I stabsfunktion til afdelingsledelsen er der i ansat en udviklingssygeplejerske, en kvalitetskoordinator samt en uddannelsesansvarlig sygeplejerske.

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Lungemedicinsk afdeling LUB er en del af og består af følgende seks afsnit: Lungemedicinsk (7-døgnsafsnit) Lungemedicinsk Afsnit B5 (5-døgnsafsnit) Lungemedicinsk Cancerambulatorium Lungemedicinsk Ambulatorium Lungemedicinsk Allergiambulatorium Lungemedicinsk Forskningsafsnit Endelig råder afdelingen over tre pladser på patienthotellet. Lungemedicinsk Cancerambulatorium, Lungemedicinsk Ambulatorium og Lungemedicinsk Allergiambulatorium fungerer som tre selvstændige teams med en fælles afdelingssygeplejerske. Afsnit B5 udgør et team med egen afdelingssygeplejerske. består af to teams med en fælles afdelingssygeplejerske. Der forekommer dog meget samarbejde mellem personalet på tværs af de to teams. Som modul 12 studerende bliver du tilknyttet et af de to teams. er normeret til 14 patienter. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Den daglige sygepleje er organiseret i teams bestående af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, serviceassistenter, sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever samt lægesekretær. Til Lungemedicinsk Afdeling er desuden tilknyttet en iltsygeplejerske, der konsulterer iltbrugere i hjemmet. Udover det tætte samarbejde, der er afsnittene imellem i Lungemedicinsk Afdeling, samarbejder afsnit B6 med undersøgelsesafdelinger såsom Radiologisk Afdeling, Onkologisk Afdeling, Øre-Næse-Hals Afdeling, Hjertemedicinsk Afdeling og Det Palliativ Team. Derudover er der et tæt samarbejde med MVA (Medicinsk Visitations Afsnit), hvor akutte medicinske patienter indlægges, inden de overflyttes til fx afsnit B6. Endvidere samarbejdes med primærsektoren. I stabsfunktion til afdelingsledelsen er der i ansat en udviklingssygeplejerske, en kvalitetskoordinator samt en uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Derudover er der på afsnit B6 en speciale ansvarlig sygeplejerske i palliation. I afsnit B6 er der nøglepersoner indenfor bl.a.: Dokumentation Rygestop Forflytning Arbejdsmiljø Side 1 af 10

2 EPJ Ernæring Hygiejne Smerter Tuberkulose I løbet af et halvt år er der på afsnit B6 afvikler syv sygeplejestuderende på modul 1, 4, 11 og Modul 12 klinisk undervisning i afdelingen. Derudover er der tilknyttet tre social- og sundhedsassistentelever i 1. praktikperiode. Patientkategorier/borgerkategorier Lungemedicinsk Afdeling modtager primært patienter fra Aarhus Kommune, men for nogle sygdomme har afdelingen landsdelsfunktion. I afsnit B6 indlægges specialepatienter, da Lungemedicinsk Afdeling har landsdelsfunktion til udredning eller behandling for kroniske lungesygdomme som interstitielle lungesygdomme (fx lungefibrose og sarkoidose) og lungetransplanterede. Derudover indlægges patienter til udredning eller behandling for lungetuberkulose, lungecancer, lungeabsces, pneumothorax, astma bronkiale og patienter med specielle typer af pneumoni. Oftest indlægges patienterne akut pga. forværring i deres tilstand, men der indlægges også dagligt planlagte patienter til fx behandling af pseudomanas infektion. Ud over de lungemedicinske patienter modtager endvidere interne medicinske patienter. De fleste patienter i B6 tilhører den ældre del af befolkningen (over 65 år), men flere af patienterne med interstitielle lungesygdomme og lungetransplanterede er yngre patienter mellem 20 og 50 år. De fleste af de patienter, der indlægges pga. lungetuberkulose er af anden etnisk oprindelse eller er socialt udsatte. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De centrale kliniske problemstillinger for patienterne i B6 er i forhold til respiration, ernæring, udskillelse, smerter, mobilisering, og personlig hygiejne. Derudover har en del patienter psykosociale og eksistentielle problemstillinger, idet mange af de patienter, der får diagnosticeret lungecancer, kun kan tilbydes palliativ behandling. Andre patienter skal lære at leve med en kronisk sygdom som fx lungefibrose, hvor den nedsatte ventilation i lungerne, hvilket ofte vil påvirke deres sociale liv. Der er ofte sociale problemstillinger, der skal tages hensyn til. Mange af patienterne har brug for undervisning og vejledning for at kunne leve med en kronisk sygdom. De har bl.a. brug for vejledning og undervisning i at administrere deres medicin korrekt. Derudover har de brug for vejledning i at observere symptomer på forværring i sygdommen. For patienter med lungecancer eller en kronisk lungesygdom er der ofte behov for undervisning i forhold til ernæring, mobilisering og respiration. Side 2 af 10

3 Der er sygeplejefaglige problemstillinger i forbindelse med at administrere medicin korrekt til patienter og observere bivirkninger. Derudover skal behandling og undersøgelser koordineres i samarbejde med en læge og patienten. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Da mange af patienterne er ældre og/eller er respiratorisk påvirket, er deres egenomsorgskapacitet ofte nedsat og de har dermed brug for hjælp til at varetage de grundlæggende behov. Sygeplejen er funderet i at styrke og bevare patientens egenomsorgskapacitet. På afsnit B6 er vægtningen af sygepleje størst i forhold til den forebyggende, rehabiliterende, lindrende og behandlende sygepleje. En mindre del af sygeplejen har fokus på den sundhedsfremmende sygepleje. I afsnit B6 er det muligt for sygeplejestuderende at lære sygeplejefaglige opgaver indenfor alle aspekter af sygeplejerskens virksomhedsområde, men på er der primært fokus på det udførende aspekt og i mindre grad på det formidlende og ledende aspekter. Udførende aspekt Respiration og cirkulation Observere og beskrive respiration og vurdere om den afviger fra det normale Observere og pleje patienten i nasal iltbehandling Observere en patient i forhold til iltmangel og/eller kuldioxidophobning Måle saturation og respirationsfrekvens Observere og beskrive hoste og ekspektoration Sende ekspektoratprøver til diverse undersøgelser Måle og vurdere patientens lungefunktion ved spirometri og peak-flow Kende principperne i lungefysioterapi: CPAP, PEP-fløjte og stillingsdrænage Observere og handle på observationer i plejen af patienter med besværet respiration Skabe optimale betingelser for patientens respiration ud fra kendskab til forhold som påvirker menneskets respiration herunder lejring af sengeliggende patient Måle puls og blodtryk manuelt og digitalt samt kende normalområderne Tage forholdsregler i plejen i forhold til ortostatisk hypotension Observere ødemer og venestase og tilrettelægge plejen i forhold til dette Sikre at patienten har korrekt inhalationsteknik Administrere inhalationsmedicin herunder kende virkning og bivirkning Temperaturregulering Måle temperatur og kende normalområderne for temperatur Opretholde passende rumtemperatur og hindre unødig afkøling og ophedning Observere og pleje patienter med feber Ernæring Vurdere patientens ernæringstilstand herunder udføre ernæringsscreening og opstarte ernæringsplan Side 3 af 10

4 Anrette og servere mad og drikke Føre kostregistreringsskema og væskeskema Anvende afdelingens sortiment af ernæringstilskud (fx vitaminpille, calogen, energidrikke) Klarlægge og handle i forhold til patienter med særlig behov for ønskekost Made den svært afkræftede og/eller dyspnøiske patient Opsætte sondeernæring og udføre kontrol og observation knyttet hertil Observere og pleje den dehydrerede patient Assistere ved i.v. væskeindgift med isotone væsker Måle blodsukker hos en diabetespatient og vurdere, om resultatet afviger fra normalværdier Udskillelse Hjælpe patienten til og fra toilet og på bækkenstol samt give bækken til patienten Observere patientens tarmfunktion Medvirke til at forebygge og behandle obstipation og diarre Sende fæcesprøver til diverse undersøgelser Observere patientens udskillelse af urin og vurdere, om det afviger fra det normale Medvirke til at forebygge og behandle urinvejsinfektion Foretage urinstix og sende urinprøver til diverse undersøgelser Observere og pleje patienten med KAD Hud/ slimhinder Observere huden i forhold til tørhed, rødme, trykspore og farve Medvirke til god hudpleje Medvirke til at forebygge decubitus Observere venflon, skifte forbinding ved venflon, lukke venflon med NaCl og seponere venflon ud fra de hygiejniske principper Aktivitet Kende komplikationer som følge af immobilisation og medvirke til forebyggelse af disse Medvirke ved mobilisering og optræning af patienten med dyspnø Indarbejde pauser i plejen af patienten med en lungesygdom ud fra patients situation Medinddrage patienten i fysiske aktiviteter på baggrund af vurdering af patientens formåen Anvende diverse hjælpemidler i forflytning fx loftlift og glidestykker Anvende forflytningsteknikker Anvende passive øvelser ved den sengeliggende patient Personlig pleje Vurdere patientens behov for hjælp til varetagelse af personlig hygiejne ud patientens tilstand og vaner Observere og hjælpe den delvis selvhjulpne patient til rette med etagevask ved seng eller vask Observere og hjælpe patienten ved brusebad Observere og hjælpe den sengeliggende patient ved sengebad Hjælpe patienten med tandbørstning, negleklipning, fodpleje, barbering og hårvask Side 4 af 10

5 Hjælpe patienten med påklædning under hensyntagen til patientens blufærdighedsgrænse Bestille mobilfrisør og/eller fodterapeut for patienten Søvn/ hvile Tilpasse plejen ud fra kendskab til søvnens og hvilens betydning for patientens fysiske og psykiske velvære Respektere og værne om patientens søvnritualer, så vidt det er muligt Lejre patienten hensigtsmæssigt i forhold til helbredsmæssige situation og så patienten føler velvære Smerter og sanseindtryk Observere akutte og kroniske smerter herunder klarlægge lokalisation, karakter, mønster og intensitet af smerterne Udarbejde smerteanamnese og foretage NRS-score Observere patientens adfærd ved smerter Afhjælpe smerter gennem diverse hjælpemidler fx varmepude Tilpasse plejen til patienten under hensyntagen til smerter Hygiejne Udføre korrekt håndhygiejne og forebygge kontaktsmitte Følge de hygiejniske principper ved pleje af en patient Anvende principperne bag smittekæden og medvirke til at denne brydes Følge de hygiejniske principper i skyllerum og køkken Adskille urent og rent i arbejdssituationer Anvende desinfektionsmidler Udføre sengeredning med og uden patienten Følge de hygiejniske principper for håndtering af rent og urent sengelinned Efterleve isolationsregimets forholdsregler ved patienten med nedsat immunforsvar og patienten med lungetuberkulose Desinficerer utensilier fx. termometre, inhalationssystemer og ilt-apparatur efter afdelingens retningslinjer Rydde og rengøre en stue efter patienten er udskrevet herunder overholde de hygiejniske principper Håndtere patientens udskillelse herunder ekspektorat, urin og fæces efter de hygiejniske principper Psykosocialt og eksistentielt Deltage i pleje og samtale med patienten, der har fået en ikke kurativ diagnose eller som er terminal Deltage i pleje af patienten, der oplever angst Deltage i pleje og samtale med patienten, der er til udredning for en alvorlig lungelidelse fx lungecancer Inddrage patientens erfaringer med sygdommen, pleje og behandling i tilrettelæggelsen af plejen Inddrage patientens vilje samt viden om sygdommen i tilrettelæggelsen af plejen Interessere sig for patienters oplevelser ved at være indlagt og være syg Side 5 af 10

6 Formidlende aspekt Vejlede patienten i mindre komplicerede procedure omkring personlig hygiejne eller mobilisering Vejlede patienten i mindre komplicerede undersøgelser som eksempelvis at en FEV 1 Vejlede patienten i hensigtsmæssig ernæring herunder om afdelingens muligheder for kosttilskud Vejlede patienten i håndtering af dyspnø Ledende aspekt Dokumentere i EPJ i forhold til data om patienten og ydet sygepleje Dokumentere i EPJ i forhold til evaluering af aktuelle sygeplejeplaner/sfi-er herunder redigere og seponere disse Dokumentere i EPJ i forhold til at planlægge og igangsætte nye sygeplejeplaner/sfi-er for patienten Deltage i teamkonferencer og bidrage med relevante observationer af patienten Vurdere om patientens boligforhold udgør et problem ved udskrivelse Vurdere patientens behov for hjemmepleje efter udskrivelse Deltage i visitationsmøde med hjemmeplejen omkring udskrivelse af en patient i samarbejde I samarbejde med andet plejepersonale planlægge udskrivelse af patient herunder kontakte hjemmeplejen, bestille hjemtransport og skrive sygeplejeepikrise Typiske patientforløb/borgerforløb modtager både akutte og planlagte patienter med lungelidelser samt patienter med almene symptomer såsom dehydrering, dyspnø og febrilia. Ofte skal patienterne igennem et udredningsforløb, så deres sygdomme kan diagnosticeres. I andre tilfælde indlægges patienterne med forværring af allerede diagnosticerede sygdomme oftest pga. tiltagende dyspnø og almen svækkelse, hvilket ofte kræver iltbehandling samt antibiotisk behandling. Indlæggelsesforløbet kan variere fra en dag til flere uger. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen er en central del af sygeplejen i Lungemedicinsk Afdeling, hvor sygepleje til den enkelte patient tager udgangspunkt i observation, analyse, handling og evaluering. Af sygeplejemetoder arbejdes der med monitorering af den enkelte patient. Ved indlæggelse af en patient foretages en ankomststatus status og ernæringsscreening samt tjek af inhalationsteknik, hvis patienten får inhalationsmedicin. Ca. en gang om ugen afholdes der tværfaglig undervisning for hele afdelingens personale af en times varighed og desuden afholdes ca. en gang månedligt sygeplejefaglig undervisning af en times varighed. Der arbejdes der med Midt-EPJ, e-dok samt registrering af utilsigtede hændelser. Side 6 af 10

7 Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Den Danske Kvalitetsmodel er implementeret i afdelingen, men der sker løbende justeringer og kvalificeringer af retningslinjer og instrukser. Der er ligeledes en fortløbende proces i gang i forhold til at få de relevante dokumenter lagt i e-dok. EPJ er implementeret i afdelingen, og her sker fortløbende justeringer og kvalificeringer. Der er løbende projekter i gang med henblik på optimering af arbejdsprocesser. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I B6 er den studerende tilknyttet en klinisk vejleder samt daglige vejledere, som er de øvrige sygeplejersker i B6. Indenfor de første uger bliver der afholdt en planlægningssamtale, hvor den individuelle kliniske studieplan samt ugeplan for de første uger færdiggøres. Ca. en gang ugentligt vil der være en fastlagt vejledningsdag, hvor den studerende og den kliniske vejleder følges. Denne dag bruges også til planlagte samtaler mellem studerende og klinisk vejleder. Hver anden uge afholdes evalueringssamtaler, hvor den studerendes foreløbige standpunkt vurderes, og ugeplanerne ajourføres. I den anden uge afholdes refleksionssamtaler om en patientsituation eller et tema, som den studerende og klinisk vejleder vælger i fællesskab. Den kliniske vejleder bruger desuden vejledningsdagene til forberedelse af de planlagte samtaler. I slutningen af modulet afholdes der en slutevalueringssamtale mellem den studerende og klinisk vejleder, hvor den studerende skal medbringe et print af det udfyldte evalueringsskema fra sygeplejerskeuddannelsen. Før-, under- og eftervejledning Vejledning tilrettelægges ud fra før- under- og eftervejledning. I førvejledning planlægges en situation som siden skal gennemføres. Formålet med det, der skal gøres, beskrives. Der lægges en plan for, hvordan det tænkes gennemført. Den studerende sætter ord på sine tanker og kan spørge vejleder til råds, hvis der er noget han/hun er usikker på. Vejleder stiller spørgsmål til den studerendes planlægning og begrundelser og henleder den studerendes opmærksomhed på områder, som evt. skal medtænkes. Undervejledning kan foregå i selve situationen. Forinden skal det aftales, hvad der skal være fokus på i vejledning/observation. Eftervejledning kan benyttes, når vejleder har været til stede under handlingen, og når den studerende har været alene i plejen. Den studerende begrunder sine overvejelser omkring formål, handling og evaluering. Vejleder stiller spørgsmål, der fremmer refleksionen. Sammen analyserer de situationen i forhold til, hvad der gik godt, og hvad der kunne være gjort anderledes, hvad har den studerende lært, hvilke kompetencer har den studerende har anvendt og hvilke erkendelser og erfaringer, der er udviklet. Det drøftes, hvad der skal arbejdes videre med. Side 7 af 10

8 Model for praktisk færdighedsudøvelse Modellen inddrages som redskab i vejledningen, når den studerende vejledes af den klinisk vejleder. Den første torsdag i hver måned afholdes der en refleksionskonference, hvor de sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever fra afsnit B6 og den sygeplejestuderende fra LUCA deltager sammen med de kliniske vejledere. På skal der udarbejdes en planlagt studieaktivitet, hvilket består af et seminar. Udover den kliniske vejleder deltager den uddannelsesansvarlige sygeplejerske samt underviseren fra skolen i seminaret. Derudover skal der udarbejdes en fastlagt studieaktivitet med fokus på kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand. Den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har udarbejdet nærmere retninslinier for denne studieaktivitet. Når den studerende møder i afsnittet, informeres der om indholdet af den fastlagte studieaktivitet. Den studerende skal være til stede i afsnittet i 30 timer ugentligt. Mødetiden ligger mellem kl og kl Der er en ugentlig studiedag, som planlægges i samarbejde mellem den studerende og den kliniske vejleder. Forventninger til den studerende Det forventes, at den studerende: Kommunikerer på en værdig og tillidsfuld måde med patienter og pårørende Overholder tavshedspligten Respekterer den enkelte patients identitet og integritet Respekterer den enkelte patients tro og kultur Indgår som en del af teamet Anvender den individuelle kliniske studieplan Ajourfører den individuelle kliniske studieplan i eportfolio, herunder evaluerer ugeplanerne Er ærlig overfor den klinisk vejleder i forhold til problemstillinger, der kan hæmme læring. Møder forberedt til aftalte samtaler Viser interesse, tager initiativ og er engageret og nysgerrig i forhold til læringssituationer Er ansvarlig for at informere det øvrige personale om sine kompetencer Er ansvarlig for egen læring Er teoretisk funderet forud for det fokusområde, der arbejdes med i de forskellige uger Forholder sig konstruktivt kritisk til egen og andres sygepleje Deltager aktivt i eget og andres seminar Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Der er i afsnittet ansat kliniske vejledere, som har stor erfaring med lungemedicinsk patienter samt vejledning. De er uddannet sygeplejersker og har den kliniske vejleder uddannelsen. Side 8 af 10

9 Krav vedrørende klinisk pensum Den selvvalgte del af pensum skal indeholde litteratur, som afspejler modulets tema. Af læringsmæssige hensyn anbefales det at inddrage selvvalgt litteratur under hele forløbet. Det forventes, at den studerende forholder sig til den valgte litteratur og angiver litteraturtypen ud fra kategoriseringsnøglen, som er vedlagt studieplanen som bilag. For modul 4 skal der være en spredning i typen af den valgte litteratur i forhold til kategorierne; videnskabsbaseret, forskningsbaseret, lærebog og andet litteratur, og der skal indgå forskningsbaseret litteratur Litteraturen skal angives i henhold til Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at den studerende kan forblive indstillet til den interne kliniske prøve, skal den studerende opfylde følgende studieaktiviteter: Udarbejde den individuelle kliniske studieplan, herunder ugeplaner i eportfolio, som ajourføres, så målene for kan nås Udarbejde et seminar samt deltage i medstuderendes seminarer samt udarbejde en fastlagt studieaktivitet med fokus på kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand Forberede sig såvel mundtligt som skriftligt i forhold til vejlednings- planlægnings- og evalueringsmøder Opgive selvvalgt pensum senest en uge før intern klinisk prøve med ligelig fordeling af litteratur i forhold til fordelingsnøglen Mundtligt informere klinisk vejleder, når der er opdateringer i eportfolio Gentagne gange øve grundlæggende sygepleje til patient herunder sygepleje i forhold til respiration, ernæring, udskillelse og personlig hygiejne Udføre minimum tre spirometrier og aflæse disse i forhold til om grafen er obstruktiv eller restriktiv Dokumentere i EPJ i forhold til indsamlede data, den ydede sygepleje og evaluering Redigere og seponere sygeplejeplaner/sfi-er samt planlægge og igangsætte nye Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, september Side 9 af 10

10 Bilag Kategoriseringsnøgle 1 til selvvalgt pensum i klinisk undervisning Videnskabsbaseret litteratur omfatter: Teorier og metoder fra monografier/antologier, som er videnskabelige arbejder, men ikke er forskningsresultater Primærlitteratur i form af filosofisk og/eller teoretisk baserede modeller af eller teorier om professionscentrale begreber Forskningsbaseret litteratur omfatter: Forskningsartikler og -rapporter, herunder review-artikler Faglige artikler baseret på evidens og publiceret i faglige tidsskrifter Udviklingsprojekter Ph.d.-afhandlinger Monografier og antologier, der præsenterer forskningsresultater og dokumentation herfor Lærebogslitteratur omfatter sekundærlitteratur, der giver: Kritisk præsentation af og overblik over andres videnskabelige arbejder. Overblik over resultater af forsknings- og udviklings-arbejder i centrale fag for professionen Kritisk og teoretisk baseret præsentation af professionsbaseret viden, herunder professionens historiske udvikling Viden om metoder til udvikling af viden og kvalitet i professionen Evidensbaseret viden om professionelle handlinger og procedurer Andre litteraturtyper omfatter: Debatlitteratur med faglig, teoretisk og/eller etisk argumentation Politiske programmer, som vedrører professionens virke Love og bekendtgørelser af relevans for professionen Retningslinjer for professionen Patientfortællinger 1 Med inspiration fra Review af litteratur i professionsbacheloruddannelsen. Hvordan dokumenteres kvalitet og niveau af pensum?, Jørgensen, Birgit Bidstrup og Hørdam, Britta, Uddannelsesnyt nr. 1, 19. årgang, 2008 Side 10 af 10