INVESTERINGSFORENINGEN. Formuepleje Invest. Afdeling Globus

Transkript

1 INVESTERINGSFORENINGEN Formuepleje Invest Afdeling Globus ÅRSRAPPORT

2 Læsevejledning Læsevejledning Investeringsforeningen Formuepleje Invest består af én afdeling. En afdeling aflægger separat regnskab og afdelingsberetning. Regnskabet viser afdelingens økonomiske udvikling i 2012, ligesom det giver en status pr. 31. december I afdelingsberetningen kommenteres afdelingens resultat for 2012 samt de specifikke forhold, som gælder for afdelingen. Vi har valgt at beskrive den overordnede markedsudvikling i afsnittet om Den globale udvikling samt de generelle risici og foreningens risikostyring i afsnittet Overordnede risici. Vi anbefaler, at disse afsnit læses i sammenhæng med den specifikke afdelingsberetning på de følgende sider for samlet set at få et fyldestgørende billede af udviklingen og de særlige forhold og risici, der påvirker afdelingen. Sådan læser du afdelingens regnskab Risikoprofil Risikoklassifikationen er målt med risikoindikatoren fra dokumentet Central investorinformation. Risikoen udtrykkes ved et tal mellem 1 og 7, hvor 1 udtrykker laveste risiko og 7 højeste risiko. Kategorien 1 udtrykker ikke en risikofri investering. Risikoklassifikationen er bestemt af udsvingene i afdelingens regnskabsmæssige indre værdi de seneste fem år og/eller repræsentative data. Store historiske udsving er lig med høj risiko, og små udsving er lig med en lavere risiko. Afdelingens udvikling Redegører for udviklingen i afdelingens aktiviteter og økonomiske forhold. Heri er indeholdt oplysninger om afdelingens afkast, evt. benchmarkudvikling og kommentar til performance. Afkastet sammenholdes med den forventede udvikling i seneste rapport samt begrundelse for eventuelle afvigelser i forhold hertil. Markedets udvikling Beskriver udviklingen på de markeder, som afdelingen investerer på, samt eventuelt en forklaring til periodens resultat. Forventninger Beskriver afdelingens forventede udvikling og ledelsens forventninger til de markeder, inden for hvilke afdelingen investerer. Det er 100 kr. blevet til Tabellen viser, hvad 100 kr. er blevet til, hvis investor har investeret beløbet 1, 3, 5, 7 eller 10 år tidligere. Tallene er opgjort pr. 31. december 2012, og eventuelle udbytter er geninvesteret. Benchmark Viser afkastudviklingen på de markeder, som afdelingen investerer på. Benchmark bruges til at sammenligne afdelingens afkast med. Resultatopgørelsen Årets indtægter og omkostninger. Indtægterne er typisk renter og aktieudbytter. Kursgevinster og -tab kan være en indtægt eller en omkostning. Det afhænger af, om der har været gevinst eller tab på investeringerne i løbet af året. Handelsomkostningerne er skilt ud i en separat linje. Administrationsomkostninger er omkostninger anvendt til driften af afdelingen. Skat består af udbytteskat og renteskat, som ikke kan refunderes. Balance Afdelingens aktiver og passiver ultimo Aktiverne er i al væsentlighed de aktier og/eller obligationer, afdelingen investerer i. Passiverne er primært værdien af investorernes investeringsbeviser i afdelingen også kaldet investorernes formue. Noter til årsregnskabet For en beskrivelse af de enkelte noter se Anvendt regnskabspraksis. 2 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Årsrapport 2012

3 Foreningsoplysninger og indholdsfortegnelse Foreningens ledelsesberetning 4 PåtegningeR 16 afdelingsberetning 18 årsregnskab og noter 20 Forening Investeringsforeningen Formuepleje Invest CVR.-nr: Bestyrelse Michael Vinther, formand Carsten With Thygesen, næstformand Jørn Nielsen Direktion Malene Ehrenskjöld (administrerende direktør) Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Weidekampsgade København S Investeringsforvaltningsselskab Nordea Invest Fund Management A/S Christiansbro Strandgade København C Rådgivningsaftale Formuepleje A/S, Fondsmæglerselskab Værkmestergade Aarhus C Markedsføringsaftale Formuepleje A/S, Fondsmæglerselskab Værkmestergade Aarhus C Depotbank Nordea Bank Danmark A/S Christiansbro Strandgade København C Investeringsforeningen Formuepleje Invest Årsrapport

4 Foreningens ledelsesberetning Investeringsforeningen Formuepleje Invests samlede afkast blev 14,7 mio. kr. i Den forvaltede formue er ved udgangen af 2012 på 124,2 mio. kr. mod 121,1 mio. kr. ved indgangen til 2012, hvilket var en fremgang på 3,1 mio. kr. Foreningen havde nettoindløsninger for 10,5 mio. kr., og efter den ordinære generalforsamling i april 2012 blev der udbetalt 1,2 mio. kr. i udbytte for regnskabsåret Efter den ordinære generalforsamling i april 2013 indstilles det, at der udbetales et udbytte for regnskabsåret 2012 på 7,25 kr. pr. andel, svarende til 7,7 mio. kr. Nøgletallet ÅOP angiver de samlede omkostninger ved at investere i en afdeling. ÅOP er opgjort med udgangspunkt i, at investor beholder sin investering i 7 år. På er det muligt at beregne nøgletallet med andre investeringshorisonter. ÅOP er beregnet på baggrund af fire omkostningskomponenter: De løbende omkostninger fra den Central investorinformation, som var gældende ultimo året, samt eventuelt resultatbetinget honorar. Dækker afdelingens årsregnskab en periode på mindre end 12 måneder, omregnes til helår efter kalenderdagsprincippet. De årlige direkte handelsomkostninger ved løbende drift i pct. Dækker afdelingens årsregnskab en periode på mindre end 12 måneder, omregnes til helår efter kalenderdagsprincippet. Det aktuelle maksimale emissionstillæg i pct. (indgår med 1/7) Det aktuelle maksimale indløsningsfradrag i pct. (indgår med 1/7) For at sikre at nøgletallet altid er retvisende, beregnes der en ny ÅOP i tilfælde af ændringer i omkostningssatserne. For fund of funds-afdelinger, som investerer ved at købe investeringsbeviser i andre afdelinger, er omkostningerne i de underliggende afdelinger indregnet. ÅOP kan ses i Nøgletal ved afdelingsberetningen for foreningens afdeling på side 18. Foreningen har ikke politikker for samfundsansvar. Bestyrelsen for Investeringsforeningen Formuepleje Invest har på sit møde den 17. december 2012 indstillet til generalforsamlingens godkendelse, at afdeling Globus fusioneres ind i afdeling Globale Aktier AK i Investeringsforeningen CPH Capital, og at Investeringsforeningen Formuepleje Invest afvikles som følge af fusionen. Fusionen ventes gennemført i foråret Fusionen er er betinget af generalforsamlingens godkendelse, samt at den efterfølgende godkendes af Finanstilsynet. 4 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Årsrapport 2012

5 Foreningens ledelsesberetning Den globale udvikling Den globale økonomi var præget af fremgang i 2012, en fremgang, der var tydeligst i USA og Kina, hvor den økonomiske vækst efter en afmatning midt på året accelererede frem mod årsskiftet. I Europa bremsede økonomien derimod op, og regionen som helhed var i recession. Gennem året skabte statsgældskrisen i Europa, og politisk uenighed i USA om landets statsfinanser, usikkerhed omkring udviklingen i den globale økonomi. Trods usikkerheden gav både aktie- og obligationsmarkederne pæne positive afkast. Differentieret vækst Den globale vækst tegner til at lande på 3,0 pct. i 2012, men varierede i styrke gennem året og mellem de enkelte lande og regioner. Udviklingen var svagest i Europa, hvor aktiviteten så ud til at falde 0,3 pct. hæmmet af blandt andet en svag erhvervs- og forbrugertillid og massive finanspolitiske stramninger. Værst så det ud i de såkaldte PIGS-lande (Portugal, Italien, Grækenland og Spanien), som alle var i dyb recession, mens de fleste lande i Nordeuropa udviste meget lav, men dog positiv vækst. I USA så billedet bedre ud med en anslået vækst på 2,2 pct., der accelererede frem mod årsskiftet. Fremgangen kunne primært henføres til en bedring på boligmarkedet, arbejdsmarkedet og øget forbrugertillid. Uafhængigt af udviklingen i Vesten formåede emerging markets-landene at opretholde en høj vækst. Svag udvikling i dansk økonomi I 2012 så aktiviteten i dansk økonomi ud til at falde 0,5 pct. Økonomien blev påvirket negativt af afmatningen i det øvrige EU, en svag udvikling på boligmarkedet og tilbageholdenhed blandt husholdningerne som følge af usikre fremtidsudsigter. Europa bremses af statsgældskrisen Flere forhold formåede i 2012 at skabe usikkerhed omkring udviklingen i den globale økonomi, hvoraf statsgældskrisen i Europa var det mest alvorlige. I stort set alle vestlige lande var der efter finanskrisen indtrådt en betydelig forværring af de offentlige finanser, blandt andet som følge af øgede udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse og vigende skatteindtægter. I PIGS-landene resulterede dette i, kombineret med en manglende konsolidering i årene op til krisen, at de finansielle markeder i foråret 2010 mistede tilliden til, at de kunne honorere deres gæld med kraftigt stigende lånerenter til følge. Lige siden har IMF, EU og ECB søgt at stabilisere situationen og modvirke, at krisen bredte sig til andre lande, men med varierende succes. I første omgang centrerede krisen sig omkring Grækenland, som flere gange modtog hjælp fra den europæiske stabiliseringsmekanisme betinget af massive reformog sparekrav. Ved parlamentsvalget i maj 2012 opstod fornyet risiko for en græsk statsbankerot og udtræden af eurosamarbejdet, da yderfløjene, som ville forkaste disse krav, blev styrket. Usikkerheden aftog dog efter omvalget i juni, hvor en mere moderat regering blev valgt. Sideløbende med situationen i Grækenland var de andre sydeuropæiske lande under øget pres. I Spanien medførte stigende arbejdsløshed og recession en forværring af landets statsfinanser. Den negative udvikling blev forstærket af uklarhed omkring tilstanden i landets banksektor. I juni bevilgede EU en hjælpepakke på 100 mia. euro for at stabilisere sektoren, uden at det bremsede de finansielle markeders pres på landet. Politiske udfordringer i USA Sundhedstilstanden i amerikansk økonomi var bedre end i Europa, men også her afhænger den langsigtede bæredygtighed af, om politikerne formår at stabilisere statsfinanserne. Den politiske situation i USA var imidlertid præget af en kraftig polarisering mellem republikanere og demokrater, hvilket skabte stor usikkerhed omkring deres evne til at indgå kompromiser. Samtidig dominerede de hvert deres kammer i Kongressen, hvorved de gensidigt kunne blokere politiske beslutninger. Investeringsforeningen Formuepleje Invest Årsrapport

6 Foreningens ledelsesberetning Det skabte frem mod årsskiftet usikkerhed omkring den økonomiske udvikling i USA, hvor en række finanspolitiske lempelser udløb, samtidig med at de automatiske besparelser fra hævelsen af det såkaldte gældsloft i august 2011 trådte i kraft. Dette ville anslået reducere BNP 4,25 procentpoint og sende landet i recession, såfremt der ikke skete en eller anden form for forlængelse. Først på årets sidste dag blev politikerne enige om en aftale, som fastholdt skattelettelser for indkomster under ca. 2 mio. kr. og udsatte de automatiske besparelser i to måneder. Dermed blev den umiddelbare krise afværget, mens problemerne omkring de automatiske besparelser og forhøjelsen af det eksisterende gældsloft fortsat er uløste. Støtteopkøb af obligationer Ved indgangen til 2012 var styringsrenterne i USA og Europa så lave, at mulighederne for at stimulere den økonomiske vækst gennem rentenedsættelser stort set var udtømte. Da økonomierne fortsat udviklede sig svagt, valgte centralbankerne i stedet at gennemføre kvantitative lempelser. ECB lancerede i september 2012 et program med ubegrænset opkøb af statsobligationer (Outright Monetary Transactions) fra nødlidende eurolande, betinget af finanspolitiske reformer og besparelser. Formålet var at sikre tilstrækkelig likviditet og lette presset på landenes lånerenter. Programmet havde til en vis grad den ønskede effekt. Stort set samtidig lancerede den amerikanske centralbank sit tredje program med støtteopkøb af statsog boligobligationer (Quantitative Easing 3, QE3). Her var formålet at fastholde de lave renter og derigennem frigøre penge til forbrug. Centralbankernes tiltag vurderes ikke i sig selv at kunne løse de økonomiske udfordringer i USA og Europa, men ses som afgørende for at sikre politikerne den fornødne tid til at finde langsigtede løsninger. Kina på vej mod afbalanceret vækst I starten af 2012 var væksten i den kinesiske økonomi høj, men aftagende. Afdæmpningen var et resultat af de finans- og pengepolitiske stramninger, som regeringen iværksatte i 2011 for at modvirke en begyndende overophedning. I foråret medførte en svag eksport til de vestlige lande imidlertid en yderligere opbremsning. Hvor målet havde været en vækst på 8,5 pct., så den ud til at nærme sig 7,5 pct. I sommeren 2012 gennemførte den kinesiske regering derfor målrettede stimuli, blandt andet øget udlån fra bankerne og en hjælpepakke på 5 mia. dollars til støtte for privates køb af hårde hvidevarer. Effekten viste sig i slutningen af året, hvor væksten så ud til at stige til det ønskede niveau. Ny regering i Japan med øget fokus på vækst Den japanske økonomi har gennem en længere årrække været præget af svag vækst. Ved valget til det japanske underhus den 16. december 2012 vandt LDP med Shinzo Abe i spidsen. Den nye regering ventes at gennemføre en ny vækstunderstøttende politik. For det første ved at øge presset på den japanske centralbank for at lempe pengepolitikken og derigennem svække yennen og øge den japanske konkurrenceevne og for det andet via finanspolitiske stimuli. Perioder med olieprisstigninger Den svage udvikling i de vestlige økonomier blev i perioder af 2012 udfordret af stigende oliepriser. I foråret var stigningerne udløst af uenighed mellem Iran og de vestlige lande omkring landets atomprogram, mens de i efteråret var udløst af borgerkrigen i Syrien og konflikten omkring Israel og Gaza. Svag global vækst kombineret med nye oliefund dæmpede gennem året stigningerne i oliepriserne, hvorved en mærkbar negativ effekt på den økonomiske vækst blev undgået. Usikkerhed på de finansielle markeder De finansielle markeder var i 2012 præget af perioder med kraftig usikkerhed og store kursudsving, udløst af usikkerheden omkring 6 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Årsrapport 2012

7 Foreningens ledelsesberetning den økonomiske og politiske stabilitet i USA og Europa. Trods usikkerheden gav aktiemarkederne pæne positive afkast. Generelt klarede de risikobetonede aktiver sig bedst, understøttet af en trods alt pæn global vækst, høj indtjening i virksomhederne og det lave afkastpotentiale på obligationsmarkederne, som øgede efterspørgslen efter disse aktiver. Valuta Kursen på amerikanske dollars var stort set uforandret over for danske kroner, mens japanske yen faldt 11,4 pct., og brasilianske real faldt 10,0 pct. Kinesiske renminbi faldt 0,3 pct., mens russiske rubler steg 4,2 pct. I 2012 var der en kraftig valutaindstrømning til Danmark. Danmarks Nationalbank sænkede derfor ad flere omgange sin rente fra 0,7 til 0,2 pct. for at fastholde kronekursen over for euroen, mens ECB kun sænkede sin rente fra 1,0 til 0,75 pct. Pæne aktieafkast De globale aktiemarkeder gav i 2012 et afkast på 14,5 pct., målt i danske kroner, men var præget af perioder med kraftig volatilitet. Fremgangen var udløst af en trods alt positiv global vækst og en stigende efterspørgsel, udløst af det lave afkastpotentiale på obligationsmarkederne. Indtjeningen i virksomhederne var fortsat høj, men stigningstakterne aftog. efterspørgsel. Det japanske aktiemarked gav et afkast på 6,9 pct. De japanske virksomheder blev hæmmet af den kraftige stigning, der har været i kursen på yen de senere år, politisk uenighed med Kina og en aftagende effekt af genopbygningen efter jordskælvet i marts Det danske aktiemarked Det danske aktiemarked var med et afkast på 23,8 pct. blandt de markeder, som på globalt plan klarede sig bedst i Det meget høje afkast kan primært tilskrives en kraftig stigning i aktiekursen for medicinalselskabet Novo Nordisk, hvis markedsværdi udgør over 40 pct. af det danske marked. Aktiemarkederne i emerging markets-landene Aktiemarkederne i emerging markets-landene var præget af en meget uensartet udvikling. Det indiske aktiemarked gav et afkast på 24,5 pct. Afkastet kom til trods for en skrøbelig økonomisk udvikling i landet og skal ses i lyset af et kursfald på knap 37 pct. i 2011, samt at regeringen lancerede flere reformer. De latinamerikanske aktiemarkeder gav et afkast på 8,3 pct. Det lave afkast kan primært henføres til en svag udvikling i den brasilianske økonomi, som blandt andet blev hæmmet af en vigende olie- og råvareeksport til det vigtige kinesiske marked. De fjernøstlige aktiemarkeder gav et afkast på 20,6 pct., mens de østeuropæiske markeder gav et afkast på 25,9 pct. Aktiemarkederne i de vestlige lande De amerikanske aktiemarkeder steg 14,0 pct. i 2012 som følge af en trods alt positiv økonomisk vækst og en bedring i flere nøgletal, herunder især jobskabelsen. De europæiske aktiemarkeder gav et afkast på 17,7 pct. Tallet dækker over en meget uensartet udvikling med høje afkast i Nordeuropa, primært i Tyskland, hvor virksomhederne nød godt af en lav eurokurs og en stærk eksport af især biler til Kina. Omvendt var udviklingen meget svag i de sydeuropæiske lande, hvor virksomhederne blev ramt af faldende indenlandsk Investeringsforeningen Formuepleje Invest Årsrapport

8 Foreningens ledelsesberetning Forventninger til 2013 Ved udgangen af 2012 var den globale økonomi i fremgang. Denne fremgang ventes at fortsætte i 2013, men med store regionale forskelle. Svag fremgang i Europa I Europa tegner den økonomiske vækst til at blive svagt positiv i 2013, understøttet af lave renter, færre finanspolitiske stramninger og stigende global vækst. Den økonomiske udvikling i regionen er fortsat præget af meget stor usikkerhed som følge af statsgældskrisen. Lande som Grækenland, Italien og Spanien er fortsat hæmmet af store budgetunderskud og negativ vækst, mens udviklingen i flere andre lande, herunder Frankrig, også er skrøbelig. I efteråret 2012 indtrådte en form for stabilisering af statsgældskrisen, da ECB lancerede ubegrænset støtteopkøb af statsobligationer fra de kriseramte lande. Dette kan lette presset på landenes lånerenter og sikre likviditeten. En permanent løsning afhænger imidlertid af, om politikerne får gennemført de stramninger og reformer, som kan sikre den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. En væsentlig risiko er, at befolkningerne ikke forstår nødvendigheden af disse tiltag. Potentielt kan det styrke de politiske yderfløje og føre til uroligheder, som det blandt andet var tilfældet i Grækenland i Behov for politiske løsninger i USA Hovedscenariet for amerikansk økonomi er, at den moderate vækst fra 2012 fortsætter ind i Dette scenarie bygger på en forudsætning om, at politikerne formår at løse udfordringerne med de automatiske besparelser på statsbudgettet og hævelsen af det såkaldte gældsloft. Det mest sandsynlige udfald vurderes at være en aftale i en eller anden form, da ingen af parterne vurderes at have interesse i at sende landet ud i økonomisk kaos. Frem mod indgangen til 2013 har usikkerheden omkring udviklingen i amerikansk økonomi dæmpet privatforbruget og virksomhedernes investeringslyst. Et varigt opsving ventes at afhænge af, om politikerne ikke blot løser de akutte problemer, men finder langsigtede løsninger, som skaber den nødvendige tillid til fremtiden. Begrænset råderum for stimuli Ved indgangen til 2013 fører centralbankerne i de vestlige lande en så ekspansiv pengepolitik, at potentialet for at stimulere den økonomiske udvikling yderligere i tilfælde af en aftagende økonomisk vækst vurderes at være meget begrænset. På tilsvarende vis var de vestlige regeringer så forgældede, at også deres muligheder for at gennemføre finanspolitiske stimuli vurderes at være begrænsede. Fortsat høj vækst i Kina Den økonomiske vækst i Kina ventes i 2013 at stige til 8,1 pct. som følge af målrettede stimuli og øget udlån i de kinesiske banker. På kort sigt ventes den økonomiske udvikling at afhænge af, om landets nye leder, Xi Jingping, formår at skabe en afbalanceret økonomisk vækst. På langt sigt ventes udviklingen at afhænge af, om han formår at omstille den kinesiske økonomi fra at være drevet af eksport og offentlige investeringer til at være drevet af indenlandsk forbrug. De finansielle markeder Ved indgangen til 2013 var de finansielle markeder præget af flere modsatrettede tendenser. Statsgældskrisen i Europa og udfordringerne med USA s statsfinanser ventes fortsat at skabe stor usikkerhed. Omvendt kan markederne blive påvirket positivt af udsigten til en svagt tiltagende global vækst og en generel forventning om, at politikerne i USA og Europa træffer de nødvendige beslutninger. Valuta Den økonomiske vækst i Europa ventes at være svagere end i USA og emerging marketslandene i Der ventes derfor en gradvis styrkelse af amerikanske dollars og valutaerne i emerging markets-landene over for euro. 8 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Årsrapport 2012

9 Foreningens ledelsesberetning Globale aktier Afkastpotentialet på de globale aktiemarkeder vurderes at være betydeligt højere end på obligationsmarkederne i 2013, men risikoen er tilsvarende større. I årene efter finanskrisen formåede virksomhederne at løfte indtjeningen gennem omkostningsbesparelser. Ved indgangen til 2013 var de så effektive, at potentialet for yderligere besparelser vurderes stort set at være udtømt. Fremtidig vækst i indtjeningen ventes derfor at være betinget af en øget omsætning og dermed øget økonomisk vækst. Aktiemarkederne i de vestlige lande Det amerikanske aktiemarked ventes i 2013 at blive påvirket positivt af en moderat økonomisk vækst i landet. Udviklingen er imidlertid forbundet med en stor usikkerhed, som relaterer sig til, om politikerne formår at løse udfordringerne omkring landets statsfinanser. Ved udgangen af 2012 tegnede indtjeningen i de amerikanske virksomheder til at udvikle sig svagere end tidligere, og samtidig var der en relativt høj prisfastsættelse af amerikanske aktier, hvilket kan påvirke aktiemarkedet negativt. De europæiske aktiemarkeder ventes at blive dæmpet af lav vækst i regionen i 2013, men ECB s likviditetsprogram kan påvirke økonomierne og virksomhederne positivt. Den økonomiske udvikling i Japan har indtil nu været svag, men det japanske aktiemarked kan blive påvirket positivt af den nye regerings vækststimulerende politik. Det danske aktiemarked Ved indgangen til 2013 havde danske aktier en høj prisfastsættelse, og markedets forventninger til indtjeningsvæksten i 2013 var høj. Det kan påvirke afkastpotentialet negativt. Aktiemarkederne i emerging markets-landene Aktiemarkederne i emerging markets-landene ventes at blive påvirket positiv af en fortsat høj økonomisk vækst i landene i Afdæmpningen i den kinesiske økonomi i 2012 ser ud til at være afsluttet, indtjeningen i virksomhederne stiger, og prisfastsættelsen er lav, hvilket kan påvirke aktiemarkedet positivt. I Indien ventes udviklingen på aktiemarkedet at afhænge af regeringens reformproces. En svag udvikling i realøkonomien og høj inflation kan fortsat hæmme udviklingen på aktiemarkedet. En positiv økonomisk udvikling i Rusland og Tyrkiet kombineret med en lav prisfastsættelse ventes at påvirke østeuropæiske aktier positivt. De latinamerikanske aktiemarkeder ventes at udvikle sig svagt som følge af lav økonomisk vækst og en høj prisfastsættelse. Se yderligere kommentarer til forventningerne i afsnittet Forventninger til afdelingen i afdelingsberetningen for foreningens afdeling. Udsagn om forventninger Ovennævnte forventninger til den fremtidige udvikling i verdensøkonomien og på de finansielle markeder er udtryk for ledelsens aktuelle vurdering af fremtiden. Da den fremtidige udvikling afhænger af en lang række ubekendte faktorer, fremtidige begivenheder og økonomiske resultater er forventningerne i sagens natur forbundet med stor usikkerhed og kan ikke betragtes som garanti for, hvordan fremtiden vil forløbe. Der er således risiko for, at udviklingen kan afvige fra disse forventninger. Derfor bør der ikke træffes beslutninger eller foretages økonomiske dispositioner på baggrund af disse udsagn. Ledelsen opfordrer til altid at søge professionel rådgivning, før der træffes beslutning om investering eller foretages andre økonomiske dispositioner. Ledelsen påtager sig ikke noget ansvar, i tilfælde af at markederne udvikler sig anderledes end forventet. Investeringsforeningen Formuepleje Invest Årsrapport

10 Foreningens ledelsesberetning Usikkerhed ved indregning og måling Ledelsen vurderer, at der ikke er nogen usikkerhed ved indregning og måling eller usædvanlige forhold, der kan forrykke det billede, som denne årsrapport giver. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er fra balancedagen og frem til aflæggelsen af årsrapporten ikke indtrådt forhold, som forrykker det billede, som årsrapporten udviser. 10 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Årsrapport 2012

11 Foreningens ledelsesberetning Overordnede risici Risici og risikostyring Som investor i Investeringsforeningen Formuepleje Invest får man en løbende pleje af sin opsparing. Plejen indebærer blandt andet en hensyntagen til de mange forskellige risikofaktorer på investeringsmarkederne. En af de vigtigste risikofaktorer er valget af afdeling, og den skal investor selv tage højde for, eventuelt i samråd med en rådgiver. Som investor skal man være klar over, at der altid er en risiko ved at investere, og at de enkelte afdelinger investerer inden for deres investeringsområde uanset markedsudviklingen. Det vil sige, at hvis investor fx har valgt at investere i en afdeling, der har aktier som investeringsområde, så fastholdes dette, uanset om de pågældende aktier stiger eller falder i værdi. Risikoen ved at investere gennem en investeringsforening knytter sig overordnet til fire elementer: investors valg af afdelinger investeringsmarkederne investeringsbeslutningerne driften af foreningen Risici knyttet til investors valg af afdeling Inden investor beslutter sig for at investere, er det vigtigt at få fastlagt en investeringsprofil, så investeringerne kan sammensættes ud fra den enkelte investors behov og forventninger. Desuden er det afgørende, at investor er bevidst om de risici, der er forbundet med den konkrete investering. Det kan være en god idé at fastlægge sin investeringsprofil i samråd med en rådgiver. Investeringsprofilen skal blandt andet tage højde for, hvilken risiko investor ønsker at påtage sig med sin investering, og hvor lang tidshorisonten er for investeringen. Ønsker investor fx en meget stabil udvikling i sine investeringsbeviser, bør man som udgangspunkt ikke investere i afdelinger med høj risiko. Hvis man investerer over en kortere tidshorisont, er aktieafdelinger for de fleste investorer sjældent velegnede. Af afdelingens regnskab fremgår dens risikoklassifikation, angivet ved risikoindikatoren fra dokumentet Central investorinformation. Det er en indikator, som angiver risiko som et tal mellem 1 og 7, hvor 1 udtrykker laveste risiko og 7 højeste risiko. Kategorien 1 udtrykker ikke en risikofri investering. Lav Høj Afdelingens placering på risikoindikatoren er bestemt af udsvingene i afdelingens regnskabsmæssige indre værdi de seneste fem år og/eller på baggrund af repræsentative data. Store historiske udsving er lig med høj risiko og en placering til højre på indikatoren (6 7). Små udsving er lig med en lavere risiko og en placering til venstre på risikoskalaen (1-2). Afdelingens placering på skalaen er ikke konstant. Placeringen kan ændre sig med tiden. Risikoindikatoren tager ikke højde for pludseligt indtrufne begivenheder, som eksempelvis devalueringer, politiske indgreb og pludselige udsving i valutakurserne. Risici knyttet til investeringsmarkederne Disse risikoelementer omfatter fx risikoen på aktiemarkederne og valutarisikoen. Hver af disse risikofaktorer håndterer vi inden for de fastlagte investeringsrammer for afdelingen. Eksempler på risikostyringselementer er afdelingens rådgivningsaftale og investeringspolitik, vores interne kontroller, lovgivningens krav om risikospredning samt adgangen til at anvende afledte finansielle instrumenter. Risici knyttet til investeringsbeslutningerne Enhver investeringsbeslutning i en aktivt forvaltet aktieafdeling er baseret på vores og porteføljerådgiveres forventninger til fremtiden. Vi forsøger at danne os et realistisk billede af forventningerne til fx renteudviklingen, konjunkturerne, virksomhedernes indtjening og politiske forhold. Ud fra disse forventninger køber og Investeringsforeningen Formuepleje Invest Årsrapport

12 Foreningens ledelsesberetning sælger vi aktier. Denne type beslutninger er i sagens natur forbundet med usikkerhed. Som det fremgår af afdelingsberetningen senere i rapporten, har vi udvalgt et benchmark for afdelingen. Det er et indeks, der måler afkastudviklingen på det eller de markeder, hvori afdelingen investerer. Vi vurderer, at det valgte indeks er repræsentativt for afdelingens portefølje og dermed velegnet at holde afdelingens resultater op imod. Afdelingens afkast er målt efter fradrag af administrationsog handelsomkostninger. Udviklingen i benchmarkafkastet tager ikke højde for omkostninger. Foreningens afdeling følger en aktiv investeringsstrategi for at opnå et afkast, der er højere end afkastet for afdelingens benchmark. Når investeringsstrategien er aktiv, forsøger vi at finde de bedste investeringer for at give det højest mulige afkast under hensyntagen til risikoen. Strategien medfører, at investeringerne vil afvige fra benchmark, og at afkastet kan blive både højere og lavere end benchmark. Foreningens bestyrelse har fastsat risikorammer for afdelingen. Risici knyttet til driften af foreningen For at undgå fejl i driften af foreningen er der fastlagt en lang række kontrolprocedurer og forretningsgange, som reducerer disse risici. Der arbejdes hele tiden på at udvikle systemerne, og der stræbes efter, at risikoen for menneskelige fejl bliver reduceret mest muligt. Der er desuden opbygget et ledelsesinformationssystem, som sikrer, at der løbende følges op på omkostninger og afkast. Der gøres jævnligt status over afkastene. Er der områder, som ikke udvikler sig tilfredsstillende, drøftes det med porteføljerådgiver, hvad der kan gøres for at vende udviklingen. Investeringsforeningen er desuden underlagt kontrol fra Finanstilsynet og en lovpligtig revision ved generalforsamlingsvalgte revisorer. Her er fokus på risici og kontroller i højsædet. På it-området lægges stor vægt på dataog systemsikkerhed. Der er udarbejdet procedurer og beredskabsplaner, der har som mål inden for fastsatte tidsfrister at kunne genskabe systemerne i tilfælde af større eller mindre nedbrud. Disse procedurer og planer afprøves regelmæssigt. Ud over at administrationen i den daglige drift har fokus på sikkerhed og præcision, når opgaverne løses, fører bestyrelsen tilsyn med området. Formålet er dels at fastlægge sikkerhedsniveauet, og dels at sikre at de nødvendige ressourcer er til stede i form af personale, kompetencer og udstyr. For yderligere oplysninger om afdelingen henvises til det gældende prospekt og Central investorinformation. Disse kan downloades fra foreningens hjemmeside. Særlige risikofaktorer Enkeltlande: Ved investering i værdipapirer i et enkelt land, fx Danmark, er der en risiko for, at det finansielle marked i det pågældende land kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold i landet, herunder også udviklingen i landets valuta og rente, påvirke investeringernes værdi. Eksponering mod udlandet: Investering i velorganiserede og højtudviklede udenlandske markeder medfører generelt en lavere risiko for den samlede portefølje end investering alene i enkeltlande/- markeder. Udenlandske markeder kan dog være mere usikre end det danske marked på grund af en forøget risiko for en kraftig reaktion på selskabsspecifikke, politiske, reguleringsmæssige, markedsmæssige og generelle økonomiske forhold. 12 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Årsrapport 2012

13 Foreningens ledelsesberetning Valuta: Investeringer i udenlandske værdipapirer medfører eksponering mod fremmede valutaer, som kan opleve større eller mindre udsving i forhold til danske kroner. Derfor vil den enkelte afdelings kurs blive påvirket af udsving i kurserne mellem disse valutaer og danske kroner. Investeringer i danske aktier har ingen direkte valutarisiko, mens investeringer i europæiske aktier har begrænset valutarisiko. Afdelinger, hvor vi systematisk kurssikrer mod danske kroner eller euro, har en meget begrænset valutarisiko. En sådan kurssikring vil fremgå af beskrivelsen af afdelingens risikoprofil. Selskabsspecifikke forhold: Værdien af en enkelt aktie kan svinge mere end det samlede marked og kan derved give et afkast, som er meget forskelligt fra markedets. Forskydninger på valutamarkedet samt lovgivningsmæssige, konkurrencemæssige, markedsmæssige og likviditetsmæssige forhold vil kunne påvirke selskabernes indtjening. Da en afdeling på investeringstidspunktet kan investere op til 10 pct. af porteføljen i et enkelt selskab, kan værdien af afdelingen variere kraftigt som følge af udsving i enkelte aktier. Et selskab kan gå konkurs, hvorved investeringen i det vil være tabt. at der indføres statslige overvågnings- og kontrolmekanismer. Valutaerne er ofte udsat for store og uforudsete udsving. Nogle lande har enten allerede indført restriktioner med hensyn til udførsel af valuta eller kan gøre det med kort varsel. Markedslikviditeten på de nye markeder kan være faldende som følge af økonomiske og politiske ændringer samt naturkatastrofer. Effekten kan også være mere vedvarende. Udsving på aktiemarkederne: Aktiemarkederne kan svinge meget og kan udvise betydelige kursfald. Udsving kan blandt andet være en reaktion på selskabsspecifikke, politiske og reguleringsmæssige forhold eller en konsekvens af sektormæssige, regionale, lokale eller generelle markedsmæssige og økonomiske forhold. Risikovillig kapital: Afkastet kan svinge meget som følge af selskabernes muligheder for at skaffe risikovillig kapital til fx udvikling af nye produkter. En del af en afdelings formue kan investeres i virksomheder, hvis teknologier er helt eller delvist nye, og hvis udbredelse kommercielt og tidsmæssigt kan være vanskelig at vurdere. Nye markeder/emerging markets: Begrebet nye markeder omfatter stort set alle lande i Latinamerika, Asien (ex. Japan, Hongkong og Singapore), Østeuropa og Afrika. Landene kan være kendetegnet ved en højere grad af politisk ustabilitet, relativt usikre finansmarkeder, en relativ usikker økonomisk udvikling samt et aktiemarked, som er under udvikling. Investeringer på de nye markeder er forbundet med særlige risici, der ikke forekommer på de udviklede markeder. Et ustabilt politisk system indebærer en øget risiko for pludselige og grundlæggende omvæltninger inden for økonomi og politik. For investorer kan dette eksempelvis bevirke, at aktiver nationaliseres, at rådigheden over aktiver begrænses, eller Investeringsforeningen Formuepleje Invest Årsrapport

14 Foreningens ledelsesberetning Bestyrelse og direktion I overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen fra Finanstilsynet oplyses de ledelseshverv, som foreningens bestyrelses- og direktionsmedlemmer varetager i andre danske aktieselskaber og relevante erhvervsvirksomheder, bortset fra ledelseshverv i virksomhedens egne 100 pct.-ejede datterselskaber. Bestyrelsens samlede honorar for arbejdet i foreningen udgjorde 125 t.kr. i 2012 (250 t.kr. i 2011). Bestyrelse Michael Vinther, formand Partner, advokat, født 1963 Formand for bestyrelsen for Aktieselskabet Franske Vingårde Big Fonden BIG 1 Holding A/S BIG 2 Holding A/S BIG 4 A/S BIG 5 A/S BIG 6 A/S DEAS A/S DEAS Holding A/S DEAS Invest A/S Don Plast 2003 A/S FB Gruppen A/S Investeringsforeningen Formuepleje Invest IFO Instituttet for Opinionsanalyse A/S MJJM A/S Pensionskassernes Ejendomme A/S Næstformand for: FC Nordsjælland Holding A/S FC Nordsjælland A/S Investeringsforeningen CPH Capital (Placeringsforeningen Investin) Medlem af bestyrelsen for: Addition/+ Consulting A/S Agnitio Holding A/S Asgaard Group A/S Derma Pharm A/S Drømmeland A/S Ejendomsselskabet Reskavej 1 A/S Esoft A/S Esoft systems A/S FB Projektudvikling A/S Farum Park Sports- og Konferencecenter ApS Go-to A/S Inox Stål Handelsselskab A/S Intercool Food Technology ApS JMI Ejendomme A/S JMI Gruppen A/S JMI Investering A/S JMI Projekt A/S Kameraudlejningen ApS Newcap Holding A/S Newco af 11. februar 2004 A/S Nordic Petrol Systems A/S Nordic Petrol Systems Holding ApS Nybolig Jan Milvertz A/S Sjællandske Ejendomme A/S Vestsjællands Invest A/S Direktør for: H S-S ApS Afventer godkendelse af fit & proper fra Finanstilsynet: Hedgeforeningen Formuepleje Er indtrådt i bestyrelsen i Carsten With Thygesen, næstformand Adm. Direktør, født 1964 Formand for bestyrelsen for: Silva Estate A/S Formuepleje Safe A/S Formuepleje Epikur A/S Formuepleje Penta A/S Formuepleje Pareto A/S Formuepleje Limittellus A/S Formuepleje Optimum A/S Investeringsforeningen CPH Capital (Placeringsforeningen Investin) Afventer godkendelse af fit & proper fra Finanstilsynet: Hedgeforeningen Formuepleje Næstformand for bestyrelsen for: Realdania Medlem af bestyrelsen for: Formuepleje Fokus A/S 14 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Årsrapport 2012

15 Foreningens ledelsesberetning Formuepleje Merkur A/S DDH Forests A/S Er indtrådt i bestyrelsen i Blev genvalgt i Jørn Nielsen Projektrådgiver, født 1949 Direktion Malene Ehrenskjöld Administrerende direktør i Nordea Invest Fund Management, Født 1969 Medlem af bestyrelsen for: InvesteringsForeningsRådet Formand for bestyrelsen for: Formuepleje Fokus A/S Formuepleje Merkur A/S Medlem af bestyrelsen for: Formuepleje Penta A/S Formuepleje Pareto A/S Formuepleje Limittellus A/S Formuepleje Optimum A/S K/S Logistikcenter Nord K/S Søndervang K/S Marsallé K/S Engmarken K/S Butikscenter Herning. Investeringsforeningen CPH Capital (Placeringsforeningen Investin) Afventer godkendelse af fit & proper fra Finanstilsynet: Hedgeforeningen Formuepleje Er indtrådt i bestyrelsen i Blev genvalgt i Investeringsforeningen Formuepleje Invest Årsrapport

16 Påtegninger Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato godkendt årsrapporten for 2012 for Investeringsforeningen Formuepleje Invest - 1 afdeling. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v. og regnskabsbekendtgørelsen fra Finanstilsynet. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet for afdelingen giver et retvisende billede af afdelingens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Samtidig er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen, herunder afdelingsberetningen, indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens og afdelingens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen henholdsvis afdelingen kan påvirkes af. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Aarhus, den 7. marts 2013 Bestyrelsen Michael Vinther Formand Carsten With Thygesen Næstformand Jørn Nielsen Bestyrelsesmedlem Direktion Malene Ehrenskjöld Administrerende direktør 16 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Årsrapport 2012

17 Påtegninger Den uafhængige revisors erklæringer Til medlemmerne i Investeringsforeningen Formuepleje Invest Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Investeringsforeningen Formuepleje Invest for regnskabsåret 1. januar december 2012, der omfatter resultatopgørelse, balance og noter, herunder anvendt regnskabspraksis, for 1 afdelingen. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om investeringsforeninger mv. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger mv. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, som er relevant for foreningens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens og afdelingens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af afdelingens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2012 i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger mv. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til lov om investeringsforeninger m.v. gennemlæst ledelsesberetningen og afdelingsberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen og afdelingsberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. København, den 7. marts 2013 Deloitte - Statsautoriseret Revisionspartnerselskab John Ladekarl Statsautoriseret revisor Anders Oldau Gjelstrup Statsautoriseret revisor Investeringsforeningen Formuepleje Invest Årsrapport

18 Afdelingsberetning Globus Unoteret Udbyttebetalende Introduceret: juli 2010 Risikoklasse: 6 Fondskode: DK Rådgiver: Fondsmæglerselskabet Formuepleje A/S Benchmark MSCI Verden inkl. udbytte Nøgletal Standardafvigelse af ugentligt afkast over 5 år/fra start 12,44 Sharpe ratio over 5 år/fra start Tracking Error 5,83 Information ratio -0,64 Markedets standardafvigelse af ugentligt afkast over 5 år/fra start(benchmark) 14,34 Afkast i afdelingens levetid pct. p.a. 7,1 Årlig omkostningsprocent (ÅOP) 1,880 Landefordeling procent USA 58,0 England 6,4 Frankrig 5,1 Tyskland 5,0 Japan 3,7 Singapore 3,6 Schweiz 3,1 Israel 2,4 Holland 2,1 Danmark 2,0 Øvrige 8,6 Total 100,0 Hvad er 100 kr. blevet til 1 år 3 år 5 år 7 år 10 år Formuepleje Invest Globus investerer globalt i aktier ud fra et princip om risikospredning. Afdelingen er aktivt forvaltet. Indledning Afdelingsberetningen bør læses i sammenhæng med rapportens generelle afsnit om investeringsmarkeder, risikobeskrivelse og risikofaktorer for at få et fyldestgørende billede af udviklingen. Ledelsens vurdering af afdelingens særlige risici fremgår nedenfor. For yderligere oplysninger om risici ved at investere i afdelingen henvises til det gældende prospekt, der kan hentes på Risikoprofil Afdelingen investerer globalt i aktier. Risikoen knytter sig især til tre forhold. For det første den selskabsspecifikke risiko, hvor værdien af de enkelte aktier kan svinge mere end markedet. For det andet den markedsmæssige risiko, hvor aktiemarkedet som helhed kan svinge kraftigt som følge af den generelle udvikling i selskaberne, de økonomiske konjunkturer og politiske forhold. For det tredje valutarisikoen. Afdelingen er placeret i kategori 6 på risikoskalaen. Læs mere om skalaen i afsnittet Overordnede risici i starten af rapporten. Afdelingens udvikling Den indre værdi i Formuepleje Invest Globus steg 12,3 pct. i Afdelingens afkast var 2,2 procentpoint lavere end benchmark, som steg 14,5 pct. Afkastet var lavere end forventningen om et afkast som minimum på niveau med benchmark. Det lavere afkast kan primært henføres til en stor overvægt i USA, hvor aktiemarkedet gav et lavere afkast end globale aktier generelt. Afdelingens investeringer i Asien udviklede sig ligeledes svagt. Afdelingen blev desuden påvirket negativt af en undervægt inden for industrisektoren, da den steg pænt sidst på året. Omvendt blev afdelingen påvirket positivt af en undervægt i japanske aktier, hvor specielt energisektoren havde en svag udvikling. Afdelingens investeringer blev desuden påvirket positivt af en overvægt i finanssektoren og sektoren for konjunkturfølsomt forbrug, som begge steg pænt på grund af den øgede risikovillighed på de finansielle markeder. Markedsudviklingen De globale aktiemarkeder gav pæne positive afkast i 2012, men udviklingen var meget uensartet gennem året. Året startede med fremgang, da statsgældskrisen i Europa så ud til at være inddæmmet, og den globale vækst var på vej op i tempo, dog med Europa som undtagelse. I slutningen af april 2012 vendte billedet, og de globale aktiemarkeder faldt, da der opstod fornyet usikkerhed omkring statsgældskrisen i Europa, sam- 18 Investeringsforeningen Formuepleje Invest Årsrapport 2012

19 Afdelingsberetning Globus tidig med at væksten i USA og emerging markets-landene aftog. I 2. halvår 2012 vendte udviklingen, og markedet viste igen fremgang, da risikoen i forbindelse med statsgældskrisen i Europa aftog, og væksten i USA og emerging markets-landene tog til. For året som helhed nød aktiemarkederne godt af en trods alt positiv global vækst og af det lave afkastpotentiale på obligationsmarkederne, som fik investorerne til at søge mod mere risikobetonede aktiver med et større afkastpotentiale. Indtjeningen i virksomhederne var fortsat høj, men stigningstakterne var aftagende. Den generelt positive udvikling på de globale aktiemarkeder dækkede over store forskelle mellem de enkelte lande og regioner. Blandt de vestlige markeder steg det tyske og det amerikanske marked henholdsvis 25,2 pct. og 14,0 pct. Det japanske marked udviklede sig derimod svagt med en stigning på 6,9 pct. Blandt emerging markets-landene steg markederne i Fjernøsten 20,6 pct., mens markederne i Indien og Østeuropa steg henholdsvis 24,5 pct. og 25,9 pct. Forventninger Afkastpotentialet på de globale aktiemarkeder ventes at afhænge af udviklingen i den globale økonomi i Ved indgangen til 2013 var den globale vækst i bedring, men med store regionale forskelle. I Fjernøsten, herunder Kina, ser væksten ud til at vende tilbage til de senere års høje niveau, i USA er der udsigt til moderat vækst, mens den i Europa ser ud til at blive meget lav. Afkastpotentialet ventes at være størst på de fjernøstlige aktiemarkeder. Udsigten til en bedring af væksten ventes at påvirke virksomhedernes indtjening svagt positivt. I årene efter finanskrisen har de globale virksomheder løftet indtjeningen gennem omkostningsbesparelser. Ved indgangen til 2013 er de så effektive, at potentialet for yderligere besparelser vurderes stort set at være udtømt. Virksomhedernes indtjening vurderes derfor at afhænge af, om der er global vækst, som kan øge deres omsætning. Udviklingen i den globale økonomi er omgærdet af usikkerhed ved indgangen til 2013, hvilket udgør en risiko for udviklingen på de globale aktiemarkeder. I USA ventes udviklingen at afhænge af, om politikerne formår at løse udfordringerne med de automatiske besparelser på statsbudgettet og hævelsen af det såkaldte gældsloft. I Europa udgør statsgældskrisen, trods flere tegn på en stabilisering, fortsat en stor risiko. I Kina ventes udviklingen at afhænge af, om regeringen formår at fastholde en høj, men afbalanceret økonomisk vækst. Ved indgangen til 2013 fører centralbankerne i de vestlige lande en så ekspansiv pengepolitik, at potentialet for at stimulere den økonomiske vækst yderligere i tilfælde af et tilbageslag vurderes at være meget begrænset. På tilsvarende vis er de vestlige lande så forgældede, at også deres muligheder for at stimulere den økonomiske vækst vurderes at være begrænsede. I 2013 forventes afdelingen som minimum at give et afkast på niveau med afdelingens benchmark. Afkastet kan dog blive både højere eller lavere end benchmark, blandt andet som følge af den usikkerhed, der præger de finansielle markeder ved indgangen til Investeringsforeningen Formuepleje Invest Årsrapport

20 Årsregnskab og noter Globus Resultatopgørelse (i kr.) Note Renter og udbytter: 2 Renteindtægter Renteudgifter Udbytter I alt renter og udbytter Kursgevinster og tab: Kapitalandele Valutakonti Øvrige aktiver/passiver 0 3 Handelsomkostninger I alt kursgevinster og -tab I alt indtægter Administrationsomkostninger Resultat før skat Skat Årets nettoresultat Resultatdisponering og udlodningsopgørelse Udlodningsregulering Overført fra sidste år Formuebevægelser i alt Til disposition Som foreslås anvendt således Foreslået udlodning Overført til udlodning næste år Overført til medlemmernes formue I alt Til rådighed for udlodning Balance (i kr.) Note Aktiver Likvide midler Indestående i depotselskab Indestående i andre pengeinstitutter I alt likvide midler Kapitalandele Noterede aktier fra danske selskaber Noterede aktier fra udenlandske selskaber I alt kapitalandele Andre aktiver Tilgodehavende renter, udbytter m.m Aktuelle skatteaktiver I alt andre aktiver Aktiver i alt Passiver 8 Medlemmernes formue Anden gæld Skyldige omkostninger Anden gæld I alt anden gæld Passiver i alt Noter 1. Hoved og nøgletalsoversigt 2010* Årets nettoresultat, mio. kr. 8,5-8,3 14,7 Cirkulerende andele, mio kr. 85,2 114,7 105,6 Medlemmernes formue mio. kr. 95,1 121,1 124,2 Udbytte i pct. pr andel 0,00 1,00 7,25 Indre værdi pr. andel ultimo 111,65 105,59 117,56 Ændring i indre værdi i pct. 11,6-5,4 12,3 Afkast på benchmark 17,0-2,6 14,5 Omkostningsprocent 1,244 1,697 1,520 Porteføljens omsætningshastighed 0,050 0,00 1,130 * Omfatter perioden juli - december Investeringsforeningen Formuepleje Invest Årsrapport 2012