Pleje af fredskovsarealer i sommerhusforeningen Rødhus Klit

Transkript

1 Pleje af fredskovsarealer i sommerhusforeningen Rødhus Klit Vejledning Skovplejeudvalget v/anne Marie Steffensen, Hanne Wickmann Hansen, Kjeld Lanng. Indledning. Denne vejledning er udarbejdet af skovplejeudvalget, nedsat på generalforsamlingen i Vejledningen er tænkt som inspiration for ejere og lejere af grunde omfattet af fredskovsbestemmelser i sommerhusforeningen Rødhus Klit. Det er i områdets nordlige del: Fyrregangen og Jens Thorsensvej og grunden for enden af Mariesvej, i områdets sydlige del er det grundene mellem Skrænten og Bremersvej samt dele af Villadsvej. Vejledningen går i deltaljer med, hvordan grundene kan "bevares med skovbevoksning", hvor målet er, at skoven fortsat udvikler sig mod naturnær skov. Desuden gives nogle gode råd om, hvordan mangfoldigheden af smådyr, fugle og vilde urter og buske kan øges. formanden@roedhusklit.dk Side 1 af 16

2 Vi har haft vejledningen til udtalelse bl.a. hos Naturstyrelsen, Skagen. Vi fik dette positive svar: "Rigtig flot vejledning i hvordan en god sommerhusejer plejer sin grund på en naturrigtig måde. Det er en rigtig god ide og ingen kan sige, at man ikke er blevet vejledt!! Det er god inspiration. Omkring lyng og dens pleje... Hvis man gerne vil bibeholde lyngen i nogle lysninger er det en god ide at slå den nænsomt med års mellemrum. Husk at fjerne det afslåede materiale det udpiner jorden, og det kan lyngen godt li". Flemming Henriksen. Hvis du har hus på lejet grund, så spørg Flemming Henriksen, før du går i gang. Hvis du har hus på ejet, fredskovspligtig grund, så læs afsnittet om lovmæssige forhold, sidste afsnit i denne vejledning. Det er altid ejeren af grunden, der er ansvarlig for, at loven overholdes. Men det er åbenbart så indviklet at forklare generelt for alle, at vores forespørgsel havnede i Miljøstyrelsens Lovkontor i København. Med en henvisning til hjemmesiden! formanden@roedhusklit.dk Side 2 af 16

3 Eksisterende forhold: Bevoksningen på sommerhusgrundene er dels plantede træer bl.a. nogle graner år gamle, dels selvsået opvækst. Der findes birk, eg, skov-fyr, klit-fyr, bjerg-fyr, fransk fyr, serbisk gran, sitka-gran, enkelte lind, selje-røn, alm. røn. Desuden findes glansbladet hæg, rynket rose m.fl. Der findes både alm. kantarel og Karl Johan rørhat, begge danner mykorhiza med skovtræer, så skoven har indfundet sig. Vejledning: En skovgrund skal plejes, ellers bliver den et tæt krat, der ikke giver hverken dyr eller mennesker gode vilkår. Mål for plejen af skovgrundene: 1. En lysåben, naturnær skov på sandbund med plads til mange fugle, insekter, andre dyr, vilde planter og svampe og med gode forhold for husejerne. 2. At tilstræbe, at hele udstykningen syner som en helhed 3. At der tages passende hensyn til naboen 4. At vejadgang ikke besværliggøres ved overhængende grene Nyplantning: Plant danske træarter, der trives på den magre bund: birk, røn, eg, skov-fyr, evt bøg. Plant kun om efteråret Støt selvsåning så vidt muligt. Fugle, der raster i skoven, kan af og til give spændende arter via de frø, de dumper med ekskrementer. Feks benved, kristtorn o.l. Det er en smagssag, om man vil give plads til sådanne arter, men de truer ikke skoven, og kan give variation i skovbilledet. formanden@roedhusklit.dk Side 3 af 16

4 Vedligehold og pasning af selvsået opvækst: Støt opvækst af eg og skov-fyr i små grupper af samme art gennem udtynding, helst på tværs af skel, så helheden fastholdes. Birk er et såkaldt pionertræ. Den er meget villig til selvsåning og vokser hurtigt, men den bliver ikke rigtig gammel. Den kan vokse overalt, også tæt sammen med højskovarterne eg og skov-fyr, men her skal den holdes i ave. Eg og skov-fyr er lystræer, hvilket betyder, at de trives i en lys og lidt åben skov. Modsat er bøg og lind skyggetræer, der måske kan klemme lystræerne. På den magre sandjord i området er det dog næppe en trussel. Og et lysende grønt nyudsprunget lille bøgetræ er da en skøn forårsbebuder. Beslut, hvilke eg eller skov-fyr, du gerne vil have, bliver store og gamle. Mærk dem evt. Og pas på, at du ikke vælger træer, der står for tæt på dit hus eller terrasse. Det er vigtigt, at der er mulighed for sol rundt om huset, så tænk langsigtet. Og husk, at det også gælder naboens hus! Ærgerligt at skulle fælde yndlingstræet, fordi det er blevet for stort. Har man store træer tæt på huset allerede, kan de evt opstammes. Udtynd i den selvsåede opvækst, så det er dig, der bestemmer hvilke træarter, der kommer. Hvis det er skovfyrren, der skal være dominerende i skovbilledet, skal der hugges aktivt for denne. Skovfyrren trives dårligt under andre trækroner. Den skal derfor have plads i både højden og til siderne. Skovfyrren kendes bl.a på, at barken er rødbrun foroven af tynde barkflager. Fjern al opvækst af sitka-gran og andre gran-arter. Også gerne bjerg-fyr, der aldrig bliver et rigtigt træ, men kan skabe tætte krat. Sitka-gran kendes på, at nålene stikker fælt og den har ret små kogler. Lad gerne en stub på 1-1,5 m stå. Evt. et helt udgået træ. Med tiden vil de myldre med liv, måske endda med spætter. Træer fældes uden for fuglenes yngletid (marts til august). Træer kan beskæres året rundt. Du kan evt udpege et parti som "græsningsskov" formanden@roedhusklit.dk Side 4 af 16

5 ved at efterligne hjortene: de "browser", dvs nipper skud og grene op til 1,5 m. Det giver et flot vue gennem skoven. Princip for korrekt beskæring: Beskær, så væksten fortsætter i en sidegren eller i en sideknop i den ønskede retning. Det er dig, der bestemmer vækstens videre kurs. Husk ikke at lave tappe ved at klippe/skære et tilfældigt sted på grenen. Skær kun i grenkløfter. Dødt træ: Afskårne grene skal køres bort (brandfare), dog kan man godt lade et par mindre bunker ligge hist og her. Stammer skæres op og hugges til pejsebrænde. Træet bliver bedst brænde efter et år udendørs og et år under tag. Lad en lille bunke stammer ligge et par steder, der er meget fine skjul for feks firben, men kan også give svampe, insekter til fugleføde osv. Ryd al opvækst af glansbladet hæg og nyopvækst af rynket rose. Rynket rose er et stort problem i klitterne, men trives ikke så godt i skovmiljø. Her kan den godt holdes i ave. Vilde urter i skovbunden: Før skovtilplantningen var området overvejende klithede og grønklit. Hvis du sørger for små lysninger, vil de arter, der hører hertil, indfinde sig, feks : hede-lyng, revling, blåklokke, tormentil, smalbladet høgeurt, djævelsbid, slyngplanten gedeblad, smalbladet timian, gråris isse urter giver honning til bier og sommerfugle, der straks indfinder sig. Du kan evt plante ene og klit-rose eller andre vilde roser (IKKE rynket rose) Græsserne bjerg-rørhvene og bølget bunke samt sandstar kan blive dominerende. Slå dem hverandet år med le eller buskrydder, så kan lyngen og andre blomsterplanter få fat. Resultatet af skovplejen: Den skovtype, der efterhånden vil udvikles, vil understøtte opfattelsen af at være i en skov samtidig med at den med sine lystræ-arter vil virke åben og venlig. Her er plads til en rig undervækst, som kan give ly og læ til både mennesker og dyr, samt give fødegrundlag for mange smådyr. Den vil formanden@roedhusklit.dk Side 5 af 16

6 således være vært for et rigt udvalg af naturlige arter af både dyr og planter. Praktiske råd: Ved træfældning: Hvis der er behov for en kædesav, så lad en professionel udføre fældningen, med mindre du er meget øvet. Brug ørnenæb til små træer og til grene, båndsav/stiksav til de lidt større træer En grensaks er også anvendelig. Nogen anbefaler: Udtynding i buske og ny skovopvækst bør ske med højst tre års mellemrum. Udtynding blandt de større træer bør ske med højst fem års mellemrum. Hvis der er problemer med harer eller rådyr: Afskærm evt. ny opvækst mod afbidning. Der findes godkendte afværgningsmidler. Afskærm ny træopvækst med fejestokke mod råbukkens fejning, hvis det er et problem Fransk fyr eller klit-fyr med underskov af birk formanden@roedhusklit.dk Side 6 af 16

7 Lysåben skov med skov-fyr og eg Ny opvækst af selvsået bøg og eg med plads til hede-lyng Side 7 af 16

8 Nyopvækst af sitka-gran. Nemt at fjerne i den størrelse Tæt sitka-og fyrrebevoksning. Ingen undervegetation. Trænger til udtynding formanden@roedhusklit.dk Side 8 af 16

9 Lysåbning, hvor en lille klit har fået så meget lys, at der er både rensdyrlav, hedelyng og revling Mosgroede stammestykker, der har fået lov at ligge og blive til muld, der er guf for skovbundens dyr. Side 9 af 16

10 En stabel stammestykker, der får lov at ligge, giver fine skjul til mange dyr En gammel sitka-gran, der skygger for meget. Bør fjernes, da den også får mange "børn". I forgrunden en stub fra et træ, der allerede er fjernet. formanden@roedhusklit.dk Side 10 af 16

11 Terrassen skal holdes skyggefri. Her skal nogle grene klippes væk, hvis begge stole skal have sol i fremtiden. Træerne er holdt i passende afstand fra huset. Buske i forgrunden skal ikke blive til træer, de er for tæt på huset. formanden@roedhusklit.dk Side 11 af 16

12 Glansbladet hæg skal fjernes. Den er invasiv og kan brede sig uhæmmet I den lysåbne ege-fyrreskov trives kantarellen i mosset. Den danner svamperod (mykorhiza) med skovtræerne. formanden@roedhusklit.dk Side 12 af 16

13 Karl Johans rørhat, også kaldet spiselig rørhat, har også indfundet sig under fyr og eg. Også den er en mykorhiza-svamp, der kun kan vokse sammen med bestemte skovtræer og begge har gavn af samlivet. Græsset bølget bunke kan godt dominere i partier hvor der er lys nok. Hvis den skæres ned en gang om året vil lyng og andre urter komme mere frem formanden@roedhusklit.dk Side 13 af 16

14 Alm.røn kan trives i lyspletterne og giver føde til fuglene Grene, der hænger ud over vejene skal klippes væk formanden@roedhusklit.dk Side 14 af 16

15 Opvækst af eg giver fint plads og lys til hede-lyng Oversigt over love m.v. der gælder for vores sommerhusområde: Da de lovgivningsmæssige forhold og hvem der er myndighed for hvad for disse fredskov- arealer er temmelig indviklede, er nedenfor en oversigt over de mange bestemmelser, der kan være relevante i forhold til drift og pleje af skovområderne. Men som sagt: det er til enhver tid ejer/lejers eget ansvar at sikre sig, at lovgivning overholdes. Hele Rødhus Klit sommerhusområde er omfattet af en særlov: Lov om udstykning og salg af visse sommerhusgrunde tilhørende staten. Lov nr 246 af 23. marts Desuden er området omfattet af lokalplan nr. 201 med bestemmelser for de enkelte delområder. Lokalplanen kan ses på Jammerbugt kommunes hjemmeside. Staten har udarbejdet en Deklaration for udstykning, adgang m.v. Se foreningens hjemmeside: _Deklaration_om_udstykning_og_adgang_mv.pdf. I 4 er nævnt, hvilke træer og buske, der ikke må plantes, da de er invasive. Den statslige myndighed er nu delt mellem Miljø- og Fødevarestyrelsen og Naturstyrelsen. Vi sendte derfor vejledningen til hhv. Miljøstyrelsen, Randers, og Naturstyrelsen, Skagen i håb om at få nogle konkrete bud på, hvilke krav, der evt kan stilles efter skovloven i disse fredskovområder. formanden@roedhusklit.dk Side 15 af 16

16 Miljøstyrelsen, Randers svarede: "Jeg vil mene, at det er vores centrale skovlovskontor i København, der varetager sådan en forespørgsel. Jeg tillader mig derfor at videresende din henvendelse til dem. Jeg kan oplyse, at hvis I på matriklerne har generelle sager i relation til skovloven, så har du henvendt dig det rigtige sted, da sager fra Jammerbugt Kommune bliver varetaget hos Miljøstyrelsen Østjylland. " Med venlig hilsen Kirstine Skov Nielsen Sagsbehandler Geolog Østjylland kinie@svana.dk Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Vasevej 7, 8920 Randers NV Tlf ojl@svana.dk Miljøstyrelsen i København svarede: "Hvis I ønsker at nævne fredskovspligten i jeres konkrete skov- og naturplejevejledning kan I evt. henvise til hvor der kan læses mere om fredskovspligten og hvor der også er en vejledning til skovloven. Se Venlig hilsen Tina Strand Auken juridisk specialkonsulent Naturforvaltning tisov@mst.dk Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf Naturstyrelsens svar er gengivet forrest i vejledningen. formanden@roedhusklit.dk Side 16 af 16