Overordnet dispositionsplan for nyt byområde i Lisbjerg første etape

Transkript

1 Forslag til Overordnet dispositionsplan for nyt byområde i Lisbjerg første etape Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2001

2 Forslag til Overordnet dispositionsplan for nyt byområde i Lisbjerg første etape Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2001 Udgiver Århus Kommune marts 2005 Forfatter og redaktion Stadsarkitektens Kontor Konsulenter Rambøll as Cebra as Indhold Invitation til debat 3 Indledning 4 Det overordnede dispositionsplanforslag 8 Mål 12 Kommuneplanrammer 26 Offentlighedsfasen 32 Grafisk tilrettelæggelse: Jens Drivsholm, Stadsarkitektens Kontor Tryk: Linde Tryk ApS Papir: mat silk 150 og 300 Oplag: 1.200

3 Invitation til debat 3 Hermed inviteres til debat om et forslag til overordnet dispositionsplan for første etape af byudviklingsområdet i Lisbjerg. Forslaget er udformet som kommuneplantillæg nr. 66 til Kommuneplan Forslagets omfang og overordnede karakter er bl.a. et resultat af en vedtagelse om at fremrykke ibrugtagningen af den nye Lisbjergskole fra skoleåret 2010/2011 til skoleåret 2008/2009. Det har således været nødvendigt at opdele planlægningen i forskellige faser og detaljeringsgrader. Dette første oplæg handler som sagt primært om fastlæggelse af den overordnede dispositionsplan. Derudover skal der konkret udpeges et centerområde, hvor der i umiddelbar forlængelse af offentlighedsfasen kan udskrives en konkurrence. Konkurrencen skal omhandle en helhedsplan for centerområdet og en konkret plan for den nye Lisbjergskole. Endvidere skal den overordnede infrastruktur, herunder ikke mindst den del som direkte vedrører centerområdet, lægges fast. Desuden foreslås en række målsætningsområder for planlægningen og byudviklingen og som et særligt debattema en strategi for borgerinddragelsen i de kommende år. Debatten skal lægges til grund for udarbejdelsen af en mere detaljeret dispositionsplan for første etape og en konkretisering af målsætningsområderne i perioden frem til årsskiftet 2006/2007. Her skal der endvidere udarbejdes forskellige lokalplaner for det udpegede centerområde og for Lisbjerg Erhvervspark. Debathæftet er bygget op omkring fem hovedafsnit. Det første afsnit Indledning giver en kort introduktion til området og baggrunden for byudviklingen. Det andet afsnit Det overordnede dispositionsplanforslag forklarer omfanget af dispositionsplanforslaget, og der præsenteres overordnede skitser for hele første etape af byudviklingsområdet. Skitserne indeholder udpegning af området til centerformål og den overordnede infrastruktur. Det tredie afsnit Mål er en gennemgang af temaer, der dels har været betydende for udviklingen af det overordnede dispositionsplanforslag, dels skal uddybes og videreudvikles. Der lægges op til en debat om temaerne, ligesom der inviteres til at komme med yderligere forslag. I det fjerde afsnit Kommuneplanrammer præsenteres det konkrete forslag til ændring af kommuneplanrammerne. Det sidste afsnit Offentlighedsfasen indeholder oplysninger om debatperiodens start- og sluttidspunkt, tidspunkt for et borgermøde og hvorledes man skal forholde sig, hvis man vil indsende bemærkninger eller har spørgsmål til debathæftet.

4 4 Indledning Det skrånende terræn mod syd Lisbjerg ligger 6 km nord for Århus Midtby i et markant bakkelandskab præget af Egådalen mod syd og Lisbjerg Skov mod nord. Byen ligger højt i landskabet og kendetegnes ved en vid udsigt over Århus by og bugt. Området er rigt præget af historiske spor, der går helt tilbage til sten-, bronze- og jernalderen, og spor efter adskillige gravhøje og fundsteder peger på, at Lisbjerg har haft en fremtrædende betydning fra de tidligste tider. Med vedtagelsen af Kommuneplan 2001 udpegede Århus Byråd et stort område ved Lisbjerg som det højest prioriterede byvækstområde i kommunen. Udpegningen blev i foråret 2002 fulgt op af en konkret beslutning om at gennemføre en byplanidékonkurrence. Byplanidékonkurrencen blev gennemført i 2002/2003 og resulterede i 64 forslag, hvoraf 3 blev præmieret og 4 blev indkøbt. En efterfølgende bearbejdning af konkurrenceresultatet har fastsat de overordnede principper for udviklingen af den nye by. I dag har Lisbjerg knap 900 indbyggere. Byen har sin egen skole, hvor også børn fra nabolandsbyerne Ølsted, Kasted og Terp er tilknyttet. Skolen er i et spor fra klasse. Med udbygningen af Lisbjerg skal der bygges en ny Lisbjergskole, der i første omgang skal omfatte 2 spor fra klasse. Med tiden skal skolen udbygges til at omfatte 3 spor fra klasse. Lisbjerg gennemskæres af Randersvej. Mod vest afgrænses Lisbjergområdet af Nordjyske Motorvej og mod syd af den planlagte Djurslandmotorvej. Overordnede principper for udviklingen af Lisbjerg Lisbjerg skal igennem de kommende ca. 25 år udvikle sig til en ny by med plads til indbyggere. Byen skal være mangfoldig, og der skal være plads til alle. Med Kommuneplan 2001 blev der udlagt i alt 550 ha nye rammeområder og perspektivarealer til byformål. Dette debathæfte omhandler et overordnet dispositionsplanforslag for første etape af byudviklingen, som udgør områderne vest og sydvest for Lisbjerg. Området omfatter i alt ca. 250 ha. inklusive allerede lokalplanlagte arealer under Lisbjerg Erhvervspark. De nye rammeområder til byformål udgør ca. 177 ha. I sommeren 2005 forventes udarbejdelsen af en detaljeret dispositionsplan for første etape igangsat. Perspektivarealerne i alt op imod 400 ha forventes inddraget efter 2013 som de følgende etaper af byudviklingen. Byudviklingen skal omfatte de kvaliteter og perspektiver med hensyn til demokratiske processer, borgerinddragelse, bæredygtighed, bymiljø, bykultur, byidentitet, bokvalitet og samspillet med naturen, som er udpeget i konkurrenceprogrammet. Af kommuneplanen fremgår endvidere at der skal opereres med udvikling af en højere og tættere by end i de traditionelle forstæder omkring Århus. Herudover skal der hentes inspiration fra resultatet af byplanidékonkurrencen, således at førstepræmieforslagets procesovervejelser, andenpræmieforslagets

5 5 Hinnerup Kommune Trige Hjortshøj Ølsted Lisbjerg Elev Lystrup Sabro Kasted Terp Egå Skejby Vejlby Tilst Risskov Hasle Brabrand City km bæredygtighedsprincipper og trediepræmieforslagets fysiske struktur inddrages i dispositionsplanlægningen af den nye by. Lisbjergskolen skal etableres og udvikles ud fra de programerklæringer om skolens funktion i samfundet som kulturelt samlingspunkt, skolens fysik, skolen som læringsrum, tilgængelighed samt skolen og naturen, som fremgår af konkurrenceprogrammet. Den nye Lisbjergskole lokaliseres i det område indenfor 1. etape, der påregnes anvendt til centerformål, offentlige formål og boligformål. Ifølge tidsplanen skal skolen stå klar til ibrugtagning til skoleåret 2008/2009. Byudviklingsområdet i Lisbjerg Dispositionsplanområde Byudviklingsområde i Lisbjerg Eksisterende byområde Jordbrugsområde Natur- og forbindelsesområde Skov

6 6 Indledning Trige Elev Hinnerup Kommune Nordjyske Motorvej Ølsted Lisbjerg Skov Djurslandmotorvejen Lisbjerg Lisbjerg Erhvervspark Terp Kasted Skejby km Lisbjerg og lokalområdet Dispositionsplanområde Rammeområde, nye byformål Perspektivområde Eksisterende byområde Jordbrugsområde Natur- og forbindelsesområde Skov De præmierede forslag Førstepræmieforslaget er et teoretisk og procesorienteret forslag, der fremstår som en vision for kvalitativ byplanlægning, hvilket betyder, at byen skal udvikles på baggrund af værdibaserede samarbejder mellem interessenterne. Et eksempel på dette kan ses i konkurrencebesvarelsens forslag til overordnede retningslinjer, for hvordan udviklingen af byplanen skal foregå. Man mener blandt andet, at man i de tidlige designfaser skal udvikle og præcisere visioner og kommunikationsstrategier for udvikling af området. Dette arbejde skal foregå i et samarbejde mellem interessenterne i området. Man hævder at: Levende urbanisme afhænger af aktiv deltagelse, opbakning og engagement i den fremtidige by. Andenpræmieforslaget bygger på en idé om, at bæredygtige tiltag skal integreres i byens funktioner og give byen identitet. Forslaget giver eksempler på, hvordan

7 7 spildevandbehandling medfører både fysiske- og sociale bæredygtige kvaliteter i byen. I forslaget ses ligeledes et bæredygtigt islæt, idet der fokuseres på at formindske arealforbruget og bevare de givne naturkvaliteter. Dette kommer til udtryk ved, at byen er tæt og kompakt, hvilket giver mulighed for at friholde grønne områder i og omkring byen. Denne filosofi indgår også i trediepræmieforslaget til bystruktur. Man kan i det videre forløb lade sig inspirere af viljen til at skabe identitet gennem bæredygtige tiltag, og de bæredygtige tiltag kan med fordel kobles til de almindelige funktioner i byen, eksempelvis de offentlige institutioner, boligkomplekser, byrum m.m. Trediepræmieforslaget giver et konkret forslag til en bystruktur, der tager udgangspunkt i en spiralformet bygade. Denne gade sikrer den overordnede sammenhæng i den nye by og medfører en enkel og logisk måde at strukturere byen på. Bygaden samler de forskellige Øverst til venstre: Førstepræmieforslaget Procesovervejelser og borgerinddragelse Til venstre: Andenpræmieforslaget Bæredygtighed Til højre: Trediepræmieforslaget Fysisk struktur bydele, og bydelene er opdelt af grønne kiler. Strukturplanen er velegnet til etapedeling og sikrer en god byplanmæssig sammenhæng mellem de nye byområder og de eksisterende bysamfund Lisbjerg, Ølsted og Trige, Affaldscentret, Lisbjerg Erhvervspark, Randersvej, Djurslandmotorvejen, Søftenvejen og den omgivende natur. Byplanens enkle struktur ligger til grund for det videre arbejde med udviklingen af det overordnede dispositionsplanforslag.

8 8 Det overordnede dispositionsplanforslag Nordjyske Motorvej Ølsted Lisbjerg Skov Affaldscenter Djurslandmotorvejen Lisbjerg Bygaden Terp Randersvej Kasted Søftenvej Skejby km Arealanvendelse Centerområde Blandet bebyggelse Lisbjerg Erhvervspark Eksisterende byområde Ny skovplantning Eksisterende skov Veje Jernbane - principiel placering af tracé Bus/sporvogn - principiel placering af tracé Registrerede gravhøje Arkæologiske fundsteder Udviklingsretning Udarbejdelsen af det overordnede dispositionsplanforslag for første etape har været styret af byrådsbeslutningen om, at den nye Lisbjergskole skal stå klar til ibrugtagning til skoleåret 2008/2009. På grund af denne meget stramme tidsramme har hovedformålet med udarbejdelsen af forslaget været at afgrænse et område til centerformål, hvor bl.a. den nye skole skal være, samt at fastsætte traceerne for de mest overordnede veje, således at de vejforbindelser, som sikrer adgang til skolen og centerområdet, hurtigst muligt kan etableres. Der er udpeget et område på ca. 25 ha, hvilket er ca. dobbelt så meget plads, som skolen forventes at optage. Straks efter vedtagelsen af dette dispositionsplanforslag udskrives en konkurrence om skolen og centerområdet.

9 9 Nordjyske Motorvej Ølsted Lisbjerg Skov Affaldscenter Djurslandmotorvejen A Lisbjerg Vestergård Bygaden Terp Randersvej Kasted A Søftenvej Skejby km Derudover har et behov for udvidelse af Lisbjerg Erhvervspark betydet, at der skal fastsættes rammer til dette formål. Den overordnede dispositionsplan er, som følge af inspiration fra konkurrenceresultatet, bygget op omkring tilstedeværende naturmæssige kvaliteter herunder tilknytning til Lisbjerg Skov og en vid udsigt som følge af markante terrænmæssige forhold. I planen bliver disse kvaliteter fremhævet og understreget. Lisbjerg Skov udvides og udgør sammen med det eksisterende Lisbjerg, et område hvor det nye byområde vokser ud fra. Markante grønne kiler opdeler byen i mindre bydele og sikrer alle indbyggere god nærhed til udsigt og åbne grønne områder. Mod syd langs motorvejen plantes et bælte af skov, hvori der kan etableres er- Den overordnede dispositionsplan Centerområde Blandet høj/tæt bebyggelse Blandet bebyggelse Lisbjerg Erhvervspark Eksisterende byområde Grønne kiler Ny skovplantning Eksisterende skov Vand element Veje Jernbane - principiel placering af tracé Bus/sporvogn - principiel placering af tracé Udviklingsretning

10 10 Det overordnede dispositionsplanforslag Ny bebyggelse Rundkørsel Ny bebyggelse Grøn kile Djurslandmotorvejen Skovplantning med erhverv Ny bebyggelse Bygaden Øverst: Tværsnit langs Bygaden set mod Lisbjerg Langs bygaden opleves et varieret forløb, idet bygaden krydser bydele og grønne kiler. Nederst: Terrænsnit A-A (se Den overordnede dispositionsplan, side 9) Bebyggelsen varierer i typer og tætheder, alt efter hvor man befinder sig. De største tætheder findes omkring bygaden. hverv. Dette bælte afskærmer området mod direkte kontakt til motorvejen og afslutter bydelene mod syd. Byens infrastruktur er bygget op omkring en markant bygade, der sikrer en logisk overordnet sammenhæng. Langs bygaden opleves et varieret forløb, idet bygaden krydser bebyggede zoner og grønne kiler. Bygadens udformning vil variere, alt efter hvilke omgivelser den har. Byens centerområde kobles til bygaden lige øst for den nordlige rundkørsel i Lisbjerg Erhvervspark. I dette område dæmpes bygadens trafik, så skolebørn og andre beboere kan færdes trygt. I første etape etableres bygaden mellem Randersvej syd for Lisbjerg og erhvervsparkens nordligste rundkørsel. Fra denne rundkørsel etableres endvidere en overordnet vejforbindelse til Affaldscentret og Randersvej nord for Lisbjerg. Byområdet kobles således på det overordnede vejnet via forbindelserne til Randersvej og via erhvervsparken og de allerede vedtagne tilslutninger til Djurslandmotorvejen og Søftenvej.

11 11 Ny bebyggelse Grøn kile Ny bebyggelse Randersvej Perspektivområde Ny bebyggelse Det eksisterende Lisbjerg I de efterfølgende etaper fortsættes bygaden mod øst fra Randersvej og mod nord fra erhvervsparkens nordligste rundkørsel. I dag er det eksisterende Lisbjerg opdelt af Randersvej. Det er hensigten at gøre Lisbjerg mere sammenhængende ved at søge at fremme en byomdannelse af bebyggelsen langs Randersvej. Samtidig trafikdæmpes Randersvej på strækningen gennem byområdet. I det overordnede trafiknet indgår også planer om et kollektivt trafiksystem. På lang sigt etableres et nordsydgående banetracé betjent med sporvogn eller letbane fra Århus Midtby mod nord over Skejby til Lisbjerg og videre mod Trige. Til dette tracé kan kobles et østvestgående banetracé til person- og godstrafik. Dette tracé kan være en forlægning af Grenåbanen fra Lystrup mod vest, og med videre forbindelse mod Brabrand/ Mundelstrup og Hadsten/Hinnerup via den jyske længdebane. Byens bebyggelse varierer i typer og tætheder, alt efter hvor i byen man befinder sig. De største tætheder findes omkring bygaden. I området syd og nord for dette område falder bebyggelsernes højder og tætheder, og i områderne op mod det eksisterende Lisbjerg skal de nye bebyggelsers skala tilpasses de allerede tilstedeværende bebyggelser. Centerområdet, som kobles til bygaden, forventes at blive et mangfoldigt område, der med skolen som omdrejningspunkt samler øvrige institutioner, boliger, butikker m.m. Lisbjerg Erhvervspark udvides mod nord og mod syd langs Djurslandmotorvejen. Gennem anvendelsesbestemmelserne sikres et godt sammenspil med de øvrige byfunktioner. Perspektivarealerne øst for Randersvej samt vest og nord for første etape omkring Ølsted er planlagt inddraget efter 2013 som de efterfølgende etaper.

12 12 Mål Introduktion Formålet med dette debathæfte er, som beskrevet indledningsvis, at fastlægge den overordnede dispositionsplan samt at udpege et centerområde og at fastlægge den overordnede infrastruktur, ikke mindst den del som vedrører centerområdet. I arbejdet med disse overordnede punkter, har mange temaer, der knytter sig til en mere detaljeret planlægning og målsætning for området, været berørt. Disse temaer er præsenteret i dette afsnit under overskrifterne: Bebyggelse og landskab, Den overordnede trafikstruktur, Bygaden, Det centrale område, Bæredygtighed og Borgerinddragelse. Nogle af temaerne er beskrevet mere præcist end andre, hvilket skyldes, at de har været behandlet mere end andre. Fælles for temaerne er dog, at de alle er til debat. Medio 2005 forventes det, at der skal udarbejdes en detaljeret dispositionsplan for første etape og udarbejdes konkrete mål for planlægning og udvikling af byen, hvor de nævnte temaer bearbejdes og præciseres yderligere. For at give et indblik i processen med at udvikle dette forslag, vil der via internettet, samtidig med offentliggørelsen af dette debatoplæg, blive offentliggjort yderligere skitser. Af hensyn til de borgere som ikke har internetadgang, vil Hovedbiblioteket, Nordlys Bibliotek, Risskov Bibliotek, Tilst Bibliotek og Trige Kombi-bibliotek samt Kommune Information blive forsynet med udskrifter. Bebyggelse og landskab Den grønne struktur Ifølge det overordnede dispositionsplanforslag kommer Lisbjerg i høj grad til at præges af den grønne struktur. Strukturen omfatter både områder med skov og mere åbne områder, de såkaldte landskabskiler. I hele byudviklingsområdet er der flere områder med vandhuller m.v., som er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Disse områder skal så vidt muligt respekteres og blive en del af byens grønne struktur. Skov I planen foreslås ny skov på arealerne nord og vest for Lisbjerg. Denne nye skov etableres indenfor affaldscenterets støjbelastningszone på 40 db(a) på arealerne syd for Ølstedvej og helt ned til den nordlige afgrænsning af det eksisterende Lisbjerg. Det nye skovareal vil opfattes som en udbygning af den eksisterende Lisbjerg Skov og vil supplere de eksisterende skovplantninger med en større rummelighed og en højere grad af rekreative anvendelsesmuligheder. Samtidig vil der dannes en større visuel afstand til Affaldscentret. Med de nye skovarealer vil den store Lisbjerg Skov øst for Randersvej blive trukket over i den nye by og herved forøge attraktionsværdien for de nye byfunktioner. Mod syd afgrænses første etape af den nye motorvej. For at skabe en god afstand til motorvejen er der udlagt en 200 meter bred zone til skovplantning. Denne zone er delt i to dele. Den første del er et 50 meter bælte nærmest motorvejen, som udlægges til skov. Det resterende 150 meter bælte udlægges til skov, hvori der kan udstykkes erhvervsparceller. Parcellerne udstykkes som lommer i skovplantningen, hvorved der kan skabes en visuel balance mellem store bygningsvoluminer og en karakterfast grøn modvægt. Der kan opnås attraktive byggegrunde, og skoven kan i sammenhæng med de grønne kiler underbygge de rekreative muligheder. Landskabskiler Landskabskilerne opdeler byen i mindre bydele. Kilerne går fra skovbæltet langs motorvejen og op til det eksisterende Lisbjerg. Kilernes beplantning, form og funktion kan variere fra område til område, men fælles for dem alle er, at de kan forøge herlighedsværdien af området ved at understrege den markante topografi og udsigten, der præger området. Der er et generelt mål for udvikling af forslaget, at flest mulige indbyggere skal have mest muligt ud af disse grønne kiler, både hvad angår deres brug og de udsigter der skabes som følge af friholdelsen. Overgangene mellem bydele og landskabskiler kan med fordel være meget forskellige, alt efter hvor i byen man befinder sig, men helt generelt skal overgangene sikre at flest mulige indbyggere har glæde af udsigten. Man kan forestille sig, at der etableres nyttehaver, legepladser, enge, mindre dyrehold m.m. i kilerne. Bydele Bydelenes udseende og opbygning kan variere fra bydel til bydel, men fælles for dem er, at de er koblet til bygaden. Der er mange fordele ved at dele byen op i mindre bydele, dette kan blandt andet give tilhørsforhold og identitet til beboerne. I bydelene syd og nord for bygaden skal områdernes funktion hovedsagelig være boligområder. Men for at sikre aktivitet og mangfoldighed kan også mindre virksomheder, kontorer og institutioner placeres i bydelene. Bydelene syd for bygaden kobler sig til et skovbælte

13 13 Nordjyske Motorvej Ølsted Lisbjerg Skov Affaldscenter Djurslandmotorvejen Lisbjerg Buen Lisbjerg Bygaden Terp Randersvej Kasted Søftenvej Skejby km langs motorvejen. I dette skovbælte kan der etableres erhvervsparceller. Strukturen inde i bydelene kan variere, og eksempelvis kan friarealer, torve og pladser placeres ved nogle af de mange arkæologiske fundsteder, der er så kendetegnende for hele byudviklingsområdet. Og der kan integreres fælles parkeringsarealer, fælleshuse og andre fællesfunktioner i den enkelte bydel. I bydelene bør det tilstræbes, at der er mange forskellige typer af bebyggelser og ejerforhold indenfor den samme bydel. Den grønne struktur Grønne kiler Ny skovplantning Eksisterende skov Læhegn Bebyggede områder 40 db(a) støjzone

14 14 Mål Der bygges koncentreret for at opnå mangfoldighed og frigive plads til landskabskilerne. Kilernes beplantning og funktion kan variere fra område til område. Funktioner lige fra det store agerbrug til den intime picnic kan etableres i landskabskilerne. Bebyggelsernes højde varierer, og overgangene mellem bydele og landskabskiler kan være meget forskellige, alt efter hvor i byen man befinder sig. Det tilstræbes, at flest mulige kan nyde terræn og udsigt.

15 15 Lisbjerg Erhvervspark Erhvervsparkens nuværende form kendetegnes ved en stærk geometrisk figur, denne figur skal ifølge den overordnede dispositionsplan fusioneres med en anden stærk geometrisk figur, nemlig spiralen, der ligger til grund for det nye byudviklingsområde. Fusionen skal tilgodese både de specifikke interesser fra erhvervsparken og understrege helheden i byområdet. Med nærværende plan er der afsat et område til næste etape af erhvervsparken mod nord og en udvidelse langs Djurslandmotorvejen mod syd. Erhvervsparken er en del af den overordnede bydelsstruktur, men her ses ikke den samme funktionsblanding som i de øvrige bydele. Mødet mellem erhvervene i Lisbjerg Erhvervspark og de øvrige byområder skal derfor underkastes en særlig opmærksomhed med henblik på at sikre en god integration mellem erhverv, boliger, centerfunktioner m.v. Udsigt, højt/lavt byggeri I Kommuneplan 2001 er der lagt op til, at der på dele af byvækstarealerne kan planlægges tættere og højere bebyggelsesformer end de traditionelt anvendte. I dispositionsplanen foreslås det, at det høje byggeri koncentreres omkring bygaden. Dette er foreslået, da et stort antal boliger og andre funktioner på dette sted kan medvirke til, at byen opleves koncentreret og levende, når man færdes i den. Dette kan ses i modsætning til andre og mere traditionelle forstæder, der af og til kan opleves som sovebyer på grund af den store spredning af bebyggelserne. Det høje byggeri (op til 6 etager) kan placeres på strategisk udvalgte steder, så byggeriet ikke opfattes som en mur langs bygaden, men nærmere som en slags indramning af udsigter. Enkelte steder kan man overveje at bygge endnu højere. Nord og syd for dette tættere og højere område ved bygaden kan bygningerne med fordel være lavere. Ved at bygge højere og tættere byggeri end i de traditionelle forstæder åbnes der mulighed for at friholde de grønne kiler, der kan tilføre byen kvalitet og fremhæve det unikke landskab. Ved placering af højere byggeri ved bygaden opnås ligeledes en afstand til det eksisterende Lisbjerg, så udsigterne fra landsbyen så vidt muligt bevares. Kobling til det eksisterende Lisbjerg Der skal lægges stor vægt på at koble det eksisterende Lisbjerg sammen med det nye byområde. Det betyder Der lægges stor vægt på at koble det eksisterende Lisbjerg med det nye byområde. Dette kan foregå på mange forskellige måder, her ses tre muligheder, hvor der er fokuseret på beplantning, eksisterende bygningsstrukturer og en total sammensmeltning. blandt andet, at tilgængeligheden mellem det nye og det eksisterende byområde skal sikres, og her vil en skolevej til den nye Lisbjergskole få en stor betydning. Placering og udformning af denne forbindelse kommer til at afhænge af den kommende konkurrence. Der skal etableres flere veje og stier mellem det eksisterende Lisbjerg og det nye byområde, men placering og udformning af disse kommer først til at indgå i den mere detaljerede bearbejdning af dispositionsplanen. Det eksisterende Lisbjerg skal opfattes som et meget betydende kvarter i den nye større sammenhæng. Landsbyens kerne udgør grundlaget for den nye plan, da spiralformen udspringer her. Denne sammenhæng kan understreges ved hjælp af de historiske spor af stjerneudstykningen, som i dag ses som grønne beplantningsbælter. Disse spor kan indarbejdes som et samlende og genkendeligt element i dispositionsplanen. I nogle områder vil det være oplagt at bevare eller genetablere de grønne beplantningsbælter, og i andre områder kan disse grønne spor gengives på andre måder, som belysning, anden beplantning eller lignende.

16 16 Mål Den overordnede trafikstruktur Nordjyske Motorvej og den planlagte Djurslandmotorvej udgør sammen med Randersvej, en ny vej mellem Lisbjerg Erhvervspark og Randersvej ved Affaldscentret nord for Lisbjerg og den nye bygade det overordnede vejnet og de overordnede trafikale forudsætninger for trafikbetjeningen af det nye byområde ved Lisbjerg. Randersvej vil også fremover være en betydende indfaldsvej til Århus som forbindelse mellem Århus og de nordlige bysamfund: Lisbjerg, Trige og Spørring. Med en kommende bydannelse i Lisbjerg og med anlægget af Djurslandmotorvejen vil trafikken på Randersvej, på strækningen syd for Lisbjerg, stige væsentligt. På strækningen gennem det eksisterende Lisbjerg er det hensigten med tiden at skabe et bedre by- og trafikmiljø langs Randersvej. Dette kan ske ved forskellige trafikdæmpende tiltag og minimering af vejens barrierevirkning. Vejbetjening Det nye byområde (og erhvervsparken) betjenes fra vest via ramper til Djurslandmotorvejen på det sted, hvor der i dag er adgang til erhvervsparken. Til og fra Århus bliver der ad østvendte ramper adgang via Søftenvej. Endelig vejbetjenes området via en ny tilslutning til Randersvej umiddelbart syd for Lisbjerg. Fra Århus og fra øst via ramper mellem Djurslandmotorvejen og Randersvej vil der fra denne tilslutning være en hovedadgang ad den nye bygade. I dispositionsplanforslaget er den nye bygade samt en vejforbindelse gennem erhvervsparken og frem til Affaldscentret og Randersvej nord for Lisbjerg de vigtigste veje internt i området. Bygaden vil med en række tilsluttede fordelingsveje kunne betjene størstedelen af det nye byområde. Adgangen til erhvervsparkens arealer vil dog ske fra de overordnede veje i erhvervsparken. Der tilstræbes herved en høj grad af differentiering af erhvervstrafikken og den øvrige trafik. Fordelingsvejene tænkes i overvejende grad at være lukkede vejsystemer, som vil kunne udformes under hensyntagen til de funktioner, som de enkelte bydele vil indeholde. Karakteren af de lukkede vejsystemer må gerne både udformningsmæssigt og arkitektonisk være forskellige, så der samlet set opstår en by med spændende og forskelligartede gaderum. Elementer som hastighedsdæmpning, rundkørsler, torve og pladser vil eksempelvis kunne indgå i gadenettet på en sådan måde at det udover at være spændende at færdes i også bliver trafiksikkert for alle trafikanter. I den første etape af byudviklingen indgår anlæg af bygaden mellem Randersvej syd for Lisbjerg og den nordlige rundkørsel ved erhvervsparken. Desuden forlænges den eksisterende vej gennem erhvervsparken frem til Randersvej nord for Lisbjerg. Sidstnævnte forbindelse vil kunne aflaste Randersvej gennem Lisbjerg for nogen trafik. Udover bygadens tilslutning til Randersvej syd for det eksisterende Lisbjerg kan der nord for Lisbjerg på længere sigt tænkes etableret nogle få vejforbindelser mellem bygaden og Randersvej. Kollektiv trafik På lang sigt tænkes det nye byområde ved Lisbjerg trafikbetjent via et højklasset banetracé fra City betjent med letbane eller sporvogn. Jævnfør hidtidige udredninger om den overordnede trafikinfrastruktur i Århus vil et sådant tracé kunne forløbe ad Nørrebrogade og Randersvej, og på det sidste stykke frem til Lisbjerg i et særligt tracé parallelt med Randersvej, vest for Skejby. Tracéet vil skulle føres på tværs af Søftenvej og Djurslandmotorvejen, og i det nye byområde kunne føres frem til bygaden, for herefter, i samme tracé som bygaden, at fortsætte mod Trige. Ved at føre tracéet centralt gennem det nye byområde, vil det kunne danne basis for den samlede kollektive trafikbetjening. Det er endvidere en mulighed, at den samlede kollektive trafikstruktur kan omfatte et øst-vest gående banetracé til person og godstrafik eventuelt med mere traditionelt regionaltogsmateriel. Der kan tænkes en forlægning af Grenåbanen fra Lystrup mod vest, frem til den sydlige del af det nye byområde og et tilslutningspunkt på det nævnte nord-syd gående banetracé. Endvidere vil der mod vest kunne tænkes en baneforbindelse mod Brabrand/Mundelstrup og mod Hadsten/Hinnerup/Søften, via den jyske længdebane. I den samlede struktur vil der på lang sigt kunne indgå en terminal i den sydlige del af byområdet med mulighed for at skifte mellem de kollektive trafikforbindelser. I tilknytning til terminalen kan der eventuelt etableres et parkér og rejs anlæg med henblik på at pendlere kan parkere her og transportere sig videre med et hurtigt tog mod City. På kort sigt kan den kollektive trafikbetjening ske ved hjælp af buslinier via Søftenvej og Randersvej ligesom det nævnte særlige kollektive trafiktracé mod City eventuelt kan bruges af busser frem for tog.

17 17 Nordjyske Motorvej Ølsted Lisbjerg Skov Affaldscenter Djurslandmotorvejen Lisbjerg Bygaden Terp Randersvej Kasted Søftenvej Skejby km Stinet Eksisterende stianlæg langs Randersvej og Søftenvej udgør dele af områdets hovedstinet med forbindelser til den øvrige by. Områdets øvrige hovedstinet kan omfatte stianlæg langs den nævnte bygade og langs det nordsyd gående kollektive trafiktracé samt langs den eksisterende vej gennem Erhvervsparken. Stinettet i det nye byområde vil i øvrigt skulle skabe mere lokale forbindelser - herunder til Kasted, Terp, Ølsted, Trige, Skejby og det eksisterende Lisbjerg. Den overordnede trafikstruktur Motorvej Overordnede trafikveje Lokale fordelingsveje Dæmpet trafik Jernbane - principiel placering af tracé Bus/sporvogn- principiel placering af tracé Principiel placering af 'Parkér og rejs'-anlæg Overordnet stiforbindelse

18 18 Mål Bygaden med dens faste rumbredde på meter giver mulighed for et oplevelsesrigt forløb. Terrænets hældning medfører på visse steder forskudte niveauer i byrummet, og er med til at skabe forskellige oplevelser ved og på bygaden.

19 19 Bygaden 14 m m m Bygadens linieføring tænkes etableret som følge af inspiration fra trediepræmieforslaget i et spirallignende tracé. Ved fuld udbygning vil bygaden forløbe fra Elevvej øst for Lisbjerg, syd om det eksisterende Lisbjerg, krydsende Randersvej og den nordlige rundkørsel ved Lisbjerg Erhvervspark, for derefter at passere øst om Ølsted og ende i Trige-området. Bygaden vil udgøre rygraden i trafikbetjeningen af hele det nye byområde. Det vil være bygaden, der kendetegner det nye Lisbjerg, og byens liv og identitet afspejles i dette område. Kører man langs bygaden, hvad enten det er i privat bil, med sporvogn eller på cykel, vil man opleve et meget varieret forløb. Et centerområde afløses af en landskabskile, som igen afløses af forretnings- og bolignære områder, endnu en landskabskile, et boligområde o.s.v. Der foreslås anvendt et vejudlæg på meter på hele strækningen. Et udlæg i denne bredde giver mulighed for dels at indeholde de nødvendige trafikale funktioner, dels at arbejde med forskellige udformninger af gaderummet, hvor opholdsarealer og lignende kan integreres. Det er væsentligt, at de enkelte delstrækninger af bygaden tilpasses karakteren af de tilstødende byrum og bydele. Eksempelvis at der på bygadens forløb gennem centerområdet sikres en vis dæmpning af trafikken og at bygadens udformning i det hele taget er tilpasset både de trafikale og bymæssige funktioner. 21 m m 21 m m Bygaden fastholdes i et meter bredt udlæg. Indenfor denne ramme kan vejbanernes bredde og antallet af spor variere. Allébeplantning er med til at understrege bygadens kurvede forløb. Vejbanerne placeres så vidt muligt i skyggesiden af bygaden, så der opnås attraktive opholdsarealer i solsiden. Hvor der er terrænmæssige muligheder for det, kan der arbejdes med forskudte niveauer i bygaden, hvilket kan være med til at skabe et interessant byrum. Eksempelvis kan biltrafik og fodgængertrafik ligge i forskellige niveauer.

20 20 Mål Ovenfor: Skolen kobles bl.a. til erhvervskvarteret, landskabskilen, det eksisterende Lisbjerg og den nye bydel. Til højre: Byen integreres i skolen og omvendt.

21 21 Det centrale område En af de bærende ideer i den nye by er, at centerområdet skal bygges op med skolen som udgangspunkt for en integration mellem bolig-, institutions- og erhvervsfunktioner. Skolen skal være en del af lokalområdet nærmere end blot beliggende i lokalområdet. Placeringen af centerområdet er som følge af vedtagelse af Byrådsindstillingen vedr. Overordnede principper for byudviklingen i Lisbjerg og anlægsbevilling kr. i området omkring Vestergård, der er beliggende mod vest i området mellem det eksisterende Lisbjerg og den samlende bygade. Denne beliggenhed er blandt andet udpeget som følge af byplanidékonkurrencen. Byens relativt beskedne størrelse gør det nødvendigt at koncentrere de centermæssige funktioner i ét område, da man gerne vil opnå et koncentreret byliv. Det centrale område består af en mangfoldighed af funktioner, og skolen er det nye omdrejningspunkt for byens liv. Der er udpeget ca. 25 ha til centerområdet, hvilket er ca. dobbelt så meget plads, som skolen forventes at optage. Dette skal sikre fleksibilitet og mulighed for at integrere andre byfunktioner med skolen og derigennem skabe et mangfoldigt område med den størst mulige lokale identitet. Straks efter byrådsbehandlingen af dette forslag vil der blive udskrevet en konkurrence om skolen og centerområdet.

22 22 Mål Byen kendetegnes ved mangfoldighed. Parcellister bor nær etagelejligheder. Kontorer ligger nær sportsfaciliteter. Arbejde, fritid og bolig smelter sammen, så der hele døgnet er liv i byen. Bæredygtighed I de overordnede principper for udviklingen i Lisbjerg er det beskrevet, at byudviklingen skal være bæredygtig. I Handlingsplan for Århus Kommune i det 21. Århundrede opdeles bæredygtighed i tre forskellige emner: den økonomiske bæredygtighed, den fysisk/miljømæssige bæredygtighed og den sociale/kulturelle bæredygtighed. Lisbjerg skal udvikles med afsæt i alle disse emner for at sikre bæredygtighed i helt bred forstand. Derudover skal der hentes inspiration fra andenpræmieforslagets overvejelser om bæredygtighed og økologi. I det videre arbejde skal der udarbejdes en strategi for, på hvilket niveau og hvordan bæredygtigheden kan indgå i udviklingen af den nye by. Den økonomiske bæredygtighed handler om at sikre den økonomiske vækst med en høj grad af ressourcebevidsthed. Det vil sige, at miljørigtig adfærd skal fungere som en spore til en økonomisk dynamisk fremtid. Denne holdning bør være et parameter, der tages i betragtning ved udbygningen af byen på alle niveauer. Den fysisk/miljømæssige bæredygtighed handler bl.a.

23 23 om at værne om ikke fornybare ressourcer og sikre en vedvarende reduktion af energi- og ressourceforbruget, så omgivelserne belastes mindst muligt. Lisbjergområdet ligger i et område med særlige drikkevandinteresser, dette skal der tages højde for ved planlægningen af det nye byområde. Et andet aspekt ved den fysiske bæredygtighed handler om hensigtsmæssig byudvikling og om byens udseende og attraktion. I udgangspunktet for dispositionsplanen er der allerede taget højde for nogle af disse aspekter, da der er lagt op til, at det nye Lisbjerg skal blive en tættere by end de traditionelle forstæder og opdeles i afgrænsede bykvarterer. En sådan fortætning formindsker ressourceforbruget i de bebyggede områder, samtidig med at det forøger byens herlighedsværdi, da der kan udlægges store åbne områder til gavn for byens indbyggere. Tilgængelighed er også et aspekt af den fysiske bæredygtighed, der vil have en stor betydning i Lisbjerg. Der skal udvikles et netværk af veje og stier, der sikrer, at byen er tilgængelig for alle, og samtidig skal der lægges vægt på at udvikle det kollektive trafiksystem. Flest mulige indbyggere i området skal nyde godt af nærheden til skolen, de grønne kiler og den vide udsigt. Det fremtidige arbejde med den fysiske bæredygtighed kunne være at formulere ambitionsniveauet for bæredygtige tiltag. Dette kunne eksempelvis være at fastsætte specifikke mål på såvel bydelsniveau som i forhold til f.eks. den enkelte boligenhed. I arbejdet med den sociale/kulturelle bæredygtighed kan der sættes fokus på kvaliteter, der kan fremme fællesskabet. Ved at tage udgangspunkt i den overordnede plans letopfattelige struktur og byens opdeling i afgrænsede kvarterer bliver identitet og tilhørsforhold naturlige emner for det videre arbejde. Da det er et mål, at byen skal være mangfoldig, og at der skal være plads til alle, kan man arbejde med blandede funktioner, -bebyggelsestypologier, -ejerskabsformer m.v. indenfor det enkelte bykvarter. Derudover skal borgerinddragelse indgå som en væsentlig faktor i den bæredygtige udvikling af det nye byområde. Her skal der hentes inspiration fra førstepræmieforslaget og Århusmodel for borgerinddragelse.

24 24 Mål Borgerinddragelsens faseinddeling Fase 1 Fase 2, 1. del Fase 2, 2. del Fase 3 Byudviklingens etapeinddeling Første etape (Kommuneplanens rammeområder) Efterfølgende etaper (Kommuneplanens perspektivområder) Borgerinddragelse Borgerinddragelsesstrategien tager udgangspunkt i en inddeling i 3 faser. Fase 1 er den periode, hvor den overordnede dispositionsplan for første etape skal lægges fast, dvs. den igangværende periode indtil medio Strategien for denne periode blev fastlagt med byrådets beslutning om at fremlægge nærværende debathæfte. Strategien for de efterfølgende faser er hermed til debat. Fase 2 vedrører i første omgang udarbejdelsen af den detaljerede dispositionsplan for første etape samt den konkrete målsætning for planlægningen og udviklingen af byen. Dette arbejde vil være afsluttet ved årsskiftet 2006/2007. I anden omgang omfatter fase 2 det videre arbejde med udbygning af hele første etape, hvilket i høj grad vil gå ud på en lokalplanlægning og realisering af den detaljerede dispositionsplan m.v. Fase 3 vedrører udviklingen af dispositionsplaner samt fastlæggelse af visioner og mål for de efterfølgende etaper mod øst og nordvest. Borgerinddragelsesstrategien for 2. del af fase 2 og fase 3 er foreløbigt kun løseligt beskrevet. Igangsætningen af fase 3 skal ske i god tid inden udløb af fase 2, således at byudviklingen og samarbejdet med borgerne sker i et kontinuerligt forløb. Borgerinddragelsesstrategien bygger grundlæggende på en organisation bestående af Århus Byråd, magistratsafdelingerne, kommuneplanorganisationens styregruppe, en projektgruppe med deltagelse af Lisbjerg- Skejby-Terp-Kasted Fællesråd og Trige-Ølsted Fællesråd, en bredt sammensat følgegruppe, nedsættelse af ad hoc grupper og løbende information til og inddragelse af borgerne. Fase 1 I fase 1 er nærværende debathæfte fremlagt til offentlig debat i 8 uger og der afholdes borgermøde jævnfør oplysningerne på bagsiden af hæftet. Derudover offentliggøres det mere detaljerede baggrundsnotat om borgerinddragelsesstrategien og projektgruppens arbejdsskitser via internettet, udvalgte biblioteker og Kommune Information. Inden der fremsendes en indstilling til byrådet om endelig vedtagelse af den overordnede dispositionsplan, og dermed også om borgerinddragelsesstrategien vedrørende fase 2 og fase 3, forelægges resultatet af den offentlige høring for den bredt sammensatte følgegruppe. Fase 2 I forlængelse af byrådets endelige vedtagelse af den overordnede dispositionsplan medio 2005 igangsættes det konkrete arbejde med målsætning for byudviklingen og fastlæggelse af en detaljeret dispositionsplan. Dette arbejde kan ske gennem interviews, afholdelse af workshops og nedsættelse af ad hoc grupper med eksperter på by/boligområdet, forskellige institutioner, nuværende erhvervsdrivende og beboere samt eventuelle fremtidige erhvervsdrivende og borgere i området m.fl. Repræsentanter for fremtidige erhvervsdrivende og borgere i området kan evt. findes via annoncering på internettet. Interviews, workshops og ad hoc gruppearbejderne skal udmønte sig i konkrete forslag til udformningen af de opstillede mål, og forslag til, hvorledes disse skal indgå i den videre planlægning og afspejle sig i byudviklingen og selve byen. Gruppernes sammensætning og fokusområder kan afhænge af, hvilke emner deltagerne finder størst interesse for.

25 Den tidsmæssige sammenhæng mellem borgerinddragelsens faseinddeling og byudviklingens etapedeling. Der tages udgangspunkt i målsætningsområderne på de foregående sider. Den enkelte ad hoc gruppe arbejder over en afgrænset tidsperiode op til f.eks. 3-4 måneder, hvor der holdes op til 4-6 møder. Gruppen skal have et fastlagt kommissorium bl.a. med tydeliggørelse af rammerne for arbejdet og slutproduktet. Samarbejdsparter i ad hoc grupper, projektgruppen m.fl., herunder repræsentanter fra fællesrådene, forpligter sig til at medvirke til udbredelse af kendskabet til kommunens planlægning. Når der foreligger et samlet forslag til mål og en detaljeret dispositionsplan sendes materialet i form af et debathæfte via byrådet til fornyet offentlig høring, inden endelig vedtagelse ved årsskiftet 2006/2007. I offentlighedsperioden udsendes et debathæfte og der holdes borgermøde. I første del af fase 2 gennemføres endvidere traditionelle høringer om de første lokalplaner. I videst mulige omfang koordineres planlægningsprocesserne. I andel del af fase 2 gennemføres høringer af de efterfølgende lokalplaner. I den forbindelse skal der lægges særlig vægt på en videreførelse og implementering af de fastsatte mål og den detaljerede dispositionsplan. Undervejs gennem hele fase 2 informeres borgerne gennem pressen, via en hjemmeside om Lisbjerg og ved udstilling af materialer m.v. i lokalområdet. Følgegruppen Borgerinddragelsesstrategien peger på den bredt sammensatte følgegruppe som en hjørnesten i denne sammenhæng, såvel som i relation til den konkrete fysiske planlægning. Følgegruppens medlemmer er udpeget af kommuneplanorganisations styregruppe. De repræsenterer forskellige organisationer, institutioner og lokalområdet. Følgegruppen involveres som minimum i forbindelse med fremsendelse af indstillinger til byrådet. Følgegruppemedlemmerne kan deltage i ad hoc grupper m.v. i det omfang de har interesse og mulighed herfor. Fase 3 Aktiviteterne i fase 3 er en videreførelse af de hidtidige aktiviteter justeret med de erfaringer som er høstet undervejs.

26 26 Kommuneplanrammer Redegørelse Med Kommuneplan 2001 overgik arealerne vest og sydvest for Lisbjerg fra perspektivarealer til blandede bolig og erhvervsformål, mens arealerne sydøst for Lisbjerg og omkring Ølsted blev udpeget som perspektivarealer. Af de gældende rammebestemmelser fremgår, at den nærmere fastlæggelse af udnyttelsen af området skal ske efter en samlet strukturplan for byvækstarealerne, eventuelt ved udskrivning af en byplanidékonkurrence. Byplanidékonkurrencen blev gennemført i Nedenstående forslag til ændringer til kommuneplanens rammer er således en konsekvens af den begyndende strukturering af byvækstarealerne. Forslaget omfatter følgende ændringer: 1. Naturområdet NA udvides mod vest, så et område syd for Ølstedvej af det blandede område BL inddrages. Formålet er at styrke sammenhængen mellem de nye byområder og naturområderne med Lisbjerg Skov. Arealet er omfattet af konsekvenszonen omkring Affaldscentret og kan ikke benyttes til boligformål. Arealet foreslås tilplantet med skov. Bortset fra, at annonceringen af byplanidékonkurrencen fjernes, ændres der ikke på rammebestemmelserne, hverken for det udvidede naturområde eller for området til blandede formål. 2. Af erhvervsområdet ER og områderne til blandede formål BL og BL afgrænses et nyt centerområde CE. Centerområdet, der er forholdsvis stort, skal rumme forskellige byfunktioner, der i videst mulige omfang skal integreres med hinanden. I første omgang skal centerområdet indeholde den nye Lisbjergskole og de første boligbebyggelser. Centerområdet vil kunne indeholde større dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker efter kommuneplanens generelle rammer for centerområder. Herved vil centerdannelsen kunne styrkes. Bortset fra annonceringen af byplanidékonkurrencen, viderefører centerområdet de eksisterende rammebestemmelser fra de blandede områder, idet der dog, ligesom til boligformål, åbnes mulighed for institutions- og erhvervsbyggeri indtil 6 etager/20 meters højde og bebyggelsesprocenter op til 100. Jævnfør de generelle rammebestemmelser for centerområder, åbnes tillige mulighed for etablering af butikker efter særlige regler. 3. Erhvervsområdet ER udvides mod nord ved inddragelse af en del af det blandede område BL og en del af jordbrugsområdet JO. Endvidere udvides erhvervsområdet mod sydøst ved inddragelse af en del af det blandede område BL. Formålet med disse udvidelser er at sikre tilstrækkelige arealer til udvidelse af Lisbjerg Erhvervspark og en god sammenhæng til de øvrige byfunktioner, under hensyn til både den oprindelige planlægning for Lisbjerg Erhvervspark og den nye planlægning for byområdet i det hele taget. De gældende rammebestemmelser for ER suppleres med følgende bemærkninger: Lokalplanlægningen skal sikre at området zoneres og anvendes således at samspillet med de blandede byområder og centerområdet optimeres mht. til anvendelse, transport og arkitektur m.v. Området mod syd zoneres, således at der nærmest Djurslandmotorvejen udlægges et 50 meter bredt skovbælte. De efterfølgende ca. 150 m struktureres i overensstemmelse med den overordnede dispositionsplanlægning, således at erhvervsparcellerne grupperes og adskilles ved hjælp af skovplantninger. 4. Det blandede område BL udvides mod nordvest ved inddragelse af en del af jordbrugsområdet JO, som p.t. er udpeget som en del af et større perspektivareal. Formålet med denne udvidelse er at kompensere for det areal til byformål som ad pkt. 1 overføres til naturområdet med et andet regulært areal i området syd for Ølstedvej. Arealet vil skulle disponeres under hensyntagen til perspektivarealerne mod vest. Bortset fra, at annonceringen af byplanidékonkurrencen fjernes, ændres der ikke på rammebestemmelserne, hverken for resterende jordbrugsområde eller for området til blandede formål. Forholdet til Regionplan 2001 Ovenstående kommuneplanændringer betyder en udvidelse af de rammebelagte byområder med ca. 30 ha. og dannelse af et nyt centerområde, hvor der kan etableres butikker. Århus Amt er tilskrevet om centerdannelsen med den deraf følgende mulighed for at etablere butikker i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan Begge forhold forudsætter amtets godkendelse.

27 27 LB Ølsted ER RE ER RE JO NA BL BO Lisbjerg BL BL OF BO BO RE RE ER BL OF RE Kasted LB NA NA JO RE Skejby ER ER ER BL ER ER ER Eksisterende kommuneplanrammer BO Bolig BL Blandet bolig og erhverv ER Erhverv OF Offentlige formål CE Center RE Rekreative formål NA Natur JO Jordbrug LB Landsbyområde Perspektivareal

28 28 Kommuneplanrammer Rammebestemmelser for de implicerede rammeområder Anvendelse og specielle bestemmelser Etage antal Bebyggelsens omfang Supplerende bestemmelser Eksisterende planer JO En del af området er udpeget som interesseområde for byudvikling efter 2013 (perspektivareal) NA Naturværdierne i området herunder især Lisbjerg Skov og arealerne omkring Egåen, skal bevares, i fornødent omfang gennem udarbejdelse af plejeplaner og lignende BL Blandet byområde Klasse Maks. bygningshøjde: 8,5 m. For bygninger til erhverv og offentlige formål dog 12 m. Maks. bebyggelsesprocent: 25 for ejendomme, der alene anvendes til boligformål. For et areal til tæt-lav boligbebyggelse dog maks. 35. For øvrige ejendomme maks. 40. I en del af området kan der opføres etageboliger på op til 6 etager og en bygningshøjde på 20 m. Etageboliger kan opføres med en bebyggelsesprocent på 100 for den enkelte storparcel. Den nærmere fastlæggelse af udnyttelsen af området skal ske efter en samlet dispositionsplan for byvækstarealerne omkring Lisbjerg, øst og vest for Randersvej. Bygningernes arkitektoniske udformning og placering samt terrænbehandling skal medvirke til at understrege og videreudvikle de naturmæssige og landskabelige kvaliteter i området på en måde, der er i overensstemmelse med de helhedsmæssige interesser for de forskellige anvendelser i området. LP 3 LP 66 LP 464 Arealets anvendelse skal respektere de konsekvensgrænser for lugt og støj der fremgår af støjkortlægningen for det udvidede forbrændingsanlæg på Affaldscenter Århus BL Blandet byområde Klasse Maks. bygningshøjde: 8,5 m. For bygninger til erhverv og offentlige formål dog 12 m. Maks. bebyggelsesprocent: 25 for ejendomme, der alene anvendes til boligformål. For et areal til tæt-lav boligbebyggelse dog maks. 35. For øvrige ejendomme maks. 40. I en del af området kan der opføres etageboliger på op til 6 etager og en bygningshøjde på 20 m. Etageboliger kan opføres med en bebyggelsesprocent på 100 for den enkelte storparcel. Den nærmere fastlæggelse af udnyttelsen af området skal ske efter en samlet dispositionsplan for byvækstarealerne omkring Lisbjerg, øst og vest for Randersvej. Bygningernes arkitektoniske udformning og placering samt terrænbehandling skal medvirke til at understrege og videreudvikle de naturmæssige og landskabelige kvaliteter i området på en måde, der er i overensstemmelse med de helhedsmæssige interesser for de forskellige anvendelser i området. LP CE Blandet byområde Klasse Maks. bygningshøjde: 8,5 m. For bygninger til erhverv og offentlige formål dog 12 m. Maks. bebyggelsesprocent: 25 for ejendomme, der alene anvendes til boligformål. For et areal til tæt-lav boligbebyggelse dog maks. 35. For øvrige ejendomme maks. 40. I en del af området kan der opføres etagebebyggelser på op til 6 etager og en bygningshøjde på 20 m. Etagebebyggelserne kan opføres med en bebyggelsesprocent på 100 for den enkelte storparcel. Den nærmere fastlæggelse af udnyttelsen af området skal ske efter en samlet dispositionsplan for byvækstarealerne omkring Lisbjerg, øst og vest for Randersvej. Bygningernes arkitektoniske udformning og placering samt terrænbehandling skal medvirke til at understrege og videreudvikle de naturmæssige og landskabelige kvaliteter i området på en måde, der er i overensstemmelse med de helhedsmæssige interesser for de forskellige anvendelser i området. LP 03 LP 464