C-Nyt Gladsaxe. Sikkerhedsnet for bankkunder

Transkript

1 C-Nyt Gladsaxe Sikkerhedsnet for bankkunder Af Lene Espersen Med aftalen spænder vi et sikkerhedsnet ud, så bankkunder og andre simple kreditorer har fuld sikkerhed for deres tilgodehavender i pengeinstitutter i Danmark," siger Lene Espersen. Regeringen har i dag den 5. oktober 2008 indgået en aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre samt med den finansielle sektor, der sikrer fortsat finansiel stabilitet i Danmark. Aftalen indebærer, at staten sammen med den finansielle sektor spænder et sikkerhedsnet ud, så alle indskydere og andre simple kreditorer får fuld sikkerhed for deres tilgodehavender i pengeinstitutter i Kongeriget Danmark. Med aftalen sikrer parterne, at der skabes tryghed, således at pengeinstitutterne igen vil låne likviditet til hinanden. Aftalen har form af en slags forsikringsordning for finanssektoren. Staten støtter op med en statsgaranti og en sikkerhed for, at borgere og andre kreditorer ikke taber penge i et pengeinstitut. Til gengæld betaler finanssektoren et stort milliardbeløb i indskud til ordningen og en forsikringspræmie (garantiprovision) til afdækning af tab. For at være med i ordningen bidrager pengeinstitutterne over de næste to år med op til 35 mia. kr. Aftalen kan forlænges, hvis der er behov for det. Regeringen har valgt at handle nu. Den internationale finansielle krise har som bekendt medført, at pengemarkedet er fastfrosset, og det har betydet, at det er yderst vanskeligt for selv sunde og veldrevne danske banker at til vejebringe den nødvendige likviditet. Blev der ikke fundet en løsning, ville det få alvorlige konsekvenser for landets virksomheder og borgere. Vicestatsminister, økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen siger: Med aftalen spænder vi et sikkerhedsnet ud, så bankkunder og andre simple kreditorer har fuld sikkerhed for deres tilgodehavender i pengeinstitutter i Danmark. Det skal sikre den finansielle stabilitet ved at bidrage til, at pengeinstitutterne igen vil låne ud til hinanden. For ganske almindelige bankkunder betyder aftalen, at de er sikre på, at få hele deres indestående retur selv om deres bank eventuelt skulle gå konkurs. Som reglerne er i dag er bankkunder sikret kr. Regeringen handler nu for at komme problemer i forkøbet. Der er tale om rettidig omhu. Der er lagt vægt på, at sektoren går forrest og viser ansvar. Den finansielle 1

2 sektor bidrager med op til 35 mia. kr. svarende til ca. 2 pct. at BNP. I praksis er der tale om, at den danske stat har solgt en forsikring til den finansielle sektor. Sektoren betaler en selvrisiko på 10 mia. kr. og en basisforsikringspræmie på 15 mia. kr. over to år, der kan forhøjes med yderligere 10 mia. kr. hvis det bliver nødvendigt. Til gengæld støtter staten op med en statsgaranti og en sikkerhed for, at borgere og andre kreditorer ikke taber penge i et pengeinstitut. I modsætning til hvad man har set i andre lande, ønsker regeringen ikke at gå ind og overtage og drive pengeinstitutter. Derfor er der spændt et generelt sikkerhedsnet ud. Det skal også ses i lyset af, at vi i Danmark har mange pengeinstitutter. Samtidig vil et afviklingsselskab, der oprettes til lejligheden, sælge eller afvikle eventuelle pengeinstitutter, som kommer i nød, på en case-by-case basis. Ved en sådan afvikling vil regeringen lægge vægt på, at aktionærerne og anden risikovillig kapital tabes først. Der er i løsningen lagt vægt på, at sikkerhedsnettet modsvares af, at sektoren udviser tilbageholdenhed og bruger de to år på konsolidering. Udramatisk, men konstruktivt Budget 2009 i Gladsaxe Af: Lars Abel Så kom også Gladsaxe Kommunes budget for 2009 i hus. Det skete uden dramatik. Det konservative Folkeparti er igen i år med i et bredt budgetforlig med Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti. Endvidere deltager Socialistisk Folkeparti i år, i modsætning til sidste år, hvor SF besluttede sig for at stå udenfor sammen med Enhedslisten. Til alles store overraskelse stemte jeg allerede for borgmesterens budgetudspil ved første behandling i Økonomiudvalget. Sædvanligvis plejer de øvrige partier at undlade at stemme. Men netop i år fandt vi det vigtigt at understrege, at den konservative gruppe havde stor respekt for det budgetoplæg, som borgmesteren sammen med embedsapparatet præsenterede os for. Vi måtte fra begyndelse anerkende, at der ikke var plads til at komme med store og spændende nye forslag til ændringer, så hvorfor skulle vi lade som om, at vi kunne gøre det langt bedre. Ikke sådan at forstå, at Det konservative Folkeparti ikke selv har gode budgetforslag, som vi under normale forhold ville søge fremmet, men frihedsgraderne udstukket af Regeringen og Folketinget var minimale i år. Til gengæld havde vi nogle enkelte for os vigtige emner, som vi fremførte under de efterfølgende forhandlinger mellem partierne, - forslag som stort set alle nød fremme. En anden væsentlig årsag til, at Det konservative Folkeparti kunne stemme for budgetforslag så tidligt var, at det ikke indeholdt nogen form for dramatiske indgreb i forhold til medarbejdere, således som vi oplever det i en række andre kommuner. Der skal ikke ske afskedigelser som led i budget- 2

3 vedtagelsen. Da vi mødtes med kommunens Hovedudvalg tilkendegav vi tilfredshed med, at vi ikke skulle ud i fyringsrunder, men at vi igennem flere år glidende har tilpasset Gladsaxes administration og økonomi i forhold til antallet af medarbejdere på en måde, som over en overrække faktisk har medført både effektivisering og nedjustering i antallet af medarbejdere. Det er sket som led i årenes brede budgetforlig, netop med konservativ deltagelse. Begrænsede frihedsgrader i kommunerne Regeringens og Folketingets snævre rammer har været gjort til genstand for megen debat i medierne. Som konservativ er også jeg nødt til at gøre opmærksom på, at der er langt fra de forventninger som Regeringen herunder den konservative folketingsgruppe er med til at skabe blandt borgerne, og den virkelighed, som vi oplever i kommunerne. Man forventer, at vi i kommunerne selv kan og skal finansiere stadig flere serviceforbedringer uden at vi modtager de økonomiske muligheder herfor og samtidig med at der er lagt et loft over den kommunale skatteudskrivning. Landspolitisk kan vi absolut erklære os enige i, at der ikke er plads til skattestigninger snarere tværtimod men Gladsaxe har igennem mange år undgået skattestigninger, ja vi har endda på et tidspunkt været med til at sætte skatteprocenten ned. Så vi ligger ikke længere i den øverste ende af kommuner med en meget for høj skatteprocent. Derimod kunne vi godt have lyst til at reducere grundskyldspromillen, hvilket der desværre ikke er økonomisk rum til. Vi ser det som vor fornemste opgave at være med til at prioritere de ressourcer, som vi nu en gang har til rådighed fra borgernes skatte betalinger. Vi arbejder også løbende på at øge det økonomiske rådighedsrum, f.eks. gennem øget konkurrenceudsættelse og øget samarbejde med private opgaveløsere gerne således at kommunale afdelinger deltager i konkurrencen om at vinde opgaveløsningen. Det kniber noget på dette punkt. Det er som om Socialdemokraterne og isærdeleshed SF absolut ikke kan se det fornuftige heri, men det er og bliver den bedste måde at forsøge at få flere penge til rådighed til flere opgaveløsninger. Og det skal da også nok komme, om end det går noget langsommere end den konservative gruppe ville foretrække. Kvalitet er nøgleordet i den konservative gruppes vurdering af opgaveløsningen. Vi ønsker at borgerne skal betjenes således, at de bliver tilfredse med det, som vi tilbyder. Vi har mange dygtige medarbejdere, som dagligt arbejder hårdt for at hjælpe eller betjene borgerne. Tilfredse medarbejdere er også vigtige for en så stor arbejdsplads, som Gladsaxe Kommune udgør. Hvad nytter det, at byrådet træffer nogle beslutninger, som ikke kan gennemføres i virkeligheden af vore mange medarbejdere. Sundhedspolitikken er kommunernes ansvar Vi plejer ikke at fortælle om detaljerne i budgetforhandlinger, som de er foregået imellem partierne. Det vil vi gøre på vore interne politiske 3

4 møder. Men vi har ved byrådets budgetforhandlinger lagt stor vægt på en fortsat aktiv sundhedspolitisk indsats. Kommunerne har efter amternes nedlæggelse overtaget ansvaret for borgerne sundhed. Der arbejdet på det, men i en kommune, som Gladsaxe der ikke er sammenlagt med andre kommuner går det lidt langsomt med at anerkende kommunens fulde ansvar herfor. Regionen skal alene sørge for at stille sygdomsbehandlingsapparatet til rådighed nogle byrådskolleger mener fortsat, at det også er Regionens ansvar at sørge for borgernes sundhed: nej det byrådets fulde ansvar og det vil vi vedblive med at slå fast. Hvad fører valgåret 2009 til? Næste år skal der være kommunevalg tirsdag den 17. november Det bliver spændende at se, om det til den tid også kan lykkes for byrådets partier at gennemføre Budget 2010 med samme brede tilslutning som i år. Den konservative gruppe håber det og vi tror på, at viljen må være til stede. Det er imidlertid ikke det samme som, at vi ikke fra konservativ side mener, at vi er enig med Socialdemokraterne og andre partier på alle områder. Absolut ikke! Såfremt den konservative gruppe havde større styrke end vore nuværende 2 medlemmer ud af 25 byrådsmedlemmer, er vi overbevist om, at vi kan deltage i budgetforhandlingerne og de daglige beslutninger igennem året med langt større styrke. Derfor agter vi naturligvis også at slå for og gøre opmærksom på flere af vore konservative mærkesager i det kommende år. Tingene skal imidlertid ses i sammenhæng med de frihedsgrader (eller manglen herpå), som Regering og Folketing tildeler os. Vi mener godt, at vi i Gladsaxe ville kunne administrere øgede frihedsgrader, men det levner landspolitikerne os desværre endnu ikke mulighed for. Det ville være noget andet, såfremt der sad en konservativ borgmester for bordenden - også i Gladsaxe. Vi ville kunne sætte meget mere gang i udviklingen af Gladsaxe Kommune, som skal være en levende kommune for aktive borgere. Meget kan gøres anderledes, hvis blot vælgerne giver os styrke hertil. Forebyggelsescentret Af: Eva Michaelsen Gladsaxe kommunes forebyggelsescenter; kender du det? Hvorfor nu dette spørgsmål, jo! i forbindelse med budgetforhandlingerne skulle vi tage stilling til, om Forebyggelsescentret skulle videreføres på det nuværende aktivitetsniveau, idet den statslige finansieringsandel til centret bortfalder fra Vi var i gruppen ikke i tvivl om, at centret skulle videreføres og at der i 2009 og i overslagsårene skulle afsættes de nødvendige midler dertil. Det var en mærkesag for os, 4

5 idet vi i 2008 kæmpede bravt for også at få tilknyttet en diabeteskonsulent til centret, og det lykkedes. Forebyggelsescentret er et sted hvor alle kan droppe ind lige fra gaden, men der er et ret begrænset kendskab til centret og de forebyggelsestilbud som de tilbyder. I de sidste uger har jeg spurgt mange om hvad de synes om centret, og de fleste måtte indrømme, at de faktisk ikke var bekendt med centrets eksistens eller at de i hvert fald ikke havde tænkt det som et sted de kunne få hjælp. Grunden til denne lille private forbrugerundersøgelse er, at i forbindelse med budgetforhandlingerne fremsatte et andet af partierne et ønske om, at der opsættes blodtryksmålere forskellige steder i kommunen. Forslaget var baseret på selvbetjening og borgeren ville få udskrevet en lille bon med de målte blodtryk. Uanset at forslaget ikke indebar nogen form for tilstedeværelse af fagligt personale ville det alligevel blive en ret bekostelig foranstaltning. Den konservative gruppe finder det derfor langt mere hensigtsmæssigt, at alle de forebyggelsesforanstaltninger som tilbydes kommunens borgere samles i et forebyggelsescenter, hvor den relevante faglige ekspertise samtidig vil være til rådighed, herunder rådgivning om at søge læge, dersom måleresultaterne måtte give anledning dertil. Personalet på centret står i øvrigt til rådighed med gode råd og vejledning vedrørende de forskellige former for livsstilssygdomme, opbyggelse af en sundere livsform, etc., man kan - kort sagt - af professionelle vejleder få råd og vejledning om snart sagt alt, hvad der har med helbred og sundhed at gøre, men når nu min lille undersøgelse viser, at der er et vist forbehold overfor at henvende sig på centret, mener jeg det er af stor vigtighed, at personalet af egen drift kommer rundt de steder hvor borgerne færdes. Eksperterne skal ud til borgerne for kun på den måde, vil Sundhedspolitikken nå så langt ud, at man også fanger alle dem, der ikke af egen drift dropper ind og netop den gruppe er ikke den mindst vigtige.. Forskningscentret for Forebyggelse og Sundhed har i samarbejde med region og kommuner udarbejdet Sundhedsprofil for regionen og kommunerne. Sundhedsprofilen, der blev præsenteret i september 2008, inddeler kommunerne i 4 socialgrupper. Gladsaxe er i socialgruppe 2. Det synes egentlig ikke at være så dårligt, men på nogle området afviger vi dog signifikant fra regionsgennemsnittet. Det er bl.a. hjertesygdomme, diabetes, lungesygdomme, allergi og stort forbrug af antipsykotisk medicin hvilket helt klart er sygdomme, der kan forebygges ved sund levevis og ved forebyggelse Jeg kan derfor varmt anbefale, at man benytter Forebyggelsescentrets tilbud om råd og vejledning og er du blot nysgerrig efter at få dit blodtryk målt, kan du uden tidsbestilling få det taget. Uanset at budgetoplægget var stramt og uden plads til de store udvidelser blev der på Socialud- 5

6 valgets område plads til at afsætte midler, så Forebyggelsescentret kan videreføres på det nuværende niveau, det havde været ønskeligt, at centrets ønske om en udvidelse af timetallet til en diætist kunne have været imødekommet, men dette ønske må genfremsættes til næste år. Herudover blev der afsat midler til projektering og konsulentbistand i forbindelse med Socialudvalgets ønske om etablering af et lokalt misbrugscenter, et projekt, som alle medlemmer i udvalget er enige om er hårdt tiltrængt, og som vi glæder os til at gå i gang med. På Psykiatri- og Handicapudvalgets område, er der afsat penge til ombygning af Hjørnehuset, et botilbud for udviklingshæmmede autister, samt til renovering af samme institutions dagtilbud. Hjørnehusets renovering er en del af en samlet investeringsplan på det takstfinansierede område, hvilket fremgår af en budgetnote, hvori også er indføjet, at der senest i forbindelse med næste års budget skal tages stilling til den resterende del af investeringsplanen, herunder nybygning/renovering af Nybrogård. På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område, er aktiveringsrammen øget i 2009 og 2010 for at imødegå det konjunkturbestemte udgiftspres, der er skabt af en aktiv aktiveringsstrategi. Ovenstående er kun et lille udpluk af budgettet for mit område, men det er for mig at se en meget væsentlig del. Formandens hjørne Af: Formand Jens Larsen Ja, så er efterårsferien ved at være slut og går over til vintertid, på urene. Sidst i september var nogle af os til landsråd i Belle centret hvor vi jo som de fleste ved fik valgt (kåret) en ny formand for partiet nemlig Lens Espersen. Det var festligt at deltage i og gav forhåbninger om at der er nye tider på vej, forhåbentlig med fremgang for partiet og for os herude i Gladsaxe. Vi havde først i oktober inviteret de nyeste medlemmer til et møde hvor vi fik lejlighed til at præsenterer os hver i sær, det er et nyt tiltag som vi bestyrelsen havde besluttet at forsøge med så vi hurtigst muligt kan få kontakt med de nye medlemmer. Set fra vores side var mødet en succes som vi nok vil gentage til næste år. Når det nu er skrevet er det vel på sin plads her at sige VELKOMMEN til de nyeste medlemmer også på denne side, vi har fået 9 nye medlemmer i indeværende år og har p.t. kun 3 udmeldte. Så det tegner til at blive en lille fremgang som vi forhåbentlig kan præsenterer på generalforsamlingen, der afholdes den , hvilket også vil fremgå af kalenderen. 6

7 Nu skal vi snart i gang med at vælge kandidater til byrådsvalget om et år og nogle få dage, derfor vil alle medlemmer inden for kort tid modtage en lille skrivelse fra opstillingsudvalget. Som vanligt starter vi op med at finde en spidskandidat, der forhåbentlig kan føre os frem til en valgsejr, med mange valgte til følge. Reglerne for opstillingsproceduren kan hvis det har interesse rekvireres hos Formanden eller Sekretæren, se adresserne andet steds i dette nyhedsbrev. Én fejl, er én for mange dø på grund af lægefejl i vores sundhedsvæsen. Og selvom vores nabolande ligger på samme niveau, så er det ikke godt nok. Jeg føler for de familier og venner, der har mistet deres nærmeste. Vi skal sørge for, at deres dødsfald ikke sker forgæves. Det afgørende bliver, at vi gør alt for, at vi lærer af fejlene, så de ikke gentager sig. Jeg har derfor et nyt patientklagesystem på tegnebrættet. Et klagesystem, hvor alle klager skal samles et sted. Hvor klageadgangen udvides. Og hvor vi bruger klagerne systematisk til læring i hele vores sundhedsvæsen. Det er min ambition, at vi med det nye klagesystem får antallet af lægefejl helt i bund. Metro hurtigere end letbane Af: Jacob Axel Nielsen Hver gang der dør én patient af en lægefejl på vores sygehuse, er det én for meget. Der er ingen tvivl om min holdning til det spørgsmål, skriver Jakob Axel Nielsen. 13 døde om dagen er et ok niveau. Sådan fejlfortolkes jeg i gårsdagens B.T. som en kulmination på B.T.s tankevækkende artikelserie om lægefejl i vores sundhedsvæsen. Den fortolkning er helt forkert og uden hold i mine udsagn. Hver gang der dør én patient af en lægefejl på vores sygehuse, er det én for meget. Der er ingen tvivl om min holdning til det spørgsmål. Og det er efter min mening et alt for alvorligt emne til at blive behandlet så journalistisk skødesløst. Det bidrager til unødvendig utryghed i vores sundhedsvæsen. Lad mig gentage: Nej, det er ikke tilfredsstillende, at danskere risikerer at Af: Henrik Sørensen Gladsaxe og København har brug for en god infrastruktur, herunder gode offentlige transportmidler. Det har vi ikke i dag. Vi har kun langsomme busser, når pendlerne skal bevæge sig på tværs af Storkøbenhavn og f.eks. fra Nordsjælland til Københavns Vestegn. Den løsning, som borgmestrene i Storkøbenhavn har foreslået, om en letbane er den dårligst tænkelige løsning. En letbane vil ikke give passagererne den kortere transporttid, som 7

8 de ønsker. Derfor vil den heller ikke tiltrække flere passager. Men fysisk vil letbanen være til gene for den øvrige trafik. Det tidligere Københavns Amt udarbejdede en rapport, der tydeligt viser, at en metroløsning mellem Lyngby og Glostrup er den løsning, som vil tiltrække flest nye passagerer, give den korteste rejsetid samt har den laveste anlægsomkostning pr. passagerkilometer. Så når de storkøbenhavnske borgmestre med Gladsaxes borgmester i spidsen vælger en letbaneløsning mellem Lyngby og Glostrup langs Ring III er det ikke logisk. Hvorfor investere milliarder i en løsning, som ikke betyder kortere rejsetid, og som ikke vil få flere til at benytte de offentlige transportmidler. Og at man vil betale letbane ved at indfører brugerbetaling for privatbilers kørsel til og fra København gør kun det hele endnu værre. Men måske er det målet i sig selv, at man ønsker at forhindre de mennesker, som har behov for deres transportmiddel for at få dagligdagen til at fungere i praksis, at gøre brug af bl.a. deres bil. En dårlig løsning finansieret på en dårlig måde bliver ikke til noget positivt. Hvis borgmestre i Storkøbenhavn vil borgernes bedste, bør de tage alle planer om en letbane af bordet. I stedet skal de arbejde for en Metro løsning til transport på tværs af hovedstadens omegn omkring København. Kommunalvalg 2009 Der er kun et år til kommunevalg 2009, og vi er begyndt at forberede os på valget. Vi skal have fremgang til dette valg. Valget i 2005 blev et dårligt valg ikke bare for os men for den borgerlige del af Gladsaxe Byråd. Samlet tabte de borgerlige 2 mandater, selvom vi holdt skansen. Men 2 konservative mandater er ikke nok. Vi skal have flere. Og vi har brug for gode konservative kandidater til kommunevalget. Så går du med drømme om, at være med til at ændre Gladsaxe i en mere konservativ retning så har du nu chancen. Kandidatudvalget er nedsæt og vil i den kommende tid arbejde på, at finde gode konservative kandidater. Selv listen sammensættes til foråret efter en urafstemning blandt medlemmerne. Du er velkommen til at kontakte Frank Asmussen eller Jens Larsen for yderligere oplysninger. Du finder deres telefonnumre under kredsbestyrelsen. Elektronisk nyhedsbrev For at styrke kommunikationen med medlemmerne mest muligt vil vi gerne have -adresser på så mange medlemmer som muligt. Du vil så i fremtiden modtage c-nyt i elektronisk udgave samt løbende modtage pressemeddelelser. Du tilmelder dig på følgende adresse: Henrik@Henriksoerensen.dk. Skriv c-nyt Gladsaxe i emnelinjen. 8

9 Kredsbestyrelsen Formand: Jens Larsen, Mogens Alle 72, 2880 Kgs. Lyngby. Telefon Næstformand: Eva Michaelsen, Møllemarken 11 B, 2880 Bagsværd. Telefon arbejde: Kasserer: Frank Asmussen, Sigmundsvej 19, 2880 Bagsværd. Telefon privat: Sekretær: John Botting, Tinghøjvej 32, st. th., 2860 Søborg. Telefon Bestyrelsesmedlemmer: Vibeke Winther, Provst Benzonsvej 13, 2. th., 2860 Søborg. Telefon Jan Nørregaard, Højgårds Vænge Bagsværd. Telefon jan-n@tdcadsl.dk Gustav Strøbech, Gustav Møllers Alle 8, 2860 Søborg. Telefon amyges@privat.dk Byrådsgruppen: Lars Abel, Skovdammen 6, 2880 Bagsværd. Telefon privat: Fax arbejde: privat: lars.abel@gladsaxe.dk Folketingskandidat: Henrik Sørensen, Søborg Hovedgade 73, 1. mf. tv., 2860 Søborg. Telefon Henrik@henriksoerensen.dk Suppleanter: Birthe Thalbitzer, Espegårdsvej 29 B 2880 Bagsværd.. Telefon privat privat: marthal16@yahoo.dk Merete L. Sørensen, Slotsparken 13, 2880 Bagsværd. Mobil privat: mcls@worldonline.dk Byrådsgruppen Folketingskandidat Gruppeformand Lars Abel Telefon: Lars.abel@gladsaxe.dk Eva Michaelsen Telefon: Eva.michaelsen@gladsaxe.dk Henrik Sørensen Søborg Hovedgade Søborg Telefon: Henrik@ henriksoerensen.dk 9

10 Kommende arrangementer Åbent gruppemøde 10. november Mød byrådsgruppe Mulighed for at diskutere det kommende byrådsmøde samt lokalpolitik. Kl Gruppeværelset Gladsaxe Rådhus Åbent gruppemøde 8. december Mød byrådsgruppe Mulighed for at diskutere det kommende byrådsmøde samt lokalpolitik. Kl Gruppeværelset Gladsaxe Rådhus Nytårskur 7. januar Vi byder 2009 velkommen med vores traditionelle nytårskur på Højgården. Årets gæstetaler er Peter Norsk, kandidat til Europa-parlamentet. Kl Højgården Kredsgeneralforsamling 29. januar Kl Rådhuskælderen Gladsaxe Rådhus Grundlovsmøde 5. juni Årets talere. EP-kandidat Christian Wedellsborg, Lars Abel og Henrik Sørensen. Aldershvile Slotspark EU- valg 7. juni Hele landet ved et afstemningssted nær dig. 10