Danske bygningskonsulenter

Transkript

1 Danske bygningskonsulenter Kvægstalde Juni 2003

2 Titel: Forfattere: Danske bygningskonsulenter - Kvægstalde Layout: Sekretær Marianne Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Illustrationer: Maskin- og Bygningsrådgivningen i Vildbjerg og Niels Peter Nicolaisen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udgave: 1. udgave 2003 Oplag: 150 stk. Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Byggeri og Teknik Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon fax lbm@landscentret.dk

3 Forord Forord Denne vejledning omkring Planlægning af stalde til ungdyr er udarbejdet af den gruppe af bygningskonsulenter, som har kvægstalde som speciale. I takt med at besætningerne bliver større og kravene til dyrevelfærd vokser, bliver indretningen af stalde til opdræt stadig mere kompleks. Dagens opdræt er morgendagens køer og derfor er det vigtigt, at opdrættet går under sådanne forhold, at det malkepotentiale, der kommer ind i kostalden, bliver så optimalt som muligt. Kravene til en tidssvarende stald er derfor flere. Det gælder både staldens indretning med hensyn til logistik og arbejdsforbrug, men i lige så høj grad behovet for at få nogle stalde, som giver en god dyresundhed, og som dyrevelfærdsmæssigt lever op til de krav, man må stille til opstaldning af dyr. Vejledningen er udarbejdet for at give en samlet beskrivelse af de forhold, som skal tages med ved planlægningen af moderne ungkvægstalde. Vejledningen tager ikke sigte på bestemte staldsystemer eller staldstørrelser, men søger at give en vurdering af de forhold, som skal opfyldes, for at man får en god og tidssvarende stald. Sidst i vejledningen er vist en række eksempler på indretning af stalde til ungkvæg. Rapporten er udarbejdet af Dansk Landbrugsrådgivning: Helge Kromann, Bygnings- og Maskinkontoret i Viborg Gunnar Olesen, Bygnings- og Maskinkontoret i Nordjylland Villy Søndergård, Maskin- og Bygningsrådgivningen i Vildbjerg Peter S. Kristiansen, Landbrugets ByggeRådgivning i Vejle Rikke Kyhn, Bygnings- og Maskinkontoret i Aabenraa Claus Bertelsen, Landbrugets ByggeRådgivning i Varde Kaj Hansen, Forskningscenter Bygholm Jørgen Ø. Christensen, Bygnings- og Maskinkontoret i Nordjylland Robert Pedersen, Bygningskontoret i Nykøbing Mors Per Mikkelsen, Bygnings- og Maskinkontoret i Viborg Jan Holm Jensen, Landbrugets ByggeRådgivning i Varde Ole Ugelvig, Bygnings- og Maskinkontoret i Aabenraa Klaus Jensen, Østlige Øers Svine- og Byggerådgivning i Ringsted Inger Dalgaard, Landscentret, Byggeri og Teknik Jan Brøgger Rasmussen, Landscentret, Byggeri og Teknik Heidi Pørtner Markussen, Landscentret, Byggeri og Teknik Skitser er udarbejdet af Maskin- og Bygningsrådgivningen i Vildbjerg og Niels Peter Nielsen, Landscentret, Byggeri og Teknik. Materialet er samlet og redigeret af Landscentret, Byggeri og Teknik. Skejby, juni

4 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Vejledningens opbygning Målgruppen Eksempler på anvendelse... 5 Indholdsfortegnelse 2. Vægt og kropsmål Definition af diverse kropsmål Definition af dyretyper Staldklima Ventilation Mekanisk ventilation Naturlig ventilation Belysning Fodring Fodringsprincipper Valg af staldindretning contra fodringsprincipper Holdopdeling af kalve Holdopdeling af ungdyr Fodringsteknik Vand Arbejdsrutiner og overvågning Håndtering af dyr Overvågning og tilsyn Strøning og rengøring Strøsystemer i dybstrøelse Strøsystemer i sengestalde Gødningshåndtering Staldsystemer - indretning og funktion Hytter og bokse til flere kalve Fællesbokse Fælleshytter Strøede staldsystemer Fællesbokse med strøelse i hele arealet Fællesbokse med kort, ustrøet ædeplads Fællesbokse med lang, ustrøet ædeplads Trædeudmugning Staldsystemer med sengebåse Fodersenge Bindestald med båse Fuldspaltebokse Læskure Anbefalinger på mål og arealer

5 8. Staldbygningen Gødningshåndtering Gangarealer Ædepladsen Eksempler på anvendelse af eksisterende bygninger Eksempler på nye bygninger Litteraturliste Indholdsfortegnelse 4

6 1. Indledning Vejledningen har til formål at bidrage til en bedre rådgivning omkring indretning og drift af ungdyrstalde. Indledning Der vil i vejledningen blive foretaget en gennemgang af de forskellige opstaldningstyper til kalve og ungdyr samt en oversigt over de forhold, som har betydning for staldens indretning. 1.1 Vejledningens opbygning Vejledningen er opdelt i otte afsnit. Disse hovedafsnit behandler dels generelle emner, som er baggrunden for staldindretningen, dels områder som dyrenes adfærd, deres vægt og mål samt kravene til staldklimaet. I de sidste afsnit gives en beskrivelse af de enkelte staldsystemer og deres anvendelse til ungdyr samt eksempler på den endelige indretning af stalden. 1.2 Målgruppen Vejledningen henvender sig primært til rådgivere, der beskæftiger sig med kvægstalde, og til landmænd, som har byggeri nært forestående. Endelig tænkes vejledningen anvendt på landbrugsskoler og faglige kurser. 1.3 Eksempler på anvendelse Vejledningen er opbygget, så den kan bruges som et opslagsværk, hvor konkrete emner ønskes belyst. Den indeholder også en række tips og ideer omkring staldindretningen, så den er værdifuld som et idekatalog i forbindelse med planlægningen af et nyt staldbyggeri. 5

7 2. Vægt og kropsmål Staldbygninger og inventar til kvæg skal dimensioneres efter dyrets størrelse. Der kan dog være stor variation i dyrenes mål og vægt ved samme alder. Kalve og ungkvægs kropsmål på et givet tidspunkt i vækstperioden er mere afhængig af vægt end af race. Derfor er anbefalinger for staldindretning udtrykt i relation til dyrets vægt. Vægt og kropsmål 2.1 Definition af diverse kropsmål På figur 1 er kvægets kropsmål vist. Figur 1. Kvægets kropsmål. Kvægets skulderhøjde er den lodrette afstand fra klovens underste flade til skulderbladets øverste rand. Krydshøjden er den lodrette afstand fra klovens underste flade til punktet ved overgangen fra lænd til korsben lige mellem hofterne. Brystmålet er omfanget umiddelbart bag skulderbladene, hvor brystet måler mindst i omfang. Totallængden måles fra pandeben til sædebensknude. Kropslængen er afstanden fra skulderblad til sædebensknude/haleroden. Skulderbredden er afstanden målt på tværs af skulderne. Hoftebredden måles som afstanden mellem hoftehjørnerne. 6

8 2.2 Definition af dyretyper Stalde skal indrettes i henhold til den dyretype, der skal opstaldes i systemet. Dyretyperne er defineret på følgende måde: Kvæg fra fødsel til seks måneder kaldes kalve. Handyr fra seks måneder til slagtning, eller indtil de bliver brugt i avl, kaldes tyre. Handyr anvendt i avlen kaldes avlstyre. Hundyr fra seks måneder til kælvning kaldes kvier. Hundyr, der har kælvet, kaldes køer. Ungkvæg er en samlet betegnelse for han- og hundyr fra seks måneder til slagtning eller kælvning. Vægt og kropsmål Se tabel 1 og 2 for sammenhæng mellem henholdsvis alder og vægt for ungkvæg samt vægt og kropsmål. Tabel 1. Sammenhæng mellem alder og vægt for ungkvæg af malkerace. Legemsvægt, kg Tung race Jersey Dage Måneder Kvier Tyre Kvier Tyre Fødsel 10 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Tabel 2. Sammenhæng mellem vægt i kg og kropsmål i meter hos ungkvæg af malkerace, tung race. Kropsmålene kan variere +/- 5 % afhængig af race og fedningsgrad. Legemsvægt, Total Krops- Skulder- Skulder- Hoftekg længde længde højde bredde bredde 50 1,00 0,70 0,75 0,18 0, ,20 0,80 0,90 0,22 0, ,50 1,10 1,10 0,28 0, ,75 1,20 1,22 0,34 0, ,00 1,27 1,30 0,40 0, ,20 1,40 1,35 0,46 0,52 7

9 På figur 2 og 3 er sammenhængen mellem alder og vægt skitseret grafisk. Vægt Alder/vægt relationer - Tung Race TR kvier 200 TR tyre Vægt og kropsmål Alder, måneder Figur 2. Alder/vægt relationer for tung race. Alder/vægt relationer - Jersey Vægt DJ kvier DJ tyre Alder, måneder Figur 3. Alder/vægt relationer for Jersey. 8

10 3. Staldklima Krav til ventilation og staldklima er forskellig i forhold til de enkelte dyregruppers alder og produktionsniveau. Det medfører, at specielt kalvene bør opstaldes særskilt og med regulerbart ventilationsanlæg. Store staldrum med opstaldning af alle dyretyper vil ofte medføre et dårligere staldklima og specielt problemer med fugt over og omkring kalvene. Staldklima 3.1 Ventilation Der findes to hovedtyper for ventilation, henholdsvis Mekanisk Naturlig Mekanisk ventilation Mekanisk ventilation kan være anlæg baseret på undertryk eller ligetryk i bygningen. Der kan være behov for mekanisk ventilationsanlæg i kalvestalde, hvor der er lille eller ingen termisk opdrift. Ved dimensionering af anlæggene anvendes normer som angivet i tabel 3 og 4. Undertryksanlæg består af: Indsugningsventiler, kanaler, diffust loft med mere. Udsugningsventilator/-ventilatorer. Styresystem, manuelt reguleret eller automatisk. Ligetryksanlæg består af: Indsugningsventilator/-ventilatorer med tilhørende dyser, kanaler med mere. Udsugningsventilator/-ventilatorer. Styresystem, automatisk. Fordele Anlæggene er ved den rigtige udformning næsten upåvirkede af udeklimaet. Det vil sige, der sikres et valgt luftskifte også i stille og varmt vejr. Systemerne stiller ikke krav om, at de enkelte bygninger ligger frit og med stor afstand. Systemerne kan anvendes i stalde med et lille rumfang og eventuelt med fladt loft til at sikre et ønsket luftskifte også i disse ofte problematiske stalde. Ulemper Højere strømforbrug ved mekanisk ventilation frem for naturlig. Forbruget er størst ved ligetryk. Anlæggene støjer med deraf følgende mulighed for gener ved egen og naboers beboelse. Anlæggene kræver indsats til vedligehold i form af justeringer, rengøring med videre. 9

11 For at sikre korrekte luftstrømninger stilles krav til loftsoverflader, placering af dragere, lysstofrør etc Naturlig ventilation Staldklima Som det fremgår af betegnelsen, er systemet baseret på at udnytte den naturlige opdrift, vind med mere til at sikre den ønskede ventilation af stalden. Anlæg til naturlig ventilation består af: Åbning i ydervægge, normalt i bygningens sider, til luftindtag. Åbning i tagrygningen, kippen, til luftafkast. Eventuelt styresystem til regulering af åbninger, manuelt eller automatisk, tilpasset typen. Luftindtag i ydervæggen kan være: Fri åbning. Fri åbning reguleret med gardin. Fri åbning reguleret med forskydelige plader, eksempelvist plast. Store ventilkasser med åbning, reguleret med klap. Brædder opsat lodret og med sprækker/afstand (mellemrum = bræddets tykkelse). Plastnet. Perforerede stålplader eller plader med gælleåbninger. Luftafgang ved tagryggen, kippen, kan være: Fri åbning med og uden vindledeplader. Fast, hævet rygning med og uden vindledeplader. Regulerbart, hævet rygning med og uden vindledeplader. Brug af vindledeplader anbefales for at give øget mulighed for at opnå et naturligt undertryk omkring åbningen. Hævede rygninger bør udføres i et lysgennemtrængeligt materiale for eksempel i form af plast, så åbningen samtidig kommer til at fungere som et højt placeret ovenlys. Fordele Kun strømforbrug til eventuel regulering, derfor billig i drift. Støjfri. Mulighed for udskiftning af store luftmængder. Supplement til den naturlige belysning i stalden. Mulighed for at se ud under arbejdet i stalden. Ulemper Afhængig af udeklimaet (temperatur og vind). Ved høj udetemperatur er der ringe eller ingen naturlig opdrift. Som følge af afhængigheden af udeklimaet er der ringe eller ingen mulighed for at holde en konstant temperatur i stalden. Systemet kræver, at de enkelte bygninger med naturlig ventilation ligger i stor afstand fra øvrige bygninger, minimum 10 meter. Ønskes mulighed for maksimal udnyttelse af vinden til tværventilation om sommeren, bør bygningens længderetning være nord-syd. Ønskes god vindbremsende effekt ved brug af net eller perforeret plade, 25 % åbning, er der stor risiko for, at disse støver til. Dette gælder især ved dyb- 10

12 strøelse og ved brug af strømaskine. Derfor skal net og perforeret plader rengøres med jævne mellemrum. Ved brug af brædder (bræddetrempel) opsat med sprækker svarende til 25 % åbning er der ikke så stor vindbremsende effekt som ved net og perforeret plade med samme åbning. Trykimprægnerede brædder er mindre sårbare og har længere holdbarhed end plastnet. Ved regn og vind kommer der vand ind gennem åbningen i siderne, mest ved frie åbninger og brædder opsat med sprækker og mindst ved net og perforeret plade. Det indtrængende vand kan give problemer i sengebåse placeret op mod ydervæggen. Ved brug af åben kip kommer der vand ind gennem åbningen, maksimalt svarende til nedbøren. Hvis åbningen er placeret over et hvileareal med dybstrøelse, kan vandet uden problemer opsuges i halmen, mens en tilsvarende åbning over en foderbord vil give problemer med et vådt og glat gulv. Staldklima Tabel 3 viser varmeproducerende enheder for dyrene og tabel 4 viser åbningsareal i forskellige staldtyper. Tabel 3. Varmeproducerende enheder (vpe) for forskellige aldersgrupper og produktionsniveau. Vægt kg pr. dyr Antal vpe pr. dyr Kalve, 0-6 måneder 50 0, , ,23 Slagtekvæg, 6-15 måneder 200 0, , , ,86 Opdræt, 6-15 måneder 200 0, , ,65 Kælvekvier/goldkøer (en måned før kælvning) 400 0, , ,88 Kilde: Morsing, Tabel 4. Åbningsareal i cm 2 pr. vpe ved forskellige staldtyper. Arealet skal være til rådighed både i indtag og afkast. Drivhøjde, meter Isoleret Uisoleret Uisoleret dybstrøelse Kilde: Morsing,

13 3.2 Belysning Det er at foretrække, at der er et godt lys i staldene, både naturlig og kunstig belysning. Belysningen har en gunstig indflydelse på dyrenes reproduktion og forbedrer muligheden for opsyn med dyrene. Følgende lysstyrker anbefales i stalden: Staldklima Arbejdslys, lux Orienteringslys, lux Natbelysning, lux Fodergang Rensegang (bindestald) Hvileareal Støvbelastningen i stalde er forholdsvis høj, hvorfor hyppig rengøring af vægge, vinduer med videre er påkrævet. Ligeledes er det vigtigt, at der vælges rengøringsvenlige armaturer. Der kan vælges mange forskellige lyskildetyper til stalde, eksempelvis kviksølvsdamplamper, glødelamper, lavenergipærer, lysstofrør og så videre. Der er stor forskel på energiforbruget til de forskellige lyskilder, se Energibevidst projektering i landbruget/belysning af Kurå og Pedersen (2003) for yderligere information. Farver på vægge samt udformning af tag har stor betydning for dimensionering af lysanlæg. Dagslyset kan med fordel udnyttes. Det naturlige dagslys kan udnyttes optimalt ved at opdele stalden i zoner. For eksempel kan belysningsarmaturer nær vinduer udgøre en zone, mens armaturer placeret midt i stalden kan udgøre en eller flere selvstændige zoner. 12

14 4. Fodring Fodring Som i alle staldsystemer til kvæg griber valget af staldtype og fodringsprincip ind i hinanden. Hvis der er krav om, at kvierne skal kunne fodres restriktivt i en del af vækstperioden, er det overordentligt vigtigt, at forholdene omkring fodring af kvierne er diskuteret igennem, inden valget af staldtype træffes. Hvis der vælges et system med en ædeplads pr. dyr ved foderbordet, giver det en stor fleksibilitet med hensyn til valg af fodringsprincip og valg af fodermidler. Omvendt giver det også nogle begrænsninger med hensyn til valg af staldtype og boksenes geometri. I stalde med dybstrøelse vil et krav om mange ædepladser betyde et langt og smalt hvileareal, som kan give nogle ulemper i forbindelse med rydning af boksene i lange og smalle bygninger. I stalde med sengebåse vil der i bokse med en eller to rækker sengebåse altid være en ædeplads pr. dyr. Indrettes stalden som tværstald, vil der på det samme staldareal kunne være ca. 10 % flere dyr og stadig være en ædeplads pr. dyr. Individuel fodertildeling ved foderbordet kræver mulighed for fiksering i forværket med fanggitter. I stalde med tre eller flere rækker sengebåse vil der være et reduceret antal ædepladser ved foderbordet. Afhængig af antallet af dyr pr. boks vil der i stalde med tre rækker sengebåse i visse tilfælde være en ædeplads pr. dyr, da tværgangene også bidrager med plads til flere ædepladser. Hvis der er reduceret foderbord, kan der kompenseres fodringsmæssigt ved at indsætte kraftfoderautomater. Valget af udfodringsteknik har også betydning for indretning af stald og fodringsprincip. For eksempel vil en computerstyret hængebanevogn kunne blande og udfodre afstemte foderrationer til forskellige hold i besætningen. 4.1 Fodringsprincipper Fodringsmæssigt kan kalve og ungdyr inddeles i følgende grupper: Gruppe 1: 0-2 måneder Mælkefodringsperioden. Mælk eller erstatning, vand, kalveblanding samt halm eller hø efter ædelyst. Gruppe 2: 2-3 måneder Kraftfoder samt halm efter ædelyst. Gruppe 3: 3-14 måneder Restriktiv fodring eller foder efter ædelyst med lav energikoncentration, (stor fylde). Gruppe 4: måneder Ædelyst foder + suppleringsfoder, (energi). Alternativ afstemt fuldfoder, (koblanding). Det er hensigtsmæssigt at styre fodertildelingen (tilvæksten) på kvierne gennem opvæksten. Når kvierne er 3 til 14 måneder, også kaldet den kritiske periode, sker dannelsen af det mælkeproducerende kirtelvæv i yveret. For at sikre bedst mulig udvikling af kirtelvævet og dermed den senere mælkeproduktion, bør tilvæksten ikke være højere end 700 g for Tung Race og 500 g for Jersey i denne periode. Det drejer sig således om at fodre kvierne, så de får en moderat tilvækst i den kritiske periode samtidig med, at de opnår en passende høj kælvningsvægt ved en relativ lav kælvningsalder. 13

15 4.1.1 Valg af staldindretning contra fodringsprincipper Separat tildeling af foder kræver en ædeplads pr. dyr eller styret tildeling i foderautomater. Hvor der fodres med fuldfoder, kan antallet af ædepladser reduceres til maksimalt tre dyr pr. ædeplads. En ædeplads pr. dyr bør tilstræbes. Fodring Holdopdeling af kalve Mælkefodring med individuel tildeling i enkelt bokse/hytter i pattespand/skål den første uge (råmælk) og eventuelt indtil otte ugers alderen. Mælkefodring i trug eller drikkebar bør ske i fællesbokse med seks til otte kalve, alternativt i mælkefodringsautomater med transponerstyret tildeling. Mælkefodringsautomater fungerer bedst med holdvis indsættelse og homogene hold, for eksempel hvor en boks med drikkestation kan fyldes inden for et 14 dages interval, det vil sige et vægtinterval på 15 til 20 kg. Kontinuerlig indsættelse af kalve kan ikke anbefales. En drikkestation kan betjene 15 til 20 kalve. Kraftfoder og halm eller hø tildeles efter ædelyst. Alle dyr skal have adgang til frisk vand. Kalve i enkelt bokse tildeles frisk vand mindst to gange om dagen i spand eller skål Holdopdeling af ungdyr Udover den fodringsmæssige begrundelse for holdopdeling af ungdyrene kan det være fordelagtigt at opdele dyrene i hold i forhold til dyrenes velfærd, driftlederens tilsyn og management samt staldens indretning. Der er umiddelbart ingen problemer i holdstørrelser op til 70 til 80 dyr, men der anbefales homogene hold med et vægtinterval på maksimalt 100 kg. Det er meget vigtigt, at sengebåse og ungkvæg passer sammen i størrelse. Derfor bør der holdopdeles i tre til fem størrelser af sengebåse. Alle dyr skal have fri adgang til frisk vand hele døgnet. I løsdrift bør der være mindst to drikkemuligheder pr. hold. 4.2 Fodringsteknik Der kan anvendes samme udfodringsteknik til ungdyrene som til køerne. Det vil især være oplagt at kunne benytte den samme fuldfodervogn eller anden fodervogn i alle staldafsnit. Ungdyrstalden skal have de nødvendige mål, frihøjde ved porte og så videre. I stalde, hvor der benyttes en stationær fuldfoderblander til køerne, er det også muligt at lave en blanding til for eksempel goldkøer og kvier, som efterfølgende udfodres med motorfodervogn eller hængebanevogn. Foderanlæg med automatisk udfodring kan også anvendes til ungdyr. Mest oplagt er de computerstyrede hængebanevogne, som kan blande og udfodre afstemte blandinger og mængder til forskellige hold af dyr. I meget store besætninger kan en automatisk udfordring fra en stationær fuldfoderblander også ske med foderbånd. Ved hjælp af styring kan et foderbånd håndtere flere blandinger og forskellige hold. Anvendelse af en foderkæde giver ikke umiddelbart mulig- 14

16 hed for at udfodre mere end en blanding på hver kæde. Derfor vil en foderkæde i en ungdyrstald altid skulle kombineres med kraftfoderautomater til suppleringsfoder. Fodring Alle systemer kan selvfølgelig suppleres med kraftfoderautomater for individuel tildeling af suppleringsfoder. 4.3 Vand Drikkevand er afgørende for besætningens produktion og sundhed, og der skal være fri adgang til vand. I tabel 5 findes oplysninger omkring indretning af drikkested. Vand bør frostsikres, så dyrene sikres drikkevand under alle vejrforhold. Frostsikring kan ske via rundløb og elopvarmede vandkar. Vandtrug med bolde kan ikke anbefales på grund af besværlig rengøring, og fordi kalve har problemer med at trykke boldene ned. Tabel 5. Indretning af drikkested. Dyrets vægt, fra kg Dyrets alder, måneder Tung race, kvier 3,0 8,0 14,0 19,0 24,0 - - Tung race, tyre 2,5 5,3 7,6 10,0 12,6 - - Jersey, kvier 6,0 14,0 20, Jersey, Tyre 4,3 7,0 10, Drikkekops overkant maks. højde over ståsted, m 0,5 0,5 0,6 0,6 0,7 0,7 0,7 Antal dyr pr. drikkekop Antal dyr pr. meter drikkekar Drikkekarrets overkant i forhold til ståsted, maks., m 0,6 0,7 0,8 0,8 0,9 0,9 0,9 Bredde på repos, m 0,4 0,4 0,4 0,4 0,5 0,5 0,5 (fra kant af drikkekar til kant af repos mod gang) Højde på repos, m 0,15 0,15 0,15 0,20 0,20 0,20 0,20 Se figur 4 for vandkar placeret i skillerum mellem bokse. låge boksadskillelse vandkar foderbord Figur 4. Vandkar placeret i skillerum. Yderligere oplysninger omkring drikkevand kan ses i Faggruppe Kvægs rapport om Vandforsyning i kvægstalde eller Danske anbefalinger, Indretning af stalde til kvæg, 3. udgave

17 5. Arbejdsrutiner og overvågning 5.1 Håndtering af dyr En af de største rutinemæssige arbejdsopgaver i ungdyrstalden er flytning af dyrene, da dyrene igennem deres ophold i stalden ændrer størrelse, ændres kravene til stalden. Derfor er det vigtigt, at stalden indrettes, så der opnås et jævnt og naturligt flow under nemme og gode arbejdsforhold. Dette kræver flere ting af stalden: Arbejdsrutiner og overvågning Stalden må ikke være underdimensioneret. Der skal altid være en buffer til at optage ujævn kælvningsfordeling. Dette er især vigtigt ved de yngre dyregrupper. Der skal være en god sammenhæng imellem de enkelte grupper af dyr, så dyrene skal flyttes over så kort afstand som muligt. Dette betyder, at staldindretningen skal følge dyrenes størrelsesmæssige udvikling, så staldafsnittene, der passer til de forskellige alderstrin, følger umiddelbart efter hinanden. Hvis dyrene er opstaldet i flere stalde, kan flytningen af dyrene imellem disse gøres nemmere via etablering af drivveje. (Pjecen Fangefolde og indhegning til kvæg, 2000). Disse drivveje kan etableres med fast inventar og låger. Holdstørrelsen må ikke være for stor, idet en stor gruppe er svær at flytte. Ligeledes er en stor holdstørrelse svær at overskue i den daglige rutine. Håndtering af småkalve foregår nemmest og bedst i en lille vogn, derved undgås tunge og uhensigtsmæssige løft, se figur 5. Alle dyr skal kunne håndteres løse og ved drivning. Figur 5. Lille vogn til håndtering af småkalve. 16

18 I forbindelse med håndtering af enkelt dyr i fællesbokse bør der være mulighed for fiksering af et eller flere dyr. Dette kan ske med fanggitter eller fikseringsbokse, eller en kombination af begge, se figur 6. Der bør være mulighed for at foretage klovpleje i ungdyrstalde enten i form af løse indsatte klovbade eller permanente klovbade placeret for eksempel i drivgang. Arbejdsrutiner og overvågning Figur 6. Fikseringsboks. 5.2 Overvågning og tilsyn Generelt er opsyn i ungdyrstalden ikke prioriteret særligt højt. Dette er en fejl, idet ungdyrene er fundamentet for den fremtidige mælkeproduktion. Derfor er gode og stærke ungdyr en forudsætning for en optimal produktion. Dette kræver et godt tilsyn. Visse grupper i ungdyrstalden kræver dog mere tilsyn end andre. Især spædkalvene (0 til 2 måneder) og løbekvierne er tilsynskrævende. Derfor bør man i indretningen af ungdyrstalden tage højde for dette, eventuelt ved at placere disse dyregrupper, hvor man ofte og nemt kommer forbi. Kan man placere løbekvierne nær indgangen til stalden, vil dette være optimalt. Herved kan man komme i konflikt med ovenstående ønske om et fortløbende flow i stalden. Dette kan dog løses, se figur 7. 17

19 10-14 mdr. 2 rk. senge kalve/kvier 6-10 mdr. senge kalve 1½ -6mdr. dybstrøelse fanggitter combiforværk (i vogn) fodergang fanggitter fanggitter Arbejdsrutiner og overvågning disp. plads løbekvier i senge mdr. kælvekvier i 2 rk. senge mdr. småkalve i bokse drivgang eller udv. hytter drivgang tank / teknik fra kælvningsboks malkestald senge Figur 7. Flowdiagram for håndtering af kalve og kvier i ungdyrstald. En god overvågning af løbekvierne foretages ikke kun ved opsyn to gange dagligt fra fodergangen. Det kræver, at man kommer ind blandt dyrene uden for fodringstiden. Staldindretningen kræver derfor, at det er nemt for personale og andre at komme ind til dyrene. Dette løses ved placering af rigeligt med små låger eller mandehuller i forværket. Mandehuller bør være med tværpind for at hindre, at dyrene kan komme til at sidde fast. Passage fra boks til boks bør ikke ske over foderbordet på grund af gødningsbåret smitte, specielt salmonella. (2003, Dansk Boologisk Selskab). Se figur 8 for indretning af insemineringsboks. 18

20 disp. plads, fejemaskine, strøelse m.m. mandehul støvlevask skraldespand skrivepult Dybstrøelse dybstrøelse afspærringslåge trappe æderepos 3 fanggitre combiforværk foderbord disp. plads mandehul støvlevask skraldespand skrivepult dobbeltlåge 3 fanggitre Senge afspærringslåge Arbejdsrutiner og overvågning Figur 8. Insemineringsboks. Overvågningens kvalitet og lethed afhænger meget af holdstørrelserne og staldens indretning. Jo mindre holdstørrelse og mindre aldersmæssig spredning der er, jo bedre overskuelighed og dermed overvågning. Især i sengestalde kan indretningen besværliggøre overvågningen. Inventar, støbte sengeafslutninger, flere sengerækker med mere kan hindre udsynet. Det kan være en fordel med en lukket sengebøjle som sengeafslutning i stedet for støbte endevægge. Dette gør også sengerækken mere fleksibel. Længden af sengerækker har også betydning. Derfor er det en fordel at have mange tværgange i en sengestald. Det er ligeledes muligt at anvende tekniske hjælpemidler til overvågning af dyrene. For eksempel kan aktivitetsmålere påpege dyr med forhøjet aktivitet og derved dyr, der sandsynligvis er i brunst. Aktivitetsmålere kan med fordel anvendes til løbekvier som hjælp til visuel brunstobservation. Se FarmTest Kvæg nr. 15 for yderligere information. 5.3 Strøning og rengøring Strøning udgør sammen med fodring de største arbejdsopgaver i ungdyrstalden - afhængig af staldsystem og strøelsesmetode. Normalt strøes ikke dagligt i ungdyrstalden, men det er vigtigt, at dyrene altid går på et tørt underlag. Det er vigtigt af hensyn til sundheden, ammoniakfordampningen og dyrenes velfærd. En vigtig forudsætning for en velfungerende halmmåtte i dybstrøelsesstalden er opstart af dybstrøelsesmåtten. Måtten startes bedst ved udlægning af et ca. 20 cm tykt og jævnt halmlag. Sugeevnen for måtten forbedres, hvis halmen oprives ved udlægning. Snittet halm kan ikke anbefales. Arbejdsforbruget ved strøning afhænger af følgende forhold: Halmlagerets placering i forhold til stalden/staldene. Her er det selvfølgelig en fordel, hvis lageret ligger i umiddelbar nærhed af stalden, eller man har et mindre bufferlager i stalden. Strøsystemet. Staldens indretning og adgangsforhold. 19

21 5.3.1 Strøsystemer til dybstrøelse Hængebane Dette system er dyrt, men godt. Det giver en god fordeling af halmen, hvilket giver mindre halmforbrug. Man er uafhængig af boksudformning og skillerum, idet halmbanen bevæger sig over skillerummene. Nogle systemer betjenes automatisk, hvilket er tidsbesparende. Andre systemer betjenes manuelt og trækkes rundt ved hjælp af tov eller en motor. Endelig skal dyrene ikke flyttes, og der er ikke trafik på måtten. Staldens bærende konstruktion skal være dimensioneret til lasten fra hængebanen. Der kræves en god frihøjde i bygningen. Halmlageret bør ligge nær hængebanen. Arbejdsrutiner og overvågning Figur 9. Hængebane. Mekanisk strøning med frontlæsser eller strømaskine (gødningsspreder) i dybstrøelse Dette system er meget almindeligt, men fungerer sjældent optimalt på grund af staldindretningen. En forudsætning for, at det fungerer, er, at dyrene kan lukkes væk fra liggearealet i forbindelse med strøning. Det kan for eksempel være op på ædepladsen, hvis der er en lang ædeplads. Hvis man ikke vil ind og køre i boksene, kan man sætte en rundballe ind i boksen med en frontlæsser eller en teleskoplæsser. De kan køre på fodergangen eller uden for stalden og sætte halmen ind af sideporte. Det er en billig og nem måde at strø, men fordelingen af halmen skal foregå manuelt, hvilket er tidskrævende, og fordelingen af halmen bliver normalt ikke god. Strømaskine En strømaskine er både arbejds- og halmbesparende, se figur 10. Den giver en god fordeling af halmen og kan håndtere forskellige former for halmballer. Det er dog en fordel, hvis halmen er oprevet inden. Nogle typer af strømaskiner kan sprede halmen så langt, at man kan køre ved siden af boksene og blæse halmen 20

22 ind i disse. Dette er en fordel, idet der ikke køres på måtten, ligesom der heller ikke skal bruges tid på åbning af låger og flytning af dyr. Ulempen er meget støv samt risiko for stenslag. Kræver hyppig rengøring af specielt luftindtag i stalden. Arbejdsrutiner og overvågning Figur 10. Traktordrevet strømaskine. Strøgang Princippet med et bufferlager i umiddelbar nærhed af boksene kan udnyttes ved placering af strøgange. Her laves en gang bag boksene eller over boksene, se figur 11, hvorfra halmen manuelt smides ind til dyrene. Det stiller nogle krav til udformningen af boksene, da de ikke må være for brede, og det er et manuelt, tidskrævende arbejde. Halmen skal rystes godt op, for at fordelingen bliver optimal. Bemærk, at forhold vedrørende brandsikring skal overholdes ved lagring af halm i staldbygningen. Brandforholdene skal vurderes i hvert enkelt tilfælde, men man bør ikke opbevare halm til mere end én uges forbrug, medmindre der er sikret flugtveje eller lignende. rundballe eks. kostald kalvehytter halm strøgang strøgang dybstrøelse kt. -65 kt. -15 fast ædeplads fodergang fast ædeplads trappe dybstrøelse kt strøgang 400 foderbord ædeplads dybstrøelse 300 hævet strøgang halmlager dybstrøelse trappe ædeplads foderbord 2400 løbekvier port port port port port p ort port p ort Forslag 1 Forslag 2 Figur 11. Strøgang. 21

23 5.3.2 Strøsystemer i sengestalde Strøning i sengestalde er normalt ikke nær så arbejds- og tidskrævende som strøning i dybstrøelsesstalde, idet halmmængderne er langt mindre. Både rengøring og strøning skal foretages jævnligt af hensyn til sundhed og ammoniakfordampning. Normalt foretages strøning og rengøring i samme arbejdsgang. Dette kan enten gøres manuelt med en skraber og en vogn med finsnittet halm (gerne 2 til 3 cm, for bedre gødningsgennemgang gennem spalter) eller savsmuld. I de senere år er der kommet en række små strø- og fejemaskiner på markedet, som laver et godt arbejde. De er meget arbejdsbesparende, men kræver en del gangplads mellem sengene. Ligesom man skal kunne komme ind i boksene udefra. Arbejdsrutiner og overvågning Låger imellem boksene skal være nemme at håndtere. Det er vigtigt, at man sørger for, at dyrene har mulighed for at komme væk, så de ikke bliver trængt op i en blind gyde, når man kører rundt inde i boksen med strømaskinen. Vaskemure for enden af sengerækker er i vejen for fejemaskinerne. Derfor er det en fordel af lave disse ca. 30 cm kortere end sengen eller lave en udsparing i sengeafslutningen, se figur 12. Figur 12. Feje- og strømaskine. Anbefalede strømængder pr. dyr pr. dag til dybstrøelse og sengestalde, se tabel 6. Tabel 6. Anbefalede strømængder pr. dyr pr. dag. Vægt, kg Dybstrøelse 1,0 1,5 1,5 2,0 3,0 4,0 5,0 Senge 0,1 0,15 0,2 0,2 0,2 Ovenstående mængder gælder for anbefalede arealkrav og tørt strøelse. Strøelsesmængden forøges kraftigt ved mindre areal pr. dyr og ved fugtig strøelse. Mængden af halm reduceres også ved dybstrøelsesbokse med lang ædeplads, da en del gødning afsættes på spalterne/skrabegang. 22

24 5.4 Gødningshåndtering Ved større bokse, egentlige hvileområder, bør boks og området omkring boksen være udformet, så det er muligt at anvende maskinkraft. Det skal dog være typer, der er tilpasset forholdene, for eksempel minilæsser til mindre bokse og læssemaskine (gummiged) til store bokse med gode adgangsforhold. I forbindelse med udmugning skal dyrene fjernes fra området, for eksempel til en tom boks, til ædepladsen eller til et område udenfor boksen. Arbejdsrutiner og overvågning 23

25 6. Staldsystemer - indretning og funktion Vedrørende mål og arealkrav for alle systemer henvises til kapitel Hytter og bokse til flere kalve Kalvene går flere sammen i boks eller hytte med strøelse i hele arealet. Systemet kan anvendes til dyr fra en uge til seks måneder. Efter fire måneder kan der være behov for klovpleje på grund af manglende klovslid. Staldsystemer - indretning og funktion Der er god mulighed for holdrift og rengøring mellem de enkelte hold. Ligeledes er der mulighed for at anvende store mængder halm til strøelse. Den øverste del af skillevæggene bør være åbne og foderskåle/-trug skal være syrefaste og aftagelige for rengøring. Fællesbokse skal være forsynet med høhæk. Bemærk! Individuel fodring med mælk er kun muligt med transponderstyret mælkeautomat Fællesbokse Se illustration på figur 13. Figur 13. Fællesbokse med dybstrøelse. Der skal være gode adgangsforhold for både dyr og personale. Det er vigtigt, at håndtering af strøelse og gødning er let. Inspektions- og drivgang bag bokse anbefales. Boksene bør forsynes med gulvafløb til ajle og vaskevand fra rengøring. 24

26 Til dyr over fire uger bør boksen forsynes med vandkop. Til mindre kalve skal der altid være vand i bunden af vandkoppen for at tilvænne dyrene til vandkop. Ved uisolerede stalde og hytter skal vandforsyningen frostsikres. Det kan være en fordel at placere vandet i forbindelse med forværket og skillelåger, specielt ved de mindre dyr, som kan have svært ved at nå vandtruget, hvis det er placeret over foderbordet. Generelt anbefales åbne skillevægge mellem boksene for at tilgodese dyrenes sociale behov, men af hensyn til ønske om nedsat smittespredning kan boksene forsynes med lukkede sider eventuelt ført til loftet Fælleshytter Se illustration på figur 14. Staldsystemer - indretning og funktion Figur 14. Fælleshytter med løbegård. Der er god mulighed for sektionering, da hytterne kan anbringes med stor afstand. Hytter bør have en lys farve for at undgå høje temperaturer om sommeren, og der skal være en justerbar ventilationsåbning. Hytter bør placeres på en tæt bund med afløb til opbevaringsanlæg (ajle-/gødningsbeholder), eller de kan placeres på en veldrænet jord og flyttes mindst hver anden måned. Det kan være en fordel at have en spuleslange eller højtryksrenser i nærheden af hytten. 6.2 Strøede staldsystemer I strøede staldsystemer går dyrene i bokse med strøet hvileareal. Systemet er meget fleksibelt i udformning og derfor velegnet til indretning i eksisterende og uisolerede bygninger. Dog kræves der bygninger af en vis størrelse og højde. Systemet tillader stor aldersspredning i den enkelte boks, hvilket kan være en for- 25

27 del specielt i små besætninger. Der bør dog laves særskilt gruppe til løbekvier med mulighed for fiksering. Fodringsmæssigt er der mulighed for at have en ædeplads pr. dyr eller flere dyr om samme ædeplads, hvis der fodres efter ædelyst. Grovfoder kan eksempelvist tildeles på foderbord og kraftfoder i automater. Det anbefales, at der er frostsikret vandkop. Strøning kan ske ved brug af: Læssemaskine, (men mange låger skal åbnes/lukkes), strømaskine fra for eksempel fodergang eller strømaskine ophængt på hængebane eller hævet strøgang over boksene. Hvis der er strøelseslag (dybstrøelse) over 40 cm, kræves hævbare låger eller faste skillevægge. Ved anvendelse af lukkede skillevægge er der gode sektioneringsmuligheder ved strøede staldsystemer. Bemærk, at sektionsopdeling kræver adgang mellem sektioner. Afløbsriste skal kunne tåle overkørsel med læssemaskiner. Systemet kan anvendes uden støbt bund, men dette giver ofte problemer med opkørsel i forbindelse med udmugning. Der anbefales inspektions- og strøgang bag boksene. Staldsystemer - indretning og funktion Fællesbokse med strøelse i hele arealet Der er et stort halmforbrug på grund af optrædning af strøelsen ved foderbordet. Der er ingen eller lille mulighed for klovslid, hvorfor klovpleje er nødvendig for dyr over fire måneder. Ved strøelseslag (dybstrøelse) tykkere end 40 cm kræves der hævbare krybber. Der er ingen mulighed for at fraseparere dyr ved rensning eller strøning Fællesbokse med kort, ustrøet ædeplads Er defineret ved en boks med et strøelseslag eller dybstrøelse i hvilearealet. Dyrene står på en kort, hævet ædeplads og æder fra et foderbord, se figur 15. Figur 15. Fællesboks med kort, ustrøet ædeplads. I systemet er der mulighed for et vist klovslid. Ædepladsen skal normalt ikke renses, idet dyrenes trafik op og ned af ædepladsen er tilstrækkelig til at holde den ren. Dog kan dyr under 6 måneder have svært ved at holde ædepladsen fri for gødning og halm. Rensning af ædepladsen foregår normalt manuelt. I forbin- 26

28 delse med strøning kan dyrene fastholdes på ædepladsen ved brug af fanggitter eller låger. Kort ustrøet ædeplads giver mulighed for adgang til ædepladsen i hele boksens bredde. Ved strøelseslag (dybstrøelse) over 40 cm kræves brug af trappe eller rampe. Ved løbeboks bør der laves en længere repos for løbekvier af hensyn til inseminøren. Alternativt kan der laves en udstøbning på trinene Fællesbokse med lang, ustrøet ædeplads Samme princip som for fællesbokse, blot med lang, hævet ædeplads, se figur 16. Staldsystemer - indretning og funktion Figur 16. Fællesboks med lang, ustrøet ædeplads. Der er mulighed for klovslid, da ædepladsen kan udføres med spaltegulv eller fast gulv med skraber. I forbindelse med strøning kan dyrene fastholdes på ædepladsen ved brug af fanggitter eller låger. Ved strøelseslag (dybstrøelse) over 40 cm kræves brug af trappe eller rampe. Adgang til ædepladsen begrænses til en eller to adgange pr. boks. Ved spaltegulv på ædepladsen vil dette let kunne lukke på grund af halm. Spaltegulv er normalt kun anvendeligt, hvis der skrabes i gyllekanalerne Trædeudmugning Trædeudmugning er defineret ved lang og hævet skrående strøelsesareal. Bunden af gødningsmåtten skrider efter omsætning ud på ædepladserne, se figur

29 Foderbord Ædeplads med skraber Hvileareal med fald mod ædeplads Staldsystemer - indretning og funktion Foderbord Ædeplads Hvileareal Fald 5 cm pr. m Figur 17. Boks med trædeudmugning. Det er vanskeligt at få udskridningen af gødningsmåtten til at fungere korrekt, og det er vigtigt, at det strøede areal ikke er for bredt. Strøning kan være vanskeligt, da der ikke kan køres på måtten. Her er det optimalt med en strøgang bag boksen, da strøelsen skal placeres bagerst i boksen. Spaltegulv på ædepladserne anbefales ikke da den halmrige strøelse stopper dette. Ved fast gulv og skraber giver udskridningen en skæv belastning på skraberen, og der bør anvendes skrabning med traktor i dette system. Trædeudmugningen kræver en vis dimension af bygningen, men kan være en billig løsning i eksisterende bygninger. Trædeudmugning anbefales ikke ifølge Danske anbefalinger, Indretning af stalde til kvæg, 2001, da omtalte problemer med gødningsmåtten kan gøre det svært at holde dyrene rene og tørre. 6.3 Staldsystemer med sengebåse Systemet er karakteriseret ved et hvileareal med sengebåse, se figur 18 og 19. Sengebåse er egnede til uisolerede bygninger, men mindre egnet til indretning i eksisterende bygninger på grund af faste mål til båselængder med mere. Der er mulighed for gruppeopdeling af dyrene. 28

30 Alternativ vand Sengebåse B1 B2 B2 B2 Fast mellemgitter Vand Sengebåse B2 B2 B2 Skraber Skraber 400 L1 L2 L3 L4 L1 L2 L3 L4 Staldsystemer - indretning og funktion Foderbord Repos Skraber Leje Skraber Leje Figur 18. Sengebåsestald med fast gulv og skraber. Figur 19. Sengebåsestald med spaltegulv. Systemet kan udformes med en ædeplads pr. dyr eller flere dyr om samme ædeplads ved fodring efter ædelyst. Hvis sengebåserækkerne er placeret på langs med foderbordet, giver en til to rækker sengebåse en ædeplads pr. dyr. Tre eller flere rækker sengebåse betyder flere dyr om samme ædeplads. Tre rækker sengebåse til køer og to rækker sengebåse til opdræt passer sammen i antal. 29

31 Det er vigtigt, at båsebredde og -længde passer til den aktuelle størrelse af dyr, så beskidte sengebåse undgås. For at undgå store spring i bredderne på sengebåse kræves opdeling i minimum fire aldersgrupper, eksempelvis: 3 til 8 måneder 8 til 13 måneder 13 til 18 måneder 18 til 24 måneder Ved større besætninger anbefales inddeling i fire til seks grupper, og der anbefales en særskilt gruppe til løbekvier. Blinde ender i sengebåsestalde bør undgås, så dyrene altid kan komme væk. Ved mindre grupper af dyr med ensartede størrelser og korte blindgange kan brug af én tværgang accepteres. Ved større grupper og større aldersspredning anbefales to eller flere tværgange. Staldsystemer - indretning og funktion Tildeling af strøelse kan ske ved brug af strømaskine eller vogn, og der skal være adgangslåger hertil. Gange og ædeplads kan forsynes med spalter eller fast gulv med skraber. Det anbefales, at vandforsyningen frostsikres i uisolerede stalde. Der skal være adgang til den enkelte boks via mandehul. Hvis lejet i sengebåse er fast gulv, bør der monteres måtter, madrasser eller et tykt lag strøelse Fodersenge I fodersenge anvendes båsen både til hvile- og ædeplads, se figur 20. Der er én ædeplads pr. dyr. Fodersenge kan være en billig løsning til indretning i eksisterende stalde. Figur 20. Stald med fodersengebåse. 30

32 Ved fodersenge kan det være problematisk at hæve sengene over gangarealet, idet dyrene ofte fikseres og insemineres i sengene. Gangarealet bag båsen kan være spaltegulv eller fast gulv med skraber. Vandtildeling skal ske fra kar i gangarealer. Fodersengestald er en god træningsstald for ungdyr, som skal videre til en sengestald, men fodersengene skal passe til dyrets vægt og størrelse, og det kræver, at dyrenes flyttes. Fodersengestald anbefales ikke ifølge Danske anbefalinger, Indretning af stalde til kvæg, 2001, men kan specielt i forbindelse med anvendelse af eksisterende stalde være et alternativ Bindestald med båse Staldsystemer - indretning og funktion Figur 21. Bindestald med båse. I bindestalde står dyrene opbundet, se figur 21. Systemet kan ikke anbefales, da det ikke honorerer tidens krav til øget dyrevelfærd på grund af begrænset bevægelsesmulighed og mulighed for hudpleje. Kortvarig opbinding kan dog være hensigtsmæssig for at vænne dyrene til håndtering og fiksering. Systemet kræver en isoleret bygning. Individuel tildeling af foder og vandkop til hver anden bås. Ved opbundne dyr er der stort arbejde med håndtering af dyr og renholdelse af dyr og båse. Der er god mulighed for opsyn. Bag dyrene kan der være gylleanlæg med riste eller grebning med skraber. Bemærk! Dyr under seks måneder må ikke bindes op. 6.4 Fuldspaltebokse Dyrene går frit i en boks med spaltegulv i hele boksen. Ingen mulighed for brug af strøelse. Se figur

33 Staldsystemer - indretning og funktion Figur 22. Fuldspalteboks. Systemet kan ikke anbefales, da det ikke honorerer tidens krav til dyrevelfærd. Ved fuldspaltebokse er der stor risiko for skader i form af tråd fra andre dyr eller belastning fra gulvet. Systemet kræver en isoleret bygning. Hver boks skal være forsynet med vandkop. Dyrene kan fodres på foderbord og/eller fra kraftfoderautomater. Der er god mulighed for opsyn af dyrene. 6.5 Læskure System med fritstående eventuelt flytbart skur. Systemet er lukket på tre sider, se figur 23. b Indgang Areal: xm²/dyr b Indgang Port Figur 23. Læskur. 32

34 Et læskur skal anvendes til udegående dyr i vinterperioden og kan anvendes i forbindelse med afgræsning. I nedenstående tabel ses muligheder for valg af forværk i forhold til dyrenes alder samt staldtype. Tabel 7. Staldtype og forværk Alder i måneder Staldtype 3 til 8 måneder 8 til 13 måneder 13 til 18 måneder 18 til 24 måneder Dybstrøelse Combilåge Combilåge Combilåge Combilåge uden ædeplads diagonal- Diagonal- Diagonal- Diagonal gitterlåger gitterlåger gitterlåger gitterlåger Dybstrøelse Kirkestole Kirkestole Fanggitter Kirkestole med kort u- Fanggitter Fanggitter Fanggitter strøet ædeplads Diagonal- Diagonal- Nakkebom gitterlåger gitterlåger Diagonalgitterlåger Staldsystemer - indretning og funktion Dybstrøelse Kirkestole Kirkestole Fanggitter Kirkestole med lang Fanggitter Fanggitter Fanggitter ædeplads Diagonal- Diagonal- Nakkebom gitterlåger gitterlåger Diagonalgitterlåger Senge Kirkestole Kirkestole Fanggitter Kirkestole Fanggitter Fanggitter Fanggitter Diagonal- Diagonal- Nakkebom gitterlåger gitterlåger Diagonalgitterlåger Fodersenge Forværk er Forværk er Forværk er Forværk er indbygget indbygget indbygget i indbygget i i sengene i sengene sengene sengene Se illustrationer af forværk på figur Figur 24. Fanggitter 33

35 Staldsystemer - indretning og funktion Figur 25. Kirkestolelåger. Figur 26. Combilåger. Figur 27. Diagonalgitterlåger. 34

36 Staldsystemer - indretning og funktion Figur 28. Nakkebom. 35

37 7. Anbefalinger på mål og arealer Anbefalinger for arealer for staldene er som tidligere nævnt afhængig af dyrenes vægt, i tabel 8 til 19 er anbefalinger for størrelse og mål på de forskellige staldsystemer vist. Tabel 8. Mål på fællesboks med et strøelseslag eller dybstrøelse. (Danske anbefalinger, Indretning af stalde til kvæg, 3. udgave, 2001). Legemsvægt fra kg Anbefalinger på mål og arealer Under Minimum boksareal, m 2 pr. dyr 1,5 1,8 2,2 2,6 3,2 3,8 4,4 5,0 Minimum højde af bokssider, meter*) 1,1 1,2 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 *) Højden måles fra overkant af strøelsesmåtte. Tabel 9. Mål på fællesboks med kort, ustrøet ædeplads. (Danske anbefalinger, Indretning af stalde til kvæg, 3. udgave, 2001). Legemsvægt fra, kg Under Minimum boksareal, m 2 pr. dyr 1,7 1,9 2,3 2,7 3,4 4,2 4,8 5,4 Minimum strøet areal, m 2 pr. dyr 1,4 1,6 1,9 2,2 2,7 3,3 3,8 4,3 Minimum længde af kort ædeplads, meter (L***) 1,00 1,10 1,20 1,30 1,40 1,55 1,65 1,75 Minimum højde af bokssider, meter*) 1,1 1,2 1,3 Bredde af trappetrin, meter 0,40-0,50 Højde af trappetrin, meter 0,15-0,20 Højde af nederste trin, meter**) 0,30-0,60 *) Højden måles fra overkant af strøelsesmåtte. **) Disse mål er samtidig maksimal niveauforskel mellem hvile- og ædeplads i bokse med et strøelseslag. ***) Jævnfør figur 14. Tabel 10. Mål på fællesboks med lang, ustrøet ædeplads. (Danske anbefalinger, Indretning af stalde til kvæg, 3. udgave, 2001). Legemsvægt fra, kg Under Minimum boksareal, m 2 pr. dyr 1,7 1,9 2,4 2,9 3,7 4,4 5,2 5,6 Minimum strøet areal, m 2 pr. dyr 1,2 1,4 1,7 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Minimum højde af bokssider, meter *) 1,1 1,2 1,3 Minimum længde af lang ædeplads, meter 1,6 1,8 2,0 2,2 2,4 2,6 2,8 3,0 Minimum bredde af passage mellem hvileareal og ædeplads, meter **) 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,8 Bredde af trappetrin, meter 0,40-0,50 Højde af trappetrin, meter 0,15-0,20 36

38 Tabel 11. Trædeudmugning. (Danske anbefalinger, Indretning af stalde til kvæg, 2. udgave, 1995). Største legemsvægt, kg Minimum boksareal, m 2 pr. dyr 2,7 3,4 4,05 4,7 Minimum strøet areal, m 2 pr. dyr 1,80 2,20 2,60 3,00 Maksimum længde på strøet areal, meter 3,80 4,20 4,60 5,00 Minimum bredde af ædeplads meter pr. dyr* 0,40 0,50 0,55 0,60 Minimum længde af ædeplads, meter pr. dyr 2,20 2,40 2,60 2,80 Minimum højde af bokssider over strøelse/-bund, meter 1,30 1,30 1,30 1,30 Maksimum højde af overkant krybbe/fodertrug, meter 0,55 0,55 0,60 0,60 Adgang til ædeplads ** ** ** ** Ca. hældning på bund under strøet areal, procent Kanthøjde mellem strøet areal/ædeareal, meter 0,20 0,20 0,20 Anbefalinger på mål og arealer *) Ved restriktiv fodring. **) Hele boksbredden. Tabel 12. Mål på sengebåse. Længde og breddeangivelser refererer til figur 17 og 18. (Danske anbefalinger, Indretning af stalde til kvæg, 3. udgave, 2001). Legemsvægt fra kg Bredde (B2)*, minimum, meter 0,55 0,60 0,65 0,75 0,95 1,10 Længde på båse (L2) 1,30 1,40 1,50 1,70 1,90 2,10 Totallængde (L4) (for række mod væg), minimum, meter 1,50 1,60 1,70 1,95 2,15 2,40 Totallængde (for række mod række) **, minimum, meter 1,40 1,50 1,60 1,80 2,00 2,25 Nederste frontrør, højde over leje: - enten minimum, meter 0,55 0,58 0,62 0,69 0,73 0,76 - eller maksimum, meter 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,10 Brystplanke fra bagkant ***, +/- 0,05 meter 1,25 1,30 1,40 1,55 1,70 1,75 Nakkebom fra bagkant, +/- 0,05 meter 1,20 1,25 1,35 1,50 1,55 1,60 Nakkebom højde, +/- 0,05 meter 0,60 0,70 0,80 0,90 1,00 1,05 Fald på sengebåsleje, procent, +/- 1 procent 5 Lejets højde over gulv i gangareal ****, meter 0,15-0,25 *) I sengebåse mod lukket sideadskillelse skal bredden øges med 10 procent. **) Forudsætter to rækker imod hinanden uden adskillelse fortil, som generer ungkvæget, når det skal rejse og lægge sig naturligt. ***) Kan være nødvendigt ved fald på lejet under 4 procent, og/eller for at hindre ungkvæget i at lægge sig for langt fremme i båsene. ****) Angiver højde på lejet over gulv, inklusive eventuel måtte eller madras. Tabel 13. Minimum gangbredder i meter. Længde og breddeangivelser refererer til figur 17 og 18. (Danske anbefalinger, Indretning af stalde til kvæg, 3. udgave, 2001). Legemsvægt fra, kg Foderbord - væg 1,65 1,85 2,20 2,50 2,70 2,95 Foderbord - sengebåse - en række (L1) 1,65 1,85 2,20 2,50 2,70 2,95 Foderbord - sengebåse - to rækker 2,00 2,20 2,60 2,95 3,25 3,25 Foderbord - sengebåse - tre rækker eller flere/dybstrøelse 2,10 2,35 2,80 3,15 3,50 3,60 Sengebåse - sengebåse (L3) 1,10 1,20 1,30 1,50 1,90 2,20 Sengebåse - væg (fri passage) 1,10 1,20 1,30 1,50 1,90 2,20 Tværgange 1,00 1,00 1,00. 1,15 1,45 1,65 Tværgange med drikkepladser inklusive vandkar (B1) 2,30 2,50 2,90 3,25 3,55 3,60 Bredde på blindgange, minimum 1,35 1,50 1,75 2,00 2,20 2,35 37