talent m ed bredd e talent

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "talent m ed bredd e talent"

Transkript

1 talent m ed bredd e talent Afprøvning og med bred de talen t med br edde tal SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS AU UNIVERSITET tilpasning af en talentudviklende model - Talent med Bredde

2 Rapporten er udarbejdet i januar 2015 af: Pernille Maj Svendsen, ph.d. Centre for Science Education, Aarhus Universitet Projektet er støttet af: Region Midtjylland Layout: Elin Sørensen Centre for Science Education, Aarhus Universitet

3 ttalent amed lbredde e n t INTRODUKTION Projekt Talent med Bredde har i sit første år udviklet og pilottestet en model for undervisning, der kombinerer et skræddersyet talentudviklingsprogram for særligt udvalgte elever med bredt rettet, talentmotiverende helklasseundervisning. Denne model er i projektets andet år blevet afprøvet, videreudviklet og optimeret frem mod en lancering i forankringsfasen. Herudover er der efter de tre afprøvningsrunder blevet fastsat et talentbegreb og kriterier for talentspotting gældende specifikt for projektet. Modellen er udviklet, afprøvet og efterfølgende tilpasset og optimeret i et samarbejde mellem flere typer ungdomsuddannelser og universitetet. Modellen har udgangspunkt i et konkret forskningsteam på AU Foulum. Derudover er der til projektet koblet følgeforskning for at undersøge modellen nærmere samt dens betydning for UFT-eleverne, klasserne, lærerne og forskerteamet. Projektet består af tre faser: En udviklingsfase, en afprøvningsfase og en forankringsfase og løber over tre år ( ). Afprøvningsfasen består af tre runder. Der er til projektet udarbejdet en resultatkontrakt med Region Midtjylland bestående af otte måltrin samt tilhørende delmål: Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Mål 5 Mål 6 Mål 7 Mål 8 Udvælgelse/ansættelse af projektaktører Udvikling af undervisningsforløb til Ung-Forsker-Team (UFT) Udvikling af helklasseforløb Afprøvning og tilpasning af samlet model for inkluderende og talentudviklende undervisning Forankring og tilpasning af model til fremtidig driftsudgave med flere gymnasier Projektledelse og kommunikation Forskning i den inkluderende og talentudviklende undervisning og hvordan der bygges bro mellem den eksklusive talentudvikling og undervisning på klassen Videreførelse og formidling af resultaterne Nærværende evalueringsrapport gennemgår de, for hvert måltrin, relevante delmål i projektets andet år bestående af de to sidste afprøvningsrunder i afprøvningsfasen (2014). med bredde - 1 -

4 ttalent amed lbredde e n t MÅL 1: UDVÆLGELE/ANSÆTTELSE AF PROJEKTAKTØRER PH.D.-STUDERENDE Ph.d.-studerende Kristian Dethlefsen Høvinghoff på projektet valgte pr. 28/ at fratræde sit ph.d.-stipendiat. Det blev efter aftale med Region Midtjylland besluttet, at projektleder Pernille Maj Svendsen fremadrettet varetager følgeforskningen på projektet, om end i mindre omfang end først opslået. Der er for følgeforskningen på projektet udarbejdet en selvstændig resultatkontrakt. Foreløbige observationer og resultater fra følgeforskningen inddrages i nærværende evalueringsrapport. med bredde - 2 -

5 ttalent amed lbredde e n t MÅL 2: UDVIKLING AF UNDERVISNINGSFORLØB TIL UNG-FORSKER-TEAM (UFT) DEFINITION AF OG KRITERIER FOR TALENTBEGREBET Der skal til projektet udvikles en specifik gældende definition af og kriterier for talentbegrebet og talentspotting. Tidligere har videnskaben været af den overbevisning, at talent stort set var noget, man var født med. Det har ændret sig, og talent er ikke længere for de få, men for de mange. I projektet arbejder vi med at stimulere det uopdagede eller potentielle talent og dermed motivere de elever, der virkelig har mulighed for at rykke sig langt. Disse elever udgør et vækstlag. Der er to strenge af talent i projektet, nemlig talent med bredde og at brede talent ud i klassen. Da vi i projektet arbejder med flere typer af talent og ikke kun de boglige, lever projektet op til sit navn og er desuden med til at flytte talentbegrebet. Talentbegrebet for projektet: Talenter er elever, der har potentiale og interesse både fagligt og personligt til at udvikle sig videre inden for naturfag, og som evner at formidle. Eleven er måske ikke fremtrædende i den daglige undervisning, men gennem projektet får eleven mulighed for at tage ejerskab og udvise et særligt talent og engagement. Udvælgelsesproceduren beskrives under Mål 4: Udvælgelse af UFT-elever. med bredde - 3 -

6 ttalent amed lbredde e n t MÅL 4: AFPRØVNING OG TILPASNING AF SAMLET MODEL FOR INKLUDERENDE OG TALENTUDVIKLENDE UNDERVISNING I projektets indledende fase blev der udviklet en samlet model for et undervisningsforløb. Modellen blev afprøvet i første afprøvningsrunde og baseret på erfaringerne fra denne, blev indholdet videreudviklet og tilpasset i de følgende to afprøvningsrunder. Nye lærere blev introduceret for undervisningsforløbet og dets delelementer af både projektleder og kollegaer på de respektive deltagende skoler. Desuden netværkede og samarbejdede lærerne på tværs af skolerne. Model for undervisningsforløb i Talent med Bredde: Klassebesøg med introduktion til Nature of Science, forskellige forskningsbaserede cases og besøg i cellelaboratoriet. Der udvælges 2-4 elever fra hver deltagende skole til deltagelse i UFT-forløb. Udvælgelsen baseres på en dialog med eleverne om talent og følger den procedure, der er beskrevet nedenfor. UFT-eleverne mødes to gange på AU Foulum, hvor de tilbringer en dag i cellelaboratoriet. Her gennemgår eleverne et særligt tilrettelagt forløb i tæt samarbejde med forskerteamet. Forløbene er tæt knyttet til klasseundervisningen, og det er UFTelevernes opgave at videreformidle de metoder, data og informationer, de får i laboratoriet, til resten af klassen. På den måde får UFT-eleverne en faglig udfordring, autenticitet i opgaven og arbejdsformen for en forsker. På den første UFT-dag er temaet Næringsstofoptagelse og eleverne får en introduktion til celledyrkningsmetoder, analysemetoder og forsøgsdesign. De skal selv undersøge optagelsen af kortkædede fedtsyrer i humane tyktarmsceller i kultur i cellelaboratoriet. Den anden UFT-dag i cellelaboratoriet omhandler Tarmkræft og bygger videre på den første UFT-dags emner. Dagens fokus er at give UFT-eleverne indsigt i celledyrkningsmetoder til undersøgelse af vækst i celler i kultur, som kan anvendes til både kræftceller og normale celler. Til hver klasse udvikles der desuden et individuelt tilpasset klasseundervisningsforløb. Dette forløb tager udgangspunkt i celleforsøg, som er det overordnede emne. Klasseundervisningen ligger både før, imellem og efter UFT-dagene, hvormed UFTelevernes oplevelser og data kan integreres i klasseundervisningen. UDVÆLGELSE AF UFT-ELEVER Der er over projektets tre afprøvningsrunder indsamlet erfaringer med forskellige modeller for UFT-udvælgelsesproceduren. Disse erfaringer danner baggrund for en formaliseret med bredde - 4 -

7 ttalent amed lbredde e n t udvælgelsesmodel, der bruges i projektets forankringsfase. Engagement og interesse hos eleverne er en forudsætning for at kunne deltage, endvidere at de kan deltage på begge UFTdage. Eftersom stoffet, der arbejdes med, er en del af eksamen, er det vigtigt, at UFT-eleverne kan formidle det faglige stof og deres oplevelser til klassen og dermed brede talentet ud. Udvælgelsen har som omdrejningspunkt et skema designet af underviser Lene Hegelund, Holstebro Gymnasium (bilag 1). Rammerne for udvælgelsen er som følger: Præsentation af projektets både faglige indhold og talent-delen på klassen Gruppediskussion af talentbegreb og egenskaber Opsamling i plenum hvor læren supplerer Præsentation af opgaver forbundet med deltagelse i UFT Skema med mulige kandidater (andre + en selv) Udvælgelse baseret på elevernes input Det anbefales, at udvælgelsen først sker, efter eleverne har været på klassebesøg på AU Foulum, så alle har haft mulighed for at se stedet og møde forskerteamet. Alle elever udfylder, som et led i følgeforskningen, et spørgeskema omhandlende deres interesse for og holdning til naturvidenskab og landbrug, hvilket får dem til at reflektere over netop deres interesse for og holdning til naturvidenskab, landbrug og til dels projektet. AFPRØVNING OG TILPASNING AF UFT- OG KLASSEFORLØB Generelt gælder det, at forløbet fungerer bedst og hænger bedre sammen, når lærerne ved, hvad de går ind til. Baseret på første afprøvningsrunde blev der til lærerne udarbejdet en drejebog over forløbet med en kronologisk oversigt og en markering af, hvad og hvornår lærerne skulle gøre noget aktivt. Denne skal også fungere som en hjælp for de nye lærere, der fremadrettet vil være en del af projektet. I projektets anden afprøvningsrunde var der nye lærere med, men trods drejebogen og kontakt med projektlederen og erfarne kollegaer på egne deltagende skoler, tog de nye lærere ikke samme grad af ejerskab i projektet. Et uhyre vigtigt element er en kursusdag/workshop eller lignende for nye lærere, så de selv kan se og prøve de forskellige elementer i cellelaboratoriet og dermed bedre involvere sig og planlægge deres undervisning. Det blev derfor besluttet at bede Region Midtjylland om at allokere midler til workshops for nye lærere i projektet i tredje afprøvningsrunde og inden forankringsfasen samt til udvikling af supplerende materiale. Denne anmodning blev imødekommet. Et andet initiativ der blev sat i værk som en følge af erfaringerne, er at lade de nye lærere sparre med erfarne lærere med bredde - 5 -

8 ttalent amed lbredde e n t i projektet på tværs af skoler, hvor de erfarne lærere har til opgave at hjælpe de nye i gang. Dermed opnås også samarbejde på tværs af skolerne og nye muligheder åbner sig fremadrettet. Et springende punkt i forhold til at få bredt talent ud i klassen er, at få klassekammeraterne til at tage ejerskab over projektet. Det er vigtigt, at klassekammeraterne også gør sig handson erfaringer og kan linke det, UFT-eleverne rapporterer, til klasseundervisningen. Desuden er det vigtigt, at UFT-eleverne ikke kun laver en mundtlig fremlæggelse af deres oplevelser, men at de integreres i undervisningen, eks. som ledere/ eksperter i gruppearbejde, fælles posterfremstilling eller som hjælpelærere ved øvelser på klassen. Lærere og forskerteam har i samarbejde gennem workshops udviklet og produceret et Inspirationskatalog (bilag 2). Inspirationskataloget er tiltænkt erfarne så vel som nye skoler og lærer i projektet og giver information om forløbet og samler viden om, inspiration til og gode eksempler på, hvordan et undervisningsforløb kan tilpasses den enkelte skole og forslag til øvelser der kan virke som en samlende afrunding på projektet i klasseundervisningen. Der var bred enighed om i projektgruppen, at netop fleksibilitet i indholdet på klasseundervisningen er en fordel, så længe eleverne er klædt på til forløbet om næringsstofoptagelse og tarmkræft. I cellelaboratoriet har forskerteamet taget initiativ til en række forbedringer, baseret på egne erfaringer og input fra lærere og elever. Der lånes et ekstra mikroskop ind på de to UFT-dage for at nedsætte ventetiden; der er indkøbt og opsat en storskærm til visning af præsentationer og billeder fra mikroskoper, så alle kan se; GC-MS delen er taget ud; det materiale, eleverne får med hjem, er blevet optimeret; der er mere fokus på gruppearbejde, og øvelsesvejledningerne er passet til. Eleverne får også et rundstykke når de ankommer (flere har været længe undervejs) og kage om eftermiddagen. Herudover er der indkøbt en ekstra Lonza til udlån i projektet. Alle UFT-elever har modtaget et diplom for deres deltagelse i projektet. INSPIRATIONSDAG FOR DELTAGERSKOLER Deltagende skoler og nye skoler blev i efteråret inviteret til Inspirationsdag på AU Foulum, som optakt til forankringsrunden, forår Dagen bød på oplæg om Udfordringer og nye muligheder i ungdomsuddannelsernes talentudvikling ved Berit Riis Langdahl, uddannelsesleder på Aurehøj Gymnasium og lærebogsforfatter mv. Et oplæg der satte gang i snakken om talentbegrebet. Denne blev med bredde - 6 -

9 ttalent amed lbredde e n t konkretiseret i et oplæg om Undervisningsforløbet Talent med Bredde ved projektlederen, der gennemgik projektet, talentbegrebet og talentspotting gældende specifikt for projektet. Efterfølgende gav uddannelsesleder og underviser Allan Kortnum og talentkoordinator og underviser Peter Videsen, begge Viborg Gymnasium, et oplæg om Talentudvikling, og om hvordan man også kan gribe det an. Talentsnakken fortsatte over frokosten, og efterfølgende gik lærerne i cellelaboratoriet på workshop. Her fik de en introduktion til UFT-dagene og arbejdede selv med nogle af de metoder, deres elever skal afprøve. Både nye og erfarne lærere deltog i workshoppen, hvormed der blev erfaringsudvekslet og skabt gode relationer og netværk på tværs af skoler. De nye lærere i projektet fremhævede workshoppen som et absolut højdepunkt, og som noget de fik rigtig meget ud af fagligt, socialt og som forberedelse til undervisningsforløbet hjemme på deres respektive skoler. med bredde - 7 -

10 ttalent amed lbredde e n t INTRODUKTION MÅL 5: FORANKRING OG TILPASNING AF MODEL TIL FREMTIDIG DRIFTSUDGAVE MED FLERE GYMNASIER ENGAGERING AF DELTAGENDE SKOLER Der blev taget kontakt til nye mulige deltagende skoler i regionen før sommerferien 2014 og opfølgende kontakt efter ferien med henblik på deltagelse i foråret De skoler, der blev rettet henvendelse til, udtrykte alle begejstring for projektet og gav tilsagn om at deltage. De nye skoler er Egå Gymnasium, Herning Gymnasium, Silkeborg Gymnasium og HTX-Tradium Randers. I forhold til engagering af nye skoler til forankringsfasen efteråret 2015 etableres kontakten, når en forankringsmodel er på plads, jf. nedenstående. FORANKRING AF FORLØB Forankring af forløbet blev drøftet på styregruppemødet i efteråret Flere modeller kom i spil og blev diskuteret. Det blev besluttet, at projektlederen undersøger og præsenterer forskellige muligheder på næste styregruppemøde i foråret 2015, hvor en forankringsmodel besluttes. med bredde - 8 -

11 t a l e n t TALENT MED BREDDE MÅL 6: PROJEKTLEDELSE OG KOMMUNIKATION Organisering og fremdrift i projektet er dokumenteret gennem afholdelse af møder med styre- og projektgruppe, gennem afholdelse af 2. og 3. afprøvningsrunde i 2014 og gennem nærværende evalueringsrapport. med bredde - 9 -

12 ttalent amed lbredde e n t MÅL 7: FORSKNING I DEN INKLUDERENDE OG TALENTUDVIKLENDE UNDER- VISNING OG HVORDAN DER BYGGES BRO MELLEM DEN EKSKLUSIVE TALENT- UDVIKLING OG UNDERVISNING PÅ KLASSEN Der er i 2014 indsamlet kvantitative og kvalitative data for de to afprøvningsrunder. Klasserne har svaret på et spørgeskema før og efter undervisningsforløbet. Der er foretaget observationer af eleverne på klassebesøgene og af UFT-eleverne på de to UFT-dage. Der er indhentet evaluering af klassebesøg og foretaget interviews med UFT-elever samt fokusgruppeinterviews med 3-4 elever på nogle af skolerne. En analyse af de i 2013 og 2014 indsamlede data påbegyndes i Der indsamles desuden kvantitative og kvalitative data i hele forankringsfasen. Igen benyttes spørgeskema før og efter undervisningsforløbet. Der foretages observationer af klasserne på deres klassebesøg på AU Foulum, der foretages evalueringer af klassebesøget, og UFT-eleverne bliver observeret på de to UFT-dage. Herudover vil der blive foretaget kvalitative interviews med de engagerede lærere, UFT-eleverne og fokusgruppeinterviews med 3-4 elever fra de deltagende skoler. Data fra forankringsfasen forventes analyseret i med bredde

13 ttalent amed lbredde e n t MÅL 8: VIDEREFØRELSE OG FORMIDLING AF RESULTATERNE Projektet formidles og udbredes primært gennem projektets hjemmeside, via netværk og direkte kontakt til skoler i Region Midtjylland. Hjemmesiden holdes opdateret med aktiviteter i projektet og bidrag fra UFT-elever samt artikler i pressen, videnskabelige indlæg og deltagelse i konferencer. Projektet og foreløbige resultater blev præsenteret af projektlederen i et oplæg med titlen Talent med og i bredden på den danske Big Bang naturfag for fremtiden konference i Vejle, marts Oplægget blev præsenteret på sporet Plej dine talenter, hvor der blev udvekslet erfaringer og afholdt faglige oplæg og debat om talentindsatsen. En mindre undersøgelse foretaget af projektlederen af læreres opfattelse og udbytte af at deltage med klasser i brobygningsforløb blev desuden præsenteret som en poster med titlen Science teachers and scientific researchers perceived outcome of an outreach activity ved den internationale IOSTE konference på Borneo, Malaysia, september I forbindelse med Inspirationsdagen blev Viborg Stifts Folkeblad inviteret med, hvilket resulterede i artiklen Undervisere skal nu ud og finde talenterne, november Der forventes indsendt et indlæg til præsentation af foreløbige resultater fra følgeforskningen til ESERA konferencen, der afholdes i Helsinki, Finland, september med bredde

14 ttalent amed lbredde e n t KONKLUSION Projektet har i sit andet år (2014) gennemført yderligere to afprøvningsrunder, tre workshops for de deltagende lærere og en inspirationsdag. Der er på baggrund heraf udviklet en samlet model for undervisningsforløbet, og denne er præsenteret for de skoler, der deltager i forankringsfasen i foråret 2015, nye som gamle. Udvælgelsen af talenterne er fastlagt med fokus på de uopdagede talenter i en klasse. Det har vist sig, at det autentiske miljø på AU Foulum stimulerer dette vækstlag og styrker flere elever og dermed løfter faglighed og kompetenceudvikling. FREMADRETTET De skoler, der deltager i forankringsfasen i foråret 2015, har meldt ind med datoer for klassebesøg, og UFT-dage er koordineret med deltagende skoler og forskerteam. De deltagende lærere har ultimo 2014 modtaget et informationsbrev indeholdende drejebog for forløbet, inspirationskatalog samt anden praktisk information. Forankringsfasen for efteråret 2015 og fremadrettet er fortsat på udviklingsplan. Næste evalueringsrapport for projekt Talent med Bredde foreligger i januar 2016 og kigger nærmere på forløbet som helhed og forankringen af projektet. BILAG 1. Skema til udvælgelse af UFT-elever 2. Inspirationskatalog 3. Budget 4. Specificeret budget med bredde

15 TALENT-udvælgelse i klassen Talent med Bredde NAVN: For hver kompetence skal du 1. vurdere dit eget niveau (marker på skalaen, hvor du selv ligger) 2. notere hvem du synes er det mest oplagte talent i klassen (skriv 1-3 navne) 3. notere hvem du tror, er det skjulte talent (skriv 1-3 navne) Vurder dit eget niveau (1= dårligst, 10 = bedst) Oplagt talent Skjult talent Kompetence Samarbejde/åbenhed Analytisk Formidling mdl Formidling skr Engagement/interesse Lab-teknik Databehandling Biol. Viden/forståelse Kreativitet Overblik Fordybelse Omstillingsparathed Har du lyst til at indgå i projektet vel vidende at det tager lidt ekstra tid to dage, hvor du går glip af undervisningen (tilladt fravær) udarbejdelse af præsentation eller poster over første arbejdsdag på Foulum, i samarbejde med de andre elever i UFT og vi andre at det er tirsdag den 24/ og tirsdag den 10/3 2015? ja nej

16 Næringsstofoptagelse og tarmkræft et inspirationskatalog

17 Udarbejdet af: Udviklingsgruppen i projekt Talent med Bredde efteråret 2014 Projektleder: Pernille Maj Svendsen, ph.d., Center for Science Uddannelse, Aarhus Universitet Projektet er støttet af: Region Midtjylland og Aarhus Universitet

18 Inspirationskatalog til undervisningsforløb i projekt Talent med Bredde En vigtig del af vores ernæring er næringsstoffer, men ud over disse indeholder vores mad en lang række bioaktive stoffer. Næringsstoffer og bioaktive stoffer i vores tarm har betydning for tarmsundhed og udvikling af sygdomme som f.eks. mave tarm sygdomme (kroniske tarmsygdomme) og kræft. Forskning indenfor næringsstofoptagelse og tarmkræft bidrager løbende med ny viden om menneskers (og dyrs) sundhed. Forskningen bliver bl.a. udført på cellekulturer og ikke på forsøgsdyr, hvormed den nyeste forskning på området kan gøres spiselig i undervisningen. Talent med Bredde er et tre årigt projekt ( ) finansieret af Region Midtjylland. Projektet har udviklet, afprøvet og tilpasset en generel model for undervisning, der kombinerer et skræddersyet talentudviklingsprogram for særligt udvalgte elever med bredt rettet talentmotiverende helklasseundervisning. Modellen beskriver den overordnede struktur i et undervisningsforløb (boks nedenfor) indenfor emnet Næringsstofoptagelse og tarmkræft, hvor den naturvidenskabelige metode og naturvidenskabens natur (Nature of Science NOS ) udgør en rød tråd. Med udgangspunkt i modellen kan de enkelte skoler dermed planlægge et helklasseundervisningsforløb, der er tilpasset netop dem. Klassebesøg med introduktion til Nature of Science, forskellige forskningsbaserede cases og besøg i cellelaboratoriet. Der udvælges 2 elever fra hver deltagende skole til deltagelse i UFT forløb. Udvælgelsen baseres på en dialog med eleverne om talent og følger en opstillet grovskitse. UFT eleverne mødes to gange på AU Foulum, hvor de tilbringer en dag i cellelaboratoriet. Her gennemgår eleverne et særligt tilrettelagt forløb i tæt samarbejde med et forskerteam. Forløbene er tæt knyttet til helklasseundervisningen og det er UFT elevernes opgave at videreformidle de metoder, data og informationer, de får i laboratoriet, til resten af klassen. På den måde får UFT eleverne en faglig udfordring, autenticitet i opgaven og arbejdsformen for et medlem af et forskerteam. På den første UFT dag er temaet Næringsstofoptagelse og på den anden UFT dag er temaet Tarmkræft. Begge dage indledes med en introduktion til celledyrkningsmetoder, analysemetoder og forsøgsdesign. Eleverne skal derefter selv i laboratoriet og gennemføre undersøgelserne. Til hver klasse udvikles der desuden et helklasseundervisningsforløb. Dette forløb tager udgangspunkt i celleforsøg. Klasseundervisningen ligger både før, under og efter UFT dagene, hvormed UFT elevernes oplevelser og data kan integreres i klasseundervisningen. Fleksibilitet er et nøgleord og den enkelte lærer/lærergruppe kan frit planlægge og tilpasse et forløb ud fra modellen og supplere med tekster og materialer, som er relevante for den måde, som de vil gribe forløbet an på og det niveau, de underviser på. Inspirationskataloget samler viden om, inspiration til og gode eksempler på, hvordan et undervisningsforløb kan tilpasses den enkelte skole. 1

19 Inspirationskataloget beskriver: Klassebesøget på AU Foulum Ung Forsker Team øvelserne på AU Foulum To eksempler på en forløbsplan Øvelser der kan inddrages i helklasseundervisningen Opgaver der kan bruges som supplement i helklasseundervisningen En lang række litteraturhenvisninger inden for forskellige emner God læselyst! 2

20 Hvad er forskning? Klassebesøg Oplæg om forskning og forskningsbaseret rundvisning på AU Foulum Introduktion Klassebesøget giver en introduktion til hvad forskning er, herunder Nature of Science (NoS) og naturvidenskabelige metoder. Eleverne introduceres for forskellige forskningsprojekter som cases på forskellige niveauer; fra celleniveau over organisme til klima og miljø. NoS refererer til viden og ideer om hvad naturvidenskab er. Et vigtigt element er, at naturvidenskab er et område der løbende udvikler sig og er foranderligt, kreativt og dynamisk. Det handler om processer og ikke kun resultater. Eleverne vil blive inddraget i en snak om NoS med udgangspunkt i: Hvad er en forsker? Hvad er naturvidenskab? Hvad er forskning? Herunder en snak om naturvidenskaben i samfundet og at basere diskussioner og beslutninger på et naturvidenskabeligt grundlag. Grundlæggende naturvidenskabelige metoder og analyser Hvorfor forsker vi? Formål At introducere eleverne til aktuel forskning, Natur of Science og naturvidenskabelige metoder, som et udgangspunkt for helklasseforløbet. Fremgangsmåde Klassebesøget indledes med et oplæg om forskning jf. ovenstående, efterfulgt af en forskningsbaseret rundvisning. Rundvisningen starter i cellelaboratoriet hvor forskerteamet til UFT øvelserne tager i mod og fortæller om deres arbejde og introducerer lidt teori til næringsstofoptagelse og tarmkræft øvelserne. Herefter går turen til kvægstaldende hvor først forskningsprojekter på organisme niveau introduceres efterfulgt af forskningsprojekter i klimastalden. Besøget slutter med en fælles opsamling og evaluering. Eleverne forventes at deltage aktivt og vil blive inddraget med spørgsmål og en øvelse i kvægstalden. 3

21 Varighed Klassebesøget varer 2.5 time og kan suppleres med frokost i kantinen før eller efter besøget. Opgaver 1. Hvad er en teori i naturvidenskab? Kom med et eksempel på en hypotese, en teori og en naturlov 2. Hvilken rækkefølge: eksperiment teori eller teori eksperiment? 3. Hvilke naturvidenskabelige metoder/fremgangsmåder findes der? Kom med eksempler. 4. Hvad er en kontrols funktion i et naturvidenskabeligt eksperiment? 5. Hvad er en model? Hvad kan de bruges til? 6. Hvilke former for data findes der? Giv eksempler 7. Hvilke variable findes der? Og er der sammenhæng mellem dem? 8. Hvad er fremgangsmåden for et naturvidenskabeligt eksperiment? Litteratur Nature of Science: projekter/nature ofscience/hvad er nature of science/ Forskning vs. videnskab: videnskaben/hvad er forskellen pa forskningog videnskab Forskning: og innovation/statistik og analyser/hvad er forskninginnovation og udvikling Forsøg i klimastalden: 4

22 Næringsstofoptagelse 1. UFT dag øvelse (med forbehold for mindre ændringer) Praktisk øvelse med humane tarmceller i absorptionsmodel Introduktion Kortkædede fedtsyrer som f.eks. acetat, propionate og butyrat (smørsyre) er vigtige energikilder for tarmepithelceller i tyktarmen. Fedtsyrerne produceres ved bakteriel forgæring (fermentering) af ufordøjede kulhydrater (kostfibre) i tyktarmen og optages gennem tarmepithelet. Der har i de seneste år været stor fokus på specielt smørsyre, som udover at være den vigtigste energikilde for tarmceller, også kædes sammen med forskellige positive effekter både på tarmepithelets sundhed (integritet og barrierefunktion) og systemisk i kroppen i form af regulering af glukose metabolismen. Endvidere formodes smørsyre at være en vigtig faktor for forebyggelse af tarmsygdomme som f.eks. kræft og inflammatoriske tarmsygdomme. En absorptionsmodel (2 kompartment model) består af et lag af celler (fx et assay med tyktarmscellelinien Caco 2), der efter differentiering orienterer sig således at der er en apikal side af epithelet (lumensiden) og en basolateral side (blodsiden). Derved kan man på den apikale side tilsætte kortkædede fedtsyrer og efter en inkuberingsperiode måle indholdet af fedtsyrer på den apikale og basolaterale side. Forskellen vil da fortælle hvor stor en del af fedtsyrerne, der er blevet metaboliseret eller optaget over tarmepithelet. Formålet med forsøget er at undersøge optagelsen af kortkædede fedtsyrer i humane tyktarmsceller (Caco 2) i kultur. Dagen starter med en velkomst og en præsentation af dagens program. Eleverne får en introduktion om forskningsteamet, baggrund for dagens øvelse og information om celledyrkningsmetoder, analysemetoder og forsøgsdesign samt en kort gennemgang af dagens øvelser, inden de går i laboratoriet. Eleverne er på forhånd inddelt i tre Ung Forsker Teams (UFT), blandet på tværs af de deltagende skoler. I cellelaboratoriet får eleverne vist og fortalt om cellelagets struktur, hvorefter de tre UFT starter med dagens øvelser. Hold 1 starter med at måle modstand over cellelag (TEER) i absorptionsmodel (2 kompartment model). Hold 2 går i gang med fremstilling og tilsætning af næringsstofopløsninger til cellekulturer i model. Hold 3 arbejder med billedoptagelser af Caco 2 tyktarmsceller i kulturflaske og 2 kompartment model. Forsøg Materialer Reagenser: Fosfat buffer (PBS) med calcium og magnesium Stamopløsninger af kortkædede fedtsyrer Medie med 10% føtalt kalveserum (FCS) 5

23 Apparatur: Flowbænk Inkubator (37ºC, 5% CO 2 ) Millicell ERS til måling af transepithel modstand (TEER) over tarmepithelet Cellekulturmedier: Medie med 10 % føtalt kalveserum (FCS): Caco 2 Tarmcellemedie (DMEM) FCS Pen / Strep Glutamax 100X Hepes 1 M Kontrollér at ph er ca. 7,4 Medie uden FCS: Caco 2 Tarmcellemedie (DMEM) Pen / Strep Glutamax 100X Hepes 1 M Kontrollér at ph er ca. 7,4 86 ml 10 ml 1,0 ml 2,0 ml 1,0 ml 96 ml 1,0 ml 2,0 ml 1,0 ml Fremgangsmåde Nummerer 5 stk. 50 ml rør K1 til K5. Opløsning K6 udleveres (den er blandet som vist i skemaet dvs. blanding af 5 ml af hver de enkelte kortkædede fedtsyrer, 5 ml FCS samt 20 ml medie uden FCS). Opløsning K1 til K5 fremstilles ved fortynding af K6 jf. nedenstående Tabel 1. Tabel 1. Fremstilling af fedtsyrer blandingerne K1 K5 ud fra opløsning K6. Acetat Propionat Butyrat Iso butyrat Iso valerat FCS Medie u. FCS K6 5 ml stam 5 ml stam 5 ml stam 5 ml stam 5 ml stam 5 ml 20 ml [mm] 140 mm 36 mm 16 mm 4 mm 4 mm K5 5 ml K6 + 5 ml medie med 10% FCS K4 5 ml K5 + 5 ml medie med 10% FCS K3 5 ml K4 + 5 ml medie med 10% FCS K2 5 ml K3 + 5 ml medie med 10% FCS K1 5 ml K2 + 5 ml medie med 10% FCS Opsætning af assay i 6 brønds plader med indsats: VIGTIGT: Klargøring til forsøget starter 3 uger før kursusstart (pkt. 1 3 herunder). Selve øvelsen starter derfor ved Pkt uger inden kursusstart trypsineres Caco 2 cellerne i dyrkningsflaskerne, og uddeles med celler i hver insert. Cellerne skal både apikalt (inde i inserts; lumenside) og basolateralt (uden for inserts; indvendig side af epithelet) være omgivet af 3 ml medie med 10 % FCS. 2. Pladerne sættes i inkubator til næste dag. 6

24 3. Nu har cellerne sat sig fast på bunden i inserts. Mediet suges af og erstattes med nyt medie hver 3. dag i de næste tre uger. Når de 3 uger er gået, vil cellerne være differentieret. Dette checkes ved at måle modstanden over epithelet (trans epithelial resistance; TEER) på cellerne, hver dag, den sidste uge inden cellerne skal behandles med de kortkædede fedtsyrer. 4. START PÅ ØVELSEN: På dagen for tilsætning af de kortkædede fedtsyrer, måles der TEER om morgenen. Derefter fremstilles de ønskede opløsninger af kortkædede fedtsyrer. Sæt opløsningerne i 37 ºC varmeskab sammen med mediet med 10% FCS. 5. Når medierne er varme flyttes de i flowbænken sammen med pladerne med celler. Mediet suges af både apikalt (indsats) og basolateralt (bund). Apikalt tilsættes 3 ml af de kortkædede fedtsyreblandinger efter skemaet (Tabel 2). Basolateralt tilsættes 3 ml medie med 10% FCS. Færdiggør én plade ad gangen. 6. Efter 4 timer stoppes behandlingen. Celler med forskellige behandlinger betragtes i mikroskopet. Herefter opsamles mediet fra både den apikale og basolaterale side, og overføres til de hertil mærkede rør. Disse kan fryses ved 80 ºC til senere analyse på GC MS, men det gøres ikke på de aktuelle plader. Der udleveres resultater fra GC MS analyse af fedtsyrer i et tidligere gennemført tilsvarende forsøg. 7. Noter dine betragtninger i mikroskopet. Figur 1: Opgaver der udleveres og laves på AU Foulum 1. Hvor og hvordan dannes kortkædede fedtsyrer i mave tarm kanalen? 2. Hvorfor er dannelsen af kortkædede fedtsyrer vigtig? 3. Hvad svarer den apikale og basolaterale side af epithel cellelaget til in vivo? 4. Hvad er TEER og hvad betyder det at TEER øges? 5. Viser øvelsens resultater at TEER påvirkes af de tilsatte kortkædede fedtsyrer? 6. Hvad viser resultaterne af kortkædede fedtsyre koncentrationer på den apikale og basolaterale side af cellelaget? 7. Hvad er FCS og hvorfor tilsættes det til cellekulturmediet? 8. Hvorfor er det nødvendigt at arbejde sterilt med celler? 9. Hvorfor er der tilsat antibiotika (Penicillin/Streptomycin) til cellekulturmediet? 10. Der findes mange forskellige tarmcellelinjer som kan købes i cellebanker. Hvorfor tror I at vi har valgt Caco 2 celler til øvelsen? Er det et godt valg? (fordele og ulemper) 7

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA sekvens,

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen 2 Rigtig mange børn har problemer med forstoppelse og har brug for professionel hjælp for at komme problemet

Læs mere

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

Androstenon-indol-skatol-protokol.

Androstenon-indol-skatol-protokol. Androstenon-indol-skatol-protokol. Indholdsfortegnelse: 1. Formål side 2 2. Teori side 2 2. Prøvebehandling side 2 3. Materialer side 2 3.1 Apparatur side 2 3.2 Kemikalier side 3 3.3 Reagenser side 3 4.

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Grundskole. Livets kemi. Viden

Grundskole. Livets kemi. Viden Livets kemi Lærervejledning Baggrund: Ost menes at stamme fra Europa og kan dateres helt tilbage til 8000 år F.Kr. Måske fik vi idéen til at fremstille ost fra slagtede kalves løbemaver, som indeholdt

Læs mere

Portfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese

Portfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese Portfolio Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk Klik på teksterne herunder, for automatisk at springe til den aktuelle opgave: 1 Hypotesedannelse Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese 2

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Besøg på virksomheden

Besøg på virksomheden Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Bestemmelse af celletal

Bestemmelse af celletal Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Indlægsseddel: Information til brugeren Dalacin 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter 2 Forord I denne pjece kan du læse en vejledning om mad og drikke, så du kan tage hensyn til, at du har fået en ileostomi. Desuden kan du bruge denne pjece som inspiration

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Ditte H. Carlsen

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter)

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Figuactiv (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Ernæring og nydelse Når du ønsker at tabe dig målrettet, skal to af de daglige måltider normalt erstattes

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter Pjecen er udarbejdet i oktober 2005 af danske stomisygeplejersker tilhørende det Faglige Selskab for sygeplejersker i stomiplejen www.dsr.dk/msite/fs22. Redigeret

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

til i r r i t a b e l t y k t a r m

til i r r i t a b e l t y k t a r m Irritabel tyktarm findes hos 1 ud af 5 personer. At vælge den rigtige kost kan give en utrolig lindring af symptomerne. Ekspertviden om hvad symptomer og årsager er for irritabel tyktarm Ideer til enkel

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Dag 2 Væske - dit helbred

Dag 2 Væske - dit helbred Velkommen til Herbal Centers vægttabskursus Dag 2 Væske - dit helbred Her får du et spørgsmål, som du har hørt mange gange før: "Hvor mange glas vand drikker du om dagen?" To, tre, fire - eller flere?

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Detox Coach Uddannelsen

Detox Coach Uddannelsen Detox Coach Uddannelsen Detox Coach Uddannelsen er en holistisk uddannelse så forbered dig på at se dig, dine valg, dine vaner alt dit liv indeholder med 360 grader brillerne på. Først og fremmest vil

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning CASE Center for Applied Science in Education I projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning har det været målet at gøre naturfagsundervisningen

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 juni 2016 Institution Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus Uddannelse Htx Fag og niveau Valgfag

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

ibsedeltagerstyret Problem- og

ibsedeltagerstyret Problem- og ibsedeltagerstyret Problem- og undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning Et udviklingsprojekt med støtte fra NTS-centeret NTS -CENTERET Formål Formålet med projektet var at implementere, undersøge og

Læs mere