Om Svanemærkning af. Genopladelige batterier. Version 4.4. Baggrund for miljømærkning 16/ Nordisk Miljømærkning

Transkript

1 Om Svanemærkning af Genopladelige batterier Version 4.4 Baggrund for miljømærkning Nordisk Miljømærkning

2 Høringsforslag Svanemærkning af genopladelige batterier - Baggrund for miljømærkning 30/4.4, Sammenfatning Basisfakta om kriterierne Om kriterieudviklingen/revideringen Motivering af kravene Miljøkrav Sammensætning Metalindhold i batterier Nanoteknologi i batterier Krav til plast i batterioplader Oplader, størrelser af batterier Emballage, kloreret plast Primær emballage, recirkuleret materiale Retursystem for emballage Information om batteriet til forbrugere Arbejdsforhold Kvaliteten af genopladelige batterier Kvalitet af opladere Kvalitets- og myndighedskrav Ændringer jævnfør tidligere versioner Nye kriterier Referencer Side 2 af 32

3 1 Sammenfatning I kriterierne for genopladelige batterier version 4 er der indført en produktgruppedefinition, som lægger sig op af den definition, der bruges i EU s batteridirektiv. Det er ikke længere muligt, at miljømærke batteriopladere for sig selv i dette dokument. Det er dog stadig tilladt at sælge miljømærkede genopladelige batterier i en sammenpakning med en lader, hvis det klart fremgår, at det er batterierne og ikke opladeren, der er miljømærket. Desuden skal en oplader, der sælges med genopladelige batterier leve op til nogle krav, for at sikre en ordentlig kvalitet og miljøprofil af produkter, der af forbrugeren sættes i sammenhæng med et Svanemærket produkt. Nordisk Miljømærkning har fundet, at de mest relevante miljøbelastninger fra batterier er følgende: Spredning og brug af metaller, især tungmetaller fra batterierne. Energiforbrug i produktionen af batterierne og deres råvarer. Forkert håndtering af brugte batterier i affaldsstrømmen. Overforbrug af batterier bl.a. på grund af anvendelsen af genopladelige batterier til en elektrisk applikation, som dræner batterierne eller ikke optimal opladning. Desuden har flere andre parametre også af en vis relevans, for at sikre så lav miljøbelastning som muligt fra genopladelige batterier. Det gælder f.eks. emballagen til batterierne og brugen af nanoteknologi i batterierne. For at sikre et lavere forbrug af batterier hos forbrugerne fokuserer Nordisk Miljømærkning på at sikre en mindre strøm af batterier i handlen og affaldsstrømmen. Det bliver gjort f.eks. ved at kræve en god kvalitet af genopladelige batterier, der kan oplades effektivt igen og igen og dermed mindske forbruget. Der er forskel på, hvilke stoffer batterierne på markedet indeholder i dag og i hvor høje koncentrationer. Dermed er der også potentiale for at skelne mellem mere eller mindre miljøbelastende typer batterier. Denne information vil Nordisk Miljømærkning indsamle for at kunne vurdere, hvordan vi i fremtiden skal stille krav til indholdsstoffer i batterier. Desuden fastholdes de skrappe krav til arsen, cadmium, bly og kviksølv. Det største energiforbrug i produktionen skyldes råmateriale udvinding og forarbejdning, hvilket er meget langt tilbage i produktionskæden. Det er meget vanskeligt for licenshaver at skaffe sig viden om, for slet ikke at tale om at stille krav til, deres råvareunderleverandørers energiforbrug. Så selv om Nordisk Miljømærkning anerkender at energiforbruget langt tilbage i produktionskæden for batterier er meget relevant, vil der ikke blive stillet krav til dette. Det er ønskeligt at sikre så høj indsamling af brugte batterier som muligt, for at øge genanvendelsen af batterierne. Og med en indsamlingsprocent på % i Norden er der også potentiale for forbedring. Forbrugerne har gode muligheder for at tilbagelevere deres batterier, enten på affaldsstationer, i batteriindsamlingsbeholdere eller ved indsamling i forbindelse med afhentning af husholdningsaffald. Desuden er myndighedernes krav til indsamling, via EU s batteridirektiv 2006/66/EF af 6. september 2006 omfattende. Myndighedernes rammer for at sikre en høj indsamling er derfor gode, men i Side 3 af 32

4 praksis kræver det at forbrugere ændre adfærd, men der er stadig forskel på hvordan nordiske landes myndigheder sikre indsamling og kræver afgift fra producenterne. Forbrugernes håndtering af batterier efter endt brug er meget svært for miljømærkning at styre, og derfor stiller Nordisk miljømærkning ikke krav til affaldshåndteringen. 2 Basisfakta om kriterierne Produkter som kan mærkes Nordisk Miljømærkning har valgt at give mulighed for at Svanemærke de bedste genopladelige batterier på markedet via kriteriedokumentet for genopladelige batterier. Markedet for genopladelige batterier er stort (se under Det nordiske marked ) og der er miljø- og kvalitetsmæssige forskelle på forskellige genopladelige batterier, som gør det muligt for Svanemærket at differentiere de miljø- og kvalitetsmæssigt bedste genopladelige batterier fra resten. Produkter der kan søges om licens til via disse kriterier er: Bærbare batterier der kan genoplades ifølge definitionen givet i EU s batteridirektiv 2006/66/EF af september I henhold til EU s batteridirektiv 2006/66/EF af 6. september 2006 forstås et genopladeligt batteri som: Enhver elektrisk energikilde som dannes ved direkte omdannelse af kemisk energi og som består af en eller flere sekundære battericeller, der kan genoplades. Bærbare batterier begrænses til: Ethvert batteri eller knapcellebatteri eller enhver batteripakke eller akkumulator, der er forseglet, kan være håndholdt og ikke er et industribatteri, en industriakkumulator, et bilbatteri eller en bilakkumulator. Kriterierne omfatter ikke engangs-batterier, for hvilke der findes særskilte kriterier. Kriterierne omfatter ikke batterier, som er indbygget i eller fast del af elektroniske produkter, hvor det ikke er muligt at skifte batterierne ud. Opladere til genopladelige batterier kan ikke få licens til Svanemærket alene. Batterierne som sælges i kombinationspakker med en oplader kan godt svanemærkes (herunder også ved salg af batterier i sampak med f.eks. powertools, hvor lader købes med tool og batteri, eller Svanemærkede batterier designet til en særlig applikation, hvor batteriet sælges sammen med lader til at indgå i den elektriske applikation). Opladeren skal i sådanne tilfælde leve op til krav O5, O6 og O13. Hele kombinationspakken skal overholde krav til emballage (O7, O8 og O9). Det skal i disse kombinationspakker være tydeligt for køberen, at det er batterierne og ikke opladeren eller andre dele af pakken, der er Svanemærket. Ved at ændre produktgruppedefinitionen til ovenstående, er Nordisk Miljømærkning i overensstemmelse med EU s batteri-direktivs produktgruppedefinition. Produktgruppen har dermed mulighed for at åbne op for fremtidige nye batterityper. Risikoen kan være, at kravene ikke kan matche de nye produkter eller modeller og Nordisk Miljømærkning derfor ikke får sikret os, at det kun er den bedste tredjedel af disse nye produkter eller modeller, som får licens. Dette gælder især kravene til kvalitetstest. Side 4 af 32

5 Nordisk Miljømærkning mener dog, at kriterierne er så generelle på miljøkravene, at disse vil sikre os mod miljømæssigt dårlige nye modeller eller produkter. Desuden vil muligheden for, at udvide kriterierne med ekstra kvalitetskrav, relevante for nye produkter eller modeller i kriteriernes levetid, stadig være der. Med ovenstående produktgruppedefinition er det sikret, at bilbatterier og industribatterier ikke kan få licens, hvilket heller ikke har været intentionen for produktgruppen. Nordisk Miljømærkning har også valgt at udelukke batterier, som er indbygget i eller fast del af elektriske produkter og dermed ikke kan skiftes ud. Dette skyldes, at Nordisk Miljømærkning ikke stiller yderligere krav til det elektriske apparat, som batteriet er fast indbygget i, og kan dermed ikke sikre at hele produktet er miljøvenligt. Desuden anser Nordisk Miljømærkning det som et unødigt ressourcespild, at man bliver nød til at smide et elektrisk apparat ud, fordi batteriet ikke længere fungerer optimalt. I version 4 af kriterierne har Nordisk Miljømærkning fjernet muligheden for at Svanemærke opladere for sig selv. Det skyldes hovedsagelig at Nordisk Miljømærkning ikke mener, at to så forskellige produkter som et batteri og en oplader (som er et elektrisk apparat) skal forekomme i samme produktgruppe. Det ses dog ofte, at genopladelige batterier sælges i kombinationspakker med opladeren. For at sikre, at disse pakker med genopladelige batterier også kan Svanemærkes, holder Nordisk Miljømærkning denne mulighed åben. Opladeren har stor betydning for det genopladelige batteris levetid og ydeevne. Derfor har Nordisk Miljømærkning valgt at stille især kvalitetskrav til opladeren, når denne sælges i kombination med svanemærkede genopladelige batterier. For at sikre, at der ikke opstår tvivl omkring, hvad der er Svanemærket, når man sælger genopladelige batterier, bliver afsnittet om markedsføring specificeret omkring hvordan miljømærkelogoet skal være placeret og forslag til undertekst, når der sælges kombinationspakker. Nordisk Miljømærkning giver også mulighed for at Svanemærke engangsbatterier i et andet kriteriedokument. Nordisk Miljømærkning har ikke sammenholdt genopladelige batterier og engangsbatterier i samme kriteriedokument, da der er en helt generel forskel, som i langt de fleste tilfælde gør, at genopladelige batterier er et miljømæssigt bedre valg: Det ene produkt er et engangsprodukt. Når det er brugt op smides det ud. Det andet er et genbrugsprodukt. Når det er brugt op, genoplades det og bruges igen. Derudover er den kemiske sammensætning i engangsbatterier og genopladelige batterier forskellige. Genopladelige batterier er i de fleste tilfælde et miljømæssigt bedre valg end engangsbatterier, hvilket bekræftes bl.a. af Climatops LCA analyse på forskellige batterier 1 og Nordisk Miljømærkning så helst, at flere forbrugere brugte genopladelige batterier. Motiv for Svanemærkning Hovedprincipperne ved prioritering af miljømærkekravene udgår fra produktgruppens miljøprofil. Kravenes tyngde lægges på de aktiviteter og processer som har størst relevans, potentiale og styrbarhed (RPS) med hensyn til produktets livscyklus. Side 5 af 32

6 Relevans Relevans bedømmes ud fra hvilke miljøproblemer som produktgruppen er årsag til og hvor omfattende problemet er. Høj anvendelse af batteridrevne applikationer på markedet betyder, at brugen af genopladelige batterier er meget højt i Norden (se markedsdata herunder). Det er i sig selv en grund til at se på batteriers miljøeffekter. Der foreligger ingen fælles LCA rapporter dækkende hele batteribranchen, lavet af European Portable Battery Association (EPBA) 2. Men flere batteriproducenter har fået foretaget LCA-analyser eller lignende på deres produkter. Disse er dog ikke officielt tilgængelige. Undersøgelser lavet i branchen 3 viser, at en stor miljøbelastning kommer af, at batterier bliver bruget forkert. Hvis der f.eks. indsættes genopladelige batterier i en applikation som ikke bruges ofte, er der risiko for at det genopladelige batteri aflades i perioden uden brug. Forbrugeren risikere dermed at tro at det genopladelige batteri ikke kan oplades optimalt og udskifter batteriet, hvilket dermed betyder øget forbrug af genopladelige batterier. I en undersøgelse fra Climatop om CO 2 balancen for en række batterier 4 kan man se, at energiforbruget ved produktionen af genopladelige batterier, står for en stor andel af den samlede CO 2 forbrug. Andre undersøgelser har også vist at energiforbruget i produktionen af genopladelige batterier er meget vigtig. Især er energiforbruget ved råvareudvindingen den største enkeltstående klimabelastning af genopladelige batterier 5. Det ville derfor være meget relevant at stille krav til energiforbruget i produktionen. Derudover kommer en stor del af et genopladeligt batteris CO 2 forbrug via energi til opladning, altså energiforbrug i brugsfasen. En rapport vurderer, at brug af LCA-analyser er et godt værktøj til at beskrive miljøaspekterne for batterier. Men man må være opmærksom på, at LCA analyserne kan have nogle svagheder, idet øko-toxicitet er en vigtig miljøparameter for batterier og dette er svært at inkludere i en LCA analyse 6. En anden svaghed med vurdering af miljøbelastningen for batterier er de mange involverede parter i et batteris levetid, som har meget lavt kendskab til de andre dele af batteriets livscyklus. Nordisk Miljømærkning baserer ikke kun kravene på oplysninger fra LCA analyser, men sikrer også at stille skrappe krav til stoffer med høj økotoksicitet. At dette er vigtigt i kriterierne for batterier bekræftes også af en undersøgelse fra Århus Kommune i 2007, som viser, at antallet og typerne af metaller i batterier er meget omfattende 7. En spredning af disse metaller, især de miljø- og sundhedsskadelige tungmetaller, vil være et stort miljøproblem for batterier. Spredningen sker ved produktion af batteriet og ved håndtering af slutproduktet. Metallerne som bruges i batteriproduktionen udvindes som naturlige råstoffer, hvoraf flere af dem kan være fra begrænsede ressourcer. Andre rapporter bekræfter at batteriers miljøbelastning inden for økotoksikologi og ressourceforbrug er vigtigt, ud over energiforbruget 8. Tager man udgangspunkt i hele den elektriske applikation som batteriet bruges til, vil et batteri med lang levetid eller ved recirkulering af batterierne, forbedre applikationens miljøprofil på især ressourceforbrugsområdet. Side 6 af 32

7 Miljøbelastningen ved udvindingen af råvarerne til batterier stopper dog ikke ved højt energiforbrug og brug af begrænsede ressourcer. Visse af disse udvindingsprocesser er i sig selv ekstremt lokalt miljøbelastende. U.S. Bureau og Mines estimerer at der produceres 8 tons svovl ved produktion af 1 ton Nikkel 9. Et andet eksempel er den meget destruktive minedrift på litium, med højt vandforbrug, forgiftet vand og intet dyreliv, som den stigende efterspørgsel på effektive batterier medfører 10. Sikring af disse begrænsede ressourcer kan ske på flere måder: 1. Begrænse brugen af metallerne, ved at lave batterier uden de metaller, som er mest begrænsede ressourcemæssigt. 2. Begrænse brugen af metallerne, ved at begrænse forbruget af batterier. Dette område forsøger miljømærkning at påvirke ved krav til høj kvalitet af batteriet. 3. Bruge metaller som stammer fra udvinding fra affaldsprodukter. Der er dog i dag et meget begrænset forbrug af genanvendte metaller, da krav til renlighed af metallerne er højt i batterier Sikre at metallerne indsamles og genanvendes korrekt til andre produkter. Bl.a. ved at sikre effektive offentlige indsamlingsordninger og information til forbrugerne om at aflevere batterierne. Når brugte batterier smides ud af forbrugeren er der et stort potentiale for at batteriets miljøprofil samlet set forbedres eller forværres. Hvis batterierne indsamles korrekt og genanvendes kan batteriets miljøprofil forbedres en hel del i forhold til, hvis batteriet ender til forbrænding, deponi, som landfill, eller (endnu værre) smides i naturen. Igen er der tale om, at sikre genanvendelse af sparsomme ressourcer, men også spare på energiforbruget, da udvinding af metaller er en meget energikrævende proces 12. Nordisk Miljømærkning har fundet, at de mest relevante miljøbelastninger fra batterier er følgende: Spredning og brug af metaller, især tungmetaller, fra batterierne. Energiforbrug i produktionen af batterierne og deres råvarer. Forkert håndtering af brugte batterier i affaldsstrømmen. Overforbrug af batterier bl.a. på grund af anvendelsen af genopladelige batterier til en elektrisk applikation, som dræner batterierne eller ikke optimal opladning. Desuden har flere andre parametre også af en vis relevans, for at sikre så lav miljøbelastning som muligt fra batterier. Det gælder f.eks. emballagen til batterierne og brugen af nanoteknologi i batterierne. Det årlige forbrug af primær emballage til batterier, især karton og PET i Europa menes at være på over 8000 ton (over 5000 ton karton og over 3000 ton PET). Ved at øge andelen af genbrugs-pap og plast i emballagen reduceres ressourceforbruget i forbindelse med batterierne. Ifølge FTI (Repa) kan man reducere energiforbruget til produktion af emballage med ca. 30 % ved at bruge recirkuleret plast i emballagen. Et lavere ressourceog energiforbrug er værd at prioritere. Der forskes meget inden for brugen af nanoteknologi til at forbedre materialer og produkter og herunder også batterier. Dette gælder især genopladelige batterier, hvor nanoteknologien skulle sikre en længere levetid 13 af de genopladelige batterier. Dette vil, qua den lavere udskiftning af batterier, være en miljømæssig fordel, hvorfor Nordisk Side 7 af 32

8 Miljømærkning ikke vil udelukke brugen af nanoteknologiske løsninger i miljømærkede genopladelige batterier. Nanopartikler skal dog håndteres med forsigtighed, da forkert håndtering af nanomaterialer kan have en sundhedsmæssig konsekvens, både i produktionen og i genanvendelsesprocessen af batteriet. Nordisk Miljømærkning er blevet gjort opmærksom på, at især batterier, der skal indbygges i computere og andre elektroniske produkter flyves til Europa fra Asien. Ifølge Climatops rapport om batterier 14 er energiforbruget ved transport dog af mindre betydning for den type batterier de har undersøgt. Opladeren: Opladeren er et tillægsprodukt til hovedproduktet, som er de genopladelige batterier. Batteriproducenterne indkøber opladere af underleverandører og har derved mindsket styrbarhed, kontrol eller overblik over opladerens materiale sammensætning. Der er meget stor forskel på laderes kvalitet og dermed hvor meget opladeren bruger af strøm og hvor meget de slider på batterierne i opladesituationen 15. Potentiale Potentialet bedømmes med udgangspunkt i den mulige miljøgevinst inden for den specifikke produktgruppe og for de enkelte områder i kriterierne som der stilles krav til. Der er flere måder at sikre et lavere forbrug af batterier hos forbrugerne. Mange af disse har helt overordnet at gøre med information om energiforbrugende produkters miljøbelastning og påvirkning på f.eks. klimaet. I dette dokument vælger Nordisk Miljømærkning dog at fokusere på de potentialer der er, via selve batteriet, for bl.a. at sikre en mindre strøm af batterier i handlen og affaldsstrømmen. Der er forskel på effektiviteten af forskellige batterier, hvilket giver et potentiale for at vurdere hvilke batterier der, grundet deres kvalitet og dermed længere levetid, belaster miljøet mindst. Den mest energiforbrugende del af batteriproduktionen er ekstraktionen og forarbejdningen af råmaterialerne til batteriet 16. Det er på nuværende tidspunkt uvist for Nordisk Miljømærkning, om der er forskelle mellem de enkelte producenter af batterier eller typer af batterier og det energiforbrug produktionen kræver. Men det er meget sandsynligt, at forskellige producenter og batterityper har en varierende klimabelastning i produktionen. Ikke kun på grund af forskel i produktionsmetoder eller forskellige leverandører af råmaterialer, men også på grund af hvilken energikilde der bruges. Der er forskel på, hvilke stoffer batterierne på markedet indeholder i dag og i hvor høje koncentrationer. Dermed er der også potentiale for at skelne mellem mere eller mindre miljøbelastende typer batterier. Denne information vil Nordisk Miljømærkning indsamle for at kunne vurdere, hvordan vi i fremtiden skal stille krav til indholdsstoffer i batterier. Læs mere i afsnit I de nordiske lande er reglerne som skal sikre indsamling af batterier gode. Forbrugerne har gode muligheder for at tilbagelevere deres batterier, enten på affaldsstationer, i batteriindsamlingsbeholdere eller ved indsamling i forbindelse med afhentning af husholdningsaffald. Desuden er myndighedernes krav til indsamling, via EU s batteridirektiv 2006/66/EF af 6. september 2006 gode. Nordisk Miljømærkning erfarer dog at Side 8 af 32

9 indsamlingsprocenten i de nordiske lande i dag kun ligger på 20-40% af den mængde batterier der markedsføres 17, 18, hvor det må forventes at de resterende 60-80% ender til forbrænding sammen med husholdningsaffaldet eller andre uheldige steder. Der er derfor et stort potentiale for at øge indsamlingen og dermed sikre en bedre miljøprofil for batterier. Nordisk Miljømærkning erfarer også, at de nordiske landes tolkning af kravene til producenterne for at bidrage til indsamlingen er forskellig. I et nordisk land er det ikke et krav fra myndighederne at producenterne skal være medlem af en returordning, som står for indsamling og genanvendelse af brugte batterier 19. Andre nordiske lande kræver en afgift af producenterne for hvert kg batteri de sælger, som skal gå til at dække udgifterne til indsamling og genanvendelse. Men også blandt disse lande er der forskelle, idet nogle lande har en bagatelgrænse for indbetaling af afgift ved meget lavt salg af batterier. Brugen af genanvendte materialer i batterier er meget sparsom, hvilket begrundes med især behovet for høj renhed af metallerne i batteriet for at det fungerer optimalt 20. Emballage til batterier kan bestå af mere eller mindre mængder genanvendt materialer, som pap og plast. Det er muligt, at sikre en høj andel af genanvendt pap og plast i emballagen til batterierne og nogle producenter arbejder aktivt med at øge andelen af genanvendt materiale i emballagen. Brug af nanoteknologi i batterier kan være en miljømæssig fordel, fordi det kan sikre en længere levetid og højere ydeevne af batterierne. Men håndteringen af nanopartikler skal foretages med forsigtighed, for at nanoprodukterne ikke medføre en sundhedsmæssig risiko for dem, som håndterer batterierne. Opladere: En undersøgelse af 40 forskellige batteriopladere på det nordiske marked har vist, at der er stor forskel på energiforbruget på forskellige opladere 21, hvilket har betydning på både miljøbelastningen fra selve opladeren, men også for de genopladelige batteriers miljøprofil, da denne hænger sammen med opladeren. Styrbarhed Styrbarheden vurderes ud fra mulighederne for at stille krav inden for de relevante miljøparametre med potentiale for forbedring. Der er en økonomisk og miljømæssig gevinst for forbrugeren at vælge de rigtige batterier med bedst kapacitet til den elektroniske applikation og dermed lang og optimeret levetid for batteriet. Rapport fra Sagentia Catella AB 22 forklarer, at der er forskel på kvaliteten af batterierne på markedet i dag og at det er muligt at sikre sig, at kun den bedste tredjedel af batterierne på markedet kan få Svanen, ved at stille skrappe krav til batteriernes ydeevne. Nordisk Miljømærknings viden om energiforbrug i produktionen af batterier er på nuværende tidspunkt baseret på meget generelle data, som er meget svære at bruge til at stille specifikke krav til energiforbrug i råstofudvindingen eller produktionen. Det største energiforbrug i produktionen skyldes som sagt råmateriale udvinding og forarbejdning, hvilket er meget langt tilbage i produktionskæden. Det er meget vanskeligt for licenshaver at skaffe sig viden om, for slet ikke at tale om at stille krav til, deres råvareunderleverandørers energiforbrug. Så selv om Nordisk Miljømærkning anerkender at Side 9 af 32

10 energiforbruget langt tilbage i produktionskæden for batterier er meget relevant, vil der ikke blive stillet krav til dette. Nordisk Miljømærkning vil dog se på om det er noget der kan stilles krav til i en kommende revision. Der er forskel på indholdsstofferne og koncentrationerne af tre miljø- og sundhedsskadelige stoffer i batterier, som også er i fokus fra myndighedernes side (bly, cadmium og kviksølv) samt arsenik, som kan medføre helbredsskader. Læs mere i afsnit Det er et område, der er forholdsvis nem at dokumentere for licensansøger. Da det samtidig er en vigtig miljøparameter for batterier, stiller Nordisk Miljømærkning skrappe krav til disse. Da kendskabet til konsekvenserne af et forbud mod en række andre metaller i batterier er sparsomt i Nordisk Miljømærkning, er der endnu ikke sat krav til andre end de fire ovennævnte stoffer på baggrund af deres miljø- og sundhedseffekter. Men nordisk miljømærkning vil bruge indsamlede data til at vurdere mulighederne for at stille krav til andre kemiske stoffer i fremtiden. Det er ønskeligt at sikre så høj indsamling af brugte batterier som muligt, for at øge genanvendelsen af batterierne. Og med en indsamlingsprocent på 20-40% i Norden er der også potentiale for forbedring. Udfordringen er dog, at forbrugernes håndtering af batterier efter endt brug er meget svært for miljømærkning at styre. Licensen tildeles til producenten eller forhandleren, som, via lovgivning, har pligt til at dække myndighedernes udgifter til indsamling, men ikke har pligt til eller kontrollen over, kundens adfærd eller myndighedernes indsamlingsmetoder. Europæisk lovgivning har sikret, at der findes indsamlingsordninger, som skal sikre korrekt håndtering af batterier i alle de nordiske lande og resten af EU. De enkelte nordiske lande tolker dog EU's regler for indsamling lidt forskelligt, og Nordisk Miljømærkning ønsker at sikre så optimale forhold for indsamling som muligt i alle nordiske lande. Dog med erkendelse af at det er vanskeligt at ændre folks adfærd. Indsamling og genanvendelse af pap og plast til emballage bliver mere og mere effektiv og kvaliteten af genanvendte materialer er også god. Det er derfor blevet lettere, at lave emballage i genanvendte materialer og det er et område, producenterne af batterier har styrbarhed over. Derfor er der mulighed for at kræve en høj andel genanvendt materiale i emballagen. Der er allerede producenter af batterier, som har arbejdet aktivt med at øve andelen af genanvendt materiale i emballagen og kommet op på betydelige andele. I hvor høj grad nanoteknologi bruges i batteriproduktionen i dag er svært at få overblik over, men gentagende projekter med nanoteknologi og batteriudvikling er i gang på forskningsniveau 23. Denne forskning vil, hvis den får den succes som foreløbige resultater viser, hurtigt blive implementeret i industriens batteriproduktion. For at sikre, at implementering af denne nye teknologi ikke medføre et sundhedsmæssigt bagslag, har Nordisk Miljømærkning valgt at sætte krav til håndtering af nanomaterialerne i produktion, hos forbrugeren og i affaldshåndteringen. Opladere: Det er ofte ikke producenten af de genopladelige batterier, der producerer opladeren selv. Det må dog forventes, at de har gode muligheder for at stille krav til opladeren, inden for de områder Nordisk Miljømærkning stiller krav, hvis denne skal sælges i kombinationspakker med de genopladelige batterier. Side 10 af 32

11 Kriteriernes version og gyldighed Svanemærkning af genopladelige batterier version 2 af kriterierne blev vedtaget i 1996 og version 3 af kriterierne vedtaget i Version 4 af kriterierne blev vedtaget 7. december På sekretariatsledermøde d. 16. februar 2012 blev en række justeringer vedtaget, og kriterierne fik version 4.1. På sekretariatsledermødet den 15. november 2012 blev det vedtaget at forlænge kriterierne til 31 december 2015, ny version hedder 4.2. På Nordisk Miljømærkningsnævns møde den 19.marts 2014 blev det besluttet at forlænge kriterierne til 30. juni 2016, ny version hedder 4.3. Nordisk Kriteriegruppe besluttede den 16. juni 2015 at forlænge kriterierne til 30. juni Den 17. november 2014 besluttede Foreningens bestyrelse at fjerne det generelle kravet i O21 Markedsføring, ny version hedder 4.4. Det nordiske marked Norge er brugt som eksempel for hele det nordiske marked. Dels fordi de har nuanceret information-, om, hvad der importeres til Norge af batterier, og samtidig ikke selv producerer nogen batterier 24. Projektgruppen mener, at Norge kan anses som repræsentativ for hele Nordens forbrug af batterier. Fordelingen af typer af batterier der sælges: Engangs- /genopladelige batteri Engangsbatterier Genopladelig Type batteri Galvaniske magandioxid elementer og- batterier, alkaliske Galvaniske magandioxid elementer og- batterier, af zinkkarbontypen Galvaniske elementer og batterier, af litium Galvaniske elementer og batterier, af luft-zink Galvaniske elementer og batterier, af sølvoxid (i Norge angivet som miljøskadelige) Total import af engangsbatterier i Norge Blyakkumulatorer f.eks. til start af stempelmotorer (i Norge angivet som miljøskadelige) Øvrige bly-batterier (i Norge angivet som miljøskadelige) Nikkel-cadmium batterier akkumulatorer (i Norge angivet som miljøskadelige) Nikkel-Jern akkumulatorer Øvrige genopladelige batterier Total import af genopladelige batterier i Norge Import til Norge kg kg kg kg kg kg Af dette 9300 kg miljøskadelig kg kg kg kg kg kg af dette kg miljøskadelig kg TOTAL import af batterier i Norge TOTAL import af kg miljøskadelige batterier i Norge Kilde: Statistisk Sentralbyrå, Norge og Rebatt, Norge Definition af miljøskadelige batterier følger Norges angivelser for dette i Norges retursystem 25 Side 11 af 32

12 Hvis disse tal skaleres op til Nordisk marked (antagelse at Norge er 1/5 af det samlede Nordiske marked), ville det betyde følgende forbrug af batterier i Norden (2009): Total forbrug af engangsbatterier: ca ton Total forbrug af genopladelige batterier: ca ton. Udelukkes Pb, NiFe og NiCd som ikke indgår i Nordisk Miljømærknings krav, er forbruget (relevant for miljømærkning) ca ton genopladelige batterier. Bemærk at batterier, som importeres til Norge/Norden som on board batterier i elektroniske produkter ikke er inkluderet i ovenstående regnskab. Et fuldstændigt overblik over salget af genopladelige batterier er svært at få, eftersom en stor del af disse batterier sælges som tilbehør til andre produkter og dermed savnes i importstatistikken. I Danmark findes en producent af alkaliske batterier og i Sverige findes en producent af nikkelcadmium batterier. Desuden findes der i Sverige virksomheder, som laver batteripakker til specifikke produkter, men cellerne er produceret uden for Sverige. Batterier til det nordiske marked kommer fra producenter over hele verden. En stor Europæisk leverandør af batterier er Tyskland, men Asien og især Kina er blevet store leverandører af batterier 26. Andre mærkninger EU s batteridirektiv 2006/66/EF af 6. september 2006 har indført omfattende stramninger for, mærkning af batterierne, som skal sikre at batterier ikke smides i almindelig affald (piktogrammet kryds over affaldsspand ). Desuden sikrer direktivet at batterier med over 0,0005 % (5ppm) kviksølv, 0,002 % (20 ppm) Cadmium og/eller 0,004 % (40ppm) bly, skal mærkes med indholdet af tungmetallet. Der ud over forbyder direktivet markedsføring af almindelige forbrugerbatterier med et indhold af kviksølv over 5 ppm og cadmium over 20 ppm. Dermed er der allerede i lovgivningen lagt op til en del mærkning af produktet. Svanens krav til ovennævnte tungmetaller er strammere end direktivets krav. I Europa findes en række mærkningsordninger til batterier, som har fokus på miljø. Blaue Engel har kriterier for genopladelige AlMg batterier og deres opladere, nyeste version er fra maj Deres hovedfokus er at sikre, at batterierne kan genoplades mindst 25 gange og at batterierne ikke må indeholde stoffer fra EU s liste over farlige stoffer (Annex I i direktiv 67/548/EEC), eller som er klassificeret CMR. Desuden må indholdet af cadmium ikke overstige 10 ppm og kviksølv ikke overstige 5 ppm. Kravene til opladeren er fokuseret på energiforbruget ved endt opladning. Blaue Engel var i 2010 også i gang med udviklingen af kriterier for litium ion batterier. Climatop er et schweizisk CO 2 mærke, som ud fra en CO 2 balance beregning har vurderet, at genopladelige batterier er det bedste miljømæssige valg for forbrugeren og dermed tildeles genopladelige batterier mærket 27. Derudover findes der, ifølge EPBA også miljømærke for batterier i den franske Grenelle Envt og Storbritanniens Carbon Trust mærkning. Side 12 af 32

13 Ifølge information fra EPBA 28 er antallet af mærkningsordninger for batterier på det Europæiske marked stort og usammenhængende. Der er for mange nationale eller regionale mærkningsordninger med forskellige krav og de har et stort ønske om at disse mærkningsordninger samstemmes under fælles europæisk mærkning eller at mærkningsordningerne stiller samme krav. 3 Om kriterieudviklingen/revideringen Mål med kriterieudviklingen/revideringen For at opnå yderligere miljøforbedringer og for at sikre Svanens troværdighed som et miljømærke, der kun gives til den miljømæssigt bedste tredjedel af produkterne på markedet, har Nordisk Miljømærkning ønsket at stramme kravene. Under kriterieudviklingen har det vist sig, at nye parametre, som man ikke tidligere har haft fokus på i kriterierne, har stor betydning for batteriernes miljøpåvirkning. Derfor har revisionen ikke kun haft fokus på at stramme de nuværende krav men også at sikre, at de relevante krav blev stillet. Om denne kriterieudvikling/revidering Revisionen af kriterierne for Svanemærkning af batterier foregår som et internt projekt hos Nordisk Miljømærkning med tæt dialog til relevante instanser, testlaboratorier, producenter og lignende. I forbindelse med undersøgelse af markedet og lovgivning har der været dialog med indsamlingsorganisationer og nationale brancheorganisationer for batterier. Vores licenshavere og den europæiske brancheorganisation EPBA er løbende holdt orienteret om kriterieudviklingen og bruges til besvarelse af spørgsmål i forbindelse med nye krav og stramning af krav. 4 Motivering af kravene 4.1 Miljøkrav Sammensætning Der har tidligere kun været stillet krav til de tre sundheds- og miljøskadelige tungmetaller kviksølv, cadmium og bly, som også er reguleret via EU s batteridirektiv og Arsen. Oplysninger fra en rapport om indholdsstoffer i brugte batterier indsamlet i 2007 i Århus har dog vist, at der forekommer større eller mindre koncentrationer af en lang række andre metaller og kemiske stoffer. Rapporten angiver, at der er testet for 25 forskellige stoffer, hvoraf en del af disse er kendt som havende miljø- og sundhedsskadelige effekter. Det drejer sig f.eks. om chrom og cobalt som er klassificeret som giftig/sundhedsskadelig og miljøfarlig 29. Stort set alle 25 stoffer, der blev testet for, blev fundet i større eller mindre koncentrationer i de testede batterier 30. Side 13 af 32

14 Rapporten grupperer batterier i 5 store grupper, hvor brunsten og alkaliske batterier er sammen og knapceller ikke er specificeret i typer. Man kan dermed ikke umiddelbart stille specifikke krav til enkeltstoffer i de enkelte batterier ud fra de oplysninger, der foreligger i denne rapport. En anden grund til at fokusere på batteriernes indholdsstoffer er forbruget af begrænsede ressourcer og miljøbelastningen ved udvinding af nogle af disse stoffer. Som relevant eksempel kan forbruget af Kobolt i Litium-ion batterier nævnes, hvor forbruget er meget højt i forhold til verdens reserver af Kobolt 31. I mange tilfælde er energiforbruget ved udvinding af metaller også høj, men miljøbelastningen ved udvinding af råvarerne til batterier stopper ikke ved højt energiforbrug og brug af begrænsede ressourcer. Visse af disse udvindingsprocesser er i sig selv ekstremt lokal-miljøbelastende Detaljeret viden om indholdsstoffer af forskellige typer batterier kan findes på datablade på producenters hjemmesider 34 og officielle oplysninger fra batteribranchen, som angiver indholdsstoffer, som forekommer i store mængder (over 1 %) eller er reguleret af lovgivningen 35. At stille krav til maksimale koncentrationer af kemiske stoffer eller metaller, som er kendt miljø- eller sundhedsskadelige eller en begrænset ressource er meget relevant for batterier, da forbruget af batterier er så stort i de nordiske lande (se markedsdata herover). Men det nuværende datagrundlag for at stille sådanne krav er spinkelt, især fordi Nordisk Miljømærkning ikke kender konsekvensen af forbud eller begrænsning i forhold til f.eks. kvalitet. Derfor vælger Nordisk Miljømærkning i stedet at stille et krav til oplysning af indholdsstoffer, som i en kommende version kan bruges til at bedømme stoffernes nytte og farer og se på, i hvilket omfang substitution kan give miljøgevinster. Kravet blev: Sammensætning Ansøger skal fremsende en recept over alle indholdsstoffer (metaller, andre faste stoffer og flydende kemiske stoffer) der indgår i batteriet. Recepten skal indeholde kemisk navn, koncentration (i ppm eller vægt-%) og beskrivelse af indholdsstoffets formål. Som forureninger regnes rester fra produktionen inklusiv råvareproduktionen der indgår i det færdige produkt i koncentrationer under 100 ppm (0,0100 vægtprocent, 100 mg/kg), men ikke stoffer, der er tilsat en råvare eller produktet bevidst og med et formål, uanset mængde. Forureninger på råvareniveau i koncentrationer over 1,0 % i råvaren regnes dog som indgående stoffer. Kendte fraspaltningsprodukter af indgående stoffer, der har en funktion i produktet, regnes også som indgående. Erklæring omkring indgående stoffer gøres af producenten ud fra den viden der haves på det angivne tidspunkt, baseret på information fra råvareproducenter/ -leverandører og recepten og tilgængelig viden om produktet. Der tages forbehold for udvikling og ny viden. Skulle sådan ny viden opstå, er underskriveren forpligtiget til at indsende en opdateret erklæring til Nordisk Miljømærkning. Beskrivelse af batteriets sammensætning, i henhold til kravet, for hver type batteri der ansøges om. Side 14 af 32

15 4.1.2 Metalindhold i batterier Som nævnt herover, har Nordisk Miljømærkning kendskab til brugen af stoffer der er skadelige for miljøet i genopladelige batterier, og nogen af disse er kendt for at have direkte tekniske fordele for batteriet. På nuværende tidspunkt har vi desværre ikke høj nok kendskab til hvordan vi kan begrænse disse skadelige metaller uden at mindske batteriets ydeevne. Til gengæld har vi i mange år vidst at visse skadelige metaller kan begrænses uden effekten af batteriet tilsidesættes. To af disse (kviksølv og bly) omfattes også af EU lovgivning for batterier. Det drejer sig om: Kviksølv, som er meget sundhedsskadeligt og miljøskadeligt, ophobes i kroppen og samtidig er det kendt som værende meget flygtigt. Cadmium, som akkumuleres i kroppen, især nyrerne, og som er kendt sundhedsskadeligt og miljøskadeligt og i visse forbindelser kræftfremkaldende, mutagent eller reproduktionstoksisk. Bly, som er kendt som reproduktionsskadeligt, miljøskadeligt og har negativ påvirkning på nervesystemet 36. Arsen, som kan forekomme i store mængder i genopladelige batterier 37. Arsen er klassificeret som giftigt (R23/R25) og miljøfarligt (R50/53). EU s batteridirektiv 2006/66/EF af 6. september 2006 stiller krav til mærkning af batterierne, hvis de indeholder koncentrationer af en eller flere af de tre metaller: Kviksølv (max. 5 ppm), cadmium (max. 20ppm) og bly (max. 40 ppm). Desuden forbyder direktivet markedsføring af almindelige forbrugerbatterier med et indhold af kviksølv over 5 ppm og cadmium over 20 ppm. Ved disse niveauer har lovgivningen sikret, at disse tre tungmetaller ikke tilsættes med et formål i de bærbare batterier i dag, men forureninger kan forekomme alligevel. Nordisk Miljømærkning har, allerede i version 3 af kriterierne, valgt at have skrappere krav end myndighederne til dette, for at sikre at kun de bedste indholdsstoffer, med meget lave forureningskoncentrationer af ovenstående metaller, kan bruges til svanemærkede batterier. I version 4 af kriterierne har Nordisk Miljømærkning valgt at splitte kravet op, så der ikke længer stilles et krav om at den samlede koncentration af arsen, bly og kadmium ikke overstiger 20 ppm. Årsagen til at de nu har hver sin specifikke grænseværdi, skyldes ønsket om at sikre så lave koncentrationer af alle disse tre stoffer som muligt og en samordning med EU s batteridirektivs krav. Nordisk Miljømærkning stiller dog væsentlig skrappere krav til de tre tungmetaller end EU direktivet, og Nordisk Miljømærkning stiller også krav til arsen. I kravet henvises der til en testmetode for metallernes indhold, som er udviklet til Alkaline Manganese (AlMg) batterier. Nordisk Miljømærkning er klar over at der kan søges om miljømærket på andre typer genopladelige batterier. Der foreligger dog ikke andre testmetoder end den udviklet for AlMg, og det er normalt i dag at bruge denne metode til andre batterityper også 38. Et testlaboratorium har forklaret Nordisk Miljømærkning at den angivne test også kan bruges til test af arsen, selv om denne ikke er optimal til dette 39. Side 15 af 32

16 Arsen kan være vanskeligt at få helt præcise testresultater for, da resultatet kan forurenes af andre metallers indhold når man tester på de genopladelige batterier. Nordisk Miljømærkning har derfor valgt at sætte kravet til arsen til max 10 ppm. Dette skal sikre at Svanemærkede batteriers indhold af arsen er så lavt som muligt men samtidig giver luft til at målemetoden kan være usikker. Kravet blev: Metalindhold i batterier Batteriets metalindhold må ikke overstige følgende grænseværdier: Metal Kviksølv Cadmium Bly Arsenik Indhold < 0,1 ppm < 5,0 ppm < 5,0 ppm < 10 ppm Bemærk EU s Batteridirektiv 2006/66/EF krav til cadmium er max 20 ppm og kviksølv er max 5 ppm. At teste batterier for et kviksølvindhold < 0,1 ppm kan kræve specialudstyr hos testlaboratoriet. Mindst fire eksempler på aktuelle produkter skal analyseres og alle fire skal klare kravet. Analyseresultatet som angives med < dvs. mindre end tolkes ved ansøgningen som = dvs. lig med. Metalindholdet analyseres i henhold til Battery Industry Standard Analythical Method. For the determination of Mercury, Cadmium and Lead in Alkaline Manganese Cells Using AAS, ICP-AES and Cold Vapour. European Portable Battery Association (EPBA), Battery Association of Japan (BAJ) National Electrical Manufactures Association (NEMA; USA). April 1998 Lignende testmetoder kan godkendes hvis den, af en uafhængig tredjepart er vurderet og bedømt som ligeværdig med den her anbefalede metode. Rapport fra analyseinstitut som viser metalindholdet i batterierne. Erklæring som viser, at analyseinstituttet er upartisk og opfylder almene krav til testlaboratorier, beskrevet i Krav til analyselaboratorium/testinstitut herunder Nanoteknologi i batterier Nordisk Miljømærkning er bekymret for ukontrolleret brug af nanopartikler på grund af mangel på viden om miljø- og sundhedseffekterne ved produktion, brug og affaldshåndtering af nanopartikler. Nanopartikler i batterianoder foreslås dog tilladt alligevel på grund af følgende argumentation: Interdisciplinary Nanoscience Center ved Århus Universitet informerer om, at forskere på Stanford University har udviklet genopladelige batterier, som kan holde på 10 gange mere strøm end normale litiumbatterier 40. Dette betragtes som et revolutionerende fremskridt og miljømæssig betyder det, at batterierne får meget længere levetid og derved bidrager til mindre ressourceforbrug. European Agency for Safety and Health at Work (EN2) har i rapporten Workplace exposure to nanoparticles skrevet, at der findes retningslinjer for håndtering af nanopartikler på arbejdspladser, men at der kan være behov for at skræddersy disse til de specifikke produktionssteder. Side 16 af 32

17 Med baggrund i generelt manglende kendskab til nanopartiklers sundheds- og miljøegenskaber ønsker Nordisk Miljømærkning et forsigtighedsprincip og vælger foreløbigt at stille følgende krav til nanopartikler i kriterierne for genopladelige batterier: Information om nanopartiklernes navn og størrelse, håndtering af nanopartiklerne ved produktion af batteriet og ved affaldshåndtering. Efter vedtagelsen af kriterierne, er Nordisk Miljømærkning blevet gjort opmærksom på, at denne teknologi ikke kun er relevant for anoden men også for katoden. Kravet blev derfor ændret til også at tillade nanopartikler i katoden men samme krav som for anoden. Ændringen blev foretaget til kriterieversion 4.1. Kravene blev herefter: Nanoteknologi Nanopartikler i batterier tillades kun i elektroderne (anode og/eller katode) til at øge batteriernes energieffektivitet. Ansøger skal angive hvor meget batteriets energieffektivitet er forbedret, hvis der bruges nanopartikler i elektroderne (anode og/eller katode). Erklæring fra ansøger om enten: At nanoteknologi ikke bliver brugt i batterierne, eller: At nanoteknologi kun bruges i anoder til at øge batteriernes energieffektivitet og hvor meget dette har forbedret batteriets energieffektivitet. Bilag 4 kan benyttes. Information om batterier med nanopartikler Ved brug af nanopartikler i batterierne skal producenten oplyse hvordan batterirecirkuleringsfirmaer skal håndtere batterier som indeholder nanopartikler. Denne information skal især fokusere på eksponeringstiltag for at undgå at ansatte eksponeres for nanopartikler. Med offentliggøre menes information på internetside eller tilsvarende. Kopi af information til batteri-recirkuleringsfirmaer om korrekt håndtering af batterier med nanopartikler. Desuden beskrivelse af hvordan denne information er tilgængelig for recirkulerings- og affaldsfirmaer Krav til plast i batterioplader Miljøproblemet med kloreret plast opstår først of fremmest ved produktion af råvaren og ved affaldshåndteringen 41, 42. Klorproduktionen medfører også affald som indeholder bl.a. dioxiner, tungmetaller og hexaklorbenzen. EU-kommissionen har i Grønbogen "Miljøspørgsmål omkring PVC" bestilt fire studier for at bedømme de tekniske aspekter til alternativer på affaldshåndteringen af PVC; mekanisk genanvendelse, kemisk genanvendelse, forbrænding og deponi. Første prioritet er forebyggelse af dannelse af affald. Kommissionen mener desuden, at materialegenanvendelse er at foretrække frem for energigenanvendelse. Forbrænding af PVC kan dels ske kontrolleret i forbrændingsovne, dels ved uønskede brænde på deponier. I forbrændingsprocesser hvor klor indgår, udvikles der ud over saltsyre også mindre mængder organiske klorforbindelser, bl.a. benzener og fenoler, furaner, PCB og polyklorerede naftalener. Forureningerne er mange i antal og kendskabet til dem er relativt begrænset. Hvis teknologien og sikkerheden på produktionsanlægget er Side 17 af 32

18 i orden, anser PVC informationsrådet i Danmark 43, at størsteparten af dioxinudslippet opfanges, men ikke alt. Se mere om miljøbelastningen ved kloreret plast i afsnit Kloreret plast tilsættes stabiliseringskemikalier for at tåle den temperatur, der er nødvendig for at fremstille produktet. Stabilisatorerne kan være baseret på bly, metalblandinger (som barium-zink og calcium-zink), tin eller kadmium 44. Se afsnit for miljø og sundhedsproblemer ved bly og kadmium. I Europa har industrien udfaset kadmium siden og industrien er også kommet langt i udfasningen af bly, især i Norden, hvor bly er helt udfaset i PVC 46. Men opladerne til batterier produceres ikke kun i Norden eller Europa, men i høj grad også i Asien, hvor udfasningen ikke er kommet så langt. Derfor er det højst relevant at kræve forbud mod kadmium og bly i plasten. Der forekommer plastprodukter som tilsættes klorparaffiner, som bl.a. fungerer som flammehæmmere eller blødgøringsmiddel. Klorparaffiner er svære at nedbryde og bioakkumulative. Derfor ønsker Nordisk Miljømærkning at disse ikke tillades i plasten i opladeren til Svanemærkede genopladelige batterier. Flammehæmmere er en nødvendighed for at sikre, at plasten i elektriske produkter ikke går i brand, når disse varmes op af den tilførte strøm. Dette gælder også opladere. Flammehæmmere kan risikere at afgasse under brug af opladeren, når de opvarmes. Derfor vil miljømærkningen sikre sig, at disse flammehæmmere ikke er klassificeret som kræftfremkaldende, reproduktionstoksisk eller mutagent, for at mindske risikoen for forbrugeren, når de oplader de svanemærkede genopladelige batterier. Halogenerede flammehæmmere omfatter miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der er meget giftige for organismer i vand, kræftfremkaldende eller sundhedsskadelige på anden måde. De halogenerede flammehæmmere er svært nedbrydelige i miljøet, hvilket øger risikoen for skadelige effekter fra stofferne. Der er derfor stillet krav om, at halogenerede flammehæmmere ikke må forekomme i opladere til svanemærkede genopladelige batterier 47. Kravet blev: Krav til plasten i batteriopladere Hvis de genopladelige batterier sælges sammen med en oplader, skal plasten i opladeren overholde følgende krav: Plasten i kabinettet skal være mærket i henhold til ISO Plasten i kabinettet må ikke være kloreret plast. Kadmium og bly må ikke være aktivt tilsat plasten i kabinet og kabler. Klorparaffiner må ikke være aktivt tilsat plasten i kabinet og kabler. Plasten i kabinet og kabler må ikke være tilsat halogenerede organiske flammehæmmere eller flammehæmmere, som er fareklassificeret inden for følgende områder: Kræftfremkaldende, mutagen eller reproduktionstoksisk i henhold til EU s kemikalielovgivning. Følgende risikoklassificeringer er kræftfremkaldende i henhold til direktiv 67/548/EEC: R45, F49, R40. Følgende risikoklassificeringer er mutagen i henhold til direktiv 67/548/EEC: R46 og R68. Følgende risikoklassificeringer er reproduktionstoksisk i henhold til direktiv 67/548/EEC: R60, R61, R62, R63, R60-61 og R Følgende faresætningsklassificeringer er kræftfremkaldende i henhold til CLP-forordningen 1272/2008/EC og GHS: H350, H350i, H351. Side 18 af 32

19 Følgende faresætningsklassificeringer er mutagen i henhold til CLP-forordningen 1272/2008/EC og GHS: H340 og H341. Følgende faresætningsklassificeringer er reproduktionstoksisk i henhold til CLP-forordningen 1272/2008/EC og GHS: H360F, H360D, H361f, H361d, H360FD, H361fd, H360Fd, H360Df.. Dokumentation der viser, at mærkningen af kabinettet er i henhold til ISO Producenten af opladeren skal erklære, at kravene til plast i batteriopladeren er overholdt (bilag 3). Sikkerhedsdatablad for flammehæmmere der bruges i kabinet og kabler. Sikkerhedsdatabladet skal være i henhold til bilag II i REACH (Forordning 1907/2006/EF) Oplader, størrelser af batterier For at sikre, at forbrugeren ikke skal købe lige så mange opladere, som de har størrelser af batterier og dermed øge miljøbelastningen ved øget produktion af opladere, vil Nordisk Miljømærkning gerne have, at de opladere, der sælges sammen med miljømærkede genopladelige batterier, fungerer til flere størrelser batterier. I anerkendelse af, at der i øjeblikket kun i meget begrænset om nogen omfang findes opladere, der kan oplade 3 batteristørrelser, blev dette med kriterieversion 4.1 ændret til 2 batteristørrelser. I version 4 af kriterierne for genopladelige batterier åbner produktgruppedefinitionen op for miljømærkning af flere typer genopladelige batterier end almindelige husholdningsbatterier. Nordisk Miljømærkning anerkender, at dette krav kan være meget vanskeligt, og i visse tilfælde unødvendigt, at stille til mere specialdesignede genopladelige batterier, som er skabt til at fungere i netop en eller få typer elektriske applikationer (som batterier til bærbare computere, kameraer eller power tools). Kravet blev herefter: Oplader, størrelser af batterier Dette krav gælder kun opladere til genopladelige batterier af størrelsen: AAA: HR03, AA: HR6, C:HR14, D: HR20, 9V:HR 22. Hvis de genopladelige batterier sælges sammen med en oplader, skal opladeren kunne bruges til minimum 2 størrelser batterier. Producenten af opladeren skal erklære, at opladeren kan anvendes til opladning af mindst 2 størrelser batterier (bilag 3). Beskrivelse/dokumentation af opladeren som bekræfter dette skal vedlægges Emballage, kloreret plast Miljøproblemet med kloreret plast opstår først of fremmest ved produktion af råvaren og ved affaldshåndteringen 48, 49. Klorproduktionen medfører også affald som indeholder bl.a. dioxiner, tungmetaller og hexaklorbenzen. Forbrænding af PVC affald har vist sig at medføre en række uønskede miljøeffekter. Ved forbrænding af PVC dannes der syre, der efterfølgende ved tilsætning af kalk, neutraliseres. Desuden dannes mindre mængder organiske klorforbindelser bl.a. benzener og fenoler, furaner, PCB og polyklorerede naftalener. Forureningerne er mange i antal og kendskabet til dem er relativt begrænset. Side 19 af 32

20 Ved anvendelse af tørre og semitørre røggasrensningssystemer betyder det, at der dannes en større mængde røggasaffald end den mængde der indføres. (1 kg PVC resulterer i ca. 2 kg restprodukt ved tør/semitør rensning). Røggasrensningsproduktet skal specialdeponeres. Deponering af PVC affald er på sigt ikke en bæredygtig løsning, idet det dels er et udtryk for tab af ressourcer, dels har en række uønskede miljøeffekter 50. Se mere om miljøbelastning ved PVC og kloreret plast i afsnit Hvis man bruger PVC eller anden kloreret plast til emballering, er der stor risiko for at denne emballage sendes med almindeligt affald til forbrænding og dermed udgør en unødig miljøbelastning. Brugen af PVC i emballage er lille. Kravet er stillet for at sikre os, at PVC emballage ikke vil forekomme for miljømærkede batterier. Kravet blev: Emballage, kloreret plast Kloreret plast må ikke anvendes til emballage. Beskrivelse af typer af emballage, både primær og sekundær. Erklæring om at klorerede plaster ikke anvendes i emballagen (Se bilag 2) Primær emballage, recirkuleret materiale Det årlige forbrug af primær emballage til batterier, især karton og PET, i Europa menes at være på over 8000 ton (over 5000 ton karton og over 3000 ton PET) 51. Ved at øge andelen af genbrugs pap og plast i emballagen reduceres ressourceforbruget i forbindelse med batterierne. Ifølge FTI (Repa) kan man reducere energiforbruget til produktion af emballage med ca. 30 % ved at bruge recirkuleret plast i emballagen. Et lavere ressourceog energiforbrug er værd at prioritere. Nordisk Miljømærkning har kigget på andelen af genanvendt materiale i emballagen hos en producent, der har arbejdet med reduceret ressourceforbrug til emballage og vi har derudfra vurderet, at 80 % post consumer recirkuleret materiale i emballagen er et ambitiøst men opnåeligt niveau. Kravet blev: Primær emballage, andel recirkuleret Den samlede andel af post consumer recirkuleret materiale i den primære emballage til batterierne skal være minimum 80 vægt%. Post consumer materiale defineres som i henhold til ISO 14021(2001): Material generated by householdes or by commercial, industrial and institutional facilities in their role as end-users of the product which can no longer be used for its intended purpose. This includes return of material from the distribution chain. Dokumentation fra leverandørerne af emballage, som viser hvor høj andel post consumer recirkuleret materiale, der er i deres produkt. Opgørelse der viser, at den samlede andel af post consumer recirkuleret materiale i primæremballagen er over 80 vægt-%. Side 20 af 32