Debatoplæg om kommunal integrationspolitik

Transkript

1 Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen 16. juni 04 Debatoplæg om kommunal integrationspolitik Integrationsspørgsmålet fylder meget i den politiske og samfundsmæssige debat. Det er stor usikkerhed om tacklingen af problemstillingen i de enkelte kommuner, og erfaringen viser, at mange politikere og samfundsdebattører enten har meget præcise (og ofte stereotype og følelsesladede) opfattelser af løsninger på problemstillingerne eller at de værger sig ved at markerer sig på området, da problemstillingen opfattes som politisk ømtåleligt. Det betyder, at mange kommuner ikke har en konkret og oprationel integrationspolitik, hvilket i praksis betyder, at det er overladt til den enkelte medarbejder at fortolke kommunens integrationspolitik. Dette giver i en række tilfælde anledning til usikkerhed og frustration hos personale hvad forventes der egentlig af mig i en given situation? Og løsningen er naturligvis ikke at decentralisere politisk og/eller ledelsesmæssige - ømtålelige spørgsmål til medarbejdernes tolkning. Det er således nødvendigt, at den enkelte kommune udarbejder en konkret og handlingsorienteret integrationspolitik, som kan være retningsgivende for: For de løbende politiske og ledelsesmæssige beslutninger i kommunen Den enkelte medarbejderes arbejde med integrationsopgaven Det er afgørende, at integrationspolitikken dækker den samlede kommunale virksomhed og ikke bare børne- og kulturområdet. Børne- og Kulturchefforeningens bestyrelse har på den baggrund valgt at udarbejde en kommunal integrationspolitik for en fiktiv kommune. Integrationspolitikken skal ses som et debatog inspirationsoplæg, som kan benyttes i den enkelte kommune. Integrationspolitikken består af: 1. Introduktions-notat Hvad er danske kerneværdier i integrationsprocessen? 2. Selve integrationspolitikken: Eksempel på en kommunal integrationspolitik 3. Bilag til integrationspolitikken Målsætninger for integrationsarbejdet på skole- og dagområdet Procedure og tidsplan Debatoplægget udsendes til Børne- og Kulturchefforeningens amtskredse med henblik på, at materialet debatteres hen over efteråret 2004 og som oplæg til det tema (ét af flere), der vil være på årsmødet 2004, om integration. På baggrund af debatten vil debatoplægget blive drøftet i bestyrelsen igen primo Juni 2004 Børne- og Kulturchefforeningens bestyrelse 1

2 Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen 16. juni 04 Hvad er danske kerneværdier i integrationsprocessen? I dag har én ud af ti børn på landsplan, og hver femte skoleelev i de større byer en anden etnisk baggrund end dansk. I enkelte kommuner er op til 30 40% af børnene tosprogede. En almindelig dansk kommune vil således i stadigt mindre omfang udgøre et kulturelt og homogent fællesskab, som vi ellers har været vant til gennem mange generationer. Det betyder, at danske pædagoger, lærere, socialrådgivere, kulturmedarbejdere, sygeplejersker og andre offentligt ansatte, der er i direkte kontakt med borgerne, møder en større mangfoldighed af værdier, kundskaber og identiteter end før. Dette er i sig selv en kæmpe udfordring og en anledning til at overveje, hvordan integration af tosprogede vil ændre vores egne værdier, kultur og identitet, - hvis man i øvrigt kan tale om fælles værdier, kultur og identitet for alle etniske danskere Når man i den enkelte kommune drøfter integration er det vigtigt, at gøre sig klart, hvilken ramme for kulturforståelse, der skal være gældende. Med andre ord: Hvor har vi vores ufravigelige danske kærneværdier værdier, som alle skal respektere, og hvor kan vores vaner virke sammen - endda måske med mérværdi til følge? Børne- og Kulturchefforeningen foreslår, at kommunerne holder fast i, at integration først bliver effektiv og varig, hvis man søger at besvare ovenstående spørgsmål. Børne- og Kulturchefforeningens bud på ufravigelige værdier, som dansk og dermed også kommunal integrationspolitik bør bygge på, er bl.a. motiverede af, at de er retningsgivende for dét samfund, som børn i Danmark arver, skal vokse op i, og være med til at videreudvikle. Danmark er et verdsligt samfund Det betyder, at samfundet ikke indretter sin lovgivning eller offentlige rum efter religiøse forskrifter. Religion eller religiøse hensyn bør aldrig overskygge borgernes samfundsmæssige pligter, herunder pligter der følger af loven Demokrati som livsform og styreform Siden midten af det 19. århundrede har Danmark udviklet demokratiet som folkestyre. Især efter 2, Verdenskrig har udviklingen taget fart med inddragelse af en stadigt større (yngre) andel af befolkningen som stemmeberettigede og udlægning af formel lokal beslutningskompetence til stadigt flere borgere og institutioner. Det danske demokrati har tradition for både 2

3 o at skabe politiske beslutninger ved den brede og dialogbaserede konsensusform, hvor målet er at acceptere forskellige holdninger, sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for alle samt at træffe beslutninger til det fælles bedste o at sikre beslutninger ved forhandling og stemmeafgørelse, hvor der er tradition for, at også mindretallet ofte også tilgodeses i en vis udstrækning. Vores demokrati står og falder med, at borgerne respekterer demokratiets institutioner, som bl.a. er til for at træffe beslutninger, der sikrer samfundets fremdrift, og afgørelser, når borgere er uenige. Det gælder fx folketing, byråd, brugerbestyrelser, domstole o.a. Demokratiet bygger på, at mennesker er ligeværdige. Lighedsgrundsætningen er en helt central størrelse i al jura og politik. Det betyder, at ingen kan skaffe sig fordele på bekostning af andre, ligesom man ikke fx med henvisning til sin oprindelse eller religion kan forvente, at man kan undgå at leve op til forpligtelser, der gælder alle borgere, fx undervisningspligt. Omvendt kan ingen fratages deres rettigheder med henvisning til lignende hensyn, fx retten til at stemme eller stille op ved valg til brugerbestyrelse, eller ret til en daginstitutionsplads efter de regler, der er vedtaget i kommunen. I det daglige udveksler borgere deres synspunkter og interesser gennem dialog og forhandling. Religionsfrihed Enhver borger kan frit udøve den religion, han eller hun bekender sig til. Der er ikke i Danmark forbud mod at bære bestemte religiøse symboler. Det er afgørende i det verdslige demokrati, at den enkeltes religion ikke kan medføre, at en borger kan påberåbe sig hensyn, der krænker andres rettigheder og pligter. Til gengæld vil et verdsligt demokrati altid søge at tage størst muligt hensyn til den enkelte borgers religion, hvor det er muligt, uden at lov og regler tilsidesættes. Juni 2004 Børne- og Kulturchefforeningens bestyrelse 3

4 Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen 16. juni 04/ Eksempel på en kommunal integrationspolitik 1. Indledning 1.1. Baggrund Formålet er at opnå en sammenhængende integrationsindsats i kommunen, ved at udarbejde en kommunal integrationspolitik, som alle medarbejdere skal tage udgangspunkt i. Integrationspolitikken skal udtrykker hvilke værdier og mål, der lægges vægt på i kommunens integrationsindsats. Erfaringen viser, at konsekvensen af ikke at have fastsat rammer for integrationsindsatsen er, at den enkelte medarbejder ofte tager udgangspunkt i sin egen forståelse af integrationsbegrebet i det daglige arbejde. Dermed risikeres det for det første, at kommunens integrationsindsats bliver usammenhængende. For det andet kommer kommunens integrationsindsats til at hvile på den enkelte medarbejders opfattelse af integrationsbegrebet snarere end kommunalbestyrelsens vision for integrationsindsatsen. Det forventes, at en integrationspolitik bl.a. kan være med til at sikre den bedst mulige sammenhæng mellem: de politiske visioner og kommunens daglige integrationsarbejde de forskellige kommunale tiltag på integrationsområdet den kommunale integrationsindsats og civile integrationsproces Endvidere forventes det, at en gennemgang af kommunens egne og andre kommuners erfaringer i forhold til mere konkrete integrationsopgaver vil kunne føre til et kvalitetsløft ifht. kommunens integrationsarbejde. Dette eksempel-notat beskriver, hvilke overordnede værdier og mål integrationsindsatsen i en kommune kan baseres på. I forlængelse af integrationspolitikken forudsættes det, at målene og værdierne, operationaliseres for de enkelte forvaltningernes/driftsområders arbejdsområder. Som bilag 1. er vedlagt forslag til operatinalisering af integrationspolitikken på børne- og kulturområdet. 4

5 1.2. Erfaringsopsamling Som led i processen med at udarbejde integrationspolitikken anbefales det, at tage udgangspunkt i en erfarings- og holdningsopsamling. Dette kan fx ske via en række interview af kommunens nøglepersoner på integrationsområdet. Det kunne være repræsentanter for: Politiske udvalg Integrationsrådet Eventuelle konsulenter på området (tosprogskonsulent, uddannelseskonsulent, etnisk konsulent mm.) Etniske organisationer Foreningslivet Daginstitutioner Skoler SSP Ældreområdet 1.3. Opbygning Grundlaget for kommunens integrationspolitik kunne tage udgangspunkt i den nedenstående model. Model 1: Værdier i integrationspolitikken. Økonomisk integration Social integration Medborgerskab Kommunikation Baggrund Kulturel integration I integrationsindsatsen indgår 3 sidestillede dimensioner: Økonomisk integration, social integration og kulturel integration. På tværs af disse dimensioner er lagt 3 områder, som beskriver, hvad kommunen mener, der skal til for at opnå en vellykket integrationsindsats. Disse områder er: Medborgerskab, kommunikation og baggrund. I det følgende skitseres nogle generelle betragtninger omkring integrationsindsatsen, hvorefter elementerne i model 1 gennemgås. 5

6 2. Generelle betragtninger ifht. integrationsindsatsen Der er centralt at erkende, at en vellykket integrationsindsats ikke opnås fra den ene dag til den anden. Integration er en dynamisk proces, som under de rette betingelser, på længere sigt, fører til en stigende integration mellem danskere og etniske minoriteter. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, at gruppen "etniske minoriteter" ligesom gruppen "danskere" ikke er homogene størrelser. Det er derfor yderst centralt, at integrationsindsatsen tager udgangspunkt i det enkelte individ, snarere end i et billede af etniske minoriteter eller danskere som fasttømrede grupper. Integrationen mellem danskere og etniske minoriteter foregår i mødet mellem mennesker, f.eks. på arbejdspladsen, i daginstitutionerne, i skolerne, i foreningslivet og i boligkvartererne. Det er her integrationen foregår i praksis. Derfor er det vigtigt, at der skabes et rum for, at de implicerede parter, med udgangspunkt i integrationspolitikken, selv kan finde praktiske løsninger på de problemer, der kan opstå, når personer med forskellige baggrunde skal indgå i fælles sammenhænge. Både etniske minoriteter og danskere er ansvarlige for en vellykket integrationsindsats. Det er kommunalbestyrelsens rolle i integrationsindsatsen at fastsætte en integrationspolitik. På baggrund af integrationspolitikken er det forvaltningernes rolle at understøtte integrationsindsatsen. For at opnå en vellykket integrationsindsats forventes det derfor, at alle borgere og ansatte, når de indgår i kommunale sammenhænge, lever op til kommunens værdier på området. Endvidere forventes det, at alle griber ind overfor borgere eller ansatte, der i kommunale sammenhænge ikke optræder i overensstemmelse med kommunens integrationspolitik. 3. Tværgående elementer i integrationsindsatsen 3.1. Medborgerskab Det er centralt at alle indbyggere i Danmark, etniske minoriteter såvel som danskere, betragtes som medborgere i det danske samfund. Samfundets kerneværdier Vi lever i Danmark. Derfor er det naturligt, at integrationen tager udgangspunkt i det danske samfund og dettes kerneværdier. Således er der i Danmark en majoritetskultur, som igennem historien har været med til at definere det danske samfund til at fremstå, som det gør i dag. Vesteuropæiske strømninger har siden det 18. århundrede haft afgørende indflydelse på den danske opfattelse af kernebegreber som personlig frihed, religionens betydning og menneskerettigheder, med den franske revolution og den første amerikanske uafhængighedserklæring som milepæle. Senere historiske begivenheder, som f.eks. udviklingen af demokratiet og folkelige bevægelser som andelsbevægelsen, fagbevægelsen og kvindekampen, har ligget til grund for udviklingen af samfundet. I takt med den historiske udvikling af samfundet er der blevet foretaget nogle til- og fravalg på baggrund af en tro på, at nogle værdier er bedre end andre. De grundlæggende værdier, som det danske samfund baserer sig på, er ikke statiske og uforanderlige men kan udfordres i mødet med nye og anderledes værdier. Mange af det danske samfunds kerneværdier er dog så grundlæggende for samfundets opbygning, at disse næppe vil bortfalde i mødet med nye værdier. Dette udelukker imidlertid ikke, at værdierne med ti- 6

7 den kan variere i deres form. Et eksempel herpå er demokratiet. Der er næppe nogen, der forestiller sig, at demokrati vil forsvinde som en kerneværdi i det danske samfund. Imidlertid har demokratiets form vekslet gennem historien mellem demokrati som enighed opnået gennem dialog og demokrati baseret på flertalsafgørelser. Det danske samfund er bygget op omkring nogle kerneværdier, som alle personer, der opholder sig i Danmark, skal indrette sig efter. Indenfor rammerne af disse kerneværdier har alle medborgere imidlertid mulighed for at definere deres eget liv. Kerneværdierne gælder for hele det danske samfund og er værdier, som alle kommuner vil være enige om. Kerneværdierne er, at alle medborgere skal overholde og respektere den danske lovgivning og internationale konventioner, herunder menneskerettighederne. Desuden er det en kerneværdi, at Danmark er et demokratisk land, der lægger vægt på ligestilling mellem individer uanset f.eks. køn eller etnisk oprindelse samt lægger vægt på individets frihed, herunder bl.a. ytringsfrihed og religionsfrihed. Disse kerneværdier forventes det, at alle medborgere respekterer og overholder. I det nedenstående gives nogle eksempler på konsekvenser af kerneværdierne. Eksemplerne skal ikke ses som en udtømmende liste, men snarere som forskellige eksempler på emner, der ofte i trækkes frem i integrationsdebatten. Nogle af eksemplerne er reguleret direkte af lovgivningen, mens andre udspringer af værdier som f.eks. individets frihed. Kerneværdier 1 reguleret af lovgivningen: Æresdrab accepteres, på linie med andre drab, ikke i det danske samfund. Omskæring af piger accepteres ikke i det danske samfund. Tvangsægteskaber accepteres ikke i det danske samfund. Det er en forudsætning for velfærdsstaten, at alle samfundets borgere betaler skat af deres indtægt. Der er undervisningspligt for alle børn i skolealderen. Alle elever skal uanset køn i løbet af deres skolegang deltage i undervisning i både håndarbejde og sløjd. Kerneværdier, som udspringer af lovgivningen og internationale konventioner: Forsøg på bestikkelse, f.eks. i forbindelse med boliganvisning, accepteres ikke. Det accepteres ikke, at nogle borgere river bøger i stykker, fordi indholdet i bøgerne strider imod deres religiøse eller politiske overbevisning. Det skal respekteres, at ikke alle mennesker fejrer juleaften. Det skal respekteres, at ikke alle mennesker spiser svinekød. Udover kerneværdierne kommer så diskussioner om, hvor meget eller hvor lidt minoritetskulturerne skal tilpasse sig majoritetskulturen. Det er op til de folkevalgte at definere denne grænse. Kerneværdier Lille grad af tilpasning Stor grad af tilpasning 1 Med eksempler af vidt forskellig tyngde og karakter 7

8 Alle borgere skal i høj grad have lov til at bestemme over sit eget liv og praktisere den religion, personen ønsker. Imidlertid er der visse spilleregler, som skal overholdes. Spillereglerne udspringer blandt andet af en holdning om, at Danmark er en verdslig stat med en vid grad af adskillelse mellem politik og religion. Dette betyder, at alle har ret til at praktisere deres religion offentligt, men det offentlige rum ikke bør indrettes til at understøtte religiøse behov. Spillereglerne udspringer endvidere af et ønske om at skabe kontakt og relationer på tværs af kulturer, samt at sikre de etniske minoriteter de nødvendige redskaber til at kunne begå sig i det danske samfund på ligefod med danskerne. I det nedenstående gives nogle tilfældige eksempler på, hvordan kommunens borgere og ansatte bør forholde sig til forskellige områder. Eksempler på konsekvenser af de politisk bestemte spilleregler: Valg af ægtefælle er individets eget. Det accepteres derfor ikke, at nogen mod sit ønske tvinges eller på anden måde presses/påvirkes til at gifte sig med en anden person, f.eks. en person fra hjemlandet. Modsat er det fuld acceptabelt, at en person bosat i Danmark kan gifte sig med en person fra hjemlandet, hvis begge parter indgår ægteskabet af egen fri vilje uden udefra kommende påvirkning, herunder påvirkning fra familien. Det er forældrenes valg om deres børn må deltage i lejrskoler/kolonier med overnatning. Det betragtes dog som centralt, at alle børn deltager i disse aktiviteter, idet deltagelse i lejrskoler/kolonier er med til at styrke det sociale fællesskab og inklusionen af det enkelte barn i gruppen. Det er derfor den ansattes opgave at skabe et tillidsforhold mellem skolen/institutionen og forældrene, således at forældrene føler sig trygge ved at sende deres børn på lejrskole/koloni. Endvidere er det den ansattes opgave at informere forældrene om hvordan lejrskolen vil forløbe, så forældrene kan føle sig trygge ved, at der tages ordentlig hånd om deres barn. Alle elever skal deltage i skolernes gymnastikundervisning (incl. badning). De fysiske badefaciliteter i forbindelse med sportsudøvelse indrettes ikke efter religiøse hensyn. Imidlertid bør der på den enkelte skole findes praktiske løsninger ifht. badning, hvor kontrollen med badningen opretholdes. Den enkelte elev har selv ret til at bestemme sin påklædning, sålænge hygiejneforholdene er i orden og elevens påklædning passer til den aktivitet eleven skal udføre (f.eks. i forbindelse med svømning). Dette betyder i princippet, at f.eks. svømning kan foregå i heldragt og tørklæde, sålænge hensynet til hygiejnen i bassinet ikke tilsidesættes. Alle borgere har ret til at opdrage deres børn, som de ønsker, sålænge de ikke overtræder den gældende lovgivning og internationale konventioner. Det accepteres imidlertid ikke, at der vises disrespekt overfor en kvindelig pædagog eller lærer pga. dennes køn. Endvidere er det centralt, at børnene ved, at når de opholder sig i institutionen eller skolen, er det institutionens eller skolen regler, der gælder og skal respekteres. Alle, der af kommunen skønnes at have behov herfor, har ret til en hjemmehjælper eller en plads på plejehjem. Imidlertid har borgeren ikke ret til selv at bestemme, hvem de ønsker eller ikke ønsker som hjemmehjælper. Dette betyder bl.a., at borgeren ikke kan frasige sig en hjemmehjælper fordi hjemmehjælperen af etnisk oprindelse/dansk, er mand/kvinde eller ung/gammel. Foreningsarbejde er baseret på frivillig arbejdskraft. Det er derfor et fundament for foreningslivet, at alle med tilknytning til en forening biddrager til foreningens aktiviteter. Eksempelvis forventes det, at forældre, hvis børn spiller fodbold i den lokale fodboldklub, 8

9 yder en indsats ifht. fodboldklubbens arrangementer. Denne indsats kunne bestå i kørsel til fodboldkampe, vask af fodboldtøj eller madlavning i forbindelse med arrangementer i klubben. Alle samfundets borgere har ret til at praktisere deres religion. Dette betyder f.eks., at muslimer ikke må forhindres i at oprette moskeer og begravelsespladser. Kommunen giver dog ikke økonomisk støtte til sådanne projekter. Religionsfriheden betyder endvidere, at bøn accepteres på offentlige steder, sålænge bønnen foregår privat og indenfor de rammer og vilkår, der gælder på den enkelte skole, arbejdsplads e.lign. Dette betyder f.eks., at det ikke accepteres, at en medarbejder forlader et møde, eller at en elev forlader undervisningen for at bede. Der indrettes ikke specielle lokaler til bøn, men bønnen må foregå i lokaler, der på det pågældende tidspunkt ikke benyttes af andre. En kvinde (eller mand) har ret til at være hjemmegående, sålænge familien kan forsørge sig selv. Det anses imidlertid for centralt, at alle borgere tager aktiv del i samfundslivet fremfor at isolere sig i sit hjem. Aktiv deltagelse kan f.eks. finde sted gennem deltagelse i foreningslivet eller i demokratiske sammenhænge, f.eks. brugerbestyrelser. Forældre med børn i vuggestue kan ikke tvinges til at lade deres barn sove udendørs. Det er imidlertid pædagogernes pligt at forklare forældrene, hvorfor det er sundt for barnet at sove udendørs, samt at informere forældrene om, at der stadig vil være godt opsyn med barnet, mens det sover. Det er således centralt, at der etableres en tillid hos forældrene, til at deres barn er i gode hænder, også når det sover udendørs. Individ-syn Alle medborgere i et samfund er individuelle personer med individuelle livsforløb, erfaringer, værdier og kvaliteter. Alle individer har forskellige roller i forskellige situationer. I én situation kan en person agere i rollen som mor, mens hun i en anden situation agerer som studerende, og i en helt tredje situation indgår i rollen som kurdisk kvinde. Det er derfor centralt, at alle medborgere, hvad enten de er danske eller af en anden etnisk oprindelse, mødes på ligefod og betragtes som individer med en nuanceret baggrund snarere end som repræsentanter for en bestemt kultur eller religion. Endvidere er det vigtigt at vise interesse for andre medborgeres unikke situation og baggrund for herigennem at kunne danne sig et indtryk af og forstå baggrunden for en persons handlinger og holdninger. Et eksempel, der kan illustrere dette, er en pædagog, der fortæller en tyrkisk mor, at det er godt for barnet, hvis det får en vitaminpille om dagen. Moren svarer, at det ved hun godt, for hun er læge. Eksemplet viser, at pædagogen kategoriserer moderen udfra sin forforståelse af tyrkiske kvinder, som nogle der kan have brug for vejledning i sundhed, i stedet for at forholde sig til den enkelte person som et individ med en unik baggrund. Accept af forskelligheder For at opnå en succesfuld integrationsindsats må forskellighed accepteres som en naturlig del af det danske samfund - som en berigelse snarere end som noget negativt. I den forbindelse er det vigtigt, at alle borgere udviser rummelighed overfor personer, som f.eks. har en anden baggrund, andre holdninger, en anden religion eller en anden kultur end de selv. 9

10 Hvis en vellykket integrationsindsats skal opnås, skal danskere og etniske minoriteter ville hinanden på trods af forskelligheder. Danskerne og det danske samfund skal ville de etniske minoriteterne, ligesom de etniske minoriteter skal ville danskerne og det danske samfund. Det er eksempelvis ikke acceptabelt, at drenge tilhørende visse etniske grupper opfatter danske piger som ludere, fordi de klæder sig efter den vestlige mode. Ligeledes er det ikke acceptabelt, at muslimske piger generes af danskere fordi de bærer hovedbeklædning. Deltagelse, rettigheder og pligter Samfundet bygger på deltagelse. Det er derfor nødvendigt, at alle borgere i samfundet såvidt muligt på eget initiativ indgår i demokratiske sammenhænge og tager del i samfundet. Deltagelse kan foregå gennem politisk aktivitet, arbejdsmarkedet, foreningslivet mm. I forbindelse med integrationsindsatsen er det centralt, at alle borgere i samfundet sikres de samme rettigheder og muligheder, uanset om de er danskere eller af anden etnisk oprindelse. Nogle personer eller persongrupper kan have behov for særlige tilbud for at kunne opnå de samme muligheder som deres medborgere. Iværksættelse af sådanne særlige foranstaltninger kan være nyttige værktøjer til at sikre lige muligheder. Særlige foranstaltninger er imidlertid ikke et mål i sig selv, snarere er målet, at disse foranstaltninger på sigt skal overleve sig selv. Samtidig skal man dog være opmærksom på, at alle mennesker har forskelligt potentiale, og at alle mennesker derfor ikke kan opnå de samme resultater på alle områder, selvom der iværksættes særlige foranstaltninger. Et eksempel, som relaterer sig både til danskere og etniske minoriteter, er kommunens tilbud om specialundervisning til elever, som har behov for ekstra støtte i skolen. Et andet eksempel er at anvende tolke eller sproglige formidlere til møder i beboerforeninger med henblik på at fremme deltagelsen hos de af de etniske minoriteter, som på grund af begrænsede danskkundskaber kan have svært ved at forstå, hvad der sker på et sådan møde. Det er vigtigt, at de krav, der stilles til den enkelte borger, ikke afgøres af personens kulturelle eller religiøse baggrund. Det er således ikke personens etniske baggrund men de personlige ressourcer, der afgør, hvilke krav der kan stilles til en person i en specifik situation. Man skal ikke som offentlig institution være bange for at stille (de samme) krav til både danskere og etniske minoriteter, sålænge kravene stilles uden at belære folk om, hvordan de bør leve deres liv, samt sålænge kravene stilles på baggrund af en respekt for den anden person baseret på gensidighed og ligeværdighed. Såvel etniske minoriteter som danskere skal have mulighed for og har pligt til at udnytte deres personlige ressourcer. 10

11 Mål for integrationsindsatsen medborgerskab: at alle borgere overholder og respekterer samfundets kerneværdier at alle medborgere betragtes som individer med en nuanceret baggrund, snarere end som repræsentanter for en bestemt kultur eller religion. at forskellighed accepteres som en naturlig del af det danske samfund. at alle borgere såvidt muligt og på eget initiativ indgår i demokratiske sammenhænge og tager del i det danske samfund. at alle borgere sikres de samme rettigheder og muligheder, eksempelvis gennem iværksættelse af særforanstaltninger. at der stilles de samme krav til alle personer, på baggrund af disses personlige ressourcer, uanset kulturel eller religiøs baggrund Kommunikation Kontakt En vellykket integrationsindsats skal baseres på en åben kontakt mellem danskere og etniske minoriteter, samt mellem forskellige grupper af etniske minoriteter. Det er vigtigt for integrationen, at de etniske minoriteter færdes og trives i det danske samfund og ikke isolerer sig i deres bolig eller boligområde. Dansk sprog og begrebsapparat For at kunne begå sig i det danske samfund og opnå de samme muligheder som samfundets øvrige borgere, er det essentielt, at de etniske minoriteter lærer det danske sprog i et omfang, så de kan begå sig i de sammenhænge, de indgår i. Der kan være forskel på, hvor store krav der stilles til sprogkundskaberne hos forskellige personer. Det er f.eks. vigtigt, at børn lærer det danske sprog tidligst muligt og så godt som muligt for at kunne fungere i en dansk dagligdag, begå sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Samtidig må man imidlertid erkende, at nogle af de ældre personer af etnisk oprindelse aldrig kommer til at beherske dansk på et højt niveau. Disse personers undervisning i dansk bør derfor tilpasses deres evner og behov. Samtidig kan det være en fordel at undervisningen i danske samfundsforhold for disse personer foregår på deres modersmål, så de får en bedre mulighed for at genkende sig selv i det danske samfund påtrods af sproglige barrierer. Undersøge problemer I kontakten mellem forskellige kulturer kan det være svært at gennemskue og forstå uskrevne regler og normer dette gælder både i danskernes forståelse af de etniske minoriteter og i de etniske minoriteters forståelse af danskerne og det danske samfund. Derfor er det vigtigt, at såvel danskere som etniske minoriteter yder en indsats for at lære om den kulturelle kontekst de indgår i. I denne forbindelse er det centralt, at alle gør sig umage for at søge at afdække baggrunden for opståede problemer snarere end at antage, at man allerede kender begrundelsen for, at et problem er opstået. 11

12 Et eksempel på en misforståelse kan være, en arbejdsgiver der betragter sin tyrkiske medarbejder som værende doven, fordi medarbejderen kun gør det, han bliver bedt om og således ikke udviser selvstændigt initiativ. Da arbejdsgiveren konfronterer medarbejderen med sin utilfredshed, viser det sig, at medarbejderens tidligere arbejdspladser i Tyrkiet ikke har givet rum for selvstændigt initiativ, og han derfor ikke vidste, at dette var værdsat på hans nye arbejdsplads. Integration er som tidligere nævnt en gensidig proces, hvor det er vigtigt, at alle parter har et ønske om at indgå i forståelsen af og løsningen af en given problemstilling. Forklare vilkår og konsekvenser Det kan være svært for de etniske minoriteter at leve op til alle de forventninger, der ligger i samfundets normer og uskrevne regler, alene fordi de ikke har mulighed for at kende til disse, hvis ikke danskerne giver sig tid til at forklare de etniske minoriteter hvilke forventninger, der ligger til dem i forskellige sammenhænge. Et eksempel kan være et barn, der inviteres til børnefødselsdag hos en klassekammerat. I denne forbindelse forventes det, at alle melder tilbage, om de kan deltage i fødselsdagen eller ej, ligesom det forventes, at de børn, der deltager i fødselsdagen, tager en fødselsdagsgave med. For en forældre, der ikke er vokset op med denne uskrevne regel, falder det ikke nødvendigvis naturligt, at man tager en fødselsdagsgave med til fødselsdage. Derfor er det vigtigt at kommunikere om hinandens normer og uskrevne regler, så både danskere og de etniske minoriteter kan få et indblik i, hvilke ting man skal være opmærksom på i forskellige situationer, hvad baggrunden er, for at en norm eksisterer, og hvilke konsekvenser det kan have, ikke at følge normen. Mål for integrationsindsatsen kommunikation: at der eksisterer en åben kontakt mellem danskere og etniske minoriteter, samt mellem forskellige grupper af etniske minoriteter. at de etniske minoriteter lærer det danske sprog i et omfang, så de kan begå sig i de sammenhænge, de indgår i. at alle parter gør sig umage for at afdække baggrunden for opståede problemer. at alle parter tager initiativ til at kommunikere om og forholde sig til hinandens normer og uskrevne regler Baggrund Integration skal ses i sammenhæng med de sociale ressourcer hos kommunens borgere. En del af familierne af etniske oprindelse er socialt svage. Det er således vigtigt at skelne mellem sociale forhold og kulturelle/religiøse forhold i forbindelse med integrationsindsatsen. De krav, der stilles til en person af anden etnisk oprindelse, skal derfor være de samme, som stilles til en dansker med den samme sociale og ressourcemæssige baggrund. For at en person betragtes som integreret, behøver denne altså ikke være en "super dansker", der taler det danske sprog flydende, klarer sig godt i skolen, får sig en uddannelse og et job og holder sig 12

13 udenfor kriminalitet. Dette billede af at være velintegreret har selv mange etniske danskere svært ved at leve op til. En høj kriminaliteten blandt unge af en bestemt etnisk oprindelse begrundes ofte med at disse unge tilhører en bestemt nationalitet/kultur og dermed er mere kriminelle end andre nationaliteter/kulturer. Imidlertid viser det sig ofte, at en anden begrundelse ligeledes kunne gøre sig gældende. F.eks. at frekvensen af socialt svage familier eller familier, der har oplevet krigstilstande tæt på kroppen, er større blandt familier af denne kultur/nationalitet. Mål for integrationsindsatsen baggrund: at der skelnes mellem sociale og kulturelle/religiøse forhold. 4. Tre dimensioner i integrationsindsatsen 4.1. Økonomisk integration Økonomisk integration er en af hjørnestenene i integrationsindsatsen. Det er centralt at de etniske minoriteter får mulighed for og tager initiativ til at blive integrerede på arbejdsmarkedet i stillinger, der matcher deres kompetencer. Ligesom det er vigtigt, at de etniske minoriteter har mulighed for at uddanne sig på ligefod med de danske borgere. Den økonomiske integration er nødvendig, for at de etniske minoriteter kan blive selvforsørgende og istand til at biddrage økonomisk til velfærdssystemet på lige fod med danske borgere. Hvis man forestiller sig, at 40% af de ufaglærte bosat i kommunen og kommunens opland (pendlingsområde) er af anden etnisk oprindelse, bør disse som udgangspunkt også besætte 40% af de ufaglærte jobs i området. Mål for integrationsindsatsen økonomisk integration: at de etniske minoriteter bliver istand til at forsørge sig selv og deres familie. at andelen af etniske minoriteter ansat i forskellige stillingstyper afspejler andelen af etniske minoriteter med de relevante kvalifikationer i kommunens opland (pendlingsområde). at andelen af etniske minoriteter på ungdomsuddannelser og videregåendeuddannelser som udgangspunkt afspejler andelen af etniske minoriteter i den relevante aldersgruppe Social integration Der er flere aspekter, der er centrale ifht. den sociale integration. 13

14 Den første betingelse, for de etniske minoriteters social integration i det danske samfund, er, at de indstiller sig på at skabe sig en tilværelse i Danmark at de ikke udelukkende længes efter at vende tilbage til deres hjemland. Modsat er det ligeledes nødvendigt, at danskerne inkluderer og accepterer de etniske minoriteter som en naturlig del af og som medborgere i det danske samfund. Som tidligere nævnt, er det i mødet mellem mennesker, at integrationen foregår. Derfor er det vigtigt for integrationsindsatsen, at der skabes kontakt mellem danskere og etniske minoriteter. I denne forbindelse er det bl.a. centralt, at de etniske minoriteter lærer det danske sprog, i et omfang så de kan fungere, i de sammenhænge de indgår i. Det er endvidere vigtigt, at de etniske minoriteter deltager som medborgere i det danske samfund. At de etniske minoriteter har kendskab til den danske kultur, samt det danske samfunds normer og regler at de agerer i forhold til normer og regler, og/eller at de etniske minoriteter og danskere indgår i en dialog om og udvikling af disse. Et eksempel på en sådan dialog kan findes i en vuggestue, hvor en mor af anden etnisk oprindelse ikke ønsker, at hendes barn skal sove udendørs. Pædagogen indgår i en dialog, hvor hun forklarer, hvorfor det er sundt for børnene at sove udendørs samtidig med, at hun søger at afklare, hvorfor moderen ikke ønsker dette. Pædagogen accepterer som udgangspunkt moderens ønske, men stiller som betingelse, at hun så vil have lov til at bestemme hvor meget tøj barnet skal have på, når det sover indendørs. Parterne når på denne måde til en enighed baseret på åbenhed, respekt og tillid. Efter et par uger vender moderen tilbage og siger, at hun alligevel gerne vil have, at hendes barn sover udenfor sammen med de andre børn. Mål for integrationsindsatsen social integration: at alle etniske grupper bosat i Danmark accepterer og inkluderer hinanden som en naturlig del af og som medborgere i det danske samfund. at der skabes kontakt mellem danskere og etniske minoriteter at danskere og etniske minoriteter indgår i dialog om samfundets normer og regler. at de etniske minoriteter lærer det danske sprog, i et omfang så de kan fungere, i de sammenhænge de indgår i Kulturel integration Det er centralt, at de etniske minoriteter accepterer og tilpasser sig samfundets kerneværdier. Sålænge disse kerneværdier efterleves, har alle individer, danskere såvel som etniske minoriteter, dog ret til at tilhøre og praktisere den kultur og religion, de ønsker. Den gensidige accept af friheden til at tilhøre en bestemt kultur og/eller en bestemt religion er central for den kulturelle integration. Endvidere er det vigtigt, at danskere og etniske minoriteter viser åbenhed, interesse og forståelse for hinandens traditioner og normer. I denne for- 14

15 bindelse spiller kulturmødet en central rolle. I forbindelse med kulturmødet skal ingen, hverken danskere eller etniske minoriteter, undertrykke deres egen kultur for at imødekomme andres kultur eller religion (medmindre kulturen på det relevante punkt strider imod samfundets kerneværdier). I stedet indgår begge parter i en dialog med det formål at finde praktiske løsninger på de problemstillinger, der måtte opstå i forbindelse med kulturmødet. Som eksempel på dette kan nævnes en daginstitution, hvor der var opstået et problem i forbindelse med forberedelserne til en forestående grill-fest. For at imødekomme de muslimske forældres ønske om at undgå svinekød, havde pædagogerne planlagt, at hver familie selv skulle tage det kød med, de ønskede at grille. Det viste sig imidlertid, at de muslimske forældre ikke ville benytte en grill, som også blev anvendt til svinekød. For at imødekomme dette ønske forbød pædagogerne de danske forældre at tage svinekød med til grill-festen. Dette blev de danske forældre utilfredse med, da de ikke mente, at det var rimeligt, at de skulle undertrykke deres kultur for at imødekomme de muslimske forældres ønske. Resultatet blev, at der til grill-festen blev opstillet to grill'e en til svinekød, og en der ikke måtte anvendes til svinekød. Således blev der fundet en praktisk løsning på problemet, som tilgodeså alle de implicerede parter. Mål for integrationsindsatsen kulturel integration: at de etniske minoriteter accepterer og tilpasser sig samfundets kerneværdier. at danskere og etniske minoriteter har mulighed for at praktisere deres kultur og religion, sålænge dette ikke strider imod samfundets kerneværdier. at danskere og etniske minoriteter viser åbenhed, interesse og forståelse for hinandens traditioner og normer 4.4. De tre dimensioners indbyrdes sammenhæng En velintegreret person er en person, som er økonomisk, socialt og kulturelt integreret. Det billede som kommer til udtryk i det foregående er imidlertid et idealbillede af integration, som end ikke mange danskere kan leve op til. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om en person, som arbejder i familiens kinesiske grillbar, som er selvforsørgende og velfungerende, men i fritiden udelukkende omgås kinesiske venner kan betragtes som velintegreret i det danske samfund. Modsat kan man stille spørgsmålstegn ved, om en person, som er fuldt socialt integreret, taler det danske sprog flydende, men ikke har et job, og ikke fungerer godt i hverdagen kan betragtes som velintegreret. Man må konkludere, at hverken, økonomisk-, social- eller kulturel integration kan stå alene, men at en velintegreret person må besidde elementer fra hver af de tre former for integration. Juni 2004 Børne- og Kulturchefforeningens bestyrelse 15

16 Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Bilag juni 2004 Målsætninger for integrationsarbejdet på skole- og dagområdet Indledning Som led i udarbejdelsen af en kommunal integrationspolitik opstiller dette notat eksempler på mål for skoler og dagområdets integrationsindsats. Målene tager udgangspunkt i det kommunale værdigrundlag og de hertil knyttede kommunale mål for integrationsindsatsen, som det er beskrevet i Eksempel på en kommunal integrationspolitik. Skoler og institutioner skal med udgangspunkt i det kommunale værdigrundlag for integrationsindsatsen og i målsætningerne i dette notat udarbejde sine egne konkrete mål og handlingsplaner på området. Det forventes således, at institutioner og skoler handler aktivt og tager ansvar for, at integrationen sker i praksis. Blandt andet forventes det, at institutioner og skoler diskuterer og tager stilling til, hvordan man i det daglige arbejde bedst lever op til målsætningerne for integrationsindsatsen, og at medarbejdere i institutioner og skoler handler aktivt på baggrund af dette. I det følgende er desuden nogle eksempler på, hvordan skoler og institutioner kunne lave målbare mål på baggrund af målsætningerne. Eksemplerne er skrevet med kursiv og skal udelukkende ses som inspiration til det videre arbejde med målsætningerne. For nogle målsætninger vil et mål være nok, for andre målsætninger kunne man forestille sig, at der kunne opstilles flere delmål. Fælles målsætninger for integrationsarbejdet Relationer Målsætninger omkring relationer er relevante i alle situationer, hvor mennesker mødes og indgår i fælles relationer. Dette gælder både i mødet mellem dansker - dansker, danskere - tosprogede og tosprogede - tosprogede. Det er vigtigt for integrationsindsatsen, at ansatte på skole og dagområdet: 1. Viser åbenhed og interesse overfor andre kulturer. 2. Tager ansvar for og skaber rum for dialog, herunder tager udgangspunkt i den af den andens roller, der er relevant i den enkelte situation. 3. Afdækker baggrunden for opståede problemer, herunder reflekterer over om en problemstilling bunder i sociale eller kulturelle forhold. 1

17 Eksempel på mål: De ansatte skal spørge ind til problemernes kerne hvad består problemet i? hvordan er problemet opstået? Eksempel på mål: De ansatte skal være opmærksomme på ikke automatisk at forklare opståede problemer udfra kulturelle forskelle, men forsøge at sætte sig ind i den andens situation og argumenter. 4. Præcist formulerer krav og forventninger, samt tydeliggør og formidler uskrevne regler. 5. Stiller de samme krav til alle personer, på baggrund af disses personlige ressourcer, uanset kulturel og/eller religiøs baggrund, herunder bruger personens ressourcer aktivt. 6. Kender det kommunale værdigrundlag, stoler på egen faglighed og træffer valg på baggrund af denne. Hverdagen i skoler og institutioner Det er vigtigt for integrationsindsatsen, 1. At kommunens tilbud organiseres, så de er attraktive for alle i målgruppen, herunder at der opnås og bevares en høj søgning til kommunens daginstitutioner blandt de tosprogede børn. 2. At de ansatte etablerer tillid og tryghed, så alle føler sig velkomne, herunder at forskellighed kan rummes og bruges aktivt. 3. At alle opnår social kompetence og kan fungere i institutionen/skolen samt i det multietniske samfund. 4. At den pædagogiske praksis understøtter aktiviteter på tværs af kulturer. 5. At der skabes rum for det uformelle møde mellem forskellige kulturer. Eksempel på mål: Institutionen/skolen skal minimum hver anden måned afholde et arrangement, som er attraktivt for forældre og børn på tværs af kulturer. Demokrati og inddragelse Det er vigtigt for integrationsindsatsen, 1. At de tosprogede børn/elever inddrages i demokratiets spilleregler, herunder dets muligheder og konsekvenser. 2. At forældre og kursister informeres om deres muligheder for og opfordres til at deltage i demokratiske sammenhænge, herunder brugerbestyrelser. Eksempel på mål: Pædagoger/lærere skal i forbindelse med valg til bestyrelser tale med relevante forældre om de muligheder for indflydelse på børnenes hverdag, der ligger i arbejdet i brugerbestyrelser, og opfordrer forældrene til at stille op til bestyrelsen. 3. At der iværksættes foranstaltninger, der gør deltagelse i demokratiske sammenhænge mere tilgængeligt for tosprogede. Ansættelse af personale Det er vigtigt for integrationsindsatsen, 1. At andelen af tosprogede ansat i forskellige stillingstyper på skole- og dagområdet afspejler andelen af tosprogede med de relevante kvalifikationer. 2

18 Målsætninger på specifikke områder Danskkundskaber og uddannelse Det er vigtigt for integrationsindsatsen, 1. At det danske sprog anvendes i praksis i hverdagen i relevante sammenhænge. 2. At de tosprogede børn opnår et alderssvarende dansk og et alderssvarende begrebsapparat, inden de starter i skole. 3. At de tosprogede elever gennem deres skoleforløb videreudvikler deres danskkundskaber, så de også igennem skoleforløbet har et alderssvarende dansk og et alderssvarende begrebsapparat. 4. At de tosprogede elevers kompetencer ligger på niveau med kompetencerne blandt de danske elever. Eksempel på mål: At de tosprogede elevers alsidige og personlige udvikling samt deres opfyldelse af trinmål og slutmål ligger på niveau med de danske elevers alsidige og personlige udvikling samt deres opfyldelse af trinmål og slutmål. 5. At de tosprogede elever motiveres til relevant videreuddannelse. Tilrettelæggelse af den overordnede indsats Med den overordnet indsats forstås arbejdet med at skabe sammenhæng og kvalitet i skole- og ørneområdets overordnede integrationsindsats. Disse målsætninger henvender sig derfor specielt til administrationen, PPR og konsulenter. Det er vigtigt for integrationsindsatsen, 1. At sikre sammenhæng og kvalitet i skole- og børneområdets overordnede integrationsindsats og ressourcefordeling. Eksempel på mål: Forvaltningen skal vurdere om den nuværende indsats ifht. sprogstimulering på 0-6 års området og undervisningen i dansk som andetsprog i skolerne er den optimale, eller om indsatsen/ressourcerne bør prioriteres anderledes. 2. At organiseringen af tilbud tager udgangspunkt i individet og fokuserer på det enkelte individs ressourcer. 3. At opnå og bevare en høj søgning blandt de tosprogede børn til kommunens daginstitutioner. Juni 2004 Børne- og Kulturchefforeningens bestyrelse 3