SIKKERHEDSUDDANNELSER I FORBINDELSE MED ARBEJDE PÅ OFFSHOREANLÆG

Transkript

1 ENERGISTYRELSENS VEJLEDNINGER OM SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD PÅ SIKKERHEDSUDDANNELSER I FORBINDELSE MED ARBEJDE PÅ KAPITEL 5 I BEKENDTGØRELSE NR. 798 AF 11. JULI 2012 REV. 6 AUGUST 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE DOKUMENTKONTROL INDLEDNING ANVENDELSESOMRÅDE UDDANNELSER Generelle krav Uafhængig verifikation Grundlæggende sikkerhedskursus Brandslukningshold Redningsbådsførere m.v Helikoptersikringshold Farlige stoffer og materialer Brøndkontrol Genopfriskning BILAG 1. GRUNDLÆGGENDE SIKKERHEDSUDDANNELSE BILAG 2. GENOPFRISKNINGSKURSUS FOR GRUNDLÆGGENDE SIKKERHEDSUDDANNELSE BILAG 3. H2S KURSUS FOR Formål Mål Indhold: Teori SIDE 3

3 Praktik BILAG 4 OVERSIGT OVER SKOLER I DANMARK, DER UDBYDER NOGLE AF ELLER ALLE DE SIKKERHEDSUDDANNELSER, DER ER ANGIVET I DENNE VEJLEDNING SIDE 4

4 DOKUMENTKONTROL Revision Ændring Dato 0 Ny vejledning Marts Ændring af indledning (ændring af bek.), afsnit 3.3 (HUET), ændring af link i fodnote, s. 5, bilag 1 og 2 (HUET) 20. maj Indførelse af dokumentkontrol, adresseændring for STMS i bilag maj Understregning af, at genopfriskning består i gentagelse af det oprindelige kursus, hvilket medfører fjernelse af bilag juli 2008 Præcisering af Søfartsstyrelsens Q-system. 4 Ændringer i indledningen. Indføjelse af krav og indhold for genopfriskningskursus for grundlæggende sikkerhedsuddannelse. Navneændring for STMS i bilag oktober Beskrivelse af krav til genopfriskningskursus for kursister der har erhvervet den grundlæggende sikkerhedsuddannelse i henhold til tidligere gældende regler. 12. november 2009 Frafald af krav til supplering med førstehjælp ved anerkendelse af grundlæggende sikkerhedskurser fra UK (OPITO). 6 Tilpasning til nye regler om beredskabskurser i ny bekendtgørelse 3. august 2012 Indholdsmæssige ændringer i en revision i forhold til den foregående revision er markeret med lodret streg i margenen. SIDE 5

5 1 INDLEDNING SIKKERHEDSUDDANNELSER I FORBINDELSE MED ARBEJDE PÅ Denne vejledning giver anvisning på, hvordan bestemmelserne om sikkerhedsuddannelser i kapitel 5 samt bestemmelserne i 2 og i bekendtgørelse nr. 798 af 11. juli 2012 om beredskab m.v. på offshoreanlæg m.v. (beredskabsbekendtgørelsen) kan opfyldes. Vejledningen er tiltrådt af arbejdsmarkedets parter på offshoreområdet og er udtryk for den praksis, parterne og tilsynsmyndighederne (Energistyrelsen og Søfartsstyrelsen) er enige om. Reglerne i bekendtgørelsen er opbygget således, at det er den driftsansvarlige virksomhed, der har ansvaret for, at uddannelserne er i overensstemmelse med reglerne, herunder at uddannelsesstederne lever op til de krav, der stilles til dem. Energistyrelsen godkender ikke de enkelte skoler eller deres kurser. Styrelsen fører alene tilsyn med, om reglerne er overholdt og eventuelle afvigelser vil blive afklaret med den driftsansvarlige virksomhed. De skoler i Danmark, som udbyder de kurser, der er beskrevet i vejledningen, er angivet i bilag 7. Der er i vejledningen henvist til den driftsansvarlige virksomheds ledelsessystem for sikkerhed og sundhed. Reglerne herfor fremgår af offshoresikkerhedslovens samt kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 729 af 3. juli 2009 om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg (styringsbekendtgørelsen). Vejledningen er opbygget på den måde, at bestemmelserne i bekendtgørelsen er anført med formindsket skriftstørrelse på skygget baggrund, mens vejledningsteksten er anført med normalskrift på hvid baggrund. Yderligere oplysninger kan fås i Energistyrelsens Offshoresikkerhedsenhed på tlf eller safety@ens.dk. Denne vejledning udsendes kun i elektronisk form og kan findes via Energistyrelsens hjemmeside på hvor også den tilhørende bekendtgørelse kan findes. Offshoresikkerhedslovens 50, stk. 1, stiller krav om, at de ansatte skal gennemføre en sikkerhedsuddannelse, jf. faktaboksen nedenfor. Bestemmelserne i bekendtgørelsen udmønter bemyndigelsen i offshoresikkerhedslovens 50, stk. 4, til ministeren om at fastsætte regler om uddannelsen. SIDE 6

6 Offshoresikkerhedslovens 50, stk. 1, gennemfører del A, pkt. 2.5 samt del C pkt. 6.2 i det såkaldte borehulsdirektiv (92/91/EØF). 1 FAKTABOKS Uddrag af offshoresikkerhedslovens 50 om uddannelse og kompetence (lov nr af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter): 50. Den driftsansvarlige skal sørge for, at de ansatte, forinden arbejdet påbegyndes, er tilstrækkeligt uddannet til at varetage opgaverne efter anlæggets beredskabsplan, jf. 45, stk. 2, og til at varetage deres egen sikkerhed i en nødsituation. Stk. 4. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om uddannelsen efter stk. 1. Endvidere er der i offshoresikkerhedslovens 50, stk. 4, fastsat hjemmel til at udarbejde regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i andre lande. Denne hjemmel er udmøntet i Energistyrelsens bekendtgørelse nr af 14. november 2008 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet vedrørende arbejde på offshoreanlæg m.v. Sikkerhedsuddannelserne omtalt i denne vejledning er omfattet af denne bekendtgørelse. 1 Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EF-Tidende 1992 nr. L 348, s. 9). SIDE 7

7 2 ANVENDELSESOMRÅDE 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på offshoreanlæg som defineret i offshoresikkerhedslovens 2. Stk ( ), 13, 14, stk. 1, 3 og 4, 18, stk. 3 og 5, (..), finder endvidere anvendelse på indkvarteringsfaciliteter på skibe og indretninger omfattet af offshoresikkerhedslovens 3, stk. 3, og hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, indkvarteres, i det omfang det har betydning for sikkerheden og sundheden for de indkvarterede personer, jf. 2 i bekendtgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven. Stk. 3. Endvidere finder 2 ( ), 13, 14, stk. 1, 3 og 4, ( ) og anvendelse på de aktiviteter med tilhørende arbejdspladser, indkvarteringsfaciliteter, udstyr m.v., på andre skibe og indretninger end dem, der er nævnt i offshoresikkerhedslovens 3, stk. 3 og 4 (specialfartøjer m.v.), og som ikke er omfattet af definitionen i offshoresikkerhedslovens 2, stk. 1, i det omfang aktiviteterne er direkte eller indirekte knyttet til efterforskning og produktion af kulbrinter, jf. 3 i bekendtgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven. Stk. 4. Endvidere finder bekendtgørelsen anvendelse på de aktiviteter på offshoreanlæg, som ikke er nævnt i 2, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven, og som er omfattet af undergrundsloven og har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, jf. 4 i bekendtgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven. Bestemmelserne om uddannelse gælder således for ansatte på faste og mobile offshoreanlæg, dvs. på produktionsplatforme og borerigge og besætningen på indkvarteringsanlæg. Bestemmelserne gælder endvidere i et vist omfang for ansatte på skibe og indretninger, der anvendes til indkvartering af ansatte på tilknyttede offshoreanlæg samt for ansatte på skibe og andre indretninger, i det omfang aktiviteterne på disse er direkte eller indirekte knyttet efterforskning og produktion af kulbrinter. Eksempler herpå er kranfartøjer, brøndinterventionsfartøjer og stimuleringsfartøjer. Det antages, at de ansatte på disse fartøjer, som typisk opholder sig kort tid på dansk sokkel, i forvejen har den nødvendige sikkerhedsuddannelse, der lever op til kravene i Nordsølandene. Endelig finder bestemmelserne også anvendelse ved visse andre aktiviteter end efterforskning og produktion af kulbrinter, forudsat de finder sted på et offshoreanlæg, hvor der i forvejen finder kulbrinterelaterede aktiviteter sted. Disse andre aktiviteter kan være lagring af kuldioxid, CO SIDE 8

8 3 UDDANNELSER 3.1 GENERELLE KRAV 9, stk.1. Det påhviler den driftsansvarlige virksomhed at sikre, at de ombordværende er i besiddelse af uddannelser efter 10 og 13, 14, stk. 1-4, og 16 og 17, samt at denne uddannelse vedligeholdes dels ved øvelser på offshoreanlæg, jf. kapitel 6, dels ved genopfriskningskurser, jf. 18. Her fastsættes det almene krav om en sikkerhedsuddannelse, som nærmere uddybes i UAFHÆNGIG VERIFIKATION. 9, stk. 2. Det påhviler den driftsansvarlige virksomhed at sikre, at en udbyder af uddannelser efter stk. 1 er underlagt en uafhængig verifikation af, at deltagere i uddannelserne opnår de kvalifikationer, der er fastsat for at opfylde de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1. Det påhviler den driftsansvarlige virksomhed at sikre, at en udbyder af uddannelser efter stk. 1 er underlagt en uafhængig verifikation af, at uddannelsen afvikles i overensstemmelse med de formål og mål samt øvrige bestemmelser fastsat af udbyderen af den pågældende uddannelse, herunder instruktørernes kvalifikationer. Det anbefales, at udbyderen af uddannelsen har etableret et kvalitetsledelsessystem, fx i henhold til ISO 9001 eller Søfartsstyrelsens "Standard for kvalitetsstyring af maritime uddannelser"2, som jævnligt auditeres med henblik på at udbyderen godtgør, at de fastsatte krav fortsat er opfyldt. For at en udbyders uddannelse kan være omfattet af Søfartsstyrelsens kvalitetsstyringssystem skal den være godkendt af Søfartsstyrelsen. Auditøren, der udfører den uafhængige verifikation, skal besidde de nødvendige auditkvalifikationer, som fx lead auditor uddannelse, samt have indgående fagligt kendskab til de kurser vedkommende auditerer. Kvalitetsledelsessystemet er et værktøj, som kan sikre, at uddannelsen sker målrettet og planlagt og altid evalueres med henblik på forbedring. 3.3 GRUNDLÆGGENDE SIKKERHEDSKURSUS 2 Bilag 1 i bekendtgørelse nr af 16. december 2009 om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af maritime uddannelser. Kan hentes på Retsinformation: SIDE 9

9 10. Alle ombordværende på et offshoreanlæg skal have gennemgået et grundlæggende sikkerhedskursus med undervisning indenfor førstehjælp, brandslukning, helikoptertransport, helikopterevakuering, søredning og personlig sikkerhed, jf. dog 11 og 12. Stk. 2. Ved gennemførelse af et sikkerhedskursus efter stk. 1 skal følgende kvalifikationer opnås: 1) Førstehjælp: Kursusdeltageren skal opnå sådanne færdigheder, at vedkommende vil være i stand til umiddelbart at yde førstehjælp ved ulykker og pludselige sygdomme. 2) Brandslukning: Kursusdeltageren skal opnå kendskab til forebyggelse og bekæmpelse af brand og kunne udvise ansvarlig adfærd ved omgang med åben ild og brandfarlige stoffer. Endvidere skal kursusdeltageren have kendskab til almindeligt forekommende brandbekæmpelsesudstyr på offshoreanlæg, kunne anvende transportable brandslukkere samt have forståelse vedrørende brandruller på offshoreanlæg. 3) Helikoptertransport: Kursusdeltageren skal have kendskab til de sikkerhedsmæssige forhold ved helikoptertransport, herunder nødprocedurer og nødudrustning. 4) Helikopterevakuering: Kursusdeltageren skal have kendskab til og gennemføre øvelser i evakuering fra helikopter, herunder evakuering under vandet. 5) Søredning: Kursusdeltageren skal have kendskab til mønstringsruller og øvelser på offshoreanlæg, til praktisk brug af såvel offshoreanlæggets redningsmidler som personlige redningsmidler og overlevelsesteknikker. 6) Personlig sikkerhed: Kursusdeltageren skal have forståelse for de almene sikkerhedsmæssige forhold på offshoreanlæg. Endvidere skal kursusdeltageren have forståelse for brugen af personlige værnemidler og kunne anvende disse værnemidler korrekt. Stk. 3. Et kursus efter stk. 1 skal være gennemført inden for de sidste fire år forud for, at en person påbegynder tjeneste på et offshoreanlæg, jf. dog 11, stk. 2. Det er den driftsansvarlige virksomhed, der er ansvarlig for at alle ombord har den nødvendige uddannelse i henhold til bekendtgørelsen. Det omfatter også personer ansat hos entreprenører. En uddannelse, der opfylder de i bilag 1 nævnte mål, anses for at opfylde bestemmelserne i 10, stk. 2. Det er den uafhængige verifikation, nævnt i afsnit 3.2, der skal sikre og dokumentere, at kurserne opfylder de givne mål og det givne indhold. Uddannelser, der er gennemført efter retningslinjer fra hhv. operatørforeningerne i Holland (NOGEPA), UK (OPITO) og Norge (OLF) og af IADC anses for at opfylde bestemmelserne i Den driftsansvarlige virksomhed kan fravige 10, stk. 1, i tilfælde af uforudsete situationer, der kræver hurtig tilstedeværelse af ekspertbistand, samt i ganske særlige situationer, hvor et pludseligt opstået behov for ekstra arbejdskraft på offshoreanlægget har været umuligt at forudse. Stk. 2. Den driftsansvarlige virksomhed kan tillige fravige 10, stk. 1, for personer, der er på lejlighedsvist besøg af højst én dags varighed på offshoreanlægget og som ikke medfører overnatning på et offshoreanlæg. SIDE 10

10 Stk. 3. Den driftsansvarlige virksomhed kan herudover fravige 10, stk. 1, for helikopterbesætninger, når disse personer på anden vis har opnået en viden, der kan sidestilles med den viden, der opnås ved deltagelse i et sikkerhedskursus efter , stk. 4: Den driftsansvarlige virksomhed kan undtagelsesvis fravige kravet om gennemførelse af øvelsesforløbet i helikopterevakuering, jf. 10, stk. 2, nr. 4, for personer, der ikke har været i stand til at gennemføre hele øvelsesforløbet af helbredsmæssige årsager. Den helbredsmæssige årsag skal dokumenteres ved en lægeerklæring. 42, stk. 5: Fravigelsen efter stk. 4 omfatter ikke øvelsesforløbet i forbindelse med første gang det grundlæggende sikkerhedskursus gennemføres eller genopfriskes for personer, som ansættes den 1. juli 2012 eller senere til arbejde på offshoreanlæg, der befinder sig på dansk søterritorium eller dansk kontinentalsokkelområde. Fravigelsen efter 11, stk. 1 kan umiddelbart administreres af den driftsansvarlige virksomhed. Energistyrelsens tilladelse kræves således ikke. Det skal fremgå af den driftsansvarlige virksomheds ledelsessystem, hvordan bestemmelsen administreres. Ved engangsbesøg af højst en dags varighed, jf. 11, stk. 2, forstås, at der ikke overnattes på anlægget. Den i 11, stk. 3, nævnte viden kan opnås gennem de sikkerhedskurser, helikopterbesætningen skal gennemføre efter luftfartslovgivningen suppleret med konkret information om forholdene på de enkelte offshoreanlæg, de beflyver. Det skal fremgå af den driftsansvarlige virksomheds ledelsessystem, hvordan dette sikres. Det skal fremgå, hvad instruktionen omfatter samt hvem på anlægget, der skal give den. Fravigelsen efter 42, stk. 4, kan undtagelsesvist gives af den driftsansvarlige virksomhed på basis af objektive og dokumenterbare årsager og angå helbredsmæssige fysiske såvel som psykiske forhold. Det skal endvidere være en forudsætning, at personen har forsøgt at gennemføre øvelserne i fuld udstrækning. Dokumentationen skal foreligge i form af en erklæring fra personens praktiserende læge eller speciallæge, og angive de lægeligt konstaterede årsager til, at personen trods egnethed til offshoretjeneste i øvrigt ikke kan eller bør gennemgå HUET. Fravigelsen efter 42, stk. 4, er som udgangspunkt generel, dvs. ikke begrænset til en bestemt gruppe personer. Dog understreges det i 42, stk. 5, at muligheden for fravigelse ikke gælder i forbindelse med det første HUET forløb i forbindelse med det grundlæggende sikkerhedskursus, som en person skal gennemføre i forbindelse med, at vedkommende ansættes første gang til arbejde på offshoreanlæg i dansk sektor. Det gælder uanset, om vedkommende gennemfører kurset for første gang eller genopfrisker kurset. Det betyder samtidig, at vedkommende er omfattet af 42, stk. 4, i forbindelse med efterfølgende genopfriskning af det grundlæggende sikkerhedskursus. SIDE 11

11 Formålet med 42, stk. 5, er at antallet af afvigelser fortsat er begrænset til få personer og at der derfor ikke er et potentielt sikkerhedsmæssigt problem ved en helikopternødlanding, hvor der skal evakueres fra helikopteren under vandet. Energistyrelsen vil føre kontrol med, at antallet af fravigelser forbliver begrænset. Denne kontrol vil bl.a. omfatte indhentning af oplysninger om antallet af fravigelser efter 42, stk. 4. Fravigelser udover de ovenfor nævnte tilfælde kræver en dispensation fra Energistyrelsen iht. bestemmelserne i beredskabsbekendtgørelsens 40, stk Den driftsansvarlige virksomhed er ikke ansvarlig for, at personer, der opholder sig på offshoreanlægget i forbindelse med offentlig tjeneste eller hverv, overholder 10. Ifølge 12 kan den driftsansvarlige virksomhed ikke stilles til ansvar for personer, der opholder sig på offshoreanlægget i forbindelse med offentlig tjeneste eller hverv, f.eks. fra Politiet, Søfartsstyrelsen eller Energistyrelsen. 3.4 BRANDSLUKNINGSHOLD 13. På et permanent bemandet offshoreanlæg skal der til stadighed være mindst et brandslukningshold på anlægget sammensat af personer, der er særligt uddannet og trænet hertil. Stk. 2. Medlemmer af brandslukningshold efter stk. 1 skal have gennemført en uddannelse i brandbekæmpelse indeholdende teoretisk og praktisk undervisning i brandslukning, herunder slukning af kulbrintebrande, samt anvendelse af åndedrætsbeskyttelsesapparat. Stk. 3. Brandslukningshold efter stk. 1 skal være ledet af en brandslukningsleder, der ud over uddannelsen efter stk. 2 har gennemført en uddannelse som brandleder. Stk. 4. Brandslukningslederen skal endvidere være fortrolig med brandrisici samt brandslukningsinstallationer og - udstyr på offshoreanlægget. Stk. 5. Uddannelsen efter stk. 2 og 3 skal opfylde de krav, der findes i den seneste udgave af STCW-konventionen eller en tilsvarende uddannelse tilpasset forholdene på offshoreanlægget. 15. Når ikke permanent bemandede offshoreanlæg bemandes, er disse offshoreanlæg omfattet af 13, stk. 1 og 2, og ( ). Stk. 2. Stk. 1 kan dog fraviges i situationer, hvor det fremgår af risikovurderingen, i henhold til bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg, at risikoen ved fravigelsen ikke forøges væsentligt. Antal og størrelse af brandslukningshold skal fastsættes af den driftsansvarlige virksomhed og angives i beredskabsplanen. Endvidere skal det fremgå, hvem der er medlemmer af brandsluk- SIDE 12

12 ningsholdet, som skal have gennemført den i stk. 2 anførte uddannelse. Disse oplysninger vil normalt også fremgå af anlæggets mønstringsrulle. Endvidere skal det fremgå hvem der er brandslukningsleder, også benævnt brandleder, som skal have gennemgået uddannelsen efter stk. 3. Mindstekravene til kompetence opnået i uddannelsen efter stk. 2 og 3 er de krav der findes i den seneste udgave af STCW-konventionen med tilhørende regelsæt, STCW-koden. Anden tilsvarende uddannelse kan dog accepteres. Dette betyder, at hvis STCW-konventionen ændres skal denne ændring implementeres ved genopfriskning af uddannelsen. Oplysninger om STCW-konventionen kan findes på Standards-of-Training,-Certification-and-Watchkeeping-for-Seafarers-(STCW).aspx. Om kurser, der afviger fra STCW kan anses for et tilsvarende kursus må bero på en konkret vurdering. Ønsker man at afvige fra STCW skal det fremgå af ledelsessystemet, hvoraf det også skal påvises, at uddannelsen giver den samme grad af kvalifikationer som uddannelsen i henhold til STCW. Brandlederens kendskab til de konkrete forhold på anlægget opnås bl.a. ved øvelser og/eller erfaring. Når ikke-permanent bemandede offshoreanlæg, også benævnt ubemandede anlæg, er bemandet, skal der blandt de personer, der bemander anlægget, være udpeget medlemmer af et brandhold med den uddannelse, der er beskrevet ovenfor. Der er ikke krav om en egentlig brandleder. Der er dog mulighed for afvigelse heraf i situationer, hvor det kan godtgøres, at risikoen ved fravigelsen ikke forøges væsentligt. Dette skal fremgå af risikovurderingen i anlæggets sikkerheds- og sundhedsredegørelse. Endvidere skal de ændrede krav fremgå af anlæggets beredskabsplan. 3.5 REDNINGSBÅDSFØRERE M.V. 14. På et permanent bemandet offshoreanlæg skal der være et tilstrækkeligt antal personer der har gennemført uddannelse i betjening af redningsbåde, redningsflåder og mand over bord-både. Uddannelsens omfang og indhold skal være tilpasset den type af både og flåder, som anlægget er udstyret med. Antallet af personer med ovenstående uddannelse fastsættes ud fra antallet og arten af redningsbåde, redningsflåder og mand over bord-både ombord. For hver redningsbåd, der indgår i beredskabet, skal der være mindst to personer med den nævnte uddannelse. SIDE 13

13 Stk. 2. Uddannelsen efter stk. 1 i betjening af redningsbåde og -flåder, skal opfylde uddannelseskravene i den seneste udgave af STCW-konventionen eller i anden uddannelse, der kan sidestilles hermed. Stk. 3. Til hver redningsbåd, der skal medføre radio, skal der udpeges en person, som er i stand til at betjene radioanlægget. Stk. 4. Til hver redningsbåd skal der udpeges en person, som er i stand til at betjene motoren og foretage mindre justeringer af denne. Stk. 5. På anlæg med mere end ti personer om bord kan anlægschefen eller dennes eventuelle stedfortræder ikke være en person nævnt i stk Stk. 6. Kravene i stk. 1-4 kan fraviges i situationer, hvor det fremgår af evakueringsanalysen i henhold til bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg m.v., at risikoen ved fravigelsen ikke forøges væsentligt. 15. Når ikke permanent bemandede offshoreanlæg bemandes, er disse offshoreanlæg omfattet af ( ) og 14, stk Stk. 2. Stk. 1 kan dog fraviges i situationer, hvor det fremgår af risikovurderingen, i henhold til bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg, at risikoen ved fravigelsen ikke forøges væsentligt. Antallet af redningsbådsførere mv. efter stk. 1 skal fastsættes af den driftsansvarlige virksomhed ud fra evakueringsanalysen og angives i beredskabsplanen. Endvidere skal det fremgå, hvem der er udpeget af de der har gennemført uddannelsen efter stk. 2. Disse oplysninger vil normalt også fremgå af anlæggets mønstringsrulle. Det skal endvidere fremgå, hvem der er udpeget efter stk. 3 og 4 og at det sikres, at stk. 5 er opfyldt. Mindstekravene til kompetence opnået i uddannelsen efter stk. 2 og 3 er de krav der findes i den seneste udgave af STCW-konventionen med tilhørende regelsæt, STCW-koden. Anden tilsvarende uddannelse kan dog accepteres. Dette betyder, at hvis STCW-konventionen ændres skal denne ændring implementeres ved genopfriskning af uddannelsen. Oplysninger om STCW-konventionen kan findes på Standards-of-Training,-Certification-and-Watchkeeping-for-Seafarers-(STCW).aspx. Om kurser, der afviger fra STCW kan anses for et tilsvarende kursus må bero på en konkret vurdering. Ønsker man at afvige fra STCW skal det fremgå af ledelsessystemet, hvoraf det også skal påvises, at uddannelsen giver den samme grad af kvalifikationer som uddannelsen i henhold til STCW. SIDE 14

14 Et tilsvarende kursus kan eksempelvis være gyldigt sønæringsbevis (STCW) som skibsfører, styrmand og maskinmester eller STCW-bevis som befaren skibsassistent. Situationen i stk. 6 omfatter kortvarige konkrete operationer, såsom justering af ventiler, som ikke forventes at vare mere end ca. ½ time. Det skal af beredskabsplanen fremgå, hvordan kravet om uddannelse efter stk. 1 opfyldes og hvordan i øvrigt beredskabet fungerer i sådanne situationer. Når ikke-permanent bemandede offshoreanlæg, også benævnt ubemandede anlæg, er bemandet, skal der blandt de personer, der bemander anlægget, være udpeget personer, der kan betjene redningsbåde, redningsflåder og mand-overbord både med den uddannelse, der er beskrevet ovenfor. Der er dog mulighed for afvigelse heraf i situationer, hvor det kan godtgøres, at risikoen ved fravigelsen ikke forøges væsentligt. Dette skal fremgå af risikovurderingen i anlæggets sikkerheds- og sundhedsredegørelse. Endvidere skal de ændrede krav fremgå af anlæggets beredskabsplan. En situation der er tænkt på i 15, stk. 2, er eksempelvis, hvor et ubemandet anlæg skal genstartes på stedet efter en nedlukning. En sådan genstart nødvendiggør en bemanding af kort varighed. 3.6 HELIKOPTERSIKRINGSHOLD Ifølge afsnit 35 i Trafikstyrelsens regelsæt BL 3-5 (bestemmelser for luftfart) om helikopterdæk på havanlæg 3 skal der ved helikopteroperationer være en helikopterleder (HLO, Helicopter Landing Officer) til stede ved helikopterdækket. HLO en skal have gennemgået et HLO-kursus ved en skole, som er godkendt af Trafikstyrelsen, eller tilsvarende skole i udlandet. Trafikstyrelsen, eller de skoler, der udbyder offshoreuddannelse, se bilag 4, kan oplyse nærmere om, hvor uddannelsen kan gennemføres. Udover HLO en skal der ved helikopteroperationer, ifølge afsnit 37 i BL 3-5, være mindst to uddannede brandmænd til stede ved helikopterdækket. 3 Kan hentes her: SIDE 15

15 Der er ikke i BL 3-5 fastsat krav til brandmandsuddannelsen, men uddannelsen, som anført i afsnit 3.4 i denne vejledning, vil være fyldestgørende. En HLO-uddannet person kan være den ene af de to brandmænd. 3.7 FARLIGE STOFFER OG MATERIALER 16. Hvis der på et offshoreanlæg er potentiel fare for eller forekomst af svovlbrinte (H 2 S) eller andre farlige stoffer og materialer, skal de ombordværende have en relevant uddannelse i imødegåelse af faren, i det omfang det fremgår af beredskabsplanen. Uddannelsen skal afspejle risikoniveauet på det pågældende anlæg, som anført i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg m.v. Af beredskabsplanen skal det fremgå, hvilken uddannelse de enkelte ombordværende skal gennemføre i imødegåelse af svovlbrintefare samt fare fra andre farlige stoffer og materialer, som fx svovldioxid, der opstår ved afbrænding af H2S-holdig gas. Herudover kan farlige stoffer og materialer opstå ved uheld med kemikalier. Hvordan farer herfor imødegås skal også fremgå af beredskabsplanen, hvis det kan dreje sig om større udslip. Ved mindre uheld skal imødegåelse finde sted i form af instruktion af de ansatte, der kan være udsat for sådanne risici. Foranstaltninger skal endvidere fremgå af kemikaliebrugsanvisningerne (sikkerhedsdatabladene). For offshoreanlæg, hvor der kan forekomme H2S, vil et kursus med mål og indhold som angivet i bilag 3, suppleret med nødvendig træning på offshoreanlægget, anses for at opfylde 16 for så vidt angår H2S. Hvilke konkrete kurser, der gennemføres, skal fremgå af beredskabsplanen for offshoreanlægget og af den driftsansvarlige virksomheds ledelsessystem for sikkerhed og sundhed. 3.8 BRØNDKONTROL 17. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at dennes ansvarlige for boreoperationer har gennemført et anerkendt brøndkontrolkursus. Stk. 2. Operatøren skal sørge for, at dennes repræsentant på offshoreanlæg, hvor der finder boring sted, har gennemført et kursus som nævnt i stk. 1. Den driftsansvarlige virksomheds ansvarlige for boreoperationer er typisk Toolpusher/OIM, Tourpusher, Driller og Assistant Driller. International Association of Drilling Contractors (IADC) brøndkontrolkursus (WellCap, brøndkontrolkursus efter International Well Control Forum s retningslinjer (IWCF, eller tilsvarende anses for anerkendte for rutinemæssige operationer. SIDE 16

16 For ikke-rutinemæssige operationer kan det være relevant at tage andre kurser. IADC udbyder en række specialkurser. Udover de ovenfor nævnte personer kan andre, ud fra en konkret sikkerhedsmæssig vurdering, have behov for brøndkontrolkurser såsom personer, som i ledelsessystemet tager beslutninger, der har væsentlig betydning for well control (inklusive udarbejdelse af boreprogrammer og workover programmer, når disse ikke er baseret på rutinemæssige procedurer), dvs. ikke nødvendigvis personer på riggen, personer i visse servicefirmaer (fx i forbindelse med visse brøndinterventioner). Kurserne skal genopfriskes med passende mellemrum. 3.9 GENOPFRISKNING 18. Senest fire år efter, at det grundlæggende sikkerhedskursus efter 10, stk. 1, er gennemgået, skal den pågældende person deltage i et genopfriskningskursus med det formål at vedligeholde viden om og færdigheder i de kvalifikationer, der er nævnt i 10, stk. 2. Stk. 2. En person, der har gennemført uddannelserne efter 13 og 14, skal senest fire år efter, at uddannelserne er gennemført, deltage i genopfriskningskurser, der er tilrettelagt således, at vedkommendes færdigheder til varetagelse af funktionen vedligeholdes. Stk. 3. Deltagelse i et genopfriskningskursus efter stk. 1 og 2 skal herefter ske med højst fire års mellemrum. Stk. 4. Brøndkontrolkursus efter 17 skal genopfriskes hvert andet år. Stk. 5. Fornyet kursusdeltagelse i kurserne, der er nævnt i 10, stk. 1, 13, 14 eller 17, kan træde i stedet for genopfriskningskursus. 42, stk. 3: Kurser med et indhold svarende til 13 og 14 for medlemmer af brandhold, brandledere, redningsbådsførere, førere af redningsflåder og mand over bord-både, og som er gennemført før den 1. januar 2011, er gyldige i fire år efter gennemførelsestidspunktet. Et genopfriskningskursus der opfylder de i bilag 2 nævnte indhold og mål anses at opfylde bestemmelserne i 18, stk. 1, for et grundlæggende sikkerhedskursus erhvervet i henhold til bestemmelserne i 10. Udbydes tilfredsstillende genopfriskningskurser ikke, skal vedligeholdelsen af færdighederne og kvalifikationer ske ved fornyet deltagelse i de oprindelige kurser. Anvendelse af genopfriskningskursus til forlængelse af gyldighedsperioden for sikkerhedsuddannelsen forudsætter, at genopfriskningskurset tages tæt på tidspunktet for SIDE 17

17 udløbet af gyldighedsperioden. Alternativt vil det være nødvendigt at gennemføre de oprindelige kurser. Af 42, stk. 4, fremgår det, at brandkurser, brandlederkurser og kurser for førere af redningsbåde og mand over bord både, som er gennemført før 1. januar 2011, er gyldige i fire år efter det tidspunkt, hvor de blev gennemført. SIDE 18

18 BILAG 1 GRUNDLÆGGENDE SIKKERHEDSUDDANNELSE Uddannelsens indhold Førstehjælp Offshore medical organisation "Medic". Førstehjælpsholdet. Optræden ved ulykker: Stop ulykken. Livreddende førstehjælp. Alarmer. Alm. Førstehjælp. Prioritering af tiltag: Skabe og sikre frie luftveje. Lette blodcirkulation. Standsning af blødninger. Hjerte-lunge redning: Årsager. Symptomer. Behandling. Hypotermi: Kroppens egen regulering af temperatur. Konsekvenser. Forebyggelse. Farlige elementer. Førstehjælp ved hypotermi. Målbeskrivelse. Efter oplæringen skal deltageren kunne Forklare medic s og førstehjælpsholdets funktion, ansvar og begrænsning. Definere de vigtigste prioriteringer og målsætninger ved udøvelse af førstehjælp. Lægge en person i stabilt sideleje, skabe og sikre fri luftvej, placere i en stilling, der prioriterer blodcirkulation, samt demonstrere forskellige måder at standse ydre blødninger på. Beskrive de vigtigste symptomer på åndedræts- og hjertestop. Udøve hjertemassage og give kunstigt åndedræt. Forklare, hvad hypotermi er, og nævne symptomerne herpå. Redegøre for den korrekte behandling af tilskadekomne med hypotermi. Brandteori Brandårsager og forebyggende tiltag: Årsager. Faste systemer. Detektorer. Beredskabsorganisation: Mønstringslisten. Vigtigheden af mønstringsrullen og øvelser. Nævne eksempler på, hvordan en brand kan opstå. Forklare formålet med faste systemer og detektorer. Forklare organiseringen af brandværnet og de forskellige ansvarsroller på mønstringslisten. SIDE 19

19 Kommandoveje. Brandfirkant: Materiale. Varme. Ilt. Kemisk proces. Overflade: Overflade på brændende materiale. Brandens udvikling. Brandens intensitetskurve. Ilt: Iltindhold i atmosfærisk luft. Iltgrænser for flammer og gløder. Iltgrænsernes betydning for valg af slukningsmiddel. Brandklasser: Klasse A - Brand i faste stoffer. Klasse B - Brand i væsker. Klasse C - Brand i gas. Klasse D - Brand i letmetal. Væskebrande: Flammepunkt. Antændelsestemperatur. Antændelsesgrænser. Ufuldstændig forbrænding: CO-gasser. CO-antændelser. CO-giftighed. Håndslukningsmidler: Vandslukker. Skumslukker. Pulverslukker. CO2-slukker. Brandtæppe. Flugtapparater: Flugtapparaternes placering. Parat C -maske. Forklare de 4 elementer, der skal til for at en brand kan være til stede (brandfirkanten). Forklare hvordan en brand spredes. Forklare overfladearealets betydning for brandintensiteten. Beskrive hvor meget ilt, der er i atmosfærisk luft, samt hvor langt man skal ned i % for at kvæle henholdsvis flammer og gløder. Definere hver enkelt af de 4 brandklasser og gør rede for hver type brands udseende og opførsel. Forklare betingelserne for brand i væsker. Forklare de farlige omstændigheder ved en ufuldstændig forbrænding. Kende de forskellige håndslukkeres egenskaber og korrekte anvendelse, vide hvilket slukningsmiddel, der skal vælges, brandklassen taget i betragtning. Demonstrere brugen af en flugtmaske. Kende dens formål, muligheder og begrænsninger. SIDE 20

20 Colt. Elsa. Brandpraktik Håndslukkere: Vand som brandslukningsmiddel. Skum som brandslukningsmiddel. BC pulver til A og B brande. ABC pulver til A og B brande. Brand i kabys. Brand i strømtavler. Brand i personer. Behandling af personer med brandskader. På korrekt vis slukke brand ved hjælp af vand-/skumslukker. På korrekt vis slukke brand ved hjælp af pulverslukker. På korrekt vis slukke brand ved hjælp af CO2-slukker. På korrekt vis slukke ild i person med brandtæppe eller lign. "Parat C" masken: Parat C -masken. Varmens adfærd. Røgens adfærd. Evakuering af sig selv uden hjælp. Søredningsteori Redning: Krav til redningsudstyr. Redning og evakuering: Forskellige alarmtyper. Mønstring. Beredskabsorganisation og kommandoveje. Evakueringsveje. Nødudgange. Personlige redningsmidler: Redningsveste. Overlevelsesdragter. Redningskranse. Kollektive redningsmidler: Evakuering til anden platform. Helikopter. Fritfaldsbåd. Nedfirbar redningsbåd. Whittaker redningsbåd. Nedfirbar redningsflåde. Kast over bord -flåde. Basket. På korrekt vis anvende en flugtmaske og uden hjælp evakuere sig selv ud af et røgfyldt rum. Give eksempler på hvilke krav, myndighederne stiller til det personlige og kollektive redningsudstyr. Gøre rede for sit ansvar og sine pligter ved en alarm, og hvilke kommandoer, der skal gives ifm. mønstring. Redegøre for de forskellige personlige redningsmidlers muligheder og begrænsninger. Forklare hvilke forskellige typer evakueringsmidler, der findes ombord på platform og hjælpefartøj. SIDE 21

21 Ekstern redningshjælp: Vagtskibes ansvar og funktioner. Andre skibe som ekstern redningstjeneste. Landbaseret redningstjeneste. Begrænsninger ved redningstjenester. Nødkaldesignaler: EPIRP. SART. Pyroteknik. Forklare de forskellige hjælpefunktioner så som vagtskibenes kapacitet, ansvar og funktion. Vide, at redningstjenester har begrænsninger pga. svartid. Beskrive funktion og formål med opmærksomheds-signaler til rådighed på stedet. Søredningspraktik Personligt udstyr: Iførelse af personligt udstyr. Redningsbåde: Redningsbådens udstyr. Passagerens pligter. Coxswain og dennes hjælperes pligter. Iføre sig dragt og vest og være klar til udøvelsen. Redegøre for sin egen rolle i en redningsbåd. Redningsflåder: Udstyret i en redningsflåde. Udløsning af redningsflåde. Entring af en redningsflåde. Ophold i redningsflåde. Nedlægning af flådetelt. Nedfirbar redningsflåde: Containerline. Tanner-krogens funktioner. Forklaring på entring af flåde. Samlet procedure gennemgås. Nævne mindst 50% af det udstyr, der findes om bord på redningsbåden. Demonstrere udsætningen af en manuel udkastflåde samt nedlægning af flådetelt. Selvstændigt sammen med en praktisk hjælper - lede udsætning af en nedfirbar redningsflåde. Overlevelse i vandet: Svømme. Ophold i vand (forme grupper). Svømme i kæde. Selvstændig entring af flåde. Gå sikkert i vandet og vise korrekt solosvømning, ophold i vand, kædesvømning og entring af flåde. Evakueringsnet og -tov: En kursist kravler ned ad evakueringsnet, hoistes 5 meter op i hoist-sele, frigøres af sele og kravler ned ad evakueringslejder. Evakuere sig selv med evakueringslejder og net, iføre sig hoist-sele i vandet og forholde sig korrekt under hoisting. SIDE 22

22 Opretning af redningsflåde: Oprette en redningsflåde der ligger med bunden op. Selvstændigt oprette en flåde der ligger med bunden i vejret. Fuld evakuerings øvelse: Reaktion ved evakueringsalarm. POB (optælling). Komme i vandet. Ophold i vandet Kædesvømning. Entring af redningsflåde. Brug af udstyr i redningsflåde. Bjergning af person fra vand ind i flåde. Klargøring af flådetelt til hoist. Hoist og frigørelse af sele af kursist. Gøre rede for eget ansvar og egne pligter ved en evakuering. Vise korrekt handling og opførsel som passager ved selve evakueringen. Helikoptertransport Helikoptertransporten: Check in. Korrekt påklædning. Bagage. Dokumentation. Forbudte genstande. Egen tilstand: Fysisk tilstand. Psykisk tilstand. Vide, hvorledes man checker ind i helikopterlufthavnen på rette sted, til rette tid, i korrekt påklædning, med fornuftig bagage og tilstrækkelig dokumentation og identifikation. Kende normerne for tilstanden, det forventes passagererne møder op i. Personligt udstyr: Viking transportdragt. Redningsvest til helikoptertransport. Helly Hansen dragt med indbygget vest og diverse udstyr. Kunne iføre sig de forskellige helikopterdragter korrekt. Helikopterens nødudstyr: Helikopternes muligheder og begrænsninger. Nødudgange. Redningsflåder og deres udstyr. Håndslukkere. Kende nødudrustningen i helikopterne. Nødprocedurer: Operation med sikkerhedsseler. Opførsel under flyvning. Brace-position. Landevakuering (brace). Kende nødprocedurerne og den korrekte opførsel ifm. overfladeevakuering. SIDE 23

23 Helikopterevakuering (HUET): Teori Ankomst til platform: HLO-funktion, ansvar og bemyndigelse. Røde og grønne områder på helidæk. Sikkerhedsrundvisning. Mønstringsrulle. Sociale forhold. Nødlanding helikopter flyder oprejst: Brace position Nødudgang Evakuering Nødlanding helikopter kæntret og under vand: Brace position Referencepunkt Evakuering Kende reglerne for sikker færdsel på helidæk. Beskrive, hvad man som minimum skal introduceres for, umiddelbart efter ankomst på platformen. Gengive procedurer for evakuering fra helikopter der flyder oprejst. Gengive procedurer for evakuering fra kæntret helikopter med åben og lukket nødudgang. Åndepose (Emergency Underwater Breathing System): Opbygning og funktion Vejrtrækningsteknik og eventuelle begrænsninger Beskrive opbygning og funktion af åndepose. Helikopterevakuering (HUET): Praktik Vandtilvænning: 1. Krav til deltagerne: Skal kunne holde vejret 10 sek. under vand Skal kunne bevæge sig 10 meter under vand Brug af åndepose: Træning i brug af åndepose på land Træning i brug af åndepose i vand og under vand Demonstrere tilstrækkelig vandfølelse til at kunne gennemføre en evakuering: Beherske brugen af åndeposen under vand. Evakuering under vand, helikopter oprejst: Øvelse: Uden vinduer og uden åndepose. Øvelse: Uden vinduer og med åndepose. Øvelse: Med vinduer og med åndepose. Foretage en selvstændig evakuering fra helikopter før og efter den er væltet rundt. Evakuering under vand, helikopter væltet rundt: Øvelse: Uden vinduer og uden åndepose. Øvelse: Uden vinduer og med åndepose. Øvelse: Med vinduer og med åndepose. SIDE 24

24 Personlig sikkerhed Offshoreintroduktion: Undersøgelsesboring, afgrænsningsboring, produktionsboring, injektionsboring. Jack-up rig (funktioner). Semi-sub rig (funktioner). Produktionsrig (funktioner). Sikkerhedssystemet: Nul-filosofi. Åben sikkerhedsdebat. Tag to minutter (tænk en ekstra gang). Egen vurdering. Kammerat-check. Orden og renlighed. Kende de forskellige typer af boringer samt deres formål. Genkende de forskellige rigtyper samt forklare deres typiske funktion. Gøre rede for hvilke metoder og holdnings skabende tiltag der benyttes ved forskellige arbejdssituationer og forklar formålet med personlig sikkerhed. Barrierer: Menneskelige barrierer. Tekniske barrierer. Organisatoriske barrierer. Beskrive meningen med ordet barrierer. Skelne mellem de forskellige typer barrierer. Sikkerhedsrepræsentanter: Sikkerhedsrepræsentantens funktion. Hvem bliver sikkerhedsrepræsentant? Kende sikkerhedsrepræsentantens pligter og funktioner. Den enkeltes bidrag til øget sikkerhed: Vis ansvar. Varsko om farlige forhold ifm usikre situationer og handlinger. Følge regler og instrukser aktivt. Demonstrere hvordan den enkeltes adfærd har betydning for sikkerheden. Personlige værnemidler: Kedeldragt. Sikkerhedshjelm. Sikkerhedssko. Sikkerhedsbriller. Høreværn. Have kendskab til minimumskrav til personlige værnemidler. Kunne iføre sig personlige værnemidler i en given situation. Arbejdspladsbrugsanvisninger (sikkerhedsdatablade): Sundhedsrisiko. Informationer i datablade. Beskyttelsesudstyr. Kunne vælge korrekt beskyttelses udstyr ud fra en arbejdspladsbrugsanvisning. Skiltning: Brandudstyr. Evakueringsudstyr. Genkende skiltning for brand og evakuerings udstyr, samt forstå betydningen af de forskellige internationale fareaf- SIDE 25

25 Fareafmærkninger. Arbejdstilladelser: Formålet med systemet. Hvordan virker det i praksis? Uønsket hændelse: Arbejdsulykker. Nærved hændelser. Risiko: Storulykkesrisici. Arbejdsmiljørisici. Øvrige sundhedsforhold på anlægget. Risikoreduktion. ALARP-princippet. Afslutning: Sikkerhed skal være over alt andet. mærkninger der findes på beholdere, datablade osv. Beskrive hvordan et arbejdstilladelsessystem virker, og hvordan dette kan forebygge ulykker. Kunne observere uønskede hændelser og usikre handlinger og situationer og foreslå tiltag til forbedring. Kende til begrebet risikovurdering og ALARP-princippet Have forståelsen af at sikkerheden har øverste prioritet over alt offshore. SIDE 26

26 BILAG 2 GENOPFRISKNINGSKURSUS FOR GRUNDLÆGGENDE SIKKERHEDSUDDANNELSE Uddannelsens indhold Målbeskrivelse. Efter oplæringen skal deltageren kunne Brand Rigtig brug af håndslukkere Slukke et mindre brande på en sikker og kontrolleret måde Rigtig brugsteknik Slukkernes kapacitet, muligheder og begrænsninger Slukke mindre brande på en sikker ogkontrolleret måde, ved hjælp af den korrekte håndslukker. Skal kunne slukke brande ved brug af: Pulver Skum CO2 Slangevinde Minimum 2 øvelser pr. slukkemiddel Brandfirkanten og slukningsprincipper Flammepunkt Antændelses temperatur Gengive hvilke forudsætninger som må foreligge for at en brand skal kunne opstå. Faremomenter Evakuering Evakuere fra røgfyldt rum med brug af flugtmaske. Gennemføre en korrekt evakuering fra røgfyldt rum. Forklare grunden til at man bør gøre sig bekendt med nødudgange på forhånd. Skal kunne evakuere på en sikker og SIDE 27

27 kontrolleret måde. Åndedrætsbeskyttelse: Presluftapparater Flugtmasker Gengive forskellen mellem ufuldstændig og fuldstændig åndedrætsbeskyttelse og deres brugsområder. Muligheder og begrænsninger forklares. Prioritering af tiltag ved brandopdagelse. Ansvar og pligter. Gøre rede for prioritering af tiltag ved brandopdagelse. Førstehjælp Livreddende førstehjælp: Frie luftveje Standse store blødninger Forklare den livreddende førstehjælp. Forebygge cirkulationssvigt ABC: Bevidsthedsgrad Luftveje Åndedræt Cirkulation Ledelse Sikring/egen sikkerhed Overblik Alarmering Forklare de vigtigste principper for optræden ved ulykker Livreddende førstehjælp Årsager Symptomer Gengive de vigtigste symptomer på åndedrætsbesvær og hjertestop. SIDE 28

28 Årsager Symptomer Gengive de vigtigste årsager og symptomer på cirkulationssvigt. Standsning af blødninger Undgå ophedning/afkøling Gengive de vigtigste behandlingsprincipper ved cirkulationssvigt. Frie luftveje (aflåst sideleje) Udføre livreddende førstehjælp Standse blødninger Forebygge cirkulationssvigt Udføre HLR Køling Shock behandling Foretage korrekt førstehjælp ved brandskader, Søredning Understreg vigtigheden i at påtage dragten korrekt. Instruktion i dragtens funktioner. Kammerat-tjek. Iføre sig redningsdragt. Forklare hvilke muligheder og begrænsninger man har med personlige redningsmidler. Entring i vand. Udføre korrekt entring i vand iført redningsdragt. Kroppens varmeregulering. Grader af hypotermi. Gengive symptomer på hypotermi. Følger af hypotermi. Forholdsregler i koldt vand. Gøre rede for faremomenter i forbindelse med redning/behandling/transport. SIDE 29

29 Faremomenter i forbindelse med hypotermi. Tiltag til at forhindre yderligere varmetab. Førstehjælp ved hypotermi. Klargøring af flåde. Styreline. Klargøring i forbindelse med helikopterredning, Korrekt iførelse af hoist sele. Fuld evakueringsøvelse. Entre flåde fra vand iført redningsdragt Ophold i flåde. Klargøring af udstyr i flåde. Bjærgning af personer fra vand. Brug af kastering. Udsætning af drivanker. Opretting af kæntret flåde. Genoprette en kæntret flåde.. Klargøre flåde til ophold og videre evakuering. Helikopterevakuering: Teori Redningsflåder, redningsveste, nødudgange og evakueringsveje, nødpejlesendere, brandslukkere, lygte og førstehjælpskasse. Gengive helikopternes redningsudstyr, placering af dette, og brugsmetoder. Farer før, under og efter en nødlanding på søen. Beskrive de væsentligste faremomenter og problemstillinger ved nødlandinger til søs. Sikre løse genstande. Dragt, åndepose, sele. Gengive proceduren for forberedt nødlanding. SIDE 30

30 Orientering. Brace position. Brace position. Gengive proceduren for uforberedt nødlanding. Evakuering fra brace position. Udløse nærmeste nød udgang. Gengive procedurer og tiltag efter nødlanding på vandoverfladen, når helikopteren flyder i opret stilling. Brug af helikopterredningsvest. Referencepunkter. Sidde fastspændt i sele. Følge besætningens ordre. Brace position. Referencepunkter. Gengive proceduren for evakuering af kæntret helikopter Nødudgange. Evakuering. Opbygning af EBS. Klargøring. Beskrive opbygningen og funktion af EBS. Åndedræts teknik. Begrænsninger. Helikopterevakuering: Praktik Vandtilvænning. Vandøvelser. Ophold i bassin. Demonstrere vandfølelse nok til at kunne gennemføre evakuering. Kunne holde vejret under vand i minimum 10 sekunder. SIDE 31

31 Kunne bevæge sig under vand (10 meter). Tør træning på land. Træning i og under vand. Demonstrere at de behersker brugen af EBS under vand. Organiseret evakuering, minimum to øvelser. Kunne bruge EBS under vand. Evakueringsprocedure. Evakuere sig selv i forbindelse med overflade evakuering. Helikopterflåde. Klargøre helikopterflåde for ophold. Med og uden EBS: Evakuering under vand (Lige ned) Evakuere fra helikopter/simulator før og efter, at den er tippet rundt. Øvelse 1: åbent vindue, uden EBS Øvelse 2: åbent vindue, med EBS Øvelse 3: med vindue, med EBS Evakuering under vand (Kæntret 180 ) Øvelse 4: åbent vindue, uden EBS Øvelse 5: åbent vindue, med EBS Øvelse 6: med vindue, med EBS SIDE 32

32 BILAG 3 H 2 S KURSUS FOR FORMÅL At give deltagerne kendskab til H2S, udstyr og procedurer, samt praktisk erfaring med anvendelsen af beskyttelsesudstyr. MÅL At deltagerne ved hvor og hvornår H2S kan forekomme, samt hvorledes gassen spredes under forskellige forhold. Deltagerne skal have kendskab til eksempler på procedurer der gælder for H2S områder. Deltagerne skal kunne anvende beskyttelses- og redningsudstyr, samt have kendskab til livreddende førstehjælp ved H2S-uheld. INDHOLD: Kurset indeholder en teoretisk gennemgang og praktiske øvelser. TEORI Om H2S, egenskaber og forekomst. Eksempler på procedurer for H2S. Beskyttelsesudstyr. Detektering og alarmering. Førstehjælp / førstehjælpsudstyr. PRAKTIK Brug af relevant beskyttelsesmateriel og måleudstyr. Brug af førstehjælpsudstyr. SIDE 33

33 BILAG 4 OVERSIGT OVER SKOLER I DANMARK, DER UDBYDER NOGLE AF ELLER ALLE DE SIKKERHEDSUDDANNELSER, DER ER ANGIVET I DENNE VEJLEDNING. Falck Nutec Esbjerg A/S Uglviggårdsvej Esbjerg Ø Tlf Fax falcknutec@falcknutec.dk Web: Maersk Training A/S Ravnevej 9, 6705 Esbjerg Ø Tlf infoesbjerg@maersktraining.com Web: MARTEC Hånbækvej Frederikshavn Tlf Fax martec@martec.nu Web: Maersk H2S Safety Services AS Kanalen Esbjerg Tlf Fax operations@maerskh2s.com Web: SIDE 34

34 ENERGISTYRELSEN AMALIEGADE KØBENHAVN K TELEFON TELEFAX HJEMMESIDE UDGIVET: 3. AUGUST 2012 FORSIDEFOTOS: BRANDSLUKNINGSØVELSE OG HELIKOPTEREVAKUERINGSØVELSE PÅ FALCK NUTEC JANUAR 2010 (HANS ERIK CHRISTENSEN, ENERGISTYRELSEN) LAYOUT: ENERGISTYRELSEN UDGIVES KUN PÅ ENERGISTYRELSENS HJEMMESIDE.