Vedrørende svar på høring over udkast til bekendtgøre l- se om socialtilsyn, bekendtgørelse om plejefamilier samt vejledning om socialtilsyn

Transkript

1 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal København K Sendt til: jurint@sm.dk med kopi til sthi@sm.dk, kpa@sm.dk og lla@sm.dk. Vedrørende svar på høring over udkast til bekendtgøre l- se om socialtilsyn, bekendtgørelse om plejefamilier samt vejledning om socialtilsyn Social-, Børne- og Integrationsministeriet har ved mail fra den 22. oktober 2013 bedt KL om eventuelle bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om bekendtgørelse om socialtilsyn, bekendtgørelse om plejefamilier samt vejledning om socialtilsyn. Høringssvaret skal være Social-, Børne- og Integrationsministeriet i hænde senest den 19. november 2013 kl Det har desværre ikke været muligt at få KL s høringssvar politisk behandlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet. Den 19. november 2013 Sags ID: SAG Dok.ID: JBS@kl.dk Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/5 KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser i henhold til DUT princippet. Det er KL s vurdering, at udkast til bekendtgørelse og vejledning indeholder en udvidelse af såvel omfanget som indholdet i tilsyns- og godkendelsesopgaven set i forhold til eksisterende krav. KL har følgende generelle bemærkninger til udkast til bekendtgørelse og vejledning om socialtilsyn: Generelt Indledningsvis vil KL gerne kvittere for et materiale, der er nemt at forstå og nemt at arbejde efter. KL vil dog anbefale at både bekendtgørelse og vejledning afspejler, at der er flere hensyn at tage, så både tilsynskommunerne og de anbringende-/visiterende kommuner bliver tilgodeset. Socialtilsynets reaktion på forhold, der hører under andre tilsyn I vejledningen fremgår det, at der kan være behov for, at socialtilsynet reagerer på forhold, der hører under andre tilsyn. Herudover fremgår det, at socialtilsynet skal følge op på, om andre tilsyn får bragt bekymrende forhold i orden. Videre fremgår det, at socialtilsynet som led i godkendelsen,

2 om tilbuddet har opnået eller er i gang med at opnå nødvendige tilladelser fra andre myndigheder. KL mener ikke, at det af hverken lov om socialtilsyn og lovens tilhørende bemærkninger fremgår, at socialtilsynet har en pligt til både at reagere og følge op på om andre tilsyn gør deres arbejde. KL opfordrer til, at det klart kommer til at fremgå af vejledningen, at socialtilsynet på ingen måde har ansvar for hverken at være opsøgende, reagerende eller opfølgende på andre tilsyns domæner. Det er nødvendigt, at dette fremgår meget tydeligt, da der på intet tidspunkt har været på tale, at socialtilsynet har en rolle som overtilsyn i forhold til de øvrige tilsyn. Hvis lovgiver mener, at socialtilsynet har et ansvar for at reagere og følge op på både tilbuddenes tilladelser, godkendelser og om der er ført tilstrækkeligt tilsyn på de forskellige ansvarsområder, skal KL på det kraftigste a n- mode om økonomisk kompensation for denne opgave. KL vil, uanset om socialtilsynet pålægges et særligt ansvar for at reagere, opfordre til, at der som bilag til vejledningen laves en udtømmende liste over de tilsyn, der er relevante at have viden om. Samtidig opfordres til, at der også laves en beskrivelse af hvert enkelt tilsyn, så det tydeligt fremgår, hvad der indgår i det pågældende tilsyn, og hvad tilsynet har af muligheder for fx at sanktionere, hvis tilbuddet ikke lever op til kravene. Endvidere vil KL anbefale, at det i vejledningen beskrives, hvorledes de forskellige tilsyn hensigtsmæssigt kan koordinere deres arbejde i forhold til hinanden. Denne viden vil også være meget relevant når der i den offentlige debat afkræves konkrete svar på, hvor ansvaret ligger for de forskellige tilsyn. Tilbud omfattet af socialtilsynet KL vil anbefale, at bekendtgørelsen indledes med en generel bestemmelse, der indeholder oplysning om, hvilke tilbud der er omfattet af socialtilsynet. Herunder anbefaler KL, at det tydeligt fremgår, at sociale dagbehandlingstilbud, der er en integreret del af et døgntilbud også er omfattet af tilsynet. Samt at kost- og efterskoler er omfattet af tilsynet i det omfang, der skal godkendes enkelte pladser på disse steder. Subsidiært bør det som minimum fremgå af vejledningen, at dagbehandlingstilbud, der er en integreret del af et døgntilbud samt kost- og efterskoler er omfattet af tilsynet. Afgørelse om optagelse af 85-tilbud i socialtilsynet Det fremgår hverken af bekendtgørelse eller vejledning hvorledes et 85- tilbud skal forholde sig, hvis tilbuddet ønsker at blive omfattet af socialti l- synet. KL vil derfor anbefale, at det i bekendtgørelsen og i vejledningen kommer til at fremgå tydeligt, hvordan et 85-tilbud skal forholde sig, hvis tilbuddet ønsker at blive omfattet af socialtilsynet. 2

3 KL vil også anbefale, at det kommer til fremgå, hvorledes det sikres, at et 85-tilbud henvender sig til socialtilsynet. Udvidelse af målgruppen i henholdsvis tilbud og plejefamilier KL anbefaler, at det kommer til at fremgå af både bekendtgørelse og vejledning, om der er tale om en godkendelse, der kan ankes, hvis socialtilsynet giver tilladelse til at udvide målgruppen i henholdsvis et tilbud eller en plejefamilie/kommunal plejefamilie for en nærmere afgrænset periode. Indholdet i Socialtilsynets årsrapport I bekendtgørelsen er det blevet et krav, at Socialtilsynets årsrapport blandt andet skal indeholde oplysning om tilsynets sagsbehandlingstider. KL mener som udgangspunkt ikke, at tilsynets sagsbehandlingstider i forbindelse med godkendelse og tilsyn skal indgå i årsrapporten. For det første giver det ikke valide data at måle på sagsbehandlingstider for den løbende sagsbehandling, som tilsynet er. Dernæst er det bureaukratisk tungt. Hvis det fastholdes, at tilsynene i årsrapporten skal oplyse om sagsbehandlingstider, vil KL anbefale, at det alene omhandler sagsbehandlingstider i forbindelse med ansøgning om godkendelse af tilbud. Frist for Socialtilsynets og tilbuddenes årsrapport I bekendtgørelsen er der ikke overensstemmelse mellem dato for aflevering af årsrapporter for henholdsvis tilbuddene og socialtilsynet. Der er lagt op til, at tilbuddene skal aflevere den 1. september og Socialtilsynet den 1. juni. KL vil foreslå, at tilbuddene afleverer den 1. marts således, at tilbuddenes oplysninger kan indgå i Socialtilsynets årsrapport den 1. juni. Socialtilsynets årsrapport skal bidrage til drøftelserne vedr. det kommende års udvikling s- strategi i rammeaftalen. Hvis den foreslåede tidskadence fastholdes vil det medføre, at udviklingsstrategien baserer sig på data, der er fire år gamle. Finansieringsregler Reglerne vedr. finansieringen af socialtilsynets virksomhed er komplicerede. For at sikre en god forståelse herfor er det derfor nødvendigt at lave en let tilgængelig beskrivelse af reglerne. Særligt bekendtgørelsens afsnit om finansieringsreglerne vurderes at være beskrevet på en forholdsvis indforstået måde. KL bidrager gerne med inspiration til en lettere tilgængelig beskrive l- se af reglerne. Indregning af etableringsudgifter Som det fremgår af vejledningen er et forudgående gennemført arbejde vedr. etableringen af socialtilsynene en forudsætning for, at socialtilsynene 3

4 kan være funktionsdygtige fra 1. januar Etableringsudgifterne afgrænses imidlertid i bekendtgørelsen kun til lønudgifter. I Betænkning afgivet af Socialudvalget den 23. maj 2013 L205 Forslag til lov social tilsyn 23 (efter førstebehandling), fremgår det også, at Tilsyn s- reformens gennemførelse er afhængig af, at socialtilsynene er funktionsdygtige allerede fra lovens ikrafttræden. Det kræver grundig forberedelse og afholdelse af en række udgifter. Med ændringsforslaget til 23 foreslås det derfor, at socialtilsynene får mulighed for at indregne deres udgifter til etablering af tilsynsvirksomheden i de objektive finansieringsandele for 2014 og Dermed sikres det, at etableringsudgifterne fordeles på alle de kommuner, der er omfattet af det pågældende socialtilsyn, efter objektive kriterier. Med ændringsforslaget foreslås det samtidig, at der fastsættes nærmere regler i en bekendtgørelse om, hvilke typer af etableringsudgifter socialtilsynene kan indregne, og i hvilket omfang. Efter KL s opfattelse følger der andre væsentlige udgifter med at skabe et nyt funktionsdygtigt socialtilsyn end lønudgifter, herunder blandt andet særligt udgifter til etablering af arbejdspladser og udvikling af forretningskritiske IT-systemer. KL mener derfor, at afgrænsningen af hvilke etableringsudgifter, socialtilsynene kan indregne i deres opkrævning, skal udvides i henhold hertil.. Konkret anbefaler KL, at dækning af socialtilsynets etableringsudgifter som udgangspunkt følger samme model som gælder for etablering af Børnehuse. Ifølge modellen for etablering af Børnehuse gælder, at de fem driftskommuner får dækket etableringsomkostninger til arbejdspladser, herunder anlæg, møbler og teknisk udstyr som fx telefoner, computere osv. Endelig anbefaler KL, at socialtilsynene også får mulighed for at få dækket etableringsudgifter afholdt i 2014, dvs. første år efter lovens ikrafttræden. Dette skyldes, at det er sandsynligt, at eksempelvis enkelte indretningsmæssige elementer først nås i Krav om formel uddannelse for plejefamilier I vejledningen er der lagt op til, at plejefamilier skal have en formel uddannelse eller uddannelsesmæssige kompetencer indenfor børne- og ungeområdet for at kunne blive godkendt som plejefamilie. KL mener ikke, at det af loven kræves, at plejefamilier har en formel uddannelse. De skal heller ikke have dokumenterede uddannelsesmæssige kompetencer men blot dokumenterede kompetencer, som fx kan være flere års erfaring med at arbejde med børn og unge eller andre kompetencer i forhold til at kunne yde omsorg og støtte for udsatte børn og unge. 4

5 KL vil gøre opmærksom på, at et krav om enten formel uddannelse eller dokumenterede uddannelsesmæssige kompetencer for plejefamilier, vil begrænse feltet af plejefamilier. Det er der ingen, der har interesse i, særligt når kravet er, at kommunerne i højere grad skal anvende plejefamilier, når de anbringer børn og unge. Der bør derfor ikke stilles krav til en familie om formel uddannelse. Registrering og indberetning af alle former for magtanvendelse I vejledningen pålægges socialtilsynet at gennemgå alle former for indbere t- tede magtanvendelser - tilladte og ikke-tilladte samt vurdere om indberetningen giver anledning til bemærkninger. Uanset om indberetningen om magtanvendelse giver anledning til bemærkninger eller ej, skal socialtilsynet give tilbuddet og anbringende/eller visiterende kommune besked herom. Herudover pålægges socialtilsynet også en række andre opgaver i forbindelse med tilbuddenes indberettede magtanvendelser. Det gælder både på voksen- og børneområdet. Pålægget bør derfor udgå. Efter KL s opfattelse bør Socialtilsynet ikke have et særligt ansvar i forhold til indberetninger om magtanvendelser. Socialtilsynet, den anbringende- /visiterende kommune og driftsherren har hver især ansvar for, at tage hånd om indberetninger om magtanvendelse i forhold til det, de har ansvaret for. Som vejledningen er formuleret, er der efter KL s opfattelse tale om en stor og i givet fald ny opgave for de fem socialtilsyn, som der ikke er givet økonomisk kompensation for. Herudover er der, efter KL s opfattelse, ikke hjemmel til at pålægge socialtilsynene de mange opgaver. Med venlig hilsen Jane Wiis 5