Om folkebiblioteker og læringscentre på skolerne: Forskelle, ligheder og samarbejde Styreforms- og strukturudvalget. Kopi til.

Transkript

1 Emne Til Kopi til Om folkebiblioteker og læringscentre på skolerne: Forskelle, ligheder og samarbejde Styreforms- og strukturudvalget Den 21. januar 2013 Aarhus Kommune Børn og Unge For at tegne et klart billede af forskelle og ligheder mellem folkebiblioteker og skolebiblioteker/læringscentre på skolerne indeholder dette bilag en beskrivelse af de to institutioner. For bedre at kunne sammenligne er begge beskrivelser bygget op omkring samme parametre: mål, funktioner, personalets uddannelse og kompetencer, lovgivningsmæssige rammer samt procedurer for materialevalg- og indkøb. 1 FOLKEBIBLIOTEKERNE I AARHUS 1.a Mål Formålet for folkebibliotekernes virke er fastlagt i Biblioteksloven: Sagsnummer Sagsbehandler Anne Dissing Rasmussen Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. Folkebibliotekerne efterlever formålet dels ved at stille et bredt udvalg af materialer til rådighed og dels gennem afholdelsen af en lang række kurser og arrangementer. Folkebibliotekerne stiller således bøger, film, musik og spil til rådighed i såvel fysisk som digital form. Samtidig står folkebibliotekerne for afholdelsen af forskellige kurser og arrangementer for både børn og voksne. Eksempler på kurser er kurser i brug af internet og , i brug af digitale selvbetjeningsløsninger og kurser i brug af bibliotekets digitale ressourcer. Typiske arrangementer er litteraturarrangementer, foredrag, børneteater, læsekredse, filmforevisning, lektiecafeer og udstillinger. Hjemmeside: Derudover tilbyder lokalbibliotekerne i Aarhus også borgerserviceydelser. Udvalget af borgerservicetilbud varierer alt efter det enkelte biblioteks størrelse, men samlet set kan man på lokalbibliotekerne bestille

2 NemID, pas og kørekort, og personalet vejleder i brugen af digitale selvbetjeningsløsninger i forbindelse med f.eks. flytning, lægeskift, boligstøtte og udfyldelse af offentlige blanketter. Borgerserviceopgaven er integreret i bibliotekernes øvrige funktioner og varetages af bibliotekets sædvanlige personale. 1.b Funktioner Folkebibliotekerne er kultur-, videns og dannelsesinstitutioner. Deres særlige kendetegn er den uformelle og åbne karakter. Borgerne kommer på biblioteket af egen fri vilje og interesse, og biblioteket er åbent for alle. Bibliotekernes vægt på det uformelle og lystprægede giver bibliotekerne helt særlige muligheder for at støtte op omkring borgernes livslange læring. Særligt i forhold til styrkelse af borgernes it-kundskaber er bibliotekernes rolle vigtig. Bibliotekernes tilbud om forskellige itkurser og den daglige vejledning i f.eks. søgning på nettet og i databaser eller i brugen af digitale selvbetjeningsløsninger er således aktiviteter, der er afgørende for, at flere borgere bliver i stand til at begå sig i og deltage i dagens samfund, hvor stadigt mere foregår digitalt. 1.c Uddannelse Betjeningen af borgerne på Folkebibliotekerne varetages af to faggrupper. Dels folkebibliotekarer og dels biblioteksassistenter. Folkebibliotekarernes uddannelsesmæssige baggrund er en enten 3½ eller femårig uddannelse i informationsvidenskab og kulturformidling (bachelor eller kandidatgrad) fra Danmarks Biblioteksskole (Det informationsvidenskabelige Akademi). Det overordnede fokus i uddannelsen er på at lære at organisere og formidle viden, information og kultur ved hjælp af kommunikation, medier og it. Assistenters uddannelsesbaggrund er en kontoruddannelse samt evt. efteruddannelse inden for biblioteksbetjening. 1.d Rammer Folkebibliotekerne er underlagt Biblioteksloven: Bekendtgørelse af Lov om biblioteksvirksomhed (20. august 2008). Af loven fremgår det, at folkebibliotekernes formål om at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende. Endvidere fremgår det af loven, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til evt. i Fakta og udvikling om folkebiblioteker og læringscentre på skolerne Side 2 af 7

3 samarbejde med andre kommunalbestyrelser at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne. 1.e Materialevalg og indkøb Såvel udvælgelse som indkøb af materialer til kommunens folkebiblioteker foregår fra centralt hold. Udvælgelse og indkøb af materiale foretages således af materialeleverandørerne ud fra indkøbsprofiler defineret af Borgerservice og Biblioteker. Der er ansat en mediekonsulent i Borgerservice og Biblioteker, hvis primære opgave er koordineringsopgaver og kontakt til leverandørerne på de forskellige materialeområder. Centraliseringen er sket i en sammenhængende proces begyndende i Før 2008 bestod modellen af en blanding af centralt, decentralt og uddelegerede opgaver omkring udvælgelse og indkøb. Blandt andet blev bøger, dvd er og cd er udvalgt og indkøbt af det enkelte bibliotek med udlagt budget hertil. Centraliseringen af valg og indkøb af materialer har overordnet haft følgende konsekvenser: Stor besparelse i form af den tid, personalet tidligere anvendte på udvælgelse og indkøb af materialer (svarende til ca. tre årsværk). Øget kvalitet i materialevalget i form af helhedssyn på det samlede medietilbud til borgerne. Bibliotekernes materialer er som udgangspunkt fælles. For borgerne betyder det blandt andet, at man kan aflevere og låne materiale på hvilket som helst bibliotek, man ønsker. Man kan således låne materiale på ét bibliotek og aflevere på et andet, ligesom man kan bestille materiale til afhentning på det bibliotek, man ønsker. Den fælles materialesamling betyder, at der er en del logistik mellem bibliotekerne. Til gengæld er en væsentlig del af materialet i løbende cirkulation, og der oparbejdes ikke store inaktive samlinger decentralt. 2 LÆRINGSCENTRET PÅ EN SKOLE 2.a Mål Skolens læringscenter/skolebiblioteket skal understøtte læring. Skolebibliotekaren skal understøtte det didaktiske perspektiv (læren om at lære) og give professionel vejledning i, hvordan de lånte materialer anvendes til at fremme elevens læring og udvikling. Fakta og udvikling om folkebiblioteker og læringscentre på skolerne Side 3 af 7

4 Skolens læringscenter stiller undervisningsmidler til rådighed for undervisningen og yder pædagogisk og didaktisk vejledning i brugen af analoge og digitale læremidler. Skolebiblioteket bidrager til skolens udvikling ved at formidle relevante informationer, koordinere videndeling blandt kolleger og faglige vejledere og ved at fungere som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. 2.b Funktioner En Skolebibliotekar/læringsvejleder har en nøglefunktion og er tæt koblet med skolens læringsstrategi. Læringsvejlederens rolle er at understøtte skolens læringsstrategi og udviklingsmål samt administrativ styring. Skolens struktur med klasser, hold og faggrupper, indskoling, mellemtrin og udskoling stiller krav til skolebibliotekaren om at have et indgående engagement i skolens didaktiske og pædagogiske platform. Teamet omkring det pædagogiske læringscenter (fx skolebibliotekarer, læsevejleder, it-vejleder) har særlige pædagogiske og didaktiske kompetencer. Teamet er visionært og igangsættende og har en bred faglig indsigt, således at det kan imødekomme pædagogiske udfordringer i skolen. 2.c Skolebibliotekarens uddannelse og funktion En skolebibliotekar er uddannet folkeskolelærer med en efteruddannelse til skolebibliotekar. Efteruddannelsen består af tre moduler på pædagogisk diplomuddannelse, svarende til et årsværk. Skolebibliotekarer kaldes i dag på mange skoler læringsvejledere, og fungerer i stadig højere grad som didaktiske og læringsmæssige vejledere for elever og lærere. Skolebibliotekaren er uddannet til at se, læse og høre om de nyeste analoge og digitale undervisningsmaterialer, vejlede i brug af medier, læreprocesser og læringsrum i undervisningen samt bidrage til et kulturformidlende læringsmiljø. På skolebiblioteket skal lærerne altid kunne hente inspiration og hjælp til at omsætte Fælles Mål til praktisk handling. 2.d Rammer Skolernes læringscentre er underlagt Folkeskoleloven og Bekendtgørelsen om skolebiblioteker (klik her for link). En ny bekendtgørelse for skolebiblioteker (forventet ændret terminologi: Skolens Læringscenter) er undervejs, og forventes offentliggjort i starten af Folkeskoleloven: Ved hver selvstændig folkeskole skal der oprettes et skolebibliotek som et pædagogisk servicecenter (Folkeskoleloven, 19, Fakta og udvikling om folkebiblioteker og læringscentre på skolerne Side 4 af 7

5 stk. 1). Men det er også som læringscenter, som udviklingscenter, mediatek, eller slet og ret multilæringssted (Fælles Mål 1: Dansk). 2.e Materialevalg og indkøb Skolernes Læringscenter Fællessamlingen (SKOLF) er et kraftcenter for læring og læremidler. Her er en fælles samling af analoge og digitale undervisningsmaterialer tilgængelig for skolerne. SKOLF stiller desuden en informativ samling til rådighed for lærerne, hvor de kan orientere sig i alle lærebogsmaterialer og skolerelevante fag- og skønlitterære bøger. Desuden koordinerer SKOLF videndeling og vejledning indenfor en række læringscenterfagligheder. Udvælgelse af materialer er lovgivnings- og budgetmæssigt underlagt skoleledelsen og skolebestyrelsen. I praksis foretages udvælgelse og indkøb af materialer på den enkelte skole af skolebibliotekaren, med udgangspunkt i en anbefalet materialevalgsliste. Listen, der er udgivet af Dansk Biblioteks Center, kvalificeres på SKOLF, og der indkøbes til fællessamlingen, før den udsendes til skolerne. Skolerne er aktive i udbredelsen af digitale læremidler, og både nationalt og lokalt prioriteres der midler til at være i front med digitaliseringen. Skolebiblioteket spiller en central rolle i forhold til vurdering af og vejledning om digitale læremidler. 2.f Udspil til folkeskolereform Forhandlingsudspillet til en ny folkeskolereform lægger bl.a. op til en udvidelse af elevernes skoledag. Den obligatoriske tid foreslås således udvidet til 30 timer i indskolingen, 35 til på mellemtrinnet og 37 timer i udskolingen. Den ekstra tid skal ifølge forhandlingsudspillet anvendes til flere lektioner i udvalgte fag på udvalgte klassetrin samt til indførelse af aktivitetstimer. Mange forudsætninger i forhold til aktivitetstimerne er fortsat ukendte herunder hvilket indhold timerne skal have samt hvilke-(n) faggruppe-(r), der tænkes at varetage disse timer. Der er dog lagt op til, at aktivitetstimerne skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt, og til leg, bevægelse og lektiehjælp. Det foreslås desuden at anvendelse af it og digitale læringsformer styrkes, hvilket læringscenteret har særlige forudsætning for at understøtte. Desuden kan læringscenteret ses som en oplagt ramme om lektiehjælp og anden faglig støtte til elever på alle klassetrin. Det ligger i udspillet, at kommunerne får udstrakt frihed til at anvende aktivitetstimerne til de formål, som de ønsker i lyset af lokale forhold. Det kan ses som en oplagt mulighed, at skolens læringscenter gentænkes i forbindelse med en ny folkeskolereform. I udspillet er der Fakta og udvikling om folkebiblioteker og læringscentre på skolerne Side 5 af 7

6 desuden lagt op til, at kravet om, at det kun er lærere på skolen, der kan varetage skolebiblioteksfunktionen, bortfalder. Fakta og udvikling om folkebiblioteker og læringscentre på skolerne Side 6 af 7

7 3 IGANGVÆRENDE SAMARBEJDE Børn og Unge og Kultur og Borgerservice definerede i 2010 i fællesskab en strategisk ramme for samarbejdet ml. Borgerservice og Biblioteker og Børn og Unge. Den strategiske ramme var resultat af en samarbejdsproces og peger samtidig fremad i forhold til på hvilke områder og på hvilken måde de to forvaltningsområder fremadrettet kan styrke og udvide samarbejdet. Nedenfor er oplistet en række af de samarbejder, der i dag eksisterer mellem Børn og Unge og Borgerservice og Biblioteker. Foruden de mere overordnede og formaliserede samarbejder, eksisterer en lang række ad hoc-baserede samarbejder mellem skoler, læringscentre på skolerne, daginstitutioner osv. på den ene side og folkebiblioteker på den anden. - Kombi-biblioteker (fusion mellem folke-og skolebibliotek) - Børnehavebiblioteker - Projekt Bogstart - Udbud af fælles bibliotekssystem - Biblioteksorienteringer for skoleklasser - Vejledning i søgning af materialer (fx ved projektopgaver) - Forfatterbesøg og skriveværksteder - Huskunstnerprojekter - Børn som anmeldere - Fokus på læselyst og læsekompetencer - Fokus på læringsstile (jf. Lyst til at lære) - Fokus på børn i læsevanskeligheder (fx It-rygsække) - Lektiecafeer - Lokalt ad hoc samarbejde mellem biblioteker på den ene side og skoler, daginstitutioner, læringscentre m.fl. på den anden. Fakta og udvikling om folkebiblioteker og læringscentre på skolerne Side 7 af 7