THISTED KOMMUNE Børnehåndbogen

Transkript

1 THISTED KOMMUNE Børnehåndbogen Det tværfaglige samarbejde omkring børn, unge og familier i Thisted Kommune

2 Forord... 5 KAPITEL 1 GENEREL INFORMATION Introduktion... 6 Definition af primære og sekundære fagpersoner... 7 Børne, - Unge- og Familiepolitikken... 8 Hjulmodellen... 9 Tværfaglig struktur i Thisted Kommune Kompetenceteammøder Sagsteammøder Samarbejdsmodellen KAPITEL 2 BØRNELINEALEN Tegn og signaler på mistrivsel Risikofaktorer og beskyttende faktorer Børnelinealen et arbejdsredskab i det tværfaglige samarbejde trin sådan anvender du Børnelinealen Børnelinealen model KAPITEL 3 SÅDAN SKAL DU HANDLE, NÅR DU ER BEKYMRET! Fra bekymring til handling Generelt sådan handler du! Konkrete skemaer Sådan skal du handle! Sundhedsplejen Dagplejen Daginstitution Skole og SFO UU Thy Tandplejen Side 2 af 101

3 KAPITEL 4 SÅDAN SKAL DU HANDLE, NÅR SITUATIONEN ER ALVORLIG ELLER AKUT! Definition på omsorgssvigt Skematisk illustrering omsorgssvigt Begreber i forbindelse med omsorgssvigt Situationen er akut Handleprocedure ved mistanke eller konkret viden om overgreb Handleprocedure i forbindelse med uafhentede børn i dagtilbud Handleprocedure i forbindelse med tilbageholdelse af et barn Myndighedsudøvelse Beskrivelse af sagsbehandlersektionen i Børne- og Familierådgivningen Beskrivelse af myndighedssektionen social service i Handicap- og Psykiatriafdelingen Underretning til Ankestyrelsen KAPITEL 5 TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSPARTNERE Beskrivelse af sekundære fagpersoner/afdelinger Thisted kommunale Sundhedspleje Thisted Kommunale Tandpleje Pædagogisk Psykologisk Rådgivning SSP Ungdommens Uddannelsesvejledning Thy KAPITEL 6 LOV OG ORGANISATION Hvad siger loven? Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger Samtykke og forældremyndighed Servicelovens 49 a Forældreansvarsloven Kontakt- og organisationsoplysninger KAPITEL 7 VÆRKTØJSKASSEN KPS-blanketter Samtykkeerklæring Tværfaglig aftale Indstilling til PPR Side 3 af 101

4 Underretning til Børne- og Familierådgivningen Arbejdsskemaer vedrørende børn og unge Samtaleskema samtaler med børn/unge Observationsskema vedrørende 0-18 årige børn og unge Evalueringsskemaer vedrørende det tværfaglige samarbejde Skema 1 Det tværfaglige samarbejde er af høj kvalitet, fordi Skema 2 Muligheder og barrierer for det tværfaglige samarbejde Skema 3 Kontrol af mødeprocessen (sags- og kompetenceteammøder) Bilag Forebyggelsespuljen Oversigt interne pjecer og rapporter Litteratur Side 4 af 101

5 Identifikation af socialt udsatte børn er en udfordring for alle medarbejdere, der arbejder i de generelt forebyggende tilbud i kommunen. Sådan er det i Thisted Kommune, og det samme gør sig gældende i alle landets kommuner. Én af årsagerne er, at det ikke er entydigt, hvornår et barn kan betragtes som udsat. Det er således altafgørende, at de medarbejdere, som møder børn i hverdagen, har den nødvendige viden og brugbare redskaber til at identificere såvel de børn, der er i udsatte positioner, som børn i begyndende vanskeligheder. Vi har en forpligtelse til at sætte tidligt ind over for udsatte børn, således at deres problemer ikke når at vokse sig store. Særligt medarbejderne i kommunens dagtilbud samt lærerne i skolernes yngste klasser skal derfor blive endnu bedre til at identificere børnene allerede fra det tidspunkt, hvor de har begyndende vanskeligheder det vil sige inden barnets problemer er så åbenlyse, at der ikke er tvivl om, at barnet har brug for hjælp. Børnehåndbogen er en handlingsanvisende, praktisk og forhåbentlig anvendelig håndbog i det daglige arbejde, målrettet medarbejdere, der arbejder med børn op til 18 år. Håndbogen skal bidrage til at sikre sammenhængen mellem de mangeartede tilbud og indsatser i kommunen, såvel på tværs af faggrupper som på tværs af forvaltninger. Det vil sige, at håndbogen udgør en væsentlig del af omsætningen og forankringen af Thisted Kommunes Børne, - Unge- og Familiepolitik. Det forventes, at lederne tager et særligt ansvar for forankringen af håndbogen og særligt i forhold til nye medarbejdere, hvor håndbogen bør indgå i introduktionsforløbet. Den tværfaglige- og strategiske gruppe vil gerne takke den arbejdsgruppe, der har udarbejdet Børnehåndbogen. I har med jeres bidrag ydet en kæmpe indsats i forhold til at skabe en fælles faglig referenceramme for de medarbejdere i kommunen, der arbejder med børn i dagligdagen. Arbejdsgruppen har bestået af følgende medlemmer: Lejf Brogaard, forebyggelseskonsulent Sofie Stoltze, udviklingskonsulent Line Knakkergaard Andersen, administrativ Anette Birk, ledende sundhedsplejerske Henrik Vedel, overtandlæge Kristian Kold, pædagogisk leder i Nors Børnehus Lena Larsen, sektionsleder i Børne- og Familierådgivningen Malene Overgaard Thimm Jensen, psykolog Marianne Kjeldsen, leder af UU Thy Richard Holm, sektionsleder i Handicap- og Psykiatriafdelingen Sette Damsgaard, leder af Dagplejen Søren Ottosen, viceskoleleder på Hanstholm Skole Med håbet om, at Børnehåndbogen kan være til nytte i arbejdet med børnene, ønskes I rigtig god arbejdslyst. På vegne af den tværfaglige og strategiske gruppe, Morten Lund, chef for dagtilbud og PPR Side 5 af 101

6 I Thisted Kommune ønsker vi, at indsatsen til udsatte børn sker tidligst muligt, og at der skabes helhed og sammenhæng i tilbuddene. Forudsætningen for et godt fagligt og tværfagligt samarbejde beror på, at involverede ved, hvordan de kan og skal handle, hvis de bliver bekymrede for et barn. Børnehåndbogen er et brugbart redskab til sikring af denne indsats. Børnehåndbogen udmønter en række politiske målsætninger, der er besluttet i forbindelse med udarbejdelsen af Thisted Kommunes sammenhængende Børne-, Unge- og Familiepolitik Værdigrundlaget i Børne-, Unge- og Familiepolitik 2010 tager udgangspunkt i et anerkendende menneskesyn. Dette indebærer, at vi: betragter ethvert barn som unikt og behandler det med respekt holder os for øje, at forældrene/familien udgør fundamentet i barnets liv støtter op om barnets dannelse, udvikling og trivsel ved at inddrage og være opmærksomme på barnets samspil med dets omgivelser. Derfor har vi i arbejdet med udsatte børn fokus på: ressourcer, holdninger og værdier i det nære, daglige miljø samarbejdets og fællesskabets værdi hvordan vores professionelle dømmekraft påvirkes af den måde, hvorpå vi håndterer egne følelser og uoverensstemmelser at skabe klarhed over, hvilke kompetencer, der eksisterer i nærmiljøet hos de primære fagpersoner, samt hvilke kompetencer sekundære fagpersoner kan supplere med ud fra barnets behov. Vi har en inkluderende tilgang til opgaveløsningen. Vi ser i fællesskab på muligheder frem for begrænsninger og fokuserer på barnets: lærings- og udviklingsmuligheder sociale liv i nærmiljøet egne potentialer, kompetencer og ressourcer inddragelse samt et tæt samarbejde med forældre/familie og netværk i forbindelse med væsentlige beslutninger. Side 6 af 101

7 Det overordnede mål med håndbogen er at skabe en rød tråd i de professionelles samarbejde. Det gælder både i normalområdet og i den målrettede indsats for børn med behov for særlig støtte. Vi vil sikre, at børn og forældre føler sig hørt og inddraget i beslutninger, der vedrører dem, således de får ejerskab til løsningsforslag. DEFINITION AF PRIMÆRE OG SEKUNDÆRE FAGPERSONER PRIMÆRE FAGPERSONER Personer, der dagligt er en naturlig del af barnets hverdag i normalsystemet, hvad enten det omhandler dagpleje, daginstitution eller skole. Sundhedsplejen og Tandplejen er eksempler på, at de i den almindelige indsats i normalområdet defineres som primære fagpersoner. SEKUNDÆRE FAGPERSONER Personer, der er ansat til at yde råd og vejledning til primære fagpersoner i forbindelse med opgaver i normalsystemet. Personer, der med deres fagligheder kan være med til at belyse og placere opgavens omfang ud fra Børnelinealens bekymringsgrad. I de tilfælde, hvor f.eks. Sundhedsplejen agerer ud over de opgaver, der normalt eksisterer i normalområdet, opfattes Sundhedsplejens personale som sekundære fagpersoner. Personer, der agerer som myndighedspersoner, f.eks. sagsbehandlere, opfattes også i Thistedmodellen som sekundære fagpersoner. Børn i Thisted Kommune med behov for særlig støtte skal tilbydes denne, når behovet er defineret. En tidlig indsats medvirker til, at problemer så vidt muligt løses inden for normalsystemets rammer eller så tæt på normalområdet som muligt, således barnet kan forblive i det nære miljø. Helhed og sammenhæng mellem de almene og de særligt forebyggende indsatser skabes blandt andet ved at fastlægge rammer for medarbejdernes indsats. De ansatte indgår både i koordineret tværfagligt arbejde og i samarbejde på tværs af de forskellige sektorer i Thisted Kommune. Det er væsentligt for etableringen af et vellykket og ligeværdigt tværfagligt samarbejde, at rammerne for samarbejdet er kendt af alle parter, således at opfattelsen er: Hvad kan jeg bidrage med i den konkrete sag! Det er vigtigt, at samarbejdet bygger på åbenhed, gensidig tillid, dialog og fastholdelse af forældreansvar. Børnehåndbogen er en lettilgængelig håndbog, som er konkret handlingsanvisende i sager, hvor alle medarbejdere kan hente hjælp til udfordringen: Hvad kan jeg gøre nu hvad skal jeg gøre nu? I Børnehåndbogen findes også relevante skemaer til brug for samarbejdet omkring børn. Modeller og skemaer skaber ikke i sig selv det gode samarbejde, men rammerne giver en nødvendig struktur for samarbejdet. Side 7 af 101

8 Thisted Kommune vil i hele sin virksomhed arbejde for at give alle børn lige mulighed for at udvikle sig til ansvarlige, sociale og selvstændige mennesker, der forpligtende og aktivt indgår i fællesskaber og i det demokratiske samfund. Dette fremgår af Thisted Kommunes Børne-, Unge-, og Familiepolitik 2010, der danner den overordnede ramme for arbejdet omkring kommunens børn. Målet med politikken er at skabe et tæt samspil mellem den generelle indsats, (f.eks. småbørns- og skoleområdet), den forebyggende indsats (f.eks. Sundhedsplejen og Tandplejen) og indsatsen for børn med særlige behov (f.eks. børn med et specialpædagogisk behov eller behandlingsbehov). De forskellige indsatser skal planlægges ud fra et helhedssyn på barnets liv, opvækstvilkår og udviklingsmuligheder. Samarbejdet skal bygge på en fælles opfattelse af politikkens værdier og menneskesyn og skal foregå på tværs af faggrupper og forvaltninger. Den røde tråd gennem opvæksten Politikken skal således sikre den røde tråd i alle børns liv, uanset ressourcer og familiemæssige, sociale og kulturelle baggrunde. Thisted kommunes Børne-, Unge-, og Familiepolitik 2010 skal: bidrage til indhold og kvalitet i børns liv styrke indsatsen for særligt udsatte børn samt deres familier sikre sammenhæng mellem samtlige indsatser på tværs af forvaltninger, faggrupper og indsatsområder i kommunen danne den overordnede ramme for forvaltningernes og sektorernes delpolitikker bidrage til, at børne- og ungeperspektivet inddrages i byrådets politiske beslutninger og i de enkelte forvaltningers administrative beslutninger sikre synlighed for børn og forældre i forhold til de indsatser Thisted Kommune yder på børne- og familieområdet. Sammenhæng i indsatsen for børn i Thisted Kommune De kommunale indsatser i forhold til børn med behov for særlig støtte retter sig mod følgende målgrupper: BØRN I NORMALOMRÅDET BØRN MED BEHOV FOR SPECIFIK FOREBYGGENDE INDSATS BØRN MED BEHOV FOR SPECIFIK INDSATS Side 8 af 101

9 Side 9 af 101

10 Børn i almindelighed: Barnet udvikler sig almindeligt socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de udsving i trivslen, der naturligt følger med. Børn, der viser begyndende tegn på mangelfuld trivsel: Barnet viser tegn på mistrivsel, f.eks. i forbindelse med alvorlig sygdom eller dødsfald i familien, skilsmisse og arbejdsløshed. PRIMÆRT FOR MODELLENS 1. HJUL: Bekymringen sættes i centrum. Barn, forældre og primære fagpersoner er aktører i bestræbelserne på at løse bekymringen i et tæt og konstruktivt samarbejde. Primære fagpersoner vurderer, at der er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed at forbedre barnets trivsel. Primære fagpersoner defineres som: personer, der dagligt er en naturlig del af barnets hverdag i normalsystemet (se i øvrigt definition på side 7). Det kan være en kontinuerlig proces at håndtere bekymringer i normalområdet. Barnet har sociale, psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser/handicap, eller viser tydelige tegn på manglende trivsel. Der kan være psykiske eller adfærdsmæssige reaktioner. Der kan også være psykosomatiske reaktioner, hovedpine, spisevanskeligheder, angst og lignende. PRIMÆRT FOR MODELLENS 2. HJUL: Bekymringen sættes i centrum. Barn, forældre og primære fagpersoner er fortsat aktører i bestræbelserne på at løse bekymringen, men nu i et konstruktivt samarbejde med sekundære fagpersoner. Fagpersonernes observationer danner grundlag for tværfaglige drøftelser og udarbejdelse af handleplan. Børne- og Familierådgivningen kan her være en aktiv part med hensyn til vejledning. Der iværksættes initiativer, eventuelt med vejledning fra sekundære fagpersoner. Det tværfaglige team evaluerer indsatsen og afgør, om bekymringen kan afhjælpes med en specifik forebyggende indsats. Sekundære fagpersoner kan blandt andet være fagpersoner fra: PPR, SSP, UU Thy og Sundhedsplejen, m.fl. (Se i øvrigt definition på side 7). Det kan være en kontinuerlig proces at håndtere en bekymring for børn i udfordringer af langvarig eller kronisk karakter. Side 10 af 101

11 Børn med væsentlige behov for særlig støtte: Et barn, der er udsat for langvarig, tung belastning og som viser tydelige tegn på alvorlig mistrivsel. Barnet fungerer og udvikler sig permanent dårligt og har svært ved at skabe relationer til andre børn og voksne. Der kan være begyndende misbrug og kriminalitet, og der kan eventuelt ses en begyndende personlighedsmæssig fejludvikling. Barnet er i risiko for marginalisering. Forældreomsorgen er ofte så reduceret, at barnets vanskeligheder ikke magtes i familien. Der er underretningspligt til Børne- og Familierådgivningen! Børn med åbenbar risiko for varig skade: Barnet viser dagligt alvorlige tegn på forsinket udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet mistrives alvorligt, har psykiske problemer, kontaktvanskeligheder, kan have misbrugsproblemer, kan være involveret i kriminalitet eller have varige personlighedsmæssige skader. Som hovedregel er der meget væsentlige mangler i forældrekompetencerne. Der er underretningspligt til Børne- og Familierådgivningen! PRIMÆRT FOR MODELLENS 3. HJUL: Bekymringen sættes fortsat i centrum. Barn, forældre og primære fagpersoner er fortsat aktører i et tæt samarbejde med sekundære fagpersoner. Børne- og Familierådgivningen bliver koordinator i det videre forløb, da der nu tages udgangspunkt i en underretning. Oftest resulterer underretningen i en børnefaglig undersøgelse, som kan resultere i en anbringelsesforebyggende foranstaltning eller en anbringelse. Børne- og Familierådgivningen defineres som sekundære fagpersoner, men på dette niveau som myndighedspersoner (se i øvrigt definition på side 7). Samarbejdet foregår forsat tværfagligt og alle arbejder ud fra samme udgangspunkt: Hvad kan jeg bidrage med, da barnets trivsel fortsat skal prioriteres, imens en børnefaglig undersøgelse gennemføres. FAMILIEN OG NETVÆRKET Familien og netværket er de centrale omdrejningspunkter i barnets liv. Forældrene er fundamentet i barnets liv og har derfor også hovedansvaret for, at barnet får en tryg opvækst med gode udviklingsmuligheder. Barnet har behov for opmærksomhed, tid og tilknytning til nære og ansvarlige voksne. Forældre, bedsteforældre og andre familiemedlemmer er særlig vigtige, men barnet har også behov for at have tillidsfulde konstruktive relationer til f.eks. kammerater og til primære professionelle voksne, som de er i kontakt med. Thisted Kommunes indsatser tager altid udgangspunkt i de ressourcer, der er i familien, netværket og lokalmiljøet. Der lægges stor vægt på inddragelse af og samarbejde med forældre og barnet, ligesom der lægges vægt på at involvere og koordinere indsatsen med de personer, der er vigtige i barnets netværk og lokalmiljø. Side 11 af 101

12 Fælles værdigrundlag Målet er at skabe sammenhæng i børns liv. Det er derfor nødvendigt at have fælles pejlemærker for indsatsen et fælles værdigrundlag. Thisted Kommunes sammenhængende Børne-, Unge- og familiepolitik 2010 bygger på værdisættet: TRYGHED OG UDVIKLING LIGEVÆRD OG SELVVÆRD MEDINDDRAGELSE OG MEDANSVAR Værdisættet omfatter blandt andet barnets rettigheder samt understreger, at barnet skal støttes til at udvikle ansvarsfølelse, selvstændighed og evnen til at indgå i forpligtende fællesskaber. For alle værdier gælder, at såvel støtte som forventninger afstemmes efter barnets alder samt efter dets og forældrenes ressourcer og muligheder. For yderligere information henvises til Børne-, Unge- og Familiepolitikken. Grundforudsætninger Værdierne er baseret på en række grundlæggende forudsætninger for børns opvækst i Thisted Kommune: Familien er fundamentet i barnets trivsel og udvikling. Barnet har brug for nære og ansvarlige voksne, som kan støtte og motivere det i dets udvikling, trivsel og selvstændighed. Barnet har krav på medbestemmelse og indflydelse på eget liv. Barnets ressourcer er udgangspunktet for udvikling og læring. Børns forskellighed er en styrke, der skal understøttes. Barnet og forældre oplever helhed og sammenhæng i Thisted Kommunes indsatser. I situationer, hvor forældrene ikke er i stand til at påtage sig forældrerollen, eller barnet ikke har forældre eller egnet netværk, påtager Thisted Kommune sig ansvaret for at finde et relevant tilbud, som kan tilgodese barnets udviklingsmuligheder. I størst muligt omfang tilrettelægges indsatsen af myndighedsudøvelsen i samarbejde med forældre, barnet og øvrige nøglepersoner. TIDLIG OG FOREBYGGENDE INDSATS I Thisted Kommune ydes en tidlig, sammenhængende og målrettet indsats i forhold til børn og deres familier, der har behov for særlig støtte. I denne sammenhæng indebærer tidlig indsats en indsats, der iværksættes så tidligt som muligt i det enkelte barns liv og så tidligt som muligt i problemudviklingen. Forebyggelse har en central plads i alle aktiviteter for børn. Forebyggelsen udføres på tværs af lovgivning, forvaltninger og faggrænser. Den brede generelle forebyggelse har til formål at sørge for gode opvækstvilkår for alle børn i alle aldersgrupper. Disse indsatser udføres som hovedregel af primære fagpersoner inden for de generelle tilbud i såvel de enkelte forvaltninger som på tværs af forvaltninger. Den specifikke forebyggelse vedrører børn, der har behov for helhedsorienterede og tværfaglige indsatser med henblik på at afhjælpe vanskeligheder og undgå yderligere problemudvikling. Indsatserne retter sig mod børn med sociale, psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser, handicappede børn samt børn, der udviser psykiske, psykosomatiske, adfærds- eller sundhedsmæssige tegn på, at der er noget galt. Indsatserne foregår som regel i tilknytning til de generelle tilbud, i hjemmet eller i relevante netværk og planlægges på tværs af faggrupper og forvaltninger i tæt samarbejde med barnet og forældrene. Et særligt indsatsområde består i at understøtte, at alle børn omfattet af undervisningspligten eller som befinder sig i den undervisningspligtige alder møder i skole (se Bekymrende Fravær ). Side 12 af 101

13 Målsætningerne for arbejdet omkring Thisted Kommunes børn og familier er at: sikre en koordineret indsats, der skal forebygge problemudvikling og mangelfuld trivsel hos børn fokusere på indsatser, der medvirker til at bryde den negative sociale arv have fokus på tidligt at opfange signaler på mangelfuld trivsel hos børn yde en intensiv vejledende indsats, især over for de børn, som gennem skoleforløbet vurderes at have behov for særlig støtte i forbindelse med overgangen til og gennemførelse af en ungdomsuddannelse arbejde målrettet og helhedsorienteret med henblik på at forebygge kriminalitet, misbrug og anden uhensigtsmæssig adfærd hos børn. Side 13 af 101

14 Det er vigtigt, at den enkelte medarbejder og leder er bekendt med, hvilke fora der er til rådighed, når vi skal forebygge generelt, og når vi skal mødes i forbindelse med udsatte børn og deres familier. I Thisted Kommune arbejder vi med en fastlagt tværfaglig struktur. I denne håndbog har vi særligt fokus på kompetenceteam- og sagsteammøder. Gruppen, som består af direktøren samt chefgruppen, har blandt andet til ansvar at: skabe overblik og synliggøre kommunens tilbud på området (tilbudsviften) opstille planer og strategier for området sikre fælles forståelse for de overordnede værdier samt foretage tiltag til implementering af fællessproget i organisationen koordinere tiltag og indsatser på tværs kortlægge kompetencer samt iværksætte og koordinere kompetenceudvikling og uddannelsestiltag udvikle og sikre implementering af redskaber og metoder, som understøtter politikkens intentioner sikre og understøtte arbejdet, herunder videndeling i den tværfaglige struktur. Faste medlemmer af Strategisk og tværfaglig gruppe: Børne- og familiedirektør, chef for dagtilbud og PPR, børne- og familierådgivningschef, undervisningsog fritidschef. Thisted Kommune er opdelt i 6 distriktsgrupper: Nord 1 og 2, Midt 1 og 2, Syd 1 og 2. På Thisted Kommunes intranet findes lister over, hvilke skoler, institutioner og nøglepersoner, der hører under de enkelte distrikter. Den enkelte distriktsgruppe er paraplyen i distriktet, og sikrer helhedstænkning og -indsats i distriktet. Distriktsgrupperne er tænkt som et visionsforum, hvor forskellige faggrupper mødes, og hvor mange tænkedunke bliver til én stor tænketank. Side 14 af 101

15 Distriktsgrupperne har beslutningskompetence i forhold til at iværksætte tiltag og projekter indenfor egne rammer. Det overordnede indhold i distriktsgruppemøderne er at: sikre, at de forebyggende tværfaglige politikker og vedtagelser implementeres i distriktet være sparringspartner og idémager for Strategisk og tværfaglig gruppe i forhold til udvikling af området koordinere tiltag i distriktet sikre hensigtsmæssige overgange mellem de forskellige tilbud i barnets liv foretage videndeling/informationsudveksling på tværs af faggrupper have fokus på lokale tendenser iværksætte indsatser for udvalgte målgrupper i distriktet. Faste medlemmer af distriktsgrupperne: Ledere og nøglepersoner fra vuggestuer, Dagplejen, daginstitutioner, skoler, Sundhedsplejen, Børne- og Familierådgivningen, UU Thy, Ungdomsskolen og PPR. (Private skoler og dagtilbud samt specialtilbuddene tilbydes ligeledes plads i distriktsgrupperne). Mødefrekvens: 3 gange årligt. Dagsmøder med aktuelle temaer, hvor samtlige distrikter er deltagere. På hvert møde er afsat tid til drøftelse i de 6 distrikter. Strategisk og tværfaglig gruppe er ansvarlig for indhold og overordnet planlægning af møderne. Herefter er det nøglepersoner i Børne- og Familieforvaltningen, der står for den yderligere planlægning og gennemførelse af møderne. Arbejdsmøder for primære fagpersoner med konsultativ bistand fra sekundære fagpersoner. Lederen af dagtilbuddet/skolen er ansvarlig for mødets afholdelse, herunder udsendelse af dagsorden, referat og stillingtagen til ad hoc-indkaldelse af relevante personer. Det er af afgørende betydning, at det er relevante fagpersoner, der deltager i møderne. Kompetenceteamet er et forebyggelsesforum i normalsystemet, hvor normalindsatsen eller den specifikke forebyggende indsats (jf. hjulmodellen side 7) vedrørende udsatte børn koordineres og tilrettelægges. Kompetenceteamet er et forum for udvikling og videndeling, hvor generelle problemstillinger drøftes. Generelt indhentes samtykkeerklæring fra forældre. Forældrene orienteres efterfølgende i forhold til mødets drøftelser og beslutninger. Som udgangspunkt behandles alle enkeltsager på kompetenceteammøder, førend de eventuelt behandles på et sagsteammøde. Der udarbejdes en handle- og opfølgningsplan samt en handle- og opfølgningsansvarlig. Skema om tværfaglig aftale anvendes. Kompetenceteammødet kan danne baggrund for et sagsteammøde. Dagsordenen bør indeholde drøftelse af generelle tiltag, tiltag i forhold til grupper af elever samt tiltag omkring enkelte børn. Side 15 af 101

16 Faste medlemmer af kompetenceteamet på dagtilbudsområdet (0-6 år): Pædagogisk leder, pædagogisk konsulent, sundhedsplejerske samt talehørelærer. (Dagplejepædagogen deltager som minimum ved overgang fra dagpleje til daginstitution). Mødefrekvens: 3 årlige møder. Faste emner: Generelle pædagogiske emner Børn med særlige behov Overgang fra dagpleje til daginstitution. Faste medlemmer af kompetenceteamet på spæd- og småbørnsområdet: Jordemoder, sygeplejerske fra barselsafdeling (Thy/Mors Sygehus), ledende sundhedsplejerske, sundhedsplejerske, dagplejepædagog, psykolog fra PPR samt sektionsleder fra Børne- og Familierådgivningen. Mødefrekvens: 2 årlige møder. Faste emner: Generelle sundhedsfaglige emner Børn og familier med behov for tidlig indsats. Faste medlemmer af kompetenceteamet på skoleområdet: Skoleleder, AKT-lærer, psykolog fra PPR samt sagsbehandler fra Børne- og Familierådgivningen. Mødefrekvens: 4 årlige møder på skoler med elevtal under 150, og 5-6 gange årligt på skoler med elevtal over 150. Møderne er af 1½ times varighed og planlægges centralt for et år af gangen. Side 16 af 101

17 SÆRLIGT I FORBINDELSE MED AFHOLDELSE AF TVÆRFAGLIGE MØDER ER DET VIGTIGT AT FØLGE FORMALIA OMKRING TAVSHEDSPLIGT, VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER OG SAMTYKKE. SOM UDGANGSPUNKT SKAL DER INDHENTES SKRIFTLIGT SAMTYKKE, NÅR DER DRØFTES NAVNGIVNE BØRN. Se afsnittet Hvad siger loven?. Enkeltsagsbehandling. Et sagsteam oprettes blandt andet, når kompetenceteamets tiltag ikke er tilstrækkelige. Dog kan et sagsteam nedsættes, uden sagen har været drøftet på et kompetenceteammøde forinden. Forældrene er en naturlig del af et sagsteam både med hensyn til udredning og i forhold til opgaveløsning. Teamet har beslutningskompetence indenfor egne rammer. Foregår lokalt i det enkelte dagtilbud/på den enkelte skole. Den sagsansvarlige er mødeleder og indkalder de interessenter, primære og sekundære fagpersoner, der er aktuelle for sagen. Teamet udarbejder en handle- og evalueringsplan. Skema om tværfaglig aftale benyttes. Faste medlemmer af sagsteammødet: Ad hoc. (Sagsteammøder er sagsafhængige, hvorfor der ikke er faste medlemmer. Det vil sige, at deltagerne er relevante nøglepersoner i en given sag). Mødefrekvens: Ad hoc som led i at fremme smidig, hurtig og effektiv sagsbehandling. Side 17 af 101

18 Niveau 1 Generel forebyggende indsats (normalindsats) Indsatsen i normalsystemet varetages af de primære fagpersoner (f.eks. Sundhedsplejen, mødregrupper, Dagplejen, daginstitutioner, Børnetandplejen, skoler, SFO er, fritids- og foreningsområdet samt UU). De primære fagpersoner vurderer, at der er rimelig mulighed for at afhjælpe vanskelighederne gennem egen virksomhed. Forbindelsen til niveau 2 og 3: Der er mulighed for vejledning hos de sekundære fagpersoner, f.eks. i forbindelse med kompetenceteammøder, sagsteammøder m.m Niveau 2 Specifik forebyggende indsats Indsatsen foregår i et tæt samarbejde mellem de primære og sekundære fagpersoner (f.eks. PPR, SSP, UU, Sundhedsplejen samt Handicap- og Psykiatriafdelingen). Der er behov for, at indsatsen koordineres, så der arbejdes efter fælles målsætninger, idet de sekundære professionelles opgaver kun kan løses i et tæt og konstruktivt samarbejde med de primære fagpersoner. Det kræver indbyrdes opmærksomhed på andre fagpersoners indsats, og det er her vigtigt at afklare, hvem der har ansvaret for koordineringen. Forbindelsen til Niveau 3: Der er mulighed for vejledning fra Børne- og Familierådgivningen. Niveau 3 Specifik indsats Anbringelsesforebyggende foranstaltninger på baggrund af en underretning. Der er tale om et bredt samarbejde, der involverer mange fagpersoner på tværs af kommunale sektioner indenfor børne- og familieområdet. Børne- og Familierådgivningen/Handicap- og Psykiatriafdelingen, PPR samt institutionsledelse og -medarbejdere involveres. Børne- og Familierådgivningen, typisk i form af en socialrådgiver, involveres og overtager normalt ansvaret for koordineringen i et sagsforløb, men med udgangspunktet: Vi har alle fortsat et ansvar i sagen. Opstarten vil oftest være i forbindelse med en børnefaglig undersøgelse. På dette niveau kan myndighedsfunktionen træffe beslutning om en anbringelse. Side 18 af 101

19 Samarbejdet omkring udsatte børn og familier er som at lægge et puslespil, hvor brikkerne symboliserer de forskellige parter i samarbejdet. Jo højere niveau bekymringen og indsatsen befinder sig på jo flere brikker er der i spil og desto vigtigere er det, at de alle placeres rigtigt. Samarbejdsmodellen skal illustrere præcist, at samarbejdet mellem de mange involverede er afgørende for succes i forhold til en kompliceret sag. Den lange blå brik symboliserer, at hele processen kobles sammen fra det enkle til det komplicerede, således at der er en rød tråd igennem hele processen ( Højre hånd ved, hvad venstre hånd gør! ). Hjulmodellen (side 9), som tidligere er beskrevet i detaljer, er en anden illustrativ måde at vise samarbejdets nødvendighed og form på. Samarbejdsmodellen og hjulmodellen supplerer hinanden. VI SKAL SIKRE, AT BØRN OG FORÆLDRE FØLER SIG HØRT OG INDDRAGET I BESLUTNINGER, DER VEDRØRER DEM, SÅLEDES DE FÅR EJERSKAB TIL LØSNINGSFORSLAG. FORÆLDRE SKAL VÆRE AKTIVE MEDSPILLERE OG SAMARBEJDSPARTNERE GENNEM HELE FORLØBET. Side 19 af 101

20 Børn, der mistrives, er en meget uensartet gruppe både hvad angår årsagsforhold og symptomer. Når du skal identificere børn i mistrivsel, er det vigtigt at lytte til det, barnet fortæller. Men børn er forskellige og udtrykker sig forskelligt. Nogle er meget direkte og fortæller, hvis de mistrives. I disse situationer er det vigtigt, at du som udgangspunkt stoler på barnets udtalelser. Andre børn udtrykker sig mere indirekte og antydningsvist, og her skal du være meget opmærksom på at opfange barnets signaler. Men hovedparten af børn i alvorlig mistrivsel vælger helt at tie og forsøge at skjule, hvordan de har det. Det kan være særligt vanskeligt at opfange mistrivsel hos netop disse børn. I alle tilfælde er det vigtigt, at du som fagperson har kendskab til, hvornår du skal reagere. Der en række tegn, der indikerer mistrivsel. Årsagerne hertil kan være mange, men som oftest er tegn på mistrivsel de samme, uanset årsagen. Tegn på mistrivsel er ofte afhængig af barnets alder. Hos de helt små ses typisk en generel dårlig trivsel og forsinket udvikling, hvilket bl.a. kommer til udtryk i form af kontaktbesvær, hvor det f.eks. kan være vanskeligt at etablere øjenkontakt med barnet, eller hvor barnet enten reagerer med apati overfor omgivelserne eller med hyperaktiv og aggressiv adfærd. Hos lidt større børn ses typisk sociale problemer i samspil med andre børn. Desuden hyperaktivitet, forsinket udvikling og lignende. Disse børn har ofte lavt selvværd og ringe tillid til egen formåen. Hos skolebørnene ses generelt koncentrationsbesvær og faglige indlæringsvanskeligheder, drop-out-problemer, kriminalitet, misbrugsproblemer m.m. Nedenstående liste er eksempler på tegn på mistrivsel. Eksemplerne er ikke udtømmende, og tegnene kan ikke entydigt tolkes som tegn på mistrivsel. Barnets reaktioner samt graden af, hvor voldsomme disse er, har en klar forbindelse til, hvor omfattende og hvor langvarige belastningerne er, og hvilke beskyttende faktorer, der sideløbende eksisterer I barnets tilværelse. For at kunne vurdere barnets udsathed må du derfor foretage et konkret skøn, hvor du tager højde for tegnenes voldsomhed, hyppighed og varighed sammenholdt med barnets alder, dit kendskab til barnet, til familien, til barnets situation, risikofaktorer og beskyttende faktorer i barnets liv (se afsnit om risiko- og beskyttende faktorer) m.m. Ligeledes er grænserne mellem små børn og større børn flydende, og det vil være hensigtsmæssigt at læse begge lister, når du skal forsøge at danne dig et billede af et barns udsathed. SIGNALER Ét af de første tegn på mistrivsel vil ofte være store og pludselige ændringer i barnets adfærd og i dets kontakt til andre. TEGN PÅ MISTRIVSEL HOS SMÅBØRN Reguleringsproblemer (døgnrytme) ved de helt små børn Spiseproblemer Søvnproblemer Trivselsproblemer Hypersensitiv for stimuli (lyde, synsindtryk, smag, lugt) Barnet er passivt eller sløvt og har manglende vitalitet Barnet er utilfreds, græder meget, langvarige skrigeture Svær at trøste, berolige, stille tilfreds, virker utryg Barnet er flygtigt og ukritisk i sin kontakt i forhold til fremmede Barnet afviser, undviger kontakt Barnet er uroligt, omkringfarende og hyperaktivt Barnet er forsømt mht. basale fysiske behov - hygiejne, påklædning, mad m.m. Side 20 af 101

21 SIGNALER SIGNALER Tiltagende tristhed - græder meget, virker indesluttet, apatisk, mangler nysgerrighed og interesse for omgivelserne, fattig mimik, mangler livsglæde Udtrykker angst eller overdreven bekymring virker usædvanligt frygtsom Mangler mimik Mangler nysgerrighed og interesse for omgivelserne Manglende relation til andre børn og voksne Ukritisk kontaktsøgende Virker grænsesøgende og kender ikke almindelige sociale spilleregler Virker overdrevent tilpasset og forsøger hele tiden at opfylde andres behov Klager ofte over mavesmerter, hovedpine, kvalme, svimmelhed Søvnproblemer Appetitløshed eller overdreven sult Undervægt/overvægt/Ikke alderssvarende vækst Ufrivillig vandladning/afføring Dårlig tandhygiejne og mange huller i tænderne Dårlig hygiejne usoigneret, lugter Overdreven neglebidning Påklædning der ikke passer til årstiden Synlige mærker, der kan skyldes fysisk overgreb Koncentrationsvanskeligheder, skifter meget ofte beskæftigelse, afledes let Konstant motorisk uro, anspændt muskulatur Viger tilbage ved fysisk kontakt og berøring Stort fravær fra institution/skole Indlæringsvanskeligheder og svigtende indsats i skolen Overdreven vrede, aggression og raseriudbrud Vedvarende konfliktfyldt forhold til nære omsorgspersoner Tvangstanker og tvangshandlinger Selvskadende adfærd Misbrug af alkohol og stoffer Tidlig seksuel debut, kønssygdomme, graviditet. TEGN HOS FORÆLDRE DER KAN INDIKERE, AT BARNETS TRIVSEL ER TRUET Møder gentagne gange påvirket frem i institution/skole Ekstrem selvoptagethed fokus på sig selv frem for på barnet Skiftende stemningsleje med adfærdsændring fra overfrisk til usikker/nervøs Fremtræder uselvstændig, irritabel, nedtrykt, uoplagt Barnet afvises, ignoreres, trues, beskrives krænkende, trøstes ikke Barnet hentes ofte ikke eller hentes af mange forskellige voksne Barnet holdes hjemme i længere perioder eller hindres i samvær med andre børn uden for institutionstiden. Side 21 af 101

22 Side 22 af 101

23 Ifølge forskning (bl.a. Jørgensen, 2002) er % af børn i alderen 0-18 år enten periodisk eller kontinuerligt udsat for stress og belastninger såkaldte risikofaktorer, der kan være medvirkende årsag til en negativ udvikling. Ofte forholder det sig sådan, at jo flere risikofaktorer et barn er udsat for desto højere er risikoen for en negativ udvikling. Risikofaktorer er forløbsindikatorer på problemer i opvæksten. Der er dog ingen indbygget automatik i, at risikofaktorer i alle tilfælde fører til negativ udvikling, idet effekten af risikofaktorerne blandt andet afhænger af omfanget af beskyttende faktorer, der eksisterer i barnets liv. Risikofaktorer og beskyttende faktorer fortæller noget om forhold, som vi finder gentagne gange, når vi studerer børn. Der er selvsagt store individuelle forskelle i forhold til, hvordan børn påvirkes. Børn reagerer forskelligt på belastninger afhængigt af, hvilke og hvor mange belastende faktorer barnet udsættes for i hvilken livsperiode hvor længe, belastningen står på og hvor mange og hvilke beskyttende faktorer, der samtidig er til stede. Sagt med en metafor med reference til spørgsmålet om sygdom og sundhed så er der flere baciller, som inficerer børn og gør dem socialt udsatte og ligesom det er tilfældet med sygdom og sundhed, så reagerer børn forskelligt på de infektioner, de udsættes for. Nogle bliver mere syge end andre og nogle bliver næsten aldrig syge og tilsvarende bliver nogle mere socialt belastet end andre og nogle bliver nærmest ikke socialt belastet af de risikofaktorer, de udsættes for. (Ploug, 2007). Risikofaktorer og beskyttende faktorer kan ikke forstås som enkle årsags-virkningsforhold i barnets udviklingsproces. En nuanceret risikoanalyse er nødvendig, såfremt den skal give et billede af barnets samlede risiko for en negativ udvikling. Det er nødvendigt med et multisystemisk perspektiv på barnets situation, hvor ikke kun individuelle egenskaber eller forældrenes omsorgsevne tillægges stor betydning men hvor også de ydre omgivelser, såsom daginstitution, skole, det omgivende samfund og samspillet mellem de forskellige faktorer, vægtes (Nordahl, 2009). Dagtilbud og skole er især betydningsfulde miljøer, idet ethvert nyt miljø vil repræsentere en mulighed for såvel positiv udvikling som for yderligere belastning i forhold til barnets igangværende udvikling. Fungerer tilpasningen til barnets behov ikke tilstrækkeligt godt, vil institutionen eller skolen være en risikofaktor i barnets videre udvikling (Drugli, 2009). Nuancerede opgørelser over risikofaktorer og beskyttende faktorer kan være et skridt på vejen mod større forståelse af, hvordan de enkelte faktorer indgår i multifaktorielle forklaringer (Ejrnæs, 2010). Dermed kan en sådan analyse dels give et overblik over, om og i så fald på hvilket niveau der er grund til bekymring, samt pege på muligheden for strategisk påvirkning i forhold til at mindske risikofaktorerne og/eller øge antallet af de beskyttende faktorer. Af de efterfølgende sider fremgår to skemaoversigter til brug i en konkret vurdering af risikofaktorer samt beskyttende faktorer på individniveau, familieniveau og samfundsniveau. Skemaerne er sammendrag af forskelligt forskningsmateriale omkring risiko- og beskyttende faktorer (Drugli, 2009 Schultz Jørgensen, 2005 Nordahl, 2009 Ejrnæs, 2010 Jensen, Overland, 2009). Skemaerne skal ikke forstås som udtømmende facitlister, der kan forudsige mistrivsel. Listerne bør kun betragtes som vejledende. Side 23 af 101

24 RISIKOFAKTORER INDIVIDNIVEAU For tidlig fødsel Medfødt sårbarhed Vanskeligt temperament Negative emotioner i den tidlige barndom Udadreagerende adfærd Usædvanlig megen/voldsom vrede Medfødt fysisk handicap Psykisk udviklingshæmmet Funktionsnedsættelse (ADHD, OCD, Tourette, Asperger, mv.) Svage sproglige og kognitive færdigheder Koncentrationsvanskeligheder Høj grad af motorisk uro Frygtløshed Hyperaktivitet Impulsivitet Dårlige skolefaglige præstationer og lav skolemotivation. Dårlige sociale problemløsningsfærdigheder At være dreng Overvægt/undervægt Ikke alderssvarende vækst. RISIKOFAKTORER FAMILIENIVEAU Meget ung mor Dårlig kvalitet i det tidlige forælder-barn-samspil Manglende interesse/støtte fra forælder Depression hos forælder Langvarig arbejdsløshed hos forælder Selvmordsforsøg hos forælder Forælders død Kriminel forælder Psykisk sygdom hos forælder Misbrug hos forælder Aggressiv/autoritær opdragelsesstil Eftergivende opdragelsesstil Uklare grænser og forventninger Overbeskyttende forælder Skilsmisse Relativ fattigdom At bo i en utraditionel familie Dårlige søskenderelationer Seksuelt misbrug Vanrøgt Vold i hjemmet Anbringelse uden for hjemmet. RISIKOFAKTORER SAMFUNDSNIVEAU Fysiske, psykiske og seksuelle overgreb fra mennesker uden for familien Anden etnisk baggrund især flygtninge fra ikkeeuropæiske lande Socialt belastet boligområde Dagtilbud/skole med høj andel af socialt belastede børn Manglende eller mangelfuld støtte fra de professionelle voksne Negativt miljø i dagtilbud/skole Negativ voksen-barn-relation i dagtilbud/skole Dårlig klasselærerfunktion med mangelfuld ledelse, uklare regler og manglende struktur Højt aggressionsniveau i dagtilbud/skole Mobning Generel afvisning fra jævnaldrende Antisociale venskaber Lavt niveau af forældreinvolvering i dagtilbud/skole Stort fravær fra dagtilbud/skole. Det er væsentligt at understrege, at det ikke er den enkelte risikofaktor, der alene påvirker barnets udvikling, men derimod samspillet mellem flere faktorer, herunder blandt andet eksisterende beskyttende faktorer. Side 24 af 101

25 BESKYTTENDE FAKTORER INDIVIDNIVEAU Afbalanceret temperament som udløser positive reaktioner fra omgivelserne Høj intelligens Positiv social orientering Tro på egne muligheder Konstruktiv brug af evner Positiv selvopfattelse Hobby/interesse, som deles med kammerat Kombination af autonomi og evne til at bede om hjælp, når der er behov for det Gode kommunikative evner Aktiv Problemløser/konfliktløser Kan se en situation fra andres perspektiv Kan sætte mål, holde ud og fuldføre Kan udsætte egne behov og regulere impulser Kan samarbejde Kan koncentrere sig Gode skolefaglige præstationer og høj skolemotivation Viden om de forhold, der er belastende for barnet (f.eks. diagnosekendskab) Viden om, at ydre belastende faktorer netop er ydre og altså ikke er barnets skyld At være pige. BESKYTTENDE FAKTORER FAMILIENIVEAU Positiv forælder-barn-relation i de første barndomsår Varm, støttende og udviklingsfremmende relation til mindst én af forældrene Gode søskendeforhold Gode positive relationer til personer i større familiesammenhæng (f.eks. bedsteforældre m.m.) Forælders evne til at sætte og formidle klare regler og forventninger Forælders evne til at have overblik over, hvor barnet befinder sig, og hvordan det har det Forælder i stabilt arbejde med gode kollegiale relationer. BESKYTTENDE FAKTORER SAMFUNDSNIVEAU Flere personer uden for familien støtter barnet Gode relationer til de voksne i dagtilbud/skole Favoritvoksen blandt de professionelle voksne Tydelige og realistiske forventninger til barnet Anerkendende og støttende miljø i dagtilbud/skole Inkluderende miljø i dagtilbud/skole Tilpasset miljø, der tager hensyn til barnets individuelle behov Positive relationer til jævnaldrende Positive og prosociale venner Aktiv deltagelse i et prosocialt fritidstilbud Målrettet, positivt og velfungerende samarbejde med forælder God klasselærerfunktion med tydelig ledelse, klare regler og velorganiseret struktur. Beskyttende faktorer fremmer barnets kompetencer og positive udvikling og har således en forebyggende effekt. De beskyttende faktorer kan dæmpe effekten af risikofaktorer, barnet eventuelt udsættes for. Forskning peger på, at beskyttede faktorer har større betydning for barnets udvikling end de specifikke risikofaktorer (Nordahl, 2009). Side 25 af 101

26 Som tidligere nævnt, fremgår det af Thisted Kommunes Børne-, Unge- og Familiepolitik 2010, at indsatserne i forhold til børn i Thisted Kommune retter sig mod: Børn i almindelighed Børn med specifikke behov Børn med væsentlige behov for særlig støtte. Der er en naturlig glidende overgang mellem kategorierne både i forhold til indsatser og målgrupper. STØTTE TIL EGEN FAGLIGHED OG TIL DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE Når vi samarbejder tværfagligt og tværsektorielt, er der brug for en fælles forståelse af alvoren i de vanskeligheder, som børn kan møde i deres liv, så den rette og bedst mulige støtte til barnet og familien kan iværksættes. Det er en vigtig forudsætning for arbejdet omkring børn med risiko for mistrivsel, at vi har en fælles forståelse af, hvornår og hvor længe vi kan arbejde i normalsystemet (niveau 1) i forhold til at afhjælpe den udfordring, barnet og familien er i. Det er vigtigt, at medarbejderne, der arbejder med børn og familier i Thisted Kommune, har en fælles forståelse af, hvornår der er behov for at inddrage sekundære fagpersoner (niveau 2 og 3). Socialrådgiverne Lis Hillgård og Tine Egelund (Social rådgivning og Social behandling ) har udarbejdet et internt arbejdsredskab, den såkaldte Børnelineal, der løbende er blevet revideret i forhold til lovgivning samt i forhold til de aktuelle udviklingstendenser inden for området. Børnelinealen viser, hvad der skal lægges vægt på i vurderingen af de vanskeligheder, barnet befinder sig i og hvilken indsats, der er behov for: En generel forebyggende indsats (normalindsats), specifik forebyggende indsats eller en specifik indsats. Som led i den tidlige opsporing af børn i manglende trivsel i Thisted Kommune har Børnelinealen gennem flere år været anvendt som et arbejdsredskab i det tværfaglige samarbejde. INTENTIONEN I ARBEJDET MED BØRNELINEALEN: Kategorisere og klarlægge behov hos børn og familier for dermed at tydeliggøre og iværksætte indsatsen fra forskellige faggrupper Fremme synliggørelse og italesættelse af såvel risikofaktorer som beskyttende faktorer hos børn og familier Skabe mulighed for, at forskellige fagpersoner kan afgive kvalificerede skøn byggende på fælles forståelse vedrørende behov hos børn og familier Skabe klarhed over, hvilke kriterier forskellige faggrupper lægger vægt på i vurderingen af børn og familier Skabe klarhed over kriterier for, hvornår myndighedsudøvelse i Servicelovens forstand, bringes på tale. Side 26 af 101

27 Formålet er således først at skabe et overblik over omfanget af risikofaktorerne sammenholdt med antallet af beskyttende faktorer i forhold til barnet, familien og netværket/nærmiljøet. Denne vurdering sammenholdes med den indsats, der kan ydes i dagtilbud og skole som støtte til barnet og familien. På denne baggrund vurderes det, hvor barnet skal placeres på Børnelinealen hvilken indsats der som følge heraf skal tilbydes, og hvilke aktører, der skal medvirke hertil. Børnelinealen kan således anvendes til at systematisere dine, dine samarbejdspartneres og eventuelt din leders iagttagelser og overvejelser. Som tidligere nævnt kan få risikofaktorer og mange beskyttende faktorer sammenholdt med den indsats, der ydes i dagtilbud og skole muligvis betyde, at du kan fralægge dig bekymringen omkring barnets trivsel. Omvendt får du muligvis synliggjort årsagerne til din bekymring. Herefter skal det i samarbejde med din leder og eventuelt øvrige fagpersoner vurderes, om barnet er placeret dér, hvor I med jeres egen indsats kan bringe barnet i bedre trivsel, eller om der skal indledes et samarbejde med sekundære fagpersoner. Ved hjælp af Børnelinealen kan du således i samarbejde med øvrige fagpersoner give et klart og fagligt skøn på barnets og familiens situation. Med din placering af barnet på Børnelinealen, tegnes et øjebliksbillede af den situation, barnet befinder sig i på det givne tidspunkt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at barnets placering på Børnelinealen kan ændre sig, for eksempel som følge af, at adfærden ikke længere giver anledning til bekymring på samme niveau eller at barnet har overvundet vanskelighederne eller at vanskelighederne er blevet forværret yderligere. Børnelinealen kan således medvirke til at udvikle en god fælles forståelse og et fælles sprog trods de forskellige faglige udgangspunkter, vi hver især bringer i spil, når vi skal mødes i det tværfaglige samarbejde omkring børn, der har vanskeligheder i deres liv. Det forventes derfor, at linealen anvendes som et konkret redskab i arbejdet med børn i Thisted Kommune. 5 TRIN SÅDAN ANVENDER DU BØRNELINEALEN: TRIN 1 Begynd med at beskrive risikofaktorerne i forhold til barnet, familien og netværket. (se eventuelt afsnittet vedrørende risikofaktorer og beskyttende faktorer). TRIN 2 Beskriv nu de beskyttende faktorer i forhold til barnet, familien og netværket. (se eventuelt afsnittet vedrørende risikofaktorer og beskyttende faktorer). TRIN 3 Idet hhv. de beskyttende faktorer og risikofaktorerne nu er beskrevet, har du et øjebliksbillede af barnet med dets individuelle sårbarhed, robusthed og livsvilkår. TRIN 4 Indplacér nu barnet på Børnelinealen. TRIN 5 Du kan nu aflæse, hvilke aktører, du kan inddrage som samarbejdspartnere, hvis problemerne kan klares i det daglige rum, og hvem, der kan igangsætte indsatser i forhold til barnet og familien. (se eventuelt skemaet Sådan skal du handle ). Side 27 af 101

28 Side 28 af 101

29 Det er igennem den daglige kontakt og det daglige samarbejde med barnet og familien, at det er muligt at opfange nogle af de signaler, som børn og forældre udsender, og som kan være tegn på begyndende vanskeligheder eller mistrivsel. Ifølge Servicelovens regler har du pligt til at handle, når du bliver bekymret for et barn. Nedenunder gennemgås dine handlemuligheder. Efterfølgende har du bedre grundlag for at vurdere, hvordan du kan og skal agere. Det er vigtigt, at du er opmærksom på tegn på mistrivsel og omsorgssvigt, således du kan gribe ind når: barnet ikke reagerer eller udvikler sig alderssvarende barnet ikke er, som det plejer at være barnet ikke trives i dets primære sociale netværk barnet viser tegn, der giver dig mistanke om, at noget er galt forældrene håndterer barnet på en uhensigtsmæssig måde samspillet mellem børn, forældre, netværk og primære fagpersoner bekymrer dig. Ofte står du med spørgsmål som: Er det nu, vi skal dele vores bekymring med forældrene? Er det nu, vi skal handle og lave en underretning til Børne- og Familierådgivningen? Og hvordan gør vi? Det er vigtigt, at du også handler i bekymringssager, selvom situationen ikke er akut. Når du bliver bekymret for et barn, skal du huske at: betragte ethvert barn som unikt og behandle det med respekt definere risikofaktorerne og de beskyttende faktorer inddrage forældrene fra starten i respekt for, at barn og forældre hører sammen, og at forældre/familien er fundamentet i barnets liv håndtere fortrolige oplysninger korrekt praktisere åben og ærlig information. Forældrene til barnet skal inddrages i det samarbejde, der skal foregå, når der skal handles på en bekymring. SÅFREMT DER ER TALE ELLER MISTANKE OM VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB, SKAL DU AGERE EFTER REGLERNE I FORBINDELSE MED AKUTTE SITUATIONER! VED AKUTTE UNDERRETNINGER ER DET VIGTIGT, AT BØRNE- OG FAMILIERÅDGIVNINGEN KONTAKTES FØR FORÆLDRENE INDDRAGES. BØRNE- OG FAMILIERÅDGIVNINGEN AFGØR, HVORDAN FORÆLDRENE INDDRAGES I SAGEN! DET ER VIGTIGT I FØRSTE OMGANG AT VARETAGE BARNETS BEHOV! Se nærmere herom i afsnittet: Sådan skal du handle, når situationen er alvorlig eller akut! Side 29 af 101

30 1. SKRIDT TAL MED DIN LEDER OMKRING DIN BEKYMRING: Du bliver opmærksom på, at et barn muligvis ikke trives eller ikke udvikler sig hensigtsmæssigt. Du deler bekymringen med dine kolleger og din leder. Det er vigtigt, at du på et tidligt tidspunkt informerer din nærmeste leder om din bekymring og dine iagttagelser. Når du mundtligt har beskrevet problemets karakter, er det lederens ansvar, at der i samarbejde med dig lægges en plan for det videre forløb. I skal finde ud af, hvordan I vil handle ud fra oplysningerne og de iagttagelser, I har gjort, samt hvordan forældrene skal informeres og inddrages. 2. SKRIDT INDDRAGELSE AF FORÆLDRENE: I inddrager forældrene i processen. Muligvis har forældrene gjort sig tanker og bekymringer om deres barns trivsel og udvikling, som I kan dele med hinanden. Vær opmærksom på, at forældrene ikke nødvendigvis oplever situationen på samme måde, som I gør. Åbenhed og ærlighed i dialogen med forældrene er nødvendig for at få afdækket alle aspekter i bekymringen. Når forældrene inddrages tidligt i forløbet, sikrer vi tillige bedst, at vi behandler forældrene med størst mulig respekt. Det er vigtigt at holde sig for øje, at forældrene har forældremyndigheden, er fundamentet i barnets liv, har ret til at træffe afgørelser om barnets forhold samt pligt til at drage omsorg for barnet. Du skal være opmærksom på, at barnet er part i sin egen sag og derfor skal inddrages, når barnet er fyldt 15 år. I Thisted Kommune anbefales det at inddrage barnet tidligst muligt dog med hensyntagen til barnets modenhed! 3. SKRIDT SYSTEMATISKE OBSERVATIONER AF BARNETS UDVIKLING OG TRIVSEL I dialog med forældrene konkretiserer I bekymringen, og I følger op med mere systematiske observationer af barnets udvikling og trivsel. Herudover indsamler I oplysninger fra kolleger, som har kendskab til det pågældende barn, der er i manglende trivsel. I beskriver herefter barnets udvikling og trivsel samt dets vanskeligheder, og I tager Børnelinealen i brug som et redskab i vurderingen af bekymringsgraden. Du/I skal således i denne fase overveje: om bekymringen viser sig at være ubegrundet, og at der derfor ikke er baggrund for at foretage yderligere om I som primære fagpersoner selv kan klare udfordringen i samarbejde med forældrene uden inddragelse af sekundære fagpersoner om der er behov for, at I samarbejder med sekundære fagpersoner, f.eks. Sundhedsplejen, PPR, konsulenter, Børne- og Familierådgivningen eller øvrige om forældrene skal henvises til PPR eller Børne- og Familierådgivningen om situationen er så alvorlig, at I skal underrette Børne- og Familierådgivningen og eventuelt orientere forældrene herom (normalt på et møde), inden underretningen fremsendes. Bekymringer og observationer formidles til forældrene I deler jeres observationer og bekymringer med forældrene. Sammen med forældrene overvejer I det videre forløb. Der indgås en aftale med forældrene om, hvad der skal sættes i værk, hvordan forældrene kan støtte barnet i forløbet, og hvornår der skal følges op på indsatsen. Der iværksættes herefter en særlig pædagogisk indsats i dagtilbud eller skole. Side 30 af 101

31 Opfølgning på den aftalte indsats I følger op på den aftalte indsats og vurderer sammen med forældrene, om indsatsen har haft den ønskede effekt på barnets trivsel og udvikling, eller der er brug for yderligere tiltag. I vurderingen tager I stilling til, om den særlige pædagogiske indsats skal fortsætte. Såfremt dette er tilfældet, sættes der eventuelt nye mål og aftales ny opfølgning. Herudover overvejer I, om øvrige samarbejdspartnere skal inddrages i forhold til vejledning til forældre og dagtilbud/skole, f.eks. Sundhedsplejen, PPR, Børne- og Familierådgivningen. Hvis indsatsen ikke har den ønskede effekt, eller hvis det vurderes, at der ikke kan ses nogen effekt af indsatsen umiddelbart efter dennes iværksættelse, skal primære og sekundære fagpersoner vurdere, om der er behov for en mere omfattende indsats end den, der kan ydes i normalsystemet. Dette gælder ligeledes, hvis forældrene ikke vil/kan samarbejde om den aftalte indsats. I overvejer derfor på enten et kompetenceteammøde eller sagsteammøde: om der skal udarbejdes en ansøgning om støtte fra centralt hold om der skal udarbejdes en indstilling til PPR om specialpædagogisk eller psykologisk bistand om barnets situation giver anledning til, at der skal fremsendes en underretning til Børne- og Familierådgivningen. Sådan skal du handle! De efterfølgende skemaer illustrerer og beskriver meget konkret hvordan faggrupper, der arbejder i normalområdet med børn i alderen 0-18 år, agerer, når en bekymring eller tegn på mistrivsel bliver synlig. Øvrige fagpersoner, såvel primære som sekundære, kan hermed ligeledes få indblik i, hvordan bekymring og tegn på mistrivsel håndteres. Side 31 af 101

32 Side 32 af 101

33 Side 33 af 101

34 Side 34 af 101

35 Side 35 af 101

36 Side 36 af 101

37 Side 37 af 101

38 Side 38 af 101

39 DEFINITION PÅ OMSORGSSVIGT: Ved omsorgssvigt forstås enhver tilsigtet eller utilsigtet fysisk eller psykisk skade påført barnet af nære voksne, hvor skaden er af en sådan karakter, at den i væsentlig grad hindrer barnets normale udvikling. (Kari Killén: Omsorgssvigt er alles ansvar, 1993) Omsorgssvigtet kan således defineres som alle væsentlige fysiske eller psykiske skader påført barnet af andre via direkte vold, herunder seksuelle overgreb, forsømmelse, manglende kontakt m.v. tilsigtet som utilsigtet. På denne baggrund kan der skelnes mellem følgende former for omsorgssvigt: Vanrøgt Psykisk vold Fysisk vold Seksuelle overgreb. Barnet, der udsættes for vanrøgt: Vanrøgt udgør en alvorlig trussel, når det gælder barnets fysiske, psykiske og kognitive udvikling. Vanrøgt efterlader som regel synlige tegn hos barnet i form af manglende hygiejne eller tøj, der ikke passer til årstiden. På trods af, at vi bliver bedre til at opdage disse børn, sker det alligevel, at børn, der udsættes for vanrøgt, overses. Forældrene svarer muligvis efter forventningerne, når de konfronteres med problemet, eller barnet får opmærksomhed i perioder. Nogle vanrøgtede børn påtager sig endvidere den voksnes rolle, idet de er nødt til at tage vare på sig selv, fordi forældrene ikke gør det. Denne voksenrolle roses eller forveksles i nogle tilfælde med modenhed, som barnet endnu ikke besidder. Barnet, der udsættes for psykisk vold: Når et barn udsættes for psykisk vold er der tale om et barn, der opfattes anderledes, end det er. Der kan være tale om et barn, der enten beskrives som ondskabsfuld, dum eller doven, og som bevidst har i sinde at genere den voksne, uagtet barnets evner og alder. Eller barnet tillægges større eller mindre evner, end det har. I disse tilfælde er der tale om børn, der behandles som om de har eller mangler egenskaber, som de voksne forventer af dem. I nogle tilfælde udsættes barnet ikke kun for psykisk vold af forældrene eller andre voksne netværkspersoner, men også af søskende eller andre børn. Ofte søger barnet, af frygt for at miste de voksnes omsorg, sikkerhed ved at alliere sig med forældre eller netværkspersoner. Barnet, der udsættes for fysisk vold: Fysisk vold kan være slag, spark, rusk, bid, skoldning, kvælertag, fastholdelse, fastspænding, slag med genstande, brændemærkning m.m. Der kan være mærker efter mishandlingen. Et barn, der lever i en voldsramt familie, lever med et meget stort stressniveau. Hverdagen er præget af uforudsigelighed, ydmygelser og trusler. Barnet vil ofte tro, at det er dets egen skyld, når forældrene eller andre nære omsorgspersoner udøver fysisk vold: Jeg kunne bare lade være med at svare igen, Jeg skulle Side 39 af 101

40 bare have ryddet op på mit værelse (kan være nogle af barnets forklaringer). Barnet bebrejder ofte sig selv volden og lever en ensom tilværelse fyldt med skyld og skam. Barnet har typisk alvorlige indlæringsvanskeligheder, da det har svært ved at koncentrere sig. Den fysiske vold er et angreb på barnets basale tryghed i relation til en nær omsorgsperson. Det vil ikke kun være selve overgrebet, der skader barnet, men også ventetiden mellem overgrebene. Barnet kan af angst for næste gang fremprovokere det næste voldelige overgreb som led i at få det overstået, idet angsten i ventetiden kan være uudholdelig for barnet. Typisk vil der være fred et stykke tid og måske oveni købet forsoning, såfremt forælderen eller omsorgspersonen får dårlig samvittighed. Når en voksen, eller en person over 15 år udnytter en mindreårig ved at inddrage det i seksuelle handlinger som led i at tilgodese egne seksuelle behov, taler vi om seksuelle overgreb. Seksuelle overgreb kan baseres på flere forskellige ting; Barnet kan eksempelvis overvære, at de voksne ser pornofilm, barnet kan være udsat for seksuelt betonede berøringer eller være tvunget til at berøre andres kønsorganer herudover være udsat for eller opleve forsøg på fuldbyrdet samleje. De største skadevirkninger afstedkommer, når overgrebene står på igennem en længere periode, og når barnet og krænkeren er i nær relation til hinanden. Skadevirkningerne forværres, når der er tale om indtrængning i barnets krop og i endnu højere grad, når overgrebene følges af vrede, skam og aggression hos krænkeren. SEKSUELLE LEGE BØRN IMELLEM Børn har en seksualitet, og seksuelle lege mellem børn er et naturligt led i deres udvikling. Det afgørende for de almindelige seksuelle lege består i, at det nysgerrige, det kærlige og det gensidige er de bærende følelser. Som fagperson skal du forsøge at vurdere den seksuelle aktivitet, relationen mellem børnene og hvilke omstændigheder, aktiviteterne er afstedkommet under. Dette som led i at afgøre, om der er tale om et seksuelt overgreb og hvor et barns grænser er blevet overskredet. For at afgøre netop disse spørgsmål, tages desuden udgangspunkt i blandt andet aldersforskel, køn, magtforhold, indhold af den seksuelle aktivitet i forhold til barnets alder, og eventuelle trusler i legen m.v. Thisted Kommune har udarbejdet et faghæfte om børns almindelige` seksuelle adfærd: Børn og seksualitet (december 2010). Faghæftet sætter fokus på, at børn udvikler sig også på det seksuelle område, hvor børns seksuelle lege skal ses i forhold til den kontekst børn vokser op i. Hæftet aldersopdeler seksualiteten i perioderne (0-3 årige, 3-7 årige, 8 år-tidlig pubertet). Side 40 af 101

41 SKEMATISK ILLUSTRERING OMSORGSSVIGT Fysisk omsorgssvigt Psykisk omsorgssvigt Aktivt omsorgssvigt Èt eller flere af følgende punkter gør sig gældende hos barnet: Rifter eller hudafskrabninger ved mund, læber, gummer og øjne Blå mærker på krop, lemmer, ansigt Brud på arme, ben eller ribben Brændemærker (varmekilder, cigaretter, skoldning) Mærker efter fysisk afstraffelse (sæde, kinder, lemmer) Rifter eller hudafskrabninger på ydre genitalier Kraftig rødmen og irritation omkring mund eller genitalier Skader i ansigt, hoved, halsregion og mundhule. Barnet udsættes for handlinger fra nære omsorgspersoner, som ikke er hændelige uheld, og hvor barnet aktivt påføres skade. Svarer til klassisk beskrivelse af børnemishandling. Èt eller flere af følgende punkter gør sig gældende hos barnet: Bliver i perioder holdt indespærret Bliver truet med tab af kærlighed, vold m.m. Bliver tiltalt på en krænkende måde (ond, dum grim, umulig, et barn ingen kan lide) Forældrene forholder sig i perioder direkte fjendtligt ift. barnets behov Bliver i perioder aktivt ignoreret af nære omsorgspersoner Bliver aktivt forhindret i samvær med andre børn og/eller voksne Bliver passet af et stort antal skiftende/tilfældelige voksne Bliver oftest passet af større søskende (ikke voksne). Barnet udsættes for verbal krænkelse, indespærring, trusler, afvisning en kontaktform med negative signaler om, at barnet ikke er noget værd. Er følelsesmæssigt forsømt og kontaktnegligeret. Passivt omsorgssvigt Èt eller flere af følgende punkter gør sig gældende hos barnet: Utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig ernæring for lidt/ for meget/for uregelmæssigt Påfaldende uhensigtsmæssig påklædning Upasset, usoigneret, uplejet, snavset Bliver forsømt mht. nødvendige lægebesøg ved f.eks. sygdom, eller forebyggende undersøgelser ved bl.a. læge/tandlæge Usædvanligt slapt eller træt Bliver i perioder overladt til sig selv, uden voksent opsyn Er gentagne gange ikke blevet afhentet fra f.eks. dagtilbud. Barnet udsættes for alvorlige forsømmelser fra nære omsorgspersoner, hvor der er tale om manglende opfyldelse af basale behov, således barnets sundhedstilstand er i fare. Èt eller flere af følgende punkter gør sig gældende hos barnet: Har overværet fysisk vold af forælder eller anden vold i hjemmet Har ofte været passet af voksne, der har været påvirket af alkohol, narkotika, medicin m.m. Dagligdagen i hjemmet er præget af uforudsigelighed samt mangel på tryghed/omsorg De nære omsorgspersoner agerer primært ud fra egne behov, fremfor barnets Forældrene er kun i begrænset omfang i stand til at aflæse barnets signaler og behov Bliver hyppigt afvist følelsesmæssigt af de nære omsorgspersoner. Barnet udsættes for alvorlige forsømmelser af psykisk karakter på grund af de nære omsorgspersoners manglende evne til at give tryghed, omsorg, kærlighed. Mangler, som medfører risici for udviklingsmæssige skader. Side 41 af 101

42 THISTED KOMMUNE HAR UDARBEJDET EN PROCEDURE, HVORI DET FREMGÅR, HVORLEDES DU SKAL HANDLE I TILFÆLDE, HVOR DER ER TALE ELLER MISTANKE OM, AT ET BARN UDSÆTTES FOR OMSORGSSVIGT! BEREDSKAB FOR SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN/UNGE. SOM ANSAT I THISTED KOMMUNE ER DET VIGTIGT, AT OVENSTÅENDE BEREDSKABSPLAN FØLGES NØJE! DET ER VIGTIGT AT SKELNE MELLEM FØLGENDE BEGREBER I FORBINDELSE MED OVERGREB GENERELT: Bekymring Bekymring er en diffus oplevelse af, at noget er galt med et barn eller i dets familie. Her er ikke tale om, at man har en konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Her er heller ikke tale om bestyrket mistanke. Bekymringen alene bør derfor i første omgang føre til observation af barnet i en periode og samtale med forældrene med mindre bekymringen går på, om forældrene begår overgreb mod barnet. Disse sager bør man drøfte med sin leder og i samråd beslutte, om sagen skal drøftes på kompetenceteammøde, eventuelt med anvendelse af 49 a (se side 63). I disse drøftelser vil det kunne være relevant at sammenholde bekymringen med de eksisterende beskrivelser af et barns almindelige udvikling. Mistanke Mistanke forstås som mere end blot en bekymring. Mistanken handler om, at barnet eller den unge har været udsat for en grænseoverskridende adfærd fra en voksen, ung eller et andet barn og kan formuleres f.eks. på baggrund af en tidsobservation af barnet, barnets og den unges eget udsagn om hændelser, der har fundet sted, eller viden man har erhvervet sig på anden vis. I disse tilfælde skal man rådføre sig med Børne- og Familierådgivningen. Børne- og Familierådgivningen vurderer ligeledes, hvorvidt politiet skal konsulteres. SÅFREMT FORÆLDRENE ER UNDER MISTANKE, ER DET VIGTIGT, AT FORÆLDRENE IKKE ORIENTERES SOM LED I AT UNDGÅ, AT POLITIETS EFTERFORSKNING FORPLUMRES. VÆR SÆRLIGT OPMÆRKSOM PÅ DIN TAVSHEDSPLIGT I EN AKUT SITUATION! Konkret viden Konkret viden om, at et konkret barn eller ung har været udsat for en konkret handling, her et overgreb begået af en eller flere personer. Den konkrete viden kan komme via direkte udsagn fra barnet eller den unge, tilståelser fra krænkeren, fra vidner, fra dom samt fra fund ved lægeundersøgelse. I disse tilfælde kontaktes Børne- og Familierådgivningen, der sammen med politiet afgør, hvorledes det videre forløb skal foregå også her gælder det, at såfremt mistanken retter sig mod forældre eller andre nære omsorgspersoner, må ingen af dem orienteres. Side 42 af 101

43 Inden for normal åbningstid: Kontakt omgående visitationen i Børne- og Familierådgivningen! Benyt følgende telefonnumre i tidsrummet mellem kl : eller Uden for telefontiden kontaktes omstillingen på telefonnummer: Spørg efter visitationen i Børne- og Familierådgivningen. Uden for normal åbningstid: Kontakt politiet på 114! Politiet etablerer kontakt til Børne- og Familierådgivningens sociale døgnvagt i kommunen. Ved akutte underretninger i sager omhandlende groft omsorgssvigt, herunder vold, seksuelle overgreb m.m. skal der handles med det samme. Det er i disse situationer, at Børne- og Familierådgivningen kontaktes, før forældrene inddrages. Børne- og Familierådgivningen afgør hernæst, hvordan forældrene inddrages i sagen. Desuden træffer Børne- og Familierådgivningen som myndighedsudøver beslutning i forhold til, om barnet skal undersøges af en læge, også selvom forældrene ikke er enige heri. Ved akutte underretninger tilrettelægger en rådgiver fra Børne- og Familierådgivningen forløbet i sagen. Mistanke eller konkret viden om overgreb og seksuel misbrug af et barn uden for dagtilbud og skole Såfremt du har mistanke eller konkret viden om, at et barn bliver misbrugt af familie eller andre i dets netværk, skal du straks henvende dig til din daglige leder og dele din mistanke med denne. Hvis lederen efterfølgende er i tvivl, skal der underrettes. Du må ikke inddrage forældrene, hvis du har mistanke eller konkret viden om, at overgrebet finder sted i barnets hjem, da du derved kan komme til at lægge hindringer i vejen for politiets efterforskningsarbejde, hvis mistanken fører til en politianmeldelse. Er der tale om åbenlyse og synlige tegn på overgreb, kontaktes Børne- og Familierådgivningen med det samme i form af en mundtlig orientering, hvorefter der følges op med en skriftlig underretning. Som fagperson har du en særlig pligt til at underrette, jf. Servicelovens 153, såfremt du ser faresignaler hos et barn eller en familie. Det er vigtigt, at du ikke, af hensyn til forældrene, undlader at gå videre med dine iagttagelser. Din underretningspligt går forud for din tavshedspligt! Side 43 af 101

44 Det er vigtigt, at medarbejderne fortsat har et særligt fokus på barnet, og at der løbende bliver snakket med de relevante medarbejdere om, hvordan de forholder sig til forældrene. Det kan være svært at gå med en skjult viden og agere naturligt over for forældrene, men det er nødvendigt. Hvis lederen beslutter, at der ikke er grundlag for at sende en underretning til Børne- og Familierådgivningen, er det dog fortsat den enkelte medarbejders ansvar at vurdere, om den skærpede underretningspligt skal resultere i, at underretningen alligevel sendes. Det er vigtigt, at der bliver sat fokus på barnet i en længere periode for at sikre, at der er tegn på bedring i barnets trivsel. Ligeledes er det i denne situation særdeles vigtigt at få talt om iagttagelserne med forældrene og i samarbejde forsøge at få afdækket, hvad der så er årsag til barnets signaler. De relevante medarbejdere udarbejder en handleplan for barnet og med et tidsperspektiv på omtrent 3 måneder, hvorefter det igen drøftes, om der er tegn på ændringer i barnets trivsel. Er der ikke sket ændringer, skal det på ny overvejes, hvor I vil placere barnet på Børnelinealen, og om der på baggrund heraf skal laves en underretning til Børne- og Familierådgivningen, eller om der skal iværksættes andre tiltag. Seksuelle overgreb mod børn er stadig et tabuemne, og det påvirker som oftest den enkelte medarbejder følelsesmæssigt. Bekymringer af denne art kan derfor oftest være svære at håndtere, og det er vigtigt, at der sker en efterbearbejdning, eventuelt med hjælp udefra, således at de relevante medarbejdere hele tiden er i stand til at fortsætte deres daglige arbejde med barnet og med dets familie. Mistanke eller konkret viden om overgreb og seksuel misbrug af et barn inden for dagtilbud og skole Når mistanken retter sig mod en ansat skal medarbejderen, der har mistanken straks orientere nærmeste leder. Retter mistanken sig mod lederen, orienteres næste nærmeste leder. Samtidig kontaktes Personaleservice for at aftale det videre forløb for blandt andet at sikre, at adgang til nøgler, kameraer, Pc er m.v. forhindres, idet det kan have betydning i efterforskningen. Mistanke eller konkret viden om overgreb og seksuel misbrug af et barn begået af et andet barn eller ung Når mistanken retter sig mod et andet barn eller en ung under 18 år, skal man være opmærksom på, at den seksuelle lavalder er 15 år og den kriminelle lavalder er 15 år. Det betyder, at det ikke er tilladt at have samleje eller anden kønslig omgang med en person under 15 år. Det skal understreges, at hvis begge børn er under den kriminelle lavalder, vil det være en social sag i forhold til begge børn. Det er vigtigt at være opmærksom på, at begge børn og begges familier kan have behov for hjælp og støtte. Der kan derfor være tale om en underretning på begge børn. Hvis den unge, der krænker eller er seksuel grænseoverskridende overfor et barn eller en ung, er over den kriminelle lavalder på 15 år, kan der blive tale om en politianmeldelse. Derudover vil der også blive tale om en social sag i forhold til begge børn/unge. I situationer, hvor et barn ikke er blevet afhentet, og dagplejehjemmets/institutionens lukketid er væsentlig overskredet, skal den tilstedeværende medarbejder forsøge at kontakte forældrene, disses arbejdspladser eller øvrige af barnets kendte kontaktpersoner (f.eks. bedsteforældre). Er dette ikke muligt, skal medarbejderen kontakte Børne- og Familierådgivningens døgnvagt via politiet. Det er nu op til døgnvagten at træffe beslutning om, hvorledes situationen omkring barnet håndteres. Førend dagplejehjemmet/institutionen forlades, opsættes et synligt skilt, som orienterer forældrene/andre nære kontaktpersoner om, at der kan rettes henvendelse til Børne- og Familierådgivningens døgnvagt. Det vurderes, om det er formålstjenstligt fortsat at forsøge at skabe kontakt til forældrene/andre nære kontaktpersoner. Side 44 af 101

45 Såfremt den tilstedeværende medarbejder er bekymret for barnets tarv/sikkerhed i forbindelse med dets afhentning fra dagplejehjemmet/institutionen, er det vigtigt, at medarbejderen handler. Situationen kan eksempelvis omhandle, at den afhentende forælder virker beruset eller på anden måde påfaldende påvirket. I sådanne situationer skal medarbejderen tage kontakt til Børne- og Familierådgivningens døgnvagt via politiet. Døgnvagten vil vurdere barnets tarv og ligeledes være medvirkende til at afværge en uforsvarlig udlevering af barnet, såfremt dette skønnes nødvendigt. Døgnvagten vil efterfølgende tage stilling til, hvorvidt der skal iværksættes særlige foranstaltninger i forhold til barnet. Side 45 af 101

46 I Thisted Kommune er myndighedsfunktionen for børn og unge delt i to. For børn og unge generelt er det Børne- og Familierådgivningen, som er den største af de to sektioner på børne- og ungeområdet. Herudover kommer gruppen af børn med handicap, som fordeler sig både mellem Børne- og familierådgivningen (BF) og Handicap- og Psykiatriafdelingen (HP). Med afsæt i handicapdefinitionerne i servicelovens 41, fordeler de tre målgrupper sig på handicapområdet således: Kronisk syge børn og unge, f.eks. diabetikere, epileptikere (BF). Børn og unge med langvarig indgribende lidelse(r), f.eks. ADHD, autismespektret generelt, lettere fysiske handicap (f.eks. lettere former for muskelsvind og spasticitet), kræftsyge børn og hjertebørn (BF). Børn med varig og betydelig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, f.eks. Downs syndrom, mental retardering, infantil autisme, svært fysiske og/eller psykiske handicap (f.eks. hårdere former for muskelsvind eller spastisk lammelse). Barnets forudsættes at være ramt af sit handicap resten af livet i en sådan grad, at der i voksentilværelsen skal sættes ind med kompensation for forsørgelsesgrundlag samt handicapkompenserende ydelser og tilbud (HP). Nedenstående beskrivelser af de to sektioner er bygget op således, at Børne- og Familierådgivningen giver den grundlæggende beskrivelse af myndighedsområdet. Dernæst følger Handicap- og Psykiatriafdelingens beskrivelse vedrørende de forhold, der specielt gør sig gældende på deres område. Det betyder, at Handicap- og Psykiatriafdelingen som udgangspunkt læner sig op af Børne- og Familierådgivningens måde at håndtere opgaverne på. INTRODUKTION Sagsbehandlersektionen består af 14 myndighedssagsbehandlere, 2 administrative sagsbehandlere og en sektionsleder. Vi udfører sagsbehandling, rådgivning og vejledning på baggrund af servicelovens kapitel 11, vedrørende regler om særlig støtte til børn og deres familier. Indgangen går via Visitationen, som foretager en indledende vurdering af henvendelsen/underretningen. Visitationen vil som hovedregel kontakte dem henvendelsen/underretningen omhandler for at gennemgå de bekymringer, som er fremkommet. Drejer det sig om en underretning fra fagprofessionelle indenfor kommunens børne- og familieområde, vil Visitationen i de fleste tilfælde indkalde underretter sammen med forældre og eventuelt barnet til et møde med henblik på at få uddybet bekymringerne og få klarlagt, hvordan der har været taget hånd om bekymringerne i normalsystemet. Det er Visitationens opgave at indsamle tilstrækkelige oplysninger for at kunne vurdere, om der er behov for særlig støtte eller om opgaven kan løses via forebyggende tiltag. Visitationen kan tilbyde op til 3-4 forebyggende samtaler som åben rådgivning, når denne rådgivning skønnes at kunne medvirke til, at familien dermed selv bliver i stand til at klare vanskelighederne. Det kan eventuelt understøttes ved at inddrage daginstitution, skole eller andre fagpersoner indenfor det tværfaglige system. Visitationen kan også henvise til konsulentbistand via Behandlersektionen eller andre, jf. servicelovens 11, stk. 3. Side 46 af 101

47 Behandlersektionens tilbud efter servicelovens 11 Målgruppen er udsatte børn, unge og deres forældre. Desuden vordende forældre, hvis børns trivsel og udvikling formodes truet. Målgruppen omfatter tilfælde, hvor det ikke vurderes nødvendigt at udarbejde en børnefaglig undersøgelse forud for en foranstaltning. Behandlersektionen tilbyder følgende: Familieorienteret rådgivning Terapi til børn, unge og forældre via sagsbehandleren, ved selvhenvendelse og via henvisning fra eksterne samarbejdspartnere, f.eks. sundhedsplejen, PPR, egen læge, m.m. Krisehjælp i forbindelse med akutte behov Konsulentbistand i form af støtte til f.eks. forældrerollen, social støtte til en ung, m.m. Undersøgelser (dog sjældent uden børnefaglig undersøgelse). Når det vurderes, at der er behov for særlig støtte, jf. servicelovens kapitel 11, visiteres sagen til en sagsbehandler, som går i gang med den børnefaglige undersøgelse, jf. servicelovens 50. Den børnefaglige undersøgelse skal som udgangspunkt altid gennemføres, inden der kan iværksættes hjælpeforanstaltninger for et barn eller for familien som helhed. Undersøgelsen skal som udgangspunkt være afsluttet inden 4 måneder, og undersøgelsen skal have fokus på barnets velfærd og udviklingsmæssige behov. Når den børnefaglige undersøgelse har defineret barnets særlige behov, skal der laves en handleplan, inden der iværksættes støtte. Servicelovens regler om særlig støtte kan ikke kompensere for evt. knappe ressourcer i skole og dagtilbud, idet disse områder, jf. sektoransvarlighedsprincippet, henhører under folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Den børnefaglige undersøgelse vil altid indeholde vurdering af barrierer og ressourcer hos barnet, forældrene, øvrig familie og netværk og omgivelsernes indflydelse herpå. Sagsbehandleren vil således altid inddrage forældre, barn samt daginstitution eller skole i arbejdet med at indsamle oplysninger til den børnefaglige undersøgelse. I Thisted Kommune, Børne- og Familierådgivningen, arbejder vi ud fra ICSmetoden (Integrated Children s System), når vi laver børnefaglige undersøgelser, indhenter statusudtalelser, udarbejder handleplaner, m.v. (se evt. Ungeteamet varetager sagsbehandlingen vedrørende årige og kan, når det vurderes nødvendigt, yde støtte i form af efterværn, indtil den unge fylder 23 år. Ungeteamet har et nært samarbejde med UU, Jobcenter og voksen-socialområdet, således at der i god tid kan indledes et samarbejde om etablering af støtte og udarbejdelse af en handleplan for unge, som har behov for mere langvarig støtte (se guiden: Overgang fra ung til voksen ). MÅLSÆTNING Det fremgår af formålet, jf. servicelovens 46, at der ydes støtte til børn, der har et særligt behov herfor med henblik på at sikre, at disse børn kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Indsatsen skal have følgende til formål: Sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne Sikre barnets muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk Understøtte barnets skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse Side 47 af 101

48 Fremme barnets sundhed og trivsel Forberede barnet til et selvstændigt voksenliv. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal bygge på barnets egne ressourcer, og vanskelighederne skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis det må antages, at barnet trænger til særlig støtte, skal myndighedssagsbehandleren undersøge barnets forhold. Denne børnefaglige undersøgelse skal så vidt muligt gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger, jf. servicelovens 50, stk. 1. Der er under ganske særlige omstændigheder mulighed for at gennemføre en undersøgelse uden samtykke. Det er herfra begrebet myndighedssagsbehandler har sit udspring. Når situationen er af en vis alvor, kan der opstå situationer, hvor der skal gribes ind for at sikre barnets sundhed og udvikling, og det kan i yderste konsekvens være i form af anbringelse udenfor hjemmet som én af de mest indgribende foranstaltninger, der kan iværksættes overfor såvel barn som forældre. Sagsbehandlersektionen arbejder med udgangspunkt i de værdier, som er opstillet i kommunens børne-, unge- og familiepolitik. KONTAKT TIL THISTED KOMMUNES BØRNE- OG FAMILIERÅDGIVNING Alle bosatte i Thisted Kommune kan søge familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Børne- og Familierådgivningen tilbyder åben anonym rådgivning, jf. servicelovens 11, stk. 1 og stk. 2, til såvel børn som til voksne, der sørger for et barn under 18 år. De, som har behov for rådgivning, kan selv henvende sig til Visitationen. Der kan foranstaltes efter servicelovens 52: Når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Underretningspligt: 1. Enhver borger har i henhold til servicelovens 154 pligt til at underrette kommunen ved kendskab til, at et barn under 18 år udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. 2. Offentligt ansatte; ansatte ved frie grundskoler og frie kostskoler, personer der er beskæftiget ved dag-, fritids- og klubtilbud drevet som selvejende eller privat tilbud efter aftale med kommunalbestyrelsen, har skærpet underretningspligt, jf. servicelovens 153, når de i forbindelse med deres arbejde bliver bekendte med, at forholdene for et barn under 18 år giver mistanke om; at barnet har behov for særlig støtte at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold at et barn under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. Underretter kan anmode om at få oplyst, hvorvidt underretningen har givet anledning til iværksættelse af en undersøgelse eller en foranstaltning. Af Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service (Bekendtgørelse af den 30. november 2007) fremgår det, at: Side 48 af 101

49 Underretningspligten indtræder, når der ikke er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder gennem rådgivning og vejledning af forældrene og barnet eller den unge samt gennem dialog og samarbejde eventuelt med henblik på inddragelse af kommunen. 3. Kommunen har pligt til at underrette tilflytningskommunen, når en familie med børn eller vordende forældre med behov for særlig støtte fraflytter kommunen. Kommunen er således forpligtiget til at sende en såkaldt mellemkommunal underretning, jf. servicelovens 152. Når kommunen har modtaget en underretning, skal der senest 6 hverdage efter modtagelsen sendes en bekræftelse på denne, jf. servicelovens 155. Telefontid: Myndighedssagsbehandlerne har telefontid alle hverdage mellem kl Samtaler og rådgivning tilbydes efter forudgående aftale. I særlige tilfælde kan der ydes åben rådgivning uden forudgående aftale. Akutte situationer: I situationer, hvor barnets trivsel er i akut fare, og hvor disse situationer opstår udenfor telefontiden, kan Sagsbehandlersektionen kontaktes via telefonnummer Spørg efter Visitationen i Børne- og Familierådgivningen. Udenfor Rådhusets åbningstid kan den sociale døgnvagt kontaktes via henvendelse til Thisted Politi på telefonnummer 114. Politiet etablerer kontakt til den sociale døgnvagt. SERVICELOVENS 50 En børnefaglig undersøgelse bygger på vurderinger af seks fokusområder som vist i modellen til højre. ANDRE RELEVANTE FORHOLD UDVIKLING OG ADFÆRD FRITIDSFOR- HOLD OG VENSKABER FAMILIE- FORHOLD SUNDHEDS- FORHOLD DAGTILBUDS- OG SKOLEFORHOLD Side 49 af 101

50 INTRODUKTION Sektionen Social Service består af 12 myndighedssagsbehandlere, 1 fagkoordinator og 1 sektionsleder. Desuden er Børnehandicapteamet, bestående af børnefysioterapeuterne, også en del af sektionen. Myndighedssagsbehandlerne for børnene er opdelt både efter børnenes cpr.nr. og forskellige fagområder. Visitationen til afdelingen sker på baggrund af, at det vurderes, at barnet har en betydelig og varig funktionsnedsættelse; det vil sige at barnet forudsættes at være ramt af sit handicap resten af livet i en sådan grad, at der i voksentilværelsen skal ydes kompensation for forsørgelsesgrundlag samt handicapkompenserende ydelser og tilbud. I forbindelse med at barnet får konstateret en betydelig og varig funktionsnedsættelse, aflægger afdelingens familievejleder familien et besøg med henblik på at yde en grundlæggende rådgivning og vejledning om de muligheder, der findes for deres barn. Da afdelingen varetager sagsbehandlingen for både børn og voksne er udgangspunktet, at barnet ikke skifter sagsbehandler ved det 18. år, men fortsætter med den samme, således at overgangen fra ung til voksen koordineres bedst mulig. Vi arbejder alene ud fra metoden i den børnefaglige undersøgelse, jf. 50 i serviceloven. Herudover er Børnehandicapteamet bestående af 3 fysioterapeuter tilknyttet sektionen. Handicapteamet yder behandling, træning og vejledning med afsæt i den tidlige indsats fra det helt lille barn og op gennem opvæksten. Der arbejdes ud fra genoptræningsplaner via sundhedsloven koblet med genoptræning via serviceloven. Børnene i Kumlhøj, Østermølleafdelingen og Møllehuset tilbydes endvidere vejledning efter behov, jf. folkeskoleloven. Målgruppen er børn og unge i alderen 0-15/18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt børn med et specifikt fysisk handicap. Målgruppen dækker ikke børn, der udelukkende har en diagnose indenfor autismespektret. MÅLSÆTNING Rådgive om individuelt tilrettelagte støtteforanstaltninger Bevilge ydelser, når dette er muligt, som kan kompensere for den nedsatte funktionsevne Sikre, at der er et tilstrækkeligt antal bo- og støttetilbud samt aflastningsmuligheder. KONTAKT TIL THISTED KOMMUNES HANDICAP- OG PSYKIATRIAFDELING For at gøre brug af Handicap- & Psykiatriafdelingens tilbud, skal barnet som udgangspunkt først være visiteret til afdelingen via afdelingens sagsbehandlersektion Social Service, jf. visitationskriterierne nævnt i indledningen. Sektionslederen visiterer børnene ind i afdelingen. Hvorvidt et barn med en funktionsnedsættelse er omfattet af Børnehandicapteamets tilbud, afhænger af en konkret vurdering og visitation. Børnene skal være udredt eller under udredning på regionale børneafdelinger. Desuden skal de have et behov for træning og/eller vejledning af børnefysioterapeut med specialviden på området. Telefontid: Myndighedssagsbehandlerne har telefontid alle hverdage mellem kl Samtaler og rådgivning tilbydes efter forudgående aftale. Udenfor Rådhusets åbningstid kan den sociale døgnvagt kontaktes via henvendelse til Thisted Politi på telefonnummer 114. Politiet etablerer kontakt til døgnvagten. Sagsbehandlersektionen Social Service har ingen akut telefon. Side 50 af 101

51 Underretningspligt og -procedure: Såfremt et barn er visiteret til Handicap- & Psykiatriafdelingen via sektionen Social Service og dermed får sagsbehandling herigennem, skal underretningen sendes direkte til denne sektion, og dermed udenom Børne- & Familierådgivningen. Barnet har kun en ankerperson i sektionen Social Service sagsbehandleren. Derfor rettes al kontakt omkring barnet og dennes familie til sagsbehandleren. Afdelingen får også direkte underretninger fra Sundhedsvæsenet, jf. servicelovens 153 vedrørende børn, som de vurderer, har et betydeligt og varigt handicap. UNDERRETNING TIL ANKESTYRELSEN Såfremt du har foretaget en underretning til Thisted Kommune, men ikke mener, at indsatsen er tilstrækkelig, har du mulighed for at underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal sikre barnets retssikkerhed og undersøge, om kommunes indsats er tilstrækkelig. Kontakt til Ankestyrelsen Hvis du ønsker at underrette Ankestyrelsen, kan du ringe mellem kl (alle hverdage) på telefonnummer Du kan også sende en mail på ast@ast.dk Ved meget akutte underretninger, som ikke kan vente til normal åbningstid, kan du rette henvendelse til Ankestyrelsens anbringelseshjælp på telefonnummer I pjecen: Tag signalerne alvorligt kan du læse mere om, hvordan du underretter Ankestyrelsen. Pjecen kan rekvireres via Ankestyrelsens hjemmeside (Se i øvrigt side 100). Side 51 af 101

52 INTRODUKTION Sundhedsplejen er en sektion i Børne- og Familierådgivningen under Børne- og Familieforvaltningen. Der er ansat 15 sundhedsplejersker, 1 pædagog, 1 administrativ medarbejder og 1 leder. Sundhedsplejerskerne arbejder i distriktsteams. MÅLSÆTNING Formålet med de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Sundhedsplejen er et tilbud om en sundhedsfremmende og forebyggende indsats til alle familier med børn i alderen 0-16 år. Der tilbydes en yderligere indsats for børn, unge og familier med særlige sundhedsmæssige og sociale behov (Sundhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 913 af ). Fødslen af et barn udløser tilbud om hjemmebesøg til familien et tilbud som stort set alle familier benytter. Sundhedsplejersken kan vejlede om temaer/emner vedrørende barnets pleje, ernæring, helbred, udvikling, stimulation m.m. Fokus for Sundhedsplejens arbejde er helhedsorienteret og omhandler familiens generelle sundhed og trivsel både i relation til familier med småbørn og familier med skolebørn. Således foreligger muligheden for gennem den generelle indsats i hjemmet, i åbent hus eller i skolen hurtigt at opspore tegn på mistrivsel. Ved tegn på mistrivsel har Sundhedsplejen mulighed for at øge egen indsats og/eller henvise til andre samarbejdspartnere. OPGAVER Opgaver: Udover tilbud på individ- og gruppeniveau tilbyder Sundhedsplejen bistand til dagtilbud og skoler i form af: Generel og principiel vejledning af andre kommunale aktører Generel vejledning om børn og unges sundhed og trivsel Vejledning om sundhedsforholdene på institutionen, herunder oplysning om hygiejne Konkret vejledning vedrørende de børn, som personalet vurderer, har behov for særlig støtte. Sundhedsplejens tilbud på småbørnsområdet: Graviditetsbesøg til førstegangsfødende Etableringsbesøg (senest 7 dage efter udskrivelsen) 2-3 ugers besøg 2 måneders besøg 4-6 måneders besøg 8-10 måneders besøg til førstegangsfødende 2½ års besøg til familier med børn født efter den 1. august 2009 Tilbud om mødregrupper Behovsbesøg Telefontid med mulighed for vejledning. Sundhedsplejens tilbud på skoleområdet: Børnehaveklasse Indskolingsundersøgelse (sundhedsorienteret samtale, højde, vægt, syns- og Side 52 af 101

53 høreprøve) 1. klasse Screening (højde og vægt) 4. klasse Sundhedseksperimentarium inkl. højde og vægt samt menstruationsvejledning til piger 5. klasse Pubertetsundervisning 6. klasse Screening (højde, vægt, syn) samt info til pigerne om HVP-vaccination 8. klasse Udskolingsundersøgelse (sundhedsorienteret samtale, højde, vægt, syns- og høreprøve samt farvesansundersøgelse) Præventionsundervisning i 8. klasse foretages af Sex og Samfund Telefontid med mulighed for vejledning. (Specialklasseeleverne følger samme tilbud som øvrige elever). Sundhedsplejens øvrige aktiviteter: Livsstilssamtaler 0-16 år BULT (Børn og Unge Lidt for Tunge) 6-16 år Sorggrupper 9-12 år Åbent Hus Marte Meo-forløb til 10 familier årligt Prep-forløb til 10 familier årligt med parforholdsproblemer Familien i Vækst en forebyggende og sundhedsfremmende indsats til sårbare gravide førstegangsfødende samt deres familier Du bestemmer -forløb til mødre med efterfødselsreaktioner Du bestemmer -forløb til skilsmissebørn Temamøder for familier med præmature børn KONTAKT TIL SUNDHEDSPLEJEN Sundhedsplejen arbejder dels centralt på adressen Skovgade 28, 7700 Thisted, dels decentralt i familier, dagtilbud og på skoler. Sundhedsplejen kan til enhver tid kontaktes inden for åbningstiden, og personalet står til rådighed med vejledning vedrørende problemstillinger i forhold til sundhed og trivsel. Side 53 af 101

54 INTRODUKTION Tandplejen er en sektion i Børne- og Familierådgivningen, der organisatorisk er placeret i Børne- og Familieforvaltningen. Der eksisterer fire kommunale tandklinikker på henholdsvis Østre Skole, Tingstrup Skole, Sjørring Skole og Snedsted Skole. Disse fire klinikker varetager tandplejeopgaven for 0-17 årige børn i kommunens midtområde, hvorimod 15 private tandlægeklinikker varetager tandplejen for 0-17 årige børn i den sydlige og nordlige del af kommunen. MÅLSÆTNING Thisted Kommunale Tandpleje ønsker at støtte op omkring børn og unges trivsel ved at: forbedre tandsundheden og mundhygiejnen, således at flest muligt opnår sunde tænder livet igennem skabe trygge rammer i forhold til tandlægebesøg og tandbehandlinger tage aktivt del i tiltag, der medvirker til bedre tandsundhed fremme adfærd og holdninger, der bevirker en funktionsdygtig stand i forhold til tænder, mund og kæber livet igennem Børn, unge og forældre skal inddrages, informeres og motiveres med henblik på at tage ansvar for egen tandsundhed. Ovenstående mål forsøges opnået blandt andet via intensiv og individuel oplæring i god mundhygiejne teoretisk og praktisk klasseundervisning for alle 4. klasser i både folkeskoler og privatskoler i Thisted Kommune individuel undervisning og træning af børn, unge og forældre om cariesætiologi, gingivitis, kost, læskedrikke, erosioner o.a. af betydning for tandsundheden. Desuden udarbejdes pjecer/informationsmateriale løbende. OPGAVER Undersøgelse og behandling af asylansøgerne på Børnecenter Vestervig Tandbehandling i narkose på mindre børn på Thy-Mors Sygehus (Thisted) På samme måde som voksne henvises ældre børn til behandling i narkose i Specialtandplejen i Viborg Tilvænningsbehandling på børn med tandlægeskræk Deltagelse i sundhedsfremmende projekter efter behov og anmodning (tværfagligt) Udførelse af forebyggende arbejde hos Østermølleafdelingen (Rolighedsskolen), Børnecenter Vestervig, Hanstholm Asylcenter, alle 4. klasserne i kommunen (projekt Superbørster ). Tandreguleringsbehandlinger udføres af private specialtandlæger, og ordningen administreres af den kommunale Tandpleje. Specialtandplejeordningen varetages af Specialtandplejen i Region Midt/Viborg og administreres ligeledes af den kommunale Tandpleje. (Ved hvert tandeftersyn vurderes tandstilling og bidudvikling. Vurderes det, at der kan være behov for tandregulering, henvises barnet til undersøgelse hos specialist i ortodonti. Her træffes beslutning i forhold til, om barnet skal tilbydes tandreguleringsbehandling. Tilbuddet er gratis og frivilligt). Indkaldelsestidspunkter: 1. besøg hos tandlægen finder sted, når barnet fylder 10 måneder, og 2. besøg når barnet fylder 2 år. Imellem hvert besøg indkaldes barnet desuden til behandling, kontrolbesøg, undervisning, træning i mundpleje hvilket fastlægges ud fra individuelle sundhedsvurderinger ved den enkelte undersøgelse. Side 54 af 101

55 Barnet indkaldes én gang årligt fra treårs-alderen og indtil det fyldte 18. år. (Deltagelse af forældre/værge til undersøgelserne er ønskeligt, indtil barnet er 12 år!) KONTAKT TIL TANDPLEJEN Klinikkerne kan til enhver tid kontaktes indenfor åbningstiden både af forældre til børn, der går til tandlæge på en kommunal klinik og af forældre til børn, der benytter en privat klinik. Tandplejens personale står til rådighed med vejledning og bistand i forbindelse med spørgsmål eller problemer i forhold til tandpleje. Fagpersoner samt personer uden for den primære målgruppe er ligeledes velkomne til at kontakte Tandplejen. Uden for de kommunale klinikkers åbningstid kan man om absolut nødvendigt kontakte en privat tandklinik (gratis). Ved smerter kan man desuden i weekender og på helligdage kontakte Tandpinevagten i Region Nord på telefon (telefontid: kl ). Ved alvorlig tandskade kontaktes Skadestuen på Aalborg Sygehus. Side 55 af 101

56 INTRODUKTION Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en rådgivende funktion, som er organiseret i Børne- og Familieforvaltningen. I afdelingen er der ansat administrativt personale, tale-/hørelærere, to-sprogskonsulent, pædagogiske konsulenter på småbørnsområdet, ergoterapeut og psykologer. Fagpersonerne i PPR arbejder tværfagligt i distriktsteams. Udgangspunktet for den overvejende del af arbejdet i PPR er lovgivningen vedrørende specialpædagogisk bistand i folkeskolen og specialpædagogisk bistand for børn, der endnu ikke er påbegyndt skole. Bekendtgørelserne kan findes på Der er ligeledes åben, anonym rådgivning. MÅLSÆTNING Målgruppen er børn/unge mellem 0 og 18 år og deres familier. Formålet med at yde pædagogisk, psykologisk rådgivning i forhold til børn, unge og deres forældre er at sikre optimale udviklingsbetingelser for alle børn og unge i samarbejde med deres forældre og nære professionelle at rådgive og vejlede nære professionelle vedrørende pædagogisk praksis med udgangspunkt i Thisted Kommunes sammenhængende Børne-, Unge- og Familiepolitik. Vi tager afsæt i det overordnede værdigrundlag, hvor blandt andet den nære professionelle med relationer til børn, unge og familier udfører en vigtig rolle og indsats. Arbejdet er baseret på en relationsforståelse og en anerkendende og inkluderende tilgang, der tilsammen udgør grundlaget for den måde, hvorpå der arbejdes med børn og unge i Thisted Kommune. OPGAVER Det primære forebyggende arbejde i PPR prioriteres blandt andet via deltagelse i dagtilbuddenes og skolernes kompetence- og sagsteammøder. I opgaver visiteret til afdelingen, tilrettelægges det enkelte sagsforløb af en PPR-medarbejder i samarbejde med forældre og eventuelle samarbejdspartnere. Et forløb kan blandt andet indebære rådgivning, vejledning og supervision til pædagogisk personale og/eller rådgivning og vejledning til forældre. Ligeledes kan der være tale om undersøgelse af barnets ressourcer og vanskeligheder for på denne baggrund at planlægge tiltag, der tager højde for den aktuelle udfordring. Desuden er der mulighed for kortvarige samtaleforløb. Ved mistanke om sværere udviklingsforstyrrelser udarbejder PPR-psykologen en henvisning til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. En henvendelse eller indstilling til PPR kan rettes fra: barnet/den unge selv dagtilbud/skole i samarbejde med forældre KONTAKT TIL PPR Side 56 af 101

57 forældre praktiserende læge andre afdelinger i kommunen. En henvendelse til PPR fra øvrige samarbejdspartnere kan dreje sig om at få drøftet og afklaret en problematik. En indstilling kan være begrundet i bekymring vedrørende et barns/en ungs faglige-, sociale-, psykiske-, sproglige- eller motoriske vanskeligheder. Indstillinger til PPR behandles på visitationsmøder, der afholdes hver 14. dag. På disse møder afklares det, hvilken fagperson, der arbejder videre med henvendelsen. Senest 14 dage efter visitationsmødet kontaktes henviser. (Indstillingsskemaet findes i KPS-blanketsystemet). Side 57 af 101

58 INTRODUKTION SSP er ledelsesmæssigt og administrativt forankret i Undervisnings- og Fritidsafdelingen, der organisatorisk er placeret i Børne- og Familieforvaltningen. I Thisted kommune har alle folkeskoler en SSP-funktion med en SSP-kontaktlærer. SSP-samarbejdet: SSP er et samarbejde mellem skole, Børne- og Familierådgivning og politi og i sagens natur involverer det, som en tværfaglig organisation, en række fagpersoner fra såvel skoleområdet, det sociale område, politiet, klubber og foreninger. SSP-samarbejdet organiserer kommunens kriminalitetsforebyggende indsats over for specielt børn og unge. Forebyggelseskonsulenten har en central rolle i forhold til koordinering af de mange tværfaglige opgaver. Hvad siger loven? SSP-samarbejdet er organiseret på baggrund af, at både skolesystemet, det sociale system og politiet alle via lovgivningen er forpligtet til at udføre kriminalpræventivt arbejde i bredeste forstand. MÅLSÆTNING Formålet med SSP-samarbejdet: Opbygge, anvende og vedligeholde et lokalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børn og unges dagligdag Opfange faresignaler og udviklingstendenser i børn og unges eventuelle misbrug og/eller kriminalitet Være et effektivt tværfagligt system, der handler hurtigt, når det påkræves Møde den unge, hvor den unge er, således at konstruktive relationer til voksne bibeholdes Skabe synlighed i Thisted Kommune, således børn, unge og forældre er vidende om, at der er hjælp at hente i dette forebyggende system. Målet med SSP-samarbejdet er også at afklare, hvilke forebyggelsesmuligheder, der forefindes lokalt, således at SSP-samarbejdet gennem projekter og ved specifikke forebyggende indsatser forsøger at hindre unge og grupper af unge i at udvikle uhensigtsmæssig social adfærd, herunder kriminalitet, for såvel den enkelte unge som gruppe af unge. Det tværfaglige arbejde er med til at sikre, at en bekymring drøftes og handling iværksættes, da hurtig indsats ofte er afgørende i forhold til at sikre unødvendig negativ adfærd blandt børn og unge. OPGAVER SSP-arbejdet foregår målrettet på både normalområdet og på det mere specifikt forebyggende område. KONTAKT TIL SSP Den enkelte medarbejder i dagtilbud og skoler har mulighed for at rette henvendelse til de lokale SSP-kontaktlærere med en bekymring for et barn eller flere børn og i den forbindelse få vejledning i, hvordan en sådan bekymring håndteres. Side 58 af 101

59 Side 59 af 101

60 INTRODUKTION Ungdommens Uddannelsesvejledning Thy (UU) er en selvstændig vejledningsenhed, som er organiseret i Børne- og Familieforvaltningen. Der er 9 UU-vejledere med hver sin(e) skole(r) og distrikter i ungevejledningen, 1 administrativ medarbejder og 1 UU-leder. UU vejleder børn og unge fra 7. klasse og til det fyldte 25. år om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Vejledningen skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. MÅLSÆTNING Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte unge og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. Vejledningen skal inddrage den enkeltes interesser og personlige forudsætninger og bidrage til, at frafald og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt. UU skal tilrettelægge vejledningen således, at forældremyndighedens indehaver inddrages i vejledningen og i den unges uddannelsesplanlægning. OPGAVER I grundskolen er der udover den individuelle og kollektive vejledning en lang række vejledningsaktiviteter, som er lovfæstet. Disse iværksættes og koordineres af UU. Ved afslutningen af grundskolen skal UU vurdere i hvilket omfang elever, der forlader 9. eller 10. klasse, har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse (uddannelsesparathed) årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten. Indtil eleven fylder 18 år, skal UU løbende revidere uddannelsesplanen, når det er påkrævet. Revision af uddannelsesplanen skal ske i samarbejde med eleven og forældremyndighedens indehaver. Såfremt den unge anmoder om et uddannelsestilbud efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), sørger UU for at tilvejebringe det nødvendige grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning herom dvs. vurderer, om den unge tilhører målgruppen og laver indstillingen. Hvis en ung ønsker at søge om optagelse på en produktionsskole, skal vejledningen tillige omfatte en målgruppevurdering fra UU. KONTAKT TIL UU THY UU-vejlederne arbejder dels centralt på adressen Skolegade 8b i Thisted, dels decentralt på de skoler, der har klassetrin, og på SPOR 10. UU betjener endvidere friskoler og socialpædagogiske opholdssteder, hvis de ønsker det. Åbningstid: Kl mandag-torsdag Kl fredag. Side 60 af 101

61 Der kan ofte opstå usikkerhed omkring, hvilke oplysninger man må videregive og til hvem. Når et barn ikke trives, vil du som fagperson skulle samarbejde med forældrene, barnet og med andre primære og sekundære fagpersoner. Reglerne om tavshedspligt og udveksling af oplysninger danner rammen om jeres samarbejde. Hvorfor regler om tavshedspligt? Formålet med reglerne om tavshedspligt er at sikre, at personlige oplysninger om borgere ikke uberettiget videregives. Tavshedspligten har afgørende betydning for tilliden mellem borgeren og personer fra det offentlige, som borgeren er i kontakt med. Reglerne om tavshedspligt skal sikre, at du kun udveksler fortrolige oplysninger om børn og deres familier med andre fagpersoner, når der er givet samtykke til det, eller når det er tilladt ifølge lovgivningen. Tavshedspligten gælder kun fortrolige oplysninger. Ønsker du at videregive en oplysning, som ikke er fortrolig, kan du videregive den uden samtykke. Det kan f.eks. være helt generelle oplysninger, såsom hvor mange børn der går i klassen, hvilke pædagogiske principper der anvendes i børnehaven eller at barnet går til gymnastik o.l. Din tavshedspligt Som fagperson, der arbejder med børn og unge, er du underlagt de almindelige regler om tavshedspligt, som fremgår af forvaltningslovens 27. Det betyder, at du har tavshedspligt med hensyn til alle fortrolige oplysninger, som du kommer i besiddelse af i kraft af dit arbejde. Reglerne om videregivelse af oplysninger beskriver, hvornår du som fagperson kan udveksle fortrolige oplysninger med andre fagpersoner, selvom du har tavshedspligt. Hvad enten du er ansat på en skole, i et dagtilbud eller i en forvaltning, har du tavshedspligt. Dette gør sig ligeledes gældende for studerende, praktikanter, eksterne konsulenter og bestyrelsesmedlemmer, der kommer i dagtilbuddet eller på skolen. Fortrolige oplysninger er oplysninger om en person, som personen kan have en interesse i at beskytte mod videregivelse til andre. Nogle oplysninger har ifølge lovgivningen en mere fortrolig karakter end andre oplysninger. Tavshedspligten skal sikre privatlivets fred i forhold til de familier, som du kommer i berøring med. Børn og deres forældre skal trygt kunne tale med dig uden at være nervøse for, at oplysninger om dem videregives til uvedkommende. Reglerne om tavshedspligt tager højde for, at du som fagperson kan have behov for at tale med dine kolleger, uden at skulle indhente samtykke hos forældrene og eventuelt barnet selv. Har det et klart fagligt formål, er det derfor ikke i strid med reglerne om tavshedspligt at drøfte forhold omkring et barn i begrænset omfang på arbejdspladsen mellem primære fagpersoner, f.eks. i det enkelte dagtilbud eller på den enkelte skole. En institution og en skole er defineret som selvstændige forvaltninger, hvor fortrolige oplysninger kan udveksles i huset. Ønsker du at drøfte et barn med en fagperson uden for din arbejdsplads, f.eks. i en tværfaglig gruppe, hvor der indgår personer fra andre offentlige myndigheder - sekundære fagpersoner - skal du som oftest have samtykke fra forældrene til at give oplysninger om dem og deres barn videre. Der kan være enkelte situationer, hvor det alligevel er nødvendigt at drøfte et barn i en tværfaglig sammenhæng. Her må drøftelsen først og fremmest ske anonymt og anonymitet skal forstås på den måde, at deltagerne ikke må kunne gætte, hvilken person der er tale om. Er det nødvendigt at drøfte et Side 61 af 101

62 barn med navns nævnelse, gælder der særlige regler for tavshedspligt og videregivelse af oplysninger, og du skal være særlig opmærksom på karakteren af de oplysninger, du ønsker at videregive. Med barnets reform er der givet mulighed for, at der i særlige tilfælde kan udveksles oplysninger, se herom i pjecen: Hvad må du sige udarbejdet af Social- og Integrationsministeriet. Videregivelse af oplysninger til private Udgangspunktet er, at det ikke er tilladt at videregive oplysninger til private om personlige forhold, som du har fået kendskab til via dit arbejde. Hvis du ansætter en privat til at udføre et arbejde, f.eks. en privatpraktiserende psykolog, kan du pålægge psykologen tavshedspligt efter forvaltningslovens 27. Psykologen er, når der udføres arbejde for det offentlige, også omfattet af loven. Overtrædelse af tavshedspligten Når du er ansat i den offentlige forvaltning, er du undergivet tavshedspligten i følge forvaltningslovens 27. I straffelovens 152 fremgår det, at overtrædelse af tavshedspligten er strafbart. Ved samtykke forstås, at den eller de personer, der har forældremyndigheden over et barn, giver tilladelse til, at oplysninger vedrørende barnet drøftes og/eller udleveres. Både når forældrene og eventuelt deres barn deltager i et tværfagligt møde, og når de vælger ikke at deltage, skal du som fagperson forsøge at indhente samtykke til, at deres forhold bliver drøftet på mødet. Unge, som har opnået en vis modenhed, skal også have mulighed for selv at give samtykke. Et samtykke sikrer, at forældrene og eventuelt den unge ved og er indforstået med, hvad der skal foregå på mødet. Samtidig sikrer samtykket, at fagpersonerne på mødet får de bedst mulige betingelser for at drøfte de aktuelle problemstillinger. Efter mødet skal forældrene og den unge have at vide, hvad der blev talt om på mødet. Selvom der er givet samtykke, må der kun udveksles fortrolige oplysninger, som er nødvendige for det videre forløb i den aktuelle sag. Krav til samtykke Der er fastsat en række krav til det samtykke, forældrene og eventuelt den unge selv skal have mulighed for at give: Samtykket skal være frivilligt. Samtykket skal være specifikt det vil sige have en tilstrækkelig grad af præcision i forhold til, hvilke typer af oplysninger, der videregives, hvem der videregiver oplysningerne og til hvem og med hvilket formål oplysningerne videregives. Det tidligere krav om skriftlighed er bortfaldet med ændringer i Forvaltningslovens 28 den 29/ Det anbefales dog, at der som hovedregel indhentes skriftligt samtykke for at sikre beviset for, at der er givet samtykke. I Thisted Kommune er det besluttet, at der til kompetenceteammøder skal foreligge et notat på, at ledelsen eller en primær fagperson har været i dialog med forældremyndighedsindehaveren enten direkte eller telefonisk. Ændringerne betyder endvidere, at der ikke længere er en tidsbegrænsning af samtykket på et år i forhold til at videregive oplysninger. Samtykket kan dog til enhver tid tilbagekaldes, og kravet om samtykke gælder kun for fortrolige oplysninger. (Skema om samtykkeerklæring findes i KPS-blanketsystemet. Se i øvrigt side 69). Side 62 af 101

63 HVEM SKAL SAMTYKKE VED FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMLIV? Har forældrene fælles forældremyndighed og samliv, er det kun nødvendigt med samtykke fra den ene forælder i forhold til, at barnets forhold drøftes. Er det nødvendigt at drøfte forældrenes forhold nærmere, skal forældrene enkeltvis give samtykke hertil. HVEM SKAL SAMTYKKE VED FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED UDEN SAMLIV? Kun nødvendigt med samtykke fra den forælder, hos hvem barnet har bopæl. HVEM SKAL SAMTYKKE IKKE FÆLLES FORÆLDREMYNDIGHED? Kun den forælder, der har forældremyndigheden, skal samtykke. Unge over 15 år kan selv det vil sige uden forældremyndighedsindehaverens accept give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger fra sundhedspersoner, der har haft den unge i behandling. Tværfaglige drøftelser uden samtykke Såfremt et barn ikke trives, skal du som professionel indlede et samarbejde med barn, forældre og øvrige faggrupper. Forældrene og barnet skal så vidt muligt inddrages i overvejelserne om, at problemstillingen drøftes tværfagligt. Forældrene kan ligeledes deltage i de drøftelser, som foregår tværfagligt både i indkredsning og løsning af problemstillingen gennem dialog og samarbejde. Fokus skal rettes mod, at barnets trivsel forbedres, også selvom forældrene ikke umiddelbart er af den opfattelse, at deres barn har trivselsproblemer. Ønsker forældrene eller den unge ikke at samtykke til drøftelse af sagen, er der mulighed for at drøfte denne anonymt på et tværfagligt møde. Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger tager højde for, at fagpersoner omkring barnet eller den unge kan have behov for at udveksle oplysninger som led i at yde støtte, også selv om forældrene ikke ønsker at give deres samtykke. Samarbejdspartnere kan i særlige bekymringssager have behov for yderligere oplysninger, der har betydning for det videre arbejde omkring barnet. Samarbejdspartnere kan derfor anmode om oplysninger, eller du kan af egen drift give oplysninger om barnet. SERVICELOVENS 49 A Den 1. januar 2011 er der med Servicelovens 49 a kommet nye regler om udveksling af oplysninger om et barns personlige og familiemæssige forhold i det tværfaglige samarbejde i forbindelse med den tidlige forebyggende indsats. Lovtekst Servicelovens 49 a Stk. 1 Skole, SFO, den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Stk. 2 Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12 om et konkret barn eller en konkret ung, kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske udveksling af oplysninger mellem myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende møde. Stk. 3 Selvejende eller private institutioner eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndigheder, nævnt i stk. 1, udveksle oplysninger i samme omfang, som nævnt i stk. 1. Stk. 4 De myndigheder og institutioner, der efter stk. 1-3 kan videregive oplysninger, er ikke forpligtede hertil. Side 63 af 101

64 Fælles forældremyndighed De bærende hensyn bag Forældreansvarsloven er, at barnet har ret til begge sine forældre. Barnets perspektiv skal belyses i hver enkelt sag om forældremyndighed, samvær eller barnets bopæl. Når forældrene har fælles forældremyndighed betyder det, at det er forældrenes fælles ansvar at samarbejde om barnet. De skal således være enige om væsentlige beslutninger vedrørende barnet. Det er f.eks. beslutninger om skolevalg, skolefritidsordning, flytning til udlandet (men ikke flytning indenlands), navnevalg, religiøst tilhørsforhold og risikobetonede fritidsaktiviteter (f.eks. dykning, boksning, motorsport, bjergbestigning eller lignende). Den forælder, som barnet bor hos, kan alene træffe beslutninger om overordnede forhold vedrørende barnets dagligdag. Disse beslutninger behøver forældrene ikke at være enige om. Det er f.eks. beslutninger om, hvor i landet barnet skal bo, beslutninger vedrørende barnets dagtilbud, og spørgsmål om barnets daglige velbefindende, f.eks. om barnet skal gå til skolepsykolog. Hvis den af forældrene, hos hvem barnet har bopæl, beslutter sig for at flytte til andetsteds i Danmark sammen med barnet, skal den anden forælder dog orienteres om flytningen senest 6 uger før flytningen skal ske. Ved dagligdagsbeslutninger vedrørende barnet, kan den forælder, hos hvem barnet opholder sig på det givne tidspunkt, hvor beslutningen skal træffes, alene træffe beslutningen. Disse beslutninger behøver forældrene ikke at være enige om. Det kan f.eks. være beslutninger om mad, tøj, sengetider, venner og ikke-risikobetonede fritidsaktiviteter. Forældrene kan selv aftale ændringer i forældremyndigheden omkring barnet. Den fælles forældremyndighed kan kun ophæves af retten, hvis der er tungtvejende hensyn til barnet, der taler for det. Det betyder, at den fælles forældremyndighed som udgangspunkt skal bevares. Det skyldes, at barnet har ret til to forældre, og at de sammen har et fælles ansvar for at drage omsorg og tage ansvar for barnet. Side 64 af 101

65 Forældre uden forældremyndighed Den forælder, som ikke har forældremyndigheden, har ret til at få information om barnets forhold fra dagtilbuddet, skolen, social- og sundhedsvæsnet samt private sygehuse, privat praktiserende læger og tandlæger. Den forælder, som ikke har forældremyndigheden, skal selv henvende sig til dagtilbuddet eller skolen m.v. og bede om at få oplysninger. Man kan kun kræve at få oplysninger om barnets forhold skriftligt, hvis der er tale om dokumenter, som allerede findes i dagtilbuddet eller på skolen. Den forælder, som ikke har forældremyndigheden, har også ret til at få tilbud om at deltage i generelle sociale aktiviteter i dagtilbuddet eller på skolen. Generelle sociale aktiviteter er f.eks. forældremøder, der indeholder generel orientering om, hvad der sker i dagtilbuddet eller på skolen. Det er til gengæld ikke skolehjemkonsultationer vedrørende barnet. Hvis den forælder, som ikke har forældremyndigheden, én gang har bedt dagtilbuddet eller skolen om at blive orienteret om disse generelle sociale aktiviteter, skal dagtilbuddet eller skolen orientere begge forældre hver gang, der er en generel social aktivitet i dagtilbuddet eller på skolen. Kan du nægte at videregive oplysninger? Du kan nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenter om barnets forhold. Du kan også nægte at orientere om barnets deltagelse i generelle, sociale aktiviteter, hvis du/i vurderer, det vil være til skade for barnet. Forælderen har ret til at få en skriftlig afgørelse med begrundelse og klagevejledning. Forælderen har herefter mulighed for at klage til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde fratage den forælder, der ikke har forældremyndigheden, adgang til at få oplysninger og til at få udleveret dokumenter, eller retten til orientering om og deltagelse i generelle sociale aktiviteter. Denne afgørelse kan indklages til Familiestyrelsen. Side 65 af 101

66 Forvaltningens mailadresse: Thisted Kommunes hovedtelefonnummer: Direktør: Lars Sloth Direkte mailadresse: Direkte telefonnummer: Adresse: Asylgade 30, 7700 Thisted BØRNE- OG FAMILIERÅDGIVNINGEN Forvaltningens mailadresse: Chef: Hanne Korsgaard Direkte mailadresse: Direkte telefonnummer: Adresse: Asylgade 30, 7700 Thisted BEHANDLERSEKTIONEN Forvaltningens mail: Leder: Tove Søgaard Kristiansen Direkte telefonnummer: Adresse: Asylgade 30, 7700 Thisted SUNDHEDSPLEJEN Afdelingens mail: Afdelingens tlf.: Leder: Anette Birk Fysisk adresse: Skovgade 28, 7700 Thisted (Postadresse: Asylgade 30) DAGTILBUDSAFDELINGEN Forvaltningen mailadresse: Chef: Morten Lund Direkte mailadresse: Direkte telefonnummer: Adresse: Asylgade 30, 7700 Thisted PLADSANVISNINGEN Forvaltningens mail: Kontaktperson: Karen Serup Direkte telefonnummer: Adresse: Asylgade 30, 7700 Thisted SAGSBEHANDLERSEKTIONEN Forvaltningens mail: Leder: Lena Larsen Direkte telefonnummer: Adresse: Asylgade 30, 7700 Thisted TANDPLEJEN Afdelingens mail: Afdelingens tlf.: Leder: Henrik Vedel Adresse: Østre Skoles Tandklinik, Kronborgvej 26, 7700 Thisted DAGPLEJEN Afdelingens mail: Telefonnummer: Leder: Sette Damsgaard Adresse: Skolegade 8B, 7700 Thisted KONSULENTBISTAND PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET Forvaltningens mail: Udviklingskonsulent: Tessa Rind Kudahl Direkte telefonnummer: Fysisk adresse: Skovgade 28, 7700 Thisted (Postadresse: Asylgade 30) Side 66 af 101

67 OMRÅDEINSTITUTION NORD Forvaltningens mail: Leder: Pia Stjerslev Christensen Direkte telefonnummer: Fysisk adresse: Skovgade 28, 7700 Thisted (Postadresse: Asylgade 30) OMRÅDEINSTITUTION MIDT Forvaltningens mail: Leder: Pernille K. Ljungberg Direkte telefonnummer: Fysisk adresse: Skovgade 28, 7700 Thisted (Postadresse: Asylgade 30) PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Afdelingens mailadresse: Chef: Morten Lund Leder: Dagmar Stordal Ebbesen Direkte telefonnummer: Fysisk adresse: Skovgade 28, 7700 Thisted (Postadresse: Asylgade 30) UNDERVISNINGS- OG FRITIDSAFDELINGEN Forvaltningens mailadresse: Chef: Jesper Carlsen Direkte mailadresse: Direkte telefonnummer: Adresse: Asylgade 30, 7700 Thisted Vicechef: Ole Jørgensen Direkte telefonnummer: Adresse: Asylgade 30, 7700 Thisted FRITIDSAFDELINGEN Forvaltningens mail: Leder: Ole Jørgensen Direkte telefonnummer: Adresse: Asylgade 30, 7700 Thisted SSP Forvaltningens mail: Koordinator: Lejf Brogaard Direkte telefonnummer: Fysisk adresse: Skovgade 28, 7700 Thisted (Postadresse: Asylgade 30) UNGDOMSSKOLEN Afdelingens mail: Leder: Anette Bjørndal Direkte telefonnummer: Adresse: Skolegade 8B, 7700 Thisted KONSULENTBISTAND PÅ UNDERVISNINGS- OG FRITIDSOMRÅDET Forvaltningens mail: Fysisk adresse: Skovgade 28, 7700 Thisted (Postadresse: Asylgade 30) Forebyggelseskonsulent: Lejf Brogaard Direkte telefonnummer: Læsekonsulent: Hanne Sigvardsen Direkte telefonnummer: Udviklingskonsulent: Sofie Stoltze Direkte telefonnummer: OMRÅDEINSTITUTION SYD Forvaltningens mail: Leder: Søs Bach-Petersen Direkte telefonnummer: Fysisk adresse: Skovgade 28, 7700 Thisted (Postadresse: Asylgade 30) UU THY Afdelingens mail: Afdelingens tlf.: Leder: Marianne Kjeldsen Adresse: Skolegade 8B, 7700 Thisted Side 67 af 101

68 Forvaltningens mailadresse: Thisted Kommunes hovedtelefonnummer: Direktør: Jesper Hosbond Jensen Direkte mailadresse: Direkte telefonnummer: Adresse: Asylgade 30, 7700 Thisted HANDICAP- OG PSYKIATRIAFDELINGEN Forvaltningens mailadresse: Chef: Ellen Kirk Jensen Direkte mailadresse: Direkte telefonnummer: Adresse: Asylgade 30, 7700 Thisted SOCIAL SERVICE (SAGSBEHANDLERSEKTION) Forvaltningens mail: Leder: Richard Holm Direkte telefonnummer: Adresse: Asylgade 30, 7700 Thisted BØRNEHANDICAPTEAMET Forvaltningens mail: Fagkoordinator: Agnes Fisker Direkte telefonnummer: Adresse: Asylgade 30, 7700 Thisted ØVRIGE RELEVANTE KONTAKTOPLYSNINGER: ANKESTYRELSEN Mailadresse: Telefonnummer: Adresse: Amaliegade 25, postboks 9080, 1022 København K. Webadresse: HOME-START THY Mailadresse: Telefonnummer: Koordinator: Rikke R. Kirk UDSATTE TEAMET Forvaltningens mail: Leder: Pia Toft Jepsen Direkte telefonnummer: Adresse: Asylgade 30, 7700 Thisted BØRNETELEFONEN Børnetelefonen kan benyttes gratis og anonymt på nr , og er åben på alle hverdage fra kl Webadresse: THISTED POLITI Mailadresse: Telefonnummer: 114 eller Adresse: Kronborgvej 111, 7700 Thisted Webadresse: SSP-ansvarlig: Morten Jensen SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS Forvaltningens mail: Fagkoordinator: Anette Rødbro Direkte telefonnummer: Adresse: Asylgade 30, 7700 Thisted DEN SOCIALE DØGNVAGT Den sociale døgnvagt på børne- og ungeområde i Thisted Kommune kan kontaktes via Thisted Politi på telefonnummer: uden for kommunes normale åbningstid. Side 68 af 101

69 Side 69 af 101

70 Side 70 af 101