Stalde til økologiske slagtesvin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stalde til økologiske slagtesvin"

Transkript

1 Stalde til økologiske slagtesvin Katalog til inspiration om staldtype og -indretning Landscentret, Økologi oktober 2007 Udgivet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug

2 Tak: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi vil gerne sige en stor tak til de medvirkende landmænd, uden hvis velvilje dette katalog ikke kunne være realiseret. Landmændene er: Søren Bak, Nørre Nebel Leo Bisgaard, Vinderup Gert Ladegaard Jensen, Ikast Nielli Simmelsgaard, Karup Poul Skovgaard, Gørløse Arne Steffensen, Holstebro Ligeledes tak til arbejdsgruppen, der har bidraget til kataloget : Torben Jensen, Dansk Svineproduktion, Axelborg Knud O. Andersen, Byggeri & Teknik I/S, Randers Niels Henrik Lundgaard, AgroTech, Skejby Arne Grønkjær Hansen, AgroTech, Skejby Peter Espersen, Dyrenes Beskyttelse Og til Anna Dorte Nørgaard, Landscentret, Plan & Miljø, der har bidraget med afsnittet om arkitektur, samt med visualisering af skitser. Kontaktoplysninger på arbejdsgruppen findes bagerst i kataloget. Projektledelse og redaktion: Tove Serup, Landscentret, Økologi

3 Indhold Forord...4 Baggrund...4 Indledning...4 Regler...6 Model 1 lille flokstørrelse - stier i to rækker midtergang...12 Model 2 lille flokstørrelse open front princip...16 Model 3 lille flokstørrelse stier i to rækker midtergang overdækning i midten af rummet tør- eller vådfoder...20 Model 4 stor flokstørrelse en sti på langs af bygningsretning...24 Model 5 stor flokstørrelse stier på tværs af bygningsretning...28 Arkitektur og økologi...32 Prisoverslag...36

4 Forord Dette katalog viser fem forskellige forslag til indretning af stalde til økologiske slagtesvin. Erfaringen viser, at hver producent prioriterer forskelligt og stiller forskellige krav, når en stald skal indrettes. Det er derfor ikke ambitionen at kataloget skal levere nøglefærdige anvisninger på, hvordan den rigtige stald ser ud, men at det kan tjene som inspiration og guide i overvejelserne om, hvilke faktorer, der bør vurderes, inden man beslutter sig for en given staldtype. I arbejdet er der taget udgangspunkt i en situation med nybyggeri. Baggrund Det økologiske regelsæt udstikker en række overordnede krav til staldindretningen, som kan opfyldes på meget individuelle måder. I dag er der praktisk taget ikke to stalde der er ens, men fælles for løsningerne er et stort arbejdskraftforbrug, højt halmforbrug, problematisk gødningshåndtering og renholdelse samt mangelfuld intern smittebeskyttelse. Der er derfor en stor efterspørgsel på, hvordan nogle af disse forhold kan optimeres uden at de væsentlige parametre dyrevelfærd og miljø bliver forringet. Indledning Staldprojektet blev påbegyndt i Seks bedrifter (fire økologiske og to konventionelle friland) med otte forskellige staldsystemer blev besøgt. Nøglespørgsmålene til landmændene var: Hvad er du glad for ved din stald? hvad vil du gerne ændre? Erfaringerne herfra blev samlet og præsenteret for værter, bygningskonsulenter, produktionskonsulenter og Dyrenes Beskyttelse. Derefter gik arbejdet med at udvikle forslag i gang. Arbejdet er udført af en arbejdsgruppe bestående af bygningskonsulenter, produktionskonsulenter og Dyrenes Beskyttelse. Allerede under udarbejdelsen af skitseforslagene har der fra landmandsside været en stor interesse. Fra foråret 2007 blev forslagene sendt ud til interesserede som udkast. Denne dialog har åbnet for en værdifuld drøftelse og sikret en praktisk vurdering af mange detaljer. Det understreges, at skitserne er forslag sammensat af de indhentede erfaringer, men at forslagene ikke er afprøvet i helhed. Der opfordres derfor til at søge rådgivning i hver enkelt situation. Åbne stalde er karakteriseret ved at klimastyringen vanskeliggøres. Funktionen af de besøgte stalde var alle meget årstidsafhængig. I et forsøg på at optimere klimaet i stalden er der lagt vægt på følgende: Isolerede bygninger ikke gødningsopblandet strøelse ekstra luftbevægelse i varme perioder. Isolerede bygninger: Mange eksisterende anlæg er uisolerede. Det giver en høj indstrålings-varme om sommeren, kulde-/kuldebroer om vinteren og kondensfugt.

5 Strøelse: Ingen af de viste forslag er til egentlig dybstrøelse. Målet er, at lejearealet kan holdes tørt og rent, hvilket både begrænser halm-/og arbejdskraftforbruget, men også fjerner den varmeproduktion og fordampning af fugt/vanddamp og ammoniak, som en gødningsopblandet dybstrøelsesmåtte giver. Naturlig ventilation: I følge reglerne skal ventilationen være naturlig. Det afskærer dog ikke for muligheden for at montere en blæser eller loftpropel, der kan være med til at sikre luftbevægelse på vindstille hede sommerdage. Ventilationen er dimensioneret efter, at alle grise kan befinde sig i indendørsarealet samtidig og at det skal kunne ventileres med en temperatur på max 25 o C ved en udetemperatur på 20 o C. I praksis vil en del af grisene befinde sig i udearealet, hvorfor stalden vil kunne ventileres tilfredsstillende med et lidt mindre areal i luftindtag og luftafkast. Der vil i praksis også ofte være luftindtag via adgangsvejen til det fri. Dette reducerer også kravet til luftindtagets størrelse. Generelt bør bygningsplacering i forhold til verdenshjørner og lokale vejrforhold nøje overvejes. Det gælder især af hensyn til klimaet i den udendørs løbegård. I skitserne har sygestier ikke det fokus, som de egentlig berettiger, hvilket ikke er for at underkende hverken regler eller det hensigtsmæssige heri. Det skyldes alene, at de ofte indrettes i bygninger/hytter adskilt fra den egentlige produktion. Der henvises til regelafsnittet for yderligere information herom. Vær opmærksom på at der skelnes mellem sygesti og opsamlings (aflastnings)sti. Tilsvarende er hverken udleveringsforhold eller personalefaciliteter omtalt her. Nærmere oplysninger om dette kan læses på eller samt

6 Regler Smittebeskyttelse. Dette er et kort sammendrag af reglerne for opstaldning af økologiske slagtesvin. Der kan løbende ske ændringer og der henvises til Plantedirektoratets hjemmeside www. pdir.dk/økologi/ vejledning (gældende), hvor en ajourført vejledning altid er tilgængelig. Generelle krav (afsnit ) Dyrenes forhold skal være afpasset efter deres biologiske og adfærdsmæssige behov, f.eks. passende bevægelsesfrihed. Ved udformning af husdyrenes omgivelser skal der i overensstemmelse med de forskellige dyregruppers behov sørges for, at: Alle dyr har let adgang til fodringssteder og frisk drikkevand Dyrenes naturlige bevægelsesmønstre tilgodeses Alle dyr har adgang til daglig motion året rundt Dyrene ikke bindes og fikseres Indendørs liggearealer er tilstrækkelig store, trækfri og velforsynede med ren og tør strøelse Der er rigelig med frisk luft og dagslys i stalden Der er adgang til læ og skygge ved udendørs ophold Der er mulighed for at foretage hud-, hår-, og/eller pelspleje ved både udendørs og indendørs opstaldning Flokstørrelsen ikke har negativ indflydelse på trivslen Dyrene skal have let adgang til fodringssteder, og hele døgnet uhindret adgang til drikkevand. Hvis dyrene ved udendørsophold har uhindret adgang til stalden, hvor der er adgang til foder og drikkevand, betegnes dette som uhindret adgang til foder og drikkevand. Isolering, opvarmning og ventilation af bygninger skal sikre, at luftcirkulation, støvniveau, temperatur, den relative luftfugtighed og gaskoncentration (CO 2 og NH 3 ) holdes indenfor grænser, der ikke generer dyrene. Dyrene må ikke bindes, fikseres eller tøjres. Det kan dog tillades, at dyrene bindes kortvarigt i forbindelse med afhentning, ved sygdomsbehandling, klovbeskæring og ved inseminering. Det er kun tilladt at anvende de produkter, der er nævnt i Vejledningens bilag 3, tabelafsnit E (ikke vist her) til rensning og desinfektion af stalde, folde, udstyr og redskaber. Bekæmpelse af rotter i stalde skal foretages efter gældende lovgivning. Det er kommunens tekniske forvaltning, der foretager bekæmpelsen. Bekæmpelse af mus må ske med godkendte rodenticider. Fluer i stalde må kun bekæmpes med mekaniske og biologiske metoder, som f.eks. rovfluer eller fluepapir, eller produkter, der er anført i Vejledningens bilag 2 (ikke vist her) hvis disse produkter må anvendes indendørs. Indendørsforhold, generelt (afsnit 4.5.5) Hvor dyrene går i bokse eller stier, skal det enkelte dyr kunne bevæge sig frit. Alle dyr skal samtidig have uhindret adgang til at ligge ned i ren og tør strøelse. Dyrenes liggeareal skal være velforsynet med ren og tør strøelse som halm, sand eller savsmuld. Lejet skal have en sådan beskaffenhed, at strøelse tilpasses kroppens former når dyret ligger ned. Det er muligt at anvende både økologisk og ikke økologisk strøelse. Strøelsen må efter høst kun tilsættes produkter, som er nævnt i Vejledningen bilag 1(ikke vist her). Gulvet i stalden skal være jævnt og skridsikkert. Mindst halvdelen af det samlede gulvareal skal være fast gulv,

7 ikke spalter. Fuldspaltestalde er således ikke tilladt. Drænet gulv sidestilles med spalter og er således ikke fast gulv. Arealkrav til svin (afsnit ) Indendørsareal (det nettoareal, som dyrene skal have til rådighed både hvile og opholdsareal) Levende vægt (kg) Udendørsareal (løbegårde, ikke græsarealer) *) I alt m2/dyr m2/dyr m2/ dyr Minimum lejeareal (del af indendørsareal) m2/dyr Smågrise Fra fravænning til 30 kg 0,6 0,4 1,0 0,26 Smågrise/ ungsvin Indtil 50 0,8 0,6 1,4 0,37 Slagtesvin Indtil 85 1,1 0,8 1,9 0,53 Slagtesvin Indtil 110 1,3 1,0 2,3 0,63 *) Friland/Dyrenes Beskyttelse har et krav om, at den udendørs løbegård minimum skal være på 20 m2 uanset antal grise. Dog 10 m2 for grise op til 40 kg. Se endvidere sidst i dette afsnit. Krav til udendørs løbegård Slagtesvin skal, når de er opstaldet indendørs have uhindret adgang til en løbegård. I et staldsystem med tilhørende løbegård skal stien bestå af mindst to klimazoner, hvorved forstås områder med forskellig temperatur og trækpåvirkning. Den ene zone skal svare til udendørsklima. Temperatur og luftskifte i denne zone skal på alle tidspunkter svare til udendørsforholdene, for at den kan anerkendes som en udendørs løbegård. Det er producentens ansvar, at der er en tydelig markering mellem løbegård og indeareal. Hvor adskillelsen mellem inde areal og løbegården ikke fremgår af stiindretningen, skal det markeres med en tydelig farvestribe i hver side af stien. Det skal være muligt for svinene at søge skygge i løbegården. Indtil 50 procent af løbegårdens areal kan være overdækket i form af tag eller anden overdækning f.eks. solmarkiser. Løbegården til svin skal indrettes, så gødningen ikke nedvaskes. 50 procent af løbegården må være spalte- og eller drænet gulv. Man skal dog altid sikre, at der er fri adgang til rodematerialer. Ved opstaldning i stisystemer med løbegård skal alle svin have adgang til rodemateriale (f.eks. halm, løs jord, ensilage og grøntfoder m.m.) der tilgodeser dyrets behov for at rode og grave.

8 Alle svin skal have fri adgang til grovfoder (frisk grønt, hø, ensilage, rodfrugter, løv, eller frugt og grøntsagsrester). Alle svin skal have adgang til afkølning i sommerperioden i form af sølebad eller overbrusning. Krav til indendørs forhold Indearealet kan opdeles i flere klimazoner, f.eks. et hvileområde og et aktivitetsområde, Hvileområdet skal være i overensstemmelse med arealet vist i tabellens kolonne yderst til højre. Ved en opdeling af indearealet i flere områder/klimazoner, skal hvert område/klimazone være så stort at alle grise kan ligge ned samtidigt. Højst 50 % af indearealet må være spalte- og/ eller drænet gulv, og der må ikke være Sygestier (afsnit ) Fra 1. januar 2005 skal der i alle svinebesætninger altid være mindst én ledig sygesti klar til brug. Sygestierne skal være indrettet med mulighed for temperaturregulering, d.v.s. at der både skal være mulighed for afkølning og varme. Stien skal indrettes så træk undgås. Mindst 2/3 af det samlede minimumsareal i sygestierne skal være med et blødt underlag, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet. Sygestier er altså fritaget fra kravet om udendørs løbegård. Brug af sygestier skal ske, når situationen kræver det, men er kun tilladt i en periode svarende til den ordinerede behandlingsperiode. Efter endt behandling har opstaldningen status som aflastning og her er der krav om udendørs løbegård. Praksis kan f.eks. være at flytte Arealkrav *) Vægtgruppe for grise, kg Minimum frit tilgængeligt areal pr. sti ved ét dyr i stien, m ,41 0,36 Minimum frit tilgængeligt areal pr. dyr ved flere dyr i stien, m2/dyr ,69 0, ,14 0, ,70 1, ,05 1,53 *) Dyrenes Beskyttelse har et krav om, at ingen sygesti må være under 3,5 m2. spalte- og/eller drænet gulv i lejearealet. Forhold vedr. overgangsordningen, der udløber d. 31. december 2010 er ikke omtalt her, idet den kun gælder bedrifter, der er autoriseret inden den 24. august de færdigbehandlede dyr i hytter på friland. Af hensyn til dyrevelfærd og intern smittebeskyttelse må separerede dyr aldrig flyttes tilbage i det egentlige produktionsforløb.

9 Specielt vedr. krav som leverandør til Friland A/S Regelsættet for konventionelle frilandsgrise gælder også for økologisk produktion. Regelsættet er koordineret med Dyrenes Beskyttelse, således at produktet kan mærkes Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Dyrenes Beskyttelse står for den uvildige kontrol, som - for at rationalisere/minimere kontrollen for producenten - udføres af personale fra Plantedirektoratet. Friland A/S har følgende supplerende regler (for staldindretning) i forhold til Plantedirektoratet: Ventilation Staldene skal være naturligt ventileret. Udeareal Skal minimum være på 20 m2 uanset antal grise. Dog 10 m2 for grise op til 40 kg. Forværket skal være så åbent, at grisene kan se ud. I praksis vil det sige, at den lukkede del af forværket højst må være 60 cm højt. Der skal som hovedregel være 10 m fra forværket til andre bygninger. Temperaturregulering (overbrusning) Det er en præcisering af den generelle lovgivning om overbrusning til grise over 20 kg. at den skal være i funktion, når temperaturen overstiger 15 o C. Læs mere på Vælg Dyrevelfærd/Lovgivning/Specifikke regler Sygesti Der er en generel lovgivning om sygestier, men minimumsarealet på 3,5 m2 til slagtesvin er en skærpelse. Læs mere på Vælg Dyrevelfærd/Sikring af grisenes velfærd/sygestier/slagtesvinestalde Management Grise skal opstaldes i grupper af samme alder, størrelse og vægt. Det tilstræbes, at der ikke sker sammenblanding af grise efter fravænning. Som dokumentation på dette skal der foreligge en beskrivelse af flowet af grise i systemet.

10 Generelt for både Plantedirektoratet, Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse: Plantedirektoratet (www.pdir.dk) Man er velkommen til at sende en skitsetegning ind til forhåndsvurdering, men det er ikke et krav. Plantedirektoratet Sektor for økologi Skovbrynet Kgs. Lyngby Tlf Friland A/S (www.friland.dk) Ved nybyggeri anbefales det, at man på forhånd rådfører sig med Friland A/S. Friland A/S Brårupgade Skive Tlf Dyrenes Beskyttelse (www.dyrenes-beskyttelse.dk) Man er velkommen til at sende en skitsetegning ind til forhåndsvurdering, men det er ikke et krav. Dyrenes Beskyttelse Alhambravej Frederiksberg Tlf Den endelige godkendelse kan dog altid kun ske ved besøg på ejendommen. Kontroller altid for regelændringer på de enkelte hjemmesider. 10

11 11

12 Model 1 Modellen er vist til en flokstørrelse på 22 stk. halm fortank Plan 3300 Principsnit Stiareal - indendørs Stiareal - overdækket udeareal Stiareal - ikke-overdækket udeareal Spaltegulv med underlæggende linespil Vandret overdækning Væg omkring lejeareal Inspektionsgang Gødningskanal Rørfoderautomat Drikkekop Halmstrø-maskine 12

13 Model 1 lille flokstørrelse - stier i to rækker midtergang Bygningen er isoleret - bærende stålspær med 20 o taghældning. Tagfladen er isoleret indvendigt - ydervægge er sandwichelementer til ca. 2 m og derover ventiler. Der er tag over halvdelen af udearealet. Der er linespil under alle spaltegulve og gyllekøling i alle kanalbunde (varmepumpe). Skrabekanalen er 42 cm dyb og føres til en tværkanal med bagskyl/skrabekanal. Stalden er baseret på indsættelse af stabile grupper af grise svarende til f. eks. to kuld pr. sti. 1. Indretning af indendørs stiareal Spaltegulv: Er placeret langs midtergangen. Spaltegulvet bør være et betonspaltegulv med bjælkebredder på mm og en spalteåbning på 20 mm. Da spaltegulvet er hævet, vil det være meget begrænsede mængder halm der kommer på spaltegulvet, hvorved der ikke er behov for større spalteåbninger. senere i vækstperioden. Overdækningen er placeret langs ydervæg, hvilket letter opsyn og sikrer en god luftbevægelse samtidig med, at der er et trækfrit miljø under overdækningen. Overdækningen er vandret og placeret 1 m over gulvet med 10 cm nedadbukket forkant. Overdækningen er tredelt og regulerbar i vandret retning. Der kan med fordel etableres gulvvarme i lejet, da det forbedrer mulighederne for at skabe et godt nærmiljø for nyindsatte grise og øger mulighederne for at udtørre stien efter vask. Inventar: Inventaret er 1 m højt og kan være lukket i fuld højde, uden at det går ud over ventilations-effektiviteten i stien, pga. de forholdsvis store stier og den relativt lave belægningsgrad. For at sikre at alle grise kan ligge trækfrit i lejearealet, skal væggen mellem adgangen til det fri og lejet være 4,6 m lang. For at begrænse gødningsafsætningen i det indendørs stiareal er inventaret lukket over spaltegulv mellem alle stier. Fast gulv: Er indvendigt sænket ca.20 cm under spalteoverkant med åbning ind til gødningskanalen, hvilket giver mulighed for at skrabe evt. gødning og fugtig halm ind i gødningskanalen. Overdækning: En del af det faste gulv er overdækket (1,6 x 2,8 m = 4,48 m2). Dette svarer til et overdækket areal på 0,2 m2 pr. gris, hvilket giver mulighed for at alle grise kan ligge under overdækningen på indsættelsestidspunktet. Da bygningen er isoleret, vurderes det, at der ikke vil være behov for at alle grise kan ligge under overdækningen samtidigt, Halmtildeling og skønnet halmforbrug Halmtildeling sker manuelt eller ved hjælp af en automatisk strømaskine. Dataindsamling fra igangværende producenter viser, at denne stitype har et lavt halmforbrug. Det antages at halmforbruget vil være kg pr. produceret gris (incl. efterstrøning), under forudsætning af, at der ikke kommer fugt i strøelsen. 2. Indretning af udendørs løbegård Spaltegulv: Er fordelt og placeret henholdsvis langs ydervæg og frontvæg. Erfaringer viser at spaltegulv placeret langs stiadskillelser (og fast gulv i midten af det udendørs areal) 13

14 er med til at lette renholdelsen. Fodertildeling: Udearealet er gjort attraktivt ved at foder og vandtildeling sker her, monteringen under overdækningen sikrer at foderet holdes tørt - evt. spild fra automaten kan samles op fra det faste gulv af grisene. Der er tørfodring efter ædelyst via to rørfoderautomater for at sikre tilstrækkelig ædeplads til de 22 grise. Grovfodertildeling: I udearealet på gulvet eller i en automat. Grovfodertildelingen sker via en grovfoderblander til kvæg eller ved hjælp af en automatisk strømaskine. Vandtildeling: Via en drikkekop og er frostsikret ved hjælp af en varmepatron og vandcirkulation. Overbrusning og inventar: Overbrusning er placeret i udearealet for køling og regulering af gødeadfærden, men under hensyntagen til tørfoderautomater og grovfodertildeling. Inventaret er lukket i 1 meters højde, dog undtaget: - den del, som vender mod det fri minimum fra 60 cm over gulv. - for at motivere til gødningsafsætning i det udendørs stiareal er inventaret åbent helt til gulv over begge gødningskanaler mellem hver anden sti (i den side hvor foderautomat/krybbe er placeret). 3. Passage mellem inde- og udeareal Der er salonlåger i åbningen til det fri, for at begrænse risikoen for træk i stiens indendørsareal. Passagen skal have en fri bredde på 70 cm for at sikre, at to grise ikke kan komme i klemme i åbningen. Der bør være en kant eller et trin på cm i udgangshullet for at hindre træk langs gulvet i indendørsarealet 4. Ventilation Ventilationen er baseret på styret naturlig ventilation med gardiner eller ventiler i vægge. Den åbne kip er overdækket og regulerbar. For at sikre et tilstrækkeligt luftskifte også på vindstille dage skal åbningsarealet i ydervæggene være tilstrækkeligt stort, svarende til en afstand mellem overkant ydermur og tag på 23 cm. Med denne afstand mellem ydermur og tag vil vægventiler være den bedste løsning. Tilsvarende skal den regulerbare overdækkede kip have en bredde på 45 cm, for at sikre et tilstrækkeligt areal til luftafkast. Ved naturlig ventilation afhænger de nødvendige åbningsarealer hovedsagligt af drivhøjde, belægningsgrad og ventilationsåbningernes udformning. For at undgå solopvarmning af den friske luft, som skal ind i stalden, skal hele tagfladen være isoleret også den del som overdækker udearealet. Link:www.infosvin.dk/Haandbog/Staldsystemer/Staldklima/Typer_luftindtag/Naturlig_ventilation.html 5. Arbejdsgang Vejning af grise sker ved at vægten placeres i passagen mellem inde og udeareal. Udlevering sker ved at midtergang benyttes til drivgang. På grund af den begrænsede halmmængde er strøarbejdet minimeret. 6. Gødningshåndtering Linespil under alle spaltegulve sikrer en nem - daglig - fjernelse af gødningen. Kanalernes dybde er 42 cm og samlekanalen har bagskylning til fortank. Der er 40 eller 60 m3 fortank med både gylleomrører og pumpe. 7. Miljøforhold Gyllekølingen og de forventede rene faste gulve i ude og indeareal er med til at mindske ammoniakfordampningen. Fordampningen af ammoniak er blandt andet afhængig af, hvor stort et areal i stierne, der anvendes som gødeareal samt af udetemperaturen. Med det valgte layout og placering af overbrusning, forventes det at grisene vil 14

15 etablere et meget veldefineret og afgrænset gødeareal i det udendørs areal. Kølingen af gødningskanalerne vil samtidig sænke gødningstemperaturen. Samlet vurderes det derfor at ammoniakfordampningen fra stalden vil være på niveau med en traditionel slagtesvinestald til konventionel produktion. Det skal dog understreges, at der ikke er gennemført undersøgelser, som dokumenterer fordampningens omfang. 15

16 Model 2 Modellen er vist til en flokstørrelse på 18 stk Principsnit Udv gang Fast gulv Spaltegulv K0 K sl. sv/sti 3500 Stiareal - indendørs Stiareal - overdækket udeareal Stiareal - ikke-overdækket udeareal Spaltegulv med underlæggende linespil Vandret overdækning Væg omkring lejeareal Inspektionsgang Gødningskanal Rørfoderautomat Drikkekop Halmstrø-maskine Plan 16

17 Model 2 lille flokstørrelse open front princip Bygningen er isoleret - bærende stålspær med 10 o taghældning og 2,5/3,5 m ben. Bygningen må kun have en bredde på 6-8 m, hvis den skal kunne ventileres tilfredsstillende. Taget er trædesikre grå cementbølgeplader. Loftet er isoleret og beklædt med lys fin træbeton loft og tag kan evt. være sandwichstål-plader (kræver dispensation). Vægge er 26 cm sandwichelementer i gavle og ved leje. Stern og underbeklædning er plan eternit. Bygningens orientering i forhold til verdenshjørner bør nøje overvejes. Solindstrålingen kan udnyttes til opvarmning inde i stien om vinteren, hvor solen står lavt på himlen. Om sommeren, når solen står højt på himlen, vil indstrålingen ikke have alvorlige konsekvenser for opvarmning, idet solens stråler ikke vil nå ret langt ind i stien. Men solindfald i den udendørs løbegård skal også tages i betragtning. Placeringen bør derfor afgøres af de lokale læ/vind, sol/skygge forhold, højdeforskelle i terræn m.v. Stalden er baseret på indsættelse af stabile grupper af grise. 1. Indretning af indendørs stiareal Spaltegulv Spaltegulvet er placeret mod den åbne front og bør være et betonspaltegulv med bjælke-bredder på mm og en spalteåbning på 20 mm. Da spaltegulvet er hævet, vil det være meget begrænsede mængder halm der kommer på spaltegulvet, hvorved der ikke er behov for større spalteåbninger. teoverkant med 3 procent fald og åbning til linespilskanal, hvilket giver mulighed for at skrabe evt. gødning og fugtig halm ind i gødningskanalen. Overdækning: En del af det faste gulv er overdækket (rektangulær: 1,2 x 3,6 m = 4,32 m2 / trekantet: 3,7 x 1,8m/2 + 0,88 m2 = 4,11 m2). Dette svarer til et overdækket areal på 0,24/0,23 m2 pr. gris, hvilket giver mulighed for at alle grise kan ligge under overdækningen på indsættelsestidspunktet og de første 7-14 dage. Baggrunden for et lidt større overdækket areal i denne staldtype er, til trods for at tag og ydervægge er isoleret, at indendørstemperaturen vil variere i forhold til udetemperaturen i større grad end for de øvrige staldtyper, på grund af et stort åbningsareal til det fri i den åbne front. Overdækningen er placeret langs stiadskillelserne, hvilket letter opsyn og adgang til stien, samt sikrer en god luftbevægelse samtidig med at der er et trækfrit miljø under overdækningen. Overdækningen er vandret og placeret 1 m over gulvet med 10 cm nedadbukket forkant. Den rektangulære overdækning er tredelt og regulerbar i vandret retning, mens den trekantede overdækning er vandret og hævbar. Den trekantede overdækning kan forsynes med motorhejs. Den langsgående overdækning kan i kombination med det sænkede leje give problemer med afsætning af gødning i hjørnet ind mod gødningskanalen. Det kan derfor overvejes at undlade at sænke lejet (etablere halmbræt i stedet) eller at have en tværgående overdækning i hele stiens bredde og begrænse adgangen til stierne til kun at ske via udearealet. Fast gulv Det faste gulv indvendigt er sænket ca. 20 cm under spal- Inventar Inventaret er 1 m højt og kan være lukket i fuld højde, 17

18 uden at det går ud over ventilationseffektiviteten i stien, pga. de forholdsvis store stier og den relativt lave belægningsgrad. For at begrænse gødningsafsætningen i det indendørs stiareal er inventaret lukket over spaltegulv mellem alle stier. Halmtildeling og skønnet halmforbrug Halmtildeling sker manuelt eller ved hjælp af en automatisk strømaskine. Der forventes et større halmforbrug i denne staldtype, idet de store åbningsarealer til det fri medfører at temperaturen i indendørsarealet er tættere på udetemperatur, til trods for at bygningen er isoleret. På grund af lejearealets hældning må det forventes, at halmen let slæbes med ud fra lejeareal til aktivitetsareal. Dette kan evt. imødegås ved at montere et halmbræt. 2. Indretning af udendørs løbegård Arealet er på 20 m2 og opfylder således minimumkravet for leverandører til Friland A/S, Spaltegulv Spaltearealet er fordelt og placeret henholdsvis mod det fri og mod indearealet. Erfaringer viser, at fast gulv placeret i midten af det udendørs areal er med til at lette renholdelsen. Fodertildeling Udearealet er gjort attraktivt ved at foder og vandtildeling sker her. Der er tørfodring efter ædelyst via en rørfoderautomat, hvilket sikrer tilstrækkelig ædeplads til de 18 grise. Foderautomaterne er placeret under den udvendige overdækning, men er på grund af den høje åbne front trukket ind på spaltegulvet, for at sikre foderet mod regn. På grund af automatens placering på spaltegulvet øges risikoen for foderspild, hvis foderautomaterne ikke er tilstrækkeligt reguleret. Grovfodertildeling Grovfoder tildeles i udearealet på gulvet eller i en automat. Grovfodertildelingen kan ske via en grovfoderblander til kvæg eller ved hjælp af en automatisk strømaskine. Vandtildeling Vandtildelingen sker via en drikkekop og er frostsikret ved hjælp af en varmepatron og vandcirkulation. Overbrusning og inventar Overbrusning er placeret i udearealet for køling og regulering af gødeadfærden, men under hensyntagen til tørfoderautomater og grovfodertildeling. Der er betoninventar med en tykkelse på 10 cm og lukket i 1 meters højde, dog undtaget: - den del, som vender mod det fri minimum fra 60 cm over gulv. - for at motivere til gødningsafsætning i det udendørs stiareal er inventaret åbent helt til gulv over begge gødningskanaler mellem hver anden sti (i den side hvor foder-automat/krybbe er placeret). 3. Passage mellem inde- og udeareal Der er fri passage mellem inde og udeareal. Der er monteret spærrelåger, som kan benyttes i forbindelse med sortering og vejning af grisene. 4. Ventilation Ventilationen er baseret på naturlig ventilation med åbninger i de lave ydervægge og evt. regulerbare gardiner i den åbne front. For at sikre et tilstrækkeligt luftskifte også på vindstille dage skal åbningsarealet i de lave ydervægge være mindst 0,5 pct. af gulvarealet, svarende til en afstand mellem overkant ydermur og tag på 3,5 cm. Hvis åbningen kan lukkes kan den være større. Tilsvarende skal åbningen i fronten have en højde på 90 cm og der kan med fordel placeres et regulerbart gardin, som er fastgjort i loftet og reguleres nedefra og op. I indendørs arealerne skal der være lukket væg i fuld højde mellem hver eller som minimum hver tredje sti for at hindre vindpåvirkning på langs af stalden. 18

19 Link:www.infosvin.dk/Haandbog/Staldsystemer/Staldklima/Typer_luftindtag/Naturlig_ventilation.html 5. Arbejdsgang Vejning af grise sker ved at vægten placeres i passagen mellem inde og udeareal. Udlevering sker ved at benytte den udvendige gang langs den lave ydervæg til drivgang. 6. Gødningshåndtering Linespil under alle spaltegulve sikrer en nem - daglig - fjernelse af gødningen. Kanalernes dybde er 42 cm og samlekanalen har bagskylning til fortank. Der er 40 eller 60 m3 fortank med både gylleomrører og pumpe. 7. Miljøforhold Gyllekølingen og de forventede rene faste gulve i ude og indeareal er med til at mindske ammoniakfordampningen. Fordampningen af ammoniak er blandt andet afhængig af, hvor stort et areal i stierne, der anvendes som gødeareal samt af udetemperaturen. Med det valgte layout og placering af overbrusning, forventes det at grisene vil etablere et meget veldefineret og afgrænset gødeareal i det udendørs areal. Kølingen af gødningskanalerne vil samtidig sænke gødningstemperaturen. Samlet vurderes det derfor at ammoniakfordampningen fra stalden vil være på niveau med en traditionel slagtesvinestald til konventionel produktion. Det skal dog understreges, at der ikke er gennemført undersøgelser, som dokumenterer fordampningens omfang. 19

20 Model 3 Modellen er vist til en flokstørrelse på 22 stk. Halm A. tørfoder - tværgående overdækning ud mod inspektionsgang K0 K-20 Leje sænket 200 mm Overdækket udeareal Udeareal C. vådfoder - tværgående overdækning ud mod inspektionsgang grise pr. sti 2,3 m2 pr. gris B. tørfoder - langsgående overdækning ud mod inspektionsgang 1000 D. vådfoder - langsgående overdækning ud mod inspektionsgang Plan Principsnit Stiareal - indendørs Stiareal - overdækket udeareal Stiareal - ikke-overdækket udeareal Spaltegulv med underlæggende linespil Vandret overdækning Væg omkring lejeareal Inspektionsgang Gødningskanal Rørfoderautomat Drikkekop Halmstrø-maskine 20

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

Udviklingsaktiviteter i VSP

Udviklingsaktiviteter i VSP Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.

Læs mere

Sammendrag. Beskrivelse

Sammendrag. Beskrivelse Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD    Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Svinestalde og gyllesammensætning ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Fortid 1990 Agronom 1990-1994 Svinekonsulent i Storstrøms Amt Foder/produktionsplanlægning/staldindretning 1994-2003

Læs mere

Forbedrede udearealer og staldforhold til slagtesvin i frilands- og økobesætninger

Forbedrede udearealer og staldforhold til slagtesvin i frilands- og økobesætninger Input fra workshop 29.1.2015 på Sabro Kro Forbedrede udearealer og staldforhold til slagtesvin i frilands- og økobesætninger Marie Buus, Udviklingscenter for Husdyr på Friland mabu[a]udviklingscenter.com

Læs mere

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

GØDNINGSAFSÆTNING I UDE- OG INDEOMRÅDET I EN STALD TIL ØKOLOGISKE SLAGTESVIN

GØDNINGSAFSÆTNING I UDE- OG INDEOMRÅDET I EN STALD TIL ØKOLOGISKE SLAGTESVIN Støttet af: GØDNINGSAFSÆTNING I UDE- OG INDEOMRÅDET I EN STALD TIL ØKOLOGISKE SLAGTESVIN ERFARING NR. 1516 Med henblik på at forbedre hygiejnen på inde- og udeareal blev flere forskellige tiltag introduceret

Læs mere

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Veterinært orienteringsmøde 2013

Veterinært orienteringsmøde 2013 Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra

Læs mere

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,

Læs mere

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Disposition Hvad sker der i stien Ventilationseffektivitet og gulvudsugning Varmebehov -varmestyring

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1 Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført

Læs mere

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Dette dokument afspejler gruppearbejdet på partnerskabsmødet, og deltagernes input i hver øvelse, i form af prioriteringer, ideer

Læs mere

JFC kalvehytte blev vurderet hos tre landmænd både sommer og vinter.

JFC kalvehytte blev vurderet hos tre landmænd både sommer og vinter. JFC kalvehytte JFC kalvehytte blev vurderet hos tre landmænd både sommer og vinter. Hyttetype Helstøbt enkelthytte Materiale Polyethylen plast, galvaniseret stål Indkøbt Før 2000 (købt brugte), 2000, 2002

Læs mere

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN Støttet af: TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1403 Halmhække placeret over vådfoderkrybbe kan fungere uden negativ påvirkning af krybbehygiejnen, men halmhækkene bør optimeres, så åbningsgraden

Læs mere

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498

Læs mere

ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG

ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG ØKO. SLAGTESVIN 600 KR I DB Dagsorden Vejen til en økologisk produktion af slagtesvin Byggeri / ombygning Daglig drift Detaljer som skal med Spg. DB -KALKULE

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger BEK nr 1112 af 21/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 08-0116-000002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold v/ole Lund cand. agro, LMO Krav til Dækningsbidrag pr. årsso Tommelfinger - regel Frilandsgris Sohold m 30 kg s gris det samme som konv. Økologisk

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER

Læs mere

Agri Plastics kalvehytte

Agri Plastics kalvehytte Agri Plastics kalvehytte Hyttetype Materiale Indkøbt Helstøbt hytte til én eller to kalve Polyethylen plast, løbegård af glavaniseret stål August 2005 (opsat på konsulentens besøgsdag) Dimensioner (lxbxh),

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Om Danbox Klimapavilloner & containere

Om Danbox Klimapavilloner & containere Om Danbox Klimapavilloner & containere Det bedste alternativ Vi oplever ofte, at vore kunder kommer til os, fordi de ønsker et billigt og nemt alternativ til nybyggeri, når de ønsker at udvide produktionen.

Læs mere

Best practice i drægtighedstalden

Best practice i drægtighedstalden Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST

Læs mere

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger.

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel

Læs mere

Calf-Tel De Luxe blev vurderet hos tre landmænd om sommeren og to landmænd om vinteren.

Calf-Tel De Luxe blev vurderet hos tre landmænd om sommeren og to landmænd om vinteren. Calf-Tel De Luxe Calf-Tel De Luxe blev vurderet hos tre landmænd om sommeren og to landmænd om vinteren. Hyttetype Helstøbt enkelthytte Materiale Polyethylen plast Indkøbt 2003, 2004 Dimensioner (lxbxh),

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Inspiration og ideer til indretning og forbedring af økologiske Sengebåse

Inspiration og ideer til indretning og forbedring af økologiske Sengebåse Inspiration og ideer til indretning og forbedring af økologiske Sengebåse sengebåse Tekst og foto: Anja Juul Freudendal, Kirstine Lauridsen og Jens Chr. Skov Layout: ph7 kommunikation www.ph7.dk Tryk:

Læs mere

Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE

Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE 2007 Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner m.v. 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på ethvert hestehold.

Læs mere

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Mette Thorsen Miljøstyrelsen 1 Dagens emner Hvad er BAT Hvorfor skal min bedrift anvende BAT BAT og Husdyraftalen Hvordan er BAT-kravene fastlagt Hvordan kan BAT-kravene

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse

Læs mere

Turbo på slagtesvin. Kongres for Svineproducenter 2009

Turbo på slagtesvin. Kongres for Svineproducenter 2009 Turbo på slagtesvin WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Kongres for Svineproducenter 2009 Erik Damsted, VSP Lisbeth Jørgensen, VSP Hans Jørgen Bakkegaard, svineproducent Joachim Gleerup Andersen,

Læs mere

Spørgeskema til starterstalde

Spørgeskema til starterstalde Spørgeskema til starterstalde Til beskrivelse af indretning, funktion og arbejdsforhold Navn: Adresse: Tlf: Mobil tlf: Dato: Tegning af stalden tilgængelig: ja nej Byggeår: Hvem har tegnet: Deltagende

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt

Læs mere

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger 1)

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger 1) BEK nr 307 af 29/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-6022-000002 Senere ændringer

Læs mere

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Kvæg nr. 54 2009. FarmTest. Slutstalde til slagtekalve. - Staldbeskrivelser

Kvæg nr. 54 2009. FarmTest. Slutstalde til slagtekalve. - Staldbeskrivelser Kvæg nr. 54 2009 FarmTest Slutstalde til slagtekalve - Staldbeskrivelser Slutstalde til slagtekalve Staldbeskrivelser Af Inger Dalgaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske

Læs mere

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET 20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen

Læs mere

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier

Læs mere

Kvalitetssikring af økologisk svinekød information om fodring og management

Kvalitetssikring af økologisk svinekød information om fodring og management Kvalitetssikring af økologisk svinekød information om fodring og management Resumé vedr. Sodødelighed, parasitter, hygiejne og miljø Tove Serup Specialkonsulent Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Læs mere

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning 1 Titel: Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Læs mere

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim Glerup Andersen, Innovation Foredrag nr. 41, Herning 26. oktober 2016 HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække BEK nr 129 af 09/02/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr.: 12-0116-000001 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Spolorm forekomst og kontrol. Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi

Spolorm forekomst og kontrol. Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Spolorm forekomst og kontrol Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Spolorm forekomst og kontrol Helena Mejer Kiran Kumar Katakam (KU) Susmita Gautam (KU) Stig Milan Thamsborg (KU) Lise-Lotte

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Staldsystemer til kvæg. Konsulent Morten Lindgaard Jensen Dansk Kvæg

Staldsystemer til kvæg. Konsulent Morten Lindgaard Jensen Dansk Kvæg Staldsystemer til kvæg Konsulent Morten Lindgaard Jensen Dansk Kvæg Dyrevelfærd - klovsundhed Gyllebeholder 2% 1½ % Normtal udarbejdes af Plantedirektoratet Bedste staldsystem - gylle 6% NHз Defineret

Læs mere

KLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS

KLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS KLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS Nem, billig og komplet løsning Aldrig før har det været så hurtigt, nemt og billigt at udvide din fravænningsstald med 72 m 2

Læs mere

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE 6 Version 11 af 4. februar 2014 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Indretning og brug af løbestalde Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Dette skal vi nå i dag: Lovgivning Løsdrift i løbestalden Indretning Bokse Ornekontakt Stier til løsdrift Polte

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1) BEK nr 35 af 11/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen. j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,

Læs mere

Dansk Kvæg Kongres 2009 Fleksible staldsystemer til kødkvæg Helge Kromann Bygningskonsulent kvægstalde

Dansk Kvæg Kongres 2009 Fleksible staldsystemer til kødkvæg Helge Kromann Bygningskonsulent kvægstalde Dansk Kvæg Kongres 2009 Fleksible staldsystemer til kødkvæg Helge Kromann Bygningskonsulent kvægstalde Fleksible staldsystemer til kødkvæg Billigt Funktionelt Kan begge dele lade sig gøre? Fleksible staldsystemer

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregning af de økonomiske forhold ved anvendelse af de beskrevne teknologier er

Læs mere

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere