Hans Andersen og John Heilbrunn, Danske Handicaporganisationer

Transkript

1 Referat Møde/dato: Referent: Til stede: Møde i digitaliseringspanel for ungdoms- og voksenuddannelsesområdet den 7. december 2012 kl Birgitte Petersen Deltagere fra organisationerne: Martin Filt og Frank Jørgensen, Uddannelsesforbundet Hans Andersen og John Heilbrunn, Danske Handicaporganisationer Lis Vivi Fonnesbæk Hansen og Hans Laugesen, Gymnasieskolernes Lærerforening Susanne Würtz, Danske Erhvervsskoler Lederne Bodil Hoier, Handelsskolernes Lærerforening Carl Edward Tronhjem og Anne Wieth-Knudsen, SOSU-Lederforeningen Anne-Birgitte Rasmussen og Kirsten Overgaard Bach, Gymnasieskolernes Rektorforening Mads Justsen, Lederforeningen for VUC Erik Juul Hansen, Private Gymnasier og Studenterkurser Deltagere fra Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU): Birgit Gotenborg, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Ann Lisbeth Ingerslev, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Thomas Fredenslund, Per Thorbøll, Jakob Harder, Simon Reusch og Birgitte Petersen, UNI C UNI C København Vester Voldgade København V Tlf.nr.: uni-c@uni-c.dk CVR-nr.: Ikke til stede: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Landssammenslutningen af Handelsskoleelever Erhvervsskolernes Elevorganisation Foreningen af forstandere og direktører ved AMUcentre Danske Landbrugsskoler Økonomi- og Koncernafdelingen, MBU Dagsorden 1. Velkomst og præsentation af det nye UNI C

2 2 Thomas Fredenslund bød velkommen til det første møde i digitaliseringspanel for ungdoms- og voksenuddannelser. Han gav en kort præsentation af styrelsen, herunder at UNI C flytter hovedkvarter til Vester Voldgade 123 ved årsskiftet og dermed flytter sammen med den øvrige del af Ministeriet for Børn og Undervisning. 2. Drøftelse af digitaliseringspanelets arbejde, herunder forventningsafstemning til form og indhold Thomas Fredenslund orienterede om, at digitaliseringspanelets arbejdsbetingelser fremgår af det fremsendte kommissorium. Formålet er dels, at UNI C vil fortælle om aktuelle digitaliseringsinitiativer, dels at panelets deltagere kan komme med input til dette arbejde og med øvrige forslag til drøftelse i panelet. Fokus er fortrinsvis på input til ministeriets overordnede planer for it og digitalisering, men alle spørgsmål og kommentarer er velkomne. Thomas Fredenslund meddelte, at organisationerne er velkomne til at kontakte panelets sekretariat i anliggender, der ligger inden for panelets kommissorium. Der var ingen bemærkninger til kommissoriet. Bagefter inviterede Thomas Fredenslund til en bordrunde, hvor deltagerne præsenterede sig selv og deres organisations vurdering af de vigtigste udfordringer lige nu på digitaliseringsområdet. Mads Justsen, Lederforeningen for VUC, orienterede om, at VUC erne har afsluttet et EU-udbud af et studieadministrativt system. Der er etableret et administrativt fællesskab til at varetage kontakten med leverandøren. Mads Justsen pointerede, at der er behov for stor ekspertise i fællesskabet til leverandørstyring og spurgte, om UNI Cs nye myndighedsrolle vil muliggøre, at UNI C kan hjælpe i denne proces. Anne-Birgitte Rasmussen, Gymnasieskolernes Rektorforening, orienterede om, at gymnasierne har en leverandør af studieadministrative systemer, som har en betydelig del af markedet. Gymnasierne oplever, at leverandøren ikke er så lydhør over for ønsker til systemudvikling, dataudveksling m.v., som det kunne ønskes. I den forbindelse kan det være nyttigt, hvis gymnasierne kan få bistand fra UNI C. Desuden nævnte hun, at der var en del usikkerhed hos skolerne i forhold til sikkerhedsspørgsmålet i forhold til leverancen pga. manglende aftaler/kontrakter med leverandøren. Erik Juul Hansen, Private Gymnasier og Studenterkurser, orienterede om, at de private gymnasier og studenterkurser oplever samme udfordringer med samme it-leverandør. I forhold til UNI Cs nye rolle som myndighed vurderede han, at det endnu er uklart, hvad det betyder på sigt for sektoren.

3 3 Martin Filt, Uddannelsesforbundet, bemærkede, at der er brug for intelligente løsninger på brugerniveau og udbredelse af forskningsmæssig viden. Uddannelsesforbundet repræsenterer en bred palette af lærere. Uddannelsesforbundet ser store potentialer i koblingen mellem digitalisering og videndeling og mellem digitalisering og undervisningsdifferentiering. Det er en forudsætning, at alle lærere har tilstrækkelige itkompetencer - det må ikke kun bero på ildsjæle. John Heilbrunn, Danske Handicaporganisationer, orienterede om, at handicaporganisationerne har fokus på tilgængelighed og brugervenlighed. Digitalisering er et kæmpe skridt fremad for handicappede. Det giver bl.a. mulighed for at deltage på en mere selvstændig måde med mindre hjælp fra andre. Men der er behov for mere brugervenlighed og tilgængelighed. De internationale standarder for tilgængelighed skal følges. Hans Laugesen, Gymnasieskolernes Lærerforening, orienterede om, at digitalisering er det nye fokuspunkt i forhold til læring. GL vil også sætte fokus på it ved eksamen og er interesseret i at diskutere digitale opgaver og plagiatkontrol. Prøveformerne skal tilpasses det faglige indhold. Der skal sikres koordination mellem teknisk afvikling, prøver og daglig undervisning. Gymnasierne har brugt it i mange år. Det er ikke noget nyt. Fokus skal være på det pædagogiske læringsudbytte og optimering af læringsprocesser. GL efterlyser mere pædagogisk forskning inden for området. Susanne Würtz, Danske Erhvervsskoler Lederne, konstaterede, at digitalisering ikke må være et besparelsesprojekt. Udgangspunktet må være et kvalitetsløft i sektoren. Organisationen er også opmærksom på udviklingen i markedet for administrative studiesystemer. Der er en bekymring for omkostningerne, hvis skolerne både skal betale Copy-dan for analoge og digitale materialer. Der er en vigtig udfordring i forhold til eksisterende forretningsmodeller og med hensyn til copyright. Bodil Hoier, Handelsskolernes Lærerforening, konstaterede, at succes med digitalisering i undervisningen kræver opmærksomhed på den didaktiske dimension og et kompetenceløft af lærerne. Det vigtige spørgsmål er: Hvordan bliver fagene bedre med digitalisering? Der skal være tale om blended learning. Den sociale interaktion er vigtig for erhvervsskolerne. Lærerne er bekymrede for, at den digitale omstilling er en spareproces. Der kan udvikles meget inden for det merkantile område. Bodil Hoier efterlyste mere pædagogisk forskning, og hvordan den udbredes. Hans Andersen, Danske Handicaporganisationer, konstaterede, at digitalisering kan give et løft, men må ikke være ekskluderende. Tilgængelighed skal tænkes ind fra start. Mange standarder dækker ikke alle målgrupper. Der mangler tit noget visuelt fx ikon-baseret og let læseligt.

4 4 Carl Edward Tronhjem, SOSU-Lederforeningen, fortalte, at det altafgørende for brugen af EASY er sammenhænge, sammenhænge og atter sammenhænge til bl.a. andre systemer. Statistikmulighederne, fx frafaldsprocenter for SOSU er ikke lige så veludbyggede som for det øvrige erhvervsuddannelsesområde. Det opleves som en mangel. SOSUlederforeningen har opmærksomhed på læring, anvendelsesorienterede it-muligheder, undervisningsdifferentiering og blended learning. Strukturen skal være fleksibel og dynamisk á la apps. Der er for meget fokus på de store systemer. Thomas Fredenslund takkede for de mange gode input, som UNI C vil arbejde videre med. 3. Orientering om aktuelle tiltag i Ministeriet for Børn og Undervisning Thomas Fredenslund ridsede fire store initiativer op, som UNI C arbejder med aktuelt. 1) Satsningen på øget anvendelse af it i folkeskolen med en pulje på 500 mio. kr. 2) Regeringens folkeskoleudspil: Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen. 3) Ambitiøs IT (AIT) fase 2. 4) Etablering af et centralt datavarehus. Per Thorbøll fortalte om AIT fase 2, hvor flere af deltagerne fra panelet er med i programgruppen. Formålet er blandt andet at finde den rette model for en markedsgørelse af de studieadministrative systemer. Den endelig plan forelægger ikke endnu, men den ventes at bygge på følgende fire punkter: 1) Frisætte det erhvervsgymnasiale område. 2) Implementering af bedre styring af private leverandører. Fx myndighedskrav. 3) Etablering af en dataudvekslingscentral. Datahub og ens grænseflade. 4) Klargøring til frigørelse af hele EUD-området. Det er en proces over de næste to år ( ), og som vil forløbe i dialog med programgruppen. De personer i digitaliseringspanelet, der ikke er med i gruppen, er velkomne til at skrive direkte til Per Thorbøll for mere information. Thomas Fredenslund fortalte herefter om UNI Cs projekt med at udvikle et datavarehus. Der er både ligheder og forskelle til tankerne bag det nu afsluttede ressourceregnskab, som en række af panelets deltagere har kendskab til. Indikatorerne fra ressourceregnskabet er stadigvæk interessante, men konceptet med årligt opgjorte nøgletal er ikke i tråd med de muligheder og ønsker for styring og analyse, som et moderne datavare-

5 5 hus giver. UNI C arbejder derfor på en datavarehusløsning, der samler aktivitets- og økonomidata på en standardiseret og tidstro måde, hvilket giver en fleksibilitet, så helt aktuelle data kan anvendes bredt til både analyse og regnskab. Der bliver etableret en følgegruppe for datavarehuset i 2013, hvor en række af dette panels deltagere forventeligt vil blive inviteret. Carl Edward Tronhjem, SOSU-Lederforeningen, kommenterede, at det er en god ide med et datavarehus. Der er behov for en fælles definition af data, men det kræver en struktur udenom. Hans Laugesen, Gymnasieskolernes Lærerforening, supplerede med at nævne, at der er gode erfaringer fra Holland med samling af data. 4. Drøftelse af digitaliseringsbehov på Ministeriet for Børn og Undervisnings (MBU) område Simon Reusch orienterede om MBUs deltagelse i arbejdet med regeringens tværoffentlige digitaliseringsreform af velfærdsområderne, samt at Thomas Fredenslund er MBUs repræsentant i den tværoffentlige styregruppe for digitaliseringsreformen. De overordnede politiske målsætninger for reformen er: Mere effektiv og sammenhængende service. Borgerne skal være aktive medspillere. Mere kvalitet og bedre resultater. Erhvervspotentialet skal udnyttes til gavn for vækst og beskæftigelse. Udfordringen er at identificere de digitaliseringsinitiativer, som bedst understøtter de politiske målsætninger bag reformen. Det er følgelig særligt vigtigt for UNI C at sikre at de projekter, som understøtter de politiske målsætninger indenfor MBUs ressort, identificeres og beskrives. Der udsendes en debatpjece i februar Derefter er det målet, at regeringen, KL og Danske Regioner forhandler en aftale på plads om en samlet reform. Efter oplægget var der mulighed for at byde ind med spørgsmål og kommentarer. Carl Edward Tronhjem, SOSU-Lederforeningen, tilkendegav, at der er en begrænsning i kommunikationen imellem bruger og institution. Der er behov for en platform eller et system med fx nem- . Det skaber en sikker vej til brugerne. John Heilbrunn, Danske Handicapforeninger, supplerede med, at tilgængelighedsaspektet skal indtænkes fra start i hele denne indsats.

6 6 Susanne Würtz, Danske Erhvervsskoler Lederne, foreslog, at initiativet om Den digitale erhvervsskole blev tænkt ind. Her er fokus på den pædagogiske it-anvendelse. Anne-Birgitte Rasmussen, Gymnasieskolernes Rektorforening, fremførte, at der er behov for et kompetenceløft omkring it i gymnasiet. Underviserne lærer ikke meget om digitalisering på universiteterne og ej heller om digitale læremidler. Der skal være efter- og videreuddannelsestilbud både på universiteter og professionshøjskoler. Hans Laugesen, Gymnasieskolernes Lærerforening, orienterede om, at der er et generationsskifte på vej i gymnasiet. Mange har et pædagogisk it-kørekort, men lige nu er der et tomrum for de nye lærere. Pædagogisk it er fraværende på universitetet og i pædagogikum. Der er behov for et initiativ. MBU bør sikre, at der også sker et ryk for folkeskolelærere og pædagoger ved at påvirke Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Bodil Hoier, Handelsskolernes Lærerforening, nævnte, at de grundlæggende kompetencer skal være til stede. Der skal sikres en minimumsviden til mediet. Bodil Hoier satte fokus på de pædagogiske diplomuddannelser, hvor meget efter- og videreuddannelse finder sted. Martin Filt, Uddannelsesforbundet, konstaterede, at digitalisering skal være praksisnær, så lærerne kan tage det ind med det samme. Kvalitet foregår mellem elev og lærer face-to-face. Thomas Fredenslund takkede for de mange gode input, som UNI C vil tage med i det videre arbejde. Thomas Fredenslund konstaterede herefter, at de store puljers tid nok er fortid, og at udgangspunktet er, at vi må anvende de midler, vi har, smartere. Fokus vil skulle være på tværgående initiativer, ikke enkeltinitiativer. Birgit Gotenborg, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser, bemærkede, at der for tiden er meget fokus på dagtilbud og folkeskole og mindre på ungdomsuddannelsesområdet i forhold til digitalisering, og konstaterede også, at det vil være en klar fordel, hvis organisationerne på tværs af ungdomsuddannelserne går sammen om fælles initiativer, så det bliver bredt funderede digitaliseringsindsatser. Kirsten Overgaard Bach, Gymnasieskolernes Rektorforening, konstaterede, at sektoren er meget forskellige steder i arbejdet med it. I gymnasieskolen er man langt fremme. Men det er selvfølgelig godt, hvis vi kan løfte på tværs. 5. Afrunding Thomas Fredenslund takkede for et godt møde og opfordrede medlemmerne til at kontakte sekretariatet mellem møderne, hvis de har spørgsmål, som UNI C kan hjælpe med, eller har brug for mere information.

7 Thomas Fredenslund udtrykte forventning om, at næste møde i panelet bliver i marts eller april