Besvarelse på spørgsmål vedr. forslag om ét fælles biblioteksvæsen Styreforms- og strukturudvalget. Kopi til. Den 21. januar 2013.

Transkript

1 Emne Til Kopi til Besvarelse på spørgsmål vedr. forslag om ét fælles biblioteksvæsen Styreforms- og strukturudvalget Den 21. januar 2013 Resume I sommeren 2012 fremsatte Venstre et forslag om ét biblioteksvæsen i Aarhus Kommune. Byrådet har sendt sagen til behandling i styreforms- og strukturudvalget med en række spørgsmål affødt af byrådsdebatten. I forbindelse med Byrådets behandling fremsendte MKB og MBU en fælles udtalelse, som konkluderede at visionen om at styrke samarbejdet til gavn for børn og voksne bedst udleves inden for den eksisterende organisatoriske ramme. Nedenstående besvarelse ligger i forlængelse af denne udtalelse. Aarhus Kommune Børn og Unge Til besvarelsen er vedlagt et bilag, udarbejdet af MSB og MBU i fællesskab, hvor ligheder og forskelle mellem folkebiblioteker og læringscentre på skolerne er ridset op (se bilag 1). I beskrivelsen er der lagt vægt på følgende forhold: Mål, funktioner, personalets uddannelse og kompetencer, lovgivningsmæssige rammer samt procedurer for udvælgelse og indkøb af materialer. Sagsnummer Sagsbehandler Anne Dissing Rasmussen Anbefaling Børn og Unge ønsker fortsat med afsæt i Strategisk ramme for samarbejde fra 2010 at være visionære omkring: At videreudvikle det eksisterende samarbejde til gavn for børn og voksne i skole og fritid. At opdyrke nye samarbejdsflader til gavn for børn og voksne i skole og fritid. Hjemmeside: Børn og Unge vurderer, at visionen om at styrke samarbejdet til gavn for børn og voksne bedst udleves inden for den eksisterende organisatoriske ramme. Det skyldes, at læringscentrene på skolerne i deres nuværende form er centrale for den enkelte skoles pædagogiske drift og udvikling. Samtidig varetager folkebibliotekerne en række opgaver og har en række snitflader, f.eks. til Borgerservice, som det vil være uhensigtsmæssigt organisatorisk at ændre rammerne for. Dette er i øvrigt i tråd med den anbefaling, som Deloitte fremsætter i Analyse af strukturen i Aarhus Kommune, december 2012: Opgaver i Kultur og Borgerservice holdes samlet, særligt borgerservice og biblioteker. 1

2 BESVARELSE AF SPØRGSMÅLENE Spørgsmål 1: Vil der være nogen gevinster i forhold til it, herunder ved fælles log-in løsning? Ja, der er et potentiale i at styrke det eksisterende samarbejde omkring it-løsninger. Og samarbejdet er allerede i fuld gang, idet Kultur og Borgerservice og Børn og Unge i samarbejde i november 2012 har tilsluttet sig et nationalt udbud på et fælles bibliotekssystem. Systemet er fælles på den måde, at det understøtter både udlån og kulturformidling på folkebibliotekerne og de pædagogiske, didaktiske og læringsmæssige funktioner på læringscentrene på skolerne. Fra august 2014 forventes det derfor, at vi kan påbegynde implementering af et nyt fælles bibliotekssystem på folkebiblioteker, læringscentre på skolerne og på Skolernes Læringscenter Fællessamlingen (SKOLF) i Aarhus Kommune. Det nye system vil understøtte bedre service for elever og brugere, fx i form af genkendelighed i brugergrænseflader og højere grad af samarbejde gennem fx fælles loginløsning. Samtidig understøtter systemet mulighed for højere grad af deling af materialer. I hvor høj grad dette er hensigtsmæssigt at udnytte, vil skulle bero på en nærmere analyse. Konklusion: Gevinster i forhold til it og fælles login-løsninger vurderes at kunne hentes inden for den eksisterende organisatoriske ramme. Spørgsmål 2: Vil der være et potentiale på materialeområdet? Ja, der er et potentiale i fortsat at samarbejde og fremadrettet at styrke samarbejdet på materialeområdet i forhold til udvælgelse og indkøb af materialer, deling af materialer og logistik. På læringscentrene på skolerne er udvælgelse af læremidler lovgivnings og budgetmæssigt underlagt skoleledelsen og skolebestyrelsen, og udføres i praksis af skolebibliotekaren ud fra en screenet materialevalgsliste, som udarbejdes centralt i Børn og Unge (SKOLF). Den enkelte skolebibliotekar og den enkelte skole står efter udvælgelsen selv for indkøbet af materialer. Det kan undersøges, om læringscentrene kan drage nytte af folkebibliotekernes erfaringer omkring centralisering af udvælgelse og indkøb af materialer. Delvis deling af materialer er i dag en realitet på flere af kombibibliotekerne. Det nye fælles bibliotekssystem vil fra 2014 understøtte Besvarelse af spørgsmål vedr. forslag om ét fælles biblioteksvæsen Side 2 af 5

3 deling af materialer mellem skoler og folkebiblioteker. Hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at udnytte denne mulighed vil dog skulle bero på nærmere analyse. Både i Børn og Unge og Borgerservice og Biblioteker foregår der transport af materialer. I Borgerservice og Biblioteker fragtes materialer mellem de i alt 19 biblioteker, og i Børn og Unge sker transporten mellem læringscentre på skolerne og Skolernes Læringscenter Fællessamlingen. Om logistikopgaven med fordel kunne koordineres og/eller ligge i et samlet udbud, vil skulle bero på nærmere analyse. På folkebibliotekerne er udvælgelse og indkøb af materialer centraliseret. Konklusion: Der er et potentiale i fortsat at samarbejde og fremadrettet at styrke samarbejdet på materialeområdet. Det vil dog kræve nærmere analyse at pege på den mest hensigtsmæssige grad af samarbejde idet såvel skolernes og folkebibliotekernes øvrige rammer og hensyn skal tages i betragtning. Overordnet set er det dog Børn og Unges vurdering, at potentialerne på materialeområdet kan udnyttes inden for den eksisterende organisatoriske ramme. Spørgsmål 3: Hvilken faggruppe vil ved en sammenlægning skulle bestride opgaven? Og hvad vil en efteruddannelsesindsats skønnes at koste? Skolebibliotekarens rolle og funktion er meget forskellig fra de funktioner og roller, folkebibliotekets personale bestrider. De to faglige kulturer hviler derfor også på forskellige uddannelsesmæssige baggrunde med hvert sit sigte. Erfaringerne fra kombi-bibliotekerne viser, at de to faggruppers arbejde supplerer og understøtter hinanden men funktionerne er forskellige, og der er på ingen måde tale om rent overlap. Hvis man i et samlet biblioteksvæsen vil sikre den fortsatte varetagelse af de forskellige funktioner skolebibliotekarer og folkebibliotekets personale hver især varetager, er det afgørende, at tilbuddet rummer begge faglige kulturer. Spørgsmål 4: Hvad vil det koste at etablere og drifte det optimale antal kombi-biblioteker? Antallet af kombi-biblioteker afhænger af den politisk ønskede struktur på biblioteksområdet, herunder ikke mindst hvor mange folkebibliote- Besvarelse af spørgsmål vedr. forslag om ét fælles biblioteksvæsen Side 3 af 5

4 ker, der ønskes i Aarhus Kommune. På økonomisiden forudsætter flere kombi-biblioteker dels fysisk etablering (typisk 7-8 mio. kr. for 400 m 2 forudsat egnede rammer på den pågældende skole), dels løbende midler til den bygningsmæssige drift og vedligehold samt løbende driftsmidler til personale, borgerrettede tilbud og aktiviteter (afhængig af åbningstid, størrelse, lokalsamfund og aktivitetsniveau). I Børn og Unge er der ikke udisponerede anlægsmidler, lige som yderligere bibliotekstilbud alene kan finansieres ved enten at fjerne ressourcer fra eksisterende tilbud eller ved en ressourcetilførelse. De eksisterende kombi-biblioteker er alle etableret ud fra tre forudsætninger: 1) at et kombi-bibliotek er et mindre lokalbibliotek, der betjener en skole og et mindre og klart defineret lokalområde 2) at der er tale om lokalsamfund, der i dag har et mindre lokalbibliotek på eller tæt ved den lokale folkeskole 3) at der ikke tilføres yderligere driftsmidler eller at der ikke overføres driftsmidler fra øvrige skole- og/eller bibliotekstilbud, er de mest oplagte bud på eventuelle nye kombi-biblioteker Spørgsmål 5: Hvad koster det at sikre det eksisterende itudstyr på skolerne? Erfaringen fra kombi-bibliotekerne og tilbuddet om åbne biblioteker er, at de nye tilbud ikke har medført et behov for yderligere sikring af skolernes it-udstyr. Det forventes derfor heller ikke, at andre tilbud, der måtte følge af et øget samarbejde mellem folkebiblioteker og læringscentre på skolerne, har betydning for behovet for sikringsforanstaltninger for skolernes it-udstyr. Ser man isoleret på sikring af skolernes it-udstyr, kan det oplyses, at Børn og Unges arbejdsgruppe vedr. pædagogisk it pt. arbejder på at udvikle løsningsmodeller for tyverisikring af elevernes medbragte itudstyr. Dette sker med afsæt i det fokus, der er på sikring af itinfrastruktur i budgetforliget for Spørgsmål 6: Skal skolebibliotekernes budget tages ud af skolerne og skal der så købes ydelser, fx udlån og integrationsarbejde? Hvad vil det give af administrative udfordringer? Hvis der sker en organisatorisk sammenlægning mellem folkebiblioteker og læringscentrene på skolerne, vil der skulle udvikles en budgetmodel, der er tilpasset denne situation. En konkret budgetmodel vil således forudsætte et evt. konkret scenarie, hvorfor det ikke er medtaget her. Besvarelse af spørgsmål vedr. forslag om ét fælles biblioteksvæsen Side 4 af 5

5 De seks kombi-biblioteker i Aarhus styres i dag i et to-strenget ledelsessystem, der lokalt udvikler samarbejdsmodeller for to adskilte budgetter. Besvarelse af spørgsmål vedr. forslag om ét fælles biblioteksvæsen Side 5 af 5