talent m ed bredd e talent

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "talent m ed bredd e talent"

Transkript

1 talent m ed bredd e talent Afprøvning og med bred de talen t med br edde tal SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS AU UNIVERSITET tilpasning af en talentudviklende model - Talent med Bredde

2 Rapporten er udarbejdet i januar 2015 af: Pernille Maj Svendsen, ph.d. Centre for Science Education, Aarhus Universitet Projektet er støttet af: Region Midtjylland Layout: Elin Sørensen Centre for Science Education, Aarhus Universitet

3 ttalent amed lbredde e n t INTRODUKTION Projekt Talent med Bredde har i sit første år udviklet og pilottestet en model for undervisning, der kombinerer et skræddersyet talentudviklingsprogram for særligt udvalgte elever med bredt rettet, talentmotiverende helklasseundervisning. Denne model er i projektets andet år blevet afprøvet, videreudviklet og optimeret frem mod en lancering i forankringsfasen. Herudover er der efter de tre afprøvningsrunder blevet fastsat et talentbegreb og kriterier for talentspotting gældende specifikt for projektet. Modellen er udviklet, afprøvet og efterfølgende tilpasset og optimeret i et samarbejde mellem flere typer ungdomsuddannelser og universitetet. Modellen har udgangspunkt i et konkret forskningsteam på AU Foulum. Derudover er der til projektet koblet følgeforskning for at undersøge modellen nærmere samt dens betydning for UFT-eleverne, klasserne, lærerne og forskerteamet. Projektet består af tre faser: En udviklingsfase, en afprøvningsfase og en forankringsfase og løber over tre år ( ). Afprøvningsfasen består af tre runder. Der er til projektet udarbejdet en resultatkontrakt med Region Midtjylland bestående af otte måltrin samt tilhørende delmål: Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Mål 5 Mål 6 Mål 7 Mål 8 Udvælgelse/ansættelse af projektaktører Udvikling af undervisningsforløb til Ung-Forsker-Team (UFT) Udvikling af helklasseforløb Afprøvning og tilpasning af samlet model for inkluderende og talentudviklende undervisning Forankring og tilpasning af model til fremtidig driftsudgave med flere gymnasier Projektledelse og kommunikation Forskning i den inkluderende og talentudviklende undervisning og hvordan der bygges bro mellem den eksklusive talentudvikling og undervisning på klassen Videreførelse og formidling af resultaterne Nærværende evalueringsrapport gennemgår de, for hvert måltrin, relevante delmål i projektets andet år bestående af de to sidste afprøvningsrunder i afprøvningsfasen (2014). med bredde - 1 -

4 ttalent amed lbredde e n t MÅL 1: UDVÆLGELE/ANSÆTTELSE AF PROJEKTAKTØRER PH.D.-STUDERENDE Ph.d.-studerende Kristian Dethlefsen Høvinghoff på projektet valgte pr. 28/ at fratræde sit ph.d.-stipendiat. Det blev efter aftale med Region Midtjylland besluttet, at projektleder Pernille Maj Svendsen fremadrettet varetager følgeforskningen på projektet, om end i mindre omfang end først opslået. Der er for følgeforskningen på projektet udarbejdet en selvstændig resultatkontrakt. Foreløbige observationer og resultater fra følgeforskningen inddrages i nærværende evalueringsrapport. med bredde - 2 -

5 ttalent amed lbredde e n t MÅL 2: UDVIKLING AF UNDERVISNINGSFORLØB TIL UNG-FORSKER-TEAM (UFT) DEFINITION AF OG KRITERIER FOR TALENTBEGREBET Der skal til projektet udvikles en specifik gældende definition af og kriterier for talentbegrebet og talentspotting. Tidligere har videnskaben været af den overbevisning, at talent stort set var noget, man var født med. Det har ændret sig, og talent er ikke længere for de få, men for de mange. I projektet arbejder vi med at stimulere det uopdagede eller potentielle talent og dermed motivere de elever, der virkelig har mulighed for at rykke sig langt. Disse elever udgør et vækstlag. Der er to strenge af talent i projektet, nemlig talent med bredde og at brede talent ud i klassen. Da vi i projektet arbejder med flere typer af talent og ikke kun de boglige, lever projektet op til sit navn og er desuden med til at flytte talentbegrebet. Talentbegrebet for projektet: Talenter er elever, der har potentiale og interesse både fagligt og personligt til at udvikle sig videre inden for naturfag, og som evner at formidle. Eleven er måske ikke fremtrædende i den daglige undervisning, men gennem projektet får eleven mulighed for at tage ejerskab og udvise et særligt talent og engagement. Udvælgelsesproceduren beskrives under Mål 4: Udvælgelse af UFT-elever. med bredde - 3 -

6 ttalent amed lbredde e n t MÅL 4: AFPRØVNING OG TILPASNING AF SAMLET MODEL FOR INKLUDERENDE OG TALENTUDVIKLENDE UNDERVISNING I projektets indledende fase blev der udviklet en samlet model for et undervisningsforløb. Modellen blev afprøvet i første afprøvningsrunde og baseret på erfaringerne fra denne, blev indholdet videreudviklet og tilpasset i de følgende to afprøvningsrunder. Nye lærere blev introduceret for undervisningsforløbet og dets delelementer af både projektleder og kollegaer på de respektive deltagende skoler. Desuden netværkede og samarbejdede lærerne på tværs af skolerne. Model for undervisningsforløb i Talent med Bredde: Klassebesøg med introduktion til Nature of Science, forskellige forskningsbaserede cases og besøg i cellelaboratoriet. Der udvælges 2-4 elever fra hver deltagende skole til deltagelse i UFT-forløb. Udvælgelsen baseres på en dialog med eleverne om talent og følger den procedure, der er beskrevet nedenfor. UFT-eleverne mødes to gange på AU Foulum, hvor de tilbringer en dag i cellelaboratoriet. Her gennemgår eleverne et særligt tilrettelagt forløb i tæt samarbejde med forskerteamet. Forløbene er tæt knyttet til klasseundervisningen, og det er UFTelevernes opgave at videreformidle de metoder, data og informationer, de får i laboratoriet, til resten af klassen. På den måde får UFT-eleverne en faglig udfordring, autenticitet i opgaven og arbejdsformen for en forsker. På den første UFT-dag er temaet Næringsstofoptagelse og eleverne får en introduktion til celledyrkningsmetoder, analysemetoder og forsøgsdesign. De skal selv undersøge optagelsen af kortkædede fedtsyrer i humane tyktarmsceller i kultur i cellelaboratoriet. Den anden UFT-dag i cellelaboratoriet omhandler Tarmkræft og bygger videre på den første UFT-dags emner. Dagens fokus er at give UFT-eleverne indsigt i celledyrkningsmetoder til undersøgelse af vækst i celler i kultur, som kan anvendes til både kræftceller og normale celler. Til hver klasse udvikles der desuden et individuelt tilpasset klasseundervisningsforløb. Dette forløb tager udgangspunkt i celleforsøg, som er det overordnede emne. Klasseundervisningen ligger både før, imellem og efter UFT-dagene, hvormed UFTelevernes oplevelser og data kan integreres i klasseundervisningen. UDVÆLGELSE AF UFT-ELEVER Der er over projektets tre afprøvningsrunder indsamlet erfaringer med forskellige modeller for UFT-udvælgelsesproceduren. Disse erfaringer danner baggrund for en formaliseret med bredde - 4 -

7 ttalent amed lbredde e n t udvælgelsesmodel, der bruges i projektets forankringsfase. Engagement og interesse hos eleverne er en forudsætning for at kunne deltage, endvidere at de kan deltage på begge UFTdage. Eftersom stoffet, der arbejdes med, er en del af eksamen, er det vigtigt, at UFT-eleverne kan formidle det faglige stof og deres oplevelser til klassen og dermed brede talentet ud. Udvælgelsen har som omdrejningspunkt et skema designet af underviser Lene Hegelund, Holstebro Gymnasium (bilag 1). Rammerne for udvælgelsen er som følger: Præsentation af projektets både faglige indhold og talent-delen på klassen Gruppediskussion af talentbegreb og egenskaber Opsamling i plenum hvor læren supplerer Præsentation af opgaver forbundet med deltagelse i UFT Skema med mulige kandidater (andre + en selv) Udvælgelse baseret på elevernes input Det anbefales, at udvælgelsen først sker, efter eleverne har været på klassebesøg på AU Foulum, så alle har haft mulighed for at se stedet og møde forskerteamet. Alle elever udfylder, som et led i følgeforskningen, et spørgeskema omhandlende deres interesse for og holdning til naturvidenskab og landbrug, hvilket får dem til at reflektere over netop deres interesse for og holdning til naturvidenskab, landbrug og til dels projektet. AFPRØVNING OG TILPASNING AF UFT- OG KLASSEFORLØB Generelt gælder det, at forløbet fungerer bedst og hænger bedre sammen, når lærerne ved, hvad de går ind til. Baseret på første afprøvningsrunde blev der til lærerne udarbejdet en drejebog over forløbet med en kronologisk oversigt og en markering af, hvad og hvornår lærerne skulle gøre noget aktivt. Denne skal også fungere som en hjælp for de nye lærere, der fremadrettet vil være en del af projektet. I projektets anden afprøvningsrunde var der nye lærere med, men trods drejebogen og kontakt med projektlederen og erfarne kollegaer på egne deltagende skoler, tog de nye lærere ikke samme grad af ejerskab i projektet. Et uhyre vigtigt element er en kursusdag/workshop eller lignende for nye lærere, så de selv kan se og prøve de forskellige elementer i cellelaboratoriet og dermed bedre involvere sig og planlægge deres undervisning. Det blev derfor besluttet at bede Region Midtjylland om at allokere midler til workshops for nye lærere i projektet i tredje afprøvningsrunde og inden forankringsfasen samt til udvikling af supplerende materiale. Denne anmodning blev imødekommet. Et andet initiativ der blev sat i værk som en følge af erfaringerne, er at lade de nye lærere sparre med erfarne lærere med bredde - 5 -

8 ttalent amed lbredde e n t i projektet på tværs af skoler, hvor de erfarne lærere har til opgave at hjælpe de nye i gang. Dermed opnås også samarbejde på tværs af skolerne og nye muligheder åbner sig fremadrettet. Et springende punkt i forhold til at få bredt talent ud i klassen er, at få klassekammeraterne til at tage ejerskab over projektet. Det er vigtigt, at klassekammeraterne også gør sig handson erfaringer og kan linke det, UFT-eleverne rapporterer, til klasseundervisningen. Desuden er det vigtigt, at UFT-eleverne ikke kun laver en mundtlig fremlæggelse af deres oplevelser, men at de integreres i undervisningen, eks. som ledere/ eksperter i gruppearbejde, fælles posterfremstilling eller som hjælpelærere ved øvelser på klassen. Lærere og forskerteam har i samarbejde gennem workshops udviklet og produceret et Inspirationskatalog (bilag 2). Inspirationskataloget er tiltænkt erfarne så vel som nye skoler og lærer i projektet og giver information om forløbet og samler viden om, inspiration til og gode eksempler på, hvordan et undervisningsforløb kan tilpasses den enkelte skole og forslag til øvelser der kan virke som en samlende afrunding på projektet i klasseundervisningen. Der var bred enighed om i projektgruppen, at netop fleksibilitet i indholdet på klasseundervisningen er en fordel, så længe eleverne er klædt på til forløbet om næringsstofoptagelse og tarmkræft. I cellelaboratoriet har forskerteamet taget initiativ til en række forbedringer, baseret på egne erfaringer og input fra lærere og elever. Der lånes et ekstra mikroskop ind på de to UFT-dage for at nedsætte ventetiden; der er indkøbt og opsat en storskærm til visning af præsentationer og billeder fra mikroskoper, så alle kan se; GC-MS delen er taget ud; det materiale, eleverne får med hjem, er blevet optimeret; der er mere fokus på gruppearbejde, og øvelsesvejledningerne er passet til. Eleverne får også et rundstykke når de ankommer (flere har været længe undervejs) og kage om eftermiddagen. Herudover er der indkøbt en ekstra Lonza til udlån i projektet. Alle UFT-elever har modtaget et diplom for deres deltagelse i projektet. INSPIRATIONSDAG FOR DELTAGERSKOLER Deltagende skoler og nye skoler blev i efteråret inviteret til Inspirationsdag på AU Foulum, som optakt til forankringsrunden, forår Dagen bød på oplæg om Udfordringer og nye muligheder i ungdomsuddannelsernes talentudvikling ved Berit Riis Langdahl, uddannelsesleder på Aurehøj Gymnasium og lærebogsforfatter mv. Et oplæg der satte gang i snakken om talentbegrebet. Denne blev med bredde - 6 -

9 ttalent amed lbredde e n t konkretiseret i et oplæg om Undervisningsforløbet Talent med Bredde ved projektlederen, der gennemgik projektet, talentbegrebet og talentspotting gældende specifikt for projektet. Efterfølgende gav uddannelsesleder og underviser Allan Kortnum og talentkoordinator og underviser Peter Videsen, begge Viborg Gymnasium, et oplæg om Talentudvikling, og om hvordan man også kan gribe det an. Talentsnakken fortsatte over frokosten, og efterfølgende gik lærerne i cellelaboratoriet på workshop. Her fik de en introduktion til UFT-dagene og arbejdede selv med nogle af de metoder, deres elever skal afprøve. Både nye og erfarne lærere deltog i workshoppen, hvormed der blev erfaringsudvekslet og skabt gode relationer og netværk på tværs af skoler. De nye lærere i projektet fremhævede workshoppen som et absolut højdepunkt, og som noget de fik rigtig meget ud af fagligt, socialt og som forberedelse til undervisningsforløbet hjemme på deres respektive skoler. med bredde - 7 -

10 ttalent amed lbredde e n t INTRODUKTION MÅL 5: FORANKRING OG TILPASNING AF MODEL TIL FREMTIDIG DRIFTSUDGAVE MED FLERE GYMNASIER ENGAGERING AF DELTAGENDE SKOLER Der blev taget kontakt til nye mulige deltagende skoler i regionen før sommerferien 2014 og opfølgende kontakt efter ferien med henblik på deltagelse i foråret De skoler, der blev rettet henvendelse til, udtrykte alle begejstring for projektet og gav tilsagn om at deltage. De nye skoler er Egå Gymnasium, Herning Gymnasium, Silkeborg Gymnasium og HTX-Tradium Randers. I forhold til engagering af nye skoler til forankringsfasen efteråret 2015 etableres kontakten, når en forankringsmodel er på plads, jf. nedenstående. FORANKRING AF FORLØB Forankring af forløbet blev drøftet på styregruppemødet i efteråret Flere modeller kom i spil og blev diskuteret. Det blev besluttet, at projektlederen undersøger og præsenterer forskellige muligheder på næste styregruppemøde i foråret 2015, hvor en forankringsmodel besluttes. med bredde - 8 -

11 t a l e n t TALENT MED BREDDE MÅL 6: PROJEKTLEDELSE OG KOMMUNIKATION Organisering og fremdrift i projektet er dokumenteret gennem afholdelse af møder med styre- og projektgruppe, gennem afholdelse af 2. og 3. afprøvningsrunde i 2014 og gennem nærværende evalueringsrapport. med bredde - 9 -

12 ttalent amed lbredde e n t MÅL 7: FORSKNING I DEN INKLUDERENDE OG TALENTUDVIKLENDE UNDER- VISNING OG HVORDAN DER BYGGES BRO MELLEM DEN EKSKLUSIVE TALENT- UDVIKLING OG UNDERVISNING PÅ KLASSEN Der er i 2014 indsamlet kvantitative og kvalitative data for de to afprøvningsrunder. Klasserne har svaret på et spørgeskema før og efter undervisningsforløbet. Der er foretaget observationer af eleverne på klassebesøgene og af UFT-eleverne på de to UFT-dage. Der er indhentet evaluering af klassebesøg og foretaget interviews med UFT-elever samt fokusgruppeinterviews med 3-4 elever på nogle af skolerne. En analyse af de i 2013 og 2014 indsamlede data påbegyndes i Der indsamles desuden kvantitative og kvalitative data i hele forankringsfasen. Igen benyttes spørgeskema før og efter undervisningsforløbet. Der foretages observationer af klasserne på deres klassebesøg på AU Foulum, der foretages evalueringer af klassebesøget, og UFT-eleverne bliver observeret på de to UFT-dage. Herudover vil der blive foretaget kvalitative interviews med de engagerede lærere, UFT-eleverne og fokusgruppeinterviews med 3-4 elever fra de deltagende skoler. Data fra forankringsfasen forventes analyseret i med bredde

13 ttalent amed lbredde e n t MÅL 8: VIDEREFØRELSE OG FORMIDLING AF RESULTATERNE Projektet formidles og udbredes primært gennem projektets hjemmeside, via netværk og direkte kontakt til skoler i Region Midtjylland. Hjemmesiden holdes opdateret med aktiviteter i projektet og bidrag fra UFT-elever samt artikler i pressen, videnskabelige indlæg og deltagelse i konferencer. Projektet og foreløbige resultater blev præsenteret af projektlederen i et oplæg med titlen Talent med og i bredden på den danske Big Bang naturfag for fremtiden konference i Vejle, marts Oplægget blev præsenteret på sporet Plej dine talenter, hvor der blev udvekslet erfaringer og afholdt faglige oplæg og debat om talentindsatsen. En mindre undersøgelse foretaget af projektlederen af læreres opfattelse og udbytte af at deltage med klasser i brobygningsforløb blev desuden præsenteret som en poster med titlen Science teachers and scientific researchers perceived outcome of an outreach activity ved den internationale IOSTE konference på Borneo, Malaysia, september I forbindelse med Inspirationsdagen blev Viborg Stifts Folkeblad inviteret med, hvilket resulterede i artiklen Undervisere skal nu ud og finde talenterne, november Der forventes indsendt et indlæg til præsentation af foreløbige resultater fra følgeforskningen til ESERA konferencen, der afholdes i Helsinki, Finland, september med bredde

14 ttalent amed lbredde e n t KONKLUSION Projektet har i sit andet år (2014) gennemført yderligere to afprøvningsrunder, tre workshops for de deltagende lærere og en inspirationsdag. Der er på baggrund heraf udviklet en samlet model for undervisningsforløbet, og denne er præsenteret for de skoler, der deltager i forankringsfasen i foråret 2015, nye som gamle. Udvælgelsen af talenterne er fastlagt med fokus på de uopdagede talenter i en klasse. Det har vist sig, at det autentiske miljø på AU Foulum stimulerer dette vækstlag og styrker flere elever og dermed løfter faglighed og kompetenceudvikling. FREMADRETTET De skoler, der deltager i forankringsfasen i foråret 2015, har meldt ind med datoer for klassebesøg, og UFT-dage er koordineret med deltagende skoler og forskerteam. De deltagende lærere har ultimo 2014 modtaget et informationsbrev indeholdende drejebog for forløbet, inspirationskatalog samt anden praktisk information. Forankringsfasen for efteråret 2015 og fremadrettet er fortsat på udviklingsplan. Næste evalueringsrapport for projekt Talent med Bredde foreligger i januar 2016 og kigger nærmere på forløbet som helhed og forankringen af projektet. BILAG 1. Skema til udvælgelse af UFT-elever 2. Inspirationskatalog 3. Budget 4. Specificeret budget med bredde

15 TALENT-udvælgelse i klassen Talent med Bredde NAVN: For hver kompetence skal du 1. vurdere dit eget niveau (marker på skalaen, hvor du selv ligger) 2. notere hvem du synes er det mest oplagte talent i klassen (skriv 1-3 navne) 3. notere hvem du tror, er det skjulte talent (skriv 1-3 navne) Vurder dit eget niveau (1= dårligst, 10 = bedst) Oplagt talent Skjult talent Kompetence Samarbejde/åbenhed Analytisk Formidling mdl Formidling skr Engagement/interesse Lab-teknik Databehandling Biol. Viden/forståelse Kreativitet Overblik Fordybelse Omstillingsparathed Har du lyst til at indgå i projektet vel vidende at det tager lidt ekstra tid to dage, hvor du går glip af undervisningen (tilladt fravær) udarbejdelse af præsentation eller poster over første arbejdsdag på Foulum, i samarbejde med de andre elever i UFT og vi andre at det er tirsdag den 24/ og tirsdag den 10/3 2015? ja nej

16 Næringsstofoptagelse og tarmkræft et inspirationskatalog

17 Udarbejdet af: Udviklingsgruppen i projekt Talent med Bredde efteråret 2014 Projektleder: Pernille Maj Svendsen, ph.d., Center for Science Uddannelse, Aarhus Universitet Projektet er støttet af: Region Midtjylland og Aarhus Universitet

18 Inspirationskatalog til undervisningsforløb i projekt Talent med Bredde En vigtig del af vores ernæring er næringsstoffer, men ud over disse indeholder vores mad en lang række bioaktive stoffer. Næringsstoffer og bioaktive stoffer i vores tarm har betydning for tarmsundhed og udvikling af sygdomme som f.eks. mave tarm sygdomme (kroniske tarmsygdomme) og kræft. Forskning indenfor næringsstofoptagelse og tarmkræft bidrager løbende med ny viden om menneskers (og dyrs) sundhed. Forskningen bliver bl.a. udført på cellekulturer og ikke på forsøgsdyr, hvormed den nyeste forskning på området kan gøres spiselig i undervisningen. Talent med Bredde er et tre årigt projekt ( ) finansieret af Region Midtjylland. Projektet har udviklet, afprøvet og tilpasset en generel model for undervisning, der kombinerer et skræddersyet talentudviklingsprogram for særligt udvalgte elever med bredt rettet talentmotiverende helklasseundervisning. Modellen beskriver den overordnede struktur i et undervisningsforløb (boks nedenfor) indenfor emnet Næringsstofoptagelse og tarmkræft, hvor den naturvidenskabelige metode og naturvidenskabens natur (Nature of Science NOS ) udgør en rød tråd. Med udgangspunkt i modellen kan de enkelte skoler dermed planlægge et helklasseundervisningsforløb, der er tilpasset netop dem. Klassebesøg med introduktion til Nature of Science, forskellige forskningsbaserede cases og besøg i cellelaboratoriet. Der udvælges 2 elever fra hver deltagende skole til deltagelse i UFT forløb. Udvælgelsen baseres på en dialog med eleverne om talent og følger en opstillet grovskitse. UFT eleverne mødes to gange på AU Foulum, hvor de tilbringer en dag i cellelaboratoriet. Her gennemgår eleverne et særligt tilrettelagt forløb i tæt samarbejde med et forskerteam. Forløbene er tæt knyttet til helklasseundervisningen og det er UFT elevernes opgave at videreformidle de metoder, data og informationer, de får i laboratoriet, til resten af klassen. På den måde får UFT eleverne en faglig udfordring, autenticitet i opgaven og arbejdsformen for et medlem af et forskerteam. På den første UFT dag er temaet Næringsstofoptagelse og på den anden UFT dag er temaet Tarmkræft. Begge dage indledes med en introduktion til celledyrkningsmetoder, analysemetoder og forsøgsdesign. Eleverne skal derefter selv i laboratoriet og gennemføre undersøgelserne. Til hver klasse udvikles der desuden et helklasseundervisningsforløb. Dette forløb tager udgangspunkt i celleforsøg. Klasseundervisningen ligger både før, under og efter UFT dagene, hvormed UFT elevernes oplevelser og data kan integreres i klasseundervisningen. Fleksibilitet er et nøgleord og den enkelte lærer/lærergruppe kan frit planlægge og tilpasse et forløb ud fra modellen og supplere med tekster og materialer, som er relevante for den måde, som de vil gribe forløbet an på og det niveau, de underviser på. Inspirationskataloget samler viden om, inspiration til og gode eksempler på, hvordan et undervisningsforløb kan tilpasses den enkelte skole. 1

19 Inspirationskataloget beskriver: Klassebesøget på AU Foulum Ung Forsker Team øvelserne på AU Foulum To eksempler på en forløbsplan Øvelser der kan inddrages i helklasseundervisningen Opgaver der kan bruges som supplement i helklasseundervisningen En lang række litteraturhenvisninger inden for forskellige emner God læselyst! 2

20 Hvad er forskning? Klassebesøg Oplæg om forskning og forskningsbaseret rundvisning på AU Foulum Introduktion Klassebesøget giver en introduktion til hvad forskning er, herunder Nature of Science (NoS) og naturvidenskabelige metoder. Eleverne introduceres for forskellige forskningsprojekter som cases på forskellige niveauer; fra celleniveau over organisme til klima og miljø. NoS refererer til viden og ideer om hvad naturvidenskab er. Et vigtigt element er, at naturvidenskab er et område der løbende udvikler sig og er foranderligt, kreativt og dynamisk. Det handler om processer og ikke kun resultater. Eleverne vil blive inddraget i en snak om NoS med udgangspunkt i: Hvad er en forsker? Hvad er naturvidenskab? Hvad er forskning? Herunder en snak om naturvidenskaben i samfundet og at basere diskussioner og beslutninger på et naturvidenskabeligt grundlag. Grundlæggende naturvidenskabelige metoder og analyser Hvorfor forsker vi? Formål At introducere eleverne til aktuel forskning, Natur of Science og naturvidenskabelige metoder, som et udgangspunkt for helklasseforløbet. Fremgangsmåde Klassebesøget indledes med et oplæg om forskning jf. ovenstående, efterfulgt af en forskningsbaseret rundvisning. Rundvisningen starter i cellelaboratoriet hvor forskerteamet til UFT øvelserne tager i mod og fortæller om deres arbejde og introducerer lidt teori til næringsstofoptagelse og tarmkræft øvelserne. Herefter går turen til kvægstaldende hvor først forskningsprojekter på organisme niveau introduceres efterfulgt af forskningsprojekter i klimastalden. Besøget slutter med en fælles opsamling og evaluering. Eleverne forventes at deltage aktivt og vil blive inddraget med spørgsmål og en øvelse i kvægstalden. 3

21 Varighed Klassebesøget varer 2.5 time og kan suppleres med frokost i kantinen før eller efter besøget. Opgaver 1. Hvad er en teori i naturvidenskab? Kom med et eksempel på en hypotese, en teori og en naturlov 2. Hvilken rækkefølge: eksperiment teori eller teori eksperiment? 3. Hvilke naturvidenskabelige metoder/fremgangsmåder findes der? Kom med eksempler. 4. Hvad er en kontrols funktion i et naturvidenskabeligt eksperiment? 5. Hvad er en model? Hvad kan de bruges til? 6. Hvilke former for data findes der? Giv eksempler 7. Hvilke variable findes der? Og er der sammenhæng mellem dem? 8. Hvad er fremgangsmåden for et naturvidenskabeligt eksperiment? Litteratur Nature of Science: projekter/nature ofscience/hvad er nature of science/ Forskning vs. videnskab: videnskaben/hvad er forskellen pa forskningog videnskab Forskning: og innovation/statistik og analyser/hvad er forskninginnovation og udvikling Forsøg i klimastalden: 4

22 Næringsstofoptagelse 1. UFT dag øvelse (med forbehold for mindre ændringer) Praktisk øvelse med humane tarmceller i absorptionsmodel Introduktion Kortkædede fedtsyrer som f.eks. acetat, propionate og butyrat (smørsyre) er vigtige energikilder for tarmepithelceller i tyktarmen. Fedtsyrerne produceres ved bakteriel forgæring (fermentering) af ufordøjede kulhydrater (kostfibre) i tyktarmen og optages gennem tarmepithelet. Der har i de seneste år været stor fokus på specielt smørsyre, som udover at være den vigtigste energikilde for tarmceller, også kædes sammen med forskellige positive effekter både på tarmepithelets sundhed (integritet og barrierefunktion) og systemisk i kroppen i form af regulering af glukose metabolismen. Endvidere formodes smørsyre at være en vigtig faktor for forebyggelse af tarmsygdomme som f.eks. kræft og inflammatoriske tarmsygdomme. En absorptionsmodel (2 kompartment model) består af et lag af celler (fx et assay med tyktarmscellelinien Caco 2), der efter differentiering orienterer sig således at der er en apikal side af epithelet (lumensiden) og en basolateral side (blodsiden). Derved kan man på den apikale side tilsætte kortkædede fedtsyrer og efter en inkuberingsperiode måle indholdet af fedtsyrer på den apikale og basolaterale side. Forskellen vil da fortælle hvor stor en del af fedtsyrerne, der er blevet metaboliseret eller optaget over tarmepithelet. Formålet med forsøget er at undersøge optagelsen af kortkædede fedtsyrer i humane tyktarmsceller (Caco 2) i kultur. Dagen starter med en velkomst og en præsentation af dagens program. Eleverne får en introduktion om forskningsteamet, baggrund for dagens øvelse og information om celledyrkningsmetoder, analysemetoder og forsøgsdesign samt en kort gennemgang af dagens øvelser, inden de går i laboratoriet. Eleverne er på forhånd inddelt i tre Ung Forsker Teams (UFT), blandet på tværs af de deltagende skoler. I cellelaboratoriet får eleverne vist og fortalt om cellelagets struktur, hvorefter de tre UFT starter med dagens øvelser. Hold 1 starter med at måle modstand over cellelag (TEER) i absorptionsmodel (2 kompartment model). Hold 2 går i gang med fremstilling og tilsætning af næringsstofopløsninger til cellekulturer i model. Hold 3 arbejder med billedoptagelser af Caco 2 tyktarmsceller i kulturflaske og 2 kompartment model. Forsøg Materialer Reagenser: Fosfat buffer (PBS) med calcium og magnesium Stamopløsninger af kortkædede fedtsyrer Medie med 10% føtalt kalveserum (FCS) 5

23 Apparatur: Flowbænk Inkubator (37ºC, 5% CO 2 ) Millicell ERS til måling af transepithel modstand (TEER) over tarmepithelet Cellekulturmedier: Medie med 10 % føtalt kalveserum (FCS): Caco 2 Tarmcellemedie (DMEM) FCS Pen / Strep Glutamax 100X Hepes 1 M Kontrollér at ph er ca. 7,4 Medie uden FCS: Caco 2 Tarmcellemedie (DMEM) Pen / Strep Glutamax 100X Hepes 1 M Kontrollér at ph er ca. 7,4 86 ml 10 ml 1,0 ml 2,0 ml 1,0 ml 96 ml 1,0 ml 2,0 ml 1,0 ml Fremgangsmåde Nummerer 5 stk. 50 ml rør K1 til K5. Opløsning K6 udleveres (den er blandet som vist i skemaet dvs. blanding af 5 ml af hver de enkelte kortkædede fedtsyrer, 5 ml FCS samt 20 ml medie uden FCS). Opløsning K1 til K5 fremstilles ved fortynding af K6 jf. nedenstående Tabel 1. Tabel 1. Fremstilling af fedtsyrer blandingerne K1 K5 ud fra opløsning K6. Acetat Propionat Butyrat Iso butyrat Iso valerat FCS Medie u. FCS K6 5 ml stam 5 ml stam 5 ml stam 5 ml stam 5 ml stam 5 ml 20 ml [mm] 140 mm 36 mm 16 mm 4 mm 4 mm K5 5 ml K6 + 5 ml medie med 10% FCS K4 5 ml K5 + 5 ml medie med 10% FCS K3 5 ml K4 + 5 ml medie med 10% FCS K2 5 ml K3 + 5 ml medie med 10% FCS K1 5 ml K2 + 5 ml medie med 10% FCS Opsætning af assay i 6 brønds plader med indsats: VIGTIGT: Klargøring til forsøget starter 3 uger før kursusstart (pkt. 1 3 herunder). Selve øvelsen starter derfor ved Pkt uger inden kursusstart trypsineres Caco 2 cellerne i dyrkningsflaskerne, og uddeles med celler i hver insert. Cellerne skal både apikalt (inde i inserts; lumenside) og basolateralt (uden for inserts; indvendig side af epithelet) være omgivet af 3 ml medie med 10 % FCS. 2. Pladerne sættes i inkubator til næste dag. 6

24 3. Nu har cellerne sat sig fast på bunden i inserts. Mediet suges af og erstattes med nyt medie hver 3. dag i de næste tre uger. Når de 3 uger er gået, vil cellerne være differentieret. Dette checkes ved at måle modstanden over epithelet (trans epithelial resistance; TEER) på cellerne, hver dag, den sidste uge inden cellerne skal behandles med de kortkædede fedtsyrer. 4. START PÅ ØVELSEN: På dagen for tilsætning af de kortkædede fedtsyrer, måles der TEER om morgenen. Derefter fremstilles de ønskede opløsninger af kortkædede fedtsyrer. Sæt opløsningerne i 37 ºC varmeskab sammen med mediet med 10% FCS. 5. Når medierne er varme flyttes de i flowbænken sammen med pladerne med celler. Mediet suges af både apikalt (indsats) og basolateralt (bund). Apikalt tilsættes 3 ml af de kortkædede fedtsyreblandinger efter skemaet (Tabel 2). Basolateralt tilsættes 3 ml medie med 10% FCS. Færdiggør én plade ad gangen. 6. Efter 4 timer stoppes behandlingen. Celler med forskellige behandlinger betragtes i mikroskopet. Herefter opsamles mediet fra både den apikale og basolaterale side, og overføres til de hertil mærkede rør. Disse kan fryses ved 80 ºC til senere analyse på GC MS, men det gøres ikke på de aktuelle plader. Der udleveres resultater fra GC MS analyse af fedtsyrer i et tidligere gennemført tilsvarende forsøg. 7. Noter dine betragtninger i mikroskopet. Figur 1: Opgaver der udleveres og laves på AU Foulum 1. Hvor og hvordan dannes kortkædede fedtsyrer i mave tarm kanalen? 2. Hvorfor er dannelsen af kortkædede fedtsyrer vigtig? 3. Hvad svarer den apikale og basolaterale side af epithel cellelaget til in vivo? 4. Hvad er TEER og hvad betyder det at TEER øges? 5. Viser øvelsens resultater at TEER påvirkes af de tilsatte kortkædede fedtsyrer? 6. Hvad viser resultaterne af kortkædede fedtsyre koncentrationer på den apikale og basolaterale side af cellelaget? 7. Hvad er FCS og hvorfor tilsættes det til cellekulturmediet? 8. Hvorfor er det nødvendigt at arbejde sterilt med celler? 9. Hvorfor er der tilsat antibiotika (Penicillin/Streptomycin) til cellekulturmediet? 10. Der findes mange forskellige tarmcellelinjer som kan købes i cellebanker. Hvorfor tror I at vi har valgt Caco 2 celler til øvelsen? Er det et godt valg? (fordele og ulemper) 7

Øvelse med tarmkræftceller i kultur.

Øvelse med tarmkræftceller i kultur. Øvelse med tarmkræftceller i kultur. Baggrund Hver 3. dansker bliver ramt af kræft, inden de er blevet 75 år. Tyktarmskræft er den 3. hyppigste kræftform hos både mænd og kvinder, hvor henholdsvis 7.3

Læs mere

ed bredd talen med bred t med br edde tal Udvikling og tilpasning af en talentudviklende model - Talent med Bredde AARHUS AU UNIVERSITET

ed bredd talen med bred t med br edde tal Udvikling og tilpasning af en talentudviklende model - Talent med Bredde AARHUS AU UNIVERSITET talent m ed bredd e talen Udvikling og nt tilpasning af en talentudviklende model med bred de - Talent med Bredde talen t med br edde tal SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS AU UNIVERSITET Rapporten er udarbejdet

Læs mere

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Regnskovens hemmeligheder

Regnskovens hemmeligheder Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Baggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm

Baggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm Baggrundsmateriale Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2 Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Rapporten findes på www.ind.ku.dk/projekter/sciencetalenter

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen) UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

DNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke

DNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke 145678 John Schollar and Dean Madden National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Simpel

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Menneskets fordøjelse og forbrænding

Menneskets fordøjelse og forbrænding Menneskets fordøjelse og forbrænding Dette forløb er udviklet i samarbejde mellem grundskolelærere og en underviser på den lokale Social- og Sundhedsskole (SOSU). Forløbet er afprøvet gennem et endags

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Forsøgsvejledning Navn: Side 1 af 7 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013-maj 2015 Institution Københavns Tekniske Skole Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Besøg på virksomheden

Besøg på virksomheden Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Biotechnology Explorer. Protein Fingerprinting

Biotechnology Explorer. Protein Fingerprinting Biotechnology Explorer Protein Fingerprinting Instruktionsmanual Katalognummer 166-0100EDU explorer.bio-rad.com Delene i dette kit er sendt i seperate æsker. Opbevar proteinstandarderne i fryseren, ved

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU

2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU I et plantefrø findes bl.a. anlægget til en ny plante i form af det såkaldte kimanlæg. Dette anlæg skal kunne udvikle sig til en ny plante under

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Dyrkning af svampe fra ost

Dyrkning af svampe fra ost Dyrkning af svampe fra ost Forord Velkommen til øvelsen Dyrkning af svampe fra ost der hører til undervisningsmaterialet Svampe laver din ost. Øvelsen er udarbejdet af Julie Mahler Nilsson med uundværlig

Læs mere

Fremstilling af ferrofluids

Fremstilling af ferrofluids Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,

Læs mere

Elevvejledning pglo transformation

Elevvejledning pglo transformation Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA sekvens,

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Husk Psyllium-frøskaller, pulver/pulver til oral suspension. Plantago ovata Forssk.

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Husk Psyllium-frøskaller, pulver/pulver til oral suspension. Plantago ovata Forssk. INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Husk Psyllium-frøskaller, pulver/pulver til oral suspension Plantago ovata Forssk. Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da

Læs mere

Mikrobiologiske processer og sundhed

Mikrobiologiske processer og sundhed Mikrobiologiske processer og sundhed 1. CASE: Hjælp en landmand med sundhedsproblemer i svinebesætning En landmand, der fodrer sine grise med vådfoder, oplever døde grise og grise med diarre. Han frygter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER Navn: Dato:.. STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER MÅL: - Forstå selv-samlingskonceptet. - Forstå måden et materiale opfører sig på, på makroskala, er afhængig af dets struktur

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Husk Psyllium-frøskaller, hårde kapsler. Plantago ovata Forssk.

Indlægsseddel: Information til brugeren. Husk Psyllium-frøskaller, hårde kapsler. Plantago ovata Forssk. Indlægsseddel: Information til brugeren Husk Psyllium-frøskaller, hårde kapsler Plantago ovata Forssk. Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Hvorfor er det nu så vigtigt at have en god fordøjelse?

Hvorfor er det nu så vigtigt at have en god fordøjelse? Hvorfor er det nu så vigtigt at have en god fordøjelse? Når man har små børn og dyr, er fordøjelsen noget af det første, der fokuseres på, hvis der opstår sygdom. Hvis lille Emil ikke har leveret i bleen

Læs mere

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia.

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia. Transformation af E.coli K 12 Version 3. marts 2009 (C) Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer

Læs mere

Talent med Bredde - inkluderende talentudvikling i gymnasiet

Talent med Bredde - inkluderende talentudvikling i gymnasiet Talent med Bredde - inkluderende talentudvikling i gymnasiet Pernille Maj Svendsen Astrid Leick Siegumfeldt Smitter talent? Nej, men Engagement smitter Elever der gøres noget særligt for kan løftes gælder

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

Tips og ideer til et godt vægttab.

Tips og ideer til et godt vægttab. Tips og ideer til et godt vægttab. At skifte til en sundere livsstil betyder, at du skal tænke over den mad, du putter i munden. Kontroller vægten med positiv tænkning Fyld skabe, skuffer og ikke mindst

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold D

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold D Erhvervs praktik Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold D MANDAG BIOLOGI 9.00 Registrering i Vandrehallen og derefter møde i holdets stamlokale D2 9.05 9.40 Introduktion

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Patientvejledning. Low FODMAP

Patientvejledning. Low FODMAP Patientvejledning Low FODMAP Hvad er irritabel tarm? Irritabel tarm (colon irritable) er en meget hyppig, ikke-livstruende mavetarmsygdom. Den kaldes også for irritabel tyktarm eller nervøs tyktarm, men

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2012 juni 2013

Side 1 af 5. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August 2012 juni 2013 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Portfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese

Portfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese Portfolio Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk Klik på teksterne herunder, for automatisk at springe til den aktuelle opgave: 1 Hypotesedannelse Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese 2

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi C Liat Romme Thomsen

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen 2 Rigtig mange børn har problemer med forstoppelse og har brug for professionel hjælp for at komme problemet

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisation September 2009 GRUS-koncept GRUS er en organiseret gruppesamtale af nogle timers varighed, der kan sikre sammenhæng mellem enhedens

Læs mere

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere