Introduktion. Bebyggelse og landskab. 12 Mål

Transkript

1 12 Mål Introduktion Formålet med dette hæfte er, som beskrevet indledningsvis, at fastlægge den overordnede dispositionsplan, at udpege et centerområde og at fastlægge den overordnede infrastruktur, primært den del som vedrører centerområdet. I arbejdet med disse overordnede punkter, har mange temaer, der knytter sig til en mere detaljeret planlægning og målsætning for området, været berørt. Disse temaer er præsenteret i dette afsnit under overskrifterne: Bebyggelse og landskab, Den overordnede trafikstruktur, Bygaden, Det centrale område, Bæredygtighed og Borgerinddragelse. Nogle af temaerne er beskrevet mere præcist end andre, hvilket skyldes, at de har været behandlet mere end andre. Fælles for temaerne er dog, at de alle har været til debat. I løbet af 2006 skal der udarbejdes en detaljeret dispositionsplan for første etape og udarbejdes konkrete mål for planlægning og udvikling af byen, hvor de nævnte temaer bearbejdes og præciseres yderligere. Bebyggelse og landskab Den grønne struktur Ifølge den overordnede dispositionsplan bliver Lisbjerg i høj grad præget af den grønne struktur. Strukturen omfatter både områder med skov og mere åbne områder, de såkaldte landskabskiler. I hele byudviklingsområdet er der flere områder med vandhuller m.v., som er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Disse områder skal så vidt muligt respekteres og blive en del af byens grønne struktur. Skov I planen foreslås ny skov på arealerne nord og vest for Lisbjerg. Denne nye skov etableres delvist indenfor affaldscenterets støjbelastningszone på 40 db(a) på arealerne syd for Ølstedvej, og helt ned til den nordlige afgrænsning af det eksisterende Lisbjerg. Det nye skovareal vil opfattes som en udbygning af den eksisterende Lisbjerg Skov og vil supplere de eksisterende skovplantninger med en større rummelighed og en højere grad af rekreative anvendelsesmuligheder, f.eks. boldbaner m.v. Samtidig vil der dannes en større visuel afstand til Affaldscentret. Med de nye skovarealer vil den store Lisbjerg Skov øst for Randersvej blive trukket over i den nye by og herved forøge attraktionsværdien for de nye byfunktioner. Mod syd afgrænses første etape af den nye motorvej. For at skabe en god afstand til motorvejen er der udlagt en ca. 200 meter bred zone til skovplantning. Denne zone er delt i to dele. Den første del er et ca. 50 meter bælte nærmest motorvejen, som udlægges til skov. Det resterende ca. 150 meter bælte udlægges til skov, hvori der kan udstykkes erhvervsparceller. Parcellerne udstykkes som lommer i skovplantningen, hvorved der kan skabes en visuel balance mellem store bygningsvoluminer og en karakterfast grøn modvægt. Der kan opnås attraktive byggegrunde, og skoven kan i sammenhæng med de grønne kiler underbygge de rekreative muligheder. Landskabskiler Landskabskilerne opdeler byen i mindre bydele. Kilerne går fra skovbæltet langs motorvejen og op til det eksisterende Lisbjerg. Kilernes beplantning, form og funktion kan variere fra område til område, men fælles for dem alle er, at de kan forøge herlighedsværdien af området ved at understrege den markante topografi og udsigten, der præger området. Der er et generelt mål for udvikling af forslaget, at flest mulige indbyggere skal have mest muligt ud af disse grønne kiler, både hvad angår deres brug og de udsigter der skabes som følge af friholdelsen. Overgangene mellem bydele og landskabskiler kan med fordel være meget forskellige, alt efter hvor i byen man befinder sig, men helt generelt skal overgangene sikre at flest mulige indbyggere har glæde af udsigten. Man kan forestille sig, at der etableres nyttehaver, legepladser, enge, mindre dyrehold m.m. i kilerne. Bydele Bydelenes udseende og opbygning kan variere fra bydel til bydel, men fælles for dem er, at de er koblet til bygaden. Der er mange fordele ved at dele byen op i mindre bydele, dette kan blandt andet give tilhørsforhold og identitet til beboerne. I bydelene syd og nord for bygaden skal områdernes funktion hovedsagelig være boligområder. Men for at sikre aktivitet og mangfoldighed kan også mindre virksomheder, kontorer og institutioner placeres i bydelene. Bydelene syd for bygaden kobler sig til et skovbælte langs motorvejen. I dette skovbælte kan der etableres erhvervsparceller. Strukturen inde i bydelene kan variere, og eksempelvis kan friarealer, torve og pladser placeres ved nogle af de mange arkæologiske fundsteder, der er så kendeteg-

2 13 Nordjyske Motorvej Ølsted Lisbjerg Skov Affaldscenter Djurslandmotorvejen Lisbjerg Buen Lisbjerg Bygaden Terp Randersvej Kasted Søftenvej Skejby km nende for hele byudviklingsområdet. Og der kan integreres fælles parkeringsarealer, fælleshuse og andre fællesfunktioner i den enkelte bydel. I bydelene bør det tilstræbes, at der er mange forskellige typer af bebyggelser og ejerforhold indenfor den samme bydel. Den grønne struktur Grønne kiler Ny skovplantning Eksisterende skov Læhegn Bebyggede områder 40 db(a) støjzone

3 14 Mål Der bygges koncentreret for at opnå mangfoldighed og frigive plads til landskabskilerne. Kilernes beplantning og funktion kan variere fra område til område. Funktioner lige fra det store agerbrug til den intime picnic kan etableres i landskabskilerne. Bebyggelsernes højde varierer, og overgangene mellem bydele og landskabskiler kan være meget forskellige, alt efter hvor i byen man befinder sig. Det tilstræbes, at flest mulige kan nyde terræn og udsigt.

4 15 Lisbjerg Erhvervspark Erhvervsparkens nuværende form kendetegnes ved en stærk geometrisk figur. Denne figur skal ifølge den overordnede dispositionsplan fusioneres med en anden stærk geometrisk figur, nemlig spiralen, der ligger til grund for det nye byudviklingsområde. Fusionen skal tilgodese både de specifikke interesser fra erhvervsparken og understrege helheden i byområdet. Med dispositionsplanen er der afsat et område til næste etape af erhvervsparken mod nord og en udvidelse langs Djurslandmotorvejen mod sydøst. Erhvervsparken er en del af den overordnede bydelsstruktur, men her ses ikke den samme funktionsblanding som i de øvrige bydele. Mødet mellem erhvervene i Lisbjerg Erhvervspark og de øvrige byområder skal derfor underkastes en særlig opmærksomhed med henblik på at sikre en god integration mellem erhverv, boliger, centerfunktioner m.v. Udsigt, højt/lavt byggeri I Kommuneplan 2001 er der lagt op til, at der på dele af byvækstarealerne kan planlægges tættere og højere bebyggelsesformer end de traditionelt anvendte. I dispositionsplanen foreslås det, at det høje byggeri koncentreres omkring bygaden. Et stort antal boliger og andre funktioner på dette sted kan medvirke til, at byen opleves koncentreret og levende, når man færdes i den. Dette kan ses i modsætning til andre og mere traditionelle forstæder, der af og til kan opleves som sovebyer på grund af den store spredning af bebyggelserne. Det høje byggeri (op til 6 etager) kan placeres på strategisk udvalgte steder, så byggeriet ikke opfattes som en mur langs bygaden, men nærmere som en slags indramning af udsigter. Enkelte steder kan man overveje at bygge endnu højere. Nord og syd for dette tættere og højere område ved bygaden kan bygningerne med fordel være lavere. Ved at bygge højere og tættere byggeri end i de traditionelle forstæder åbnes der mulighed for at friholde de grønne kiler, der kan tilføre byen kvalitet og fremhæve det unikke landskab. Ved placering af højere byggeri ved bygaden opnås ligeledes en afstand til det eksisterende Lisbjerg, så udsigterne fra landsbyen så vidt muligt bevares. Kobling til det eksisterende Lisbjerg Der skal lægges stor vægt på at koble det eksisterende Lisbjerg sammen med det nye byområde. Det betyder blandt andet, at tilgængeligheden mellem det nye og det Der lægges stor vægt på at koble det eksisterende Lisbjerg med det nye byområde. Dette kan foregå på mange forskellige måder, her ses tre muligheder, hvor der er fokuseret på beplantning, eksisterende bygningsstrukturer og en total sammensmeltning. eksisterende byområde skal sikres, og her vil en skolevej til den nye Lisbjergskole få en stor betydning. Placering og udformning af denne forbindelse kommer til at afhænge af den kommende konkurrence. Der skal etableres flere veje og stier mellem det eksisterende Lisbjerg og det nye byområde, men placering og udformning af disse kommer først til at indgå i den mere detaljerede bearbejdning af dispositionsplanen. Det eksisterende Lisbjerg skal opfattes som et meget betydende kvarter i den nye større sammenhæng. Landsbyens kerne udgør grundlaget for den nye plan, da spiralformen udspringer her. Denne sammenhæng kan understreges ved hjælp af de historiske spor af stjerneudstykningen, som i dag ses som grønne beplantningsbælter. Disse spor kan indarbejdes som et samlende og genkendeligt element i dispositionsplanen. I nogle områder vil det være oplagt at bevare eller genetablere de grønne beplantningsbælter, og i andre områder kan disse grønne spor gengives på andre måder, som belysning, anden beplantning eller lignende.

5 16 Mål Den overordnede trafikstruktur Nordjyske Motorvej og den planlagte Djurslandmotorvej udgør sammen med Randersvej, en ny vej mellem Lisbjerg Erhvervspark og Randersvej ved Affaldscentret nord for Lisbjerg og den nye bygade det overordnede vejnet og de overordnede trafikale forudsætninger for trafikbetjeningen af det nye byområde ved Lisbjerg. Randersvej vil også fremover være en betydende indfaldsvej til Århus som forbindelse mellem Århus og de nordlige bysamfund: Lisbjerg, Trige og Spørring. Med en kommende bydannelse i Lisbjerg og med anlægget af Djurslandmotorvejen vil trafikken på Randersvej, på strækningen syd for Lisbjerg, stige væsentligt. På strækningen gennem det eksisterende Lisbjerg er det hensigten med tiden at skabe et bedre by- og trafikmiljø langs Randersvej. Dette kan ske ved forskellige trafikdæmpende tiltag og minimering af vejens barrierevirkning. Vejbetjening Det nye byområde (og erhvervsparken) betjenes fra vest via ramper til Djurslandmotorvejen på det sted, hvor der i dag er adgang til erhvervsparken. Til og fra Århus bliver der adgang via Søftenvej. Endelig vejbetjenes området via nye tilslutninger til Randersvej umiddelbart syd for Lisbjerg og nord for Lisbjerg ved affaldscenteret. Fra Århus og fra øst via ramper mellem Djurslandmotorvejen og Randersvej vil der fra denne tilslutning være en hovedadgang ad den nye bygade. I dispositionsplanen er den nye bygade samt en vejforbindelse gennem erhvervsparken og frem til Affaldscentret og Randersvej nord for Lisbjerg de vigtigste veje internt i området. Bygaden vil med en række tilsluttede fordelingsveje kunne betjene størstedelen af det nye byområde. Adgangen til erhvervsparkens arealer vil dog ske fra de overordnede veje i erhvervsparken. Der tilstræbes herved en høj grad af differentiering af erhvervstrafikken og den øvrige trafik. Fordelingsvejene tænkes i overvejende grad at være lukkede vejsystemer, som vil kunne udformes under hensyntagen til de funktioner, som de enkelte bydele vil indeholde. Karakterene af de lukkede vejsystemer må gerne både udformningsmæssigt og arkitektonisk være forskellige, så der samlet set opstår en by med spændende og forskelligartede gaderum. Elementer som hastighedsdæmpning, rundkørsler, torve og pladser vil eksempelvis kunne indgå i gadenettet på en sådan måde at det udover at være spændende at færdes i også bliver trafiksikkert for alle trafikanter. I den første etape af byudviklingen indgår anlæg af bygaden mellem Randersvej syd for Lisbjerg og den nordlige rundkørsel ved erhvervsparken. Desuden forlænges den eksisterende vej gennem erhvervsparken frem til Randersvej nord for Lisbjerg. Sidstnævnte forbindelse vil kunne aflaste Randersvej gennem Lisbjerg for nogen trafik. Udover bygadens tilslutning til Randersvej syd for det eksisterende Lisbjerg kan der nord for Lisbjerg på længere sigt tænkes etableret nogle få vejforbindelser mellem bygaden og Randersvej. Kollektiv trafik På langt sigt tænkes det nye byområde ved Lisbjerg betjent via et højklasset banetracé fra City i form af en letbane eller sporvogn. Jævnfør hidtidige udredninger om den overordnede trafikinfrastruktur i Århus vil et sådant tracé kunne forløbe ad Nørrebrogade og Randersvej, og på det sidste stykke frem til Lisbjerg i et særligt tracé parallelt med Randersvej, vest for Skejby. Tracéet vil skulle føres på tværs af Søftenvej og Djurslandmotorvejen, og i det nye byområde kunne føres frem til bygaden, for herefter, i samme tracé som bygaden, at fortsætte mod nord og øst. Ved at føre tracéet centralt gennem det nye byområde, vil det kunne danne basis for den samlede kollektive trafikbetjening. Det er endvidere en mulighed, at den samlede kollektive trafikstruktur kan omfatte et øst-vest gående banetracé til person og godstrafik eventuelt med mere traditionelt regionaltogsmateriel. Der kan tænkes en forlægning af Grenåbanen fra Lystrup mod vest, frem til den sydlige del af det nye byområde og et tilslutningspunkt på det nævnte nord-syd gående banetracé. Endvidere vil der mod vest kunne tænkes en baneforbindelse mod Brabrand/Mundelstrup og mod Hadsten/Hinnerup/Søften, via den jyske længdebane. I den samlede struktur vil der på lang sigt kunne indgå en terminal i den sydlige del af byområdet med mulighed for at skifte mellem de kollektive trafikforbindelser. I tilknytning til terminalen kan der eventuelt etableres et parkér og rejs anlæg med henblik på at pendlere kan parkere her og transportere sig videre med et hurtigt tog mod City. På kort sigt kan den kollektive trafikbetjening ske ved hjælp af buslinier via Søftenvej og Randersvej ligesom det nævnte særlige kollektive trafiktracé mod City eventuelt kan bruges af busser frem for tog.

6 17 Nordjyske Motorvej Ølsted Lisbjerg Skov Affaldscenter Djurslandmotorvejen Lisbjerg Bygaden Terp Randersvej Kasted Søftenvej Skejby km Stinet Eksisterende stianlæg langs Randersvej og Søftenvej udgør dele af områdets hovedstinet med forbindelser til den øvrige by. Områdets øvrige hovedstinet kan omfatte stianlæg langs den nævnte bygade og langs det nordsyd gående kollektive trafiktracé samt langs den eksisterende vej gennem Erhvervsparken. Stinettet i det nye byområde vil i øvrigt skulle skabe mere lokale forbindelser herunder til Kasted, Terp, Ølsted, Trige, Skejby og det eksisterende Lisbjerg. I forbindelse med den detaljerede dispositionsplan vil der blive set nærmere på muligheden for en alternativ linieføring, der giver en mere direkte stiforbindelse mellem Kasted og centerområdet i Lisbjerg. Den overordnede trafikstruktur Motorvej Overordnede trafikveje Lokale fordelingsveje Dæmpet trafik Jernbane - principiel placering af tracé Bus/sporvogn- principiel placering af tracé Principiel placering af 'Parkér og rejs'-anlæg Overordnet stiforbindelse

7 18 Mål Bygaden med dens faste rumbredde på meter giver mulighed for et oplevelsesrigt forløb. Terrænets hældning medfører på visse steder forskudte niveauer i byrummet, og er med til at skabe forskellige oplevelser ved og på bygaden.

8 19 Bygaden 14 m m m Bygadens linieføring tænkes etableret som følge af inspiration fra trediepræmieforslaget i et spirallignende tracé. Ved fuld udbygning vil bygaden forløbe fra Elevvej øst for Lisbjerg, syd om det eksisterende Lisbjerg, krydsende Randersvej og den nordlige rundkørsel ved Lisbjerg Erhvervspark, for derefter at passere øst om Ølsted og ende i Trige-området. Bygaden vil udgøre rygraden i trafikbetjeningen af hele det nye byområde. Det vil være bygaden, der kendetegner det nye Lisbjerg, og byens liv og identitet afspejles i dette område. Kører man langs bygaden, hvad enten det er i privat bil, med sporvogn eller på cykel, vil man opleve et meget varieret forløb. Et centerområde afløses af en landskabskile, som igen afløses af forretnings- og bolignære områder, endnu en landskabskile, et boligområde o.s.v. Der foreslås anvendt et vejudlæg på meter på hele strækningen. Et udlæg i denne bredde giver mulighed for dels at indeholde de nødvendige trafikale funktioner, dels at arbejde med forskellige udformninger af gaderummet, hvor opholdsarealer og lignende kan integreres. Det er væsentligt, at de enkelte delstrækninger af bygaden tilpasses karakteren af de tilstødende byrum og bydele. Eksempelvis at der på bygadens forløb gennem centerområdet sikres en vis dæmpning af trafikken og at bygadens udformning i det hele taget er tilpasset både de trafikale og bymæssige funktioner. 21 m m 21 m m Bygaden fastholdes i et meter bredt udlæg. Indenfor denne ramme kan vejbanernes bredde og antallet af spor variere. Allébeplantning er med til at understrege bygadens kurvede forløb. Vejbanerne placeres så vidt muligt i skyggesiden af bygaden, så der opnås attraktive opholdsarealer i solsiden. Hvor der er terrænmæssige muligheder for det, kan der arbejdes med forskudte niveauer i bygaden, hvilket kan være med til at skabe et interessant byrum. Eksempelvis kan biltrafik og fodgængertrafik ligge i forskellige niveauer.

9 20 Mål Ovenfor: Skolen kobles bl.a. til erhvervskvarteret, landskabskilen, det eksisterende Lisbjerg og den nye bydel. Til højre: Byen integreres i skolen og omvendt.

10 21 Det centrale område En af de bærende ideer i den nye by er, at centerområdet skal bygges op med skolen som udgangspunkt for en integration mellem bolig-, institutions- og erhvervsfunktioner. Skolen skal være en del af lokalområdet nærmere end blot beliggende i lokalområdet. Placeringen af centerområdet er som følge af vedtagelse af Byrådsindstillingen vedr. Overordnede principper for byudviklingen i Lisbjerg og anlægsbevilling kr. i området omkring Vestergård, der er beliggende mod vest i området mellem det eksisterende Lisbjerg og den samlende bygade. Denne beliggenhed er blandt andet udpeget som følge af byplanidékonkurrencen. Byens relativt beskedne størrelse gør det nødvendigt at koncentrere de centermæssige funktioner i ét område, da man gerne vil opnå et koncentreret byliv. Det centrale område består af en mangfoldighed af funktioner, og skolen er det nye omdrejningspunkt for byens liv. Der er udpeget ca. 25 ha til centerområdet, hvilket er ca. tre gange så meget plads, som skolen forventes at optage. Dette skal sikre fleksibilitet og mulighed for at integrere andre byfunktioner med skolen og derigennem skabe et mangfoldigt område med den størst mulige lokale identitet. Straks efter vedtagelsen af dispositionsplanen blev der udskrevet en konkurrence om skolen og centerområdet.

11 22 Mål Byen kendetegnes ved mangfoldighed. Parcellister bor nær etagelejligheder. Kontorer ligger nær sportsfaciliteter. Arbejde, fritid og bolig smelter sammen, så der hele døgnet er liv i byen. Bæredygtighed I de overordnede principper for udviklingen i Lisbjerg er det beskrevet, at byudviklingen skal være bæredygtig. I Handlingsplan for Århus Kommune i det 21. Århundrede opdeles bæredygtighed i tre forskellige emner: den økonomiske bæredygtighed, den fysisk/miljømæssige bæredygtighed og den sociale/kulturelle bæredygtighed. Lisbjerg skal udvikles med afsæt i alle disse emner for at sikre bæredygtighed i helt bred forstand. Derudover skal der hentes inspiration fra andenpræmieforslagets overvejelser om bæredygtighed og økologi. I det videre arbejde skal der udarbejdes en strategi for, på hvilket niveau og hvordan bæredygtigheden kan indgå i udviklingen af den nye by. Den økonomiske bæredygtighed handler om at sikre den økonomiske vækst med en høj grad af ressourcebevidsthed. Det vil sige, at miljørigtig adfærd skal fungere som en spore til en økonomisk dynamisk fremtid. Denne holdning bør være et parameter, der tages i betragtning ved udbygningen af byen på alle niveauer. Den fysisk/miljømæssige bæredygtighed handler bl.a.

12 23 om at værne om ikke fornybare ressourcer og sikre en vedvarende reduktion af energi- og ressourceforbruget, så omgivelserne belastes mindst muligt. Lisbjergområdet ligger i et område med særlige drikkevandinteresser, dette skal der tages højde for ved planlægningen af det nye byområde. Et andet aspekt ved den fysiske bæredygtighed handler om hensigtsmæssig byudvikling og om byens udseende og attraktion. I udgangspunktet for dispositionsplanen er der allerede taget højde for nogle af disse aspekter, da der er lagt op til, at det nye Lisbjerg skal blive en tættere by end de traditionelle forstæder og opdeles i afgrænsede bykvarterer. En sådan fortætning formindsker ressourceforbruget i de bebyggede områder, samtidig med at det forøger byens herlighedsværdi, da der kan udlægges store åbne områder til gavn for byens indbyggere. Tilgængelighed er også et aspekt af den fysiske bæredygtighed, der vil have en stor betydning i Lisbjerg. Der skal udvikles et netværk af veje og stier, der sikrer, at byen er tilgængelig for alle, og samtidig skal der lægges vægt på at udvikle det kollektive trafiksystem. Flest mulige indbyggere i området skal nyde godt af nærheden til skolen, de grønne kiler og den vide udsigt. Det fremtidige arbejde med den fysiske bæredygtighed kunne være at formulere ambitionsniveauet for bæredygtige tiltag. Dette kunne eksempelvis være at fastsætte specifikke mål på såvel bydelsniveau som i forhold til f.eks. den enkelte boligenhed. I arbejdet med den sociale/kulturelle bæredygtighed kan der sættes fokus på kvaliteter, der kan fremme fællesskabet. Ved at tage udgangspunkt i den overordnede plans letopfattelige struktur og byens opdeling i afgrænsede kvarterer bliver identitet og tilhørsforhold naturlige emner for det videre arbejde. Da det er et mål, at byen skal være mangfoldig, og at der skal være plads til alle, kan man arbejde med blandede funktioner, -bebyggelsestypologier, -ejerskabsformer m.v. indenfor det enkelte bykvarter. Derudover skal borgerinddragelse indgå som en væsentlig faktor i den bæredygtige udvikling af det nye byområde. Her skal der hentes inspiration fra førstepræmieforslaget og Århusmodel for borgerinddragelse.

13 24 Mål Borgerinddragelsens faseinddeling Fase 1 Fase 2, 1. del Fase 2, 2. del Fase 3 Byudviklingens etapeinddeling Første etape (Kommuneplanens rammeområder) Efterfølgende etaper (Kommuneplanens perspektivområder) Borgerinddragelse Borgerinddragelsesstrategien tager udgangspunkt i en inddeling i 3 faser. Fase 1 er den periode, hvor den overordnede dispositionsplan for første etape skal lægges fast, dvs. perioden indtil ultimo Strategien for denne periode blev fastlagt med Byrådets beslutning om at fremlægge denne dispositionsplan til debat. Strategien for de efterfølgende faser blev således lagt ud til debat med forslaget til dispositionsplanen. Fase 2 vedrører i første omgang udarbejdelsen af den detaljerede dispositionsplan for første etape samt den konkrete målsætning for planlægningen og udviklingen af byen. Dette arbejde vil være afsluttet ved årsskiftet 2006/2007. Herefter omfatter fase 2 det videre arbejde med udbygning af hele første etape, hvilket i høj grad vil gå ud på en lokalplanlægning og realisering af den detaljerede dispositionsplan m.v. Fase 3 vedrører udviklingen af dispositionsplaner samt fastlæggelse af visioner og mål for de efterfølgende etaper mod øst og nordvest. Borgerinddragelsesstrategien for 2. del af fase 2 og fase 3 er foreløbigt kun løseligt beskrevet. Igangsætningen af fase 3 skal ske i god tid inden udløb af fase 2, således at byudviklingen og samarbejdet med borgerne sker i et kontinuerligt forløb. Borgerinddragelsesstrategien bygger grundlæggende på en organisation bestående af Århus Byråd, magistratsafdelingerne, kommuneplanorganisationens styregruppe, en projektgruppe med deltagelse af Lisbjerg- Skejby-Terp-Kasted Fællesråd og Trige-Ølsted Fællesråd, en bredt sammensat følgegruppe, nedsættelse af ad hoc grupper og løbende information til og inddragelse af borgerne. Fase 1 I fase 1 var denne dispositionsplan fremlagt som forslag til offentlig debat i 8 uger med afholdelse af borgermøde. Derudover blev et mere detaljeret baggrundsnotat om borgerinddragelsesstrategien og projektgruppens arbejdsskitser offentliggjort via internettet, udvalgte biblioteker og Kommune Information. Inden der blev fremsendt en indstilling til Byrådet om endelig vedtagelse af den overordnede dispositionsplan, og dermed også om borgerinddragelsesstrategien vedrørende fase 2 og fase 3, blev resultatet af den offentlige høring forelagt for den bredt sammensatte følgegruppe. Fase 2 I forlængelse af Byrådets endelige vedtagelse af den overordnede dispositionsplan november 2005 igangsættes det konkrete arbejde med målsætning for byudviklingen og fastlæggelse af en detaljeret dispositionsplan. Dette arbejde kan ske gennem interviews, afholdelse af workshops og nedsættelse af ad hoc grupper med eksperter på by/boligområdet, forskellige institutioner, nuværende erhvervsdrivende og beboere samt eventuelle fremtidige erhvervsdrivende og borgere i området m.fl. Repræsentanter for fremtidige erhvervsdrivende og borgere i området kan evt. findes via annoncering på internettet. Interviews, workshops og ad hoc gruppearbejderne skal udmønte sig i konkrete forslag til udformningen af de opstillede mål, og forslag til, hvorledes disse skal indgå i den videre planlægning og afspejle sig i byudviklingen og selve byen. Gruppernes sammensætning og fokusområder kan afhænge af, hvilke emner deltagerne finder størst interesse for.

14 Den tidsmæssige sammenhæng mellem borgerinddragelsens faseinddeling og byudviklingens etapedeling. Der tages udgangspunkt i målsætningsområderne på de foregående sider. Den enkelte ad hoc gruppe arbejder over en afgrænset tidsperiode op til f.eks. 3-4 måneder, hvor der holdes op til 4-6 møder. Gruppen skal have et fastlagt kommissorium bl.a. med tydeliggørelse af rammerne for arbejdet og slutproduktet. Samarbejdsparter i ad hoc grupper, projektgruppen m.fl., herunder repræsentanter fra fællesrådene, forpligter sig til at medvirke til udbredelse af kendskabet til kommunens planlægning. Når der foreligger et samlet forslag til mål og en detaljeret dispositionsplan sendes materialet i form af et debathæfte via byrådet til fornyet offentlig høring, inden endelig vedtagelse ved årsskiftet 2006/2007. I offentlighedsperioden udsendes et debathæfte og der holdes borgermøde. I første del af fase 2 gennemføres endvidere traditionelle høringer om de første lokalplaner. I videst mulige omfang koordineres planlægningsprocesserne. I andel del af fase 2 gennemføres høringer af de efterfølgende lokalplaner. I den forbindelse skal der lægges særlig vægt på en videreførelse og implementering af de fastsatte mål og den detaljerede dispositionsplan. Undervejs gennem hele fase 2 informeres borgerne gennem pressen, via en hjemmeside om Lisbjerg og ved udstilling af materialer m.v. i lokalområdet. Følgegruppen Borgerinddragelsesstrategien peger på den bredt sammensatte følgegruppe som en hjørnesten i denne sammenhæng, såvel som i relation til den konkrete fysiske planlægning. Følgegruppens medlemmer er udpeget af kommuneplanorganisations styregruppe. De repræsenterer forskellige organisationer, institutioner og lokalområdet. Følgegruppen involveres som minimum i forbindelse med fremsendelse af indstillinger til byrådet. Følgegruppemedlemmerne kan deltage i ad hoc grupper m.v. i det omfang de har interesse og mulighed herfor. Fase 3 Aktiviteterne i fase 3 er en videreførelse af de hidtidige aktiviteter justeret med de erfaringer som er høstet undervejs.