Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet"

Transkript

1 Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 3. marts 2011 Eksamensnummer: marts 2011 Side 1 af 9

2 Jeg refererer gennem hele min opgavebesvarelse til Simonsen, E. & Møhl, B. (2010). Grundbog i Psykiatri. København: Hans Reitzels Forlag 1. Definer begrebet: Affektiv lidelse. Begrebet affektiv lidelse dækker over lidelser hvor vi ser en drastisk ændring i stemningsleje, aktivitetsniveau og selvvurdering. Lidelserne er sædvanligvis episodiske og kan i perioder gøre det svært for patienten at fungere socialt, følelsesmæssigt og intellektuelt. Typisk er stemningslejet ved affektive lidelser påvirket og ændret enten depressivt eller manisk. Dvs. at stemningslejet bliver henholdsvis nedsat og opløftet. Ofte er det tidligere eller nuværende ydre begivenheder der påvirker stemningslejet, og derefter ledsages af uhensigtsmæssige reaktioner, f.eks. i form af følelser. I forbindelse med de affektive lidelser, kan man differentiere mellem 3 begreber. Følelsen (emotionen) er en flygtig hændelse som enten kan være positiv eller negativ. Denne er sædvanligvis påvirket af en ekstern faktor, men ikke nødvendigvis. Affekt skal forstås som en noget længerevarende oplevelse, og som er noget der er ligeledes er påvirkeligt af eksterne forhold. Stemningslejet er en oplevelse som varer mere end 2 uger, og derfor også indebærer en varig ændring der, mere altdækkende, påvirker patientens emotioner. Stemningslejet påvirkes desuden ikke i lige så høj grad af eksterne ændringer og forhold og varierer kun lidt fra dag til dag. 2. Nævn 3 diagnoser der tilhører gruppen af affektive lidelser. Depressiv enkeltepisode opstår sædvanligvis som resultat af belastende begivenheder som både kan have biologisk natur (kropslig sygdom) eller psykosocial (tab af barn) natur. Stressende eller belastende begivenheder er dog ikke essentielle for at diagnosen stilles. Depressionens sværhedsgrad kan variere og være let, moderat og svær. Flere symptomer skal findes hos patienten som vi bevæger os op i sværhedsgrad. Bipolar lidelse beskrives ved episoder hvor patientens aktivitetsniveau og stemningsleje er påvirket og enten fremstår som manisk (opstemthed, øget energi, etc.) eller som depressiv (nedtrykthed, forværring af energiniveau, etc.). Det er en alvorlig kronisk episodisk lidelse med stor chance for tilbagefald. 3. marts 2011 Side 2 af 9

3 Cyklotymi er en tilstand med mange korte og små stemningsudsving som varer mange år. Denne tilstand ligger under det bipolare spektrum og opstår ofte mens patienten er yngre. Dette er sædvanligvis en tilstand patienten vil være præget af i store dele af livet, men ingen af symptomerne er svære nok til at diagnosticere patienten med bipolar lidelse eller lignende. 3. Beskriv for hver diagnose: symptomer, typiske sygdomsforløb og differentialdiagnoser. Jeg vil i dette afsnit gøre opmærksom på at visse ting i cyklotymi og bipolar lidelse overlapper, da førstnævnte er en bipolar lidelse, og i grundbogen derfor ikke er uddybet med samme præcision som den overordnede lidelse er. ICD-10 s kriterier for den affektive lidelse depressiv enkeltepisode er at patienten skal opfylde de generelle kriterier for depressiv episode. Desuden skal patienten opfylde mindst 2 af følgende 3 depressive symptomer: Nedtrykthed, nedsat lyst eller interesse, nedsat energi eller øget træthed. Patienten skal ligeledes opfylde mindst 2 af følgende symptomer: nedsat selvtillid eller selvfølelse, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tanker om død eller selvmord, tænke- eller koncentrationsbesvær, agitation eller hæmning, søvnforstyrrelser, appetit- og vægtændring. Sygdomsforløbet ved depressive lidelser varierer meget. Hvis lidelsen behandles vil størstedelen af depressioner aftage efter 2-4 måneder, men hos % af patienterne vil depressionen vare længere end et år. Hvis depressionen er af moderat sværhedsgrad vil omkring 50 % udvikle depressioner igen senere. Ved tilføjelse af ny depressiv periode vil sandsynligheden for forværring af sygdomsforløbet øges. Ved en svær depressiv episode oplever patienterne ofte en funktionsnedsættelse på det psykosociale område, f.eks. i forholdet til partneren, familien, på arbejdet etc. Det estimeres at omkring halvdelen af individer der begår selvmord lider af depression. Ved depressiv enkeltepisode er det essentielt at organiske årsager til den depressive tilstand og i den forbindelse medicininduceret depression. Flere hjernesygdomme (som f.eks. Parkinsons sygdom, epilepsi, etc.) kan forøge chancerne for at patienten udvikler en depressiv lidelse. Det kan ligeledes være det eneste synlige symptom på en somatisk sygdom. Disse organiske årsager kan udelukkes ved en grundig somatisk og neurologisk undersøgelse. Demens og depression kan til tider være vanskeligt at skelne, da patienter med depression ofte udviser symptomer som også er 3. marts 2011 Side 3 af 9

4 til stede ved demens (f.eks. koncentrationsbesvær, påvirket hukommelse etc.). Ligeledes udvikler patienter med demens ofte depression og derfor bør, i klinisk praksis, en demens diagnose først stilles når depressionen er behandlet og svunden. Det er på samme måde vigtigt at have øje for at der ved nogle psykiatriske lidelser vil depression forekomme (f.eks. skizofreni, spiseforstyrrelser, etc.). Ved lettelse af depressionen kan man opdage at netop denne var den primære lidelse, og f.eks. vil spiseforstyrrelse forsvinde med depressionen. Ved bipolar lidelse skal der eksistere to sygdomsepisoder. Mindst den ene af disse skal være en manisk, hypomanisk eller blandingstilstands-episode. Patienter med flere oplevelser af hypomani eller mani (men IKKE depressive oplevelser) kan også diagnosticeres som bipolare. Patienter med bipolar lidelse kan have tre forskellige stemningslejer: Mani, depression eller en blandingstilstand. Mani beskrives som et løftes stemningsleje i mere end en uge. Patienten fremstår som ubekymret og optimistisk. I startfasen ville dette opleves som noget positivt, men som manien tiltager, vil det blive en belastning for patientens omgivelser. Patienten har ofte grandiose og overdrevne forestillinger om egen formåen, og disse kan senere ændre sig til vrangforestillinger eller storhedsforestillinger. Under disse episoder kan patienten træffe uhensigtsmæssige (f.eks. økonomiske og seksuelle) beslutninger, som kan have alvorlige konsekvenser for både patienten og dens pårørende. Hypomani skal forstås som et lettere løftet stemningsleje, energi, irritabilitet, selvfølelse, etc. Igennem en periode på mindst 4 dage. Patienten kan have mindre søvnbehov, øget seksuel trang og energi og overmodig adfærd. Depression i den bipolare lidelse er meget lig den ved tilbagevendende depressive episoder. Symptomer er nedsat energi, aktivitetsniveau og stemningsleje. I den bipolare lidelse er depressionen ofte af en mere psykotisk art. Patienten kan nemlig have depressive vrang- og høreforestillinger. Forskellige fænomener som psykosocial belastning, traumer, fysisk sygdom og forskellige former for medicin kan udløse bipolar lidelse. Senere i sygdomsforløbet udvikles episoderne mere spontant og ikke nødvendigvis med forbindelse til stressorer. Risikoen for udvikling af en ny affektiv episode stiger jo flere episoder patienten oplever. I de depressive episoder og under behandling er selvmordsrisikoen øget. Af patienter med bipolar lidelse, ender omkring % med at begå selvmord. 3. marts 2011 Side 4 af 9

5 Det er vigtigt at overveje om den bipolare lidelse kan være medicininduceret. Somatiske sygdomme (f.eks. slagtilfælde, dissemineret sklerose, etc.) kan forhøje risikoen for at patienten udvikler bipolar lidelse. Her skal der også foretages en grundig somatisk og neurologisk undersøgelse for at udelukke muligheden. Det kan være svært at adskille skizofreni fra den bipolare lidelse, da den skizofrene også kan fremvise depressive og maniske symptomer. Der skal også adskilles mellem tilbagevendende depression og bipolar lidelse. For at blive diagnosticeret med cyklotymi skal lidelsen have en varighed på 2 år eller mere med stemningssvingninger i begge retninger. Kriterierne for mani, moderat eller svær depressiv episode eller blandindstilstand er af patienten ikke blevet opfyldt indenfor den 2-årige periode hvor lidelsen har stået på. Patienten skal desuden have subdepressive perioder med 3 eller flere af følgende symptomer: nedsat energi og aktivitet, søvnbesvær, nedsat selvtillid (utilstrækkelighedsfølelse), koncentrationsbesvær, indesluttethed, interessesvækkelse glædesløshed nedsat libido, fåmælthed, pessimistisk indstilling eller rugen over fortiden. Ligeledes skal patienten have hypomane episoder med 3 eller flere af følgende symptomer: øget energi eller aktivitet, nedsat søvnbehov, øget selvfølelse, skærpet eller usædvanligt kreativ tænkeevne, øget selskabelighed, øget taletrang vittig munterhed, øget livsglæde og interesser øget libido, over-optimistisk indstilling. Som beskrevet under bipolar lidelse kan bipolare lidelser (og herunder cyklotymi) udløses i forbindelse med en form for belastning som kan være psykosocial, i form af et traume, sygdom eller medicin. Det kan her tilføjes at patienter med affektive symptomer har nedsat livskvalitet. De kan ikke på lige fod med andre deltage i uddannelse, arbejde, familieliv, etc. Samtidig er deres evne til indlæring og hukommelse ligeledes forringet, hvilket også kan influere instanser som job og uddannelse. Det er helt op til mellem % der demonstrerer nedsat livskvalitet, og en anden andel af patienterne udviser mindre kognitive forstyrrelser. Patienterne har desuden ofte et overforbrug eller et reelt misbrug af alkohol, beroligende medicin eller lignende. Dette kan i visse tilfælde ses som et forsøg på at nedsætte deres symptomer. Der skal også i cyklotymi adskilles mellem tilbagevendende depression, skizofreni og netop denne. 4. Beskriv behandling for hver enkelt diagnose. Jeg har i dette afsnit inddraget de behandlingsmetoder som jeg vurderer mest fremtrædende, da jeg hellere vil gå i dybden med få, end kort at benævne alle metoder. Det er specielt i forbindelse med 3. marts 2011 Side 5 af 9

6 depressiv enkeltepisode at dette er gældende. Jeg har ligeledes valgt at slå behandlingsmetoderne sammen for bipolar lidelse og cyklotymi, da sidstnævnte hører under den bipolare lidelse og behandlingsformen for denne affektive lidelse, ikke er specificeret alene i grundbogen. Ved behandling af depressiv enkeltepisode skal episoden ses som en del af en affektiv lidelse og derfor skal overvejelser omkring tilbagefald medregnes. Sygdomsforløbet kortlægges og det bedømmes om der har været psykotiske symptomer og om der er andre psykiatriske sygdomme tilstede hos patienten. Funktionsniveauet og mulige somatiske og psykologiske faktorer skildres. Der skal ligeledes tages stilling til om patienten erkender sygdommen og om behandling skal foretages. Medicinsk behandler man med selektive serotonin-reuptake-inhiberende (SSRI) midler eller SNRIeller NaSSA præparater. Disse er der få bivirkninger ved og de er derfor at foretrækker. Behandling med disse sker ved moderat depression og svær, ikke-indlæggelseskrævende depression. Ved let depression behøver patienten ofte behandling i form af støtte, rådgivning og vejledning. Ved svær, indlæggelseskrævende depression rekommanderes behandling med tricykliske antidepressiva (TCA). Interpersonel terapi er en korttidsterapi form der er udviklet specielt til patienter med depression. Centralt er patientens nuværende vanskeligheder i forhold til livsomstændigheder og forhold. De symptomer patienten har, forbindes med 1 af 4 interpersonelle konflikter: sorg, interpersonel konflikt, problemskabende rolleforandring, manglende interpersonelle forhold. Målet for interventionen er at mindske de depressive symptomer og gennem patientens nye redskaber til at håndtere problemområderne. Kognitiv adfærdsterapi er en struktureret kortvarig proces med fokus på aktuelle forhold i patientens liv. Behandlingen inkluderer adfærdsaktivering og kognitive metoder der søger at identificere og forandre negative mønstre i tankeprocessen. Man søger i terapien at åbne døre og muligheder og nuancere tankemønstrene. Ved behandling af bipolar lidelse og cyklotymi bør patienten blive tilbudt både medicinsk og psykologisk behandling. Det hidtidige sygdomsforløb kortlægges og det vurderes om der har været overvejende depressive eller maniske episoder. Både det kognitive og psykosociale funktionsniveau vurderes og somatiske og medicinske udløsere overvejes. 3. marts 2011 Side 6 af 9

7 Behandlingen af den bipolare lidelse kan inddeles i 3 kategorier: Forebyggende behandling, behandling af mani og behandling af depression. Man kan blandt andet behandle mani ved at give et stemningsstabiliserende middel og evt. supplere med et benzodiazepin, hvis nødvendigt. Hvis der stadig ses gennembrudsmani kan man forsøge at hæve dosen eller behandle med litium i antimaniske doser. Hvis patienten stadig oplever uro og søvnbesvær kan man supplere med benzodiazepin. Patienter med svær mani kan have svært ved at tage medicinen, og indlægges ofte på psykiatriske afdelinger. Her kan man behandle med atypiske antipsykotika, og igen hvis uro opstår, supplerer man med benzodiazepin. Ved behandling af depression bruger man aktuelt antidepressiv medicin, som startes ud med et stemningsstabiliserende middel. Et nyere alternativ til antidepressiv medicin er antipsykotika. Sværere depression kan også behandles med elektrokonvulsiv terapy (ECT). Der er stor risiko for at udvikle nye manier eller depressioner, og derfor kan det være fornuftigt at behandle patienter med bipolare lidelser med forebyggende medicin. Litium er i øjeblikket det eneste stemningsstabiliserende middel som besidder de 5 egenskaber som er essentielle for at den forebyggende medicin virker. Medicinen skal være: effektivt mod mani, effektivt mod depression, forebygger depression, forebygger mani og udløser hverken mani eller depression. Dog er dens effekt imod depression kun let til moderat. Forskning indenfor visse antipsykotika viser at denne måske også besidder en forebyggende effekt, men det er stadig litium der er den foretrukne medicinske behandlingsform. Ved cyklotymi vil behandlingen ikke bruge den stærkeste medicin, da lidelsen er karakteriseret med mindre stemningsudsving og ikke svære depressive eller maniske episoder. Nærmere lette udsving. Det er blevet påvist at det har en positiv effekt at tilbyde psykologisk behandling sideløbende med den medicinske, og netop psykoedukation eller kognitiv terapi har haft mest succes. Ved psykoedukation lærer man patienten at håndtere sygdommen og forstå konsekvenser og behandlingsmuligheder. Patienterne lærer også stresshåndtering og at leve på den mest produktive måde med de gældende muligheder patienten har. Kognitiv adfærdsterapi fungerer lidt på samme måde, men patienten lærer også at håndtere problematikkerne i forhold til andre mennesker og sætte de depressive symptomer i forbindelse med selvopfattelsen. 3. marts 2011 Side 7 af 9

8 I begge metoder lærer man patienten at identificere signaler og begyndende symptomer. 5. Nævn kriterierne for tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og tvangsbehandling. Tvang findes når der anvendes foranstaltninger eller behandling hvortil patienten ikke har givet informeret samtykke. Tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse må udelukkende finde sted hvis patienten er sindssyg eller aktuelt er i en tilstand der må kunne ligestilles hermed, hvor det er tvivlsomt og uforsvarligt ikke at frihedsberøve denne med behandling i tankerne. Ligeledes skal udsigten til helbredelse blive meget forværret ved ingen behandling eller patienten er i fare for sig selv eller andre. Det er politi eller læge der iværksætter en undersøgelse af hvorvidt tvangsindlæggelsen er fornøden. Hvis patienten indlægges på en psykiatrisk afdeling, tager denne afdeling en selvstændig beslutning om hvorvidt kriterierne for tvangsindlæggelsen er opfyldt. Kriterierne for tvangstilbageholdelse er enslydende med dem for tvangsindlæggelse, men dog skal overlægen inden 24 timer beslutte om tvangsindlæggelse skal ske eller om patienten skal udskrives. Tidsfristen er altså kortere. Når betingelserne ikke længere er til stede, må tvangsindlæggelsen eller tvangstilbageholdelsen straks ophøre. Tvangsbehandling må kun benyttes overfor patienter der opfylder kravene for tvangstilbageholdelse. Der må her kun benyttes allerede afprøvede lægemidler i normal dosering, så mindst mulige bivirkninger opnås. Der skal altid være en læge til stede ved tvangsmedicinering. I særlige tilfælde skal patienten være i fare før at man må benytte den specifikke behandlinge (f.eks. ECT-behandling). 6. Beskriv klagesystemet i forbindelse med psykiatriloven. Psykiatriloven er en lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Lovens umiddelbare formål er at styrke sindslidendes indflydelse og retstilling og idealt set mindske brugen af tvang i psykiatrien. Loven omhandler døgnindlagte patienter og justerer tvangen i tvangsindlæggelsen og i forbindelse med tvangsbehandlingen. Hvis patienten ønsker at klage skal denne fremsættes mundtligt eller skriftligt for behandler- og plejepersonale eller via patientrådgiveren. Første klage instans er sygehusmyndigheden som så sender klagen videre til patientklagenævnet. Dette fremsendes sammen med tvangsprotokollen og lægeerklæringen fra overlægen. Patienten kan fremlægge sagen for patientklagenævnet og her skal 3. marts 2011 Side 8 af 9

9 lægen som har taget tilladt tvangsindlæggelse helst være til stede. Patientklagenævnet skal som oftest træffe en afgørelse indenfor en uge eller to. Sagen kan derefter ankes i enten byretten eller Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Disse kan senere ankes i landsretten og i nogle tilfælde ankes igen i Højesteret. Der kan ligeledes klages til Folketingets 71-tilsyn og ombudsmandsinstitutionen. Forskellige overnationale retsinstanser i europæisk regi er også en mulighed. 3. marts 2011 Side 9 af 9

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM Psykiatri Information om BIPOLAR SYGDOM 2 HVAD ER BIPOLAR SYGDOM? Som navnet antyder, berører bipolar sygdom polerne eller yderpunkterne i det menneskelige sind, fra depression i den ene ende af skalaen

Læs mere

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse Marts 2017 Mona Henningsen Hanne Kousgaard 2. marts 2017 Bipolar lidelse 1 Hvad er en bipolar lidelse? Psykisk lidelse, kendetegnet ved unaturlig forandring af stemningslejet samt ændringer af tænkning,

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Bipolar lidelse Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Oversigt Historisk udvikling Symptomer, diagnose, forløb og forekomst Årsagsforhold og konsekvenser

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby 15.4.2010. Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup

Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby 15.4.2010. Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Bipolar lidelse Psyk Info Skejby 15.4.2010 Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital i Risskov Bipolar affektiv

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge

6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge 1 6/11 2017 Brørup Psykinfo arrangement om skizofreni 2 v/annette Gosvig overlæge Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige uforudsigelige 3 Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab

Læs mere

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om bipolar lidelse HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er bipolar lidelse? 04 Hvad er årsagen til bipolar lidelse? 06 Hvilke

Læs mere

John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center.

John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center. Oplæg om medicinering i psykiatrien Kontaktforum for Handicap, Region Syddanmark, 3.3.2016 John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Information om BIPOLAR LIDELSE HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information om BIPOLAR LIDELSE HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om BIPOLAR LIDELSE HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 04 Hvad er årsagen til bipolar lidelse? 06 Hvilke

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ.

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Tvang i psykiatrien Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Spørgsmål Hvornår er man sindssyg? Hvornår er man sindssyg nok til at blive tvangsindlagt el./og behandlet? Hvem

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger Dokumentet er Historisk BEK nr 879 af 10/12/1998 Historisk Offentliggørelsesdato: 18 12 1998 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften BEK nr 534 af 27/06/2002 Ændrer i/ophæver

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger Dokumentet er Historisk BEK nr 617 af 21/09/1989 Historisk Offentliggørelsesdato: 29 09 1989 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften BEK nr 879 af 10/12/1998 Ændrer i/ophæver

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 20 af 2. december 2013 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatrisk afdeling

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 20 af 2. december 2013 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatrisk afdeling Selvstyrets bekendtgørelse nr. 20 af 2. december 2013 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatrisk afdeling I medfør af 12, stk. 7, 13, stk. 3, 18, 28, i Inatsisartutlov nr. 24 af 3.

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring. NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland

Læs mere

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Depression Diagnose. Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund

Depression Diagnose. Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund Depression Diagnose Indledning Definition og diagnostiske kriterier for den specifikke tilstand, symptomer og kliniske fund De fleste patienter henvist til SME er i forvejen grundigt psykiatrisk udredt

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013 Medicinsk behandling i psykiatrien, muligheder og udfordringer Michael Schmidt Ledende overlæge Vordingborg 22-10-2013 Medicin i Psykiatrien Hvorfor nu det? Vores kæreste og mest private eje Her er vores

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger Dokumentet er Historisk BEK nr 534 af 27/06/2002 Historisk Offentliggørelsesdato: 09 07 2002 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften BEK nr 194 af 23/03/2004 Ændrer i/ophæver

Læs mere

Temadag om Førtidspensionsreform

Temadag om Førtidspensionsreform Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Normalbegrebet. Håndtering af særligt udfordrende patienter herunder patienter med psykiske lidelser

Normalbegrebet. Håndtering af særligt udfordrende patienter herunder patienter med psykiske lidelser Forårets undervisning D. 4/2 11, kl. 08.00 12.00: Opsamling på evaluering, planlægning af forårets undervisning + gruppedynamikker, kommunikation og konflikthåndtering i behandlergrupper. D. 9/2 11, kl.

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Forord. Krista M. Straarup Klinisk psykolog. Rasmus W. Licht Specialeansvarlig overlæge, ph.d.

Forord. Krista M. Straarup Klinisk psykolog. Rasmus W. Licht Specialeansvarlig overlæge, ph.d. 1 Forord Formålet med dette hæfte er at informere personer med bipolar affektiv lidelse og deres pårørende om sygdommen og dens behandling. Hæftet er udarbejdet i Klinik for Mani og Depression som en del

Læs mere

Anvendelse af tvang i psykiatrien Anvendelse af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2010

Anvendelse af tvang i psykiatrien Anvendelse af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2010 ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2008 2010 Anvendelse af tvang i psykiatrien 2008 Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: psykiatri,

Læs mere

Bipolar lidelse hos voksne

Bipolar lidelse hos voksne Bipolar lidelse hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse. Til mennesker med en bipolar lidelse og deres pårørende SIND Landsforeningen for psykisk sundhed arbejder for at skabe forståelse og tolerance

Læs mere

Psykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre

Psykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre Psykiatri TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre HVAD ER TVANG? I psykiatrien findes en særlig ret til at behandle og tilbageholde mennesker med tvang altså mod deres

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 9. januar 2009 Eksamensnummer: 399 9. januar 2009 Side 1 af 9 Spørgsmål 1. Psykosebegrebet Sygdomsklassifikation kan være

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien

Læs mere

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007 2.4.2 Melankoliformt (somatisk) syndrom Depressionsdiagnosen kan suppleres med tilstedeværelsen af melankoliformt syndrom, også kaldet somatisk syndrom. Ifølge ICD-10 drejer det sig om symptomer i form

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Manual til objektivt psykisk

Manual til objektivt psykisk Manual til objektivt psykisk Indikation Diagnostik, beslutning om behandling samt opfølgning af behandling af psykiatriske patienter kræver oplysninger om patientens sygehistorie, herunder tidligere og

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS)

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan

Læs mere

Opsporing og forebyggelse af depression

Opsporing og forebyggelse af depression Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Depression, Januar 2014

Depression, Januar 2014 Depression, Januar 2014 Oversigt over demens og demenslignende tilstande Sekundær demens Længerevarende hypothyreose Hyperkalkæmi Hypovitaminosis B12 Subduralt hæmatom Lavtrykshydrocephalus Neuroborreliose

Læs mere