a. ved at gøre det mere attraktivt for flere forskellige frivillighedstyper at engagere sig. Vi benytter en række forskellige metoder: Frivilligt netværk Beboerne kan indgå i et frivilligt netværk, hvor de kan få sparring på deres ideer, koordinere aktiviteterne, møde andre beboere, udvide deres sociale netværk og måske endda få en ny ven. Netværkets formål er både koordinering og socialt samvær. Beboerpuljer Beboerne kan også ansøge helhedsplanen om økonomisk støtte og sparring i forhold til at få realiseret et projekt. Der vil blive nedsat et tværgående boligsocialt udvalg der vurderer ansøgningerne i Nøjsomhed og på Vapnagaard. Det er de boligsociale medarbejdere, der giver den primære sparring på udviklingen og afviklingen af projektet. Der er udarbejdet retningslinjer for ansøgning om støtte via beboerpuljerne,

115 både i forhold til aktiviteternes indhold og økonomi. Anerkendelse Det er en kendsgerning at mange frivillige motiveres af anerkendelse. Baseret på erfaringer fra Vapnagaard vil der fremover blive arbejdet videre på ideerne om en uniform, et id-kort og et frivilligheds-certifikat så andre kan se, at man er frivillig. Derudover er den lokale pressedækning vigtig. Unge Frivillige Blandt de frivillige beboere, der allerede er aktive i boligområderne er gennemsnitsalderen forholdsvis høj. Der er ikke nogen frivillige i aldersgruppen år. Ungdomsskolens projektudviklingskontor arbejder specifikt på at give flere unge et godt fritidsliv; blandt andet gennem frivilligt arbejde. Deres målgruppe er unge mellem 15 og 25 år. Ungdomsskolen har fokus på at få alle unge til at deltage i meningsfulde fællesskaber, at komme ud af deres komfortzone, samt at få blandet ungemiljøerne i Helsingør. I samarbejde med ungdomsskolen og deres frivilligindsatser, vil vi sætte fokus på at få flere unge fra boligområderne til at deltage aktivt i Helt Frivillig, og til at engagere sig i deres lokalområde. Samarbejdet med Ungdomsskolen skal også understøtte, at de unge blander sig med andre unge uden for boligområderne. Understøttelse af det vi har og frivillige som ledere af andre frivillige Der eksisterer allerede mange frivilliggrupper i boligområderne. Det er vigtigt at være opmærksomme på ikke at underminere deres indsatser. Aktiviteten Helt Frivillig skal også understøtte de foreninger og interessegrupper samt enkeltstående frivillige personer, der allerede bidrager til det gode sociale liv i områderne. Samtidig sættes der også fokus på at videreudvikle de frivillige, der gerne vil noget mere. Fx kompetenceudvikling af frivillige som ledere af andre frivillige. Synlighed/ Facebook: En gruppeside på Facebook, hvor alle de, der ikke kan eller har lyst til at deltage i netværksmøder, kan følge med i hvad andre frivillige foretager sig. Her kan aktiviteterne koordineres, og man kan finde hjælpere til sine arrangementer. Denne Facebookside findes allerede på Vapnagaard og det planlægges, at der skal laves en tilsvarende side i Nøjsomhed. Forankring og drift På sigt er Helt Frivillig også et forsøg på at gøre beboerdemokratiet mere tilgængeligt for flere typer beboere. Opbygning af en stærk og velfungerende frivilligkultur i boligområderne, vil generelt kunne bidrage til et løft af helhedsplanens og bestyrelsernes opgaver. Ikke mindst opgaver, som at forankre viden, engagement og traditioner lokalt. For bedst at kunne understøtte de frivillige beboere, skal der etableres en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kulturhus Syd, Frivilligcenteret og afdelingsbestyrelserne på tværs af boligområderne. På længere sigt skal facilliteringen af de frivilliges aktiviteter forankres i disse instanser, der hvor det er relevant. Formål og mål: Formålet med aktiviteten er at flere beboere engagerer sig frivilligt. Der vil være et særligt fokus på de unge beboere (15-30 årige)

116 Målene for aktiviteten er: -At de deltagende beboeres kompetencer som frivillige samt tro på egne evner styrkes, således at de fremover vil være mere selvhjulpne i deres beboerengagement -At de deltagende beboere oplever, at deres sociale netværk styrkes, og at der opstår flere fællesskaber/netværk på tværs af etnicitet, generationer og sociale- og kulturelle skel Aktiviteten bidrager bl.a. til at indfri det overordnede mål for indsatsområdet således: -At flere beboere kommer til at kende hinanden, at naboskabet styrkes og at flere beboere har følelsen af at tilhøre positive fællesskaber på tværs af etnicitet, generationer og sociale- og kulturelle skel. Målgruppe(r): Alle beboere Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: 1.Andelen af unge i alderen fra år som er frivillig enten i en af de etablerede foreninger/klubber/bestyrelsen eller på mere ad hoc niveau stiger fra 2017 til 2021 i begge boligområder. 2.Der indgås samarbejde med Ungdomsskolen om minimum to frivillig-tiltag for unge mellem 15 og 25 år pr. år 3. At beboere der tilknyttes Helt Frivillig oplever: - at deres kompetencer som frivillige øges - at deres sociale netværk styrkes 4.Der afholdes årligt minimum fire beboerdrevne sociale aktiviteter i hvert boligområde med fokus på en blandet beboergruppe (etnicitet, generationer, socialt og kulturelt) Datakilde: Helhedsplanens egen registrering Den første optælling laves ved udgangen af 2017 Egen registrering Stikprøve en gang i kvartalet via udlevering af eget opsamlingsskema til beboerne. Egen registrering. Ansvars- og rollefordeling: Helhedsplanen er ansvarlig for, at aktivitetens forskellige tiltag gennemføres i samarbejde med beboerdemokrater, drift og allerede eksisterende foreninger og klubber i boligområderne. Helhedsplanen er ansvarlig for, at der etableres en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kulturhus Syd, Afdelingsbestyrelse, Frivilligcenteret og Ungdomsskolen. Kulturhus Syd, Afdelingsbestyrelse, Frivilligcenteret og Ungdomsskolen er selv

117 ansvarlige for at afholde deres aktiviteter, men der kan etableres et samarbejde om konkrete aktiviteter. Aktivitetsnavn: Kulturelle arrangementer Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Aktiviteten kulturelle arrangementer handler om, sammen med beboerne, at afholde forskellige typer af arrangementer, der skaber mulighed for at mødes i sit eget boligområde og invitere byens øvrige borgere indenfor. Hvorfor er der behov for kulturelle arrangementer? Boligområderne Vapnagaard og Nøjsomhed er udfordret af en svag sammenhængskraft på to niveauer: 1) Mellem forskellige beboergrupper i boligområderne, hvor der er store forskelle på både socioøkonomiske og kulturelle forhold (uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, etnicitet, alder, sprog og indkomst) 2) Mellem boligområderne og det omkringliggende samfund. Flere beboere oplever, at boligområderne er stigmatiserede og socialt isoleret fra resten af byen. Disse forhold bevirker, at mange beboere kun deltager i snævre eller ingen sociale fællesskaber, og kun i ringe grad deltager de i det øvrige samfund. Beboerne har fordomme om hinanden og bevæger sig i socialt afgrænsede grupper. Det betyder, at (de særlig udsatte) beboere mangler variation i deres sociale netværk, positive fællesskaber og at beboerne mangler kendskab til hinanden, hvorved fordomme vokser - med fare for konflikter og utryghed. Der eksisterer et behov for, at der skabes flere og alternative muligheder for at mødes på tværs og engagere sig i sit eget boligområde og sin by, dels for at opbygge bredere sociale netværk, dels for at sætte boligområder på det kommunale landkort som et godt sted at bo. Aktiviteten Kulturelle Arrangementer spiller ind i dette problemkompleks sammen med flere andre aktiviteter fx Helt Frivillig og Familiekursus tidlig indsats. Rekruttering hvordan får man folk til at være med? Ved arrangementerne annonceres der efter frivillige hjælpere til planlægning og selve afviklingen af arrangementerne. De beboere, der deltager som frivillige hjælpere, vil som regel invitere deres familie og venner med som deltagere. Derudover bliver alle arrangementer annonceret med opslag i opgangene, i lokalpressen og via sociale medier. Metode/Indhold i aktiviteten: Et kulturelt arrangement: Formålet er at skabe en positiv opmærksomhed omkring boligområderne via åbne kulturelle arrangementer, således at boligområderne åbnes op for byens øvrige borgere.

118 Helhedsplanens medarbejdere afholder i samarbejde med afdelingsbestyrelserne, Helsingør Teater, Helsingør Kommunes billedskole og Kulturhus Syd minimum en årlig kulturel begivenhed, som fx teater forestillinger, workshops, ferniseringer mv. Det skal være arrangementer, der bidrager til at ændre boligområdernes image i en positiv retning, som trækker øvrige helsingørborgere ind i boligområderne. Mange beboere deltager ikke i byens kulturelle højborge som fx Kulturværftet, Kronborg. Helsingør Teater er en relevant samarbejdspartner, da de arbejder intensivt med kulturformidling baseret på dialog med beboerne i de almene boligområder. Helsingør Teater arbejder for at inddrage alle borgere i Helsingør Kommunes satsning på kultur - bl.a. ved at invitere publikum udefra ind i boligområderne for at opleve højprofileret kunst. I forbindelse med disse arrangementer skal der satses på en positiv pressedækning og omtale. Åbent hus Formålet er at skabe en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor beboerne i boligområderne og naboerne fra lokalområdet mødes. Idéen med et åbent hus er, at invitere byen inden for for at vise, hvad der sker i boligområdet. Hvordan er faciliteterne? Er der gode legepladser, nyttehaver, fælleslokaler, hyggekroge, fodboldbaner? Hvordan ser en lejlighed ud? Er der foreninger og sociale aktiviteter? Kan man som beboer selv få indflydelse? Hvad er beboerdemokrati? osv. En række beboere optræder som beboerværter på dagen. Der serveres kaffe og kage, og der arrangeres rundvisninger. Arrangementet annonceres både i boligområdet og via lokalpressen til hele lokalområdet. Ved disse arrangementer lærer beboere andre beboere og naboer at kende. Der vil være brug for mange frivillige hænder fra foreninger og klubber i boligområderne samt fra netværket Helt Frivillig. Det er vigtigt at arrangementerne er målrettet beboersammensætningen i og omkring boligområderne. Begge arrangementer understøtter beboernes sociale samvær, og det bidrager til at øge den sociale sammenhængskraft i boligområdet eller sammenhængskraften mellem boligområdet og det omkringliggende byområde. Som nævnt indledningsvis udføres aktiviteterne i samarbejde med frivillige beboere, afdelingsbestyrelser, Kulturhus Syd, og medarbejdere fra Helsingør Kommunes Billedskole og Helsingørs Teater. Det skal også afprøves om arrangementerne kan afholdes i samarbejde med naboområder og inddrage det omkringliggende erhvervsliv. Forankring og drift Aktiviteterne skal i fremtiden kunne drives af beboerne selv, samt af kulturinstitutionerne i områderne fx Kulturhus Syd og Helsingør Teater. Formål og mål: Formålet er at styrke fællesskabsfølelsen blandt beboerne, og at boligområderne åbner sig op mod det øvrige lokalsamfund. Formålet er også at skabe et bedre image for boligområderne.

119 Målene for aktiviteten er: -At flest mulige beboere aktiveres i arrangementerne -At der er deltagere til arrangementerne, som ikke er beboere Aktiviteten bidrager til at indfri flere af de overordnede mål for indsatsområdet: -At flere beboere kommer til at kende hinanden, at naboskabet styrkes og at flere beboere har følelsen af at tilhøre positive fællesskaber på tværs af etnicitet, generationer og sociale- og kulturelle skel. -At styrke boligområdernes image og arbejde for at områderne og deres beboere opfattes som en integreret del af den øvrige by. Målgruppe(r): Alle beboere. Den sekundære målgruppe er naboer til boligområderne. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: 1. Der afholdes fire årlige kulturelle arrangementer i Vapnagaard i samarbejde med Kulturhus Syd og to i Nøjsomhed. Datakilde: Egen registrering. Helsingør Teater og Helsingør kommunes billedskole indgår som samarbejdspartnere for begge boligområder. 2. Der afholdes et årligt åbent hus i hvert boligområde, som primært planlægges og afvikles af frivillige beboere herunder også beboerdemokraterne. 3. At alle kulturelle arrangementer omtales i den lokale presse. Det gælder både arrangementer i Kulturhus syd og i regi af helhedsplanen. 4. At antallet af arrangementer i Kulturhus Syd afholdt af foreninger og organisationer som kommer udefra øges fra Egen registrering. Egen registrering via informationskontoret på Vapnagaard Via Kulturhus Syd/kommunens kalender booking system Ansvars- og rollefordeling: Helhedsplanens boligsociale medarbejdere har ansvar for at de to årlige arrangementer (et kulturelt og et åbent hus) bliver afholdt. Aktive frivillige involveres i hele processen og er de primære aktører i selve planlægningen og afviklingen. De boligsociale medarbejdere understøtter de frivillige ved at indkalde til, facilitere og afholde arbejdsmøder i forbindelse med arrangementerne. Annoncering foretages i opgange og

120 på digitale platforme. Informationsmedarbejder udarbejder pressemateriale og opslag i samarbejde med Helsingør Teater og Billedskolen. Helsingør Teater er selv ansvarlig for at booke og afvikle forestillinger i boligområderne. Programmet omkring forestillingerne planlægges sammen med Kulturhus Syd og evt. Billedskolen. Helsingør Teater laver desuden pressemateriale og flyers i forbindelse med de forestillinger de booker. Aktivitetsnavn: Beboerpanel med politi Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Hvorfor er der behov for Beboerpanelet? Beboerpanelet i Vapnagaard blev etableret i 2015, og der oprettes beboerpanel i Nøjsomhed i efteråret Beskrivelsen nedenfor tager udgangspunkt i politiets projektbeskrivelse af beboerpanelet. Ifølge rapporten Politiets Tryghedsindeks fra 2016 har begge boligområder en forholdsvis lav andel af trygge beboere. Vapnagaard og Nøjsomhed har hhv. fjerde og tredjepladsen i antal færrest trygge beboere i forhold til de af Rigspolitiets udpegede udsatte boligområder i Danmark. Dvs. 71,9% for Vapnagaard og 77,6% for Nøjsomhed. Samlet set er Midt- og Vestsjælland politikreds, der hvor borgerne har mindst tillid til politiet. Kombineret med en høj andel af kriminalretslige sigtelser vidner det om en boligsocial udfordring i at støtte både børn, unge og deres familier. Da utryghed er en subjektiv og dynamisk størrelse ønsker politiet, at danne et struktureret samarbejde med områdets beboere, da de bl.a. er eksperter på hvor, hvornår og hvordan utrygheden kommer til udtryk. Helhedsplanen ønsker sammen med politiet og beboerpanelet at udforske, hvad det utrygge er og understøtte politiets ønske om at optimere beboernes tillid til politiet og derigennem påvirke trygheden. Metode / Indhold i aktiviteten Beboerpanelet består af: to repræsentanter fra politiet én fra Partnerskab og Forebyggelse og én fra Enheden for Trygge Boligområder og omkring 10 beboere. Politiet indkalder til møderne, som afholdes ca. én gang hver anden måned i området. Politiet udarbejder også referat fra møderne. Panelets vurderes/evalueres årligt af politiet. Til møderne orienterer politiet om deres perspektiv på kriminalitetsudfordringer i området, hvorefter beboerne byder ind i en bordet rundt runde, hvor de deler deres viden og eventuelle bekymringer.

121 Rekruttering hvordan udvælges Beboerpanelet? Beboerne udvælges og prikkes af helhedsplanens medarbejdere. Der fokuseres på beboere der tilsammen er repræsentative for området. Beboerne i panelet skal være repræsentative for området (fx områdeformænd, blok/opgangsrepræsentanter, repræsentanter for foreninger forankret i området). Beboerne skal altså repræsentere forskellige stemmer samt have indsigt i, hvad der rør sig og fylder hos områdets beboere, således at flest mulige perspektiver på utryghed og kriminalitet kommer frem på møderne. Beboerne sidder i panelet så længe de vil og udskiftes hen ad vejen på uformel vis. De udvalgte beboere forpligtiger sig på at deltage i møderne ca. hver anden måned, indgå i dialog med politiet samt viderebringe informationer til områdets øvrige beboere i det omfang, det er nødvendigt. Forankring og drift Aktiviteten er forankret i og drives primært af politiet selv. Helhedsplanen er den nærmeste samarbejdspartner. Derudover er der nedsat en beredskabsgruppe med beslutningskyndige fra Helsingør Kommune, Boliggården og Nordsjællands politi. Gruppen har kompetence til at igangsætte en indsats ved en akut opstået krisesituation. Formål og mål: Formålet er at skabe en positiv relation mellem politi og beboerne i området gennem dialog om, hvordan politi og beboere kan hjælpe hinanden Målene for aktiviteten er: -At optimere samarbejdet mellem beboerne og politiet og derigennem øge tilliden til politiet og trygheden i området -At opnå indsigt i hvor, hvornår og hvordan de utryghedsskabende udfordringer kommer til udtryk -At opnå dialog og åbenhed om politiets virke i området og generelt -At fastholde Beboerpanelet med politiet og andre synlige tryghedsskabende aktiviteter såsom BoGro, Bydelsmødre, Fædregruppe og sociale aktiviteter som fx loppemarked, skraldedag og havedage. Aktiviteten bidrager til at indfri det overordnede mål for indsatsområdet ved: -At styrke beboernes tillid til offentlige myndigheder Målgruppe(r): Alle Beboere Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Datakilde:

122 1.At der afholdes minimum seks møder med Beboerpaneler pr. år 2.At der udarbejdes en kvalitativ evaluering af panelets nytteværdi på tværs af politi og deltagere, hvori resultaterne af samarbejdet illustreres. Politiet registrerer Helhedsplanen og Politiet registrerer en gang årligt Ansvars- og rollefordeling: Politiet faciliterer beboerpanelet og udsender referat. Politiet orienterer løbende områdets øvrige beboere om tiltag gennem stormøde, nyhedsbrev og i kraft af beboerpanelets deltagere. Politiet står for organisering af møderne og så vidt mulig operativ håndtering af beboernes tilbagemeldinger om konkrete utryghedsskabende udfordringer, samt udsendelse af referat efterfølgende. Politiet viderebringer og aktiverer Helsingør Kommune gennem en koordinationsgruppe (som allerede eksisterer), eller andre relevante aktører, i tilfælde af løsning af eventuelle utryghedsskabende fænomener, som ligger udenfor politiets opgaveløsninger fx trafikchikaner, belysning, beskæring af beplantning osv. Politiet dokumenterer resultaterne af dialogen i panelet i en årlig evaluering. En medarbejder fra Helhedsplanen deltager i panelet.

123 Bilag: : Budgetark ( ) Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

124 Budgetark for boligsocial indsats inden for midlerne (OBS: hele tusinde kr. i t.kr.) Start boligsocial indsats Slut boligsocial indsats Boligområde/områdenavn Helsingør Syd Jnr: Udgiftsposter Projektperiode Samlede udgifter Finansiering LBF Medfinansiering boligorganisation(er) Medfinansiering kommune Evt. anden lokal medfinans. Kontant Timer, lokaler Kontant Timer, lokaler Tværgående administrationsudgifter Udgiftspost Udgiftstype Ekstern revisor 7. Revision Kontorhold, telefoni, hjemmeside 5. Lokale adm.udgifter, kontorhold mv Administrationsgebyr Boliggården 1. Administrativ bistand fra boligorg Kås tal 9. Andet (efter aftale med LBF) Konference, servicering af diverse mødefora 8. Temadage/ erfaringsudveksling it suport og fornyelse af licenser 1. Administrativ bistand fra boligorg Diverse mødefora 2. Mødedeltagelse fra boligorg Diverse mødefora 3. Mødedeltagelse fra kommunen , Sum Tryghed og trivsel Sekretariatsleder (5 timer pr. uge) Andel af projektlederløn Andel lokaler Andel af udgifter til leje & drift af lokaler Andel kursusudgifter Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse Aktivitetsmidler Se noter Børn, Unge og Familiekoordinator (13 timer pr. uge) Familiekoordinator (12 timer pr. uge) Netværkskoordinator 1 (8 timer pr. uge) Netværkskoordinator 2 (8 timer pr. uge) Boligsocial medarbejder (4 timer pr. uge) Sum Kriminalpræventiv indsats Sekretariatsleder 1 time pr. uge Andel af projektlederløn Her skrives fx 'Andel af fælleslokaler X%' Andel af udgifter til leje & drift af lokaler 0 Andel kursusudgifter Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse Aktivitetsmidler Se noter Børn, Unge og Familiekoordinator (2 timer pr. uge) Netværkskoordinator 1 (2 timer pr. uge) Sum

125 Udgiftsposter Projektperiode Samlede udgifter Medfinansiering boligorganisation(er) Finansiering Medfinansiering kommune Evt. anden lokal medfinans LBF 3. Uddannelse og beskæftigelse sekretariatsleder (13 timer pr. uge) Andel af projektlederløn Andel kursusudgifter Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse Aktivitetsmidler Se noter Familiekoordinator (13 timer pr. uge) Børn, Unge og Familiekoordinator (3 timer pr. uge) Netværkskoordinator 1 (12 timer pr. uge) Netværkskoordinator 2 (12 timer pr. uge) Børn- og Ungemedarbejder (16 timer pr. uge) Boligsocial medarbejder (17 timer pr. uge) Sum Forebyggelse og forældreansvar Sekretariatsleder Andel af projektlederløn Leje af lokaler Andel af udgifter til leje & drift af lokaler Aktivitetsmidler Se noter Tetriz kommunalt projekt Netværkskoordinator 1 (15 timer pr. uge) Netværkskoordinator 2 (17 timer pr. uge) Børn, Unge og Familiekoordinator (12 timer pr. uge) Børn- og Ungemedarbejder (3 timer pr. uge) Boligsocial medarbejder (4 timer pr. uge) Familiekoordinator (12 timer pr. uge) Sum Lokal evaluering 0 I alt Fordeling af medfinansiering i alt Total Balance Medfinans. 48 %

126 Indsatsområde Udgiftstype Beskrivelse Tværgående_admin.udgifter (Vælg udgiftstype) 1. Administrativ bistand fra boligorg. Denne kategori bruges til udgifter til en central administration af den boligsociale indsats, såsom administrationsbidrag til boligorganisationen, IT-support, lønadministration mv. 2. Mødedeltagelse fra boligorg. Her anføres boligorganisationens deltagelse i styre- og følgegrupper i den boligsociale indsats, såfremt dette indgår som en del af medfinansieringen. 3. Mødedeltagelse fra kommunen Her anføres kommunens deltagelse i styre- og følgegrupper i den boligsociale indsats, såfremt dette indgår som en del af medfinansieringen. 4. Konsulentbistand fra boligorg. Denne kategori bruges til udgifter til løbende faglig rådgivning fra en boligsocial koordinator i boligorganisationen, herunder også evt. udgifter til koordinatorens bistand ifm. udarbejdelse & implementering af helhedsplanen. 5. Lokale adm.udgifter, kontorhold mv. Denne kategori bruges til den boligsociale indsats' udgifter til lokal administration og kontorhold. Kategorien bruges dog IKKE til husleje og dertil knyttede udgifter. 6. Lokale anskaffelser Lokale anskaffelser, eksempelvis pc, skrivebord mv. 7. Revision 8. Temadage/ erfaringsudveksling Denne kategori bruges til udgifter til helhedsplanens afholdelse af overordnede/tværgående temadage eller erfaringsudveksling med ekstern deltagelse. 9. Andet (efter aftale med LBF) Denne kategori kan KUN efter aftale med LBF bruges til særlige omkostninger, som ikke falder ind under de øvrige kategorier.

127 LØN LBF ramme timefordeling 1 leder boligsociale medarbejdere timer pr. uge indsats %-andel kriminalpræventiv 0,02 Løn indekseres med 2 % hvert år 50 tryghed & trivsel 0,23 81 forældre & forebyggelse 0,36 Vores reelle løn uddannelse & beskæftigelse 0, pr uge 1 Forskel der medfinansieres Vores reelle lønudgift for 6 årsværk årsløn inkl pension,ferietillæg, feriepenge, atp timetal pr. uge fordelingsnøgle samlet løn 2018 samlet løn 2019 samlet løn 2020 samlet løn Timefordeling pr. uge pr. medarbejder sekretariatsleder kriminalpræventiv 1 tryghed & trivsel 5 forældre & forebyggelse 18 uddannelse & beskæftigelse børn, unge og familiekoordinator k kriminalpræventiv 2 tryghed & trivsel 13 forældre & forebyggelse 12 uddannelse & beskæftigelse 3 30 familiekoordinator m tryghed & trivsel 12 forældre & forebyggelse 12 uddannelse & beskæftigelse netværkskoordinator 1 k kriminalpræventiv 2 tryghed & trivsel 8 forældre & forebyggelse 15 uddannelse & beskæftigelse netværkskoordinator 2 s tryghed & trivsel 8 forældre & forebyggelse 17 uddannelse & beskæftigelse deltidsboligsocial medarbejder m tryghed & trivsel 4 forældre & forebyggelse 4 uddannelse & beskæftigelse børn- og ungemedarbejder j forældre & forebyggelse 3 uddannelse & beskæftigelse Aktiviteter forældre & forebyggelse familielab Familiecamp

128 information udvidet skolehjemsamarbejde uddannelse & beskæftigelse det næste skridt familien i centrum information step in tryghed & trivsel kulturelle arr helt frivillig beboerpanel med politi information hverdagsrådgivning kriminalpræventiv information foreningsmentorer information svarer til 7 timer pr. uge sammenlagt Note 1 til aktivitet: uddannelse & beskæftigelse det næste skridt ung til ung (mentorer) foreningen nydanskere lommepengeunge timepris på lommepenge afhænger af alder timepris timepris inkl. FP Unge 15 år kr. 58,10 kr. 65,26 Unge 16 år kr. 60,72 kr. 68,31 Unge 17 år kr. 72,61 kr. 81,69 Unge over 18 år kr. 81,67 kr. 91,88 Note 2 til aktivitet: tryghed & trivsel helt frivillig bydelsmødre/fædregrupper/haveforening beboerpulje helt frivillig Note til administratonsgebyr Årligt adm. Gebyr Budgetopfølgning og forberedelse af matr. til bestyrelsesmøder 36 Regnskabsudarbejdelse 25 Bogføring af bilag samt afstemning af bankkonti 40,0 lønadministration 16 Timer i alt 117 Gnmst timepris 427 Diverse mødefora Deltagelse i bestyrelsesarbejde 8 Forberedelse til møderne 3 timer

129 Deltagelse i de lokale følgegrupper 8 timer 8 Repræsentation /deltagelse 5 Møder i beredskabsgruppen 8 timer 8 Timer i alt 32 Gnmst timepris 741 Medfinansiering Nøjsomhed kontant Vapnagård kontant Boliggården husleje kontant Boliggården timer Helsingør kommune kontakt Helsingør kommune timer Helsingør kommune Tetriz

130 Bilag: : Skolernes budgetopfølgning september 2017 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

131 Budgetopfølgning 2017 Alle Skoler September Udgifter til: Forbrug pr Forventet forbrug 2017 Korrigeret budget 2017 Mer- /mindreforbrug Ændring i mer- /mindreforbrug i forhold til sidste måned Årets resultat Espergærde Skole Hellebækskolen Hornbæk skole Helsingør Skole Skolerne i Snekkersten Total

132 Budgetopfølgning 2017 Espergærde Skoler September Udgifter til: Forbrug pr Forventet forbrug 2017 Korrigeret budget 2017 Mer- /mindreforbrug Ændring i mer- /mindreforbrug i forhold til sidste måned Årets resultat Løn til ledelse og administration Løn til personale Personale i alt Øvrige udgifter (incl. Understøttende undervisn. SFO og Klub) Betaling for segregerede elever Indtægt for segregerede elever Øvrige udgifter i alt (fra OPUS + skolerne) Driftsoverførsel fra 2016 til Skoler TEAM V Heraf driftsoverførsel fra 2016 til SFO-Espergærde Heraf driftsoverførsel fra 2016 til Espergærde fritidscenter Heraf driftsoverførsel fra 2016 til Espergærde Skole i alt *Merforbrug/mindreindtægter angives +, mindreforbrug/merindtægter angives - Forudsætninger (skoleår): 2016/2017 pr /2018 pr Planlagt undervisningstimetal Antal klasser i alt (TEA) Elever i H Klasser (TEA) Elever i ADHD klasser (TEA) Elever i udenbys tilbud (TEA) Elever i specialklasser (TEA) Elever i KUP A-klasser (TEA) Almen elever (TEA) Samlet antal elever (TEA) Sygefraværspct. i alt (aktuel måned) 3,8% Bemærkninger: Der forventes større refusion på BOOST-projektet end tidligere udmeldt. Herudover vedtog Byrådet i forbindelse med budgetrevisionen den 30. oktober at Espergærde skulle kompenseres 2.8 mio. kr. for specialelever. Den kompensation er ikke indregnet i resultatet for september. Midlerne vil blive indregnet i næste måneds opfølgning.

133 Budgetopfølgning 2017 Hellebækskolen September Udgifter til: Forbrug pr Forventet forbrug 2017 Korrigeret budget 2017 Mer- /mindreforbrug Ændring i mer- /mindreforbrug i forhold til sidste måned Årets resultat Løn til ledelse og administration Løn til personale Personale i alt Øvrige udgifter Betaling for segregerede elever Indtægt for segregerede elever 0 0 Øvrige udgifter i alt (fra OPUS + skolerne) Driftsoverførsel fra 2016 til Skole SFO Heraf driftsoverførsel fra 2016 til Fritidsklubben Bølgen Heraf driftsoverførsel fra 2016 til Hellebæk Skole i alt *Merforbrug/mindreindtægter angives +, mindreforbrug/merindtægter angives - Forudsætninger (skoleår): 2016/2017 pr /2018 pr Planlagt undervisningstimetal Antal klasser i alt (TEA) Elever i H Klasser (TEA) Elever i ADHD klasser (TEA) Elever i udenbys tilbud (TEA) Elever i specialklasser (TEA) Elever i KUP A-klasser (TEA) Almen elever (TEA) Samlet antal elever (TEA) Sygefraværspct. I alt (aktuel måned) 5,9% Bemærkninger: Udgifterne til segregerede elever indeholdte ikke to nye elever som allerede var visiteret til et segregeret tilbud inden de startede på skolen. Herudover vedtog Byrådet i forbindelse med budgetrevisionen den 30. oktober at Hellebækskolen skulle kompenseres med 2.4 mio. kr. for specialelever. Den kompensation er ikke indregnet i resultatet for september. Midlerne vil blive indregnet i næste måneds opfølgning.

134 Budgetopfølgning 2017 Hornbæk Skole September Udgifter til: Forbrug pr Forventet forbrug 2017 Korrigeret budget 2017 Mer- /mindreforbrug Ændring i mer- /mindreforbrug i forhold til sidste måned Årets resultat Løn til ledelse og administration Løn til personale Personale i alt Øvrige udgifter Betaling for segregerede elever Indtægt for segregerede elever Øvrige udgifter i alt (fra OPUS + skolerne) Driftsoverførsel fra 2016 til Skole SFO Heraf driftsoverførsel fra 2016 til Fritidsklubben PUK Heraf driftsoverførsel fra 2016 til Hornbæk Skole i alt *Merforbrug/mindreindtægter angives +, mindreforbrug/merindtægter angives - Forudsætninger (skoleår): 2016/2017 pr /2018 pr Planlagt undervisningstimetal Antal klasser i alt (TEA) Elever i H Klasser (TEA) Elever i ADHD klasser (TEA) Elever i udenbys tilbud (TEA) Elever i specialklasser (TEA) Elever i KUP A-klasser (TEA) Almen elever (TEA) Samlet antal elever (TEA) Sygefraværspct. i alt (aktuel måned) 3,5% Bemærkninger: På de segregerede elever forventes 1-2 nye elever inden udgangen af Dette er nyt og vil belaste forventet forbrug yderligere. Forbederingen i resultatet fra august måned skyldes at udgifter til diæter har været indregnet dobbelt og refusion for Boost ikke indgik i august rapporteringen. Herudover vedtog Byrådet i forbindelse med budgetrevisionen den 30. oktober at Hornbæk Skole skulle kompenseres 1.0 mio. kr. til specialelever. Den kompensation er ikke indregnet i resultat for september.

135 Budgetopfølgning 2017 Helsingør skole September Udgifter til: Forbrug pr Forventet forbrug 2017 Korrigeret budget 2017 Mer- /mindreforbrug Ændring i mer- /mindreforbrug i forhold til sidste måned Årets resultat Løn til ledelse og administration Løn til personale Personale i alt Øvrige udgifter Betaling for segregerede elever Indtægt for segregerede elever Øvrige udgifter i alt (fra OPUS + skolerne) Driftsoverførsel fra 2016 til Skole SFO Heraf driftsoverførsel fra 2016 til Nygård skole Heraf driftsvoreførsel fra 2016 til Helsingør skole - Klub Heraf driftsoverførsel fra 2016 til Helsingør Skole i alt *Merforbrug/mindreindtægter angives +, mindreforbrug/merindtægter angives - Forudsætninger (skoleår): 2016/2017 pr /2018 pr Planlagt undervisningstimetal Antal klasser i alt (TEA) Elever i H Klasser (TEA) Elever i ADHD klasser (TEA) Elever i udenbys tilbud (TEA) Elever i specialklasser (TEA) Elever i KUP A-klasser (TEA) Almen elever (TEA) Samlet antal elever (TEA) Sygefraværspct. I alt (aktuel måned) 6,3% Bemærkninger: Siden august opgørelsen er der sket en ændringer der samlet set gør at merforbrug er blevet ca kr. mindre. Det skyldes forventet budget regulering på baggrund af elevtallet, forventet tildeling vedr. Boost og justering af forbruget på Nygård. Derudover er der omposteret udgifter mellem skole og SFO. Yderligere er der sket ompostering af udgifer til ferifepenge mellem Nygårdskole og skoledelen.

136 Budgetopfølgning 2017 Skolerne i Snekkerste September Udgifter til: Forbrug pr Forventet forbrug 2017 Korrigeret budget 2017 Mer- /mindreforbrug Ændring i mer- /mindreforbrug i forhold til sidste måned Årets resultat Løn til ledelse og administration Løn til personale Personale i alt Øvrige udgifter Betaling for segregerede elever Indtægt for segregerede elever 0 0 Øvrige udgifter i alt (fra OPUS + skolerne) Driftsoverførsel fra 2016 til Skole SFO Heraf driftsoverførsel fra 2016 til Klub Villa V Heraf driftsvoreførsel fra 2016 til ADHD Heraf driftsoverførsel fra 2016 til Familiecentret Løvdal Heraf driftsvoreførsel fra 2016 til Skolerne i Snekkersten i alt *Merforbrug/mindreindtægter angives +, mindreforbrug/merindtægter angives - Forudsætninger (skoleår): 2016/2017 pr /2018 pr Planlagt undervisningstimetal Antal klasser i alt (TEA) Elever i H Klasser (TEA) Elever i ADHD klasser (TEA) Elever i udenbys tilbud (TEA) Elever i specialklasser (TEA) Elever i KUP A-klasser (TEA) Almen elever (TEA) Samlet antal elever (TEA) Sygefraværspct. I alt (aktuel måned) 4,8% Bemærkninger: Ændring i forventet merforbrug pr. september måned i forhold til august skyldes fratrædelse og dermed feriegodtgørelse til to medarbejdere og derudover en ny ansættelse

137 Bilag: : Notat om afgangsprøverne Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. november Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

138 NOTAT Resultaterne af folkeskolens afgangsprøver maj/juni skoleåret 2016/2017 Dette notat giver et kort overblik over kommunens folkeskolers resultater ved folkeskolens afgangsprøve i maj/juni i skoleåret 2016/2017, som netop er offentliggjort. Tallene er hentet i Undervisningsministeriets statistikbank. Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej Helsingør Cvr nr Dato Sagsbehandler Lene Tetzlaff-Petersen Chefkonsulent Tlf ltp08@helsingor.dk De følgende resultater er obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten, som fremlægges for Byrådet i marts 2018: Karaktergennemsnit, bundne prøvefag Karaktergennemsnit, dansk Karaktergennemsnit, matematik Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik Socioøkonomisk reference De bundne prøver De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig), samt fysik/kemi (praktisk/mundtlig) som fra skoleåret 2016/17 er erstattet af et nyt bundent prøvefag: Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Figur 1. Karaktergennemsnit, bundne prøvefag samlet Figur 1 viser, at karaktergennemsnittet for de bundne prøver er uændret fra skoleåret 2015/2016 til skoleåret 2016/2017.

139 SIDE 2 Figur 2. Karaktergennemsnit, bundne prøvefag, pr. fag skoleåret 2016/2017 Figur 2 viser karaktergennemsnittet i de enkelte fag i skoleåret 2016/2017. Resultaterne i dansk og engelsk ligger omkring landsgennemsnittet, men resultaterne for matematik ligger under. Der er igangsat en særlig indsats i forhold til matematik med henblik på at hæve resultaterne. For fællesprøven i fysik, biologi og geografi ligger resultaterne over landsgennemsnittet. Karaktergennemsnit i dansk I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. Figur 3. Karaktergennemsnit, dansk, 9. klasse Figur 3 viser, at resultaterne i dansk ligger på landsgennemsnittet, når der er tale om gennemsnitskarakteren for alle 4 fagdiscipliner samlet.

140 SIDE 3 Figur 4. Karaktergennemsnit pr. fagdisciplin, 9. klasse Figur 4 viser karaktergennemsnittet pr fagdisciplin i Helsingør Kommune og for hele landet. For skoleåret 2016/2017 ligger eleverne i Helsingør kommune over landsgennemsnittet i retskrivning og skriftlig fremstilling. Karaktergennemsnit i matematik I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. Figur 5 Karaktergennemsnit, matematik, 9. klasse

141 SIDE 4 Figur 5 viser den samlede gennemsnitskarakter for de to matematikdiscipliner. Helsingør Kommune ligger under landsgennemsnittet. Center for Dagtilbud og Skoler har iværksat en indsats for at øge elevernes læring i matematik. Figur 6 Karaktergennemsnit i matematik pr. fagdisciplin, 9. klasse Af figur 6 fremgår det, at Helsingør ligger under landsgennemsnittet i begge fagdiscipliner. Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav.

142 SIDE 5 Figur 7. andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik Figur 7 viser, at antallet af elever med mindst 2 i dansk og matematik i skoleåret 2016/2017 er markant lavere end de foregående år og markant lavere end landsgennemsnittet. Center for Dagtilbud og Skoler vil undersøge tal-grundlaget nærmere. Socioøkonomiske reference Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan - med samme baggrundsforhold som skolens elever - har klaret afgangsprøverne. Den socioøkonomiske reference er ikke offentliggjort endnu.