Rådgiverens ydelser ved sporprojekter (inkl. sikring, kørestrøm og stærkstrøm)

Transkript

1 Rådgiverens ydelser Instruktion Rådgiverens ydelser ved sporprojekter (inkl. sikring, kørestrøm og stærkstrøm) Indhold Indhold Generelt Tidsplan Definitionsfase Programfase Projekteringsfasen Myndighedsbehandling For spordelen For sikringsdelen: For kørestrømsdelen For stærkstrømsdelen Arbejdsmiljø Udbud For spordelen: For sikringsdelen Evt. for kørestrømsdelen For stærkstrømsdelen Sammen med udbudsmaterialet Udførelsesfasen Efter udførelsen Side 1 af 39 Word dokumenter i ledelsessystemet version 3.0

2 1. Generelt Rådgiveren skal vurdere, om der er elementer i projektet, som ikke er nævnt i dette notat, men som skal behandles. Rådgiveren skal også vurdere, om der er dele af notatet, som ikke er relevant for projektet. Hvis disse vurderinger medfører ændringer i projektomfanget, skal det endelige projektomfang aftales med Banedanmark. Rådgiveren skal koordinere de forskellige fagområder inden for rådgiverens egne afdelinger, således at der er sammenhæng i projekteringen mellem de enkelte fagområder. Ifølge Teknisk Meddelelse 04/ skal der i anlægs- og fornyelsesprojekter anvendes koordinatsystem Kp2000 og koter DVR90. Kontakt til personer i Banedanmark, som ikke er med i projektorganisationen, skal gå gennem Banedanmarks projekteringsledere eller projektledelse. Rådgiveren skal under hele projektforløbet levere tegninger eller skitser, når projekteringsledere har behov for at kunne følge, hvor langt projektet er. Gældende normer og regler skal overholdes, herunder Banedanmarks tekniske normer og regler, som kan ses på (Erhverv > Tekniske normer og regler). Krav i TSI'er (Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet) skal også være opfyldt. Krav til teknisk dokumentation i Banedanmark og Krav til tekniske data i Banedanmark skal opfyldes. Disse er ved at blive indarbejdet i en Banenorm. Når den udkommer, skal krav i denne opfyldes. Lokalitetsspecifikke tegninger af sporkonstruktioner, som afviger fra standarden, skal dog have et særligt 10-tegningsnummer, som rekvireres på tekdok@bane.dk. 2. Tidsplan Rådgiveren skal udarbejde en tidsplan, hvor nedenstående terminer som minimum fremgår, med mindre andet er aftalt med Banedanmarks projektledelse. Det vil af kontrakten fremgå, hvilke konsekvenser det har, når tidsplanen ikke overholdes. Med mindre andet aftales med Banedanmarks projektledelse, skal tidsplanen opdateres med status hver anden mandag og fremsendes til projektledelsen. Eventuel overskridelse af milepæle skal varsles, inden de finder sted, og aftales med Banedanmarks projektledelse Strækningsgennemgang 2.2. Evt. udførelse af (supplerende) undersøgelser 2.3. Levering af definitionsfaserapport (inkl. dokumentation af kvalitetssikring) Granskning af definitionsfaserapport (2 uger) Opretning af definitionsfaserapport efter granskning (1uge) Projekteringsledernes gennemsyn af, at granskningskommentarer er indarbejdet (2 dage) Levering af skema med ballastboringer med vurdering af eventuelt behov for supplerende boringer. Skemaet er grundlag for sporets længdeprofil Evt. udførelse af supplerende undersøgelser Side 2 af 39 Word dokumenter i ledelsessystemet version 3.0

3 2.9. Kontrol af eksisterende afvanding Projektering af trafikalt grundlag, sikring og ATC/HKT Validering og verificering af trafikalt grundlag Myndighedsbehandling, jernbanesikkerhed Notat om evt. anvendelse af DSM på sporbærende broer og andre underføringer Levering af programfaserapport (inkl. dokumentation af kvalitetssikring) Granskning af programfaserapport (2 uger) Opretning af programfaserapport efter granskning (1 uge) Projekteringsledernes gennemsyn af, at granskningskommentarer er indarbejdet (2 dage) Fremsendelse af aktstykke til godkendelse Evt. aftale med Notified Body Evt. kontakt til Driftsleder Kørestrøm Delleverancer af tegninger Levering af liste over bygherreleverancer Levering af placering af isolérklæbestød Materiale til ansøgning om ibrugtagningstilladelse Levering af ledningsprotokol og vurderinger af, om nogle ledninger skal omlægges Ansøgning om tilladelse til udledning af afvanding/ kommunal tilslutning Evt. Ansøgninger om dispensation fra BN1 og BN2 krav Evt. Ansøgninger om tilladelse til udgravninger ved køreledningsmaster Evt. ansøgninger om tilladelse til udgravning ved konstruktioner Evt. ansøgninger om godkendelse af banket/dæmnings-udvidelser Evt. ansøgning om tilladelse til midlertidige ændringer af kørestrømsanlæg Evt. udarbejde I/O lister som grundlag for fjernstyringsprojektering Evt. projektering og validering af fjernstyring Ansøgninger til øvrige eksterne myndigheder Projektering og validering af sikring og ATC/HKT (mindst 2 gange til hver validering) Udarbejde oplæg til tekniske verifikationserklæringer til TSA er, f.eks. for Spor, Geoteknik og afvanding, Trafik/teknik, togkontrol trafikal del, togkontrol fast del, sikring og fjernstyring mm. (4 uger til TSA behandling) Evt. assesment Fremsendelse af udbudsmateriale til granskning (inkl. dokumentation af kvalitetssikring) Granskning af udbudsmateriale (2 uger) Opretning af udbudsmateriale efter granskning (2-4 uger, afhængig af projektets størrelse) Projekteringsledernes gennemsyn af, at granskningskommentarer er indarbejdet (1 uge) Udbud Licitation Kontrakt Overdragelsesmøde med byggeledelsen og opstartsmøde med entreprenøren Mobiliseringsperiode (kan være lang ved nogle opgaver) Udarbejde drejebog og planlægning af ibrugtagning. Den skal være klar 4 uger inden ibrugtagning Udførelse Evt. prøvekørsel inden ibrugtagning af strækningen Opretning af tegninger og skemaer efter udførelsen, Som udført dokumentation. Opretningen skal foretages løbende, efterhånden som entreprenøren afleverer Som Side 3 af 39 Word dokumenter i ledelsessystemet version 3.0

4 udført dokumentation Ad.2.2 og 2.8 Det vurderes at undersøgelser, f.eks. opmåling kan tage mellem 2 og 20 uger alt efter om det kun er få supplerende undersøgelser, eller om det er egentlige undersøgelser, som skal i udbud. Ad 2.5, 2.16 og 2.40 Sammen med det oprettede materiale skal rådgiveren levere færdigudfyldte granskningsskemaer med oplysninger, om kommentarerne er indarbejdet, og hvis ikke de er det, så en begrundelse. Ad og 2.35 Hvis ikke andet fremgår af udbudsmaterialet, skal rådgiveren selv indgå en aftale med en validator. Rådgiver udarbejder og opretter materiale til det bliver godkendt af validator. Ad 2.12, 2.19 og 2.37 Banedanmarks myndighedskoordinator foretager kontakt til Trafikstyrelsen og til Notified Body. Rådgiveren skal i samarbejde med myndighedskoordinatoren udarbejde en systemdokumentation og evt. øvrige dokumenter, som myndighedskoordinatoren skal bruge til denne kontakt. Ad Fra der er fremsendt et aktstykke til godkendelse i Finansudvalget, skal der regnes med 6 ugers behandlingstid, før det er godkendt. Der kan ikke bestilles f.eks. bygherreleverancer, før aktstykket er godkendt. Ad Da nogle bygherreleverancer har leveringstid på op til 12 måneder, bør termin for levering af liste deles op i 2-3 milepæle. Ad Rådgiveren udarbejder i samarbejde med myndighedskoordinatoren på baggrund af programfaserapporten materiale (bl.a. signifikansvurdering) til Banedanmarks myndighedskoordinator, som derefter udarbejder ansøgning om ibrugtagningstilladelse. Når myndighedskoordinatoren og projekteringslederne har gransket materialet, og dette evt. er assesseret, hvis projektet er signifikant, skal rådgiveren rette det op, inden det fremsendes til Trafikstyrelsen. Der skal regnes med følgende behandlingstid i Trafikstyrelsen: Signifikansvurdering 20 arbejdsdage Assessorgodkendelse 15 arbejdsdage Udstedelse af ibrugtagningstilladelse, herunder godkendelse af SVR (sikkerhedsvurderingsrapport) udarbejdet af assessor, hvis projektet er signifikant: 15 arbejdsdage Der skal til ovennævnte behandlingstider tillægges tid til levering af supplerende materiale. Rådgiveren skal levere materiale til Trafikstyrelsen på de datoer, som er angivet i den godkendte Myndighedsgodkendelsesplan. Side 4 af 39 Word dokumenter i ledelsessystemet version 3.0

5 Ibrugtagningstilladelse skal foreligge 1-4 uger før start i marken. Ad Tilladelser skal foreligge inden udbud. Der må forventes ca. 4 måneders behandlingstid i kommunerne. Og den person, der i projektet tager sig af kontakten til kommunerne, skal orientere kommunerne inden fremsendelsen af ansøgningerne. Ad Der skal regnes med følgende behandlingstider: 2 uger til projekteringslederens kommentering af ansøgning og rådgiverens opretning af ansøgning. 2 uger til ansøgningens behandling i Teknisk Drift (både BN1 og BN2). 1 uge til behandling af eventuelle vilkår for dispensationen. Dispensationer og tilladelser skal foreligge inden udbuddet. Ad Hvis det er et større projekt, kan det være en fordel med en prøvekørsel af strækningen, f.eks. i weekenden inden ibrugtagning af strækningen. Derved fanges små fejl, så de kan rettes inden ibrugtagningen. F.eks. kommer der ofte fejl i sikringsanlægget, hvis det ikke har været i brug i nogen tid. 3. Definitionsfase I Definitionsfasen skal rådgiveren udføre/levere følgende: 3.1. Gennemgå det materiale, som Banedanmark har stillet til rådighed, dels fra arkivet, dels fra forundersøgelser. Rådgiveren skal vurdere, om det foreliggende materiale er tilstrækkeligt, eller om der skal udføres supplerende undersøgelser Strækningsgennemgang. Skema med strækningsgennemgang samt fotoregistering med GPS data (forhindringsplan) 3.3. Skema for bindinger for sportracé og længdeprofil Miljøscreening, hvor f.eks. forhold omkring fredede områder, støj, forurening osv. vurderes Arbejdspladsforhold 3.6. Normliste og liste over eksisterende dispensationer og tilladelser Definitionsfaserapport Ad. 3.1 Banedanmark stiller normalt følgende materiale til rådighed: En del af materialet skal rådgiveren selv rekvirere hos Teknisk Dokumentation (tekdok@bane.dk) eller Banedata (tekdata@bane.dk ). Der skal anvendes et bestillingsskema til rekvirering af datalister. Rådgiveren skal i første omgang rekvirere tegningerne i kopi. Det gøres ved at sende en mail til Teknisk Dokumentation. Rådgiveren skal først rekvirere originalformat, når rådgiveren skal ændre tegningerne. Der skal anvendes en speciel udlånsblanket til udlån af originaltegninger. Side 5 af 39 Word dokumenter i ledelsessystemet version 3.0

6 Referencepunktsdata (fast afmærkning) Fikspunktsdata Digitalt grundkort (digitalt grundlag for stations- og strækningsplaner) Evt. Digital terrænmodel Evt. Ortofotos Stations- og strækningsplaner Fritrumsprofiler Liste over over- og underføringer Tegninger af over- og underføringer Eksisterende ledningsoplysninger, herunder afvandingstegninger, både fra sporprojekter, fra bodeling og fra elevatorer. Perrontegninger Strækningsbilleder og -videoer Oplysninger fra TSA er om eksisterende dispensationer. Liste over km-tavlers placering (derpå kan bl.a. ses hvor der er km-fejl) Dokumentationsplaner, der viser, hvilke lister og tegninger, der skal leveres til bl.a. Teknisk Dokumentation og Banedata i projekteringsfasen og i udførelsesfasen/afslutningsfasen. Ofte er der i et forundersøgelsesprojekt udført opmålinger og ballastboringer. I så fald vil de også blive stillet til rådighed. Ved brug af opmålingsdata er oplysninger om f.eks. støttemure ofte lagt i en separat fil. Det er vigtigt, at alle de foreliggende oplysninger bruges ved optegning af tværprofiler. Supplerende undersøgelser kan f.eks. være opmåling (også tværprofiler ved overføringer, så fritrumsprofil og koteforhold i nærheden af fundamentet kan vurderes) eller udarbejdelse af brøndrapporter. Det skal også vurderes, om der er udført ballastboringer for alle de spor, som indgår i projektet. Ellers skal der udføres supplerende ballastboringer. Men hvis det ikke er så meget der mangler at blive boret, kan det være en fordel at vente, til vurderinger af ballastboringerne er gennemført i programfasen, hvorved eventuelle supplerende afgrænsningsboringer kan medtages. Hvis der skal etableres Stelfundo-overkørsler, skal der udføres en geoteknisk boring i hver ende af de eksisterende overkørsler. Boringerne skal om muligt udføres i første svellemellerum efter overkørslen og til mindst 3 m under terræn. Boringerne kan alternativt placeres i selve overkørslen. Ved placeringen af boringerne skal der tages hensyn til, hvor der er ledninger. For spordelen stilles følgende til rådighed: Linjeføringsdata (kurve- og længdeprofil) Dataliste Spor Dataliste Forst Dataliste Konstruktioner (perroner, støttemure og spunsvægge) Skematiske sporplaner Længdeprofilplaner (på de gamle planer kan også ses, hvor der er gennemløb, stenkister mm) Evt. tværprofilplaner Systemtegninger for sporanlæg Oplysninger fra den geografisk ansvarlige for spor, om der er urolige spor. Sporbeliggenhed målevognsdata for de 3 sidste år Side 6 af 39 Word dokumenter i ledelsessystemet version 3.0

7 Grafisk oversigt over udført sporjustering i perioden 2000 og frem (IRISsys) Oversigt over UT-fejl fra UT-databasen med henblik på fejl i gruppe 2 Lokal eftersynsinstruks med henblik på fokus på evt. særlige problemstillinger For sikringsdelen vil følgende blive stillet til rådighed: Dataliste Sikring Type og systemdokumentation Materiale for stationssikringsanlæg o Tegningsfortegnelse o Lokalbeskrivelse o Skematisk spor- og signalplan o Skematisk sporplan o Sikringsplan o Kabelplan o Kabel- og sporisolationsplan o Kabel-, sporisolations- og returstrømsplan o Spor- og betjeningstavle o Udvendig betjeningstavle o Betjeningsskema o Fortegnelse over isolationer for sikring mod utidig omstilling (smuto) o Togvejsskema o Gensidige togvejsspærringer o Stativplaner o Srømløbs og strømforsyningsplaner o Isolationer og signaler pr. togveje o Indregulering og afprøvningsskema o Signalkommissionsrapport o Formularer ATC og HKT anlæg o Oversigt over revisionshistorie o ATC stationsplan o Tegningsfortegnelse o ATC strækningsplan o HKT information Strækningssikringsanlæg o Tegningsfortegnelse o Kabelplan o Kabel-, og sporisolationsplan o Kabel-, sporisolations- og returstrømsplan o Kabel- og returstrømsplan o Strækningsplan o Ledningsbenyttelsesplan o Indregulering og afprøvningsskema o Beregningsskema o Signalkommissionsrapport o Formularer Side 7 af 39 Word dokumenter i ledelsessystemet version 3.0

8 Overkørselsanlæg o Tegningsfortegnelse o Kabelplan o Signalkommissionsrapport o Formularer Fjernstyringsanlæg o Tegningsfortegnelse o Tegningsfortegnelse (station) o Ordre- og indikeringslister For stærkstrømsdelen vil følgende blive stillet til rådighed: Dataliste Stærkstrøm Anlægstegninger o Tavletegninger o Tegninger med kabelføring o Tegninger med sporskiftevarme o Tegninger af andre anlæg For kørestrømdelen vil følgende blive stillet til rådighed: Datalister Kørestrøm Type- og systemdokumentation. Køreledningsanlægget er bygget efter mange forskellige typetegningskoncepter med en del specialløsninger. Anlægstegninger. Eksisterende tegningsmateriale er til orientering om placering af master og andre konstruktioner samt køreledninger. Muligheden foreligger, at forholdene har ændret sig efter tidligere udførelse af spor- og køreledningsarbejder o Koblingsskema o Opspændingsplaner o Skematisk opspændingsplaner o Tværprofiler / mastekort o Elkomponenttegninger o Returstrøm- / returledningsplaner (gl) o Tegninger med jording / spærringer (gl) o Potentialudlignings- og returstrømsplaner o Tegninger med lodrette og vandrette spærringer (f.eks. skærmtage) Ad. 3.2 Rådgiveren skal foretage en strækningsgennemgang. Relevante projekteringsledere, byggeleder og geografisk fagansvarlige fra Banedanmark deltager i strækningsgennemgangen, herunder også f.eks. geografisk fagansvarlige for kørestrøm, sikring og strøm, hvis der er en mulighed for, at disse fagområder bliver påvirket af projektet (det er som regel tilfældet). Fremover er det hensigten, at Teknisk Drift udfører vedligeholdelsen af afvandingen før strækningsgennemgangen. I så fald vil Teknisk Drift foretage en opmåling bagefter vedligeholdelsen, således at afvandingens beliggenhed og dybder dokumenteres. Det skal afklares, om Teknisk Drift udfører vedligeholdelse af afvandingen forud for udførelsen af det aktuelle projekt, og hvornår dette udføres. Side 8 af 39 Word dokumenter i ledelsessystemet version 3.0

9 Inden strækningsgennemgangen udarbejder rådgiveren et oplæg til tidsplan for gennemgangen og registreringsskema. Der skal mindst foretages følgende registreringer med vurdering af, om de skal udskiftes/vedligeholdes: Skinner (skinneslid) Placering af skinnesvejsninger i sporet. Sveller Befæstelser/fast befæstelse Sporskifter Ballast Perroner Sporstoppere (lovlig/ikke lovlig) Sporskiftevarme Relevante genstande i og ved sporet registeres med kilometering Afvandingsforhold, herunder, hvor afvandingen ledes hen. Alle afvandingsbrønde, som kan tænkes at indgå i projektet, skal åbnes. Tilstanden, dybden og tilsluttede ledninger skal registreres. Eventuelle urolige spor. (Se også Instruks til rådgiver vedr. brug af ballastboringer ) Foreløbig vurdering af planumsbredde, herunder om der er etableret simple afstivninger Nedskridning af skærver ved broender Fotos af alle underføringer til brug ved udarbejdelse af Notat om evt. anvendelse af DSM på sporbærende broer og andre underføringer Evt. kørestrømsanlæggets aktuelle tilstand Synlig olieforurening af skærver, med fotos Fotoregistering med GPS data som afleveres som KML fil til Google Samtidigt skal konsekvenserne af udskiftning/vedligeholdelse/undladelse af vedligeholdelse vurderes, f.eks. Ændret sporgeometri Påvirkning af andre fagområder grundet fx. ændret sporgeometri Hvis ikke Teknisk Drift udfører vedligeholdelse af afvandingen: Vurdering af eksisterende afvandingssystem (behov for oprensning, dimensioner, tilstand, grøfteprofil mm)- (BN1-11: Ved større ombygninger/opgraderinger af sporet, skal det inden ombygning/opgradering sikres, at afvandingen efterlever BN2 krav til vedligeholdelse). Evt. bortskaffelse/tilførsel af jord (hævning/sænkning af sporet, dæmningsudvidelser, grøfteprofileringer) Kørestrømsanlæg o Spærringer (skærmtage) bevares eller udskiftes o Ændring under broer Risikovurdering af sporstoppere. Evt genanvendelse af sporskiftevarmeanlæg (grænseflade til et andet fagområde) Strømforsyning til pumpebrønde og sporstoppere Rådgiveren udarbejder efter strækningsgennemgangen en rapport, som også indeholder de faglige problemer, der blev diskuteret under gennemgangen. Det skal af rapporten fremgå, hvilke projekteringsledere og geografisk fagansvarlige, der deltog i strækningsgennemgangen. Side 9 af 39 Word dokumenter i ledelsessystemet version 3.0

10 Ad. 3.5 Rådgiveren vurderer sammen med Banedanmarks byggeleder arbejdspladsforhold, bl.a. mulighederne for skurby-arealer, oprangeringsspor, depotpladser, omladningspladser, adgangsveje, herunder især forhold vedr. transport og opmagasinering af materialer. Rådgiveren skal også vurdere, om der bliver behov for ekspropriation, evt midlertidigt. Ad. 3.7 Definitionsfasen afsluttes med at rådgiveren udarbejder en definitionsfaserapport med indhold som angivet i notatet Indhold af Banedanmark Definitionsfaserapport Derudover skal definitionsfaserapporten indeholde: Systemdefinition Oplysninger fra strækningsgennemgangen, herunder beskrivelse af specielle forhold, opdelt for hvert fagområde. Oplysninger om urolige spor Oplysninger om eventuelle mangler i grundlaget Oplysninger om behov for supplerende undersøgelser, f.eks. opmåling eller ballastboringer. Skema med oversigt over opgavens omfang for hvert fagområde. Detaljeret skema fra strækningsgennemgangen i ord og billeder Beskrivelse af perroners tilstand og højder på hver station. Om muligt også med angivelse af, hvor dybt mellempladerne går ned. Detaljeret tidsplan for rådgiverens arbejde i programfasen, hvor arbejdet bliver delt ind i delelementer, herunder hvornår skema til dokumentation af ballast- og underballasttykkelser kan leveres (2 gange: inden og efter fastlæggelse af sporets længdeprofil). Som et bilag til rapporten skal der udarbejdes en normliste 4. Programfase I programfasen skal rådgiveren udføre/levere følgende: 4.1. Vurdering af ballastboringer og spor Sportracéplan med tilhørende hastighedsprofil og eventuelle løsningsalternativer. Evt. udføres yderligere supplerende opmåling, hvis sporprojekteringen viser behov for det. Projekteringen skal koordineres med de trafikale krav Skematisk sporplan med samtlige jord-, afvandings- og sporarbejder indført Typiske tværprofiler 4.5. Vurdering af hældning ved ballastrensning 4.6. Vurdere, om der skal udføres prøvegravninger for bestemmelse af kablers placering, f.eks. hvis de ligger i vejen for ballastrensning Tværprofiler pr. 20 m på fri strækning og pr. 10 m på station områder Afvanding med udgangspunkt i observationer fra strækningsgennemgang, forundersøgelser og det nye sporprojektmateriale Kontrol af eksisterende afvanding, som ny afvanding skal tilsluttes Perronforhold, herunder evt. perronombygninger Side 10 af 39 Word dokumenter i ledelsessystemet version 3.0

11 4.11. Overkørsler, herunder belægninger i overkørsler og evt. ændringer af overkørslens profilforhold Tids- og stadieplanlægning Behov for sporspærringer og La Logistik i udførelsesfasen. Rådgiver afklarer i samarbejde med BDK s Trafikalt Driftsansvarlige og byggeleder. Herunder behov for midlertidig adskillelse i kørestrømsanlæg Identificere evt. ikke-godkendte sporskifter. Tegningsmateriale indhentes fra Teknisk Dokumentation Oversigt over bygherreleverancer med BDK varenumre. Banedanmarks paradigma skal bruges Økonomisk overslag (NAB skema). Udføres i henhold til Ny anlægsbudgettering, baseret på erfaringspriser fra sammenlignelige projekter. Struktur og enhedspriser for overslagets postopdeling oplyses fra BDK Myndighedsgodkendelsesplan og plan for øvrige interessenter. Offentlige myndigheder, kommuner, redningsselskaber, trafikselskaber Ledningsregistrering og udarbejdelse af en ledningsprotokol. Det skal også undersøges, om nogle ledninger skal omlægges Screening af evt. sporstoppere i projektet inkl. om de skal have lys på Trafikalt grundlag. Trafikal gennemgang af projektet, overholder det SODB Papirsignalkommissionsprotokoller Sikrings og ATC/HKT planer med markering af projektet Rådgiver identificerer sporskiftedrev til udskiftning Stærkstrøm Kørestrøm Udkast til Sikkerhedsplan Risikovurdering Notat om evt. anvendelse af DSM på sporbærende broer og andre underføringer Evt. geoteknisk projekteringsrapport Programfaserapport Dokumenter til aktstykke: Budget- og risikonotat og NAB skema På alle tegninger skal der være nordpil, og der skal indtegnes en målestok i signaturforklaringen, således at man nemt kan se, hvis tegninger nedkopieres. Ad. 4.1 Vurdering af ballastboringer og spor skal udføres som angivet i Instruks til rådgiver vedr. brug af ballastboringer, hvorved behov for løft af sporet/udskiftning af sporkasse fastlægges. Hvis der viser sig behov for supplerende ballastboringer, skal de igangsættes. Rådgiveren skal levere en liste over behov for supplerende ballastboringer til Banedanmarks projektledelse, som igangsætter dem. Vurderingen indføres i skemaet til dokumentation af, at ballast- og underballasttykkelser opfylder krav i BN1-6. Skemaet skal opdateres løbende i projekteringen, da det hænger meget sammen med de løsninger, som vælges i projektet (ny sporkasse, løft af spor, sporets længdeprofil). Sammen med skemaet skal leveres en dokumentation af de i skemaet indførte Krav til dybde ballast + underballast + sand. Skemaet skal fremsendes 2 gange. Første gang med nuværende SO, hvor behov for løft eller ny sporkasse angives. Anden gang når sporets endelige længdeprofil er fastlagt. Side 11 af 39 Word dokumenter i ledelsessystemet version 3.0

12 Ved vurdering af ballasttykkelser på broer, som enten er nye eller skal have ny overside, skal der ved vurderingen af ballasttykkelsen tages hensyn til de tolerancer, som overfladen udføres med. Ad. 4.5 Ved vurdering af ballastrensningens hældning skal man både medtage den aktuelle ballastrensning, men også, hvordan man senere kan ballastrense på steder, hvor der i det aktuelle projekt etableres et nyt ballastlag. Hældningen på planum skal hænge sammen med den afvanding, som er eller laves til sporet. Derfor er der i BN1-6 og i BN2-4 krav om, at planum, råjordsplanum og underside af rensede skærver skal have hældning mod afvandingssystemet. Der bør ikke være mindre end 1-2 km mellem skift af hældning. Ændring af hældning på ballastrensebåndet skal foregå over en strækning på normalt ti meter (jfr. GAB Spor og GAB Jord) for at undgå for stor variation på skærvelaget. Skift i hældning skal så vidt muligt udføres på ret spor. Under alle omstændigheder bør et skift i hældning ikke udføres, hvor der er overgangskurver i sporet. Hvis ovennævnte krav kan opfyldes, bør hældningen på enkeltsporede strækninger være, så råjordsplanum er lavest indvendigt i kurven. Dette mindsker behovet for dæmningsudvidelser og reducerer risikoen for at fjerne gammel underballast ved en fremtidig ballastrensning. Ad. 4.7 Tværprofiler pr. 20 m på fri strækning og pr. 10 m på stationsområder, hvor planlagt tværprofil af spor, ballast og underballast er indtegnet med rigtig hældning og en planumsbredde på 2,7 m, ved sporskifter dog 3,0 m. Derved belyses behovet for banketudvidelser eller dæmningsudvidelser. Der skal også angives et symbol for den eksisterende spormidte. Hvor der kun ballastrenses, indtegnes underside underballast ikke, men hvor underside af 20 cm underballast skærer grøfte/dæmningsside, markeres det med en kort vandret streg. Hvis terrænet ligger højere placeres markeringen 3,0 m fra spormidte. Derved belyses behovet for afvandingsforhold ved ballastrensning, se Ad Ad. 4.8 I afvandingsprojektet skal også indgå en vurdering af, hvilken afvanding, der skal laves ved ballastrensning. Der skal foretages en gennemgang af 20/10 m tværprofilerne på de strækninger, der skal ballastrenses. Der skal som minimum laves en uddybning af grøften, hvor terræn eller grøft er over eller i en dybde på ca. 20 cm under den lave side af ballastrenseprofilet forlænget ud til 3,0 m fra spormidte. Den korte vandrette streg på tværprofilerne (se Ad. 4.7) er en hjælp til denne vurdering. Grøften skal uddybes til oprindelig grøftebund, dog mindst til 0,3 m under råjordsplanum. Hvor grøften ikke bortleder vand fra andre områder, tillades ny afvanding dog udeladt, hvor geotekniske boringer eller ballastboringer viser, at der er sand under råjordsplanum. Hvis ikke Teknisk drift udfører vedligeholdelsen af afvandingen, inden projektet skal udføres, skal der udarbejdes et notat med en vurdering af behovet for vedligehold eller forbedring af afvanding på fri bane jf. krav i BN1-11. Notatet skal på baggrund af iagttagelser fra strækningsgennemgangen, eksisterende Side 12 af 39 Word dokumenter i ledelsessystemet version 3.0

13 afvandingsplaner og brøndrapporter i detaljer beskrive den eksisterende afvanding, og hvortil afløb sker. Det skal i den forbindelse angives, om en grøft ser ud til at være en nedsivningsgrøft. På baggrund af notatet vurderes behov for dispensationer fra krav til f.eks. længdefald i grøfter og evt. tilladelse til nedsivning i grøfter. Hvis Teknisk Drift udfører vedligeholdelsen af afvandingen, inden projektet skal udføres, men det endnu ikke er udført, skal det vurderes, om der er steder, hvor der i projektet er behov for uddybning af grøfterne. Disse oplysninger skal leveres til Teknisk Drift, som så kan tage det med ved vedligeholdelsen. Hvor der laves ny afvanding skal krav i BN1-11 være opfyldt. Brønde skal nummereres AA-BB-CCCCCC-D, hvor AA angiver brøndtypen: o SF: Sandfangsbrønd o SP: Spulebrønd o PB: Pumpebrønd o UL: Udløb o IL: Indløb BB angiver de 2 første cifre i BTR strækningsnummeret CCCCCC angiver km (som i tegningsnumre) D angiver placering: o H: Til højre for spor o V: Til venstre for spor o M: Midt mellem spor Ad. 4.9 Hvis ikke det er udført i forundersøgelserne eller i definitionsfasen, skal der udføres en indmåling (brøndrapporter) af eksisterende ledningsanlæg, som evt. skal anvendes til afledning af ny afvanding. Der skal udføres en spuling og TV-inspektion af disse ledningsanlæg, og det skal vurderes, om tilstand og dimension er tilstrækkelig til at aflede vand fra evt. ny afvanding. Hvis der skal udføres opmåling af K-ophæng, jfr 4.26, bør disse opmålinger foretages samtidigt. Dette skal udføres så tidligt, at resultatet kan indgå i programfaserapporten. Ad Ved ændring af overkørselsprofil kan ekspropriation komme på tale (min 1 års varighed). Ad Tids- og stadieplanlægning kan evt. udføres af arbejdsgruppe bestående af rådgiver og BDK s projekteringsledere, Trafikal projektleder, Trafikal Driftsansvarlig og byggeleder. Rådgiveren skal levere stadieplaner i form af CAD tegninger med arbejdsgruppens stadieplaner, og med andre relevante oplysninger såsom grundkort, projekterede spor, midlertidig forbindelse osv. Tids- og stadieplaner skal medtage alle fagområder. Ad Behov og muligheder for sporspærringer og La analyseres af arbejdsgruppen, som også udfører tids- og stadieplanlægning. Ved vurdering af behovet skal også medtages sporspærringer til slutjustering (også Side 13 af 39 Word dokumenter i ledelsessystemet version 3.0

14 kaldet 6-ugers justering). Ad Behovet for bygherreleverancer af f.eks. skinner, sveller, sporskifter og sporskiftedrev, kørestrømskomponenter og andre kritiske komponenter vurderes. Der skal udarbejdes oversigt grupperet efter BDK format over materialeforbrug /bygherreleverancer samt foretages "reservation af produktionstid" på f.eks. sporskiftefabrik. Fletteplaner udføres først i detailprojektet, hvilket indebærer, at bygherreleverancerne til sporskifter ikke kan specificeres endeligt i programfasen. Oversigten over bygherreleverancer skal lægges i Banedanmarks SharePoint. Oversigten skal løbende opdateres under projektering og udførelse. Det skal aftales med Banedanmarks projektledelse, om listen over bygherreleverancer skal være en totalliste eller en stadieopdelt liste. Entreprenørerne foretrækker nogle gange en totalliste, så de bedre kan overskue den. For sikring bør listen være pr. station og pr. sporskiftedrev. Hvis stadieplanen viser, at en strækning skal afbrydes, og at det er nødvendigt at vende tog på strækningen i udførelsesfasen, kan det blive nødvendigt at indsætte en ny balise eller linjeleder. Der kan være lang leveringstid på disse. Ad Ved ledningsomlægninger kan ekspropriation komme på tale (min 1 års varighed). Ad Det skal koordineres med sikring, hvor der i SODB er krav om røde lys på sporstoppere. Ad Der skal laves en vurdering af, om projektet overholder SODB. Det gælder både eksisterende forhold og nye. Alle forhold skal belyses, og så skal det vurderes, om problemer kan løses, eller om projektet kan få en dispensation. Der skal særlig fokus på SMUTO forhold og 20 meter regler for SMUTO. Evt. afvigelser skal enten rettes, eller der skal søges dispensation. Erfaring viser, at det er vigtigt at få foretaget opmåling af stød, signaler og frispormærker, da det er her projekterne ofte støder på problemer. Husk også at kontrollere, om frispormærket er placeret korrekt. Opmålinger skal både udføres med mål til relevante genstande og med koordinater. Fra projektets start overholder mange stationer ikke SODB 100%. Hvis det som følge af f.eks. en sporskifteudveksling er nødvendigt at ændre på frispormærkers placering, skal det tjekkes om ændringen medfører at andre sikringstekniske objekter/installationer skal konsekvensrettes. I fællesskab med Banedanmark skal omfanget af de trafikale og heraf sikringstekniske ændringer fastlægges, således at omfanget for den trafikale validering bliver fastlagt. Det trafikale grundlag skal være projekteret, valideret og verificeret i programfasen. Krav til grundlagsmateriale i det trafikale grundlag i BN , afsnit 11.2 skal være opfyldt. Ad Side 14 af 39 Word dokumenter i ledelsessystemet version 3.0

15 Eksisterende sikringsplaner, ATC/HKT planer og SMUTO skema skal vedlægges programfaserapporten. På planer skal sporombygningsområdet være markeret og evt. ændringer noteret/tegnet. Ad Der skal undersøges, hvilken sporskiftedrevstype der ønskes, hvor mange drev der skal udskiftes, og om der evt. er nogle sporskifter, der skal have ændret antallet af drev. Ad 4.25 Det skal vurderes, om der indgår: Sporskiftevarme Togforvarme Fremmednetstik Belysning Pumper Tavler Ad Alle S-baner ældre end BDK 120St skal kontrolleres ved kørsel med strømaftager med 245 N tryk for at se, om det eksisterende anlæg kan tåle den kontrol, som skal udføres inden overdragelse til drift. Banedanmark udfører kontrollen, men rådgiveren skal angive, hvor kontrollen skal udføres. Dette skal udføres så tidligt, at resultatet kan indgå i programfaserapporten. Det skal dokumenteres med et notat, hvor problemsteder er angivet, og måling af højde/zigzag. Det skal vurderes, om der skal foretages regulering af køreledninger eller midlertidige/permanente ændringer af master og fundamenter, bl.a. ved sporskifter. Det skal også fastlægges, i hvilket omfang kravene i SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner skal opfyldes. SAB Jording fås på Erhverv, Tekniske normer og regler. Hvis køreledninger skal reguleres, skal det vurderes, om der skal nye K-ophæng, jfr. krav i GAB Kørestrøm. Hvis der ikke er eksisterende anlægsdokumentation af K-ophæng, skal de i første omgang fotograferes. Hvis ikke fotos viser, at køreledningerne kan reguleres tilstrækkeligt, skal der foretages en opmåling af K- ophæng til grundlag for vurderingen. Ad og 4.28 Rådgiveren udarbejder en risikovurdering og sikkerhedsplan efter anvisninger fra Banedanmarks myndighedskoordinator. Skabelon for sikkerhedsplan skal benyttes. Ad Notat om evt. anvendelse af DSM på sporbærende broer og andre underføringer skal dokumentere, at krav i BN1-59 Belastnings- og beregningsforskrift for sporbærende broer og jordkonstruktioner er opfyldt for berørte broer i projektet. Ad Hvis der skal laves større indgreb i eksisterende dæmninger, nye dæmninger, eller egentlige geotekniske konstruktioner i henhold til DS/EN , skal der laves en geoteknisk projekteringsrapport. Der skal ikke laves geoteknisk projekteringsrapport for udvidelser af banket/planum. Ad Side 15 af 39 Word dokumenter i ledelsessystemet version 3.0

16 Programfasen afsluttes med at rådgiveren udarbejder en Programfaserapport med indhold som angivet i notatet Bilag C til Aftale mellem Trafikstyrelsen og Banedanmark om anlægskontrakter. Indhold af Overdragelsesrapport Trafikstyrelsen - Banedanmark og Banedanmark Programfaserapport. Programfaserapporten skal ud over det i notatet nævnte indeholde følgende: Systemdokumentation, opdateret Vurdering af ballastboringerne, herunder hvor der er behov for ny sporkasse. Skema til dokumentation af ballast og underballasttykkelser skal vedlægges. Det oplyses, om der er igangsat supplerende ballastboringer, og hvor de udføres. Oversigtstegninger i f.eks. 1: med hele km indtegnet Sportracéplan med tilhørende hastighedsprofil og eventuelle løsningsalternativer. Det oplyses, om der er igangsat supplerende opmålinger. Skematisk sporplan med samtlige jord-, afvandings- og sporarbejder indført. Typiske tværprofiler skal vise såvel eksisterende som fremtidige forhold for spor, grøfter, dræn, kabelkasse, kørelednings- og el-master, broer og andre konstruktioner, som påvirker fritrumsprofilet, eller som bliver påvirket af udgravninger. Sporkote, dræn- og grøftekoter og indbyrdes mål, dvs. mål til ny spormidte, skal fremgå på tværprofilerne. Der skal også angives et symbol for den eksisterende spormidte. Tværprofiler pr. 20/10 m i Pdf. Afvanding. Der skal foreligge en foreløbig vurdering af, hvor der skal ny afvanding (dræn eller grøft), hvor der evt. skal udføres uddybning af grøfter, hvortil vandet fra banens afvandingssystem skal afledes, og om det kræver en udledningstilladelse. Hvis ikke Teknisk Drift udfører vedligeholdelse af afvandingen, inden projektet udføres, skal notat om eksisterende afvanding vedlægges, og konklusionen indføres i rapporten. Perronforhold, herunder evt. perronombygninger Overkørsler, herunder afvanding, belægninger i overkørsler og evt. ændringer af overkørslens profilforhold. Sikringsprojekt. Hvad forventes der at skulle laves? Overholder stationerne SODB både gamle forhold og nye? Forventes der signalflytninger, lys på sporstoppere? Sporskifter: skal der øges fra 1 til 2 drev, hvilken type skal benyttes, overholder alle sporskifter i sporombygningsområdet SODB s krav ( og 20 meter reglerne)? Er længden på blokafsnit tilstrækkelig til evt. ny hastighed? Beskrivelse af ATC/HKT ændringer. Andre sikringstekniske komponenter, der skal være opmærksomhed på, herunder varslingsanlæg, overkørsler og lign. Planer angivet i 4.23 vedlægges. Stærkstrøm, herunder sporskiftevarmeprojekt. Skal der skiftes varmetype? Øges effektforbruget? Kan kabler og eltavler klare ny belastning? Evt. kørestrømsprojekt. Skal der ske ændringer i køreledningsanlæg, returstrømsanlæg, midlertidig ændringer. Behov for sporspærringer og La. Logistik i udførelsesfasen. Oplysninger om evt. ikke-godkendte komponenter f.eks. sporskifter, overkørsler, stålsveller og sporstoppere. Oversigt over bygherreleverancer. Er det muligt at indkøbe alle typegodkendte bygherreleverancer? Det skal undersøges om nogle komponenter er udgået af produktion, og evt. konsekvenser heraf. Foreløbig miljø- og arbejdsmiljøscreening Side 16 af 39 Word dokumenter i ledelsessystemet version 3.0

17 Liste over forventede ansøgninger om dispensationer og tilladelser Notat om evt. anvendelse af DSM på sporbærende broer og andre underføringer Detaljeret tidsplan for rådgiverens arbejde i Projekteringsfasen, hvor arbejdet bliver delt ind i delelementer. Det skal heraf fremgå, hvilke ting der er afgørende for projektets fremdrift, herunder hvilket materiale der skal være klar for at sikre, at dispensationer og tilladelser kan foreligge inden udbuddet. I tidsplanen skal også indgå, hvornår der kan leveres en dellevering af alle tegninger i et eller flere aftalte strækningsafsnit, som indeholder både station og fri strækning. 5. Projekteringsfasen Rådgiveren skal udarbejde det i punkt 6 og 7 angivne materiale til udbud. Derudover skal nedenstående udarbejdes. Rådgiveren skal kontrollere, at de til GAB erne hørende bilag stadigt er gældende. Denne kontrol skal gentages lige inden udbud, og igen lige inden udførelse Myndighedsbehandling På baggrund af programfaserapporten udarbejder rådgiveren følgende materiale til ansøgning om ibrugtagningstilladelse: Opdateret systemdefinition Screening 2, signifikansvurdering Hasardlog Sikkerhedsplan Sikkerhedsdokumentation Normliste Myndighedsgodkendelsesplan Ændringer i forhold til programfasen Liste over forventede behov for dispensationer Rådgivererklæring, hvor det attesteres, at rådgiveren har benyttet gældende tekniske normer og regler. Ad og Rådgiveren udarbejder sikkerhedsdokumentation og reviderer sikkerhedsplan efter anvisninger fra Banedanmarks myndighedskoordinator. Skabelon for sikkerhedsdokumentation skal benyttes. Ad Myndighedsgodkendelsesplanen udarbejdes på baggrund af de myndigheds- og interessentplaner, som er med i Programfaserapporten. Når myndighedsgodkendelsesplanen er godkendt af Trafikstyrelsen, skal de angivne datoer (også dem, der vedrører andre myndigheder) indføres i tidsplanen. Ad Rådgivererklæringen skal vedlægges ansøgning om ibrugtagningstilladelse. Hvis projekteringen ikke er færdig, skal det fremgå, hvilke dele af projektet rådgivererklæringen vedrører. Rådgivererklæringen skal så revideres, når projekteringen er færdig. Side 17 af 39 Word dokumenter i ledelsessystemet version 3.0

18 5.2. For spordelen I forbindelse med projekteringen skal rådgiveren udføre følgende: Myndighedsbehandling og Arbejdsanmeldelse Hastighedsprofil for projekterede spor Eventuelle arealerhvervelser (Evt også til snebælter) Afsætningsdata og fikspunktsliste Referencepunktliste med koordinater og kote og med projekterede data for sporets beliggenhed i forhold til referencpunktet (fast afmærkning) Kurvetavler, horisontalt og vertikalt i listeform Beregning af frisporsmærkers placering i x-y-koordinater. Koordineres med sikring Evt. Opdatering af ledningsprotokol og behov for evt. omlægning af ledninger Opdatering af liste over bygherreleverancer grupperet efter BDK format. Listen skal lægges i Banedanmarks SharePoint Skema for bindinger for sportracé og længdeprofil Fletteplaner. Hvis der ikke anvendes typegodkendte sporskifter og/eller sporskæringer, og hvis der er behov for dispensation for svelleafstand, skal der udføres assesment af fletteplaner Placering af isolérklæbestød på en tegning med koordinater for hvert enkelt stød. Skal koordineres med sikringsprojekt Opdatering af skema til dokumentation af, at ballast- og underballasttykkelser opfylder krav i BN Afvandingsprojekt Dellevering af alle tegninger på en eller flere delstrækninger, som indeholder både station og fri strækning Ansøgning om nødvendige godkendelser ved eksterne myndigheder, miljø, afvanding, vejprofil ved overkørsler mm Ansøgning om eventuelle dispensationer fra BN1 eller BN2 krav i Banenormer. Husk at ændring af eller nye bladtegninger, sammen med argumentationsnotat, skal forelægges TSA til godkendelse Ansøgning om eventuelle tilladelser til midlertidig udgravning ved køreledningsmaster (f.eks. for dræn og sporkasse), og permanent afgravning ved køreledningsmaster (f.eks. grøfter og terrænregulering) Ansøgning om eventuelle tilladelser til udgravning (f.eks. for dræn og sporkasse) ved konstruktioner (broer, støttemure, spunsvægge mv.) Ansøgning om godkendelse af udvidelse af banketter på dæmninger eller egentlige dæmningsudvidelser Liste over dispensationer og tilladelser. En altid opdateret liste og selve dispensationerne/tilladelserne skal lægges på SharePoint Levering af dokumentation som angivet på dokumentationsplan spor, projekteringsfasen Grænsefladebeskrivelse til sikring/kørestrømsprojektet Evt. omkørsels- og skilteplaner Evt. opdatering af geoteknisk projekteringsrapport Vurdere behov for forklassificering Side 18 af 39 Word dokumenter i ledelsessystemet version 3.0

19 Vurdere behov for beplantning Vurdere behov for retablering af fikspunkter Ad Myndighedsbehandling omfatter også miljøgodkendelser ved kommuner og myndighedskontakt til kommuner vedr. tilslutningsmuligheder for afvanding Ad og Til referencepunktliste skal anvendes GAB Spor Bilag Referencepunktslisten afleveres til Teknisk Dokumentation. Frispormærkers placering skal indsættes i GAB Spor Bilag i kolonnerne for projekteret x- og y koordinater. Ad Hvor der skal laves en udskiftning af ballast og underballast, fordi kravet til tykkelser af disse lag ikke kan opfyldes, skal strækningen med udskiftning af ballast og underballast angives fra en boring, der opfylder kravet, til en boring, der opfylder kravet. Det skal så vurderes, om det kan betale sig at udføre supplerende karteringer eller gravninger for at gøre strækningen mindre (hvad sparer man, hvis strækningen bliver kortere, i forhold til udgiften til at udføre de supplerende undersøgelser). Ad På baggrund af programfasens vurdering af eksisterende og ny afvanding laves en grundigere vurdering af behov og muligheder for at søge om dispensation for krav til afvanding i BN1-11. Det skal også vurderes, om grundvandsspejlet står så højt i sandområder, at det kan være nødvendigt i stedet for grøft at anvende dræn, eller at beklæde grøften for at undgå erosion/skred i planumsbanketten. Beklædningen må ikke være tæt, for vandet skal kunne komme fra sporets underbygning ud til grøften. GEUS karteringskort og øvrige kort med oplysninger om GVS kan sammen med ballastboringerne bruges til vurderingerne. Banedanmark kan evt. levere udskrift af BaneGIS med karteringskortet. Hvor grøfter i afgravning/terræn skal uddybes/etableres i større dybde end 0,7 m under råjordsplanum, skal der foretages en geoteknisk vurdering af, om sporets sikkerhed påvirkes. Hvis der projekteres med skråningsanlæg stejlere end anlæg a= 1,5 ved vedligeholdelse af grøfter, skal der foretages en geoteknisk vurdering af, om sikkerheden af sporet kan blive påvirket, eller om skråningen er stabil. Hvis der projekteres med skråningsanlæg anlæg a= 1,5 ved vedligeholdelse af grøfter, hvor karteringskortet eller ballastboringerne angiver, at der er fedt ler, skal der foretages en geoteknisk vurdering af, om sikkerheden af sporet kan blive påvirket, og om grøfteskråningen er stabil. Vurderingerne skal fremsendes til teknisk projektejer Forst. Som udgangspunkt accepteres det ikke, at sikkerheden forringes. I de tilfælde hvor sikkerheden forringes, og sikkerhedsniveauet samtidig vurderes at være tilstrækkeligt, skal TSA geoteknik godkende løsningen. Hvor der påtænkes etableret dræn på fri bane, skal der fremsendes en begrundet ansøgning til TSA geoteknik. Ansøgningen skal indeholde en costbenefit-analyse som argumentation for at vælge dræn. Hvor grøfter føres uden om master, er der risiko for erosion, og der skal derfor foretages en geoteknisk Side 19 af 39 Word dokumenter i ledelsessystemet version 3.0

20 vurdering af, om sporets sikkerhed påvirkes. I forbindelse med udarbejdelse af et afvandingsprojekt skal det som konsekvens af kommunens krav til udledning vurderes, om der skal foretages tiltag til nedbringning af udledningsmængder. Krav i BN1-11-1, afsnit 16.1 til nyanlæg og større ombygning af afvanding på perroner gælder også for en større ombygning af perronen. Ad Delleveringen af alle tegninger skal sendes til gennemsyn hos Banedanmarks projekteringsledere. Derved sikres det, at evt. kommentarer fra projekteringslederne på et tidligt tidspunkt kan indarbejdes i hele strækningens tegningsmateriale. Sammen med tegningerne skal afleveres skema til dokumentation af ballast- og underballasttykkelser, da tegningsmaterialet ikke kan vurderes uden vurderingerne i skemaet. Ad Da tilladelser skal foreligge inden udbud skal ansøgningerne fremsendes, så myndighederne har den forventede behandlingstid, f.eks. ca. 4 måneder til udledningstilladelser. Ad Der skal til ansøgningerne udarbejdes det nødvendige tegningsmateriale, ofte mindst 1 plan og snittegning. F.eks. skal der til ansøgninger om udgravning ved køreledningsmaste- og bardunfundamenter vedlægges beskrivelse af masten, tværprofil, køreledningsplaner (opspændingsplaner), sporplaner og planer med sporets længdeprofil. Ansøgningen om udgravning ved køreledningsmaste- og bardunfundamenter skal være i både pdf og i word format, da tilladelsen skrives ind i ansøgningen. NB: Alle permanente terrænreguleringer ved køreledningsmaste- og bardunfundamenter kræver tilladelse. Dispensationer og tilladelser skal foreligge inden udbud. Ansøgninger skal derfor være fremsendt mindst 2 uger før detailprojekt/udbudsmateriale fremsendes til granskning. Ad Det skal også vurderes, om der skal foretages supplerende opmålinger, hvor der er tvivl om krav til planumsbredde er opfyldt. Ad Uddybning til punkter i dokumentationsplanen: Opmålingsdata leveres til Banedata i form af et link til det sted i opmålingsdatabasen, hvor opmålingerne ligger. Der skal i mailen også være en liste over, hvad de enkelte filer indeholder, og en liste over koder i filerne. Endelig linjeføring skal afleveres til Banedata, som udarbejder et midlertidigt sporskiftekort. Dette skal ajourføres under udførelsen. Dokumentation for overholdelses af krav til linjeføring: Dokumentation for overholdelse af tracéregler. Undersøg hastighed i forhold til sporets tracé i horisontalt plan Side 20 af 39 Word dokumenter i ledelsessystemet version 3.0

21 Dokumentation for længdeprofil. Undersøg længdeprofil, maksimale stigninger/fald Dokumentation for anvendelseskriterier. Vurder anvendelseskriterier i forhold til sporkonstruktion og sporskifter (hastighed, aksellast mv.) Dokumentation for konstruktionstype. Vurder konstruktionstype i afhængighed af kurveradius. I datalisterne skal indsættes alle projekterede data med forventet ibrugtagningsdato. På den måde er det registreret, at der er planlagte arbejder på dette sted. I dataliste Spor er projekterede data, som indsættes i arkene for kurver og længdeprofil, også de endelige data, og de må ikke revideres under og efter udførelsen. Det er de projekterede data for kurver og længdeprofil, som skal bruges ved fremtidig vedligeholdelse. Hvis det under udførelsen viser sig, at sporet ikke kan overholde de krævede tolerancer, skal sporet omprojekteres, og de nye projekterede data skal så indføres i dataliste Spor. Men data for det faktisk opmålte spor må ikke indføres i arkene kurver og længdeprofil. Bemærk at data, der indføres i arkene kurver og længdeprofil, skal med hensyn til kilometreringen passe til km-tavlerne i sporet med en nøjagtighed på +/- 1m. Hvis forskellen er større, skal data omregnes, så den passer til kilometertavlerne. Hvis dokumentationen skal afleveres etapevis, skal datalisterne også deles, så de kan leveres etapevis som øvrig dokumentation. Ad Herunder grænsefladebeskrivelse omkring isoleret klæbestød og returstrømskredsløbet under udførelse. Hvis et sporskiftes knudepunkt flyttes, eller hvis der skal etableres et nyt sporskifte, skal der på elektrificerede strækninger foretages en kørestrømteknisk vurdering. Det skal koordineres med sikring, hvor der i SODB er krav om røde lys på sporstoppere. Ad Det skal vurderes, om det nye projekt medfører, at nogle eksisterende fikspunkter forsvinder. Hvis det er tilfældet, skal de retableres og indmåles som angivet i BN2-94. Entreprenøren skal retablere fikspunkterne, men indmålingen skal udføres af særskilt firma For sikringsdelen: I forbindelse med projekteringen skal rådgiveren udføre følgende: Trafikalt grundlag Ansøgning om eventuelle dispensationer fra BN-1 eller BN-2 krav i banenormer Oplæg til TVE til TSA for det trafikale grundlag Opdatere liste over bygherreleverancer, for bygherreleverancer med lang leveringstid Projekt på alle nødvendige sikringsarbejder. Ændringer i sikringsanlægget dokumenteres med rød/grønne arbejdstegninger efter gældende normer inkl. træksedler, formularer og Denne tegninger Oplysninger om ændrede placeringer af I- og U-signaler skal sendes til Banedata Opdatere I/O lister som grundlag for fjernstyringsprojekt og projekt på evt. nødvendige fjernstyringstilpasninger inkl. validering af disse Dokumentation for stødplacering f.eks. på Kabel- og isolationsplan, så spor kan bruge Side 21 af 39 Word dokumenter i ledelsessystemet version 3.0