1. Velkomst v/jakob Harder, vicedirektør, Styrelsen for It og Læring. Jakob Harder bød velkommen og introducerede dagens program.

Transkript

1 Referat Møde/dato: Referent: Til stede: Ikke til stede: Digitaliseringspanel for dagtilbuds- og grundskoleområdet den 30. oktober 2014 Karen Balle Danmarks Privatskoleforening Efterskoleforeningen Kommunernes Landsforening Danmarks Lærerforening Skole og forældre Danske Skoleelever Dansk Friskoleforening Skolelederforeningen BUPL MBLIS Undervisningsministeriet Kvalitets- og tilsynsstyrelsen Styrelsen for It og Læring Forældrenes Lærerforening Børne- og Kulturchefforeningen FOA Vester Voldgade København V Tlf.nr.: stil@stil.dk CVR-nr.: Velkomst v/jakob Harder, vicedirektør, Styrelsen for It og Læring Jakob Harder bød velkommen og introducerede dagens program. 2. Demonstrationsskoleforsøg om digitalt understøttede læringsmål v/morten Misfeldt, projektleder Projektleder Morten Misfeldt præsenterede det femte demonstrationsskoleforsøg om digitalt understøttede læringsmål. Morten Misfeldt præsenterede den digitale prototype, der er udarbejdet som led i projektet. Formålet med den digitale prototype er at understøtte lærernes arbejde med at konkretisere, fortolke og nedbryde de forenklede Fælles Mål til konkrete læringsaktiviteter. Den digitale prototype fungerer som platform, hvor lærerne bl.a. har mulighed for, gennem målpile, at opsætte mål for den enkelte elev og efterfølgende vurdere eleven i forhold hertil. Denne vurdering kan ligeledes foretages af eleven. Således er det muligt at følge elevernes udvikling og anvende denne viden som afsæt til dialog

2 2 med elev og forældre. Projektstart på skolerne er i januar med afslutning i april. Efterfølgende blev der åbnet op for spørgsmål i panelet. Paneldeltagerne spurgte bl.a. ind til udviklingen og funktionaliteten af den digitale prototype, herunder hvordan det sikres, at prototypen understøtter udviklingen og læringsmålene for den enkelte elev, og ikke blot på klasseniveau. Panelet drøftede endvidere udfordringen forbundet med, at prototypen som en ny og ukendt teknologi, kan risikere at flytte fokus fra det centrale forskningsmæssige indhold i projektet. Panelet efterspurgte ligeledes en kobling til elevplaner, herunder ugeplaner og årsplaner, hvis prototypen på sigt skal videreudvikles. Som led i koblingen til elevplan blev særlig fremhævet et ønske om mulighed for, at platformen kan understøtte kommunikationen mellem elev, lærer og forældre. 3. Brugerportalinitiativet v/ Kristoffer Lange, kontorchef (STIL) og Kirsten Jørgensen, chefkonsulent (KL) Kristoffer Lange orienterede om brugerportalinitiativet, som er et nyt initiativ, der har til formål at styrke læring, trivsel og kommunikationen mellem elever, forældre, lærere, pædagoger og skoleledere. Med brugerportalinitiativet får brugerne én indgang til lokale it-løsninger eksempelvis digitale læremider og planlægningsværktøjer. Det er kommunernes ansvar at anskaffe de lokale it-løsninger, mens det er Statens og KLs ansvar er at etablere en fælles it-infrastruktur og udvikle standarder. Brugerportalinitiativet for folkeskolen indgår som led i den fælles offentlige Strategi for Digital Velfærd ( ) samt Folkeskolereformen, og etableres i samarbejde mellem KL og staten. Alle kommuner skal have sikret udbredelse af brugerportalinitiativet til alle skoler ved udgangen af Herefter orienterede Kirsten Jørgensen om KLs kommunale implementeringsplaner for brugerportalinitiativet. KL har i efteråret igangsat en analyse, der bl.a. vil sætte fokus på kommunernes indkøbspolitikker. På baggrund af analysen forventer KL at opstille en mere detaljeret plan for rådgivning af kommunerne. Efterfølgende blev åbnet op for spørgsmål i panelet. Panelet var grundlæggende positive overfor initiativet, særligt i forhold til, at data vil komme til at følge eleverne mellem skoler, samt at Brugerportalen kun vil få én indgang, hvorfra skolens forskellige værktøjer og platforme vil være tilgængelige. Paneldeltagerne bemærkede endvidere, at skolebestyrelsen bør indtænkes i adgangen til brugerportalsinitiativet. Ligeledes blev der spurgt ind til efterskoler, specialskoler og privatskolernes adgang. Kristoffer Lange orienterede om, at frie skoler og privatskoler frivilligt kan tilkøbe sig adgang, men at dette ikke er et krav. Ligeledes er det hensigten, at dagtilbudsområdet kan tilkobles brugerportalinitiativet, hvilket forventes særligt relevant i relation til kommunikation med forældre.

3 3 4. Digital understøttelse af elevplaner for folkeskolen v/ Jesper Stæhr Mikkelsen, kontorchef (STIL) Jesper Stæhr Mikkelsen præsenterede de digitale elevplaner, der trådte i kraft 1. august 2014 som følge af bekendtgørelse om krav til digitale elevplaner i folkeskolen. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. krav til, at alle elever i folkeskolen skal have en elevplan, der understøtter systematisk løbende evaluering, opfølgning og forbedring af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Endvidere skal den digitale elevplan indeholde fremadrettede læringsmål, status og opfølgning samt have fokus på at udfordre og afklare elevens uddannelsesvalg. Mindstekrav til de digitale elevplanerne er bl.a. adgang for det undervisende personale til løbende at oprette og opdatere elevplaner. Ligeledes skal det være muligt at udveksle elevplaner mellem skole og hjem, ligesom elever og forældre skal have adgang til at skrive i elevplaner. Endvidere skal elevplanerne være tilgængelige for UU-vejledere i forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingen, og der skal sikres kobling til Optagelse.dk. Udveksling af elevplaner mellem skoler skal endvidere være muligt i forbindelse med skoleflytning, ligesom overførsel af elevplaner skal være muligt som følge af leverandørskifte. Den digitale elevplan skal tilgås via UNI-login, og kommunerne kan vælge yderligt at hæve sikkerheden med to-faktorvalidering, fx i forbindelse med dele af elevplaner med særligt personfølsomme oplysninger. Jesper Stæhr Mikkelsen fortalte, at opstarten af de digitale elevplaner er gået godt. Der er fortsat stor opmærksomhed i forhold til, at itleverandørerne har den fornødne information til rådighed, ligesom der fremadrettet er fokus på, at de digitale elevplaner skal spille ind i brugerportalinitiativet. Efterfølgende blev åbnet op for spørgsmål i panelet. Bl.a. drøftede panelet formen og indhold af den digitale elevplan. Jesper Stæhr Mikkelsen orienterede om, at leverandørerne, inden for rammerne af mindstekrav, frit har mulighed for at fortolke og dermed tilbyde forskellige typer af løsninger. Danske Skoleelever bemærkede, at det er vigtigt for dem, at den digitale elevplan ikke blot bliver et afkrydsningsskema to gange om året, men at løsningen løbende opdateres i dialog mellem elev og lærer. 4. Ledelsesinformationssystem til datavarehuset v/ Jesper Lund, analysechef (STIL) Jesper Lund præsenterede det nye ledelsesinformationssystem (LIS), der er et led i UVMs datavarehusprojekt, og blev lanceret d. 23. oktober Formålet med LIS er at understøtte kommunernes arbejde med at sikre folkeskolereformens hovedmål om, at børnene skal blive så dygtige som

4 4 de kan - uanset social baggrund, og at trivslen og tilliden til folkeskolen skal styrkes. LIS skal bidrage til denne udvikling ved at stille visninger og rapporter af de nye nationale måltal, og en række andre forhold, til rådighed for kommunerne på en let tilgængelig form, således at skolerne får de bedst mulige betingelser for at arbejde med databaseret kvalitetsudvikling. LIS er udviklet i et tæt samarbejde med KL, Skolelederforeningen og Børne- og kulturchefforeningen. Alle kommuner har fået mulighed for at teste LIS i en kort periode, hvilket 35 kommuner tog imod og havde positive tilbagemeldinger. Det forventes, at LIS fra foråret 2015 vil indeholde måltal for elevernes trivsel. Efterfølgende blev åbnet op for spørgsmål i panelet. Panelet spurgte bl.a. ind til den offentlige tilgængelighed af data fra skolerne i LIS. Jesper Lund bemærkede, at kommunernes data som udgangspunkt vil være tilgængelig for offentligheden. Der vil dog ikke findes resultater, der går ned på navngivne klasser eller elever, eftersom den højeste detaljeringsgrad vil være klassetrin. Ligeledes vil alle måltal baseret på de nationale testresultater være fortrolige på kommunalt- og skoleniveau, og vil derfor kræve særskilt login for hhv. kommunale forvaltninger og skoleleder, svarende til det som i dag benyttes i test og prøvesystemet. Panelet bemærkede endvidere en opmærksomhed omkring ikke at opbygge unødig data. Jesper Lund bemærkede til dette, at der ikke er initieret nye dataindsamlinger i forbindelse med LIS, og at LIS gerne skal bidrage til at lette arbejdet med kvalitetsrapporten og deraf en afbureaukratisering. For mere information om LIS henvises til: 6. Digitale redskaber på dagtilbudsområdet v/ Lars Hornung Bahn, fuldmægtig, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (MBLIS) MBLIS orienterede om indsatsen for øget anvendelse af digitale redskaber i dagtilbudsområdet på baggrund af høring afholdt d. 28. oktober. På høringen var bl.a. stort fokus på behovet for en kritisk tilgang til brug af digitale redskaber på dagtilbudsområdet. Herunder fokus på de pædagogiske formål samt på arbejdet med at danne børnene til en digital tidsalder. MBLIS har som følge af kortlægning, af udbredelse og brug af digitale redskaber på dagtilbudsområdet, fået bevilling fra fonden for velfærdsteknologi til et forsknings- og udviklingsprojekt. Projektet vil bl.a. have fokus på, hvordan det sikres, at anvendelse af digitale redskaber bidrager positivt til børns trivsel, udvikling og læring. Projektet gennemføres ved at der oprettes tre ledernetværk med tilknyttede forskere, der skal samarbejde om at skabe ny viden om brugen af digitale redskaber, inden for pædagogiske temaer der afgrænses nærmere under projektets opstart. Undersøgelsen forventes afsluttet ultimo 2015.

5 5 Efterfølgende blev åbnet op for en drøftelse af den digitale dannelse på dagtilbudsområdet. Panelet bemærkede bl.a. det positive i pædagogernes omstilling over de seneste to år, hvor it anvendes mere målrettet, men at denne udvikling også vil tage tid, som tidligere set på folkeskoleområdet. Det handler om, at pædagogerne skal kunne se formålet med anvendelsen af digitale redskaber. BUPL bemærkede, at der fortsat bør være særlig opmærksomhed omkring håndtering af digitale redskaber for vuggestuebørn og forholdet mellem at stimulere børnenes forskellige sanser. Der mangler fortsat forskning på dette område. Panelet bemærkede endvidere, at der bør være en opmærksomhed i forhold til de 10 % af børnene, der ikke har adgang til tablet derhjemme. 7. Orientering om aktuelle tiltag v/jakob Harder Jakob Harder orienterede om, at der i august blev nedsat et lærernetværk for it i folkeskolens fag, hvor 290 dansk- og matematiklærere deltager fra hele landet. Formålet med lærernetværket er at styrke lærernes itdidaktiske kompetencer og videndeling om digitale læremidler lokalt, kommunalt og nationalt. Digitaliseringspanelet vil blive orienteret om erfaringer herfra på et kommende møde. Jakob Harder orienterede endvidere om, at der er afsat 40 mio. kr. til en udviklingspulje, der skal bidrage til en fortsat udvikling af markedet for digitale læremidler. Puljen kan søges af virksomheder, der ønsker støtte til idéudvikling eller færdigudvikling af digitale læremidler. Puljen forventes udmøntet i 2015 og Digitaliseringspanelet vil blive forelagt status på udviklingspuljen på kommende møde. 8. Evt. Panelet forslog, at der på næste møde fremlægges et økonomisk overblik over de afsatte 500 mio. kr. til øget anvendelse af it i folkeskolen.