Nr Mange nye frimærker Side 148. Motivsamleren 6: Kampen for point Side 134. Et alternativt frimærkealbum Side 153

Transkript

1 Nr AUGUST 67. ÅRGANG Motivsamleren 6: Kampen for point Side 134 Et alternativt frimærkealbum Side 153 Storm af læserbreve om afstempling og udgivelsespolitik Side 164 Mange nye frimærker Side 148 Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund

2 Frimærkehuset Hermes Danmarks ældste frimærkeforretning Grundlagt 1903 Kom og gør et godt kup! Jeg har netop erhvervet et parti danske konvolutter fra tidsrummet 1906 til Partiet, som stammer fra et erhvervsarkiv, nemlig HANDELSHUSET N.M.& F. PLUM i Assens, består af godt konvolutter. Her er masser af flotte stempler, gode frankeringer og meget andet godt. Der er næsten udelukkende tale om firmakuverter fra mange steder. Hvis du er interesseret, har godt med tid og indstillet på at købe, så har du chancen nu til at se nærmere på dette fantastiske materiale. Såfremt du ønsker at se nærmere på disse konvolutter, så ring til mig for nærmere aftale Frimærkehuset Hermes Købmagergade København K Tlf Fax hermes@vip.cybercity.dk Åbningstider: Mandag til fredag kl. 10 til 17 Besøg vores hjemmeside

3 Til læserne - de tålmodige og de utålmodige Kære læser Det er jo ingen hemmelighed, at der er gået meget lang tid siden forrige nummer af DFT udkom. DFT nr. 3 var planlagt til at udkomme i maj måned, men som mange af jer har konstateret, har I først for nylig modtaget det. Nr. 3 var da ikke er almindeligt nummer, men særnummeret med klubbernes adresser samt med kalenderen over næste sæsons byttedage. Dette nummer blev første gang udsendt sidste år, og det har vist sig at være et meget nyttigt redskab for mange klubber i medlemshvervningen, samtidigt med at det giver DFFs medlemmer en mulighed for at følge med i, hvad der sker hos naboklubberne. Oversigten over byttedage og udstillinger er så komplet som mulig, og der har været heftig aktivitet blandt klubbernes formænd og redaktionen for at få alle detaljer på plads. Jeg takker alle for samarbejdet. I har nu i hænderne det første ordinære udgave af DFT i rigtig lang tid. Hvorfor, må man nok spørge, er der gået så lang tid? Og hvorfor har du ikke fået besked om det? Til det sidste er at sige, at alle DFFs medlemsklubber i et brev i slutningen af maj til klubformanden har fået at vide, at DFT var forsinket og grundene hertil. Men en effektiv distribution af en sådan meddelelse er jo at sende et brev til alle medlemmer og abonnenter. Jeg går ud fra, at alle er enige om, at DFFs begrænsede ressourcer ikke bruges til at foretage en sådan masseudsendelse. Omkostningen hertil er jo ikke ubetydelig. Men hvorfor er der gået så lang tid? Og hvorfor er udgivelsesterminerne så uregelmæssige? For at svare på dette må vi gå lidt tilbage i tiden. På forrige repræsentantskabsmøde i oktober 2004 præsenterede bestyrelsen en løsning, hvor DFT skulle udkomme 7 gange om året i forøget sidetal. Som vi tidligere har orienteret om, blev der spændt ben for denne løsning med indførelse af nye regler for distribution af magasiner med reduceret porto, men øjeblikkelig virkning fra 1. januar DFT bliver udsendt til en reduceret porto, fordi vi indgår i en samlet portoaftale men en lang række andre publikationer i Danmark. I denne aftale er indeholdt at kun magasiner med et vist oplag og en vis udgivelsesfrekvens kan få andel i denne rabat. For DFTs vedkommende betyder det, at hvis oplaget er i intervallet adresserede eksemplarer til indlandet, skal der udsendes mindst 9 numre om året. Så de vedtagne ændringer et par måneder før var meningsløse. Dette har betydet et ikke ubetydeligt større omkostningsniveau for hele produktionen og di- stributionen af DFT. Og hvad gør man så ved det? Portoen kunne vi jo ikke gøre noget ved - den stiger tværtimod med et par procent om året - og indtægtsiden med abonnementer og især medlemsbetalingen fra DFFs medlemsklubber lå jo også fast. Så den eneste mulige løsning er at rette blikket på produktionsomkostninger for tidsskriftet. I lang tid - under min forgænger Lennart Weber - og siden jeg i 2001 overtog redaktionen af DFT, er DFT blevet sat op i såkaldte desktop-publishingprogram af professionelle desktoppere tilknyttet det pågældende trykkeri. Samarbejdet har fungeret perfekt, men det har ikke været billigt og DFFs bestyrelse har et stykke tid været klar over, at den eneste farbare vej, hvis redaktøren påtog sig denne opgave. Dette har jeg også været villig til, men var også klar over at det var en opgave af et vist omfang, som jeg ikke uden forudsætninger kunne kaste mig over. Da DFT nr. 3 skulle til at produceres måtte vi konstatere, at det var nødvendigt her og nu at igangsætte denne ændring. Omkostningerne var ved at løbe løbsk. Vi har været så heldige, at Torben Lethraborg, som jo i mange år har redigeret ungdomssiderne i DFT har indvilliget i at tiltræde som medredaktør på DFT. Torben har meget indgående kendskab til bladproduktion i almindelighed via sin professionelle virke og i særdeles via sin filatelistisk skribentvirksomhed. Dertil har DFFs fond ydet tilskud til indkøb af desktopprogram og professionel scanner. I sommervarmen har vi derfor begge haft travlt med at skabe forudsætningerne for at DFT kunne udkomme når den nye sæson startede på et ganske betydeligt billigere niveau. At DFT nr. 3 ikke udkom, har desværre haft en væsentlig ulejlighed for flere klubber og deres sommerarrangementer. Det beklager jeg meget. Omlægningen har også haft den konsekvens, at Peter Schweizer, som i mange år har redigeret Tryk, snyd og varianter har valgt at stoppe som redaktør af disse sider og det ved jeg at rigtig mange beklager. Det har ikke skortet på forsøg på at overtale ham til at fortsætte, men forgæves. Vi vil fortsætte denne populære spalte, dog under andet navn. Men Peter kan man ikke erstatte. Fordelingen af arbejdsopsgaverne mellem Torben og undertegnede vil vi komme tilbage med i næste nummer. Indtil videre skal alle annoncer, indlæg mm. sendes til den sædvanlige adresse. Jeg ser med fuld fortrøstning på fremtiden og håber at læserne tager godt imod den nye medredaktør. Ib Krarup Rasmussen 131

4 Indkaldelse til 18. repræsentantskabsmøde i Danmarks Filatelist Forbund Lørdag d. 25. november 2006 kl. 10 Mødet afholdes på Trinity Hotel og Konferencecenter Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia Repræsentantskabsmødet begynder lørdag d. 25. november 2006 kl. 10 præcis med følgende dagsorden: Mødet åbnes af Forbundets formand Erik Vermeij a) Valg af dirigent og stemmetællere b) Registrering og godkendelse af de tilmeldte repræsentanter, de respektive foreningers medlemstal og stemmetal c) Bestyrelsens beretning d) Regnskab for årene 2004/2005 og 2005/2006 e) Indkomne forslag f) Kontingenter og budget a. Kontingenter for perioden 1/ / b. Budgetter for årene 2006/2007 og 2007/2008 fremlægges til godkendelse g) Valg af formand, medlemmer og suppleanter til bestyrelsen, revisorer og revisorsuppleanter h) Optagelse af nye foreninger i) Eventuelt Afslutning ved Forbundets formand 132

5 Miniportræt af den nye medredaktør Fra og med dette nummer af DFT, er Torben Lethraborg tiltrådt som medredaktør her på DFT. Til trods for at Torben har været aktiv inden for filatelien i 25 år og en del af disse år bl.a. også i form af organisatorisk arbejde, så er det nok på sin plads her at lave et lille miniportræt, som han selv har skrevet: For at starte med begyndelsen, så er jeg født det samme år som Kronprins Frederik, men det eneste vi ellers har til fælles, er at jeg fik lov til at vise Kronprinsesse Mary rundt i Børneland under Frimærker i Forum i I 1978 begyndte jeg stille og roligt som 10 år at samle på frimærker. Jeg begyndte også at gå i en skolefritidsgruppe i min barndomsby Albertslund, som var en slags frimærkeklub. Sammen med min far, Mogens, begyndte jeg nogle måneder senere i en udløber af skolefritidsgruppen, nemlig Frimærkeklubben Forskellig Filateli. Her blev min skæbne beseglet. Klubben bestod på dette tidspunkt mest af en flok unge frimærkesamlere, der mente at det var fedt at være frimærkesamler og at det bestemt ikke kun er en hobby for gnavne gamle mænd der ryger cigarer. Klubbens medlemmer havde de mest afsindige samleområder og prøvede ved flere gange grænserne af på udstillinger. Klubben har også et klubblad der hedder Fejltrykket og jeg blev efter kun få års medlemsskab medlem af det udvalg, bladgruppen, der står for produktionen af bladet. Det var dengang den personlige computer kun lige var født og Bill Gates stadig var fattig studerende. Derfor blev bladet skrevet på diverse forhåndendeværende skrivemaskiner og frimærkerne blev fotokopieret, hvorefter det hele blev klippet og klistret sammen til et blad, som blev fotokopieret og omdelt pr. cykelbud til medlemmerne i klubben. På den måde fik jeg lært håndværket fra bunden. Alle skrev om det de samlede på eller noget som man ønskede, at vide mere og derfor researchede på et emne, hvorefter den nyopdagede viden blev publiceret. I marts 1988 blev jeg valgt til formand for Forkellig Filateli. Jeg var den gang forbundets yngste klubformand, men jeg har nu holdt ved og er stadigvæk formand for den lille klub. Når en klub er startet af unge mennesker, så har juniorarbejdet altid vejet tungt. Klubben blev derfor også medlem af Danmarks Frimærke Ungdom, og her blev både min far og siden jeg selv dybt engageret i arbejdet. Det førte til at jeg fra 1998 kom i bestyrelsen for DFU og i 1999 blev jeg formand. En post jeg forlod i De første år var jeg derfor også med i DFF s styrelse, hvor DFU havde fast repræsentation. I mange år har jeg været med i redaktionen omkring Ungdoms- Siderne her i DFT. Siderne vil jeg fortsat stå for, men pga. DFU s opløsning bliver siderne fremover nok af mindre omfang. Til daglig arbejder jeg på et trykkeri som iøvrigt også trykker nærværende tidsskrift hvor jeg er DTP-medarbejder (for de ældre læsere kan jeg fortælle at det er en moderne typograf). Jeg er således særdeles fortrolig med alle aspekter af produktionsforløbet på et tidsskrift. Filatelistisk så er mine interesser meget brede: Mine hovedsamleområder er Franske Kolonier (ca. fra 1935 til ca. 1975) og H. C. Andersen. Men også Frankrig, Australien, Danmark, jernbanemotiver, Arktis og Antarktis indgår i mine samlinger. Dertil samler jeg på Flotte stålstiksfrimærker, og her kommer der heldigvis stadigvæk nye til. Da det sidste år var H. C. Andersens 200 års fødselsår, gav det inspiration til at om opsætte samlingen til udstilling i Åben Klasse. Jeg glæder mig til at indgå i DFT s redaktion og jeg håber at jeg med tiden kan bidrage med nye ideer til indholdet i bladet. 133

6 MOTIVSAMLEREN DEL 6 Kampen for point Af Leif W. Rasmussen, De Danske Motivsamlere Når man udstiller en tematisk samling, er der naturligvis visse regler, der skal overholdes. Ellers kan dommerne ikke lave reelle sammenligninger mellem de udstillede samlinger. Ofte bruger man en fodboldkamp som eksempel på nødvendigheden af faste regler, idet alle har forståelse og respekt for, at denne skal dømmes efter sådanne. Men det ene hold i en fodboldkamp kan spille flot og inspireret fodbold, som bare ikke hjælper noget, hvis det andet hold, som måske spiller dårligt, laver flere mål ved rent held. Så hér holder sammenligningen med fodbold altså op. I et tematisk eksponat scores der ikke mål. Og der er ikke noget, der hedder held! Derimod er det det flotte og inspirerede spil, der er afgørende for det endelige resultat. Så i stedet for fodbold vil jeg hellere sammenligne med helt andre ting, f.eks. skønheds-konkurrencer, markedsføring, kunstskøjteløb, astronomi og måske arkæologi. Og så lidt aktieinvestering. Reglement for bedømmelse af tema klasse: at arbejde med sin samling med henblik på at udstille den. Men hvorfor så sammenligne med en skønhedskonkurrence? Jo, for ved en skønhedskonkurrence er det ikke nødvendigvis den absolut kønneste pige, som vinder. For hvem er den kønneste? Efter hvis smag? Der er som ved en bedømmelse af en frimærkesamling tale om en subjektiv afgørelse. Men det er næsten sikkert, at den deltager i konkurrencen, der har den bedste udstråling, trækker de fleste point til sig. Og på samme måde med et tematisk eksponat. Udstrålingen betyder, at beskueren herunder dommerne går i gang med at studere eksponatet ud fra en positiv indfaldsvinkel, og så er de første og meget vigtige point allerede scoret. Og den bedste udstråling op- De regler, som skal overholdes ved opsætning af et tematisk eksponat, er egentlig ikke så vanskelige at forstå, hvis man blot lige gider gøre sig den ulejlighed at læse om dem. De fleste, jeg har mødt, som beklager sig over reglerne, har faktisk ikke læst dem! Og det er jo ærgerligt, for det kan helt unødvendigt afholde nogle fra at gå ind i de enormt spændende udfordringer, der ligger i Ill. 1 Plan med en klar rød tråd igennem de enkelte hoved- og underafsnit. 134

7 Ill. 2 Afbalanceret planche hvor tekst og materiale afbalancerer hinanden. når man ved for det første at lave en spændende, interessant og let forståelig Plan (Ill. 1.), som naturligvis skal være korrekt og i overensstemmelse med opbygningen af eksponatet. Hvis den er tør og kedelig eller blot en opremsning af punkter frister den ikke til nærmere studium. Og så er det ikke sikkert, at man får fuld valuta for de måske ellers gode ting, man har i sit eksponat. Dernæst skal man montere eksponatet på en måde, så det ikke virker rodet, men set på lidt afstand er roligt og afbalanceret (Ill. 2) Og så skal det være opbygget på en så spændende og interessant måde, at en beskuer gider gå mere i dybden af det. Det drejer sig om at markedsføre det. For markedsføring af en vare går igen Ill. 3. Man kan gøre mange sjove ting, som gør eksponatet morsomt at se og arbejde med. Jeg har her i forbindelse med svalernes træk beskrevet hvordan de flyver sydpå om efteråret og kommer retur om foråret. Til det brug har jeg fundet et mærke med omvendt midtertryk, så jeg kan vise, at svalen flyver begge veje. 135

8 ud på, at man fanger målgruppens interesse på positiv måde. Og dommerne har så lidt tid til det enkelte eksponat, at det virkelig drejer sig om at fange deres opmærksomhed omkring netop sit eksponat. En deltager i kunstskøjteløb vil hele tiden tilstræbe at finde på dansetrin eller spring, som ikke er prøvet før, eller udføre de allerede kendte spring lidt bedre end konkurrenterne (Ill. 3.). Igen på samme måde med et tematisk eksponat Den udstiller, som finder på noget nyt, f.eks. en ny indfaldsvinkel til et allerede kendt tema, vil skille sig ud op vinde flere point. Ill. 5 Det kunne være en ting, som er helt anderledes end de objekter, man normalt ser. Her har jeg fundet en helsags kuvert fra Tysk post i Tyrkiet, hvor der er en svane i vandværket i papiret. Vandmærket er genskabt på et transparent materiale, som jeg har lagt oven på kuverten. Ill. 4. Der kan findes mange spændende objekter, som kan gøre at eksponatet ikke ligner de fleste andre. Som f.eks. her, hvor jeg har anvendt originaltegningen til et mærke fra Saint-Pierre et Miquelon. Det er et unika og ingen andre har der. fra andre. Hvis han finder dem, vil han igen score lidt mere end den udstiller, der i sit eksponat kun viser mere almindeligt og lettere tilgængeligt materiale, som alle andre allerede anvender og dommerne kender til hudløshed. Astronomen nøjes ikke med at lede på den himmel, han kan se med det blotte øje. Filatelisten kan heller ikke nøjes med at lede på den hjemlige himmel, men må ud i filateliens ydre rum, nemlig ud til de udenlandske special-handlere, auktionshuse etc. (Ill. 4) Jeg ser ofte, at dommerne netop dvæler ved spændende objekter (Ill.5.) i et eksponat. Fordi det er anderledes. Og derfor er det naturligvis af betydning at have sådanne objekter i sit eksponat. Og som arkæologen vil den udstiller, som har et stærkt ønske om at komme videre i sin forskning, ustandseligt grave dybere og forsøge at finde ældre og måske ukendte objekter frem (Ill. 6) i stedet for kun at interessere sig for farvestrålende og nyere ting, hvor godt disse så end ville kunne beskrive netop hans tema på perfekt vis. For alle tidsperioder skal være repræsen- Og der findes jo snart sagt ikke et eneste tema, som ikke allerede er forsøgt bearbejdet af én eller flere andre samlere. Som en astronom i sit arbejde hele tiden leder i det ydre rum efter nye objekter for at gøre arbejdet spændende og for at tiltrække andres opmærksomhed, skal en udstiller også lede efter nye sole. Gennem sit filatelistiske arbejde vil han hele tiden forsøge at finde spændende og interessante objekter, som kan gøre, at netop hans eksponat skiller sig lidt ud Ill. 6 Sådan en gammel kuvert fra 1861 er altid spændende. Byen Gabbiano s hovederhverv var fremstilling af fuglebure og man anvendte derfor et stempel med et fuglebur. Kuverten er sendt fra et hospital som nød porto-frihed 136

9 Ill. 7 Hvis man har et eksponat, hvor en fjer skal vises, er dette stempel glimrende. Men ikke sjældent eller specielt. gevinst, hvis man arbejder kortsigtet. Der skal meget til, - og det er fornuftigt at sprede sig over et større spektrum. Så kommer pointene med tiden. (Ill. 7 og 8) Som Vester Bælums spillere er det ikke alle frimærkeudstillere, der har disse muligheder, og de spillere vil så skulle finde glæden over de resultater, eksponatet berettiger til Ligesom Vester Bælums hold. Og Vester Bælums spillere bliver ikke frustrerede, fordi de taber 0-3, selvom de i sidste kamp vandt 3-0. De rejser sig bare igen, selvom det ikke gik så godt som sidste gang for det kunne jo være, at hvis jeg nu gør det lidt bedre, så De beholder gejsten ligesom filatelisten bør gøre! terede i et godt eksponat. Og et arkæologisk museum er ikke så interessant, hvis der kun udstilles almindelige flinteøkser. Og så mangler jeg blot at forklare, hvad jeg mener med aktieinvestering, og jeg vil gå tilbage til det om fodbold, som jeg startede med. Spillerne på Brøndbys superliga-hold og spillerne på Vester Bælums serie 32-hold har sikkert lige stor glæde af deres fodboldspil, hver på deres plan. Og sådan er det forhåbentlig også indenfor filatelien. Dog har begge de to fodboldhold foruden selve boldglæden sikkert også ambitioner om at komme lidt længere frem i forhold til konkurrenterne. Ligesom filatelisten! Men her kommer så aktieinvesteringen ind i billedet. For hvor Brøndby hele tiden investerer de nødvendige summer i at forstærke holdet og herunder hele tiden er parat til at udskifte en ellers god spiller med én, der er bare lidt bedre, så beholder Vester Bælums hold sikkert stort set sine spillere hele tiden og investerer ikke de nødvendige midler for at komme videre. Den frimærkesamler, som vil videre med sit eksponat, skal være indstillet på at være som Brøndby og investere meget, hvis han vil op i de højere pointklasser. Men som ved investering i aktier, er der ingen garanti for Ill. 8 Men man kunne jo også investere lidt mere og dermed vise et noget mere spændende objekt. Det vil tælle mere på pointkontoen, hvis man viser sådan et fjerbrev i stedet for det almindelige stempel med fjer. 137

10 Redningsaktion for den åbne klasse Af Carl E. Jørgensen Åben klasse hvilken herlig opfindelse. Det er ikke bare en fornyelse. Som jeg ser det, er det en revolution: Man behøver ikke længere være millionær, for at få en præsentabel samling. På et møde i Vejle Frimærkeklub 2/ holdt en medarbejder ved et stort auktionsfirma foredrag om den aktuelle situation på frimærkemarkedet og erklærede, at uden en million havde man ingen større chance for at opbygge et guldmedaljeeksponat. Jeg var så rystet, at jeg husker hans ord den dag i dag og jeg synes, at enhver større auktion afslører, at nogle er villige til at lade millionerne rulle, når det gælder materiale til de traditionelle discipliner i vores hobby. Men skal det absolut være sådan? I åben klasse fandt flertallet af samlere et sted, hvor den spontane samleglæde kunne trives. Med lidt fingerfærdighed lykkes det de fleste at fordele deres herligheder på plancherne så behovet for kostbarheder ikke opstår. INGEN savner dem, men ALLE kan fryde sig over kreative tiltag eller en original ide. Der er grænser for, hvor opfindsomt man kan montere de danske udgivelser i en katalogsamling, Men de åbne kan sætte udgivelserne i spændende sammenhænge: Bygningskunst, herretøj gennem tiderne, kirkemotiver, lokomotiver Det kunne lægge op til motivsamling, men i stedet for denne klasses snærende bånd er der fri adgang til at udfolde sig efter lyst og formåen. De sidste overlevende generalsamlere kan fx hente dekorative mærker frem fra fjerne lande, så mærkerne i stedet for halvskjult placering i en indstiksbog, får underlag, nye naboer og tekstning på en dekorativ planche. Jo jo, lidt ikke-postalt materiale bliver der også plads til. Men ikke for meget, om jeg må be. Helheden må ikke miste præget af frimærkesamling. Den åbne klasse er for de fleste den fornøjeligste måde at samle frimærker på, men der mangler nogle ordentlige bedømmelsesregler. Egentlig er det belønningsregler jeg savner, så eventuelle udstillere i første omgang kan opmuntres til fortsat indsats og i anden runde kan få anerkendelse for alt det gode i eksponatet ikke bare for summen, men også for enkelte detaljer, så der kan uddeles en masse præmier. At bedømme de åbne efter samme system som breve til udlandet i skillingstiden, eller takningsforhold i bogtrykperioden er indlysende forkert. Posthistoriens reglement dur heller ikke. Man skulle tro, at der allerede var et tilgængeligt, hjælpsomt reglement for bedømmelse af åbne samlinger, men det gør der ikke. På DFFs hjemmeside figurerer de nordiske regler, men i DFT 2002, side 114 står der, at de ikke ubetinget gælder i Danmark, fx er der ingen adgangskrav til nationale udstillinger. Alligevel blev det på udstillingen Vejle Frim 05 nødvendigt af hensyn til åben klasse at kombinere den nationale udstilling med en klubudstilling. Ellers ville dommerne ikke bedømme de åbne eksponater, men da jeg efter udstillingen forsigtigt spurgte, hvad der egentlig 138

11 skulle til, for at en åben samling kunne vises nationalt, lød svaret og jeg har det på skrift Man skal have opnået et vist antal point på en klubudstilling. Kravet er ikke overvældende stort. Det lykkedes ikke at få opklaret hvor stort, før nu her i forbindelse med korrekturen på dette indlæg. Da fik jeg at vide, at man skal kikke i Udstillingsreglement for danske udstillinger (som også findes på DFFs hjemmeside), hvor der står, at kravet er sølv eller 60 point opnået på en klubudstilling for at deltage i national udstilling. Det gælder i al almindelighed og derfor også for åbne. Det har imidlertid ikke den helt store betydning, hvis en dommer, der ikke er tilfreds med et regelsæt, bare bruger et andet. Det skete under Vejle Frim, da dommeren i åben klasse som vist i øvrigt er en venlig mand, kyndig på det tematiske område men alligevel - da dommeren dømte efter ukendte og uventede svenske regler med forunderlige resultater til følge (se DFT 2006, side 58). Skulle jeg dømme, ville jeg da heller ikke være tilfreds med de uklare regler, der er i øjeblikket. Jeg ville kæmpe for at åben klasse forblev åben, populær og respekteret. Jeg ville give medalje for det mest inspirerende eksponat, for det morsomste, for det flotteste, for det mest originale osv. Det skal ikke være mængden af kulørte billeder, der afgør medaljegraden. Vi taler om frimærkesamlinger! Men kreativitet er godt, og i åben klasse skal der også være plads til at eksperimentere kreativt med de traditionelle klasser, hvor i øjeblikket ikke bare bedømmelsen er traditionel, men også samlingernes indhold og montering. Skulle en samler forsøges sig med en større fornyelse her, ville han i dag sikkert blive diskvalificeret. Flyttede han samlingen til åben klasse, skulle han kunne få det guld, som en sådan indsats under visse omstændigheder er værd! Mon de åbne samlere er klar over, at de ikke har adgang til mesterklassen? Jeg selv opdagede det for nylig og synes, at det er arrogant og forkert. Jeg blev ærlig talt noget forarget. Bestemmelsen skulle ophæves omgående, og så kunne man passende nedsætte et udvalg af samlere til at formulere hvad vi ønsker bedømt på udstillinger. Skulle forskellige grupper eller enkeltpersoner have lyst til at fremsætte forslag (fx dommerne), vil vi gerne læse udspillene i DFT; det er vigtigt at samlerne drøfter dem, før beslutninger træffes. De forskellige udspil kunne forelægges på det førstkommende repræsentantskabsmøde og yderligere debatteres dér. En afstemning kunne tydeliggøre hvad samlerne lægger vægt på, og på det grundlag kunne DFFs bestyrelse vedtage de regler, der fremtidig skulle dømmes efter her i landet. Skulle vi få rent danske regler på området, var ulykken vel ikke så stor. Den åbne klasse set gennem en dommers briller Af Jørgen Jørgensen, formand for dommerkollegiet Fra midt i halvfemserne begyndte den åbne klasse for alvor at få sit tag i Danmark, og udviklingen i antallet af samlere som kastede deres kærlighed over denne nye måde at samle frimærker på, har været imponerende. Snart meldte lysten sig også til at udstille den nye samling. Allerede efter én eller to udstillinger stod det klart at samlerne ikke alene ønskede den anerkendelse, der lå i at få lov til at udstille samlingen og modtage de besøgendes beundring, man ønskede også at få bedømt sin samling af den pågældende udstillingens jury på lige fod med de øvrige udstillede samlinger. Som en konsekvens heraf så det første nationale reglement for åben klasse dagens lys i september Vi har ingen statistik over hvor mange åbenklasse samlere der i dag findes i Danmark, men vi ved, at der over de seneste 5 år er ca. 90 samlere som én eller flere gange har udstillet deres åbenklasse samling. Klassen overgås her kun af den traditionelle klasse, hvor ca. 100 samlere på tilsvarende vis har udstillet deres samling. Disse tal bør være tilstrækkelige til at man kan konstatere at den åbne klasse er en succes, en succes som dansk filateli må arbejde for kan vare ved. Fra tid til anden opleves, at der efter en udstilling er nogle skuf- fede udstillere, som ikke har opnået det resultat, som de havde forventet. Det kan der være flere årsager til. Her vil jeg specielt fokusere på to forhold. Relativt hyppige tilpasninger af gældende reglementer Få objektive regler for opbygning og bedømmelse medfører en subjektiv bedømmelse. Reglementet ændret 2 gange siden 1997 Da Danmark i 1997 introducerede et dansk reglement for åben klasse, skete det lige i hælene på Sverige og ikke længe efter kom Norge og Finland også med hvert deres reglementer. Med baggrund i det samarbejde der er i Norden, om bl.a. Nordia udstillingerne, opstod der 139

12 1997 reglementet: 2001 reglementet: Eksponatets idé og originalitet 30 point Eksponatets plan, ide og originalitet 40 point Temaets behandling og anvendt materiale 40 point Behandling af materialet 40 point Præsentation 30 point Præsentation 20 point Point i alt 100 point Point i alt 100 point naturligt hurtigt et ønske om at udarbejde et fælles nordisk reglement for den åbne klasse. De nordiske formænd vedtog i oktober 2001 et fælles nordisk reglement for den åbne klasse. Danmark anvender som det eneste af de nordiske lande fortsat dette reglement. Måske ubemærket af mange åbenklassesamlere blev der i 2001 med introduktionen af det fælles nordiske reglement ændret væsentlig på den måde som pointene fordeles (se skemaet øverst på denne side) reglementet flyttede 10 billige point fra præsentation til Plan, idé og originalitet, hvor ordet Plan samtidig blev introduceret. I den detaljerede beskrivelse af pointtildelingen gled sætninger som Er titlen. morsom og. og Virker eksponatet underholdende for publikum? ud. Ændringer som efter min vurdering kræver, at udstiller arbejder yderligere med eksponatet for at opretholde en tidligere bedømmelse. En række europæiske lande herunder de øvrige nordiske lande startede i 2005 med at prøvekøre et fælles europæisk udspil til et kommende internationalt reglement. Fra dansk side har man valgt at indtage en afventende holdning, dels fordi man ikke er tilhængere af for hyppige ændringer, og dels fordi det aktuelle europæiske reglement indeholder en bestemmelse om, at forholdet imellem postalt og ikke postalt materiale skal være ca. 50/50. Hvor vi pt har en regel om, at minimum 50 % skal være postalt. Jeg forventer at det europæiske reglement eventuelt med nogle justeringer indenfor et par år vil finde vej ind som det kommende internationale reglement for åben klasse (se skemaet nederst på siden). Her flyttes der yderligere 5 af de billige point fra præsentation og begreberne Kvalitet og sjældenhed introduceres. Få objektive regler resulterer i en subjektiv bedømmelse. Det åbne klasse reglement har på intet tidspunkt givet sig ikke ud for at være et objektivt konkurrencegrundlag. Det er det sete, der bedømmes, og det sete afhænger af øjnene, der ser. Dommernes bedømmelse er ikke udtryk for en eksakt videnskab, men resultatet af en subjektiv vurdering, som den pågældende dommer i den konkrete situation omsætter til et antal point eller en medaljegrad. Erfaringsmæssigt er kontinuiteten i bedømmelserne i motivklassen væsentligt større end kontinuiteten i bedømmelsen af den åbne klasse. I motivklassen foregår bedømmelsen efter et meget omfattende reglement, der forsøger at tage højde for alle tænkelige situationer. Der forekommer afvigelser, også somme tider store afvigelser, bl.a. fordi der skal gives 8 forskellige delkarakterer og indenfor hver delkarakter skal dommerne vurderer i hvor høj grad det enkelte element er opfyldt. Dette forhold kræver såvel objektiv som subjektiv stillingtagen, derfor kan man ikke udelukke udsving i bedømmelserne fra udstilling til udstilling. I den åbne klasse gives kun 6 delkarakterer, men her er reglementet så kortfattet og så åbent at vurderingen af om et element er opfyldt i langt højere grad afhænger af en subjektiv vurdering altså dommerens personlige forudsætninger for emnet, opfattelse af bearbejdningen, smag for den valgte monteringsform o.s.v. Den åbne klasse er bevidst tænkt som en legeplads for samlernes kreative ideer og subjektive indfald, og den er derfor efter et enstemmigt krav fra samlerne ikke bundet op af snævre regler. Dette forhold betyder så til gengæld, at dommerne i deres vurdering af eksponatet ikke har ret mange objektive kriterier at gå efter, men må læne sig op af deres egen subjektive opfattelse af eksponatet Udstillerens forberedelse før en udstilling Et godt råd til udstillerne er: Læs omhyggeligt de pågældende reglementer. Her vil der i de fleste tilfælde være et antal billige point at hente, ved et omhyggeligt studie af de pågældende reglementer og dertil hørende guidelines. Besøg udstillinger så tit du har lejlighed til det og studer de eksponater som ligger tæt ved dit eget samlerområde. Her kan man også komme gratis til 2001 reglementet: 2005 reglementet Eksponatets plan, ide og originalitet 40 point Titel, ide og kreativitet 20 point Behandling: Plan, udvikling og viden 40 point Behandling af materialet 40 point Materiale: Kvalitet, sjældenhed og intelligent anvendelse af ikke fil. materiale 25 point Præsentation 20 point Præsentation 15 point Point i alt 100 point Point i alt 100 point 140

13 en række gode tips. Og sidst men ikke mindst udnyt det tilbud der er om at få en samtale med dommeren. Her vil du kunne få en konstruktiv kritik og i nogle tilfælde også gode råd om hvordan du kommer videre. Enhver frimærkesamler, der beslutter sig for at udstille, bør forberede sig på de vilkår han/ hun går ind til. Herunder specielt at den bedømmelse der gives er udtryk for de pågældende dommeres subjektive oplevelse, som de har fået ved at gennemgå det pågældende eksponat. Resultaterne fra Vejle Jeg har noteret mig at flere udstillere i den åbne klasse er skuffede over de bedømmelser de opnåede på udstillingen, idet de i enkelte tilfælde var mere end ti point lavere end hvad der tidligere var opnået. Jeg deltog ikke selv i juryarbejdet på Vejle udstillingen, så mine efterfølgende gisninger må stå helt for min egen regning. Planen blev introduceret i den åbne klasse med 2001-reglementet. Dette reglement blev første gang anvendt på udstillingen i Svendborg. Det kan bestemt ikke udelukkes, at juryen ved bedømmelsen i Svendborg ikke lod bedømmelsen af planen vægte så meget som den burde, primært ud fra en vurdering af at udstillerne skulle have en rimelig tid til at omstille sig til et nyt reglement. Denne overgangsperiode er for længst afsluttet. Det er slående, at flere af de udstillere, som netop har oplevet en stor afvigelse i forhold til tidligere, ikke har udstillet siden Svendborg I Vejle juryen deltog en gæstedommer fra Sverige som bl.a. bedømte åben klase. I det danske dommerkollegium gør vi meget for at afstemme synspunkter om den subjektive anvendelse af de enkelte reglementer, netop for at undgå for store afvigelser fra udstilling til udstilling. Denne harmonisering omfatter naturligt ikke vore nordiske kolleger og den tid der er til rådighed på en enkelt udstilling er ikke lang nok til at bearbejde eventuelle afvigelser i de subjektive tolkninger. Når dette så er sagt, er det ikke dermed givet, at det er den danske holdning og vurdering som er den rigtige, sandheden ligger måske et sted i midten, hvem ved? Den 3. mulighed er selvfølgelig også at juryen har begået en fejl, den mulighed kan jeg selvfølgelig ikke udelukke. Hvis dette er tilfældet, kan jeg kun beklage og håbe, at de pågældende udstillere har tilstrækkeligt gå på mod til at udstille igen for dermed at opnå en ny bedømmelse. Hvor bevæger den åbne klasse sig hen? Det er min vurdering, at der internationalt fra flere sider er et ønske om at tilpasse reglementet for den åbne klasse mest muligt til det eksisterende tematiske reglement, således at den eneste, men også betydelige forskel er, at der må være op til 50% ikke filatelistisk materiale i et åben klasse eksponat. Denne udvikling er det væsentligt, at Danmark forholder sig til og forsøger at påvirke i den ønskede retning, igennem de internationale forbindelser man nu har. Det står selvfølgelig Danmark frit for igen at indføre et rent dansk reglement for den åbne klasse, herigennem opnår man at danske udstillere får nøjagtig de regler de ønsker. Til gengæld må man så også acceptere, at det ikke længere er muligt at kvalificere sig til at udstille på nordiske eller internationale udstillinger med en bedømmelse opnået efter et nationalt åben klasse reglement. På de nationale udstillinger vil det derfor være nødvendigt at have såvel en national åben klasse som en international åben klasse. Der er behov for at vi tænker os godt om, inden der eventuelt gribes til den løsning igen at introducere et nationalt reglement. 141

14 CLASSIC-ALBUM MED INDSTIKSKORT ALLETIDERS SYSTEM Album med 100 indstikskort A5 Sidste chance til denne lave pris 1 stk. Listepris ,- kr. SPAR 140,- kr. Nr. CL55BL (BLÅ) CL55GR (GRØN) CL55RØ (RØD) Pris kun ,- kr. Ekstra tilbud: 3 Album med 300 indstikskort A5 3 stk. Listepris ,- kr. SPAR 504,- kr. Nr. CL55BL (BLÅ) CL55GR (GRØN) CLRØ (RØD) Pris kun ,- kr. Classic-album i samme flotte udførelse som de øvrige Classic-album. Hvert album leveres med 100 indstikskort. Fås i: grøn, rød eller blå. INTRODUKTIONSTILBUD Album med 100 indstikskort A6 1 stk. Listepris ,- kr. SPAR 116,- kr. Nr. CL65BLT (BLÅ) CL65GRT (GRØN) CL65RØT (RØD) Pris kun ,- kr. Ekstra tilbud: 3 Album med 300 indstikskort 3 stk. Listepris ,- kr. SPAR 403,- kr. Nr. CL65BLT3 (BLÅ) CL65GRT3 (GRØN) CL65RØT3 (RØD) Pris kun ,- kr. Introduktionstilbud SÆRTILBUD INDSTIKSKORT Prisbillige God kvalitet. Glasklare striber Glasklar dækblade INDSTIKSKORT A6 14,8 x 9,5 cm. med tre striber Nr. PT6ST 100 stk kun... 69,- kr. INDSTIKSKORT A5 14,8 x 21,0 cm. med fem striber. Nr. PT5ST 100 stk. kun ,- kr Otterup Tlf Fax mail@nordfrim.dk DFT 4/2006

15 DFT 4/2006

16 TEAM DANFIL Team Danfil: en workshop for udstillere Af Lars Engelbrecht sekretær i dommerstyrelsen Forud for Hafnia 2001 afholdt dommerkollegiet workshops for udstillere, således at de fik mulighed for at få inspiration til forbedring af deres eksponater. Mange tog imod tilbuddet, og der afholdtes 3 velbesøgte workshops rundt om i landet. Dommerkollegiet vil gerne gentage denne succes og inviterer hermed samlere, der udstiller - eller overvejer det - til en sådan workshop. Antallet af deltagere er begrænset, så tilmelding sker efter først-til-mølle princippet, dog således at udstillere der har tilmeldt sig Djurs 20 udstillingen i konkurrenceklasse har fortrinsret til at deltage. Formålet er at give del-tagerne: Konkrete input til forbedring af eksponaterne inden udstillingen Viden om de regler, der er gældende i forbindelse med at udstille Mulighed for erfaringsudveksling med andre udstillere samt medlemmer af dommerkollegiet Når vi kalder workshoppen for Team Danfil, er det med håbet om, at denne seance vil være indledningen til et fast forum Team Danfil, der mødes regelmæssigt for at få større viden om sit eget eksponat og for gensidig at udveksle erfaringer vedrørende udstillingsvirksomhed og evt. samlet besøge internationale udstillinger, for også på denne måde at opsamle erfaring og inspiration. Workshoppen afholdes 2. september 2006 i København og den 26. august i Vejle (nærmere stedsangivelse følger). Programmet for workshoppen er: : Ankomst og kaffe : Team Danfil Ide og formål : Udstillingsteknik : Gennemgang af reglementer : Indledningsplanche/Plan : Frokost : Gennemgang af eksponater : Afslutning og evaluering De to workshops har samme indhold, og i perioden til deles gruppen i to: traditionel/posthistorie samt tema/åben klasse. Instruktører i vest er: Jørgen Jørgensen og Per Friis Mortensen. Instruktører i øst er: Erik Hvidberg Hansen og Jørgen Jørgensen. Omkostningen ved deltagelse begrænser sig til de faktiske udgifter (kaffe + frokost + adm. gebyr): 200,- kr. Tilmelding sker til Forbundskontoret v/ib Krarup på telefon eller danfil@danfil.dk snarest muligt. Betaling for deltagelse sker på giro: Husk at oplyse navn, DFF medlemsnummer (står på bagsiden af DFT) samt om man ønsker at deltage i traditionel/posthistorie eller tema/ åben klasse. Husk at medbringe dit eksponat på dagen! Vi glæder os til at se rigtig mange deltagere! Husk også at der på internettet: er tilføjet en række sider om at udstille UDSTILLINGER DJURS 20 Hornslethallerne er i år ramme om årets nationale frimærkeudstilling DJURS20, der finder sted i weekenden september Arrangør er Djurslands Filatelistiske Højskole i Mørke, der med de fire frimærkeklubber fra Ebeltoft, Grenå, Hornslet og Rougsø som backup har ønsket, at højskolens 20 års jubilæum skal markeres med en udstilling, nemlig DJURS20. Djurslands Filatelistiske Højskole blev i sin tid skabt af et kollektiv af 4 klubmedlemmer i de 4 lokale klubber i Ebeltoft, Grenå, Hornslet og Rougsø samt Danmarks Filatelist Forbunds kontaktmand i området, Bent Nielsen. Formålet var at mødes en gang om måneden i vintersæsonen en lørdag - med 2 foredrag, formiddag samt eftermiddag. Foruden den åndelige føde skulle det hyggelige samvær over morgenmaden, frokosten og kaffen få alle til at synes, det var en dejlig dag med den allerbedste hobby i verden. Kunne vi yderligere få byttet os til et par frimærker eller få et par breve med hjem til samlingen, var det så rigeligt lørdagen værd. Dette samarbejde har nu bestået i 20 år, hvilket vistnok er rekord. 144

17 Djurlands Filatelistiske Højskole har siden starten af firserne haft en mængde af Danmarks dygtigste og meget vidende filatelister på besøg som foredrags- og underholdere. Mange flotte udstillingssamlinger har vi set, og mange kloge ord er blevet sagt i årenes løb. Derfor vil der på udstillingen også være etableret en særlig afdeling, hvor nogle af disse Højskolevenner vil få mulighed for at boltre sig med en ny samling, som ikke før er udstillet. Der vil naturligvis også være udstillingssamlinger i andre klasser. Fra traditionel, posthistorie, tema/motiv til postkortfilateli, i senior og juniorklasser, på klub og nationalt niveau. Et kig i tilmeldingerne viser, at der kommer mange 1-rammesamlinger. Tilsyneladende er det nemmere at komme i gang med at udstille, siden 1-rammen blev indført. En udvikling, som forhåbentlig viser, at 1-rammen er kommet for at blive. Et specielt arrangement vil skabes omkring Max Jøns læresamling. Muligvis noget med et CDrom-projekt. Det er endnu i opstartsfasen, men der arbejdes hårdt for sagen. Omkring stempelmaskiner håber vi at kunne lave en særudstilling på DJURS20. Det er vist nok nogle tunge drenge, som kommer langvejs fra. Ikke filatelistiske aktiviteter på udstillingen vil der også blive arbejdet på. Konceptet så vi i Vejle, og vi synes, det er værd at forfølge. Hvad det ender med, er endnu for tidligt at skrive om, men ideerne flyver i luften. Et besøg på det nærliggende Rosenholm Slot (julekalenderslottet) har også været på tale. Hornslethallerne og P-pladsenre er rigeligt store, så når udstillere og frimærkehandlere er på plads, skulle alt være parat til en god udstilling. Vil du vide mere omkring DJURS20, så følg med på udstillingens hjemmeside på netadressen: www. djurs20.dk. Den opdateres hele tiden. Elsted-Lystrup Frimærkeklub 25 års Jubilæum Lørdag og søndag oktober 2006 (kl.10-16) afholder klubben sit 25 års jubilæum med en udstilling af medlemmernes frimærker. 90 udstillingsrammer vil blive fyldt ud af både øvede og begynder-udstillere for at vise, at alle kan være med. Udstillingsrammerne vil kun blive bedømt af publikum. Desuden vil der være 2 frimærkehandlerstande og mange bytteborde. Der bliver mulighed for at købe mad og drikke. Desuden udgives et fint udstillingskatalog og en jubilæumskuvert med stempel er til salg. Jubilæet afholdes i Beboerhuset, Elsted Skolevej 4, 8520 Lystrup og der er gratis adgang. Thomas Høiland Auktioner A/S søger Frimærkebeskrivere til onlineauktioner Til vores kontor i Århus søges frimærkemedarbejdere, hvis primære arbejdsopgaver er beskrivelse af frimærker til de daglige onlineauktioner. Vi forventer bred filatelistisk viden og beherskelse af EDB på brugerniveau. Vi tilbyder: løn efter kvalifikationer et godt arbejdsklima en mulighed for at gøre din hobby til din levevej Tiltrædelse snarest. Ansøgning bedes fremsendt til: Thomas Høiland Auktioner A/S, Muslingevej 40, 8250 Egå, att.: Torben Ringtved Spørgsmål til ovennævnte kan rettes til Torben Ringtved på direkte tlf eller via mail på tr@thauctions.com 145

18 Klubudstillingen Guldborgsund 2007 NORFILEX 06 National norsk frimærkeudstilling Trondheim Spektrum oktober 2006 Ved en beklagelig fejl har der i DFT 2/2006 stået, at udstillingen på Nordfalster skulle finde sted i oktober næste år. Det er ikke rigtigt, udstillingen finder sted februar Udstillingen har fået egen hjemmeside, hvor de seneste nyheder kan søges. guldborgsund2007 Udstillinger på Post og Tele Museum Frem til 22. oktober i år kan du nyde en enestående udstilling på Post- og Tele museet på Købmagergade i København. Det drejer sig om Luftskibet kommer en særudstilling om Zeppelinernes forunderlige historie. På forunderlig vis er det lykkedes at genskabe dele af en zeppeliner inde midt i museusmbygningen det skal opleves og det er i øvrigt en fornøjelse for hele familien. Andre udstillinger på museet er en særudstilling om Czeslaw Slania. Her i sommerperioden er der desuden mulighed for at få lov at tegne sine egne frimærker, med rigtige takker på. Husk hvis du har motivet digitalt skal du have kameraet eller lignende med sammen med et tilhørende USB-kabel. God fornøjelse Nordenfjeldske Filatelistforening kan igen invitere til national frimærkeudstilling. Som sædvanlig for udstillinger på dette niveau, er det Norsk Filatelistforbund som står som arrangør, mens det tekniske arrangement denne gang er betroet til Nordenfjeldske Filatelistforening. Udstillingen, som har fået navnet NORFILEX 06, finder sted i Trondheim Spektrum (tidligere Nidarøhallen) i tiden 13. til 15. oktober. Vi fejrer i år 100 års jubilæet for kroningen av Kong Haakon VII i Nidarosdomen, noget som vil sætte sitt præg på arrangementet af NORFILEX 06. I år kan Norsk Filatelistforbund fejre sit 75 års jubilæum, noget som vil blive markeret under NORFILEX 06. Det vil heller ikke gå upåagtet hen at arrangørklubben til efteråret kan fejre sit 85 års jubilæum. Udstillingen blir på ca. 500 rammer og vil omfatte alle de gængse konkurrenceklasser: Traditionel filateli, Helsager, Luftpost, Posthistorie (herunder hjemstavnssamlinger), Motiv, Stempelmærker, Åben klasse, Et-rammes eksponat, Ungdomsklasser og Litteraturklasse. Desuden bliver der som sædvanlig en Mesterklasse samt klasser Udenfor konkurrence. I tillæg til at medlemmer af Norsk Filatelistforbund og Norges Frimerke Ungdom NFU, er medlemmer NFFs venskabsklubb Östersunds Filateli- och Vykorts-förening inviteret til at deltage. Bulletin med anmeldelseskema er sendt ud til alle forbundsklubber og et stort antal mulige udstillere. Anmeldelsesfristen er udløbt. Såvel udstillere som besøgende ønskes hjertelig velkommen til Trondheim og årets store norske frimærkearrangement: NORFILEX 06. Mer information om NOR- FILEX 06 vil efterhånden kunne findes på vore hjemmesider: com/ Udstillingens postadresse er: NORFILEX 06 v/nordenfjeldske Filatelistforening, Postboks 690, 7407 Trondheim. BUSTUR Lørdag d. 11. november 2006 arrangerer Sydthy frimærkeklub bustur til Frimærker i Forum. Afg. Thisted kl. 5, Koldby kl. 5.15, Hurup kl. 5.30, Struer kl. 6.00, Holstebro kl. 6.30, Herning kl. 7, Vejle kl. 8. Ikke ryger bus. Der vil være ryge/tissepause undervejs. Ankomst Forum ca. kl. 11. Afgang 4 timer efter til lille rundtur i København (ca. 1/2 time). Derefter hjemad. Pris vil være for bus med 25 personer 350 kr. pr. stk. Vær selv aktiv, så vi bliver over 40, så bliver det 275. Spørgsmål og tilmelding til formand Fini Kirk

19 Valideringsmærker eller porto betalt mærker Af Bruno Nørdam Den 12. august 1996 tilsluttede Post Danmark sig det internationale kurérprodukt SkyPak og indgik dermed et samarbejde med GD Express Worldwide (i Danmark kendt som TNT Express WorldWide). SkyPak solgtes i forvejen af postvæsnerne i Sverige, Holland, Frankrig og Canada. Tidligere solgte Post Danmark internationale kurérforsendelser under varemærket EMS Jetpost, men man var dog ikke helt tilfreds med dette produkt. I markedsføringen bibeholdt man dog navnet Jetpost, således at navnet på det nye produkt blev Jetpost/SkyPak Den 2. september 1996 lanceredes ordningen med en storstilet kampagne. Som en ekstra service til kunderne solgtes færdig frankerede forsendelser. Det drejede sig om 2 størrelser konvolutter (1 på 250g og 1 på 1 kg) til 3 forskellige destinationer: EU Resten af Europa samt Nordamerika Øvrige verden Til hver af disse 6 konvolutter solgtes tilhørende valideringsmærker: Mærket, der er takket 12½ x 13, og hvis mærkebillede måler 47 x 39 mm, har i øverste venstre hjørne et landkort, der viser destinationerne for det specifikke mærke, et 1 eller 2 tal, der angiver vægten, navnene jetpost og sky pak og nederst teksten international couriers. foretaget en evaluering. Det viste sig at der i praksis var mange fejlmuligheder ved denne ordning: mærkerne var ikke påsat konvolutterne mærket passede ikke til konvolutten mærket blev påsat Standard SkyPak forsendelser, der ikke var en del af ordningen med valideringsmærker Det ser ud til ordningen ophørte ved udløbet af den 2 årige aftale. Jeg mener, at disse valideringsmærker hører med til en Danmarkssamling, da de er blevet anvendt som betaling for en postal ydelse. Jeg har kun kendskab til det viste mærke. Forsendelserne med mærkerne er i sagens natur endt i udlandet. Jeg vil være meget interessert i at erhverve de øvrige 5 mærker. To our foreign readers: If you should have these stamps in your collection, please be so kind to share them with the author of this article. Tak til Erik Jensen fra Post & Telemuseet, som har bidraget med oplysninger til denne artikel. Også en tak til Bettina Sroka fra Post Danmark, der var så venlig at lede mig sporet af oprindelsen til disse mærker. Post Danmark købte konvolutterne og valideringsmærkerne hos en ekstern leverandør. Personalet måtte derfor ikke opfordre kunderne til at tage konvolutterne med hjem, da de havde en høj værdi for Post Danmark. Først ved salg af konvolutter og valideringsmærker fik Post Danmark en indtægt. I december efter 3 måneders prøvetid blev der 147

20 NYE FRIMÆRKER Danmark 2. januar 2006 Lille Rigsvåben ny gravure Marg.nr. L 217 kr. 10,00 ny gravure Marg.nr. L 218 kr. 17,00 sortgrøn Trykt i stålstik i ark a 100 stk. i ny gravure udført af Martin Mörck. Kunstner: Primus Nielsen 29. marts 2006 Rosenborg Slot 400 år Marg.nr. L 224 kr. 4,75 Rosenborg Slot Marg.nr. L 225 kr. 5,50 Tronstole og sølvløver Marg.nr. L 226 kr. 13,00 Riddersalens stukloft Trykt i stålstik/offset. Kunstner: Keith Bassford. Gravure: Lars Sjööblom. Trykt i ark a 40 stk. Værdien kr. 4,750 er udgivet i hæfter a 10 stk. Alle 3 værdier er udgivet i en særlig prestigemappe. Samme dag udgives et nyt automathæfte bestående af 2 stk. Dr. Margrethe 4,75 samt 2 stk. 25 øre bølgelinie i den nye udgave med hjerter. Der blev også udgives et nyt småark bestående af 8 stk. Dr. Margrethe kr. 4,75 med vignet i midten. Postmærker Danmarksbilleder Katalognr. PM06 - Kan printes i værdier fra kr. 0,25 til 99, januar 2006 Forårsblomster Marg.nr. L 219 kr. 4,75 Vintergæk Marg.nr. L 220 kr. 5,50 Erantis Marg.nr. L 221 kr. 7,00 Krokus Marg.nr. L 222 kr. 8,00 Anemone Trykt i stålstik i ark a 50 stk. i gravure udført af Lars Sjööblom. Kunstner: Annette de Jonquieres. Værdierne kr. 4,75 og kr. 5,50 udgives også i småark a 8 stk. plus vignet samt i frimærkehæfter a 10 stk. Værdierne kr. 4,75 og kr. 8,00 udgives også som helsagskonvolutter, dog formentlig trykt i offset. Design: Post Danmark Frimærker. Foto: Henrik Pyndt Sørensen, Jørgen Schytte og Heine Pedersen. Dansk Flygtningehjælp Marg. nr. L 223 kr. 4,75 + tillægsværdi 0,50. Trykt i stålstik i ark a 50 stk. i gravure udført af Martin Mörck. Kunstner: Viggo Mörck. Udgives også i hæfter af 10 stk. Nordisk Mytologi 2 Marg.nr. L 227 kr. 4,75 Elverkonge og elverpiger Marg.nr. L 228 kr. 7,00 Mare, helhest, nisse, trold og varulve Trykt i stålstik/offset. Kunstner: Bjørn Nørgaard. Gravure: Martin Mörck. Trykt i ark a 40 stk. Også udgivet i minark med begge værdier. 148