Diskussion af forsøgsdesign
|
|
- Birgitte Bak
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diskussion af forsøgsdesign Baggrund Hypotese Formål Materialer & metoder Resultater Diskussion Konklusion Perspektivering Litteratur
2 Talent med bredde UFT dag 1 Næringsstofoptagelse UFT dag 2 Tarmkræft
3 UFT dag 1: Næringsstofoptagelse 17. september 2013 Praktisk øvelse med humane tarmceller i absorptionsmodel Tidsplan)for)dagen:) 9.10%9.30' 9.30%11.30' ' ' ' ' 11.30%12.00' 12.00%13.30' ' Velkommen'og'introduktion'til'dagens'program;'introduktion'om'forskningsteam,' baggrund'for'dagens'øvelse,'celledyrkningsmetoder,'analysemetoder'og' forsøgsdesign.'(spu,&tsk,&dsgn,&akn,&kbp)' Cellelaboratoriet:) %'Gennemgang'af'øvelsen'om'næringsstofoptagelse.(TSK,&SPU)' %'Billedoptagelse'af'Caco%2'tyktarmsceller'i'kulturflaske'og'2%kompartmentmodel.' (KBP)' %'Måling'af'differentiering'af'tarmepithel'(transepithel'modstand;'TEER)'i' absorptionsmodel'(2%kompartment'model)'(nb:'cellerne'er'opsat'inden'øvelsen).' (DSGN)' %'Fremstilling'og'tilsætning'af'næringsstofopløsninger'til'cellekulturer'i' absorptionsmodel'(nb:'der'laves'ikke'gcms'analyse'på'materiale'fra'de'aktuelle' plader).&(akn)' Frokost' Mødelokalet:) %'Orientering'om'analyse'af'næringsstofkoncentrationer'ved'GC%MS.(BHL)' %'Resultater,'data'bearbejdelse,'diskussion'og'formidling'af'resultater'' ' '(Nb:'Resultaterne'stammer'fra'allerede'gennemført'forsøg).'(TSK,&SPU)' 13.30%13.45' 13.45%14.30' Pause) Cellelaboratoriet:) %'Gentagelse'af'måling'af'celledifferentiering'(TEER)'efter'en'behandlingsperiode.' (AKN,&DSGN)' 14.30%15.00' Mødelokalet:) %'Opsamling'og'diskussion'af'dagens'øvelse.'(SPU,&TSK,&DSGN,&AKN,&KBP)
4 Introduktion til celledyrkningsmetoder Mavetarm-kanalen MKN-45 Human mave cancer IEC-6 Rotte tyndtarm FHs 74 Human tyndtarm IPEC-J2 Porcin tyndtarm PPEC Porcin primær epithel Caco-2 Human colon cancer HT29 Human colon cancer HT29-MTX Human colon cancer LoVo Human colon cancer HCT-116 Human colon cancer Sw-480 Human colon cancer Colo-320 Human colon cancer CCK-81 Human colon cancer FHC Human colon Prostata LnCaP Human prostata cancer PC-3 Human prostata cancer DU-145 Human prostata cancer Hud PCS 200 Human epidermale keratinocytter PFIC Porcine primære fibroblaster Mælkekirtelvæv MCF-7 Human bryst cancer MVLN Human bryst cancer MDA-MB-231 Human bryst cancer MCF-10a Human bryst MAC-T Bovine mælkekirtelepithel PCC Primære bovine udiff. epithel PCC-2 Primære bovine diff. epithel Knogle U2-OS Human osteosarcoma SAOS-2 Human osteosarcoma Nervevæv SH-SY5Y Human nerveceller Andre væv RAW Mouse makrofager BFIC Bovine primære fibroblaster LW1 Porcine embryo fibroblaster SGBS Humane adipocytter
5 Kortkædede fedtsyrer short-chained fatty acids (SCFA) Kortkædede fedstyrer (SCFA: Short-chain Fatty Acids) er en undergruppe af fedtsyrer med "haler" af 2-6 carbon-atomer Disse fedtsyrer fremkommer ved fermentering af kostfibre i colon (tyktarmen). Optagelsen af de kortkædede fedtsyrer foregår igennem de differentierede tarmcellers epithel. 5
6 Konc. af SCFA i tyktarm (estimeret) Jf. Maud et al., British Journal of Nutrition (2009) 102, (grise) [mm] K5 (fys) K4 K3 K2 K1 Acetat ,5 8,75 4,375 Propionat ,5 2,25 1,125 Butyrat ,5
7 UFT Dag1 - Morfologi af celler i kulturflaske September 2013
8 UFT Dag1 Tarmceller i 2-kompartment model, parametre og analysemetoder Tarmceller i 2-kompartment model: SCFA koncentration ved GC-MS TEER ved Millicell ERS måling Tarmside Blodside
9 Fremgangsmåde Billedoptagelse 9
10 Fremgangsmåde Måling af differentiering af tarmepithel 10
11 Fremgangsmåde Fremstilling og tilsætning af næringsstofopløsninger til cellekulturer i absorptionsmodel 11
12 TEER measured September 2013
13 TEER-målinger 13
14 UFT Dag1 - Diskussion af resultater, data og formidling AI Assay 2 Acetat Propionat Butyrat Behandling Tid (t) Lumenside Blodside Lumenside Blodside Lumenside Blodside 1K1 0 4,615 0,035 1,035-0,009 0,548-0,001 [mmol/l] 2K1 4 4,305 0,445 0,963 0,113 0,398 0,040 3K1 24 3,714 1,213 0,717 0,274 0,053 0,037 4K2 0 8,714 0,035 2,146-0,009 1,059-0,001 5K2 4 8,276 0,529 1,970 0,175 0,868 0,073 6K2 24 7,172 1,956 1,548 0,602 0,320 0,160 7K3 0 17,248 0,035 4,297-0,009 2,097-0,001 8K3 4 16,872 0,825 4,043 0,309 1,814 0,151 9K ,953 3,599 3,210 1,156 1,042 0,456 10K4 0 34,184 0,035 8,385-0,009 4,059-0,001 11K4 4 31,580 1,285 7,662 0,467 3,437 0,282 12K ,233 6,232 5,950 2,008 2,429 0,922 13K5 0 64,782 0,035 15,016-0,009 7,681-0,001 14K5 4 60,064 2,018 14,450 0,665 6,971 0,361 15K ,176 32,706 3,089 11,497 1,410 6,048 Acetat K1 Lumen K1 Blod K2 Lumen K2 Blod K3 Lumen K3 Blod
15 UFT dag 2: Tarmkræft 1. oktober 2013 Praktisk øvelse med tarmceller i kultur September 2013 Tidsplan for dagen: Velkommen og introduktion til dagens program; baggrund for dagens øvelse, celledyrkningsmetoder, analysemetoder og forsøgsdesign.(spu, TSK, DSGN, AKN, KBP) Cellelaboratoriet: - Gennemgang af øvelsen om tarmkræft. (SPU, TSK) - Billedoptagelse af normale celler og kræftceller i kultur (IEC- 6, Caco- 2, HT29- MTX, MCF- 7, MAC- T). (DSGN) - Trypsinering af celler og opsætning af assay. (AKN, KBP) - Fremstilling af opløsninger til behandling (FCS og etoposide) og tilsætning til plade med celler, som har inkuberet 24 timer (Nb: vi måler effekter efterfølgende fredag). (AKN, KBP) Frokost Cellelaboratoriet: - Iagttag celler, der har været behandlet med FCS og etoposide i 72 timer, i mikroskop. Noter synlige effekter. (Nb: Pladerne er sat op 72 timer før øvelsen). (DSGN) - Mål effekter af FCS og etoposide- behandlinger fluorometrisk i plader hvor der er tilsat Alamar Blue opløsning (Nb. Alamar Blue opløsning er tilsat 2 timer inden øvelsen). (SPU) Fremstilling af materiale til klasseforsøg: - Tarmceller (kontrol) eller behandlet med etoposide i 6- brønds plade skrabes og overføres til rør (Nb: det materiale, der skal benyttes på uddannelsesstedet er fremstillet tidligere og udleveres) (KBP) Pause Mødelokalet: (SPU, TSK, DSGN, AKN, KBP) - Resultater, data bearbejdelse, diskussion og formidling af resultater - Opsamling og diskussion af dagens øvelse, evt.
16 UFT Dag 2 Baggrund for øvelsen Fakta: Hver 3. dansker bliver ramt af kræft inden 75 år Der findes over 200 forskellige kræftformer Årsagen til kræft er ofte et samspil mellem arv og miljø (kost, livsstil, motion mm.)
17 UFT Dag 2 Baggrund for øvelsen Tyktarmskræft er en kræftform, der udvikler sig som følge af forandringer i slimhindecellerne i tyktarmen. Forekomst af tyktarmskræft Tyktarmskræft kan opstå hele livet, men især efter 50-års alderen. Der er cirka nye tilfælde om året i Danmark. Sygdommen er lige så hyppig hos mænd som hos kvinder. Årsager Overvægt, alkohol og type 2 sukkersyge medfører en øget risiko for at udvikle tyktarmskræft. Men i nogle tilfælde er tyktarmskræft arvelig. Tyktarmen er cirka centimeter lang. Gennem tyndtarmen (5-6 m lang) optager kroppen næringsstoffer fra maden. Tyktarmen er fortsættelsen af tyndtarmen og fortsætter ned til endetarmen, som udgør de nederste 15 centimeter af tarmen. Screening for tarmkræft Alle personer i alderen år bliver fra 2014 tilbudt screening for tarmkræft hvert andet år. Undersøgelser viser, at screening for tarmkræft kan nedsætte dødeligheden af sygdommen. I dag bliver sygdommen opdaget sent hos 60 procent af patienterne, fordi symptomerne først giver sig til kende sent i sygdomsforløbet.
18 UFT Dag 2 Baggrund for øvelsen Hvad er kræftceller Celler der vokser ude af kontrol med resten af kroppens celler Forårsaget af gentagne mutationer i normale celler Nyrekræftceller. Farvet scanningsbillede af kræftceller (pink) fra en nyretumor. Kræftceller deler sig hurtigt og danner ofte klumper (tumorer) som kan invadere og ødelægge omliggende væv. Cellerne har dannet trådlignende cytoplasmatiske projektioner fra overfladen. Behandlingomfatter kirurgisk fjernelse af det syge væv eventuelt kombineret med kemoterapi. Forstørrelse: x1300 ved 6x7cm størrelse.
19 UFT Dag 2 Baggrund for øvelsen Behandling af kræft Operation: Hovedparten af alle kræftpatienter (60 pct.) bliver opereret. Ved operationen (kirurgisk behandling) skæres det kræftsyge væv eller organ væk, eventuelt sammen med lymfeknuder i nærheden. Strålebehandling: Strålerne (som regel røntgenstråler) virker ved at påvirke kræftcellernes arvemateriale, så de enten dør eller holder op med at dele sig. Målet er at give en stråledosis stor nok til at ramme kræftcellerne uden at skade sundt væv. Men strålehandling påvirker udover kræftcellerne også kroppens normale celler, og det er denne påvirkning, der kan give bivirkninger. Ved at give behandlingen over mange gange, får de normale celler tid til at reparere sig selv. Normale celler er mere robuste og bedre til at reparere skader end kræftcellerne, og derfor kommer de fleste normale celler sig efter bestrålingen. Kemoterapi: Behandling med stoffer, der standser cellers deling på forskellig måde. Kemoterapi påvirker ikke kun kræftcellerne, men også kroppens normale celler. Det er denne påvirkning, der kan give bivirkninger som hårtab, kvalme og problemer med slimhinderne. Der findes mange forskellige typer kemoterapistoffer, og de kaldes cytostatika eller cellegifte. Cytostatika angriber især de celler, der deler sig hurtigt, sådan som kræftceller gør. Anti-hormonbehandling: Brystkræft og livmoderkræft stimuleres af det kvindelige kønshormon østrogen. Prostatakræft er afhængig af det mandlige kønshormon testosteron. Ved hormonfølsomme kræfttyper kan man fjerne eller dæmpe kroppens produktion af hormon så kræftcellernes vækst ikke stimuleres og sygdommen vil udvikle sig langsommere. Andre behandlingsformer er immunterapi, genterapi og stamcelletransplantation.
20 UFT Dag 2 Baggrund for øvelsen Kemoterapi dræber hurtigt-delende celler ved apoptose Kemoterapi Kerne-kondencering DNA fragmentering Denne proces medieres ved aktivering af caspase-3
21 UFT Dag 2 Baggrund for øvelsen Etoposide Etoposide er et kræfthæmmende stof som binder og inaktiverer enzymet topoisomerase II så spaltning og samling af hhv. dobbelt- og enkeltstrenget DNA ikke kan forekomme. Etoposide blokerer cellecyklus I S-fasen og G2- fasen og inducerer apoptose.
22 UFT Dag 2 Celledyrkningsmetoder Cellebaserede modeller Suspension, adhæsion, 2-kompartment, co-kultur Tarmside Blodside
23 UFT Dag 2 Cellebaserede modeller Mavetarm-kanalen MKN-45 Human mave cancer IEC-6 Rotte tyndtarm FHs 74 Human tyndtarm IPEC-J2 Porcin tyndtarm PPEC Porcin primær epithel Caco-2 Human colon cancer HT29 Human colon cancer HT29-MTX Human colon cancer LoVo Human colon cancer HCT-116 Human colon cancer Sw-480 Human colon cancer Colo-320 Human colon cancer CCK-81 Human colon cancer FHC Human colon Prostata LnCaP Human prostata cancer PC-3 Human prostata cancer DU-145 Human prostata cancer Hud PCS 200 Human epidermale keratinocytter PFIC Porcine primære fibroblaster Mælkekirtelvæv MCF-7 Human bryst cancer MVLN Human bryst cancer MDA-MB-231 Human bryst cancer MCF-10a Human bryst MAC-T Bovine mælkekirtelepithel PCC Primære bovine udiff. epithel PCC-2 Primære bovine diff. epithel Knogle U2-OS Human osteosarcoma SAOS-2 Human osteosarcoma Nervevæv SH-SY5Y Human nerveceller Andre væv RAW Mouse makrofager BFIC Bovine primære fibroblaster LW1 Porcine embryo fibroblaster SGBS Humane adipocytter
24 UFT Dag 2 - Øvelsen Morfologi og billedoptagelse af normale celler og kræftceller Normale celler: Normale IEC-6 tyndtarmsepithelceller fra rotte MAC-T yver-epithelceller fra ko Kræftceller: Caco-2 humane tyktarmsepithelceller HT-29-MTX humane tyktarmsepithelceller (goblet) MCF-7 humane brystepithelceller Cancer
25 UFT Dag 2 - Cellebaserede modeller, parametre og analysemetoder Celler på bund af 96-brønds plader: Celler behandlet med vækst-stimulerende opløsning (FCS) og kemoterapeutikum (etoposide) Cellevækst måles ved Alamar Blue fluorometri (mitochondrie-aktivitet) Cellevækst kan også måles ved PicoGreen fluorometri (DNA mængde)
26 UFT Dag 2 - Diskussion af resultater, data og formidling FHs74Int IPEC FHC Flat HCT-116 HT-29 Caco-2 Rounded
27 UFT Dag 2 - Diskussion af resultater, data og formidling Mikroskopisk vurdering af effekt af behandlinger Celler behandlet med FCS og etoposide i 72 timer 0.6% FCS 10% FCS Etoposide Kontrol - Næsten konfluent lag Voksende - Konfluent lag Apoptotisk - Kondenseret kromatin - Fragmenteret kerne
28 UFT Dag 2 - Diskussion af resultater, data og formidling Morfologi af normale celler og kræftceller
29 September 2013 UFT Dag 2 - Diskussion af resultater, data og formidling Vækst af normale celler og kræftceller i kultur
30 Fremgangsmåde Billedoptagelse 30
31 Fremgangsmåde Trypsinering af celler og opsætning af assay 31
32 Fremgangsmåde Fremstilling af opløsninger til behandling og tilsætning til plade med celler 32
33 UFT Dag 2 - Diskussion af resultater, data og formidling Cancerceller adskiller sig ved: Morfologi (klumper) Vækst (> normale celler) Vokser uden vækstfaktorer/serum Bliver ved med at vokse i tilstedeværelse af vækstfaktorer/serum (ingen kontakt-inhibering) Aldres ikke (bliver ved med at dele sig) Mangler apoptose regulering ved DNA beskadigelse Aneuploidy (kromosomændringer) Anaerob metabolisme (glykolyse) medfører laktat dannelse der stimulerer tumorvækst
34 UFT Dag 2 - Diskussion af resultater, data og formidling Assay 103 Caco- 2 AlamarBlue Plade 1 FCS 0 0,625 1,25 2, middel sem Fluorocens Assay 103 Caco- 2 FCS kurve AlamarBlue 0 0,625 1,25 2, %FCS Plade 2 Etoposide 0 0, middel sem Fluorocens Assay 103 Caco- 2 Etoposide kurve AlamarBlue 0 0, µm Etoposide
35 UFT Dag 2 - Diskussion af resultater, data og formidling PicoGreen Plade 3 FCS 0 1,25 2, middel sem Fluorocens Assay 103 Caco- 2 FCS kurve PicoGreen ,25 2, % FCS Plade 4 Etoposide 0 0, middel sem Fluorocens Assay 103 Caco- 2 Etoposide kurve PicoGreen 0 0 0, µm Etoposide
Øvelse med tarmkræftceller i kultur.
Øvelse med tarmkræftceller i kultur. Baggrund Hver 3. dansker bliver ramt af kræft, inden de er blevet 75 år. Tyktarmskræft er den 3. hyppigste kræftform hos både mænd og kvinder, hvor henholdsvis 7.3
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mere1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft
1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville
Læs merekampen mod kemoterapiresistens
Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme
Læs mereKost, livsstil og tarmkræft
Kost, livsstil og tarmkræft Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Tarmkræftkonference Onsdag den 21. marts 2018 Hvorfor tror vi at kost og anden livsstil har betydning
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs mereKRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN
KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs meretalent m ed bredd e talent
talent m ed bredd e talent Afprøvning og med bred de talen t med br edde tal SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS AU UNIVERSITET tilpasning af en talentudviklende model - Talent med Bredde Rapporten er udarbejdet
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereNøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Læs mereAlle fotos er modelfotos.
BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs mereguide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
guide Marts 2015 + 50 KRÆFT TEGN BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPER MEDICIN MOD KRÆFT INDHOLD SIDE 4 Især lungekræftpatienter kan nu glæde sig over en ny
Læs mereProstatakræft. Kolofon
PROSTATAKRÆFT Kolofon Prostatakræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns
Læs merePersonalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014
Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs mereKræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft
Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Læs mereStarter kræft i fosterlivet?
Starter kræft i fosterlivet? Hormonforstyrrende stoffer ændrer udviklingen af brystvæv og prostata hos rotter. Julie Boberg, Louise Krag Isling, Karen Mandrup, Ulla Hass. Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering.
Læs mereAlle fotos er modelfotos.
LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs mereDeltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Strålebehandling og medicinsk behandling til patienter med kræft i endetarmen Side 1 af 7 Vi vil hermed spørge,
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereEr du klar over det mand?
Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker
Læs mereMultipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation
Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd
Læs mereForskellige valg i kampen mod prostatakræft
Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft
Læs mereMan bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi).
Hormonbehandling Hvordan virker hormonbehandling på prostatakræft? Hormonbehandling stopper virkningen af hormonet testosteron på prostatacellerne, herunder prostatakræftcellerne. Testosteron kontrollerer,
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereKend dine bryster og hvad der er normalt for dig
Kend dine bryster Kend dine bryster og hvad der er normalt for dig To tredjedele af alle brystkræft opdages af kvinder selv. Ved at kende dine bryster og hvad der er normalt for dig har afgørende betydning
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereFødevarer er mere end mad
10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne
Læs mereArv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem
Læs mereTilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs mereFysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Læs mereLevact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR
Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan
Læs merePas på dig selv, mand!
Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereCML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer
CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige
Læs mereInformation om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé
Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,
Læs mereEr du klar over det mand?
Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereUlighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet
Læs mereTil denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.
Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker
Læs merescreening for brystkræft
Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,
Læs mere8. Rygerelaterede sygdomme
8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.
Læs mereEr du klar over det mand?
Er du klar over det mand? Det beh k høver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker
Læs mereKorns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes
Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereUlighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter
Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet levetid mellem
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereSådan stopper du prostatakræft
Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft
Læs mereFakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse
Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret maj 2011
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereFordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af
Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden
Læs mereStrålebehandling i Flensborg
Patientinformation Strålebehandling i Flensborg Kvalitet Døgnet Rundt Onkologisk ambulatorium/ Brystcentret Indledning Denne pjece handler om nogle af de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når
Læs mereVONWILLEBRANDSSYGDOM,
VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs merePolycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307
Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.
Læs mereScreening for tyk- og endetarmskræft
Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen
Læs merePatientinformation Januar 2012 Gastroenheden Hvidovre Hospital. Hvidovre Hospital Gastroenheden, kirurgisk sektion. Polypper i tyktarmen
Patientinformation Januar 2012 Gastroenheden Hvidovre Hospital Hvidovre Hospital Gastroenheden, kirurgisk sektion Polypper i tyktarmen 2 Gastroenheden - Kvalitet hele vejen rundt Polypper i tyktarmen Polypper
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereProstata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet
Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet Pille er nu også godkendt til behandling af bl.a. vandladningsbesvær Af Torben Bagge, 21. november 2012 03 Potensmiddel gavner prostata 04 FAKTA: Cialis
Læs mereKost og kræft - sandheder og myter
Kost og kræft - sandheder og myter Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse SKA Tirsdag den 18. september 2018 Hvad ved vi om kost og kræft? WWW.WCRF.ORG Oversigt Hvad ved
Læs mereHVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!
HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande
Læs mereHVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!
HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karin Birtø, Lone Back Christensen og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden
Læs mereForord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet.
Kræftdødeligheden i Danmark Dagens Medicin KRÆFTSYMPOSIUM 09 Knud Juel November 2009 1 2 Forord Det overordnede formål med dette notat er at belyse, hvordan dødeligheden af forskellige kræftformer har
Læs mereGitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse
Fuldkorn, fibre og sundhed Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Kost- & Ernæringsforbundet Erhvervsskolen Nordsjælland 3. september 2014 Antal tilfælde per
Læs mereretinoblastom Børnecancerfonden informerer
retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs merePatientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse
Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om
Læs mere