Midtvendsyssels Lærerkreds

Transkript

1 Midtvendsyssels Lærerkreds Nyhedsbrev Juni 2013 Fra lockout til knockout Kredsformand Grete Andersen Store Bededag vedtog Folketinget det lovindgreb, som regeringen præsenterede torsdag den 25. april, og som stort set 100 % imødekommer KL' s synspunkter og krav. DLF fik intet! Der er kun tale om lidt sminke for at tilgodese vores ønsker. Komplottet, som vi frygtede, blev lavet så smart, at ikke engang ombudsmanden kan kræve detaljer. Den topstyrring, vi har været vidne til, tilsidesætter alle demokratiske rettigheder. DLF blev igen og igen mødt med et ultimatum, hvor kun total overgivelse var nok. Det er helt uhyrligt, at en socialdemokratisk ledet regering kan stå i spidsen for et folketingsindgreb, som afskaffer en faglig organisations mulighed for at indgå aftaler med arbejdsgiver og samtidig har den frækhed at kalde lovindgrebet for afbalanceret. OG det får ikke lærerne til bare tilnærmelsesvist at acceptere den overenskomst, der nu er lovbestemt: Vi føler os tromlet totalt, og motivationen og engagementet har lidt et alvorligt knæk. Vi skal være opmærksomme på, at der skal være plads til at være frustreret og vred over den behandling, som lærerne har fået. Den største fejl, en skoleleder kan begå, er at undervurdere den effekt, det har på lærerne at blive så grundigt kørt over. Den oplevelse, man sidder tilbage med som lærer eller børnehaveklasseleder, skal tages alvorligt, og det kan forventes, at det vil tage tid, inden man er "kommet over det". Det er en udfordring på enhver skole at få humøret tilbage, og også for mange ledere kan det godt blive lidt op ad bakke. Det føles som om, vi står i en situation, hvor vi skal begynde helt forfra med opbygningen af et tillidsforhold til vores arbejdsgivere. Det bliver ikke let for retorikken har været hård. I den forbindelse er det godt, at vi under konflikten har fået et fantastisk sammenhold. Det kan vi bygge videre på i løsningerne af de kommende udfordringer. Vi arrangerede i april måned en lang række aktiviteter og happenings, der på en ordentlig og anstændig måde markerede vores synspunkter. Aldrig har sammenholdet været større end under lockouten. Aldrig har lærerne offentligt udfoldet så megen kreativitet og engagement, og aldrig har der været så stor opbakning fra befolkningen og andre organisationer, ja selv organisationer i det øvrige Europa er der kommet sympatierklæringer fra. Det kan godt være, at vi tabte krigen om ar- I dette nummer: Fra Lockout til knockout 1-2 Kontingentfritagelse 2 Nyt fra Brønderslev kommune 3 Konflikt Særlig Fond 4-5 Løntræk i ferien 6 Sygdom / erstatningsferie 7 Ekstraordinær generalforsamling 8

2 bejdstiden, men vi vandt fællesskabet og kan derigennem forhåbentlig vinde freden! Jeg vil gerne her sige tak for den helt utrolige opbakning, vi har fået. Vi skal bruge det fællesskab, vi har opnået, når vi i den næste periode skal fastlægge en strategi for, hvordan vi sikrer ordentlige arbejdsbetingelser for alle undervisere i kredsens område. Hvordan vi lærer at leve med L 215, som vores aftale hedder. Vi skal tage handling i stedet for at grave os ned i frustrationerne. Vi skal med andre ord tage indflydelse, der hvor vi kan få den. De forandrede muligheder for aftaler centralt og lokalt betyder, at både kredsen og foreningen må fastlægge en målrettet strategi for, hvordan det fremover bliver attraktivt at indgå aftaler med foreningen på alle niveauer. Med L 215 blev både A08 og A05 fjernet, hvilket betyder, at vi i foreningen må drøfte, hvordan vi sikrer lærernes arbejdsmiljø og lærernes muligheder for at levere den gode undervisning under nye forhold. Vi må drøfte forskellige bud på, hvad aftaler kan være, og hvad de kan indeholde. Med udgangspunkt i en fælles målsætning må vi drøfte, hvilke forhold der er til drøftelse og kan forhandles/aftales på kommunalt niveau eller på den enkelte skole. Netop her er det vigtigt at fastholde det engagement, der er skabt i faglig klub under konflikten til at fremme kollektive og individuelle rettigheder for at løse arbejdsopgaverne kvalificeret. Strategien udstikkes i spændingsfeltet mellem professionsstrategien og lønmodtagerstrategien. Overordnet arbejder foreningen med, at strategien skal fremme: den bedst mulige kvalitet i elevernes undervisning professionsfællesskabet som ramme for lærernes arbejde et ledelsessyn hos ledere og lærere, der understøtter den fælles opgaveløsning det professionelle råderum lærernes mulighed for at udvikle praksis sammen med andre lærernes mulighed for at følge op på elevernes resultater engagement og et godt arbejdsmiljø. Den endelige strategi fastlægges på foreningens ordinære kongres i september måned. Det er væsentligt, at alle i foreningen har ejerskab til den valgte strategi, og det er vigtigt, at vi sikrer et højt informationsniveau, derfor har kredsstyrelsen indbudt til møder i faglig klub på alle skoler i juni eller i august måned. Vi vil gerne drøfte foreningen og kredsstyrelsens foreløbige overvejelser omkring strategien. Jeg håber, at rigtig mange vil møde op til møderne og deltage i debatten. Kontingentfritagelse Kredsstyrelsen har besluttet at tilbageføre kontingentet for april måned for de lockoutede medlemmer af Midtvendsyssels Lærerkreds. Beløbet sættes ind på din Nemkonto. Lærerkalenderen kan afhentes på Kredskontoret.

3 Nyt fra Brønderslev Kommune FTR Kirsten Tranekær I gang igen For mange lærere er det næppe sommerferien, der tænkes på, selvom den nærmer sig med raske skridt. 4 ugers lockout har sat sine spor på skolerne, ikke mindst de steder, hvor den tabte undervisning skal hentes ind. Her tænkes især på de lærere, der på ultrakort tid skal indhente pensum for at kunne lade de ældste elever gå op til prøverne og gøre sig klar til at gå videre i uddannelsessystemet. Men på alle klassetrin arbejdes der hårdt for at indhente det forsømte, og der er meget at indhente, for som en lærer fortalte mig forleden dag, så var over halvdelen af hendes 2. klasse gået tilbage i læsetest på grund af manglende undervisning. For mange lærere står Det forsømte forår igen krystalklart i erindringen. Gensynsglæden har alle steder været stor, men den havde knap lagt sig, før planlægningen af næste skoleår gik i gang. Forflyttelser, nyansættelser, fagfordeling og skemalægning kommer i en lind strøm, og rigtig mange steder går det desværre hårdt ud over medarbejderindflydelsen. Besparelserne, som blev vedtaget i sidste års budgetlægning, havde de fleste lykkeligvis glemt; med de er vendt tilbage som en boomerang. Mon politikerne i Brønderslev Kommune er klar over, hvordan kreativiteten breder sig rundt om på skolerne for at få skruet en skoledag sammen, som kan leve op til de mål, de selv har opstillet? Og her tillader jeg mig at sige, at det ikke er alle kreative produkter, der er lige kønne at se på. Budget Arbejdet med budget 2014 er i fuld gang, og forslag til afdækning af en 4 % besparelse har allerede været behandlet i de politiske udvalg. I første omgang er de bebudede nedlæggelser af henholdsvis Agersted og Serritslev skoler fejet af bordet, og dermed er det op til Byrådet at beslutte, om den effektueres. Hvad der, derudover skal spares, vil få vidtrækkende konsekvenser, uanset om det er klassedelingstallet, nedsættelse af det vejledende timetal, eller en ny model for holdtimer, der peges på, eller det ender med at blive alle tre. Det bekymrer selvfølgelig i særdeleshed at se, at besparelserne ensidigt peger på personalereduktioner. En reduktion på omkring 16 stillinger alene i 2014 på skoleområdet, oveni de 49 stillinger, der allerede er sparet væk, får konsekvenser for kvaliteten af undervisningen, og det vil gå hårdt ud over lærernes arbejdsmiljø. Lad os håbe at politikerne besinder sig, og at folkeskolen denne gang kan gå fri for besparelser. Inklusion Selvom Brønderslev Kommune allerede har en høj inklusionsprocent, så tager inklusionen for alvor sin begyndelse i det kommende skoleår. Det ses allerede på nogle af de tiltag, der arbejdes med i øjeblikket. Ifølge KLK s rapport blev det vurderet, at alle kommunens specialtilbud med fordel kunne tilknyttes almenskolerne, og derfor er der forslag i støbeskeen: Ungdomsklassen kan flyttes til Hedegårdsskolen, og Heldagskolen kan ledelsesmæssigt tilknyttes Søndergade Skole, som den på sigt kan flyttes til. Under sådan en proces er det ualmindelig vigtigt, at medarbejderne informeres og inddrages. Det er væsentligt, at der opnås en fælles forståelse for, hvad målsætningen er. Som en indsats for at nå målet om et fælles sprog og værdier, arbejdes der i øjeblikket med, at alle ledere og medarbejdere skal have et kompetenceløft, som skal styrke det tværfaglige samarbejde, og give teamene nogle redskaber til, hvordan de kan arbejde med at inkludere alle børn. Selv om lærerne bliver klædt rigtigt godt på, så er let adgang til resursepersoner meget afgørende for, om lærerne føler sig kompetente til at varetage undervisningen af elever med særlige behov. Det er meget vigtigt, at inklusion sættes på dagsordenen på de enkelte skoler, så alle medarbejder har en forståelse af, hvordan man vil løse opgaven. Hvis inklusion skal lykkes, må det ikke blive et spareprojekt. Men at undgå det i så økonomisk stramme tider er meget svært at få øje på.

4 Konflikt Særlig Fond Kasserer Helle Nørgaard Pedersen Hvorfor skal man være medlem af en fagforening? Det spørgsmål, tror jeg, mange af os har stillet på et eller andet tidspunkt af vores arbejdsliv. Under konflikten blev det tydeligt for de fleste, men enkelte blev også overrasket over fagforeningens egentlige formål. En del troede, at det at være medlem af en fagforening betød en sikring af den tabte løn krone for krone sådan forholder det sig imidlertid ikke. Danmarks Lærerforenings formål er: At være en partipolitisk uafhængig organisation. Foreningens formål er at varetage medlemmernes pædagogiske, faglige, økonomiske, og tjenstlige interesser, at styrke sammenholdet og at virke for udvikling af folkeskolen og de øvrige områder, medlemmerne beskæftiges ved. Den nyligt overståede konflikt viste med al tydelighed nødvendigheden af, at vi står sammen, er solidariske og kæmper for en god skole og et godt arbejdsliv. Din kontingentbetaling består af et centralt kontingent og et lokalt kontingent. Disse penge går til foreningens og kredsens daglige drift. Det være sig uddannelse af TR og AMR, sagsbehandling, politiske forhandlinger, medlemsmøder m.m.

5 Særlig Fond er i folkemunde det, der kaldes strejkekassen. Det er herfra, midlerne til konfliktstøtte og aktiviteter under en konflikt kommer. Under en konflikt er det sådan, at lokale aktiviteter betales af kredsens Særlig Fond, mens udgifterne til centrale aktiviteter, såsom demonstrationen i København, betales af foreningens Særlig Fond. Konfliktstøtten (støtte til medlemmer, der under en konflikt mister løn) kommer fra foreningens Særlige Fond, hvorimod kredsens Særlig Fond kun støtter lokale aktiviteter mv. Medlemmerne har ikke indbetalt til særlig fond hverken foreningens eller kredsens, siden Siden er fondenes formue alene vokset på grund af rentetilskrivninger. Særlig Fonds formål er: At forøge foreningens og foreningens kredses økonomiske styrke og i en given situation at kunne yde støtte til medlemmer under konflikter om tjenstlige forhold og lønningsforhold. Særlig Fond har desuden til formål at modvirke sådanne konflikters opståen. Endvidere har Særlig Fond til formål at give Danmarks Lærerforening som organisation mulighed for at yde økonomisk støtte til andre organisationer i konflikt om tjenstlige forhold og lønningsforhold. I forhold til den aktuelle lockout er det foreningens Særlige Fond, der betaler konfliktlånene samt den centrale og lokale kontingentnedsættelse. Derudover betaler foreningens Særlige Fond april måneds kontingentfritagelse for de lockoutede medlemmer, hvorimod kredsens Særlige Fond betaler den lokale kontingentfritagelse for lockoutede medlemmer. Som der står i formålet, er Særlig Fond også et vigtigt pressionsmiddel, da det netop er størrelsen af denne, der er afgørende for, hvor lang tid en konflikt kan køre. Hvis man som forening og medlem skal komme nogenlunde helskindet igennem en konflikt, kræves det, at medlemmerne kan holde skindet på næsen økonomisk. Det betyder til gengæld også, at Særlig Fond skal fyldes igen, så man fortsat har et pressionsmiddel til de kommende overenskomstforhandlinger. I princippet skal man fylde Særlig Fond helt op, men både foreningen og kredsen har besluttet, at man ikke finder det nødvendigt. Dette betyder, at de næste 4 år skal de ikkelockoutede medlemmer betale 1000 kr. i engangsbeløb, samt hvad der svarer til 107 kr./mdr. i 48 mdr., og de lockoutede skal tilbagebetale, hvad der svarer til 107 kr./mdr. i 48 mdr. På den måde vil foreningens Særlig Fond have en størrelse, der gør, at den kan opfylde fondens formål. Der skal ikke ske en indbetaling til kredsens Særlig Fond, da kredsstyrelsen har vurderet, at formuen i kredsens Særlig Fond EFTER udgifterne til den afsluttede konflikt er afholdt, er tilstrækkelig til at opfylde formålet for fonden. En konflikt koster. Med lånemodellen har man kunnet strække pengene 4 gange. Havde man valgt at udbetale 100 % løntab ville man have opbrugt foreningens Særlige Fond efter ca. 22 dage. Dette havde betydet, at genopfyldning af Særlig Fond ville have bevirket en væsentlig kontingentforhøjelse (konfliktkontingent) for medlemmerne over de næste 4 år. Lånemodellen har sine svagheder, men overordnet set finder kredsen, at hovedstyrelsen har fundet den bedste og på sigt billigste løsningen på problemet for medlemmerne.

6 LØNTRÆK I FERIEN? Sagsbehandler Johnny Hydén Som nyansat kan man komme i den situation, at man er tvunget til at holde ferie i den kollektive ferielukningsperiode men ikke har optjent ferie nok. Det er typisk, hvis man begynder som nydimitteret lærer i august måned eller kommer fra en arbejdsplads, hvor ferien allerede er afholdt. Skolevæsenets kollektive ferielukningsperiode er for Jammerbugt Kommunes vedkommende uge 28, 29, 30 og uge 42 i 2013 samt uge 8 i For Brønderslev Kommune er det uge i 2013 samt uge 8 i For at have fuld ret til samtlige ferieuger, skal man have arbejdet i hele optjeningsåret fra 1. januar 2012 til 31. december Hvis man har været ansat en del af optjeningsåret, vil man have optjent en del af ferien, og man vil blive trukket i løn for den del af ferien, som ikke er optjent. Hvad så? Løntræk i ferien betyder ikke nødvendigvis, at man skal stå helt uden indtægt. Der er følgende muligheder for indtægt i ferien, som skal bruges i nævnte rækkefølge. 1. Feriekort fra tidligere arbejdsgiver. Hvis du har feriekort fra en anden arbejdsgiver optjent i 2012 eller overført til ferieåret 2013, skal du bruge det først. Som lønmodtager i beskæftigelse kan man selv attestere sit feriekort. 2. Feriedagpenge fra a-kassen. Hvis du har været ledig i 2012, kan du være berettiget til feriedagpenge fra a-kassen. Kontakt Lærernes a-kasse herom: Tlf eller se Feriedagpenge skal søges før feriens afholdelse. 3. Almindelige dagpenge fra a-kassen. I den del af skolernes kollektive lukningsperiode, som du ikke har optjent ferie til, hverken fra tidligere arbejdsgiver eller feriedagpenge fra a-kassen, kan du melde dig ledig i jobcenter og hos a-kassen og modtage almindelige arbejdsløshedsdagpenge, såfremt du er berettiget hertil i øvrigt. Kontakt a-kassen og jobcenteret for nærmere rådgivning. Kredsstyrelsen ønsker alle en god sommerferie Kontorets åbningstider Uge 27 og 32 kl Uge 28 31: Kontoret er lukket Post, telefonsvarer, mail bliver dagligt gennemgået. Har du et uopsætteligt spørgsmål, kan du sende en mail til 150@dlf.org eller indtal en besked på

7 Sygdom i løbet af ferien kan give erstatningsferie Sagsbehandler Johnny Hydén Tidligere var det sådan, at sygdom i løbet af ferien ikke gav adgang til erstatningsferie, hvis sygdom indtraf efter, at ferien var begyndt. Det er nu blevet ændret med en ændring af ferieloven, hvor alle har ret til minimum 4 ugers ferie. De første 5 sygedage giver ikke adgang til erstatningsferie. Der er således først erstatning fra sygedag nummer 6 for medarbejdere, der har optjent 25 feriedage. Hvis man har været ansat et helt kalenderår, har man fra 1. maj året efter optjent 25 feriedage. Medarbejdere, der har optjent mindre end 25 ferie, har ret til erstatningsferie efter et forholdsvis lavere antal sygedage. Man har ret til erstatningsferie efter, at man har været syg 1/5 af sin ferie. Kontakt kredskontoret, hvis der er uklarheder om erstatningsferien. Man skal kontakte sin arbejdsgiver på første sygedag i ferien, på samme måde som man plejer, også selvom man eks. først har ret til erstatningsferie fra sjette dag. Hvis man er for sen med sygemeldingen, vil man først have ret til erstatningsferie 5 dage efter, man har sygemeldt sig (ved 25 feriedage). Der kan dog være tilfælde, hvor den ansatte åbenlyst ikke kan være i stand til at melde sig syg, f.eks. ulykke, svær tilskadekomst eller lignende. Da vil det bero på et konkret skøn, hvorvidt man er berettiget til erstatningsferie fra sjette dag eller ej. Hvis der ikke er nogen på skolens kontor/arbejdspladsen på det tidspunkt, hvor man sygemelder sig - f.eks. i den kollektive ferie - modtages sygemeldingen af Løn & Personale på rådhuset. Kredsen anbefaler, at man supplerer en telefonisk sygemelding med en mail til Løn og Personale, som sendes cc: skolens leder, så det efterfølgende kan dokumenteres, at sygemeldingen er foretaget rettidigt. Man skal kunne dokumentere sin sygdom overfor arbejdsgiver på samme måde som al anden sygdom. Gyldig dokumentation kan være lægeerklæring, frihåndsattest eller et journaludskrift fra behandlende læge/sygehus. Eventuel betaling af lægeerklæring er i denne situation for egen regning. Den nævnte ændring er en ændring af ferieloven forårsaget af praksis fra EU-domstolen. Lærere m.fl. er omfattet af ferieaftalen for kommunalt ansatte fra Dog er ferieloven minimumslovgivning på området, derfor er ferielovens bestemmelser implementeret i ferieaftalen. Såfremt sygemeldingen sker inden eller senest samtidig med den kollektive feries begyndelse, er der ret til at få suspenderet hele ferien uden ovennævnte fradrag og afholde den på et andet tidspunkt. Særlig for Fraktion 4 Tur til Kiel Onsdag den 25. til fredag den 27. september Programmet kan læses på hjemmesiden eller i det udsendte program for 2013 Pris: kr. Tillæg for enkeltværelse 320 kr. Tilmelding senest fredag den 14. juni Tilmelding efter fristen ikke mulig Med i prisen: Bus, to overnatninger med morgenmad og tre gange aftensmad. Frokost 1. Dag På egen regning: Frokost 2. og 3. dag og entréer Deltagerantal min 30, max 47.

8 Ekstraordinær generalforsamling På Danmarks Lærerforenings ekstraordinære kongres d. 23/5 2013, blev det vedtaget at yde kredsene et tilskud fra Særlig Fond på 200 kr. pr. medlem i fraktion 1 og 2, under forudsætning af at kredsenes kontingent reduceres tilsvarende. Ifølge 4, stk. 2 i kredsens vedtægter skal en ændring af kontingentet finde sted på en ekstraordinær generalforsamling, hvis forslag herom er optaget på dagsorden. Vedtagelsen af kontingentændringen vil, i givet fald, betyde, at kontingentet fra 1/ vil se ud som følger: Nuværende Næste 4 år ( ) Lockoutet optaget lån Lockoutet uden lån Ikke lockoutet, konfliktkontingent Danmarks Lærerforening 213 kr. 520 = Kontingent: 100 kr. Afbet. Lån: 420 kr. 100 = Kontingent: 100 kr. 520 kr. = Kontingent: 100 kr. Konfl.kont: 420 kr Midtvendsyssels Lærerkreds 281 kr. 81 kr. 81 kr. 81 kr. Ialt 494 kr. 601 kr. 181 kr. 601 kr. Merudgift/mindre udgift i forhold til nuværende kr kr kr. Bemærk: Fra 1. august 2013 opkræves: Kontingent af Midtvendsyssels Lærerkreds som sædvanligt (kr. 181 for de lockoutede kr. 601 for de ikke-lockoutede) Afbetaling på lån opkræves særskilt (kr. 420) Kredsen holder ekstraordinær generalforsamling den 11. juni 2013 kl på Hotel Søparken, Aabybro Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Forretningsorden 3. Fastsættelse af kredskontingent í perioden 1/ / Eventuelt Der serveres kaffe fra kl Tilmelding til din tillidsrepræsentant eller på kredskontoret senest den 7/ Henvendelse til kredsen Midtvendsyssels Lærerkreds Grønnegade Brønderslev Tlf: Fax: @dlf.org Kredskontoret er åbent: Man. - tors. kl Fredag kl