BRUGERDREVEN INNOVATION I EVALUERING
|
|
- Grethe Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LÆRINGSSEMINAR, DANSK EVALUERINGSSELSKAB, 19.SEPTEMBER 2013 BRUGERDREVEN INNOVATION I EVALUERING Vibeke Normann Andersen, Analyse- og Forskningschef, KORA Stinne Højer Mathiassen, Udviklingskonsulent, Herning Kommune
2 Program Brugerdreven innovation, brugerorientering og evalueringsfeltet Evalueringsmodeller med et twist af brugerorientering Case: Bikva-evaluering af tre alternative plejehjem for hjemløse Særlige opmærksomhedspunkter Brugernes rolle Evalueringens anvendelse Teoretisk begrebsapparat
3 Brugerdreven innovation, brugerorientering og evalueringsfeltet
4 Brugerdreven innovation 1) Brugerdreven innovation som en systematisk og struktureret indsats for at øge en organisations kendskab til og forståelse for deres brugeres behov som kan være meget heterogene, svære at artikulere eller under kontinuerlig forandring med henblik på at udvikle produkter, som skaber (mere) værdi for brugere. Fokus på identificering af brugeres fremtidige behov snarere end nuværende behov med henblik på at øge træfsikkerheden i produkt- og procesudvikling i forhold til brugere. 2) Brugerdreven innovation tager udgangspunkt i en systematisk og direkte inddragelse og inklusion af brugernes viden i innovationsprocessen. Det sker gennem anvendelse af særlige metoder (herunder generelle koncepter eller konkrete værktøjer) til at involvere brugere i udvalgte faser af processen, f.eks. i idéfasen eller i forbindelse med delopgaver i produktudvikling og - afprøvning. Definition af Social innovation : A novel solution to a social problem that is more effective efficient, sustainabl e or just than present solutions. Innovatoi n can take Konsekvens To forskellige formål med involvering af brugerne 4
5 Definition af Social innovation A novel solution to a social problem that is more effective efficient, sustainable or just than present solutions. 1. Innovation kan være nye programmer, produkter, indsatser, lovgivning, institutioner, ideer, relationer og interaktion. Tit vedrører innovation et mix af disse. 2. Innovation vedrører derudover processen med at generere, teste og adaptere disse nye løsninger. 5
6 Overføres til evaluering 1990 erne fokus på brugerinddragelse i evaluering. Herefter fik brugerperspektivet en mindre central plads i evalueringsfeltet Nuværende tendens Brugerdreven innovation forståelse af brugerbehov og/eller sysstematisk involvering af brugerne Borgerperspektivet med borgeren som medskaber af offentlige indsatser nyt paradigme Summemøde Hvad er jeres erfaringer? Hvilke konsekvenser har disse udviklingstendenser for evalueringsfeltet? 6
7 Konsekvenser for evalueringsfeltet Opdragsgivere efterspørger, at brugernes perspektiv inkluderes i evalueringer. Ofte ønskes evalueringer, som dokumenterer virkningen og effekten af en indsats i forhold til den enkelte bruger. Der skal laves resultatopfølgninger på brugerniveau. Hvad kræver disse forventninger om inddragelse af brugerne i forhold til evalueringernes design og metodeanvendelse? Kan vi bruge de tidligere udviklede evalueringsmodeller for brugerinddragelse? Eller er der behov for at justere og revurderes disse modeller og tilgange? Hvordan inddrager man brugerne i praksis? Hvilke metoder kan anvendes? Og hvordan generes valid evalueringsviden på dette grundlag? Hvad er status i evalueringsfeltet? 7
8 Brugerdreven innovation, brugerorientering og evalueringsfeltet Felt Brugerdreven innovaon Kendetegn Brugernes behov og involvering i udvikling/justering af ydelser Brugerorientering i offentlig Evaluering Brugermedvirkning og/eller brugerindflydelse på offentlig service Brugernes inddragelse i evalueringer Genstand for evalueringen Dataobjekt i evalueringen Akv medvirken i evalueringen 8
9 Begrebsdefinition Borger Bruger Interessent Almen og generel medborgerrolle baseret på regheder og pligter Princippet om berørte parter. En relaon mellem indbyggere og myndigheder baseret på princippet om ret l indflydelse for berørte interesser Har en interesse i eller er berørt af en bestemt intervenon, dens akviteter, implementering, output og outcome 9
10 Hvorfor brugerbegrebet Borgerbegrebet bliver for alment og generelt Brugerbegrebet ligger op til, at en bruger kan handle og være aktiv medskaber/medproducent af ydelser Definition af brugerne ifølge Vedung & Dahlberg, 2013: Brugerne af den offentlige forvaltning = kredsen af personer, som anvender offentlige tiltag eller er udsat for at blive underlagt offentlige tiltag. 10
11 Hvorfor inddragelse af brugerne Forandringspotenale hos brugerne (%) 15 Brugernes egne ressourcer Partnerskab ml. bruger og professionel Den anvendte metode 30 Forventning om forbedring Kilde: Vedung & Dahlberg, 2013 Oversæelse fra psykoterapi l socialt arbejde 11
12 Argumenter for brugerorientering Indsatslpasning Magtudjævning Effekvitet Legimitet Opdragelse l medborger Expressivitet Hjælp l selvhjælp Metode Tilpasning af den konkrete service så den er i overensstemmelse med brugernes ønsker og krav Der er en magt- asymmetri mellem brugerne og de professionelle. Denne udjævnes ved at mægggøre og myndiggøre brugerne Ved at tage hensyn l brugernes ønsker bliver det muligt reducerer omkostninger l services, som brugerne ikke mener er væsentlige Brugerorientering er ønskværdigt og øger muligheden for, at konkrete services og evalueringers resultater accepteres Brugerdeltagelse bidrager l udvikling af medborgerskabskompetencer Brugeren kan gennem sin deltagelse realiserer sig selv, opnå selvrespekt, selvudvikling og glæde Brugerne lærer andre brugere at kende og kan derigennem for forståelse for egen situaon og forandringspotenale Brugerne har indsigt i og viden om effekten af den service de har modtaget Markeret med fed: hovedargument for effekt af brugerorientering på evalueringer. De øvrige er bi- effekter. 12
13 Eksempel fra sundhedssektoren Tre modeller for brugerinddragelse Nuancer i brugerbegrebet Det ligeværdige partnerskab Den faciliterende inddragelse Den servicemindede inddragelse Hvordan kan nuancerne bruges i fht. inddragelse af brugerne i evalueringer? Kilde: Chrisna Holm- Petsersen (2013). Ledelse af brugerinddragelse tre casebaserede eksempler. KORA 13
14 Evalueringsmodeller med et twist af brugerorientering
15 Eksempler på evalueringsmodeller med større eller mindre grad af brugerorientering Responsiv evaluering Stakeholder evaluering Developmental evaluering Effektevaluering med interventionsteori BIKVA evaluering Om evalueringen har et særligt fokus på brugerne eller om brugerne er en blandt flere interessenter Om evalueringen rummer metoder, der kan belyse Innovaonspotenalet ved en genstand 15
16 Responsiv evaluering En epistemologisk ramme for evaluering: Responsiv overfor forskellige interessenter i en indsats. Tilvejebringer evalueringskriterier undervejs i evalueringsprocessen Løbende tilpasning af evalueringen i forhold til input fra interessenter som brugere, medarbejdere og ledelse. Særlig fokus på inddragelse af de svage interessenter Tilgangen åbner for processer i implementeringsleddet 16
17 Theory-based stakeholder evaluering (TSE) Baseres på programteori, som a set of implicit or explicit assumptions of how the program should be organized and why the program is expected to work Fem stadier i TSE 1) Rekonstruktion rammen for programteori 2) Søg liste over stakeholders 3) Udvælg de primære stakeholders ifht programteori, implementering, særlig viden 4) Rekonstruktion stakeholders programteori 5) Sammenligning sammelign stakeholders programteori med eksisterende viden fra forskning, tidligere evalueringer mv. 17
18 Developmental evaluation tilpasset social innovation 1. DE s focus er på innovative processer, hvor der ikke findes accepterede modeller, som kan løse bestemte problemstillinger 2. Kontinuerlig læring indlejres som en naturlig del af developmental evaluation processer. 3. Et tilpasningsdygtigt evalueringsdesign skal understøtte, at evalueringen har et formål og at den på smidig vis kan reagere på temaer og spørgsmål, som opstår undervejs i processen. 4. Evaluators rolle er strategisk læringspartner og facilitator 5. Evaluator bidrager med en kompleks systemorientering i evalueringen. 18
19 Eksempel på en evaluering Evaluering af satspulje Resultatopfølgning på brugerniveau vedr. puljen vedr. forebyggende og opsøgende indsatser overfor ufrivilligt ensomme ældre. BDO Consulting gennemfører evalueringen for Social- og Integrationsministeriet Formålet med puljen er: Kontekst 1. At forebygge ældres ufrivillige ensomhed og få allerede ufrivilligt ensomme ældre ud af ensomhed. 2. At de støttede projekter udvikler nye ideer og tilbud til ufrivilligt ensomme ældre, der ikke kan opfanges af eksisterende frivillige aktiviteter. Satspulje, kommuner, frivillige, tværsektorielt Certainty og kompleksitet Udvikling af nye ideer og tilbud Multiple faktorer påvirker ensomhed blandt ældre køn, ægtestand, sundhedstilstand mv. Satspuljen er rettet mod, at ressourcestærke ældre hjælper ensomme ældre, dvs. en art brugerdreven innovation. Målgruppe af primære og sekundære brugere. Brugerne bliver både genstand for innovationsprocesser og evalueringen, objekt for dataindsamling og aktiv medvirker i innovationsprocesser og dataindsamling Metode Forandringsteoriworkshop, selvevalueringsbarometer, kvalitative interview, surveys. 19
20 Brugerorientering i effektbaseret interventionsevaluering Operationalisering af sammenhæng mellem indsats og resultat brugerens rolle træder frem Dokumentation af effekter evidenshierarkiet Mere eller mindre åben over for involvering af brugerne Interventionsteori orienteret mod aktører og deres handlingsformåen Brugeren som en person, det er værd at lytte til, og ikke bare se som objekt for evalueringen. Et medvirkende subjekt Generative mekanismer: hvilke metoder inden for et givent område opnår effekter i form af forbedring i brugernes livssituation som følge af brugerens gensvar på metoden Evalueringer skal inkluderer brugernes gensvarsmekanisme. Ingen gensvar, ingen forandring. Brugerens forandringsteori Deres udtryk for det aktuelle probleme her og nu Udvikling over tid Årsager til problemet Hvordan forandringer kan opstår 20
21 Interventionen som differentieret Kontekster Brugernes udgangs- punkt Outcome De professio- nelles indsatser Output Brugernes indsatser Indsatser Gensvar Indsatser Gensvar Output Outcome 21
22 Formativ, summeativ kontra developmental evaluering Formav og summav evaluering Fokus er på at teste modeller med en klar kæde af hypoteser. Programmets succes måles ud fra på forhånd definerede mål. Evaluator som ekstern, uaængig og objekv observatør Evalueringer er baseret på forudsigelige logiske modeller Evalueringer følger en plan Evalueringens formål er at forfine et prg eller en model. Developmental evaluering Hvad udvikles og opstår i takt med innovaonen tager form? Hvilke variaoner i effekt ser vi? Hvad fortæller de foreløbige resultater om de forventede fremskridt? Hvad virker og hvad virker ikke? Hvilke elementer ændres primært? Hvordan forholder omgivelserne sig l innovaonen? Hvordan skal innovaonen lpasses for at imødegå ændrede vilkår? Hvordan kan projektet lpasses l konteksten, så lpasninger sker inden for projektet kontrol? Løser Developmenta l evaluation udfordringer med evaluering af brugerdreven innovation og brugerorienter ing? 22
23 BIKVA i teorien Brugerinddragelse I KVAlitetsvurderinger En brugerfølsom bottom-up tilgang Kvalitativ Lærings- og forandringsorienteret: potentiale til brugerdreven kvalitetsudvikling og innovation 23
24 Case: Bikva-evaluering af tre alternative plejehjem for hjemløse
25 BIKVA-modellens metode Gruppeinterviews med brugerne kvalitetsvurderinger af indsatsen Gruppeinterviews med frontpersonalet refleksion over brugernes vurderinger Gruppeinterviews med ledelsen refleksion over brugernes og frontpersonalets vurderinger og udsagn Fremlæggelse for politisk niveau reaktioner på brugernes, frontpersonalets og ledelsens vurderinger og udsagn Præsentation af resultaterne for brugere, frontpersonale og ledelse 25
26 Erfaringer fra BIKVA-evaluering af 3 botilbud til socialt udsatte voksne De evaluerede tilbud: Tre nyetablerede botilbud til udsatte Alternative plejehjem er permanente Alternative plejehjem er rummelige
27 Brugerne: Socialt udsatte med langt mislykket forløb indenfor det traditionelle forsorgsvæsen Fortrinsvis mænd 27
28 Bestillerne af evalueringen: Forvaltningen Ledelsen af de tre alternative plejehjem Evalueringens formål og metoder: At indhente viden om de tre botilbud ved hjælp af BIKVA-metoden og på den baggrund kvalitetsudvikle tilbuddene som dengang var nye 28
29 Informationsmøder: Informationsmøder med brugere og personale genererede opbakning til evalueringen Interviews (i alt ca. 50): 1: Ustyrede interviews med brugerne 29
30 Eksempel på anvendt interviewguide (brugerne) - I Hverdagsbeskrivelser Hvordan er din dagligdag her? Kan du prøve at fortælle mig hvordan din dagligdag går? Hvordan gik din dag i går for eksempel? Kan man sige at din dag i går var almindelig? Hvis nej, hvorfor ikke? (spørg evt. ind til vurderinger af elementer i beskrivelsen) Brugervurdring af boformen Hvad synes du om at bo her? Positivt om boformen Hvad synes du der er godt ved at bo her? Er der andre ting som du synes er godt ved at bo her? Konkret(e) eksempel(er)? Har du nogen forslag til hvordan det kunne blive endnu bedre? Konkret(e) eksempel(er)? Hvad er det bedste ved at bo her? 30
31 Eksempel på anvendt interviewguide (brugerne) - II Negativt om boformen Hvad synes du der er dårligt ved at bo her? Er der flere ting som du synes er dårlige ved at bo her? Har du nogen forslag til hvordan man kan gøre det bedre? Konkret(e) eksempel(er)? Hvad er det dårligste ved at bo her? Sammenligning Hvordan synes du dit liv er nu sammenlignet med perioden før du flyttede hertil? Er det bedre eller dårligere? Hvordan? Hvorfor? Synonymer Hvis du skulle sætte et enkelt ord på dit liv før du flyttede hertil, hvilket ord skulle det så være? Hvis du skulle sætte et enkelt ord på dit liv efter du er flyttet hertil, hvilket ord skulle det så være? Brugertilføjelse Er der noget du gerne vil tilføje inden vi afslutter interviewet? 31
32 2: Interviews på frontpersonale- og ledelsesniveauerne Evalueringsrapport: Sammenfattede vurderinger og udsagn samt fremdrog nogle centrale diskussionspunkter til inspiration for det videre udviklingsarbejde 32
33 Eksempler på diskussionspunkter Livet på boformerne: Bliver mere stabilt og på mange måder bedre, men også mere kedeligt og forudsigeligt. Det er derfor relevant at spørge: Hvordan kan boformerne være rammen om liv, der på én gang er stabile, udfordrende og afvekslende? 33
34 Beboerne efterlyser flere aktiviteter: En del af personalet er positiv overfor dette, men hvad er gode aktiviteter for beboerne? Er aktiviteter en særlig begivenhed eller i lige så høj grad del af den normale dagligdag? Kræves flere ressourcer eller er organisatoriske og faglige justeringer mere relevante? Hvad er kriteriet for succesfuld brugerinddragelse i aktiviteter? Skal man i højere grad have øje for den lille succes? 34
35 Opfølgning på rapport Ingen detaljeret opskrift, men diskussionspunkter til inspiration for videreudviklingen af tilbuddene Følgende spørgsmål blev aktuelle: Hvilke diskussionspunkter skulle og kunne der konkret handles på? Og hvordan? Hvor var ansvaret for dette? Hvilken rolle skulle f.eks. misbrugskonsulenterne spille? Eller ledelsen på de forskellige alternative plejehjem? 35
36 Summemøde Evaluators rolle? Skulle evaluator f.eks. blot fungere som ana-lytiker eller er det også del af evaluators rolle at være tovholder på en interventions-proces? 36
37 Betingelser for succes Arbejdet må ikke stoppe med rapporten! Organisatorisk opbakning Personale og ledelse skal ville evaluering og være oprigtigt interesserede i brugernes vurderinger og ideer Ressourcer til opfølgning og nye initiativer Evaluator skal være god til kvalitativ metode og til at aflæse og forbinde sig til brugerne BIKVA- modellen giver mulighed for men ingen garan for - at brugernes vurderinger tages alvorligt og bliver brugt l kvalitetsudvikling eller innovaon 37
38 Diskussion Kunne du forestille dig at din organisation i dag kunne bruge BIKVAmodellen - eller elementer fra den - i sine bestræbelser på at udvikle sine tilbud, ydelser, produkter? 38
39 Særlige opmærksomhedspunkter - Brugernes rolle - Evalueringens anvendelse - Teoretisk begrebsapparat
40 Opmærksomheds punkter I brugernes rolle Dilemmaer ved brugerinddragelse i evaluering? Hvilke rolle spiller brugerne reelt? Strukturelle egenskaber ved: serviceproduktion henviser til, at bedømmelsen af kvalitet og tilfredshed med servicen er subjektiv. evaluering som en systematisk, retrospektiv bedømmelse af gennemførelse, præstationer og udfald af offentlige virksomheder henviser til en objektiv funderet bedømmelse. Er det rimeligt at lade brugerens subjekve vurdering få en central placering i en evaluering? Hvordan kan den i givet fald bedømmes objekvt?
41 Paradokser ved brugerens vurdering af en service 1. Brugeren er mere tilfreds med tilstand x end tilstand y. 2. Brugeren tror, at han eller hun er bedre stillet med x end y. 3. Brugeren er bedre stillet med x end y. 4. Brugeren foretrækker x frem for y. 5. Brugeren vil gerne vælge x frem for y. 6. Brugeren mener, at det vil være rigtigt at vælge x frem for y. 7. Brugeren mener, at det vil være bedre, hvis x forekommer frem for y. 8. Brugeren vælger så x forekommer frem for y. Kilde: Fountain, J.E., 2001, Paradoxes of Public Sector Customer Service, Governance: An Internaonal Journal of Policy and Administraon, 14 /1, pp
42 Brugernes præferancer 42
43 Opmærksomhedspunkter II Evalueringens anvendelse Evalueringens anvendelse Implementering Ledelse af brugerinddragelse Inddragelse af fagprofessionelle Evalueringen skal stå på mål for brugerne 43
44 Opmærksomhedspunkter II Det teoretiske begrebsapparat De teoretiske begrebsapparater Fortsat lidt særskilt fokus på udvikling af teori og begreber i forhold til brugernes inddragelse i evalueringer For upræcist begrebsapparat brugerdreven innovation, brugernes involvering i offentlig service og brugernes rolle i evaluering smelter sammen. 44
45 Litteratur Andersen, V.N. (2003). Selvevaluering fra styring til skoleudvikling pp i Peter Dahler-Larsen (red.) med bidrag af Vibeke Normann Andersen, Kasper Møller Hansen & Carsten Strømbæk Pedersen, Selvevalueringens hvide sejl. Odense, Syddansk Universitetsforlag. Andersen, V.N. (2003). Brugerorienteret evaluering pp i P. Dahler-Larsen (red.) med bidrag af V.N. Andersen, K.M. Hansen & C.S. Pedersen, Selvevalueringens hvide sejl. Syddansk Universitetsforlag. Fountain, J.E., (2001) Paradoxes of Public Sector Customer Service, Governance: An International Journal of Policy and Administration, 14 /1, pp Kroghstrup, H.K. (2003). Evalueringsmodeller. Systime Lettl, C. (2005). Users as inventors and developers of radical innovation. Journal of Customer Behavior, 4, Merit, S. & Nielsen T. (2006). Vinderkoncepter brugerdreven innovation og forretningsudvikling, Børsens Forlag Patton, M.Q. (2011), Developmental evaluation. The Guildford Press. Vedung, E. & Balle Hansen, M. (2010). Theory-Based Stakeholder Evaluatoin. American Journal of Evaluation, p Vedung, E. & Dahlberg, M. (2013). Demokrati och Brukarutvärdering. Studentlitteratur Billedmateriale
Brugerinddragelse i evaluering
Brugerinddragelse i evaluering Vibeke Normann Andersen, Ph.D., lektor Institut for Statskundskab, SDU Dansk Evalueringsselskabs Konference 13. September 2007 Disposition Brugeren og den offentlige sektor
Læs mereEffektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)
Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner
Læs mereBIKVA-Modellen. I det følgende præsenteres BIKVA-modellen kort
BIKVA-Modellen Uddrag fra bogen: Krogstrup, H.K. & Brix, J. (2019) Brugerinvolvering i Kvalitetsudvikling Co-produktion i den offentlige sektor, Hans Reitzels Forlag BIKVA var oprindeligt et akronym for
Læs mereSikker viden i sundhedsarbejdet? Vibeke Normann Andersen, Analyse- og Forskningschef, KORA Peter Holm Vilstrup, Odense Kommune og Sund By Netværket
Sikker viden i sundhedsarbejdet? Vibeke Normann Andersen, Analyse- og Forskningschef, KORA Peter Holm Vilstrup, Odense Kommune og Sund By Netværket Dagsorden Evalueringstilgange inden for folkesundhedsområdet
Læs mereRedskaber der kan kvalificere
Redskaber der kan kvalificere At arbejde med dokumentation i en frivillig-kontekst Jes Jessen Kvalitets- og udviklingskonsulent Tænkning i oplægget Målgruppe: Dem, der planlægger dokumentationsindsats,
Læs mereStofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012
Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5
Læs mereInnovativ evaluering i demensindsatsen
Innovativ evaluering i demensindsatsen DKDK Årskursus onsdag den 10. september 2014 Kort om oplægget Malene Skov Dinesen, Ineva Innovativ evaluering er en tilgang med fokus på at drive praksis gennem evaluering
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereEVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI
EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI PLAN 1. Intro til evaluering 2. Formål/anvendelse 3. Konkrete evalueringsmodeller og metoder i en klinisk undervisningskontekst
Læs mereEVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN
EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN PROGRAMMET I DAG 1. Introduktion 2. EvalueringsteoriER ikke bare én men mange 3. Evalueringsplanen og
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereHvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering?
Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? 13.09.2014 Af Maria Rye Dahl, Chefkonsulent i DAMVAD Sessionens program 1) Værktøjet og dets brugbarhed 2) Gruppesummen med udg.pkt.
Læs mereSundhedsfremme, evidens og evaluering
Sundhedsfremme, evidens og evaluering Sund By Netværket Temadag om Dokumentation og Evaluering 2. November 2016 Professor Peter Dahler-Larsen Institut for Statskundskab, KU Efterspørgsel efter viden om
Læs mereFølgegruppemøde ang. FELIS- Projekt og Evalueringsdesign. Deltagere repræsentanter fra Fredericia Kommune & Forskere fra SDU
Følgegruppemøde ang. FELIS- Projekt og Evalueringsdesign Deltagere repræsentanter fra Fredericia Kommune & Forskere fra SDU Foreløbige resultater - empowerment Empowerment bliver ofte defineres som at
Læs mereFacilitering i krydsfeltet mellem evaluering og læring - når visuelle stilladser støtter organisatorisk læring
Facilitering i krydsfeltet mellem evaluering og læring - når visuelle stilladser støtter organisatorisk læring Evaluering Læring Visuelle stilladser DES Læringsseminar den 12. september 2014 Læringsseminaret
Læs mereNye veje med dokumentation. SOFU årskursus 2015
Nye veje med dokumentation SOFU årskursus 2015 Kort om oplægget Malene Skov Dinesen, Ineva Innovativ evaluering er en tilgang med fokus på at drive praksis gennem evaluering Blikket er på at skabe viden
Læs mereEvaluering og dokumentation som et strategisk værktøj i kommunerne
Evaluering og dokumentation som et strategisk værktøj i kommunerne Region Syddanmark 7. Maj 2008 Olaf Rieper Forskningschef i AKF Anvendt KommunalForskning Disposition Begreber Forskellige former for evaluering
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereEvaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk
Evaluering i praksis Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november Hvad skal vi sammen de næste 1,5 time? Formål: Få viden om evaluering i hverdagen Få præsenteret og afprøvet et helt
Læs mereMødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983.
Mødrehjælpen En frivillig social organisation fra 1983. Rådgivning af sårbare og udsatte børnefamilier - social, uddannelse og beskæftigelse, økonomi og sundhed. Fortaler for sårbare og udsatte børnefamilier.
Læs mereFra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?
Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt? Læring som oversættelse Navigere i komplek- sitet Små greb i under- visningen Antagelser om kompleksitet og læring Faglig kompetenceudvikling
Læs mereUng & Sund Midtvejsevaluering
Ung og Sund Midtvejsevalueringen SUNDHEDSSTYRELSEN En ikke-disposition for oplægget Programteorien Om evalueringen Ung og Sund-indsatsens formål: Det overordnede formål med projektet er at styrke sundhedsmæssigt
Læs mereEvaluering i en kompleks humanitær kontekst
Mikkel Nedergaard, Evalueringsrådgiver, Dansk Flygtningehjælp Page 1 Dansk Evalueringsselskabs Årskonference 2016 Evaluering i en kompleks humanitær kontekst Mikkel Nedergaard, Evalueringsrådgiver Page
Læs mereBrugerundersøgelser Jørgen Anker, Projektchef Socialt Udviklingscenter SUS
Brugerundersøgelser Jørgen Anker, Projektchef Socialt Udviklingscenter SUS Undersøgelse for rådet for socialt udsatte Gennemført i efteråret 2015 To spørgsmål til diskussion og refleksion: 1) Hvordan kan
Læs mereVelkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013
Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny
Læs mereMODNING GENNEM EVALUERING KAPACITET TIL AT ARBEJDE MED UDVIKLING AF PRAKSIS
MODNING GENNEM EVALUERING KAPACITET TIL AT ARBEJDE MED UDVIKLING AF PRAKSIS PROGRAM 14:00 Præsentation Den nationale strategi for udvikling af sociale indsatser Hvordan understøtter man en datainformeret
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mereEVALUERING SOM KATALYSATOR FOR METODEUDVIKLING OG EVIDENSBASERING AF EGEN PRAKSIS DANSK EVALUERINGSSELSKABS ÅRSKONFERENCE
EVALUERING SOM KATALYSATOR FOR METODEUDVIKLING OG EVIDENSBASERING AF EGEN PRAKSIS DANSK EVALUERINGSSELSKABS ÅRSKONFERENCE PREBEN ENGELBREKT, DIREKTØR MARIE STIGAARD TØLBØLL, SPECIALKONSULENT 15.09.2017
Læs mereMidtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015
Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: - Kompetenceudvikling Side 1 af 5 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -Kompetenceudvikling...1 Kompetenceudvikling:...3
Læs mereEvaluering. Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense
Evaluering Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense Evalueringens Bermuda-trekant: Evaluering Systematisk, metodisk Vurdering af Ide,
Læs mereAktøranalysemodellen
Formål: - Primært et redskab, der er relevant for den helhedsorienterede indsats - Refleksioner om graden af offentlig styring i et samarbejde med civilsamfundet Opmærksomheder: - Simplificerede arketyper
Læs mereUDDANNELSE Innovationsagent 2017
UDDANNELSE Innovationsagent 2017 Vi har fået skabt et tættere forløb mellem patienter og personale - en bedre forståelse for hinanden. INNOVATION I HVERDAGEN Uddannelse i praktisk innovation og brugerinddragelse
Læs mereUDDANNELSE Innovationsagent 2017
UDDANNELSE Innovationsagent 2017 Vi har fået skabt et tættere forløb mellem patienter og personale - en bedre forståelse for hinanden. INNOVATION I HVERDAGEN Uddannelse i praktisk innovation og brugerinddragelse
Læs mereProgressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer
Progressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Forskningscenter for Evaluering (FCE), Aalborg Universitet Charlotte Hansen, Senior Manager, Deloitte
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereProjektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.
Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer
Læs mereEVALUERING AF OFFENTLIG POLITIK OG ADMINISTRATION TENDENSER OG UDFORDRINGER
EVALUERING AF OFFENTLIG POLITIK OG ADMINISTRATION TENDENSER OG UDFORDRINGER T H O M A S B R E D G A A R D & J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N F O R S K N I N G S C E N T E R F O R E VA L U E R
Læs mereKamilla Bolt og Marie Jakobsen
Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til
Læs mereKan evaluator være en del af indsatsen?
Kan evaluator være en del af indsatsen? DES Årskonference 16. September 2017 Indhold i oplægget 1. Hvorfor skal evaluator være en del af indsatsen? 2. Hvordan kan det gøres i praksis? 3. Udfordringer for
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereTeknologi i eget hjem
Nøglen til it-gevinster ligger i at sikre, brugerne oplever, it-systemet er en succes Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier i eget hjem
Læs mereHjemmeopgave. Oplæg ved Elvi Weinreich. Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar Ledelse & Organisation/KLEO
Hjemmeopgave Oplæg ved Elvi Weinreich Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar 2016 Hjemmeopgaven Udarbejdelse af handling / programteori og effektevaluering (realitetstestning) af indsats
Læs mereKan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen
Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for
Læs merePatientens rejse i sundhedssektoren -
Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup
Læs mereFindes den gode evaluering?
1 www.eva.dk Findes den gode evaluering? Fyraftensmøde i Dansk Magisterforening, 4. december 2014 Aftenens program Helt kort om mig og EVA Kendetegn ved en god evaluering Pause (30 minutter) Anvendelse
Læs mereSystematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter
Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Praksisnær innovation I 2013 fik professionshøjskolerne, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademierne midler til at igangsætte
Læs mereFrafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.
1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...
Læs mereProjekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser
Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet
Læs mereProgramteori: Fra indsats til virkning
Programteori: Fra indsats til virkning Rikke Krølner rkr@niph.dk Adjunkt, centerkoordinator Ph.d., cand.scient.san.publ. Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed
Læs merePolitiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ
Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Morten BRUUN-RASMUSSEN mbr@mediq.dk E-Sundhedsobservatoriets årsmøde 12. oktober 2010 Projektet EHR-Implement Nationale politikker for EPJ
Læs mereHvorfor forsvinder meget godt og nødvendigt evalueringsarbejde i Bermuda-trekanten og er der noget at gøre ved det?
Hvorfor forsvinder meget godt og nødvendigt evalueringsarbejde i Bermuda-trekanten og er der noget at gøre ved det? KL s Sundhedskonference 2013 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab
Læs mereRegion Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2
Læs mereFORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING
AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereMeningsfulde fællesskaber også for mennesker med handicap? Meningsfulde fællesskaber også for kommuner og civilsamfund? 6.
Meningsfulde fællesskaber også for mennesker med handicap? Meningsfulde fællesskaber også for kommuner og civilsamfund? 6. september 2016 Nedslagspunkter Frivillig faglighed ramme og proces Mulige teoretiske
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereLæring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh
Læring, inklusion og forældresamarbejde Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Workshoppen sætter fokus på forældresamarbejde om inklusion og børns deltagelses- og læringsmuligheder
Læs mereIntern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale
Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden
Læs mereAFDÆKNING AF VIDEN OM EFFEKTEN AF BRUGERINDFLYDELSE - 4 tendenser og 7 forandringsområder
AFDÆKNING AF VIDEN OM EFFEKTEN AF BRUGERINDFLYDELSE - 4 tendenser og 7 forandringsområder Signe Groth Andersson og Sofie Stage Afdækning af viden om effekten af brugerindflydelse. Platform for brugerindflydelse,
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation
Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing COK, 15. November, 2011 NPM har tabt pusten u New Public Management har givet mere fokus på ledelse, målstyring, resultater og evaluering u Men gode ting er blevet
Læs mereHelle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse?
Helle Hygum Espersen Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse? Samskabelse i kommunerne? Både buzzword og indhold + international viden. dansk viden. Mulige diskurser: Co-creation, coproduction,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereBilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Læs mereEKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.
ANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.dk Camilla Wittenkamp, Udviklingskonsulent, Forskning & Innovation, KEA Københavns
Læs mereDet gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad
Læs merePraksisfælleskaber og beboerinddragelse i Nye veje
Praksisfælleskaber og beboerinddragelse i Nye veje - kontekst, mekanismer og outcomes Charlotte Demant Klinker, Forsker, Ph.d. Nordisk Folkesundhedskonference, august 2017 Charlotte Demant Klinker 1 Disposition
Læs mereFLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering
FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering INDHOLD Baggrund for selvevaluering Side 3 Værdigrundlag for Flemming Efterskole
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereVÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI
VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI 1. Formål og anvendelse Forandringsteorien er et dynamisk arbejdsredskab, der kan hjælpe jer til at afstemme fælles mål og tilgang for jeres indsats. Gennem
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereBreak out session 4: Fælles målemetoder er et centralt element men hvad betyder det i praksis?
Break out session 4: Fælles målemetoder er et centralt element men hvad betyder det i praksis? v Alliancens prototyper Nye boliger i tomme m 2 Konceptet Ideen er at konvertere tomme m 2 til boliger med
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereINNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE
INNOVATØREN Tendens #1: En kompleks verden i hastig forandring Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer på. Vi gør fuld brug af de muligheder, som teknologi
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereFra regnskapspligt og resultatstyring til opbygning af evalueringskapacitet
Fra regnskapspligt og resultatstyring til opbygning af evalueringskapacitet Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Disposition Evalueringskapacitet i kontekst
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereUDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN
UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J
Læs mereRecovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012
Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus
Læs mereEvalueringsdesign. Projekt Hirtshals. Lige muligheder for alle børn og unge
Evalueringsdesign Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge Evalueringsdesign af Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge I Hjørring Kommune har man siden 2011 arbejdet med
Læs mereNÅR EVALUATOR UNDERSTØTTER KVALITETSUDVIKLING AF PRAKSIS: HVORDAN? OG HVAD BETYDER DET FOR EVALUATORROLLEN?
NÅR EVALUATOR UNDERSTØTTER KVALITETSUDVIKLING AF PRAKSIS: HVORDAN? OG HVAD BETYDER DET FOR EVALUATORROLLEN? PROGRAM Velkomst og introduktion Den dobbelte rolle som evaluator og facilitator af kvalitetsudvikling
Læs mereEVALUERING AF PROJEKTER
EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og
Læs mereIntroduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereInformationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010
Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori
Læs mereUddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.
Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.30 Introduktion til uddannelsen v/ PUP - uddannelsens formål, indhold, pædagogiske principper og metoder - uddannelsens indhold koblet til implementeringsprocessens faser:
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mere