1/5. 1 Denne del vil pga. synopsens omfang ikke blive omtalt heri.

Transkript

1 Miltbrandtruslen i USA efter Fag: Engelsk og Biologi. Indledning. Vi har valgt at beskæftige os med biologiske våben i relation til USA, nærmere bestemt miltbrandtruslen, der var aktuel i USA i månederne efter terrorangrebet 11. september Forskellige institutioner, bl.a. Kongressen og medievirksomheden American Media, fik tilsendt breve, hvori der var miltbrand sporer. 5 mennesker døde af følgesygdomme efter infektion med miltbrandbakterier og mange blev alvorligt syge. Miltbrandsangrebene blev slået stort op i de amerikanske medier og mange mente efterfølgende, at der var tale om en overdrivelse af truslen. Vi vil i denne synopsis beskæftige os med miltbrandtruslen ud fra følgende problemformulering: Hvilken trussel udgør miltbrand som biologisk våben og var udvalgte amerikanske mediers fremstilling af truslen realistisk? Denne problemformulering fører til følgende problemstillinger, som vi vil forholde os til: - Hvad dækker begrebet biologiske våben over generelt? - Hvad er miltbrand og hvad gør miltbrandbakterien velegnet som biologisk våben? - Hvilken effekt har miltbrandbakterien på den menneskelige organisme? - Hvordan er muligheden for forebyggelse og behandling af sygdom forårsaget af miltbrandbakterien? - Hvad kendetegner de amerikanske medier, primært aviser? - Hvordan repræsenterede udvalgte medier den biologiske trussel fra miltbrand i dagene umiddelbart efter 11. september 2001? - Hvilke sproglige virkemidler kendetegner artikler, der omhandler miltbrand truslen? Fagene der indgår i denne synopsis er biologi og engelsk. Engelsk fordi vi beskæftiger os med amerikanske medier, og biologi fordi det danner basis for den saglige vurdering af truslen der er nødvendig for at bedømme om mediernes dækning var realistisk eller overdrevet. Metode: Arbejdet med det biologiske fagområde vil overvejende bestå i et litteraturstudie. Vores primære fokus er de mikrobiologiske og fysiologiske forhold omkring miltbrand. Undervejs vil vi berøre genteknologiske og mikrobiologiske laboratorieteknikker 1. I forbindelse med engelsk og dermed det humanistiske hovedområde, vil vi benytte os af tekstnær læsning af udvalgte ikke-literære tekster og foretage en sproglig og stilistisk analyse heraf. Ydermere vil vi i vores fremlæggelse perspektivere til amerikanske samfundsforhold generelt. 1 Denne del vil pga. synopsens omfang ikke blive omtalt heri. 1/5

2 Biologiske delkonklusioner: Biologiske våben er en betegnelse, som dækker over frigivelse af dødelige eller sygdomsfremkaldende vira, bakterier eller andre mikroorganismer. Der er ofte tale om naturligt forekommende organismer. De biologiske våben er spredes via luft, vandforsyning eller fødevarer. Miltbrandbakterien Bacillus anthracis er et eksempel på et biologisk våben. Miltbrand (anthrax) er en febersygdom som skyldes bakteriel infektion. Miltbrandbakterien forekommer naturlig i jorden næsten overalt på kloden. Bakterien kan inficere alle varmblodede dyr, men sygdommen forekommer hyppigst bland drøvtyggere. I organismen opformeres bakterierne og afgiver giftstoffer til blodet. Giftstofferne inficerer og dræber hvide blodceller, som udgør en del af kroppens immunforsvar. Mennesker smitter ikke hinanden, men i sjældne tilfælde er der risiko for smitte mellem dyr og mennesker - zoonose. Forekomsten er dog sjældent og udvikler sig sjældent til egentlige epidemier. Bakterien kan kun overleve kortvarigt udenfor værtsdyret. I tilfælde af ugunstige vækstbetingelser danner denne type bakterie sporer. Det er typisk sporene, som spreder smitten. Sporene indåndes, spises eller kommer ind i kroppen via sår. I organismen er der gunstige vækstvilkår og sporen omdannes igen til en aktiv bakterie. Sygdommen viser sig hos mennesket ved influenzasymptomer som feber, kvalme, diarré og mavesmerter typisk fire til syv dage efter infektion, men inkubationstiden kan vare op til 2 måneder. Bakterien giver blodforgiftning og milten forstørres kraftigt. Desuden kan sygdommen i visse tilfælde give store mørke hudlæsioner. Ubehandlet vil den syge få åndenød pga. betændelse i lungerne og i nogle tilfælde blødende hjernebetændelse, og infektionen kan være dødelig inden for få døgn. Chancen for overlevelse er større jo tidligere behandlingen sættes ind. Efter eksponering gives 60 dages behandling med antibiotika eventuelt i kombination med vaccination. Har lægerne mistanke om smitte kan antibiotika og vaccine gives forebyggende. Miltbrandsporene er hårdføre og modstandsdygtige overfor de fleste fysiske og kemiske påvirkninger og kan overleve i årtier. Desuden kan sporene hverken ses, smages eller lugtes, og man kender ingen effektive metoder til at påvise sporer i luften. De er ganske små og spredes nemt og hurtigt over store områder. Smitten kan sprede sig både udenfor og inden døre. WHO har beregnet at 50 kg miltbrandbakterier spredt over en by med 5 millioner indbyggere vil føre til syge og døde. En amerikansk rapport estimerer at millioner dødsfald vil indtræde ved frigivelse af 100 kg anthrax sporer svarer til konsekvenserne af en brintbombe. De amerikanske medier og miltbrandtruslen Baggrund Den amerikanske presse har været en del af USA siden nationens fødsel og bibringer til både at reflektere over og skabe det amerikanske samfund. De amerikanske medier er, som i de fleste andre vestlige demokratier, kendetegnet ved ytringsfrihed, men beskyldes ofte for at fostre en postmoderne sensibilitet which values replication over authenticity og, derfor kan man måske umiddelbart forvente, at en miltbrand trussel hurtigt kunne overvurderes uden blik for de biologiske 2/5

3 fakta. 2 Den amerikanske avisverden er domineret af få store aviser og de nationale telegrambureauer Associated Press og United Press International. Der er ikke én dominerende avis, men derimod regionale dominerende aviser med store oplag, især: The New York Times, Los Angeles Times, Washington Post, San Francisco Chronicle og Boston Globe. 3 Analyse af to artikler om miltbrandtruslen Vi vil se på hvordan den biologiske trussel fra anthrax repræsenteres i to avisartikler fra henholdsvis New York Times og San Francisco Chronicle. Vi har valgt disse to aviser, da de er to store regionale aviser placeret i hver sin ende af USA. Vi kan ikke sige noget generelt om alle amerikanske medier fremstilling af miltbrandtruslen ud fra disse to artikler her skulle udvælges langt flere artikler fra flere forskellige medier. Vi mener dog det er rimeligt at drage visse konklusioner når det er to store, anerkendte og ofte citerede amerikanske aviser, der appellerer til en bredere målgruppe end en lokalavis eksempelvis gør, - dette vil vi uddybe i vores fremlæggelse. Vi har valgt at se på, hvordan ordvalg, fokuspunkter samt stilistiske virkemidler brugt i artiklerne fremstiller miltbrand som en trussel mod det amerikanske samfund. New York Times: A nation Challenged; Biological Threat; Nation s Civil Defense Could Prove to be Inadequate Against a Germ or Toxic Attack. September 23, 2001 Artiklens indledes med at læseren bringes i en tilstand af uro og frygt ved i samme åndedrag at referere til 9.11 en virkelig begivenhed og biologiske angreb en mulig begivenhed. Denne sammenkobling af det virkelige med det ukendte, bruges til at overbevise læseren om artiklens hovedpointe, nemlig at biologiske angreb mod USA er en reel mulighed, og at nationen ikke er ordentligt forberedt på dette. Artiklen er karakteriseret af mange ekspertudsagn og virker på den måde troværdig. Der er dog en klar tendens til at artiklen nedtoner de argumenter og fakta, der peger på at miltbrandtruslen ikke er nogen stor trussel, og tværtimod fokuserer på det der måske kan komme. Eksempelvis nævnes det at miltbrandtruslen anses som lav fra myndighedernes side, og at der er større risiko for at blive kørt over af en bil end at dø pga. miltbrand. Disse udsagn følges så op af forskellige eksperters spekulationer om, at det er blevet lettere for terrorister at få fat i biologiske våben, og at truslen derfor nok er noget større. Dette er dog kun spekulationer, og bunder ikke i reelle fakta, men det er hvad der fokuseres på i artiklen, idet det understøtter artiklens egentlige budskab, nemlig at der er brug for et stærkere forsvar mod et evt. biologisk angreb. Artiklen afsluttes nogenlunde som den starter, med en sætning der sætter frygten i fokus: You hope for the best, and prepare for the worst. San Francisco Chronicle: "Bacteria, viruses pose grave threat, experts say". September 18, Artiklen er generelt teknisk i form af at have flere tekniske og også biologiske forklaringer på biologiske våben generelt og miltbrand specifikt. Stilen er formel og inkluderer som NYT-artiklen mange ekspert udsagn og henvisninger til mange forskningsinstitutioner og andre instanser. Artiklen bærer nogle steder præg af at ville virke videnskabeligt funderet, hvilket underoverskrifter som "Malignant microorganisms" og "Genetic signatures" bekræfter. 2 Nye, s Nye. s /5

4 Flere steder i artiklen bliver der brugt biologiske forklaringer og sygdomsbetegnelser, som "...botulism can paralyse breathing instantly" og "...the air of Yersinia pestis, a plague virus". 4 Artiklens stil og ordvalg er formelt, hvilket de førnævnte biologiske termer bekræfter. De lange sætninger med flere indskudte sætninger, understreger også, at formaliteten og sværhedsgraden er høj. Dette understreger artiklens formål, som er sagligt at informere om biologiske våben som trussel generelt. Truslen opfattes af de eksperter der citeres som alvorlig, og som én USA ikke kan håndtere. 5 Delkonklusion Begge artikler må betegnes som seriøse og objektive i deres dækning af truslen fra miltbrand mod USA, men hvor artiklen fra San Francisco Chronicle (SFC) anlægger en videnskabelig vinkel og i høj grad formelt sprogbrug, er artiklen fra NYT mindre formel med tendens til at appellere til følelser. Begge artikler bruger ekspertudsagn og har grundlæggende samme budskab: USA er ikke klar til at håndtere et angreb med biologiske våben, herunder miltbrand. De biologiske overordnede fakta fremlægges i begge artikler ved at referere til sygdomsbetegnelser især i SFC-artiklen, dog uden en egentlig biologisk forklaring. Konklusion Miltbrandbakterien er et effektivt biologisk våben, som kan forvolde stor akut skade. Sporene hverken ses, smages eller lugtes, og man kender ingen effektive metoder til at påvise sporer i luften. De er ganske små og spredes nemt og hurtigt over store områder. Men pga. spredningsmekanismen og de gode muligheder for behandling og forebyggelse er der dog ikke stor risiko for epidemi. Faren ved brug af biologiske våben som miltbrandbakterien kan øges ved anvendelse af genteknologiske teknikker, som ændrer organismernes arveegenskaber, så forebyggelse og behandling vanskeliggøres i tilfælde af angreb. I de artikler vi har valgt at analysere er der et klart budskab, om at miltbrand er en reel trussel mod det amerikanske samfund, og at det samfund ikke er parat til at modstå et sådant angreb. Begge artikler gør brug af ekspertudsagn og refererer til biologisk fakta. Der er ikke i nogen af artiklerne overdrevet eller skrevet usandheder omkring miltbrand og den trussel den udgør, tvært imod er de informationer man får om miltbrand helt korrekte og funderet i videnskaben. Det den ene af artiklerne gør, nemlig den fra NYT, er dog ved hjælp af spekulationer og et bestemt ordvalg at få truslen til at fremstå større end den måske egentlig er. Spekulationerne kommer til at overdøve de facts der ellers også bliver præsenteret i artiklen. Perspektivering: - Biologiske våben i et historisk perspektiv - Biologiske våben generelt - Det amerikanske samfund: Mediekultur, identitet, 11 september War on terror - Litteratur om Amerika i krig. - Mediemanipulation. 4 Ibid s "America is unprepared should terrorists resort to biowarfare". ibid. d. 2. 4/5

5 Litteraturliste Nye, David (1997). Contemporary American Society. København: Akademisk Forlag. "Bacteria, viruses pose grave threat, experts say". San Francisco Chronicle. September 18, 2003 A nation Challenged; Biological Threat; Nation s Civil Defence Could Prove to be Inadequate Against a Germ or Toxic Attack. New York Times. September 23, 2001 Pedersen. Carl & Helle Porsdam. (2005). USA I det 21. århundrede. København: Columbus. Rasmussen, Finn. (2003). Globalisering, massemedier og kulturel forandring. København: Columbus. BioNyt/Populær Forskning, nr. 116, Temanummer om miltbrand BioNyt/Populær Forskning, nr. 117, Bioterror, misbrug af genteknologi Det medicinerede menneske, 2. udg. Det Farmaceutiske Fakultet, KU 2007 Lone Als Egebo, Mikroskopisk liv, 1. udg. Nucleus ltbrand/forside.htm 5/5